Normale efterreaktioner... 4 De fysiske og de psykiske... 5

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5"

Transkript

1

2 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner... 4 De fysiske og de psykiske... 5 Genforening med familie og venner... 6 Der er meget at fortælle... 6 Den allerførste tid... 8 Har du kæreste, eller er du gift?... 8 Det kan også være godt at være lidt alene... 8 Mens du var væk... 8 Har du børn?... 9 De små børn De større børn De store børn At være forældre igen Er du alene? Til slut Hold kontakt med soldaterkammeraterne Nyttige oplysninger, hvis du får brug for hjælp Pjecer... 12

3 Forord At gøre tjeneste i international mission er for de fleste en udfordring og en oplevelse, men også forbundet med fravær fra familie og venner. Erfaringerne viser, at der kan være vanskeligheder forbundet med at være adskilt for den udsendte og den derhjemme. Men også det at komme hjem efter en udsendelse kan vise sig at være sværere, end man umiddelbart havde forestillet sig. På trods af alle forventninger og glæden ved atter at være hjemme, kan der ved tilbagekomsten til det hjemlige miljø og den almindelige dagligdag opstå vanskeligheder. Erfaringer viser, at der ofte kommer en periode, hvor tilpasning kan være vanskelig, fordi såvel soldaten som familien derhjemme har udviklet sig, og der er sket forandringer, man skal vænne sig til. Dette gælder både for soldaten, der kommer hjem, og for familien. Denne pjece er skrevet til soldater og deres familier og indeholder oplysninger og gode råd om, hvordan overgangen mellem udsendelsesperioden og dagligdagen hjemme kan blive så god som mulig. 2

4 At komme hjem I slutningen af udsendelsen begynder tankerne om det derhjemme at fylde mere og mere. De fleste ser frem til at komme hjem med glæde og forventning og måske en smule spænding. Du har sikkert haft mange oplevelser i løbet af din udsendelse. Mange af dem er gode oplevelser, du vil mindes med glæde, mens andre måske har været mindre gode oplevelser, du med tiden vil lægge bag dig. Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem Erfaringerne viser, at udsendelse i international mission betyder, at man forandres, og de fleste modnes af det. Det betyder, du ikke er helt den samme, når du kommer hjem, som da du tog af sted. Også for dem derhjemme har der været oplevelser og erfaringer, og familien kan have forandret sig. Jeg havde egentlig forventet, at når jeg kom hjem, ville mit liv fortsætte nogenlunde, som før jeg tog af sted. Men det blev hurtigt tydeligt, at jeg havde forandret mig, og at det ikke var muligt at skrue tiden tilbage. Hjemkomsten kræver tilvænning Derfor skal du være forberedt på, at hjemkomsten kræver tilvænning og tålmodighed, ligesom det krævede tilvænning og tålmodighed at vænne sig til det nye, da du blev udsendt. 3

5 Reaktioner kræver tid og plads Det er almindeligt, der kommer reaktioner efter oplevelser og hændelser, man har haft under udsendelsen. Men ofte kommer reaktionerne først, når der er tid og plads til, de kan komme frem. Derfor kan det være svært at forstå ens reaktioner hvorfor kommer de på et tidspunkt, hvor alt er fredeligt, og man er glad for at være hjemme igen? Men sådan er det for de fleste. Mange bække små Det er ikke altid en enkelt hændelse eller oplevelse, man selv har været en del af, der er årsag til ens reaktioner. Det kan også være, oplevelserne langsomt har hobet sig op og pludselig har du fået nok. Mange små hændelser og episoder kan påvirke lige så meget som én stor og voldsom hændelse. Efterreaktioner er ikke tegn på, du har klaret dig dårligt, eller at du er en dårlig soldat. Men efterreaktionerne er en oplysning til dig om, at der er oplevelser, som skal bearbejdes f.eks. ved at få sat ord på tanker og indtryk, også selv om du hermed kommer til at fortælle de samme historier igen og igen. Normale efterreaktioner Der findes både fysiske og psykiske efterreaktioner. Nogle af de mest almindelige er: De fysiske træthed uoplagthed hovedpine anspændthed svimmelhed 4

6 Disse reaktioner er almindelige også i andre sammenhænge; men hvis de varer ved eller generer din hverdag, skal du gøre noget ved det. Det er tit tegn på, at der er nogle hændelser eller episoder, der plager dig og skal bearbejdes. - og de psykiske Søvnproblemer og/eller mareridt. Irritation, hvor du kan blive sur, ophidset eller ligefrem eksplodere over småting. Sådanne følelsesudbrud kommer oftest til at gå ud over dine nærmeste omgivelser: Familie, venner og kolleger. Humørsvingninger, hvor humøret svinger fra det ene øjeblik til det andet; f.eks. fra glæde til vrede eller fra opstemthed til at være nedtrykt. Angst, der kan vise sig som enten noget meget diffust eller som angst for noget helt konkret. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Tankerne flyver af sted, uden du rigtigt føler, du kan få hold på dem. Ændrede livsværdier. Pludselig er der mange ting, du finder meningsløse, mens der er andre ting - som du måske aldrig tidligere har tænkt over der nu pludselig bliver vigtige. Ligegyldighed. Dagligdagen opleves som kedelig, og du synes, dine omgivelser beskæftiger sig med uvæsentlige ting. Ensomhed og tomhed er også noget, du vil kunne opleve i tiden efter din hjemkomst. Du vil til tider kunne savne fællesskabet med dine kammerater noget der måske vil overraske dig, fordi du i tiden op til hjemrejsen har glædet dig til at komme hjem og være dig selv. 5

7 Også de psykiske reaktioner er almindelige reaktioner. Kender du dem, er du forberedt, hvis de eventuelt skulle dukke op hos dig. Genforening med familie og venner De seneste uger og dage inden hjemrejsen er præget af stigende forventninger og iver efter at se familie og venner igen. Men du kan ikke regne med at finde alt ved det gamle du har forandret dig og det har dem derhjemme også. Det er almindeligt at føle sig nervøs og ængstelig ved hjemkomsten. Familie og venner har det sikkert på samme måde. I nogle tilfælde kommer man til at stille for store forventninger til gensynet og til hinanden. Derfor kan det være en god idé på forhånd at aftale, hvad de første dage skal bruges til. Da jeg kom hjem, var der arrangeret fester og sammenkomster hver dag. Det var alt for meget. Jeg havde mest lyst til at gemme mig og bare være mig selv. Og så tale med mine allernærmeste venner, som kender mig allerbedst. Der er meget at fortælle I starten får du sikkert megen opmærksomhed. Familie og venner vil gerne være sammen med dig og høre om dine oplevelser. Og også dem derhjemme har brug for at fortælle om det, de har oplevet, og hvordan de har klaret, at du var væk. 6

8 Men mange hjemvendte soldater oplever, at interessen for det, de har oplevet, forsvinder hurtigere end ventet, og før de er færdige med at fortælle om oplevelserne. Livet er gået videre hjemme, måske med gøremål, som nu forekommer dig kedelige eller trivielle. Lyt til det, også selv om du synes, dine egne oplevelser er mere betydningsfulde og spændende. Det har været deres hverdag, som de har været optaget af og gerne vil fortælle dig om. Det vigtigste er at få snakket sammen om det, der er sket for jer under adskillelsen. I kan ikke nå det hele på én gang, og prøv at lade være med at konkurrere om, hvem der har haft det værst. Da jeg kom hjem, var venner og familie selvfølgelig vældig interesserede i at høre om min udsendelse. Desværre holdt interessen sjældent mere end nogle få minutter, for de forstod ikke det, jeg havde så svært ved at beskrive. 7

9 Den allerførste tid Det kan være stresset og hektisk at komme hjem. Familie og venner vil gerne se dig og høre om dine oplevelser; men hurtigt bliver det hverdag for de andre, men måske ikke for dig. Prøv at give dig selv lov til gradvist at komme hjem lad den nye dagligdag komme stille og roligt, og find nogle, du kan tale med om dine oplevelser og de ting, der måske går dig på. Har du kæreste, eller er du gift? Det tager tid at lære hinanden at kende igen det kræver gensidig forståelse og tolerance. I skal lære nye sider hos hinanden at kende og genopdage nogle af de gamle. Det kan tage tid at etablere den tidligere nærhed både hvad det følelsesmæssige og det seksuelle angår. Det kan også være godt at være lidt alene Selv om I er glade for igen at være sammen, er det vigtigt af og til at være sig selv. Respektér hinandens behov for at være lidt alene nu og da. I har begge været vant til at gøre, hvad I selv syntes, og skal derfor vænne jer til at være to om at indgå aftaler. Det kan tage lidt tid; men det kommer igen. Mens du var væk Der kan være sket mange ting, mens du har været væk. Noget kan du være uenig i; men forsøg at undgå at kritisere beslutninger, der er truffet, mens du var væk. Man har forsøgt at gøre det bedste i den givne situation. 8 En dag fandt jeg mig selv i et skænderi med kæresten om, hvad der er det værste: At sove sammen med to andre uden nogensinde at have et privatliv, eller at skulle klare alt det praktiske herhjemme alene. Hvordan kan man sammenligne noget, der er så forskelligt - og skændes om, hvem der har haft det værst?

10 Din partner har klaret tingene alene (økonomi, praktiske ting, børn, opdragelse, skole m.m.) og det har givet en ny selvstændighed. Hun er vant til ikke at spørge dig til råds. Det er vigtigt ikke at opfatte det som kritik af dig, eller som at du er overflødig. Det har bare været nødvendigt, mens du var væk. Det var mærkeligt at opdage, at mange af de praktiske ting, jeg tidligere havde stået for derhjemme, f.eks. kontakt med håndværkere, storindkøb og havearbejde, var blevet overtaget af kæresten. Jeg kunne føle mig overflødig og sat til side, indtil vi fik snakket om det, og jeg kunne se, at det jo bare var en måde, hun havde klaret tingene på, mens jeg var væk. Har du børn? Også børnene er spændte og måske lidt usikre ved, at familien nu igen bliver samlet. Børnene skal vænne sig til, du er tilbage. Det kan betyde, de er lidt tilbageholdende i starten, eller at de modsat vil have din fulde opmærksomhed hele tiden. De kan være usikre på, om du stadig holder af dem, når du kunne rejse fra dem. Selv om det kan lyde mærkeligt, kan mindre børn undertiden tro, du er rejst, fordi de ikke har været søde nok. De har derfor brug for at være sammen med dig og for at mærke, du er glad for at være hjemme hos dem igen. Derfor er det vigtigt at afsætte god tid til samværet med dem. 9

11 De små børn Børn reagerer anderledes end voksne på de ændringer, der sker i deres verden. De små viser flere følelser: Græder, er måske urolige og klynger sig til dig vil sikre sig, du ikke forsvinder igen. Men de kan også være vrede, urimelige og afvisende. Små børn kan reagere på måder, man synes hører til hos endnu mindre børn. Det er ikke unormalt. De større børn De lidt større børn kræver din opmærksomhed ved at tale og fortælle og vil sikre sig, du er der og stadig holder af dem. De vil ofte gerne inddrage dig i deres aktiviteter og vise, du er hjemme igen. De store børn De store børn er ofte lidt splittede: De vil gerne være sammen med dig, men vil ikke undvære kammeraterne og deres sædvanlige aktiviteter. De større børn har, mens du var væk, haft en anden rolle i familien. De har måske haft større ansvar, end når du er hjemme, og også de har skullet hjælpe til for at få det hele til at fungere. Vær opmærksom på, du ikke med ét slag overtager funktioner, de har haft. Også de har brug for, I langsomt tilpasser jer den nye situation. At være forældre igen Mens du har været væk, har din partner stået for opdragelsen af børnene. I skal alle vænne jer til, du nu igen er med i opdragelsen tag det derfor med ro og vend langsomt tilbage i rollen som forældre. Er du alene? Også for dig, der ikke har kæreste eller børn, gælder meget af det, der er skrevet ovenfor. Den største omvæltning vil nok være, at der ikke længere er mennesker omkring dig døgnet rundt. 10

12 Du vil måske i den første tid synes, det er dejligt; men det kan også føles underligt og tomt. Det er vigtigt, du ikke isolerer dig. De fleste soldater, som vender hjem fra internationale missioner, har brug for at fortælle om det, de har oplevet. Så sørg for at være aktiv og opsøgende overfor familie og venner. Hvis du skal påbegynde uddannelse, så vær tålmodig med dig selv, for det kan tage tid at finde ind i rytmen, og vænne sig til fx at sidde på skolebænken igen. Til slut Hold kontakt med soldaterkammeraterne Når den første hjemkomstrus har lagt sig, kan dagligdagen hjemme virke mere kedelig og mindre interessant, end den var før. Det kan være svært for andre helt at forstå og leve sig ind i dine oplevelser, og du savner måske dine kammerater. Derfor er det en god idé at holde kontakten til dem, du var udsendt sammen med, også for at genopfriske minderne og det gode kammeratskab. Hvis du har en længere afspadseringsperiode, kan rastløsheden blive stor. Forsøg at bruge en sådan periode aktivt følg den hjemlige døgnrytme, fasthold aktiviteter i løbet af dagen, også selv om alle andre er på arbejde, og selv om du kun er dig selv. Overgangen fra livet i lejren til livet i min lejlighed var kolossal. Jeg var rastløs og ukoncentreret og havde svært ved at acceptere, at mine venner havde alt muligt andet at lave end at være sammen med mig i løbet af dagen. Først da jeg fik struktur på min dagligdag blev det bedre. 11

13 Nyttige oplysninger hvis du får brug for hjælp Hvis du synes, det er svært at finde rytmen, eller det tager for lang tid, bør du overveje at søge hjælp. Det er ikke alt, man kan klare alene, og alle kan nu og da have brug for støtte til at klare vanskelige situationer. Dette gælder også, hvis du først oplever, der opstår problemer lang tid efter din hjemkomst. Lægen på infirmeriet, socialrådgiveren på tjenestestedet, feltpræsten eller en psykolog ved Institut for Militærpsykologi vil være parate til at tale med dig og din familie. Du kan også kontakte Kammeratstøttelinien ( ), hvor du kan tale med soldater, der selv har været udsendt i international tjeneste. Forsvarets psykologer kontaktes på følgende måde: Indenfor normal arbejdstid: Ring til Svanemøllens Kaserne på tlf. nr og bed om at tale med en krisepsykolog. Udenfor normal arbejdstid: Forsvarets krisepsykologer træffes på tlf. nr MAN-FRE kl WEEKEND OG HELLIGDAGE kl Pjecer Institut for Militærpsykologi har udgivet en serie pjecer, som handler om de følelser og praktiske spørgsmål, der melder sig i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. Desuden findes der en pjece med oplysninger til de pårørende. Pjecerne udleveres i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. 12 Forsvarsakademiet, Institut for Militærpsykologi 2. udgave 2007 ISBN: Layout: Bent-Ole Kure Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør

Mens I er væk fra hinanden...

Mens I er væk fra hinanden... Mens I er væk fra hinanden... Veterancentret Militærpsykologisk afdeling 2012 Indhold Forord........................... 2 Før udsendelsen...................... 2 Planlægning og informationer op til adskillelsen......

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006

FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 143 Offentligt NOTAT FORSVARETS STØTTEORDNING TIL TIDLIGERE UDSENDTE SOLDATER 26. april 2006 BT og Ekstra Bladet omtaler den 25. og den 26. april 2006 drabet og drabsforsøget

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission

Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission Tips og tricks Hvis det værste sker! Mon han er helt anderledes, når han kommer hjem? Så du det, de skrev i pressen? Hvad vil min kæreste tænke? Hvorfor er jeg så vred? Findes der andre ligesom mig? Til

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Program for Midtvejsarrangement

Program for Midtvejsarrangement LØR 10 NOV 2012 Program for Midtvejsarrangement TID AKTIVITET BRIEFER / ANSVAR 09:00 10:00 Modtagelse af pårørende (let morgenmad) Finn Eisensøe, seniorsergent 10:00 10:10 Chefen for Gardehusarregimentet

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad. SNAKKEN OM børnene Bonusbørn Sammenbragte Forskelligheder Udfordringer Kvaliteter Rummelighed Forståelse Fokus Sådan taler I om udfordringerne omkring børnene Når man har valgt at leve sammen med et menneske,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Psykiske signaler på stress

Psykiske signaler på stress stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere