Mennesker og Psykiatri

Transkript

1 Mennesker og Psykiatri FOR ANSATTE I PSYKIATRIEN REGION SJÆLLAND NR. 3, OKT./NOV. 2007» Vi går godt nok hjem med flere spørgsmål end svar, men det er nu meget godt det får en til at stoppe op og tænke nyt.«læs mere side Vi skal imødekomme patientens eget ønske om en second opinion. Spændende, når der krydres med personlige historier og meninger! Interessen for at vide noget om det»nye«med regionen er virkelig stor. a Se side 3 a Se side 8-9 a Se side 13

2 Indhold Side Kære medarbejder i Psykiatrien, Region Sjælland! Bladnavn Nyt tilbud om»second Opinion«3 Lær af en saks Lær af dine kolleger »Bliver du sur, hvis jeg løber fra dig?« Beretninger, der både skræmmer og glæder » selvom der er store piller at sluge« Kort nyt »Du er da meget normal« Den Danske KvalitetsModel Har du læst? Mød dit redaktionsudvalg Verdens Mentale Sundhedsdag Psykiatriplan sendt i høring Mennesker og Psykiatri Oktober 2007 Ansvarshavende redaktør: Michael Werchmeister Kære medarbejder i Psykiatrien, Region Sjælland... Den seneste tid har været hektisk for så vel ledelser som medarbejdere i og omkring Psykiatrien Region Sjælland. For psykiatriledelsen har der først og fremmest stået Psykiatriplan på kalenderen, og vi er nu nået så vidt, at planen er kommet i høring. Høringsrunden varer indtil 2. november, og herefter vil psykiatriplanen blive revideret, før den politiske proces afsluttes i december Forhåbentlig får vi en psykiatriplan, hvor vi alle kan genfinde noget af os selv og det, vi fagligt og menneskeligt vil stå for i fremtidens psykiatri for Region Sjælland. Denne udgave af bladet bærer vidnesbyrd om, at der også foregår meget andet i Psykiatrien Region Sjælland netop nu. Psykiatrien har været med til Sundhedsdagen i Roskilde, nogle af vore sygeplejersker har været med til Nordisk Kongres for Psykiatriske Sygeplejersker, der har været afholdt seminar om uudnyttede læringsmuligheder i praksis, børne/ unge-psykiatrien har afholdt temadag, og et stort opbud af ansatte fra Psykiatrien Region Sjælland deltog i Sct. Hans Løbet sidst i august måned oven i købet med en vinder fra vores egne rækker. Dette er blot et par af de ting, der er foregået siden sidst. Dertil kommer den indsats, der gør hver enkelt kliniske funktion og hver enkelt medarbejder i Psykiatrien Region Sjælland til en vinder i det daglige arbejde for sindslidende borgere i vores region. Og sammenholdt med de aktiviteter, der foregår - store som små - skaber vi alle rammerne om en forhåbentlig - spændende, aktiv og attraktiv arbejdsplads, hvor man har lyst til at arbejde. Også i fremtiden. Redaktør: Thomas Larsen Nete Maltha, Chefsygeplejerske Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholdt, Psykiatrien Dianalund Sekretær Annette Nielsen, Psykiatrien Slagelse Sygeplejerske Hanne Andersen, Psykiatrien Roskilde Lægesekretær Lene Louise Nordahn, repræsentant for MED-Psykiatri Sygeplejerske Marlene Ballin, Psykiatrien Vordingborg Foto: Thomas Larsen, Henrik Brandrup, Karin Damgaard, Gert Ellegaard o.a. Illustrationer: SaxoArt Tryk: Glumsø Bogtryk Oplag: Udkommer næste gang: 30. november 2007 Så fik personalebladet for Psykiatrien sit navn! Som den årvågne læser allerede har læst på forsiden, blev det»mennesker og Psykiatri«Vinderen af konkurrencen er Ellen Poppel, som er sygeplejerske på Gerontopsykiatrisk afdeling i Psykiatrien Dianalund. Ellen gav følgende rammende begrundelse for bladnavnet Mennesker og Psykiatri:»For at minde os om, at alle vi, som mødes i psykiatrien, brugere, pårørende og medarbejdere, er mennesker med alt, hvad dette indebærer af muligheder og begrænsninger.«vi vil overrække præmien til Ellen på afdelingen i Dianalund i næste nummer af Mennesker og Psykiatri kan du se billeder fra overrækkelsen. Redaktionsudvalget vil godt benytte lejligheden til at takke for de over 30 gode forslag, vi har modtaget. Tak for det! 2 Mennesker og Psykiatri

3 Jørgen Nystrup, der her ses til et seminar om fremtidens psykiatri i Region Sjælland, skal lede det nye ambulatorium for»second Opinion«i Psykiatrien Region Sjælland. Nyt tilbud om»second Opinion«i Psykiatrien Region Sjælland Ritzaus Bureau skrev den 19/ om ambulatoriet for»second Opinion«: Sindslidende, der ikke føler sig sikre på deres diagnose og behandlingsplan, kan nu få en såkaldt»second opinion«. Region Sjælland åbner 1. oktober et ambulatorium i Roskilde, hvor patienter i behandlingsforløb kan blive vurderet af en anden psykiater end deres faste. Og det vækker begejstring i landsforeningen Sind. Ifølge Sind er tilbuddet det første af sin art i Danmark, og det kan blandt andet gøre stor gavn i forbindelse med tvangsmedicinering. Her kan vurderingen fra en anden læge give patienten større tryghed og forståelse for behandlingen, siger pressetalsmand Erik Svendsen fra Sind. Igennem en årrække har der især fra patient- og pårørendeforeninger lydt ønsker om, at patienter kan blive vurderet af en anden psykiater end ens faste. Med åbningen af et nyt ambulatorium for»second Opinion«bliver dette et fast tilbud til sindslidende borgere i Region Sjælland, der er i et behandlingsforløb. Ambulatorium for»second Opinion«placeres i Roskilde, og fra og med oktober måned vil det have åbent to dage om ugen. Jørgen Nystrup, stabsoverlæge og initiativtager til det nye tilbud: - Vi skal imødekomme patientens eget ønske om en second opinion, og henvisningen går via den behandlingsansvarlige overlæge. Der vil primært være tale om vurdering af diagnose og behandlingsplan med efterfølgende tilbagemelding til patienten og den behandler, der har henvist. Af hensyn til dokumentation vil vi optage samtalerne på videobånd - medmindre patienten ikke ønsker det. Den henvisende læge vil modtage båndet og en skriftlig vurdering. Den samlede tilbagemelding skal både sikre, at patientens eget input bæres med tilbage, og at den behandlingsansvarlige læge får en grundig kollegial sparring og et godt grundlag for det videre behandlingsarbejde. Mennesker og Psykiatri 3

4 Lær af en saks Lær af dine kolleger Sygeplejestuderende Janni Larsen bliver en dag spurgt af en kollega, om hun vil spise frokost alene med en kvindelig patient, der er bange for, at maden er forgiftet. Det gør Janni, og under frokosten fortæller patienten, at hun har tænkt på at begå selvmord. Janni taler med patienten om det og føler, at hun får håndteret samtalen godt. Der går to timer i alt, og undervejs forlader Janni patientens stue et par gange. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Efterfølgende fortæller Janni sin kollega om samtalen med patienten. Kollegaen bliver meget vred. For i det tidsrum, Janni ikke har været sammen med patienten, har kollegaen lånt patienten en saks til at klippe blomster med. Det havde hun ikke gjort, hvis hun havde kendt til samtalen. Heldigvis skete der ikke noget. Sygeplejerske Linda Kragelund har i en lang årrække arbejdet i Psykiatrien Roskilde, det tidligere Fjorden, og ovenstående autentiske historie er fra hendes ph.d.-projekt om sygeplejestuderendes læreprocesser inden for psykiatrien. Den 13. september deltog hun i en temadag i Psykiatrien Region Sjælland, hvor hun fortalte om sit ph.d.-projekt og delte erfaringer med deltagerne. Linda Kragelund sætter i sit forskningsprojekt fokus på, hvad der skaber læring for sygeplejestuderende, og hvordan vi skærper opmærksomheden på blinde vinkler i læringen og potentielle læringssituationer i det, hun kalder pseudo-hverdagsaktiviteter. Hverdagsaktiviteter - I den psykiatriske sygepleje indgår der mange handlinger, der ligner hverdagslivets, for eksempel småsnak i dagligstuen, indkøb, måltider og gåture. Det, analysen af mit ph.d.-projekts empiri viser, er, at de studerende ofte får opgaver i relation til hverdagslivsaktiviteter alene sammen med patienter, og at både studerende og deres vejledere tager det for givet, at sådanne aktiviteter er rutine for de studerende. Men i den psykiatriske kontekst er hverdagslivsaktiviteter noget andet end det, de giver sig ud for at være. Derfor er den type aktiviteter ikke-rutine for studerende, fortæller Linda Kragelund. At lære at være psykiatrisk sygeplejerske Linda Kragelunds ph.d. baserer sig på kvalitative empiriske studier af sygeplejestuderende i interaktion med psykiatriske patienter og på teorier om læring. 11 sygeplejestuderende har deltaget i projektet, og de gennemførte deres kliniske uddannelse i 11 forskellige afdelinger. Analyseenheden i relation til empirien Linda Kragelund fortæller om sit projekt til et seminar i Ringsted Kongrescenter den 13. september. 4 Mennesker og Psykiatri

5 i projektet var ikke-rutine situationer, hvor de sygeplejestuderende havde mulighed for at interagere med psykiatriske patienter. Som i den autentiske historie om Janni Larsen. Kollegaen i historien reagerer, som hun gør, fordi Janni uden at vide det bryder en uskreven norm-og-regel i det psykiatriske felt om, at hvis en patient taler om at begå selvmord, skal man med det samme formidle det videre til personale med mere kompetence end en selv. Linda Kragelund: - Det at blive psykiatrisk sygeplejerske handler blandt andet om det, vi kunne kalde professionel socialisering. Det handler om, at den sygeplejestuderende tilegner sig feltets uskrevne holdninger samt normer-og-regler, som indlejrer sig i sygeplejerskens handlinger. Professionel socialisering er med andre ord den del af de studerendes læreprocesser, der drejer sig om at tilegne sig holdninger som grundlag for fremtidige handlinger. I ph.d.-projektets analyse af målene for den studerendes kliniske uddannelse i psykiatri viste det sig imidlertid, at de ingenting indeholder om professionel socialisering. Sådanne mål er skjulte eller uskrevne. Det vil sige situationer, hvor hverken den studerende eller vedkommendes vejleder forud for, under eller efter den studerendes interaktion med patienten er bevidste om, at den studerende er på vej ind i, er i eller har været i en ikke-rutine situation a la den, som Janni Larsen var i. Lære så meget som muligt af situationen Linda Kragelund: - Overordnet lærer den studerende fortrinsvis om holdninger og værdier ved at se og høre det uddannede plejepersonale være sammen med og tale med patienterne. Kategoriseringsmodellen kan da bruges som et lærings- og undervisningsredskab til at kortlægge og blive bevidste om den sygeplejestuderendes læreprocesser i ikke-rutine situationer, hvor han eller hun interagerer med psykiatriske patienter. På den måde kan den studerende i fællesskab med sin vejleder eller andre kollegaer lære så meget som muligt af situationen, både før, under og efter. Og for eksempel lære, at selvmordstanker hos patienter altid skal kommunikeres videre til en uddannet kollega på afdelingen. Så ulykken ikke sker en dag. I forbindelse med et seminar den 13. september, hvor Linda Kragelund fortalte om sit projekt, udkom hæftet Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser - et arbejdsredskab for studerende og deres kliniske vejledere. I hæftet bliver det forklaret, hvordan sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere kan bruge modellen som et lærings- og undervisningsredskab. Hæftet udgives af Psykiatrien Region Sjælland og Forskningsprogrammet Kompetenceudvikling i et livslangt perspektiv, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Hvis du vil vide mere om seminaret, kan du kontakte sekretær Karin Damgaard på kda@regionsjaelland.dk eller konsulent Lone Johansen på ljo@regionsjaelland.dk. Linda Kragelund kan kontaktes på mailadressen likr@dpu.dk. Den sygeplejestuderendes navn er ændret. Under seminaret fik deltagerne lejlighed til at diskutere og reflektere over oplæggene. Kim Pedersen, konsulent i ARGO, deltog også på dagen med et oplæg om refleksion og læring. Kategoriseringsmodel Linda Kragelund udvikler derfor i sit ph.d.-projekt en såkaldt kategoriseringsmodel, der skal være med til at synliggøre de uudnyttede læringsmuligheder i situationer karakteriseret ved det, hun kalder kollektivt ikke-bevidst disjuncture (nederste højre hjørne i modellen). Mennesker og Psykiatri 5

6 » Bliver du sur, hvis jeg løber fra dig?«af Thomas Larsen, Det sociale samvær var i højsædet, og mottoet var»alle Kan Være Med«, da Sct. Hans Hospital i Roskilde for 14. gang afholdt Sct. Hans Løbene. Knap løbere fra hele landet og over 150 patienter og medarbejdere fra Psykiatrien Region Sjælland havde en hyggelig dag den 28. august under solens stråler. Musikgruppen»Wild and Gentle«sørgede for højt humør fra scenen, mens løberne begav sig ud på en 2, 5 eller 10 kilometers tur. Marianne Olander (t.v.) fra Psykiatrihuset er ved at træffe de sidste aftaler med HR-konsulent Sonja Lund (t.h.). De skal løbe eller gå 5 kilometer sammen, og de har aftalt at følges ad. - Men hvad nu, hvis benene er gode i dag, spørger Marianne Olander. Bliver du sur, hvis jeg løber fra dig? Det gør Sonja Lund ikke, men det ender alligevel med, at de følges ad hele vejen. Og på den måde indrammer de det, Sct. Hans Løbet handler om; at være med og være sammen. Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er som bandet Gnags synger på pladen Plads til Begejstring. Susanne Møller-Madsen, ledende overlæge i Psykiatrien Holbæk, melder sig klar til at løbe 10 kilometer. Som sidste indslag på dagen går det Århus-baserede band»zyprexa Swingers«på scenen. De afslutter en dag, som bysbørnene fra Gnags slutter deres sang: 6 Mennesker og Psykiatri

7 Selvom der er medaljer til alle, er der også plads til dem, der vil komme først. Efter løbet er der præmier til de hurtigste kvinder og mænd på hver distance, og blandt vinderne finder vi Marlene Grundahl fra Psykiatrien Dianalund. Hun har vundet kvindernes 10 kilometers løb. Stort tillykke! Bagefter er der flotte lodtrækningspræmier, som udtrækkes blandt løbsnumrene. Fælles opvarmning, før det går løs Karin Mardahl, konsulent i Psykiatrihuset, venter spændt, om hendes nummer bliver trukket ud. Desværre for hende er der ikke bid med løbsnummeret 1504.»Og råber: længe leve mangfoldigheden«mennesker og Psykiatri 7

8 Beretninger, der både skræmmer og glæder Sidst i august måned blev der afholdt Nordisk Kongres for Psykiatriske Sygeplejersker i København. Sygeplejerske Anne Dorte Stagsted fra Psykiatrien Køge fortæller her om sine indtryk fra tre dage, som satte fokus på krisebehandling af traumatiserede patienter. Af Anne Dorte Stagsted, centersygeplejerske i Distriktspsykiatrien Køge, fkads@ra.dk Det faglige så vel som det sociale Det er både det faglige og det sociale, der får betydning for mig, når jeg deltager i et stort arrangement som Nordisk Kongres for Psykiatriske Sygeplejersker. I år var temaet Traumer i et globalt, lokalt og individuelt perspektiv, afholdt på Arkitektskolen på Holmen i København. Kongressen går på skift mellem de nordiske lande hvert 3. år, og værtslandets sygeplejefaglige netværk er arrangør. Så det var med positive forventninger, jeg satte kursen mod hovedstaden. Der lå spændende foredrag foran mig, og deltagerlisten lovede mig også et gensyn med flere gamle kolleger og andre sygeplejersker, jeg ikke havde set i årevis. Musik for sygeplejersker Glad og jazzet bossanova fyldte det store auditorium som det første indslag. Ikke, fordi det havde specielt meget med psykiatrisk sygepleje eller traumer at gøre, men det var en rigtig fin åbning. Musik kan de fleste forstå, og vi var vidner til fire unge musikstuderendes oprigtige og lidenskabelige måde at fortolke mere eller mindre kendte kompositioner. De spillede flere gange de følgende dage. Hvad er et traume? Kongressens tema satte fokus på menneskers reaktion og følgevirkninger efter krig, naturkatastrofer, større ulykker og overgreb. Temaet bevægede sig fra mere generelle forhold til meget personlige beretninger. Ledende psykolog på Rigshospitalet Anders Korsgaard indledte med at indvie forsamlingen i, hvornår det handler om traumer, hvordan man kan forstå dem, og hvilken behandling de ramte har brug for. Det blev senere gentaget af den svenske psykolog Solvig Ekblad, der fortalte om, hvordan nye tiltag hele tiden afprøves, hver gang der sker en større katastrofe som for eksempel Skandinavian Star eller tsunamien. Tilbage til ulykkesstedet Et eksempel var at tilbyde de tsunamiramte danskere og pårørende til dem, som havde lidt tab, at komme tilbage til ulykkesstedet som en del af traumebearbejdelsen. Tidligere ville man ikke vælge et sådant tiltag af frygt for at retraumatisere de ramte. Men gensynet blev en succes, og fremover vil man tage det med som behandlingstilbud. Man konkluderer altså, at det er vigtigt med tidlig kriseindsats udført af erfarne folk, at samarbejde med andre myndigheder er essentielt, og at man bør lave opfølgning og evaluering af indsatserne. Somaliskfødt psykiater i Grønland Fatuma Ali, en kvindelig somaliskfødt psykiater, har arbejdet i Grønland i flere år, blandt andet med opbygning af psykiatriske behandlingstilbud, selvmordsforebyggelse og oplysning om sindslidelse. På kongressen havde hun et spændende foredrag om de især kulturelle og sociale konsekvenser, koloniseringen har haft i Grønland. Det danske samfunds normer har mange steder ikke spillet sammen med den grønlandske kultur, fortalte Fatuma Fatuma Ali, somaliskfødt psykiater, har i flere år arbejdet i Grønland med opbygning af psykiatriske behandlingstilbud. 8 Mennesker og Psykiatri

9 Humøret var højt og engagementet stort også under de musikalske indslag til Nordisk Kongres for Psykiatriske Sygeplejersker. Ali. Det har medført en trist udvikling på felter som selvmord, mord, vold og seksuelle overgreb. Fatuma Ali var noget provokeret over pressen. Danskerne hører mest om det, der går galt i den grønlandske udvikling, og for lidt om alle de gode tiltag, der også er. Hendes foredrag gav indtryk af et stærkt engagement i grønlandske forhold. Spændende, når der krydres med personlige historier og meninger! Beretninger, der både skræmmer og glæder På den sidste dag blev vi præsenteret for tre meget personlige beretninger. Karin Dyhr modtog stående ovationer efter sin gribende fortælling om årelang incest og senere lige så langt forløb som besværlig psykiatrisk svingdørspatient, personalet for det meste undgik. Som hun fortalte det, blev hun reddet, da en mandlig sygeplejerske gav sig tid til at lytte og være til stede, uden at lade sig skræmme af hendes psykoser, mange selvmordsforsøg og anden selvdestruktiv adfærd. Fantastisk, at en kvinde med så grum en sygehistorie kan blive hel. Den slags beretninger både skræmmer og glæder. En ægte afrikaner fra Norge Safia Abdi havde allerede dagen før annonceret sin tilstedeværelse med en sang på swahili. Hun fik hele salen til at rejse sig og synge med. Nu havde hun hævet humøret, energien og opmærksomheden adskillige grader. Klædt i stærke farver, sort og buttet en ægte afrikaner, der kom fra Norge! Safia Abdi fortalte om sin flugt til Norge fra et liv med kulturelt betinget undertrykkelse og tvang i Somalia. Men kampen fortsatte på mange måder i Norge. Det krævede kræfter, mod, håb og tålmodighed at blive accepteret som sort enlig mor til tre piger. Hun var en markant person, der kæmpede for sine rettigheder, socialt og personligt. Det skræmte hende at se, hvordan hendes landsmænd, på trods af flugt fra Somalia, ikke ville slippe de undertrykkende detaljer fra deres kultur. I dag er hun uddannet sygeplejerske og var meget optaget af, at hendes egne børn får en uddannelse og tager ansvar for deres liv og samfund. Gør vi det godt nok? I løbet af de tre dage blev vi præsenteret for et alsidigt program med mange flere indslag og indlæg, end jeg her har fået fortalt om. Jeg stiftede bekendtskab med en lang række forskellige tilgange til det faglige perspektiv og et mangfoldigt udbud af behandlingstilbud. Og jeg hørte personlige beretninger, der satte spørgsmålstegn ved den indsats, vi som system tilbyder den traumeramte. Jeg sad som tilhører og som sygeplejerske i Psykiatrien tilbage med en tvivl om, hvorvidt vi bruger energien rigtigt i det komplekse system, der er til for at øge livskvaliteten sundhedsmæssigt og socialt for vores patienter. Ikke, fordi jeg har en løsning, der er bedre end den eksisterende. Nok snarere, fordi vi er så mange interessenter, og fordi vi måske kender hinandens muligheder utilstrækkeligt. Mennesker og Psykiatri 9

10 » selvom der er store Stemmer fra en temadag i børne- og ungepsykiatrien Region Sjælland Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Den 10. september 2007 afholdt børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland fælles temadag. Formålet var at stille skarpt på psykiatri- plan-arbejdet og fremtidige faglige udfordringer. Og så var formålet også at give alle medarbejdere lejlighed til at møde andre kolleger i regionen. For fremtiden byder på et endnu tættere samarbejde på kryds og tværs af regionens børne- og Mette Juul Petersen, souschef/sygeplejerske, Psykiatrien Holbæk, døgnafsnittet. Jeg håber, at fremtidens psykiatri fortsat prioriteres, hvad angår ressourcer til børne- og ungepsykiatrien. Jeg håber, at man får lavet en psykiatriplan, der udnytter det bedste af at samle sengepladser, men husker, at nærmiljøet er vigtigt. Jeg tror, at vi om tre-fire år først og fremmest er kendte for kvaliteten. Det betyder, at uanset behovet, så har vi et tilbud, der dækker det. Det er en af de fordele, jeg kan se ved at samle. Det muliggør erfaringssamling og den rette kompetence på rette tid og sted. I dag kan problemet jo nogen gange være, at man skal kunne det hele hvert sted. Og det er ikke mere muligt. Jeg synes, en sådan temadag viser os, at selvom der er store piller at sluge, er der brug for os alle. Den sikkerhed og den fortsatte udvikling skal komme fra ledelserne men den skal også komme fra os selv, hver især. Der er brug for nytænkning og engagement og der er brug for alle. Det er godt at vide for alle. Især også, så der ikke er en masse, der går ud og finder noget andet at lave! Heidi Palludan, pædagog, Psykiatrien Roskilde, Ungdomspsykiatrisk afdeling: Mit håb for fremtiden er, at der bliver gjort endnu mere for børn og unge med psykiske problemer; de har det skidt i vores samfund. Det mere, jeg tænker, vi kan gøre, er mere forebyggelse, mere opsøgende arbejde, og så skal vi være bedre til at arbejde sammen med skolerne og institutionerne. Vi skal i højere grad undervise personale og skolelærere i at se efter signaler hos børnene og de unge. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bliver kendte for at gøre en forskel i Region Sjællands børne- og ungdomspsykiatri. Det tror jeg på, vi allerede gør, men ved at arbejde på tværs i regionen kan vi hjælpe hinanden til at gøre det endnu bedre, i kraft af at vi har forskellige erfaringer med forskellige grupper. Jeg synes, det er rart at få lejlighed til at snakke med kolleger fra andre afdelinger i regionen. Det kan give nogle gode ideer til, hvad vi fremover kan gøre. Vi går godt nok hjem med flere spørgsmål end svar, men det er nu meget godt det får en til at stoppe op og tænke nyt. Viveca Møller, specialeansvarlig sygeplejerske, Psykiatrien Næstved: Jeg håber, at man politisk fortsat vil satse på børne- og ungepsykiatrien. Vi er i en konstant udvikling og den skal fortsætte. Vi skal igangsætte nye projekter, og der skal fortsat være midler til at løse opgaverne. Vi skal blive ved med at tro på, at vi gør en forskel. Vi skal i regionens psykiatri være kendte for at arbejde miljøterapeutisk og psykodynamisk, og at vi er gode til at følge op på indlagte patienter ambulant. Vi skal være kendte for en tænkning, der præger såvel børne/unge-psykiatrien som voksenpsykiatrien. Vi skal se på hele mennesket og hele livsforløbet. Temadagen giver mig en masse input, tværfagligt så vel som fagligt. Det er interessant at høre tanker fra andre kolleger i regionen det giver et bredere perspektiv. 10 Mennesker og Psykiatri

11 piller at sluge«ungdomspsykiatri, sagde arrangørerne; de nuværende ledelser i børne- og ungepsykiatrien. Temadagen, der foregik på Hotel Comwell i Roskilde, havde deltagelse af knap 200 medarbejdere fra hele regionens børne- og ungdomspsykiatri. Dagens program bestod overvejende af gruppearbejde. Vi var en tur rundt med mikrofonen for at høre, hvad medarbejdere tænker om fremtiden og om at deltage i en fælles temadag. Stefan Lock Jensen, psykolog, Psykiatrien Næstved, Døgnafdeling for unge: Jeg håber, vi fremover kan bibeholde en faglig helhedstænkning. Psykiatrien er et felt, der står på tre faglige ben: det lægefaglige, det psykologiske og det sociale. Men vi skal fortsat tænke helhedsorienteret, modsat somatikken, hvor man er så specialiseret, at man kun ser på én diagnose ad gangen. Vi skal værne om det hele menneske. Fremover skal vi derfor både have en dynamisk forståelse og være kompetent i forhold til blandt andet det lægefaglige. Vi skal være en region, der tør tænke helhedsorienteret, og stå ved, at psykiatrien er tværfagligt funderet. Dagen i dag har givet mig et bedre indtryk af mine kommende kolleger. Jeg er også glad for lejligheden til at kunne give ledelsen noget fagligt input. Det er på tide at høre tingene fra gulvplan det har været en meget politisk proces hidtil. Karen Elisabeth Pahus, reservelæge, Psykiatrien Holbæk, Børnepsykiatrisk ambulatorium: Jeg ønsker mig for fremtiden, at der bliver en bedre service til patienterne. Fra min side som læge ønsker jeg en bedre kontinuitet. I vores hoveduddannelse er der mange skift, hvilket i sig selv er fint nok, men det betyder også, at vi starter mange forløb op med patienter, som vi ikke kan føre til ende. Patienterne er udsat for mange skift, og vi har at gøre med en sårbar gruppe, hvor det også som behandler tager tid at få barnets tillid. Det må nogen gange være dybt utilfredsstillende. Derfor er det vigtigste for mig i dag og fremover at vi kan lave nogle ordentlige behandlingsforløb. En temadag som denne giver et større kendskab til andre afdelinger. Det er rart at mødes, uanset temaet, og få en idé om, hvem de andre er. Jeg håber på en positiv fornemmelse af at høre sammen. Lars Storgaard, lærer, Psykiatrien Roskilde, Ungdomspsykiatrisk afdeling: Mit håb for fremtiden er, at vi kommer flaskehalse og ventetider til livs. Med den udvidede specialisering skal vi også være opmærksomme på ikke at miste nærheden. Vi må ikke få smidt nogen ud med badevandet. Vi skal derfor være kendte for en rigtig god ambulant behandling. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et særligt positivt træk ved børne/unge-psykiatrien i Region Sjælland, at vi undgår stigmatiseringen ved indlæggelse, og at vi er rigtig gode til at inddrage det lokale netværk. Min egen verden er jo skoleverdenen, og jo tættere, vi er på børnenes skoler, jo nemmere kan vi genintegrere dem og holde dem almindelige og sunde. Det er rigtig godt at få sat ansigt på de mange nye kolleger i regionens psykiatri. Jeg kom også for at høre, hvor langt man er kommet med psykiatriplanen for børne- og ungepsykiatrien. Det er endnu svært at se, hvordan det hele konkret udmøntes, men det er rart gradvist at få vished om de konkrete ting, efterhånden som de falder på plads. Mennesker og Psykiatri 11

12 Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi omtaler Psykiatrien Region Sjællands deltagelse i gennembrudsprojektet vedrørende Tvang i Psykiatrien. Vi bringer her et uddrag af artiklen: Psykiatrien i Region Sjælland har fået en ny hjemmeside På webadressen kan du nu finde relevante og opdaterede informationer, der retter sig mod såvel personale, eksterne fagpersoner, samarbejdspartnere og patienter/pårørende. Det er også her, du kan følge de sidste faser i psykiatriplan-arbejdet og læse om Psykinfos arrangementer og indsatser for sindslidende og deres pårørende. Hjemmesiden vil gradvist afløse Psykiatriens intranet, Vi forbedrer gradvist hjemmesiden, så har du kommentarer eller ideer, er Computerworld bragte den 21. september en artikel om videokonference med patienter i Psykiatrien Region Sjælland. Vi bringer her et uddrag af artiklen: Mød din psykiater på nettet I Region Sjælland er der tilbud til psykiatriske patienter om at tale med psykiateren via videokonference-udstyr. Det giver mulighed for at komme hurtigere til samtale. Af Steffen Fog Via et kamera, en skærm og en hurtig opkobling til internettet, kan patienter inden for børne- og ungdomspsykiatrien i store dele af Region Sjælland tale med deres behandler. Det sparer en masse transporttid både du meget velkommen til at maile dem til webredaktionen på tla@regionsjaelland. dk. I 2008 vil der blive sat en proces i gang, hvor alle distrikter i Region Sjællands psykiatri får mulighed for at lave egen hjemmeside under Psykiatriens hjemmeside. for patient og behandler, og betyder i mange tilfælde, at patienten kan komme hurtigere til samtale. For det er nemmere for psykiateren at finde tid i kalenderen til en hurtig opkobling via videokonference, end at skulle afse tid til den ofte lange transport inden for regionen fra for eksempel Næstved til Nykøbing Falster. Udstyret blev først indført i det tidligere Storstrøms Amt af overlæge og centerleder ved Psykiatrisk Børne- og Ungecenter, Flemming Sevaj. Læs hele artiklen på Computerworlds hjemmeside: ?a=newsletter&i=1294. Succesprojekt kan halvere brug af tvang i psykiatrien Et øget fokus på få tiltag, som alle medarbejdere troede på, kunne gøre en forskel. Det har været opskriften på succes på en psykiatrisk afdeling i Vordingborg, hvor man på et år halverede antallet af tvangsfikseringer og deres varighed. Af: Nana Vogelbein, synergi@dsr.dk På den voksenpsykiatriske afdeling N1, der hører under psykiatrien i Næstved, har man for nylig afsluttet en et-årig projektperiode, og Michael Marcussen, der er souschef på N1, tøver ikke med at kalde resultaterne en succes. Både for patienter, pårørende og personale. Under projektperioden faldt antallet af tvangsfikseringer 52 procent, ligesom varigheden af fikseringer blev reduceret med 58 procent, og der har også været fine, kvalitative resultater: - Alle medarbejderne på afdelingen har oplevet, at den faglige og organisatoriske kvalitet af tvang har udviklet sig, at den faglige indsats er blevet mere struktureret og systematiseret, og så er vores patienttilfredshed fortsat høj, forklarer Michael Marcussen. Hele artiklen kan læses på under Synergi. 12 Mennesker og Psykiatri

13 Du er da meget normal Det er en klassisk sommermorgen anno 2007; overskyet og fugtigt med en halvkold vind, da vi ankommer til Roskilde. Hestetorvet er ved at blive forvandlet til en lille hvid teltby. Det vrimler med mennesker, papkasser og teltduge. Vi er heldige: vores telt er slået op, og det er endda af den gedigne slags, som ikke lige letter i den snigende efterårsblæst, der stryger henover torvet denne sidste lørdag i august. Styr på tingene Der er styr på tingene; borde, stole og t- shirts kommer let, når man er i selskab med en gammel rotte som konsulent i Psykiatrihuset, Henrik Brandrup, der har været med på Sundhedsdagen i Roskilde flere år i træk. Fra Psykiatrihuset har Henrik kasser med kuglepenne, blokke, materiale om landsindsatsen for depression og næsten vigtigst af alt skal det vise sig en helt ny folder om Psykiatriens tilbud i Roskilde og Køge. Psykinfo psykiatrisk informationscenter, som min kollega og jeg kommer fra, har papkasser fyldt med materiale om forskellige sindslidelser, patient- og pårørendeforeninger og som noget helt nyt hentet fra trykkeren dagen før en folder om Psykinfo. Nu ved han, hvor han kan få svar Psykiatrifondens bøger har Henrik sørget for at skaffe et komplet sæt af. Vores materiale fylder hurtigt to borde og da vi har fået hængt vores store skilt op, går der ikke mange minutter, før en ung fyr nærmer sig. Det er ikke, fordi han kender nogen, som er psykisk syg overhovedet ikke. Men han vil da gerne have en folder om, hvad psykiatrien kan tilbyde, og hvor man kan henvende sig med spørgsmål, hvis det er. Det første eksemplar af folderen om Psykiatrien i Roskilde og Køge bliver udleveret sammen med Psykinfofolderen. Og den unge mand skynder sig hurtigt væk med de spørgsmål, han tydeligvis havde, men som ikke alle stiller på halvåben gade. Nu ved han, hvor han kan få svar. Hvor arveligt er det egentlig? De fleste holder sig dog ikke tilbage. En kvinde lider af angst og søger mere støtte. En kvinde gift med en depressiv Af Anne Mette Billekop, leder, Psykinfo, spanmb@stam.dk Spørgsmålene var mange, og en del samtaler lange. Der var få ledige øjeblikke for os, der stod for materiale om psykiatrien på Sundhedsdagen den 25. august i Roskilde. Bordene var fyldt med materiale fra Psykiatrien Region Sjælland, Psykiatrifonden og regionens egen Psykinfo. En folder om behandlingstilbud i Psykiatrien Roskilde og Køge udleveres ved Psykiatriens stand. Folderen gik som varmt brød. Charlotte, Anne Mette og Henrik foran Psykiatriens stand på Sundhedsdagen den 25. august i Roskilde. mand spørger efter redskaber til at være pårørende. En sundhedsplejerske samler information om borderline og Psykiatrien i Region Sjælland. En psykolog søger mere viden om tilbud i psykiatrien. En sagsbehandler aner ikke sit levende råd, når hun støder ind i forskellige diagnoser. Hun får hurtigt favnen fuld af foldere. Hjemmesygeplejersker søger generel viden om sindslidelse. Flere af Psykiatriens egne medarbejdere deltager i dagen og kigger forbi for at give deres besyv med. Og så er der dagens oldemor, hvis datter er skizofren. Nu bekymrer hun sig på vegne af sine børne- og oldebørn. Hvor arveligt er det egentlig? I den situation er det godt at kunne slå op i Psykiatrifondens bøger og give et hurtigt svar, så er der plads til at lytte til angsten for det arvelige og skyldfølelsen, som mange pårørende bærer rundt på. Stor interesse for Psykiatrien i Region Sjælland Interessen for at vide noget om det nye med regionen er virkelig stor. Og behovet for at få en anledning til at tale om det tabubelagte liv med psykisk ustabilitet er ikke mindre. Det viser et af de sidste ægtepar, som stoppede ved vores stand. Imens hustruen snakker, står manden og fingerer ved en pårørendepakke fra Bedre Psykiatri. Åbner og lukker flapperne. Pludselig fortæller han om sine mange udsving og om, hvor svært det er at være gift med ham. Især hvis han ikke fortæller, hvordan han har det og hvis den anden har svært ved at forstå det. Han ender med at række sin hustru informationsmaterialet fra Bedre Psykiatri. Hun kigger ned og udbryder støttende: Du er da meget normal Hans svarer lidt genert: Ja, hvad er normal? Men nogle gange kunne du godt have brug for støtte. Hustruen nikker og snupper en Psykinfo-folder og den nye om Psykiatrien i Roskilde og Køge. Den sidste kuglepen er taget og det er med ét blevet tid til at lukke standen ned igen og tage hjem mange sunde indtryk rigere og udmattede, som havde vi deltaget et par gange i det motionsløb, som var en del af Sundhedsdagens aktiviteter. Godt, vi ikke skulle pakke teltet ned! Mennesker og Psykiatri 13

14 Den Danske KvalitetsModel er forsinket - men undervejs Lone Terp, enhedschef i Psykiatrihuset, fortæller her om status for Den Danske KvalitetsModel, hvad angår Psykiatrien Region Sjælland. Hvad er det vigtigste, medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland skal vide om Danske KvalitetsModel netop nu? Det er, at arbejdet med Den Danske KvalitetsModel (DDKM) er blevet forsinket. Vi troede, den var klar i foråret 2008, men vi må nu vente til juni 2008 og det bliver i en anden form, end vi så den i det oprindelige høringsmateriale. I en anden form? Ja. De 37 temagrupper, der oprindeligt blev nedsat, synliggjorde den kompleksitet, der ligger i at formulere standarder og indikatorer for alle aktiviteter på sygehusene. Så IKAS, som styrer processen, måtte revidere hele deres tilgang. Det viste sig, at man brugte vidt forskellige begreber, og at standarderne ikke var præcise nok. Hvordan kommer DDKM så til at se anderledes ud? Det bliver en smallere model, end der oprindeligt var lagt op til, idet man reducerer i antallet af indikatorer. Vi skal forestille os en slags tragt, hvor det, der kommer ud, vil blive mere konsistent og klar i sit sprogbrug. Revisionsarbejdet er påbegyndt i august måned og varer frem til december måned. Tidsplanen er den, at man så vil udsende anden version af DDKM i en kort høringsrunde i en relativt snæver kreds. Runden vil være tilendebragt den 11. januar Hvem skal forestå revisionsarbejdet forud for høringen? IKAS har nedsat en snæver revisionsgruppe, som består af 10 fagpersoner, som har fået til opgave at gennemgå hele materialet for at sikre en tværgående sammenhæng. Man har udvalgt personer, ikke på grundlag af, hvor de kommer fra, men på baggrund af deres specialistviden inden for kvalitetsområdet. Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland, er i øvrigt med i gruppen. Hvad betyder det ændrede forløb for Psykiatrien? I høringssvarene blev det præciseret, at der er behov for at kigge særskilt på materialet på det psykiatriske område, fordi meget af modellen var skrevet med somatikken for øje. Selvfølgelig er der sammenfald på mange områder, men forhold i forbindelse med blandt andet tvang og psykiatriloven var underbelyste. Helle Jørgensen, som er chefsygeplejerske i Region Nordjyllands psykiatri, er derfor med i revisionsgruppen med særligt henblik på psykiatriområdet. Hun har nedsat en såkaldt baggrundsgruppe, som jeg selv sidder med i sammen med kolleger fra de tre øvrige regioners psykiatrier, repræsentanter fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab og Faglig Sammenslutning for Psykiatriske Sygeplejersker. Vores rolle er at rådgive Helle Jørgensen. Hvad sker der så efter revideringen og høringsrunden? Efter høringsrunden skal alt materialet pilottestes på fem offentlige sygehuse og to private. Det nuværende Sygehus Øst i 14 Mennesker og Psykiatri

15 PRESSEMEDDELELSER Har du læst? I denne klumme får du i hvert nummer et kort overblik over de pressemeddelelser, som Psykiatrien Region Sjælland har udsendt. Læs dem i deres fulde længde på Fælles temadag for børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland Pressemeddelelse I går - den 10. september afholdt børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland fælles temadag. Formålet var at stille skarpt på psykiatriplan-arbejdet og fremtidige faglige udfordringer. Og så var formålet også at give alle medarbejdere lejlighed til at møde andre kolleger i regionen. For fremtiden byder på tættere samarbejde på kryds og tværs af regionens børne- og ungdomspsykiatri. Bedre psykiatri er nu med i INFO-Stedet på Næstved Sygehus Pressemeddelelse Bedre Psykiatri i Næstved vil fremover have fast træffetid i patientforeningernes INFO-Stedet i forhallen på Næstved Sygehus. Region Sjælland er med som somatisk sygehus, og for psykiatrien deltager Psykiatrisk Center Vest i Region Syddanmark. Hvad er formålet med pilottesten? Pilottesten skal identificere målgrupperne for de enkelte indikatorer; den skal afdække, om indikatorerne og standarderne er forståelige og brugbare i det kliniske arbejde. Pilotfasen kører fra januar til 25. maj Herefter offentliggøres alle standarder i juni 2008 til alle, og vi har så minimum 1 år til at gøre os klar til akkreditering. Hvad har vi ellers gjort i Psykiatrien Region Sjælland for at gøre os klar til DDKM? Ledelsesforum har besluttet de overordnede linier i en kvalitetsorganisation, som kan støtte op omkring arbejdet med at implementere DDKM i Psykiatrien Region Sjælland. Vi skal nu have etableret organisationen i praksis og forberede os bedst muligt på at modtage standarderne fra DDKM. Et arbejde, der bliver stort og omfattende men også spændende og udfordrende for os alle! Psykiatrien vil tabuer om medicin til livs Pressemeddelelse Mange mennesker med sindslidelser bliver behandlet med medicin. Medicin kan fjerne symptomer, modvirke kaotiske tanker, dulme angst og fremme søvn. Den kan også påvirke følelser og adfærd og give bivirkninger. Arrangeret netværk gør en forskel Pressemeddelelse Alle har brug for et netværk - og de fleste har et netværk i deres familie eller vennekreds, men for mennesker, der lider af psykisk sygdom, er netværket alt andet end en selvfølge. Samtidig er netværk afgørende for at få et godt liv - også med psykisk lidelse. Familier, der åbner deres hjem for et menneske med sindslidelse, kan gøre en verden til forskel - og måske selv få et andet perspektiv på livet og psykisk sygdom. Fokus på skizofreni i Psykiatrien Region Sjælland Pressemeddelelse Torsdag den 30. august 2007 offentliggøres nye tal for behandling af skizofreni i Region Sjælland. Regionen placerer sig positivt på væsentlige indikatorer, men scorer lavt på flere - i lighed med andre regioner i Danmark. Cheflæge Per Vendsborg ser dog fremad og varsler nye tiltag for at forbedre tallene og dermed behandlingen og registreringen af skizofreni i Region Sjælland. Har I en god historie, som I gerne vil have i pressen, så henvend jer til kommunikationskonsulent Thomas Larsen på tla@regionsjaelland.dk. Mennesker og Psykiatri 15

16 Mød dit Connie Hybholt Jeg hedder Connie Hybholt og er koordinerende ergoterapeut og udviklingsmedarbejder i psykiatrien i Dianalund. Jeg håber at kunne være med til at lave et spændende personaleblad, der er så alsidigt, at så mange som muligt får lyst til at læse det. Annette Nielsen Lene Louise Nordahn Michael Werchmeister Jeg hedder Annette Nielsen og arbejder som ledende lægesekretær på almenpsykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus. Tilbage i 1984 blev jeg ansat på den ene af de to psykiatriske afdelinger på Slagelse Centralsygehus; det, der dengang hed psykiatrisk afdeling C2. I 1992 blev afdelingerne slået sammen til én, det nuværende C1. Siden 1998 har jeg arbejdet som ledende lægesekretær, i dag for syv lægesekretærer, samt haft funktion som sekretær for afdelingsledelsen. I det daglige har jeg en stor berøringsflade med mange forskellige samarbejdspartnere, både interne og eksternt og ikke mindst med de forskellige personalegrupper i afdelingen, hvorfor jeg kan være med til at formidle forskellige vinkler og input til personalebladet. Jeg er uddannet lægesekretær i 1981 fra Aalborg Sygehus. Jeg er 46 år og bor i en lille by uden for Slagelse, Kr. Stillinge, sammen med min mand, datter og hund. I min fritid går jeg til linedance og svømning, og ellers holder vi af at tage på ture med vores campingvogn i både ind- og udland. Jeg er lægesekretær og MED-Psykiatris repræsentant i redaktionsudvalget. Jeg har igennem hele mit arbejdsliv deltaget i uddannelser og kurser og har i dag bred uddannelse, hvori også økonomi og administration indgår. Senest har jeg taget et såkaldt DPA i offentlig forvaltning. Jeg er tillidsrepræsentant for HKgruppen og lægesekretærerne i Roskilde og Køge, det gamle Fjorden -område. Jeg bor i Kundby ved Holbæk. Jeg ville gerne være med i redaktionsudvalget for at være med til at sætte fokus på forskelligheder og ligheder i vores region. Hanne Andersen Jeg hedder Hanne Andersen og er sygeplejerske, ansat på en åben afdeling - 5o - i Psykiatrien Roskilde. Jeg er ansat i fast aftenvagt og har været i Psykiatrien Roskilde i fire år, to år på lukket afd. 43 og to år på 50. Jeg synes, det er en spændende udfordring at være med i redaktionsudvalget en udfordring, jeg gerne tager op. Jeg er psykiatridirektør og ansvarshavende redaktør for vores blad. Jeg er uddannet cand. polit. fra 1987 og har siden 1988 arbejdet inden for sundhedsvæsenet, først som fuldmægtig ved Amtssygehuset i Roskilde frem til 1992, derefter som kontorchef ved Centralsygehuset i Slagelse frem til I 1996 blev jeg konstitueret sygehuschef ved Ringsted Sygehus. Året efter i 1997 gik turen til Kalundborg Sygehus, hvor jeg var sygehuschef frem til De følgende fem år var jeg centerchef ved Diagnostisk Center, Sygehus Vestsjælland, og efterfølgende blev det også til en kort periode som konstitueret centerchef ved Medicinsk Center, Sygehus Vestsjælland, og som konstitueret sundhedsdirektør i Vestsjællands Amt. For mig som psykiatridirektør er det utrolig vigtigt, at vi får lavet et godt og vedkommende blad for al personale i Psykiatrien Region Sjælland; et blad, der kan binde os sammen og skabe rum for de gode historier, der foregår i og omkring regionens psykiatri. Jeg bor i Ølstykke, er gift og har to drenge. 16 Mennesker og Psykiatri

17 Jeg hedder Marlene Ballin og er redaktionsudvalgsmedlem for bladet. Jeg er ansat som sygeplejerske på afd. N1, som er en højtskærmet afde- Redaktionsudvalget for PersonaleMagasinet har nu haft arbejdstøjet på i snart fire måneder. De giver her hver især en lille præsentation af sig selv, hvor de fortæller om, hvem de er, og hvad de gerne vil bidrage med i redaktionsudvalget. redaktionsudvalg Marlene Ballin ling beliggende i Vordingborg, hvor vi modtager patienter fra Distrikt Næstved - Psykiatrien Region Sjælland. Jeg er 33 år. Jeg har arbejdet i psykiatrien i 11 år som både social- og sundhedsassistent og siden hen som sygeplejerske. Jeg synes, at psykiatrien er et spændende og udfordrende speciale, hvor engagerede kollegaer tværfagligt yder deres behandlingsmæssigt og sygeplejemæssigt for at gøre det gode for de sindslidende. Jeg er meget glad for at blive opfordret til at være med som redaktionsudvalgsmedlem for bladet. Jeg vil gøre mit for at bidrage til et læseværdigt blad for alle medarbejdere i Psykiatrien, Region Sjælland. I min fritid nyder jeg min familie, hus og have, min hund, socialt samvær med mine venner/veninder. En gang imellem får en kollega endda hevet mig med i motionscenter. Thomas Larsen Jeg hedder Thomas Larsen og er redaktør for bladet. Jeg er kommunikationskonsulent i Psykiatrien Region Sjælland, og ud over bladet laver jeg pressemeddelelser, nyhedsbreve og rådgiver om kommunikation. Jeg sidder til dagligt i Psykiatrihuset i Ringsted. Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie fra Aarhus Universitet og har en journalistisk efteruddannelse. Jeg er 32 år og bor i Roskilde med min kæreste. I min fritid interesserer jeg mig for så forskellige ting som fodbold, skak, cichlidefisk, specialøl og filosofi. Jeg har tidligere arbejdet i somatikken i en tilsvarende stilling. Jeg synes på sin side, at Psykiatrien er et utroligt spændende område at skulle formidle, både til den undrende omverden og til ansatte i Psykiatrien. Derfor er jeg utrolig glad for at være en del af det spændende arbejde, der ligger i at lave et vedkommende og forhåbentlig læseværdigt blad for alle medarbejdere i og omkring Psykiatrien, Region Sjælland. Mennesker og Psykiatri 17

18 Hvad giver mening i et liv med psykisk sygdom? Hvordan mestre psykisk sygdom og få et godt liv? Hvordan kan kreativitet være en kilde til nye kræfter? MESTRING AF EGEN PSYKE at klare livet med sindslidelse Tankegangen om mestring anerkender sindslidendes måde at klare deres situation på ved at udvælge og udvikle de mest brugbare måder. Psykiatrien i Herning har de seneste tre år arbejdet tværfagligt med mestring. Personligt har mange mennesker erfaringer med at mestre et liv med psykisk lidelse. Denne aften fortælles bl.a. om at mestre depression. Har du brug for mere viden og inspiration, så kom til en aften i mestringens tegn. kl : "Mening og mestring i hverdagslivet" v. Agnethe Clemmensen, kvalitetskoordinator, Regionspsykiatrien Herning kl : "Min mestring" v. Mette Munch Kristoffersen, InformationsMB'er kl : "Musikkens historier" v. viseduoen Ditto, Maj-Britt Friström og Søren Müller Verdens Mentale Sundhedsdag - Sindets dag Onsdag 10. oktober kl Sognets Hus, Kirkestræde 6 i Maribo Arrangementet er åbnet og GRATIS. Salen fyldes efter først til mølle princippet, så kom i god tid. Yderligere information kontakt PsykInfo på Bag arrangementet står PsykInfo psykiatrisk informationscenter, der formidler viden om sindslidelse og psykiatri i Region Sjælland. Læs mere på: World Federation for Mental Health tog i 1992 initiativ til Verdens Mentale Sundhedsdag, som markeres overalt i verdenen 10. oktober. 18 Mennesker og Psykiatri

19 Hvad vil det sige at komme sig? Hvordan er det muligt at komme sig efter overgreb, selvskade og over 70 indlæggelser? AT KOMME SIG borderline, selvskade og incest Der er mange veje til at komme sig fra psykisk sygdom. Pernille Jensen har forsket i, hvad der virker. Karin Dyhr fortæller om sine vendepunkter. Vendepunkter, der gjorde hende i stand til få et godt liv efter 17 år med indlæggelser og selvskade som reaktion på farens overgreb. Kl : Indledning kl : "At komme sig - recovery" v. Pernille Jensen, projektleder og forfatter til flere bøger om recovery kl : "Mine vendepunkter" v. Karin Dyhr, forfatter til Glaspigen kl : Pause med en forfriskning kl : "Sange om eksistens" v. Erik Grip Bag aftenen står Psykinfo psykiatrisk informationscenter, der formidler viden om sindslidelse og psykiatri i Region Sjælland. Kontakt eller læs mere på Verdens Mentale Sundhedsdag Onsdag 10. oktober kl Festsalen på Realskolen, Absalonsvej 25, 4300 Holbæk Arrangementet er åbent og GRATIS for alle. Tilmelding senest onsdag 3. oktober til sekr. Karin Damgaard tlf kl eller på mail: kda@regionsjaelland.dk Flyttet til den 8. oktober World Federation for Mental Health tog i 1992 initiativ til Verdens Mentale Sundhedsdag, som markeres overalt i verden den 10. oktober. Mennesker og Psykiatri 19

20 Psykiatriplan sendt i høring Region Sjællands Forretningsudvalg sendte formelt set en plan for Psykiatrien i Region Sjælland i offentlig høring den 17. september, og planen blev udsendt den 21. september til alle høringsparter. Frist for høringssvar fra de lokale MED-udvalg er den 19. oktober, mens MED-Psykiatris frist for endeligt høringssvar er den 2. november Regionsrådet for Region Sjælland har tidligere besluttet, at der på psykiatriområdet skulle gennemføres et planlægningsarbejde, som lægger vægt på den fælles psykiatri med sammenhængende patientforløb og med en struktur, der er præget at åbenhed, tilgængelighed og tilstrækkelig kapacitet. Et forslag til Psykiatriplan er nu formuleret, og blandt hovedpunkterne er: Tre åbne skadestuer/akutmodtagelser, heraf en ny i det vestlige Sjælland Flere senge inden for børne/unge-psykiatrien Uændret sengetal for voksenpsykiatrien Styrket distriktspsykiatri med bedre tilgængelighed for sindslidende borgere Satsning på brugerstyret og netværksbaseret behandling Tættere samarbejde med kommunerne og socialpsykiatrien for at sikre sammenhæng og kontinuitet for sindslidende borgere Fokus på forbedringer inden for især børn og unge, retspsykiatri, dobbeltdiagnoser og ikke-psykotiske lidelser Region Sjællands Forretningsudvalg har endvidere besluttet, at der vedrørende børne- og ungdomspsykiatrien er to modeller, der ønskes belyst i høringsfasen: En model, hvor børne- og ungdomspsykiatrien placeres i Næstved og Roskilde, og en model, hvor hele børne- og ungdomspsykiatrien samles i Næstved. Derudover ønskede Forretningsudvalget, at administrationen sideløbende med høringsfasen skulle undersøge en placering af retspsykiatrien i Holbæk, en placering af sengeenhederne i børne- og ungdomspsykiatrien i Roskilde og en alternativ mulighed for placering af sengeenheder i almenpsykiatrien i Dianalund i stedet for i Slagelse. Forslaget til Psykiatriplan for Region Sjælland er netop nu i høring, og psykiatriledelsen afholder fyraftensmøder rundt omkring i regionen for at fortælle om planprocessen. Efter høringsperiodens udløb vil Psykiatriplanen blive revideret på baggrund af indkomne høringssvar. Den 19. november behandler Forum for Psykiatri den reviderede plan, hvorefter den er på dagsordenen på Forretningsudvalgets møde den 26. november. Den 6. december 2007 forventes den endelige Psykiatriplan at blive godkendt af Regionsrådet. Processen kan følges på På regionens hjemmeside er der også oprettet et debatforum, hvor alle, det vil sige medarbejdere, borgere og politikere, frit kan debattere psykiatriplanen. 20 Mennesker og Psykiatri