Familiesamtaler målrettet børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiesamtaler målrettet børn"

Transkript

1 Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende inddrages som ressource, og at der bliver taget hånd om de pårørendes behov. Sundhedsvæsenet arbejder mere og mere med at inddrage borgere, patienter og pårørende i behandlingen. Sundhedsstyrelsen har derfor bedt Danske Patienter om at samle tre inspirerende eksempler fra sundhedsvæsenet, hvor man inddrager de pårørende på en god måde. Familiesamtaler målrettet børn er et af eksemplerne, som beskrives her. Til hvert eksempel hører en video, som belyser fordele og udfordringer i forbindelse med implementeringen af den konkrete indsats. Videoerne skal fungere som inspiration for medarbejdere og ledere i det samlede sundhedsvæsen. I Region Hovedstadens Psykiatri har man gjort familiesamtaler til en fast del af praksis. Det betyder, at patienter med børn får mulighed for at tage hele familien med til en samtale, der trods sit navn primært er målrettet patienternes børn. Mange børn med psykisk syge forældre har en masse bekymringer, som de ikke får talt med deres forældre om. Og forældre med psykisk sygdom kan have svært ved at tale med deres børn, fordi de ønsker at beskytte dem, ikke ved, hvordan de skal gribe situationen an eller skammer sig over at være blevet syge, fortæller socialrådgiver og projektleder Katrine Skræppenborg Frydendal. Derfor satte man i 2012 et særligt arbejde i gang for at udvikle og gøre den eksisterende indsats i regionen systematisk og dermed sikre, at alle patienter med børn bliver tilbudt en familiesamtale. Indsatsen er sket som et led i et EU-projekt. Psykiatrien har medarbejdere og behandler årligt over patienter, der er forældre til et eller flere børn under 18 år, så det er en stor indsats, der er sat i gang. Vi uddanner omkring 20 medarbejdere til nøglepersoner for børn af psykisk syge hvert år, og de skal være med til at bære indsatsen videre, men i udgangspunktet er det alle behandlere, der skal have fokus på, om patienterne har børn og tage snakken med patienten om, hvordan det går derhjemme, siger Katrine Skræppenborg Frydendal. Eksemplerne kan ses på sst.dk/inddragelse Til familiesamtalerne i Region Hovedstadens Psykiatri deltager patienten sammen med sine børn. Her taler Elliot på ni år (i midten) med socialrådgiver Katrine Frydendal (til venstre) og sin mor (til højre) om sygdommen.

2 Tidligere har nøglepersonerne følt sig alene om ansvaret for at inddrage patienternes børn, og derfor er der udnævnt børnekoordinatorer på alle psykiatriens centre, der blandt andet skal sikre et netværk for nøglepersonerne på tværs af afsnit og ambulatorier. Det har været en udfordring at gøre familiesamtalerne til en systematisk indsats, men det har virkeligt rykket sig inden for det sidste år, siger Katrine Skræppenborg Frydendal. Socialrådgiver og projektleder Katrine Frydendal står for implementeringen af familiesamtaler i Region Hovedstadens Psykiatri. Hun leder også Psykiatriens nye børnegrupper. Familiesamtalerne suppleres med børnegrupper, hvor børn af forældre med psykisk sygdom kan møde andre børn i samme situation. Sådan fungerer familiesamtalerne i praksis Patienterne får tilbud om en familiesamtale, hvor de kan tage deres børn med. Det kan ske både i begyndelsen af et behandlingsforløb eller undervejs i forløbet. Familiesamtalen tages, når der er brug for det og kan gentages, hvis der er behov for det. Der holdes en forsamtale inden selve familiesamtalen, hvor patient, nøgleperson og behandler taler om barnets situation, og hvad barnet i forvejen ved om forældrenes sygdom. Familiesamtalen foregår i børnehøjde og sætter fokus på de spørgsmål og bekymringer, børnene har. Ved nogle familiesamtaler forlader forældrene lokalet halvvejs gennem samtalen, så børnene kan tale frit. Derefter kommer forældrene tilbage, og de sundhedsprofessionelle kan hjælpe børnene med at stille nogle af de spørgsmål, de ikke selv tør stille deres forældre. Typisk gennemføres familiesamtalen af en medarbejder, der er uddannet nøgleperson, sammen med patientens behandler. Samtalerne varer typisk en halv til en hel time. Forudsætninger for implementering Stærk ledelse. Hvis man skal implementere en indsats systematisk i en så stor organisation med så mange medarbejdere, er det nødvendigt, at ledelsen både direktionen, centerlederne og afsnitslederne går forrest og sikrer, at indsatsen bliver prioriteret. Kompetenceudvikling af medarbejdere. Det kræver noget særligt at tale med børn, og når en indsats implementeres så bredt, kan den ikke bæres af ildsjæle alene. Kommunikation. Når en indsats implementeres på så stort et område, og ansvaret for at bære den videre kommer til at hvile på de enkelte medarbejdere, er det vigtigt med god kommunikation om forventninger, fordele og prioriteter. Man skal tage fat på alle niveauer på én gang. Ledelsesindsatsen skal gå hånd i hånd med kompetenceudvikling og kommunikation. Karen er patient og mor til Elliot på ni år: Jeg fik projiceret min angst over i min dreng. Vi havde brug for nogen, der kunne løse den her knude og hjælpe os med at tale om sygdommen.

3 Børnenes udfordringer Børnene kan ofte mærke, at der er noget galt, selv om forældrene ikke har talt med dem om, hvad der foregår. Det betyder, at børnene ofte tror, det har noget med dem at gøre, og at de har gjort noget forkert. Børnene er bange for, om sygdommen smitter, om de selv bliver syge, om deres forældre dør, og om det er deres skyld, at forældrene er blevet syge. Mange påtager sig et meget voksent ansvar for familien. Nogle børn er vidne til utrygge oplevelser på grund af sygdommen og er samtidigt afhængige af den syge forælder. Børnene forsøger ofte at beskytte deres forældre ved ikke at tale om sygdommen. Børnene er i risiko for at udvikle lettere angst eller symptomer på depression mange får ondt i maven, hovedpine eller har svært ved at koncentrere sig og har det svært med sociale relationer (for eksempel i skolen). Gevinster for de sundhedsprofessionelle De sundhedsprofessionelle får et mere nuanceret billede af patientens liv og udfordringer og kan derved kvalificere og tilpasse behandlingsforløbet til patientens behov og situation. Familiesamtalerne er en integreret del af behandlingen og ikke noget, der foregår sideløbende familiesamtalerne gør det muligt for de sundhedsprofessionelle at støtte patienten i forhold til udfordringer i hverdagen, hvilket giver bedre og hurtigere behandlingsforløb. Elliot på ni år har været glad for både familiesamtaler og børnegrupper: Der skal være nogen, man kan tale med og så bliver man meget mindre bekymret. Børnenes udbytte Børnene får afklaret vigtige spørgsmål om sygdommen og symptomer. De bliver mindre bekymrede, da de får mere viden om de ting, der sker, og større forståelse for situationen. Børnene bliver mere trygge og får ro i kroppen ved at tale med nogen ude fra om situationen. De føler sig mindre alene. De får hjælp, så de ved, hvad de kan gøre for at hjælpe deres forældre på en god måde. Patienternes udbytte Patienterne får hjælp og redskaber til at åbne dialogen med deres børn og får indsigt i børnenes bekymringer. Det giver patienterne ro, når de ved, at der bliver taget hånd om deres børn. Det fremmer patienternes behandlingsproces, at der bliver taget vare om børnene, da det er en stor mental byrde for alle forældre også for dem med psykisk sygdom, hvis deres børn har det skidt.

4 Uddannelse af nøglepersoner i psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri uddanner løbende nøglepersoner for børn af psykisk syge til blandt andet at gennemføre familiesamtaler. Nøglepersonerne har også andre opgaver. Uddannelsen strækker sig over tre undervisningsgange af hver to dages varighed altså seks dage i alt. Alle faggrupper kan uddannes til nøglepersoner på nuværende tidspunkt er det overvejende sygeplejersker og socialrådgivere, der har gennemført uddannelsen. Uddannelsen giver nøglepersonerne konkrete redskaber og værktøjer til at tale med børn og forældre. Herunder viden om børn som pårørende, de nyeste tal på området og et overblik over børnenes udfordringer. Der undervises desuden i, hvordan børn lærer, tænker og agerer. Nøglepersonerne uddannes af socionom Ingelise Nordenhof, der har speciale i familieterapi. På hvert psykiatrisk center er der udpeget en børnekoordinator, som skal sikre netværk for nøglepersoner på tværs af afsnit og ambulatorier. Derudover skal de sikre, at der er nok nøglepersoner. Nøglepersonerne har ansvar for, at der på deres afsnit er fokus på børn som pårørende. Supplerende tilbud til børnene børnegrupper Region Hovedstadens Psykiatri har etableret børnegrupper, hvor børn i aldersgruppen ni til 16 år får mulighed for at møde andre i samme situation. Her får de hjælp til at sætte ord og billeder på deres følelser og tanker. Det undervises i de forskellige psykiske sygdomme, og der tales særligt om symptomer og børnenes oplevelser. Der er op til otte børn per gruppe. Grupperne ledes af to nøglepersoner en med sundhedsfaglig baggrund og en med socialfaglig baggrund Der bruges redskaber som humørbarometre, netværkskort og dialogkort i grupperne. Grupperne giver børnene et frirum uden forældre, hvor de kan tale om deres udfordringer. Børnene finder styrke i at se andre børn i samme situation. Børnegrupperne er et frit tilbud, og de indledes med et intromøde for både børn og forældre. Der holdes fire gruppeforløb om året. Socialrådgiver Katrine Frydendal tegner et humørbarometer med Elliot på ni år. Med sine tegninger kan Elliot vise, hvordan han har det lige nu. Det er en øvelse, han plejer at lave sammen med andre børn i Psykiatriens børnegruppe for børn af forældre med psykisk sygdom.

5 Elliot på ni år tager med sin mor til familiesamtale i Region Hovedstadens Psykiatri han deltager også i en af Psykiatriens børnegrupper. Tilbuddene har gjort en stor forskel for familien. Metoder Nøglepersonerne undervises i redskaber inden for psykologien, og undervisningen tager afsæt i den narrative metode. Undervisningen bygger videre på medarbejdernes faglighed, og de er ofte socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter eller fysioterapeuter. Evaluering Der er gennemført en kortlægning af medarbejdernes syn på indsatsen før implementering. Kortlægningen viste blandt andet, at medarbejderne anså inddragelse af børn som en vigtig indsats, men også en indsats, som ikke lå inden for deres opgave- og ansvarsområde. Efter implementering har dette syn ændret sig. Patienterne giver udtryk for, at de oplever et større fokus på børn som pårørende end tidligere, og medarbejderne oplever større ledelsesmæssig opbakning. Der er lavet en kvalitativ undersøgelse, hvor en række patienter og børn er blevet interviewet om familiesamtalen. Alle har givet positive tilbagemeldinger. Flere patienter efterspørger tilbuddet om en familiesamtale. Indsatsen er nu lagt ud til de enkelte centre. Vurderingen er, at man bør måle på indsatsen fremadrettet for at være sikker på, at den bliver prioriteret. Kontakt til Region Hovedstadens Psykiatri Projektleder og socialrådgiver Katrine Skræppenborg Frydendal, Sekretariats- og kommunikationsafdelingen, Region Hovedstadens Psykiatri. Region Hovedstadens Psykiatri kan træffes på telefon Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S Telefon , Se flere cases på sst.dk/inddragelse

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

BØRNE- og FAMILIESAMTALER

BØRNE- og FAMILIESAMTALER BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Styrket indsats for børn og unge som pårørende

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema. Styrket indsats for børn og unge som pårørende Sagsnr. 1-1012-113/1 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket indsats for børn og unge som pårørende Vær opmærksom på, at dette skema ikke må overskride et omfang på 10 sider, skrevet i Times New Roman

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Præsentation. december Ingelise Nordenhof

Præsentation. december Ingelise Nordenhof 1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -

Læs mere

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019

SKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019 SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup

Snak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder

Læs mere

Tillid, Tryghed og Troværdighed

Tillid, Tryghed og Troværdighed Tillid, Tryghed og Troværdighed Samarbejde med pårørende i Psykiatrien, Distrikt Holbæk Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus Annebergparken 62

Læs mere

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom Når man er forælder og har en psykisk sygdom... Vi ved, at: Forældre ønsker det

Læs mere

Distriktspsykiatrien Maribo

Distriktspsykiatrien Maribo Distriktspsykiatrien Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression

Læs mere

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018

SKOLEN FOR RECOVERY. Skolen for Recovery. Årsrapport for november 2018 SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2017 november 2018 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk 1 : Årsrapport

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS OPLÆG VED METTE MENDRUP OG DITTE SENNICKSEN, TEAM BØRN, CENTER FOR PÅRØRENDE MALMØ 29.MAJ 2017 PRÆSENTATION Mette Mendrup Samtalemedarbejder, lærer Ditte Sennicksen

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf

Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30

Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30 Børn som pårørende i psykiatrien Tabeller for analysen Bilag 24 30 1 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til tabel bilag 2 De følgende bilag indeholder det statistiske materiale, der ligger til grund for

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG?

HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG? HVAD FIK VI UD AF ET PILOTFORLØB MIN GODE HVERDAG? ET SAMARBEJDE MELLEM REHABILITERINGSCOLLEGE AALBORG KOMMUNE OG AMBULATORIUM FOR MANI OG DEPRESSION, PSYKIATRIEN Oplæg ved ambulant sygeplejerske Anna

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer

Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer Psykiatri Peeruddannelse for recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri I Region Hovedstadens Psykiatri har vi siden 2013 haft recovery-mentorer ansat

Læs mere

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri

Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Familiekassen et dialogværktøj til Familieinddragelse

Familiekassen et dialogværktøj til Familieinddragelse Steno Diabetes Center Copenhagen Familiekassen et dialogværktøj til Familieinddragelse Dan Grabowski, MA(Sociologi), PhD Seniorforsker, Teamleder(børn, unge & familier) Hjerteforeningen, 4/9-2018 1 Dagsorden

Læs mere

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET PÅRØRENDE I BESLUTNINGS- RUMMET HVEM ER VI? 1998: Enheden for Brugerundersøgelser etableres 2009: Enheden flytter til Frederiksberg Hospital 2014: Navneændring til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN Læs mere på www.regionh.dk/virkerhverdagen INDHOLD Kapitel 1 2 Konklusion 2 Målene i Virker Hverdagen 2 Implementering af Virker Hverdagen 2 Metode 3 Kapitel

Læs mere

Sundhedscenter Haderslev

Sundhedscenter Haderslev Sundhedscenter Haderslev Planen fra kl. 14.00 14.45 Kl. 14.00-14.15 Kl. 14.15-14.25 Kl. 14.25-14.40 Kl. 14.40 14.45 Rundvisning Præsentation Spørgsmål i grupper Opsamling Tankerne bag samarbejdet om Sundhedscenter

Læs mere

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende WORKSHOPKATALOG EFTERÅR 2018 Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

PIFT - Patientuddannelse til hele familien

PIFT - Patientuddannelse til hele familien PIFT - Patientuddannelse til hele familien Tue Helms Andersen Senior Projektleder, Forskningsmedarbejder Diabetesforeningen, Forskning og Viden Dan Grabowski Seniorforsker, Ph.d. Steno Diabetes Center

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

Distriktspsykiatrien Nykøbing F.

Distriktspsykiatrien Nykøbing F. Distriktspsykiatrien Nykøbing F. Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere