Sidesværd. Sidesværd Leeboard Zijzwarden - Die seitenschwerter. Lars Erik Jensen Prinsesse Maries Hjem Christianshavn. Det handler om modvind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sidesværd. Sidesværd Leeboard Zijzwarden - Die seitenschwerter. Lars Erik Jensen Prinsesse Maries Hjem Christianshavn. Det handler om modvind"

Transkript

1 Sidesværd Det handler om modvind Sidesværd Leeboard Zijzwarden - Die seitenschwerter Lars Erik Jensen Prinsesse Maries Hjem Christianshavn Et spørgsmål, jeg tit er blevet stillet, lyder sådan: hvad er det, der hænger der? hvad bruger I den planke til? Jeg har samlet billeder og skriver dette for dem, der måtte have interesse for sejlads med sidesværd og for litteratur om emnet, eller for dem, der på anden måde kunne uddrage brugbar anvendelse af disse oplysninger. Det er mit håb, at glæden ved at sejle med sidesværd, glæden ved at genopdage denne gamle og engang så udbredte teknik, vil skinne igennem denne tekst. Siden 1960 erne har udviklingen af viden om skibsskrog og sejl ført til bemærkelsesværdige resultater 1, som nu viser, at de gamle kunne havde ret i valget af grundtgående både med sidesværd. Jeg har hørt mange historier om skibe og både, der sejlede på luft (planede). I dag er det ikke noget problem at få flyvepappet ud af vandet. De gamle brugte vendingen at luftsmøre.

2 2 Hvad er et sidesværd? Rigmor skitse efter ombygning Fudark Akvarel Arne Gotved Et sidesværd er en del af skibsskrogets udrigning, en opfindelse, der kan forbedre skibets eller bådens sejlegenskaber med optil 6 o af afdriften ved bidevind-sejlads. Sværdene var ofte udformet i egetræ. Skibssværdets udformning og fastgørelse er i nøje overensstemmelse med skrogets udformning og dets sejlegenskaber. For at opnå den optimale udnyttelse og effekt, er det meget vigtigt at tilpasning og trimning under sejladsen er mulig. Sværdets fastgørelse, se tegning (side 3). Den naturlige afdrift, som alle sejlskibe er udsat for, kan på den måde formindskes.

3 3 Det er også meget vigtigt at sværdets anlægsplanke over skrogets vandlinje giver parallelt anlæg med kølen. Det smalle sværd, der oftest blev brugt ved havsejlads stak ned i vandet, betydeligt under kølen, når der var trimmet til hård bidevind-sejlads En meget anbefalelsesværdig bog (på hollandsk) om dette emne, udkom i 1973 Ronde en Platbodem Jachten 8. Bogen er meget sober og indeholder en mængde tegninger (opmålinger). Alle de kåge, der besejlede vore fjorde og sunde, brugte som regel ikke fast tilriggede sidesværd. Det var almindeligt, at man kun havde et sværd, som man behændigt flyttede til læ, når man lå i vinden. En dygtig sejler kunne finde den rigtige placering i essingen, inden hun gik over stag og igen lagde skulderen til vinden. Både og Bådfolk i marsken 9 viser på (side 49), et sådan sidesværd, placeret på tofterne foran masten. Sidesværd har gennem århundreder været brugt på joller, små og store både, samt skibe på op til et par hundrede BRT. Man kan med fordel bruge sværdene til at vende over. Selv for motor har denne anvendelse vist sig som fordelagtig brugbar. Rigger man et skib op med sidesværd, er det fordi det skal sejle højere til vinden. Et sidesværd kan have mange former, brede og runde, men altid forsøgt tilpasset de forskellige omstændigheder og forhold. Det kan fastslås, at sidesværdet er en del af skrogets manøvrerbare udrustning, som i forening med sejlets fremaddrivende kraft kan formindske trækket, draget, fra sværdet i læ side og agter ud under bidevindsejlads. Altså gøre det muligt at gå højere til vinden, op til 6 o. Det ekstra arbejde med sværdet opvejes af de færre kryds mod målet. De brede, runde sværd kan trimmes med kiler og lignende. De smalle sværd giver mest effekt, når man har vand under kølen. En krængning på 10 o og derover, samt fart i skibet affødte et: Vent til sværdet kommer. Vi gik over stag, når læ sværd fiskede ålegræsrødder med op. Det var dog ikke normalt for os med de smalle sværd at komme så tæt på grundene. Skibene med de runde, brede sværd Skjutser og lignende, måtte tit bjærge føden oppe ad floderne i skiftende strøm (tidevand) og ofte med kun et par fod vand under kølen. Her ville lange sværd for tit blive slået af grunden, hvilket ville være forbundet med nyt arbejde at skulle i vinden Varen met Platbodems 11.

4 4

5 5

6 6

7 7 Hvordan interessen blev vakt Fra 1966 var jeg ansat som lærer ved den private efterskole Sjælsølund. Det vil sige fæstet som karl fra flyttedag til flyttedag, skønt tiden var løbet fra denne ordning. Den kunne dog buges i en snæver vending. Det skete, at der blev henvist til kredit hos købmanden. Pengene var små. Vi blev højst lønnet for de læste timer. Så arbejdet med skibene i havnen var kaldsbetonet. Og det kaldte. Ja, det kunne ske, at der faldt en ekstra skilling af ved årets afslutning. Alt i alt, blev vi aflønnet meget forskelligt, ud fra princippet jo mere arbejde jo mere ære. Disse forhold blev ændret med loven om indplacering af Skolens forstander, Vilhelm Rasmussen, var som sin slægt fra Slesvig-Holsten sønderjyde med dansk pas, men tysk skolet. Vilhem var tidligt i konflikt med nazisterne og flygtede før krigen over grænsen. Blev uddannet friskolelærer, senere ansat på Bornholm, til han med store afsavn startede sin egen skole ved Hørsholm. Vilhelms broder, Alfred, var bådebygger, en meget dygtig og kendt håndværker. Før krigen Bootbaumeister ved flådebasen Mörvik i Flensborg. Under krigen ansat ved Odense skibsværft ligesom en anden kollega fra Flensborg, Herman Hendriksen, der senere overtog skibsbyggeriet i Humlebæk. Alfred var med sin kone Henny bosat i Jörgensby Flensborg. Henny var af østfrisisk slægt. Vi havde et godt venskab med disse sønderjyder. Alfred boede ofte på skolen og arbejdede på Vilhems både. Vi var tit i Flensborg, oftest sejlende. Alle kommandoer om bord og al snak mellem de to brødre foregik på plattysk med indslag af friserplat og jysk. At sejle som bedstemand for Vilhem var lærerigt. Sprogligt såvel som menneskeligt. Vi var en broget flok. Vi lærere med vore tyske Prinz Heinrich Mütze-kasketter var bondekarle, håndværkere, på vej med og mod den næste uddannelse. Elever fra Grønland, Færøerne, håndværkerog arbejdersønner, fiskerdrenge og sømandssønner, der ikke gad skolen, mere. De havde i kommuneskolen siddet nede bag ved og gemt sig, noget nogle af os godt kendte til. Der var lige det med fiskeskipper- eller sætteskippereksamen? Vi var nok lidt for aparte, måske lidt for tyske, for det ny borgerskab ved Sletten og Humlebæk. Aldrig siden har man på kysten set så velfungerende et skoleprojekt. Skolen havde ingen penge. Vi havde ingen penge. Krigen og 50 ernes skygge lå bag os. Vi så en positiv fremtid. De fleste af os havde oplevet barndommens sparsommelighed og afsavn og oplevet en kultur med hård disciplin og skolegang, som de færreste i dag vil kunne forestille sig. Der er vel mange andre årsager, til at det frugtbare arbejde lykkedes så godt Vi var unge lærere, der var født før krigen, og med en skolegang under og efter de onde år. Vi ville gøre det anderledes, vi var der for drengene, og vi var der hele tiden. Eleverne belønnede os med en loyalitet, som man normalt kun oplever fra sine egne børn eller yngre brødre. Alt var ikke godt, men det var en meget lykkelig og positiv ungdom, som tumlede sig i en ny frihed med lys forude. De oprindelige folk på kysten kunne lide os. Vi kom under vingerne hos de gamle fiskere og de, som stadig havde magt og indflydelse på kysten, stenfiskere og småhandlende. Ikke mindst smeden Svend Albertsen på havnen i Humlebæk, ydede en stor og helhjertet indsats. Smeden var fra Ærø, født og uddannet der. Han var maskinmester og sejlede i mange år for DFDS. Trods vanskeligheder og mange pro-

8 8 blemer, var disse folk altid loyale over for Vilhem og hans skole. Vort flagskib var Marie 2, som blev købt i Ballen på Samsø i 1967 for kr. Galeasen var bygget hos Rasmus Møller i Fåborg Det nu 110 år gamle skib er et klenodie for dansk skibshistorie. Trods mange helhjertede forsøg på at bevare det i Danmark, er det nu hjemskrevet i Holland. Vi var meget tidligt ude. Skolen blev nu opsøgt af mange senere kendte personer. Den unge bådebyggerlærling Michael Kjersgård, senere (1971) den første formand for T.S., Træskibsejernes Sammenslutning, Mogens Frohn Nielsen skuespiller og senere skipper på Fulton. Kommandørkaptajn Ib Jørgensen fra flådens materielkommando bevilgede os banjer, madrasser, tovværk og to travailler, to gange 14 årer, og alt tilbehør. Se det var noget, som drengene og jeg kunne bruge. Kampen om legat- og fondsmidler, var sat ind. Jeg brød mig ikke meget om disse frokoster og præsentationer af vor pædagogik. Jeg tror ikke at appelsinen faldt i Vilhems turban. Vi manglede altid penge til vore maritime aktiviteter. Vilhem overlod mig, i nogen grad, det daglige eller ugentlige arbejde i havnen. Statens Skibstilsyn blev ofte min afdeling. Jeg husker især skibsinspektør H. Gents for hans forståelse for vort arbejde. Gents var aldrig eftergivende, men hjælpsom med vore bestræbelser for at finde en løsning. Dette bekendtskab skulle senere vise sig at være gavnligt. Et vældigt liv udfoldedes sig nu i Humlebæk Havn. Tre lærere havde egne både. Vi havde flere joller og de to travailler, en mindre armada, når vi endelig kom til søs. Der blev syet sejl i skolens aula, og der blev bygget styrehus i sløjdsalen. Jeg var ikke glad for de resultater, der kom ud af disse aktiviteter, men vi havde ingen penge og måtte gøre arbejdet selv. Det undrede mig ikke, at Marie ikke kom til at sejle bare nogenlunde i vort regi. Det var ikke mig, der var skipper, jeg havde selv ingen penge. Om aftenen og om natten måtte jeg arbejde på mit lille guldsmedeværksted for at få tingene til at løbe rundt for min lille familie. Vi havde en svend boende på Lillebo ved Hillerød. Det kunne være svært nok at få økonomien til at hænge sammen, men det gik, og vi havde det fint. Arbejdet i havnen og andet er beskrevet i skolens årsskrifter og. lignende. Min far havde en fjern slægtning, som i mine drengeår sejlede en lille Tjalk fra Fakse. Mine første ture med sidesværd var for motor under forhalinger rundt i Københavns Havn. Det blev vel kun til to-tre ture, men jeg husker styrehuset med blomster og gardiner. Jeg husker de blanke sidesværd, som var enorme. Der var krig og en truende tid med en enorm udlængsel. Lugten af havnen, vand og den karakteristiske skibslugt hang mig i næsen. Min onkel Holger var en stor, kvik sømand. Uddannet som købmand i sin fars forretning på Frederiksberg stak han som ung til søs. Onkel var i sin læretid en god bokser. Jeg var en vild dreng, men hos moster Kirsten og onkel Holger (som var barnløse) på Parcelvej ved havnen i Snekkersten, blev jeg medgørlig og fik brugt mine kræfter. Holger talte flere sprog og berettede om vældige rejser til søs, rundt Hornet og andre dramatiske rejser og hændelser. Krigen havde fanget Holger i Danmark, han gemte sig og arbejdede hos fiskerne på stejlepladsen og i havnen. Sømændenes forbund og tyskerne tvang ham indimellem til søs hos Clausen fra Åbenrå. Rederiet sejlede med levende dyr for Tyskerne, blandt andet til Norge. Holger var en god fortæller, som med en veludviklet humoristisk sans og sine mange kræfter, vandt sig respekt og fuldt indpas blandt fiskerne.

9 9 Jeg skulle senere, da jeg kom med drengene og travaillen drage fordel heraf. Ved at genfortælle, vandt jeg stiltiende retten som nr. tre på bænken, Holgers gamle plads. Jo, vi var inde blandt fiskerne. Jeg føler det stadig som et ridderslag. Jeg kan gengive mange af de historier, der blev fortalt. Men især beretningen om de hollandske ålekvasers tilbagevendende opkøb på kysten. Fiskernes beretninger om genever og fladlus og andet sjovt. Holger berettede om hvordan ålene overlevede i dammen på disse store skibe vinteren over. Skibene blev lagt på tværs i kanalerne så at vandet skulle presses gennem dammen. Fra Zeeland blev de levende ål sejlet til London og solgt på hollændernes faste pladser næste forår. Når der blev ytret betænkelighed ved historiens sandhed: Englænderne spiser sgu ikke ål grinede Holger: I er en flok dumme fiskere, der ikke har været længere væk end at I kan lugte kaffen hjemmefra. Trods mine kun otte år følte jeg mig som fuldbefaren i skibe med sidesværd. Sjælland og hele kysten var mørkelagt, når solen gik ned tændtes lysene i Sverige. Der var megen ro og dufte fra Øresund. Der skulle gå mange år før jeg kom så langt udenlands som til Malmø. Da jeg meget senere faldt over bogen de friese palingaken 3, tænkte jeg med kærlighed på den aften, da jeg gik hjem med min onkel i hånden mens han fortalte. Fiskerne var konservative, hvis de overhovedet var politisk engagerede. De var kronmatroser havde været i den Kgl. Marine og var dermed kongens folk. Holger var socialist på venstrefløjen. Han kunne ikke lide soldater eller officerer, det være sig i militæret eller handelsflåden. På trods af mange års sejlads i amerikanske skibe, delte han ikke tidens begejstring for USA. Holger talte et perfekt amerikansk og kunne gengive mange dialekter. På jagt efter arbejde havde han blandt bumser og arbejdsløse krydset USA i togvogn. Tyvernes og tredivernes Amerika var gangster- og forbudstid. Holger troede hverken på gud eller fanden og foragtede USA s religiøse hykleri. Samtidig kunne han omtale landets skønhed og befolkning med stor varme og sympati. Jeg elskede min onkel, han var altid på den lille mands side. Der kom ny generationer til blandt fiskerne i Rungsted Ny Havn. Den var ikke for fiskere i små både. Her kom jeg med Fudark (skolens skib Vinden er Vor 3 10 ). Igen en fremmed fugl i det lille samfund. Ole råbte: Hvad er det for noget bussetøj at komme med? (slangordet bussetøj af skibstype Büsse) her brugt nedsættende. Ole huskede sikkert ikke hvor han havde ordet fra. Det var simpelthen noget utyske, Og det var ikke rart. Jeg viste dem bogen om de stor frisiske ålekvaser med billeder fra Rungsted Gamle Øhavn. Billeder der viser omladning af ål i havnen og på reden. Stor var forbavselsen da Janne genkendte sin farfar og farmor Farfar og farmor. Karl og Andrea på Ålekvase i Rungsted gammel havn Den legendariske The Dutch Mooring. siden 1666 Trekfogel ax. Marie Chr.h Marie London 1938.

10 10 Egon Stenfisker Levering af sten, reparation af bolværk, udskiftning af det svære tømmer ved molerne, gode råd og udlån af værktøj var Egon Stenfisker, den gammeldags sømand, som man altid kunne regne med, og som man tit fandt under arbejde på kysten. Egon var med den lille platgattede, grundtgående, evert Rigmor ofte på de små havne. Når det drejede sig om uddybning og vedligeholdelse til en rimelig pris, var han manden. Meget arbejde klarede Egon alene. Når det var nødvendigt, var der en daglejet arbejdsmand med om bord. Det skete, at Vilhem lånte mig og et par drenge ud som ulønnede medhjælpere. Det var lærerigt og hårdt. Egons sømandshåndværk var solidt, gammeldags og nedarvet gennem århundreder. Rigmor under uddybnings arbejde. Rigmor efter ombygning En dag viste Egon mig et billede af Rigmor som tysk Toldkrydsyacht. Billedet var fra sidst i 18-hundredetallet. Jeg var ved første øjekast frastødt af uniformer og det store flag agter. Den slags havde vi set rigeligt af, men jeg kom over det. Og var tændt. Jeg kunne gå ved siden af skibet, uden at vandet nåede mig til skridtet. Hvordan kunde et så fladbundet skib sejle hurtigt? Egon svarede: Ja, de gik højere og hurtigere. Det vidste Marstallerne sgu godt. Prøv at spørge dernede! Jeg var nu på krogen. Højere, hurtigere, ja, men hvordan og hvorfor? Med Egons hjælp fandt jeg ud af at Rigmor 4 var bygget længe før 1864 som dansk Toldkrydsyacht i Glückstadt. I dag er Rigmor tilbage i sin fordoms glans, med smukke smalle sidesværd. En ægte Elbsegler, en veteran og et flagskib for byen Glückstadt 4. Vi fulgte interesseret med i alle maritime hændelser, besøgte Kronborg og læste årsskrifter og småskrifter om vikingeskibenes fund, arkæologiske udgravninger og bygning af Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vi slugte det hele og fulgte interesseret med i bestræbelserne omkring de bevaringsværdige både og skibe. Alt med sidesværd havde min store interesse. Ind imellem var jeg nok lidt alene med det. Alt det tyske, og det der kom sydfra, vakte mistillid og havde alt for sjældent været af det gode. Vi kan skam selv her i landet, de kan ikke lære os noget, se på Den danske Jagt osv. Jeg traf arkitekt Otto Jersin fra Hou, der i sin lille Vollenhovsenbol forsøgte at sælge Hollandske lystyachter her i landet. Det lykkedes vist kun meget få gange. Otto sejlede sammen med sin kone rundt for motor, kun i godt vejr under sejl (det vil sige, når det ikke blæste). Det var venlige folk, der med omhyggelig veneration viderebragte vonhørensagen. Venlige folk, men ikke søfolk. Otto kunne fortælle meget om hollandske værfter og skibsbygningstraditioner.

11 11 Alt lagrede sig til senere brug. Michael Kjersgård havde i sin læretid samlet en flok unge mennesker, der ville genopleve kadrejer- og smakkesejladsen på Øresund. I weekender og ved pinsetid, blev der sejlet en del, rundt ved Sletten og Espergærde havne. Dette er der skrevet meget om andre steder. Så dette blot for at nævne, at vi prøvede at deltage nogle gange. Det blev aldrig en succes. Vi var ikke salonfæhige. Vi så dem aldrig til søs på hverdage og sjældent når der var luft. I de år kom der mange smukt renoverede hollandske skibe rundt i danske farvande. Det var med beundring, at vi så hvordan der blev manøvreret. Oftest med professionalisme, roligt og under fuld kontrol blev der smidt anker midt i havnen og derefter til kaj. Disse folk kunne ofte klemme sig ind på lidt plads og grundt vand, hvor ingen andre kunne komme Jeg beundrede disse skibe, der tit var utroligt godt velholdte og smukt restaurerede. Jeg spurgte til sidesværdets anvendelse og fik en god historie med hjem. Er tegningen ovenfor Den danske Føerkaag. P. J. Kiønig. Bådebygger, senere materielforvalter på Gammelholm. COG KOGGE KAAG Træk af en frisisk skibstypes historie Af Ole Crumlin-Pedersen Spørgsmålet om, hvem der var aktive i såvel handlens som skibsbyggeriets udvikling i vikingetiden, er blevet stærkt diskuteret blandt historikere og arkæologer. Forskningen er i de senere år gået i retning af at reducere den frisiske indflydelse herpå i forhold til tidligere forskeres opfattelse af friserne som grundlæggere af den friserhandel, der bl.a. fører til opbygning af Nordens første byer. Også for hansetidens storskib koggen har man villet udelukke et frisisk forbillede. Museumsinspektør civilingeniør Ole Crumlin-Pedersen, der er Handels- og Søfartsmuseets skibstekniske konsulent, tegner i denne artikel nogle vigtige linier i udviklingen af skibsbygningens grundformer den fladbundede kogge og kan på grundlag heraf tilføre den stående diskussion væsentlige

12 12 vidnedsbyrd om frisisk sejlads i nordiske farvande i århundrederne før vikingetid og om den frisiske grundform, hvoraf hansekoggen opstår. Det kan anbefales at læse indledningen til Ole Crumlin-Pedersens artikel 5 ovenfor. Andre steder har jeg forsøgt at få viden om statsretslige forhold i Sønderjylland. Alle mulige mærkelige begreber og navne svirrede rundt: helstat, slesvigholstenisme, gottorpere, kongelige dele, hertugelige dele, fællesregerede områder, sønderborgske hertuger, nørrejyske enklaver m.m. Noget hang vel ved. Skønt stadig meget forvirrende, kan jeg trøste mig med at den klasse, der sejlede med sidesværd, næppe deltog i disse historiske, politiske overvejelser. Ole Crumlin-Pedersen skriver i sit lille hæfte Sømand og Købmand 7 : Den livlige skudehandel med fødevarer og trælast mellem Nordjylland og Sydnorge møder vi derimod sjældent i arkiverne, for den blev drevet af jævne strandbønder, der knap kunne skrive deres eget navn. I 1971 stiftedes Træskibsejernes Sammenslutning i Roskilde. I efteråret 1971 døde forstander Vilhem Rasmussen solgte Vilhems enke, Gerda Rasmussen, Marie. Skolen skulle overgå fra privat eje til privat selvejende institution. Vi stod overfor store opgaver, Det blev nu mit job at fastholde og udbygge den maritime linje. Med de skibe og både, skolen kunne stille til rådighed måtte jeg med gode kollegers hjælp, så godt som muligt, forestå undervisning, skibsudvalgsmøder, regnskab, ansvar, osv. Vi fik en bestyrelse og en ny forstander, kollega Christian Stener Christiansen. Min svoger var i 1960 flyttet til Holland og arbejdede de næste 25 år for den danske stat der. Under ferie og andre forhold, boede hans tre børn hos os. Vi havde nu personlige kontakter i Slesvig-Holsten og Holland. Disse gode venner, var hjælpsomme med kontakter og oversættelser. Den bedste af vore to travailler blev til et værdifuldt træningsfartøj, idet vi brugte rigtegningen fra Danske bådtyper 8 af Christian Nielsen, der udkom i Vi brugte rigtegningen på side 55 af en 2-smakkejolle fra Eckernförde. Der blev fremstillet en plakat af travaillen under sejl med vinden agten for tværs. Den hænger sikkert i mange af elevernes hjem Skønt hans loyale (men mangelfulde) omtale af sidesværd de mest nødvendige steder, f.eks. på tegningen af Everten Metta Catharina, så mangler Christian Nielsen dog opmåling af og forklaring på sidesværd som hørte til Kågerne. Sammenblandingen af to kåge side 66 og 67 er også uheldig og misvisende Skolen bestilte en nybygning i Holland, se Vinden er Vor Kaj Lund 10.

13 leveres Fudark Hvordan vi sejlede med sidesværd Vort sejlområde var 20 sømil ud i Nordsøen fra Den Helder i syd til Lindesnæs i nord, Skagerrak - nordtyske fjorde og floder til 60 o nord i Baltisk Østersø. Det blev i sommerhalvåret oftest til over 100 sømil pr. døgn. Naturligvis også megen bidevindsejlads. Skolen havde en lille bus, så vi kunne skifte holdene ud en gang om ugen. En sommerdag, da vi sejlede fra Roskilde til Hundested med Fudark, blev vi ud for Lynæs overhalet af en gruppe kapsejlere. Efter bidevind på bb s halse med tiltagende styrke rummede vinden på vej op mod sejlrenden (Sætteriet). Med et fald i halsbarmen på storsejlet nejede jeg kattefaldet op. Med en tamp i mastringene fra top kunne jeg strække storsejlets forlig. På den måde kunne vi uden at miste noget få god vind til forsejlene. Et vindstød løftede forskibet, og vi sejlede luft under. På hver side af roret afslørede to hvide luft spiraler, at vi havde luft under. Vinden var nu godt agten for tværs og en summende lyd fra skroget bekræftede, at vort forehavende var lykkedes. Med tre meget opmærksomme gaster på skøderne og en rolig hånd på roret var der ro i skibet, da vi overhalede feltet, der uden hækflag, også sejlede mod Hundested. En hånd på motoren overbeviste de agterudsejlede skippere om, at der ikke var løgn eller hekseri med i spillet. Nogle år senere hvor vi var opsatte på at sejle hele vejen forlod Sjælsø ( Vinden er vor 3 ) Sjælland, med 12 unge og to voksne ombord. Som så ofte før, satte vi kurs mod Flensborg, og motoren blev ikke startet før Flensborg Havn. Vi fik en frisk til tider hård vind lige imod, et skift mellem bidevind til hård bidevind, gav gode muligheder få at finde det perfekte trim for begge sidesværd. Forskellen på bb s halse og sb s halse blev til sidst rettet på sidesværdets fæste i dækket (se tegning side 13). Der skulle ikke meget til. Med 1 cm på flangen, frem eller tilbage i sejlretningen lykkedes det. Vi fandt, efter en mængde forsøg, det rette trim.

14 Ved at gennemse flere bøger med kobberstik og tryk kan man aflæse mange teknikker om rigning og sejlføring. Ud over dette er der ofte fornøjelig historisk lærdom at hente, se Hollandske Tryk 11. Dette skal ikke handle om skolen. For interesserede kan der henvises til Kaj Lunds bøger 10 og Skibsprojekter 12. For ikke at servere udskrifter fra skibsdagbogen vil jeg herunder afslutningsvis prøve at illustrere mine erfaringer. Her på en evert med negativ kiming i skroget 14

15 15

16 leveres Sjælsø Jeg har tegninger og mange oplysninger og andre historier om dette pragtfulde skibs tilblivelse. Det blev på mange måder opfyldelsen af min drøm. Pragtfulde sejladser med et nyt skib efter gamle traditioner. Med en ung, lærevillig og loyal besætning. Og så! En ny bestyrelse, en ny forstander, en ny sammensætning af elever og en ny lærerstab. Danmarks Lærerhøjskole bliver universitet og degnen bliver akademiker. Efterskolen blev kaldt, Kommuneskolen med overnatningsmuligheder, og var meget bedre end sit rygte, og nu kunne den med succes tilbyde overnatning i lækre omgivelser. Jeg havde nået morfaralderen. Med 50 år var det tiden at gå i land. Det blev til andre skibe og mange års sejlads i de gamle områder. Drømme om everten og dens historie. Meginhufer og Weserkahn. Elbens mange gamle skibstyper og deres historie. Arbejde på Mariaforbundets Efterskole, Guldsmedehøjskolen og endelig Kunstindustrimuseet. Historiske fornemmelser om ca.1600 til år1800. I den midterste del af Central Europa udviklede skibsfarten sig i den tid forholdsvis hurtigt. Portugisernes og spaniernes opdagelse af kolonier i øst og vest betød guld og andre rigdomme i Europa, hurtigt efterfulgt af hollænderne og englænderne, med kendt succes. Den direkte handel på kolonierne blev af andre nationer afprøvet med mindre held. Denne ekspansion betød en vældig udvikling i handel og viden i Skandinavien. Det maritime sprog blev næsten hollandsk. Mange duelige søfolk og officerer fra Norden fik uddannelse i nederlandske skibe på langfart. Man fik meget med hjem, sømandshåndværkene udvikledes på alle niveauer i de tohundrede år. Dette skal handle om sidesværd, maritime værktøjer, deres anvendelse af de småskippere og fiskere, der i modsætning til sejlads på kolonierne, blev hjemme i Nederlandene, eller som senere med erfaring ude fra slog sig ned her og om de skibstyper de sejlede med og udviklede.

17 17 Politisk/Geografisk: Kongeriget Danmark havde gennem århundreder grænse til Elben. Efter Den westfalske Fred i 1648 var Hannover KFD, syd for Elben, svensk. Hertug Frederik den IV, der var modstander af det danske kongehus støttede sin svoger Karl den XII og fulgte ham som sin nære ven på slagmarken, hvor han døde 30 år gammel i Hertugdømmet Holsten-Gottorp. Kongeriget på vej mod helstaten. J.H.E. Bernstorff var født i Hannover som efter 1756 var i personalunion med England (George den I). I 1812 med Napoleon var hele kysten til Holsten fransk. Der var dårlige veje ofte kun et hjulspor. Mange steder på landet kunne man ikke komme frem med hest og vogn, men måtte ride eller gå. Dette var bestemt ikke ufarligt. At sejle med skib var at foretrække selv over korte strækninger, man var ikke alene og kunne medbringe mere rejsegods. Havne i vores forstand kendte man ikke noget til. En stensikret vase i en kyst med roligt vand, bag øer eller lignende. En flod, en åmunding eller anden sikker ankerplads. Det var en havn. Svenskekrigene. Den verdens omspændende 7-års krig osv. Enevælden: De laveste klasser blandt søfolk og fiskere var normalt loyale overfor konger og fyrster. Havde man været kronmatros havde man en høj status i egne øjne. Småfolk blev opfordret til vindskibelighed og bjergsomhed. Ødet er Guds gave til en modig mand, sagde man. De herskende klasser så gerne landet og byerne opelsket gennem arbejdsomhed fra de ubemidlede. Til gengæld prangede, fuskede og krejlede småfolk. Man handlede uden om byerne (forprang), man tog imod kaplak. Man betragtede sin frihed til at smugle og handle som en nedarvet rettighed. Egne varer (hvis man kunne bjerge sig nogle) på egen pram (hvis man kunne bygge sig en, eller bjerge sig en, gerne noget bedre). Det var vejen frem for de laveste uoplyste strandsidere analfabeter. Og dem var der mange af. Det sociale hierarki: I Danmark var de øverste embedsmænd adelige (ellers blev de det). De var internationalt skolede. Det daglige sprog var tysk og fransk, nogle beherskede dansk. De fleste kom fra Holsten, eller var som regel bosat der, når de havde mulighed for det. Kirken og dens folk spillede en stor rolle. Handelsmænd i byerne, skippere og alle håndværkere var underlagt lavsregler og forordninger. Bønder og fiskere var ofte analfabeter med en meget dårlig skolegang, hvis overhovedet nogen. Som den absolutte bund kom løsarbejdere, udtjente soldater og strandsidere. Betjening og rigning Alt efter skibenes anvendelse og bemanding udvikledes rignings- og betjeningssystemer til de helt små joller, kåge, der ofte brugte løse sværd, og til store krigs- og fragtskibes sidesværd på mange hundrede kilo. Som vi kan se af de opmålte sidesværds tegninger var der stor forskel på sværd og på fastgørelses- og trimningssystemer. Jeg har aldrig prøvet at sejle i de både, der kunne benytte sig af et enkelt håndsværd. Der kan naturligvis ikke have været forskel på forkant og bagkant på disse sværd, når man kun har brugt et enkelt. På det meget anvendte billede af kåge i Øster Å i Ålborg omkring 1860 ses ingen sværd. De mange letbyggede knækspant-kåge ned gennem åen har formentlig kun haft et sværd. På billedet er de formentlig afmonteret og stuvet væk under tofterne. Krejler-kågen i forgrunden kan uden tvivl have haft stor fordel af bb s og sb s sværd, der dog formentlig ikke har været tungere end at to mand, uden lossegrej nemt har kunnet afmontere og

18 stuve dem af vejen. Fra sin beskyttede styreplads agter vil skipperen nemt kunne betjene sværdene uden taljetræk med en enkelt strik. Drengen på fordækket har med en hånd i forstaget nemt kunnet styre sværdet helt frem med foden ved kryds i hård bidevind Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt hvor letbyggede og -riggede disse både er. De kan have været virkelig gode sejlbåde. I de større skibe med sidesværd af en vægt på 200 kilo og derover brugte vi taljetræk som på tegningen eller et tilsvarende system. Når sidesværdet i vendingen blev firet af slæbte det i fremdriften. Det var så samme system: en mand til at holde fast og så ud på sværdet, for med sin vægt at skubbe det frem indtil skibet med sin vægt lagde skulderen til. Der lød et smæld, når sværdet lagde an mod planken. Det tidligere læ sværd var halet og kunne nu gøres fast, og med et slipstik gøres klar til næste vending. På trods af glimrende bøger er det ikke lykkedes mig at finde opmålinger af de helt små sidesværd. Det ville glæde mig at se videnskabelige beviser for sidesværdenes fotræffeligheder. Vind- og vandsimulatorer i prøvetanke er dyre. Sådanne eksperimenter er tidskrævende og fordrer megen ekspertise. Efter at australierne vandt Amerikas Cup er man nu også ved Volvo Ocean Race meget eksperimenterende med justerbar finnekøl. Blandt eliten er sidesværd cool - så der er måske håb forude. 18

19 19

20 20 Sidesværdets historie Det var ikke hollænderne, der opfandt sidesværd på skibe!

21 21 Det var ikke vikingerne, der opfandt sejlet! Den første skriftlige dokumentation om sidesværdenes eksistens og anvendelse finder vi i Kina år 759 e. Kr. i en bog af Li Chuan. Det er ligeledes erkendt, at portugiserne og hollænderne hjemførte denne viden til Europa i år Sidesværdets historie er måske meget ældre og nært knyttet til udviklingen af skibsbygningen under Han Dynastiet 220 f. Kr e. Kr. I småbåde er sværdets historie formentlig meget ældre. Det er bemærkelsesværdigt, at den vestlige verdens maritime kultur ikke har kunnet berige kineserne med en eneste ting. Vores videnskab og empiriske kunnen har ikke kunnet forøge en Junkers fart med bare 1 knob. Det samme gælder sikkerhed. Kineserne havde mange hundreder år før os opfundet effektive vandpumper, vandtætte skot mm.. Med den vestlige kulturs nationale, krigeriske og imperialistiske holdning udelukkede vi os selv. Skal vi i dag finde et vestligt fartøj, der synes at have lært mest af kineserne, må det være vindsurferen, der med sin bevægelige mast, stive sejl og sejlbøjle farer hen over vandet i meget høj fart. Thijs J. Maarleveld 14 er hollænder og arkæolog. For at få verificeret ovenstående fik jeg bl.a. følgende svar fra ham: Selv har jeg erfaring med lidt mindre skibe og med en Nordsee og en Zuidwalbotter som min far og jeg har restaureret og sejlet siden 1970 erne og selv om disse store skibe er lidt mindre sofistikerede end en Lemsterark er jeg helt enig i at sidesvædens betydning er helt væsentlig. Om de øvrige spørgsmål af historisk art skriver Maarleveld bl.a.: I forskning er det noget andet. Den bedste hypotese indtil videre er at sidesværd blev introduceret efter at Hollænderne har set teknologien på de kinesiske floder. I 1500-tallet altså. Der er ikke arkæologiske informationer der benægter det. Så vidt Thijs J. Maarleveld. Jeg går efter dette ud fra, at skibe med sidesværd hurtigt efter kan ses i Danmark. I mange år var langt over 50 % af de skibe, der sejlede fragt i danske farvande hollandske. Øresundstoldens regnskaber fortæller det. Holland blev i hundredtallet kaldt Europas værft. Alle søofficerer i flåden, såvel som i handelsflåden, fik uddannelse eller træning i Holland. Alle skandinaviske søfolk, der havde været på langfart talte hollandsk. Man havde vel ikke andet sprog for alle de ny termer. Går man etymologien efter, finder man da også at langt den største del af det maritime sprog kommer af hollandsk. Selv ord som Skagerrak, Kattegat og Drogden er af hollandsk oprindelse. En vældig indvandring af hollandske håndværkere, handelsfolk, lodser og andet godtfolk bosætter sig langs kysten i Kattegat og danner små samfund og byer som Skagen og Egholm i Limfjorden blandt mange andre steder, ikke mindst på Amager. Men dette er der skrevet så meget om. I Både fra Danmarks Oldtid 15 om årene e. Kr. skriver Flemming Rieck og Ole Crumlin-Pedersen på side om Storskibet der tager form, om galloromerske søfarere, der har rundet Skagen, søgt havn ved Stevns eller Lundeborg, eller måske fragtskibe af keltisk/gallisk art, som vi kender fra romertidens fund ved Brügge i

22 22 Belgien og Blackfriars i London. I så fald har man i de danske farvande med undren kunnet studere kraftigt byggede skibe, der bevægedes ved vindens kraft alene. I 1601 bygges i Flensborg et af verdens største skibe for den tid, Tre Kroner. Det blev Christian den IV s stolthed. Skotten David Balfour havde skabt et velsejlende og meget imponerende krigsskib. Med sine 80 kanoner og 500 til 600 hundrede mands store besætning vakte Christian den IV opmærksomhed blandt Europas kronede hoveder. Efter et vellykket besøg i London hos sin svoger Jakob den I blev der udarbejdet et imponerende kobberstik. Bemærk dæksbåden som netop har hugget i agter. I Stockholm ligger Vasa som et vellykket studieobjekt. Da skibet løb af stablen i 1626 kæntrede det på grund af ustabilitet, historien er velkendt. Bemærk dæksbåden som blev bjærget med Vasa. Til slut skal nævnes Tsar Peter den Stores bemærkelsesværdige kærlighed til nederlandske både med sidesværd. For et stort følge opførtes et mindre søslag under Tsarens omtalte besøg i Der findes flere kobberstik, der skildrer begivenheden. Peter den Store arbejdede selvstændigt på værftet i Holland og fik en del russiske håndværkere uddannet som bådebyggere der. På kobberstikket af slaget ved Wiborg mod svenskerne den 7. maj 1710 ses, at man som frontløbere brugte skibe med sidesværd. Helt op i vor tid sejlede der mange holstenske Elb-everter under russisk flag i Ruslands, flod- og Østersøfart.

23 23

24 24 Den moderne udvikling I sidste halvdel af forrige århundrede, altså fra ca. 1950, begyndte glansen i nogen grad at gå af de store skarpkølede skibe. Navne som Amerika, Blue nouse og lignende virker nu gammeldags. Romantikken og nationalismen lever naturligvis i bedste velgående, ligesom det er med omkring vikingeskibene. I 1960 erne gøres der forsøg i prøvetanke. Dygtige videnskabsfolk afslører, at hvis det drejer sig om at sejle hurtigt og om evnen til at forøge lastekapaciteten, var kølen for dyb, skroget for skarpt bygget, og for stor dybgang. Bulbstævnens opfindelse reducerede suget langs skibssiden og sparede årligt enorme summer i brændstof. Den sidste ny digitale teknik og forskning har bidraget med nye muligheder. Jeg har på Internettet og på fjernsynet set forsøg med luft. Store pumper i maskinrummet, der pumper luft under de store fragtskibes flade bund, skal kunne reducere brændstofforbruget yderligere med store muligheder for bedre økonomi og miljø. Der skal ikke være tvivl om, at jeg sagtens kan drage sammenligninger mellem de rammer, man i konstruktionstegninger skaber for at sinke luftens flow. Jeg får i hvert tilfælde associationer til meginhufer og kahnplanker. Sejlerbog 19

25 25 De bjærgsomme småskipperes tid Min slægt bor ved Gudumlund i Himmerland. Vore forfædre boede på fæstegårdene og i kanalhusene ved Lindenborg Å og Kanal. De var med ved bygningen af et skib i 1778 ved åens udløb i Langerak ved Limfjordens østlige del. Den florissante periode rinder ud i slutningen af 1750 erne frem mod Englands krige og statsbankerot i Der sker her en vældig udvikling og ombygning. Danmarks begyndende industrialisering sætter også her sit præg og markerer en afslutning på tiden. Måske ti generationer før 1800 tallet næppe har mærket store ændringer i de erhvervsgeografiske vilkår såsom store kanaler og slusebyggerier og vejanlæg og jernbaner. Havets vej var ikke mere den eneste mulighed for de mange fattige folk. Skønt 50% af al godstransport til og fra Danmark år 1900 stadig foregik under sejl, er fremtiden damp og diesel. Mange af gårdene er nu revet ned, husene er væk. Meget af jorden er lagt ind under slægtsgården. Jeg havde gerne her skrevet om førekåg - Limfjords - bonde og fiskerkåg. Dette småskrift skulle handle om sejlværktøjet sidesværd. Jeg vil til slut nævne navne og titler på to af de mænd, der blev sat til at drive manufaktur, opelske handel og forvalte landet, i denne del af Riget. Bondevennen, stiftamtmand og kammerherre Frederik Buchwald til Gudumlund.indtil Herefter Gudumlund under Lindenborg ved Grev Ernst Schimmelmann. Ved siden af sukkerplantagerne på St. Croix ejede han et palæ i Bredgade, et landsted ved Klampenborg, et landsted ved Hellebæk. Han oprettede et teglværk, et glasstøberi, et saltværk, et sæbesyderi og en fajancefabrik. Han ejede geværfabrikken ved Hellebæk, kobberværket i Brede og papirfabrikken ved Ørholm Han var, konferenseraad, kammerherre, finansminister, geheimestatsminister og ridder af elefantordnen. Han var deputeret i overbankdirektionen, skattekammerdirektionen og Finanskollegiet. Han var direktør for Det vestindiske Kompagni, præsident for Videnskabernes Selskab, og æresmedlem af Kunstakademiet Han var meddirektør for Fonden ad usus publicus, Blaagaards Seminarium, Postpentionskassen og Det Classenske Fideikommis. Han var medlem af den afrikanske konsulatsdirektion, Islands kommissionen, Kanalkommissionen, Hærkommissionen, Skolekommissionen, og Museumskommissionen. Han var patron for St. Petri Kirke og Frederiks Kirken. Han var præsident for Bibelselskabet. Han understøttede Baggesen, Oehlenschläger, Steffensen, Rahbek, Klopstock og Schiller. Og han søgte at forstå de negre, der måtte arbejde nøgne under pisken i Vestindiens sol. Kågen og Everten Man støder bestandigt på disse to navne, ofte i forbindelse med andre navne for anvendelse, byggested, område og lignende. I ordbogen står der: Kåge (vist nok af nederlandsk opr. Kaag) spidsgattet fartøj uden køl og med flad bund. Typen menes at være af frisisk oprindelse og kendes fra det meste af Vesteuropa. Om Everten oplyser Thyge Jensen 18 : Ældste skriftlige kilde, hvor ordet Evert optræder, er i havnetariffen for Damme i Flanderen - ikke langt fra Brügge- fra maj 1252: Én Scip dat man heet eenevare dat achter heeft den roeder hanghende. Vi har måske her med en type skib at gøre, som strækker sine rødder helt tilbage til vikingetiden, eller hvem ved måske tilbage til Romersk jernalder. Disse båd- og skibstyper har måske forgreninger helt op til mine for-

26 26 fædres Limfjords-kåge. Inden jeg vender tilbage til ovennævnte skibe lad mig prøve at give et generelt overblik over den historiske udvikling, som jeg ser den. Middelalderen er forbi, renæssancen er ved at finde sin form i middelhavslandene. Henrik Søfareren starter sin berømte skole i Sagres i Portugal år Han udvikler det flade søkort. I 1459 sker overgangen til karavelbyggede skibe, stagfok og klyver, blinde og råsejl. En vældig udvikling er sat i gang. Længere nordpå i slutningen af 1500-tallet er barokken ved at vinde indpas. Dens virkning er på grund af den franske indflydelse ikke så voldsom og prangende som i Italien. Handelsborgerskabet vælger sin egen mere beherskede stil. Trods (eller på grund af) frygtelige krige, religionskampe tjenes der penge, mange penge. Nederlandene kaldes i 1600-tallet Europas værft og er en af verdens mest betydningsfulde søfartsnationer. Renæssancemennesket trives og slår sine folder på godt og ondt. I den mindre flåde er sidesværdet nu i brug på mange af de skibstyper, der udvikles og bygges. Også de platgattede skibe ses for første gang her. Agterspejlene på de første Statenjachter og lystfartøjerne Speeljacht ser imponerende, men knap så prangende og voluminøse, som man kunne frygte. Der bygges mange specielle både. Der er en type, for tørvetransport, en for grønsager og ikke mindst fiskeriflåden udvikles voldsomt til næsten perfektionisme. De rige handelsfolk byggede ikke store slotte hvorfra gaderne strålede ud fra den enevældiges magtcentrum. Der blev bygget kanaler og handels- og pakhuse. Amsterdam havde samme betydning som New York har i dag. Det var i øvrigt også hollænderne, der grundlagde New York og kaldte den New Amsterdam. Højrenæssancen, som den kom til Danmark over Holland, havde kun meget lidt til fælles med den italienske renæssance. Det er som om gotikken med middelalderens funktionalistiske sans endnu sad nordboerne i blodet. Der var dog en væsentlig forskel mellem Holland og Danmark. I England og Holland styrede man mere efter en konstitutionel ide. I Frankrig og Danmark var det absolutismen. Vi var magtstater og i et knapt så effektivt, enevældigt styre. Tilbage til vore skibe I 1636 støder vi på navnet Koch-ever og i skriftet Kroniek van Holland møder vi navnet Toch-ever. Begge som betegnelser for de senere legendariske fiskeskibe De botter, der udviklede sig til at være en af de fineste og talrigeste repræsentanter for erhvervsfartøjer i Holland. Et skib bygget meget kraftigt, med knækspant og flad bund. Med sine slanke sidesværd var det en virkelig god bidevindsejler på bankerne i Nordsøen og Sydsøen (Zuiderzee). I fiskerihavnene som Monnikendam Enkhuizen og Damme kom denne types samlede antal op imod ca stk. Helt op i vor tid var det den fortrukne fiskebåd. Navnene kåge og evert flytter i løbet af 1600-tallet til Weser og Elbmundingen, hvor vi møder dem helt op i vor tid. Navnene skifter stavemåde og udtale. Vi har hørt om kågen kendt over hele Vesteuropa. Når vi taler om en evert kender vi navnet fra vikingetid i Thyge Jensens småskrift 18 skriver han på side 3: Skiller man ordet i stavelser og udtaler v-et som f (indtil begyndelsen af vort århundrede blev tysk Ewert stavet Evert ) fremkommer begrebet ene fare. Så vidt Thyge Jensen, som dog senere udlægger navnet at en evert er et skib, der sejles af en mand og her tror jeg, at han tager fejl. Jeg er tit blevet belært om at: man skal vogte sig for falske etymologier men kan

27 ene fare ikke ligeså godt udlægges som En handelsmand i lighed med En krigsmand osv. På gammelt dansk forekommer ordet i forskellige staveformer En faremann = En handelsmand blandt andre steder i De Islandske sagaer, Færøjersagaen Eenfare ligesom En krigsmand, en man-of-war som jo godt kan have et par hundrede mand ombord. En faremann altså en handelsmand, kan have både tre til seks, ja,12 mand om bord. Se det er jo en noget mindre ydmyg udlægning. Har jeg ret nærmer vi os jo unægtelig sammenligningen med Skuldelev I og tilsvarende Evert. Jeg så i øvrigt gerne at man omtalte Den danske Evert med lige så stor respekt som man omtaler Den danske Jagt. Everten har alderen med sig. En kopi af Skuldelev I har sejlet jorden rundt med stor succes. Det tror jeg, at knækspant-everten Albertroos også, med samme succes, kan gøre. Jeg vil dog ikke foregive at være ekspert i sidesværd. Jeg har sejlet mange hundrede sømil med anvendelse af sidesværd. Vi har altid haft en ung besætning om bord. Skønt vi var glade for vort arbejde var det var ikke lystsejlads. Jeg vil holde inde nu, og lade billederne tale. Har jeg bidraget med lidt oplysning og interesse for emnet er det godt. Og det er vist, det nærmeste vi komme sandheden. 27

28 Franzius Weser Kahn Bygget: 1990, Werft Aulehnung BRT 65,0 D.22,6 + 6,36/ Motor: MTU174 HK Pers. Dagfart Besætning Vt. Behr / Engelhart Jan 28

29 29 Den Norske Operas ny chef Paul Curran, der er skotte blev i et interview d 12. februar i 2009 i Politiken. citeret i overskriften på følgende måde: Sandheden er noget pis, for der er ingen, der kender den, og ingen der er interesseret i den alligevel. Jeg har venligt prøvet at forklare mig på de tusinder af gange jeg er blevet spurgt: Hvad er det? En lille pige, med mor i hånden, afbrød mig med: Jeg syntes ikke det ligner et sværd, men vingerne på en mariehøne. Og et nyt spørgsmål: Kan den også flyve? VIDEN Jeg kender ikke meget til meget det jeg kender til er i forvejen meget udbredt tænk at vide bare bare én bestemt ting som andre ikke var stødt på for eksempel forholdet mellem mariehøns pletter jeg ville ikke forholde min viden tværtimod af og til ville jeg rejse mig ved møder og andre sammenkomster komme ind på pletterne og derpå sætte mig uden at vente nogen særlig anerkendelse blot med den rankhed i ryggen og fasthed i blikket det gir at kunne henvise direkte til mariehøns. Benny Andersen

30 30 Litteraturliste 1. Politikens Sejlerbog ISBN Side 1 2. Marieje Ledenvereniging Marieje-B, Amsterdam ISBN Side De friese Palingaken. Jan Zetzema De Tille BV te Leeuwarden. En A.J. Hilgersom /Navigare te Amsterdam. ISBN Side 7 4. RIGMOR von Glückstadt Föderverein RIGMOR von Glückstadt e.v. side 10. samt Rigmor. Artikel i TS-Årbog 2003, side Cog Kogge Kaag. Ole Crumlin-Pedersen. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog Side Ronde en platbodemjachten. T. Huitema. P.N. van Kampen & Zoon B.V. Amsterdam, 4. udg Sømand og Købmand. Ole Crumlin-Pedersen. TræskibTO, Træbranchens Oplysningsråd ISBN Side Danske bådtyper. Opmålt og beskrevet af Christian Nielsen. Høst & Søns Forlag ISBN Side Både og Bådfolk i Marsken. Andreas Møller.. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet, Esbjerg. ISBN Vinden er vor 3. Dansk ungdom på gamle sejlskibe. Kaj Lund. Borgens Forlag ISBN side Sailing Ships. Prints by the Dutch Masters from the Sixteenth to the Nineteenth Century. A Studio Book The Viking Press- New York. Uitgeverij Gry Schwartz ISBN Side Skibsprojekter. Ulf Brammer m.fl. Forlaget Bitarius ISBN Side Varen met platboodems. J.W. Kooyman. De Boer Meritiem. ISBN Side Brev fra Thijs Maarlefeld, Professor of Maritime Archaeology, Institute of History and Civilization, University of Southern Denmark, Esbjerg. April Både fra Danmarks oldtid. Flemming Rieck og Ole Crumlin-Pedersen. Vikingeskibshallen, Roskilde ISBN Danmarks Søfarts historie -1. Indtil 1588, Gyldendal ISBN Litteratur, der bør nævnes Everten et fladbundet skib med sidesværd. Thyge Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet, Esbjerg. ISBN Skibsfarten i det danske Vadehav. N.H. Jacobsen, H, Hagerup s Boghandel, Kjøbenhavn

31 31 Billeder Johanne Dan, Ribe. Fra Danske veteranskibe af Andreas Laursen Tegning af kåg fra Internettet. Akvarel fra bogen om Rigmor Akvarel af Fudark. Arne Gotved. Ejet af Lars Erik Jessen Tegning af sidesværd i Ronde en platbodemjachten Egen tegning øverst Tegning af ophæng fra Varen met platdodems To fotografier fra Intetrnettet. Tegninger fra Varen met platdodems Fotografi fra Internettet De Ever. Litografie P. le Comte, Fra Ronde en platbodemjachten De fire første tegninger fra bogen Danmarks Søfarts historie -1: Stamme- Side 1. Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 båd til Skib. Side 6 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 27 Side 28 De tre nederste tegninger er egne. Tre fotografier fra Internettet Øverste tegning fra Både og Bådfolk i Marsken. Nederste tegning fra Ronde en platbodemjachten De tre første fra De friese Palingaken Det sidste er eget foto To Fotografier fra RIGMOR von Glückstadt Tegning fra Danske veteranskibe af Andreas Laursen Eget foto Egen tegning Egen tegning Hempels kalender Egne fotos Tegning fra: Segler im Gezeiten Strom. Joachim Kaiser. Verlag Egon Heinemann, Nordenstedt. ISBN Kobberstik fra Internettet To fotografier fra Thyge Jensen, Esbjerg. Wasa s dæksjolle Wasa-Regalskib Kobberstik fra Søfartsmuseet i Stockholm Tegning fra Ronde en platbodemjachten To tegninger fra Internettet En tegning fra Internettet To egne tegninger resten fra Internettet Tegning fra Politikens Sejlerbog Egen opsætning. Tegning Skuldelev I og Segler im Gezeiten Strom Tre fotos fra Internettet Lars Erik Jensen, 15. marts 2009 Prinsesse Maries Hjem Overgaden neden Vandet 53, 1.th 1414 København K

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere