1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

Transkript

1 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde et acceptabelt forsørgelsesgrundlag, flere skal vende hurtigere tilbage i beskæftigelse og de socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have målrettet støtte til at løse deres problemer, så færrest muligt ender på førtidspension. Konkret vil S-SF sætte ind på følgende 5 punkter: 1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 2) Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen. 3) Tilbuddene til ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes. Navnlig skal tilbuddene til personer med psykiske problemer styrkes som en integreret del af udbygningen af sundhedssystemet. 4) Flere yngre kontanthjælpsmodtagere skal kunne pålægges at tage en kompetencegivende uddannelse. 5) Mindre regelstyring, afbureaukratisering og en refusionsreform skal sikre, at ressourcerne anvendes på den enkelte og tilbuddene gøres mere individuelle. Antallet af kontanthjælpsmodtagere udgjorde i marts 2011 i alt fuldtidspersoner. Siden krisens udbrud er antallet af kontanthjælpsmodtagere øget med Det er en stigning på 37 pct. I marts 2011 var der arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 1) og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 2 og 3). Kilde: Jobindsats Der er en række problemer på kontanthjælpsområdet, der forringer indsatsen og hjælpen til de ledige både de arbejdsmarkedsparate og de ikkearbejdsmarkedsparate. Først og fremmest er den nuværende indsats ikke god nok. Rigsrevisionen har i en undersøgelse af kontanthjælpsområdet konkluderet, at de ca. 9 mia. kr., der indenfor de seneste år er brugt på de svageste kontanthjælpsmodtagere, i bedste fald ikke har haft nogen effekt. Det er både spild af ressourcer og et svigt i forhold til de kontanthjælpsmodtagere, der sidder fast i en vanskelig livssituation. 1 Der er med andre ord et stort behov for at ændre på indsatsen. 1 Rigsrevisionen

2 Derudover har regelstyringen på kontanthjælpsområdet taget overhånd. Jobcentrene indsats overfor de ledige kontanthjælpsmodtagere er i udpræget grad detailstyret i et væld af detaljerede regler. Så omfattende detailstyring beslaglægger enorme ressourcer til administration blandt de ansatte i jobcentrene. Administration, der ofte tager tid fra det der er jobcentrenes kerneopgave at hjælpe de ledige i job eller i uddannelsesforøb. S og SF vil gennemføre følgende i en reform af kontanthjælpsområdet: 1. ARBEJDSMARKEDSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SKAL I ARBEJDE ELLER I UDDANNELSE Det er veldokumenteret, at jo længere tid, man går ledig, des større er risikoen for, at den ledige permanent forlader arbejdsmarkedet. 2 Udover de store menneskelige konsekvenser langtidsledighed og i værste fald udstødelse af arbejdsmarkedet kan have, medfører det også store offentlige udgifter. Tidspunktet for aktivering er i flere omgange blevet fremrykket med positive resultater. De nuværende regler for ledige kontanthjælpsmodtagere over 30 år er, at der er ret og pligt til aktivering efter 9 måneders ledighed. På det tidspunkt er det jobcenteret, der sammen med den enkelte fastsætter aktiveringen, herunder det ugentlige timetal og hvor længe aktiveringen skal vare. Der skal indføres kontanthjælpsjob. For fremtiden skal indsatsen for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere bygge på et princip om, at der enten anvises til ordinær beskæftigelse eller til et kontanthjælpsjob efter 1 måned indenfor de rammer, der er fastsat i følgende punkt. Kontanthjælpsjob skal ikke fortrænge ordinært beskæftigede. Beskæftigelsestilbuddene skal supplere og ikke erstatte eksisterende funktioner på de offentlige og private arbejdspladser efter samme regler, som gælder for private løntilskudsjob. Ved ansættelse på offentlige arbejdspladser følger der ekstra penge med, så der ikke er tale om udgift for institutioner og skoler. Aflønning sker med overenskomstmæssig timeløn, idet timetallet tilpasses, så der opnås en indtjening svarende til kontanthjælpen (efter korrektion for arbejdsmarkedsbidrag). Der ydes et mindre tillæg til dækning af udgifter til transport, kantine og lignende og der optjenes ret til ferie. Ålborg kommune tilbyder unge under 30 år, som ikke har andre problemer end arbejdsløshed nytteaktivering. Det er samtidig en betingelse, at den unge er motiveret for et job eller uddannelse. De unge henvises til en samtale i Nytteaktiveringsenheden allerede ugen efter henvendelsen i Jobbutikken. Her udarbejdes en jobplan af 6 måneders varighed som indeholder 34 timers beskæftigelse i et Haveprojekt, som består af at klippe hæk og slå græs for byens pensionister. Der aftales en startdato i Haveprojektet allerede i den efterfølgende uge. Resultaterne af nytteaktiveringsprojektet er særdeles positive og i Aalborg kommune oplever man en klar tendens til at de unge, som henvises til nytteaktiveringsprojektet, ikke ender på kontanthjælp. Kilde: Aalborg kommune 2 AE

3 Unge kontanthjælpsmodtagere skal have uddannelse. Det store flertal af kontanthjælpsmodtagerne er dårligt uddannede. Derfor er uddannelse et godt og vigtigt virkemiddel. I dag er det kun kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der kan henvises til uddannelse, og kun hvis de ikke er forsørgere. Samtidig vil vi forbedre SU for forsørgere, hvilket kan bevirke at flere unge forsørgere selv vil vælge at tage en uddannelse. Alle kontanthjælpsmodtagere skal herudover kunne henvises til kortere uddannelsesforløb såsom AMU-kurser. 2. ØGET HJÆLP TIL IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Ifølge de kommunale sagsbehandlere har 82 pct. af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 3 (tidligere matchgruppe 4 og 5) så dårligt helbred, at de ikke kan få et job. 3 Det er vigtigt, at disse mennesker får tilbudt behandling og at det sker hurtigt. S og SF vil forbedre hjælpen til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gennem øget social og psykiatrisk indsats: Revalidering med uddannelse skal bruges mere end det sker i dag. Det skal også være muligt at give revalidering til uddannelser af længere varighed. Endelig kan brug af det nye tilbud om rigtig uddannelse på højeste dagpenge komme på tale. Vi vidste, at det var en tung gruppe, men undersøgelsen dokumenterer, at det er virkelig massive problemer, og at de ofte har en lang række problemer. Mange af dem har derfor også brug for andre former for indsatser end de rent beskæftigelsesrettede, hvis de skal i arbejde skal der nye ting på menuen. Forskningsleder Hans Hummelgaaard, AKF på baggrund af en undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres situation. Kilde: Momentum Indsatsen for personer med psykiske lidelser skal forbedres. I dag er det især et stort problem, at ventetiden på udredning og behandling af psykiske lidelser ofte er meget lang 4. Det er dobbelt skadeligt dels fordi ventetiden er pinefuld og uproduktiv og dels fordi mange psykiske lidelser forværres, jo længere de forbliver ubehandlet. Det er en medvirkende årsag til, at alt for mange kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension. Regeringens har lagt op til at unge skal tilbydes et udviklingsforløb på det tidspunkt, hvor de med de nuværende regler ville komme på førtidspension. Det er alt for sent og ikke rationelt hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk. Konkret er det nødvendigt at: - Sikre at udredning påbegyndes efter højst en måned - i alle alvorlige tilfælde dog omgående. - Sikre at anbefalet behandling iværksættes umiddelbart (højst 2 uger) efter en udredning. - Indføre shared care hvor der er en klar arbejdsdeling mellem praktiserende læge og psykiatriske afdelinger. - Overveje om det vil være relevant at tilknytte psykologer til flere og psykiatere til visse jobcentre. 3 AKF 2011 gengivet i Momentum. 4 Momentum, januar

4 - Lave flere udgående teams også til ikke-psykotiske patienter. - Forbedre mulighederne for at få støtte til psykologhjælp og samtaleterapi som led i en tidlig indsats. - I højere grad benytte behandlingsformer herunder en hurtigere indsats - der gør det muligt at undgå indlæggelser. - Sikre nødvendig efteruddannelse til de personalegrupper, der arbejder med mennesker der har psykiske problemer. Udgifterne på 2 mia. kr. til styrket psykiatri skal afholdes indenfor en ramme, der anvises til vækst i de regionale udgifter. Kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer skal have bedre hjælp. Der er desværre en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere, der har alvorlige misbrugsproblemer, der gør det umuligt for den enkelte at varetage et job. Der er i dag tilbud om gratis behandling men ofte er der en vis ventetid, der øger risikoen for, at den enkelte falder i. Kapaciteten til behandlingstilbudene skal øges, så man omgående kan komme i gang med behandling. Midlerne hertil kan findes i satspuljen. 3. Regelforenkling og afbureaukratisering De seneste 20 år har budt på mange ændringer af reglerne og indsatsen på kontanthjælpsområdet. Det har i flere tilfælde styrket indsatsen men i mange tilfælde har det også skabt et unødigt bureaukrati. Det betyder desværre, at de administrative omkostninger i mange tilfælde stjæler alt for mange ressourcer i forhold til indsatsen overfor den enkelte kontanthjælpsmodtager. Kontanthjælpsområdet skal afbureaukratiseres. En kontanthjælpsreform skal indeholde en systematisk gennemgang af regler med det formål at forenkle mest muligt og frigøre ressourcer til indsatsen i forhold til den enkelte modtager. Organisering af indsats og refusionsregler skal øge beskæftigelsesmulighederne. Samtidig bør det overvejes om organiseringen af indsatsen sikrer det mest effektive tilbud til den enkelte, og om refusionssystemet bør omlægges. Under alle omstændigheder bør den nuværende belønning af meningsløs aktivering tages op til revision. 4. DE FATTIGDOMSSKABENDE SÆRYDELSER SKAL AFSKAFFES Regeringen har gentagne gange skåret i ydelserne til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere med det formål, at flere skal i beskæftigelse. De lavere ydelser har i langt de fleste tilfælde bare ført til fattigdom og kun i ganske få tilfælde ført til varig beskæftigelse. Det er langt bedre at stille krav til kontanthjælpsmodtagerne end at sænke deres ydelser. De lave særydelser skal fjernes. Det vil sikre en relativt betydelig indkomstfremgang for de socialt mest udsatte, der efter en længere ledighedsperiode rent faktisk er henvist til en tilværelse i 4

5 reel fattigdom. Det er uacceptabelt og uværdigt i et velfærdssamfund. Til gengæld skal kravene til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere styrkes. 5. ØKONOMI OG EFFEKT I S-SF's finanslovsforslag for 2011 er der afsat 400 mio. kr. til dækning af udgifterne ved at afskaffe de lave kontanthjælpsydelser/særydelser. Indførelse af kontanthjælpsjobs har kun yderst begrænsede merudgifter. Forslaget bidrager til virkeliggørelsen af S-SF's mål om at øge beskæftigelse bl.a. indvandrere med personer frem mod Indsatsen i forhold til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere forventes ikke at medføre merudgifter udover hvad S-SF allerede i forbindelse med En Fair Løsning har afsat til psykiatri. S- SF vil dreje indsatsen for de svageste ledige, så det med en social og psykiatrisk indsats bliver muligt at tilbyde en bedre indsats. 5