En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Transkript

1 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

2 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Indledning Ud af Esbjergs godt borgere i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) er ca på offentlig forsørgelse svarende til godt 20 %. Heraf er de permanent ude af arbejdsmarkedet (6.300 på førtidspension og på efterløn). Blandt de resterende personer er langt hovedparten på offentlig ydelse i forholdsvis kort tid, men for en forholdsvis stor gruppe er der tale om langvarige perioder. Mål Det er målet, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er uden for arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage der er risiko for, at den pågældende helt mister fodfæstet på arbejdsmarkedet. Konkret opstilles følgende mål for 2015: Antal personer med mere end 3 år på en midlertidig offentlig ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge, jobafklaringsydelse, ressourceforløbsydelse) udgør i december 2015 højst: 950 Tilgang til ressourceforløb, jobafklaringsforløb: 450 Tilgang til førtidspension: 200 Sygedagpengemodtagere. 23 % af sygedagpengemodtagere har været på offentlig ydelse i mere end 1 år og 3 % i mere end 3 år. Indsatser Det overordnede mål med indsatsen er at forebygge at borgere ender på førtidspension. Fødekanalen til førtidspension er primært: Borgere, der "kommer fra gaden" og søger om førtidspension. Det kan f.eks. være beskæftigede, der ikke magter at arbejde og unge med handicap (visiteres fra Børn & Familie) Sygedagpengemodtagere Modtager kontant-/uddannelseshjælp med problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) Borgere ansat i fleksjob, der ikke magter jobbet Borgere på ledighedsydelse, hvor det ikke er lykkedes at finde et fleksjob, der matcher borgerens skånebehov. I forhold til de langvarige modtagere af offentlig forsørgelse arbejdes med den mindst indgribende indsats samtidig med, at indsatsen sigter på en placering så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Målgruppe Målgruppen for denne strategi er: Modtagere af kontant-/uddannelseshjælp med problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) 35 % af de aktivitetsparate modtagere af kontant-/ uddannelseshjælp har været på offentlig ydelse i mere en 1 år og 13 % i mere end 3 år. 2

3 Alle muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller via ansættelse på særlige vilkår skal være afprøvet. Herunder også i forhold til kompenserende muligheder Fokus på udvikling af arbejdsevnen, herunder via en tværfaglig og sammenhængende indsats med henblik på at hjælpe den enkelte borger til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis borgerens arbejdsevne er varigt nedsat og der ikke er mulighed for et ordinært arbejde prioriteres det højt, at hjælpe borgeren med at få et fleksjob og at ventetiden på at få et fleksjob er så kort som muligt. Hvis borgeren har behov for det kan fleksjobbet være på få timer i ugen og timetallet kan gradvis blive øget, hvor det er muligt. Mens borgeren venter på et fleksjob lægges der vægt på at vedligeholde borgerens arbejdsevne gennem samtaler, opkvalificerende forløb og virksomhedspraktik. I indsatsen for at forebygge førtidspension arbejdes der efter følgende principper: Tværfaglig og sammenhængende indsats så tidligt som muligt som muligt i ledighedsforløbet. Mange barrierer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet kan løses af arbejdsmarkedspolitiske redskaber alene, men må kombineres / suppleres med andre redskaber inden for andre sektorer / forvaltningsområder Modtagere af kontant-/uddannelseshjælp (aktivitetsparate) Indsatsen over for aktivitetsparate modtagere af kontant- /uddannelseshjælp varetages af Jobaktiv. Der er typisk tale om personer med meget komplekse problemstillinger, der udgør markante barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Typisk vedrører barriererne ikke en enkelt problemstilling men kombinationer af problemstillinger vedrørende helbred, psykiske problemer, sociale problemer og misbrugsproblemer. Problemstillinger, der ikke kan løses med arbejdsmarkedspolitiske redskaber. Der er behov for en tværfaglig, koordineret indsats, hvor den arbejdsmarkedspolitiske indsats går hånd i hånd med andre indsatser f.eks. misbrugsbehandling. Det er væsentligt, at denne tværfaglige indsats er koordineret således, at den enkelte borger oplever, at de forskellige indsatser hænger sammen og med samme mål: at få borgeren ud på det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret varetager den koordinerende rolle i denne tværfaglige indsats. Der arbejdes således tæt sammen med andre forvaltningsområder omkring løsningsmodeller for den enkelte borger. Indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det overordnede mål med indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne er at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I indsatsen er der særlig fokus på: Individuel tilrettelæggelse af indsatsen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte lediges problemer i forhold til arbejdsmarkedet. 3

4 Udvikling af arbejdsevnen. Der i denne forbindelse etableret udviklingsforløb målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med sammensatte og komplekse problemstillinger, som har brug for længerevarende udviklingsforløb, der kombinerer forskellige indsatser af beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige karakter. Tværfaglighed i indsatsen. Der tages i den forbindelse udgangspunkt i de erfaringer der er opnået i forbindelse med "Brug for Alle - projektet". At øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik, herunder på virksomhedscentre indgår som et væsentligt redskab i den forbindelse. At motivere og støtte den enkelte borger, herunder via mentor. Visitation til længerevarende ressourceforløb. Indsatsen over for aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. Indsatsen over for unge aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp prioriteres højt. Det er vigtigt, at "sætte ind" så tidligt som muligt i livsforløbet, dels i forhold til at opnå den bedst mulige effekt af indsatsen og dels i forhold til at "bryde den sociale arv". Det overordnede mål med indsatsen over for modtagere uddannelses hjælp er at øge deres muligheder for at blive optaget på og gennemføre en uddannelse. I indsatsen er der særlig fokus på: Individuel tilrettelæggelse af indsatsen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte unges problemer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Personlig udvikling f.eks. i forhold til stabilitet. Tværfaglighed i indsatsen. Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået i forbindelse med "Brug for Alle - projektet". Vejlede og motivere til uddannelse. Virksomhedspraktik, herunder på virksomhedscentre indgår som et væsentligt redskab i forhold til at motivere til uddannelse og afprøve forskellige fremtidige beskæftigelsesområder. At motivere og støtte den enkelte unge - herunder via mentor - også under deltagelse i virksomhedspraktik. Visitation til særligt udviklede brobygningsforløb, målrettet de svageste unge. Visitation til længerevarende ressourceforløb. Det er erfaringen, at en forudsætning for at hjælpe udsatte borgere i job eller uddannelse, er, at den enkelte har indflydelse på indsatsen og tage ejerskab for sin egen udvikling. Jobcentret planlægger med at indgå i det landsdækkende forsøgsprojekt: Empowermentprojektet. Formålet med Empowermentprojektet er at udvikle metoder, hvor borgeren får mere indflydelse på indsatsen og tager medejerskab til sin vej mod job eller uddannelse. Tilbudsviften til målgruppen skal gøres mere gennemskuelig og borgeren skal have én sammenhængende plan på tværs af sektorer. Forsøget bygger på en forestilling om, at borgere kun kan opleve empowerment, hvis de får en systematisk adgang til relevante indsatser på beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Indsatser, som borgeren føler gør en forskel. Modtagere af sygedagpenge borgere i Esbjerg og Fanø kommuner modtager årligt sygedagpenge i kortere eller længere tid. Det svarer til, at der på en gennemsnitsdag er på sygedagpenge. Modtagere af sygedagpenge kan være personer, der er i arbejde eller forsikrede ledige, der får dagpenge fra a-kassen. En stor del af sagerne er enkle og overstået inden for en kortere periode, men i over halvdelen af sagerne er der risiko for, at den sygemeldtes arbejdsevne kan blive nedsat eller at sagen vil blive langvarig. Indsatsen over for sygedagpengemodtagere Når en sygedagpengesag trækker ud, stiger risikoen for, at den sygemeldte mister først sin ansættelse og senere hele tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det har derfor høj prioritet i indsatsen, at hjælpe den sygemeldte med at fastholde sin ansættelse hos den nuværende arbejdsgiver. Den første indsats drejer sig om dialog med arbejdsgiveren og den sygemeldte om, hvordan kontakten fastholdes 4

5 bedst muligt. Afhængig af situationen kan redskabet være delvis raskmelding, redskaber eller assistance, som kan hjælpe den sygemeldte til fortsat at varetage arbejdsfunktioner eller praktik på virksomheden, hvor den sygemeldte eventuelt med et ganske lavt timetal fastholder kontakten. Hvis det ikke er realistisk, at den sygemeldte på grund af de helbredsmæssige forhold kan vende tilbage til det oprindelige job, drøftes om der er andre mulige jobfunktioner i virksomheden, som den sygemeldte kan varetage, eventuelt efter en op- eller omkvalificering. Hvis der ikke er realistiske muligheder for at fortsætte i det hidtidige job, drøftes mulighederne for nyt job hvilke jobfunktioner kan være mulige og er der behov for praktisk og / eller teoretisk opkvalificering. Ved forsikrede ledige er der opmærksomhed på at understøtte det forløb, der allerede er iværksat for at få den ledige i arbejde. Det betyder, at vejledningen af den sygemeldte tager udgangspunkt i den eksisterende jobplan / den sygemeldtes beskæftigelsesmål, at aktiveringstilbud så vidt muligt fortsættes eventuelt på nedsat tid og at nye aktiviteter vurderes på baggrund af den sygemeldtes beskæftigelsesmål. Sideløbende med indsatsen for at fastholde tilknytningen til virksomheden (eller arbejdsmarkedet, for de ledige sygemeldtes vedkommende) arbejdes der på at fremme, at den sygemeldte kan blive raskmeldt. Kernen er her opfølgningssamtaler og en tværfaglig indsats, der inddrager psykolog og fysioterapeut samt efter behov korte undervisningsforløb fx som kan hjælpe borgeren med at forholde sig til sine helbredsmæssige problemer og se muligheder for at komme tilbage til arbejdet. Når en borger har modtaget sygedagpenge i fem måneder iværksættes et jobafklaringsforløb, hvor der sammen med borgeren iværksættes et helhedsorienteret forløb, som med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov laves en plan for de aktiviteter, der kan medvirke til at udvikle borgerens arbejdsevne og fremme en tilbagevenden til arbejdet. Indsatsen kan kombineres af elementer fra sundhedssystem, beskæftigelse / uddannelse og fra det sociale system. Indsatsen koordineres af en koordinerende sagsbehandler. 5

6 Tværfaglig indsats til langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Udfordring Strategi Indsats Mål % af aktivitetsparate modtagere af kontant - / uddannelseshjælp og 23 % af modtagerne af sygedagpenge har været på offentlig ydelse i over et år. Der er stor risiko for at ende på førtidspension Særlig fokus på unge Tværfaglig og koordineret indsats på tværs af forvaltningsområder. Individuel tilrettelæggelse af indsatsen med udgangspunkt i den enkelte borgers problemer og barrierer Udvikling af arbejdsevnen Støtte og motivere - også under deltagelse i virksomhedspraktik Udvikling af arbejdsevne, herunder via deltagelse i ressource- og jobafklaringsforløb. Virksomhedsnær aktivering Brobygningsforløb Mentor Antal personer med mere end 3 år på en midlertidig offentlig ydelse (a-dagpenge, kontanthjælp / uddannelseshjælp ressourceforløbsydelse, revalidering, sygedagpenge, jobafklaringsydelse): 950 Tilgang til ressourceforløb, jobafklaringsforløb: 450 Tilgang til førtidspension: 200 6