MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Det Dyreetiske Råd skal sætte rammerne af journalist (DJ) Charlotte Rafn

Transkript

1 Nr. 2 marts årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr læs inde i bladet Det Dyreetiske Råd skal sætte rammerne af journalist (DJ) Charlotte Rafn Hårsækmider hos hund af dyrlæge June Berg Besøgshunde søges af journalist (DJ) Charlotte Rafn Screening for hofteledsdysplasi Af dyrlæge Johan Meilholm Mikkelsen

2 HUSK GENbEhANDLiNG HUNDEEjErEN KAN NU TILMELDE SIG SMS reminder SErVICE SEND BAYVANTIC TIL 1919 BESKYT HUNDEN MOD UTøj I PElSEN DK1301P6 FLÅTER LOPPER MYG PELSLUS SANDFLUER Bayvantic Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Til behandling af pelslus (Trichodectes canis). Præparatet har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb. Denne vedvarer i henholdsvis 4 uger (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus) eller 3 uger (Dermacentor reticulatus). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende ( anti-blodsugende ) virkning på sandfluer i henholdsvis 2 uger (Phlebotomus papatasi) eller i 3 uger (Phlebotomus perniciosus), på myg i henholdsvis 2 uger (Aedes aegypti) og i 4 uger (Culex pipiens) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab) og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Symptomerne forsvinder normalt af sig selv. I meget sjældne tilfælde kan hundene vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Disse symptomer er normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes til katte. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme overfor dette præparat. De hyppigste kliniske symptomer, der i meget sjældne tilfælde kan forekomme, er forbigåede følelsesreaktioner i huden så som snurrende følelse, brændende følelse eller følelsesløshed. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml 1,0 ml 2,5 ml 4,0 ml. Udl: HV. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumè dateret 20/01/2012. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer A/S, Bayer HealthCare, Animal Health Division, Tel , vet.info@bayer.com, December AFVISER OG DRÆBER FlÅTER

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 2/13 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Rævens dværgbændelorm fundet i fire ræve Af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Det Dyreetiske Råd skal sætte rammerne af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 Hårsækmider hos hund en opdatering af dyrlæge June Berg, Hudklinik for hund og kat 8 Dental Wars Episode III Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. 14 Grisens gener er kortlagt Af journalist (DJ) Charlotte Rafn 16 Besøgshunde søges 18 Screening for hofteledsdysplasi Af dyrlæge Johan Meilholm Mikkelsen, Åbyhøj Dyreklinik 22 Aarhus Dyrehospital Af dyrlæge Steen Engermann, Cert. Onkologi, Aarhus Dyrehospital 26 Epiploic Foramen Entrapment af Stud.Med.Vet Alexandra Wilby 30 Gulvvarmens indflydelse på pattegrisedødeligheden i stier til løsgående farende og diegivende søer Af Stud. Animal Science Rikke Lassen Jensen 34 Hill s knækker koden for effektivt vægttab hos hunde og katte med Metabolic 38 Kontrolleret oplag: 2700 I perioden 1. juli juni 2012 dyrlæge magasinet 2 3

4 Rævens dværgbændelorm fundet i fire ræve Inden for det seneste år er rævens dværgbændelorm konstateret i fire sønderjyske ræve. Fundet har fået Fødevarestyrelsen til at anbefale, at hundeejere i Tønder Kommune sætter deres hunde i forebyggende behandling mod parasitten, hvis hundene bruges til jagt eller har adgang til at færdes frit i naturen. Formålet er at undgå, at andre dyr og mennesker bliver smittet af journalist (DJ) Charlotte Rafn Det første fund af rævens dværgbændelorm, Echinococcus multilocularis, i en sønderjysk ræv blev gjort i april Fornylig blev endnu tre ræve konstateret smittet, og det har fået myndighederne til at reagere. Vi har undersøgt 13 ræve fra et område omkring Højer, og de fire positive fund er ensbetydende med, at cirka 30 procent af rævene har været smittet. Det får os til at betragte området som et hotspot, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen helt undtagelsesvist, at hunde regelmæssigt bliver forebyggende behandlet med ormekur, siger Heidi L. Enemark, dyrlæge, seniorforsker i Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet. Behandling mod orm må normalt først finde sted, når man via laboratorieprøver har konstateret, at hunden faktisk er smittet. Anbefalingen skyldes ikke så meget hensynet til hundene, som hensynet til os mennesker. Hunde, ræve og andre dyr bliver ikke syge af at bære parasitten, men til gengæld kan vi mennesker blive alvorligt syge, hvis vi bliver smittet. Der er tale om en kroniske infektion, siger Heidi L. Enemark. Smitte til mennesker sker ved, at dyrene udskiller parasittens æg gennem afføringen. Æggene kan ende på fødevarer eller sidde i dyrenes pels. Mennesker kan her efter få æggene ind gennem munden. Sygdommen rammer især leveren og kan i værste fald være dødelig. Heidi L. Enemark opfordrer dyrlæger og andre, der håndterer dyr, til at være ekstra påpasselige med hygiejnen. Risiko for resistens Det er første gang, at rævens dværgbændelorm er fundet i Jylland, og alle fund er gjort på et begrænset areal. Derfor gælder anbefalingen om ormekure også kun et mindre område. Når Fødevarestyrelsen ikke anbefaler forebyggende behandling af hunde i hele Danmark, skyldes det, at der er risiko for, at der udvikles resistens mod ormemidlet. Vi håber, at vi kan få bremset yderligere spredning, ved at sætte ind de steder, hvor parasitten er konstateret, siger Heidi L. Enemark. Rævens dværgbændelorm blev i år 2000 fundet i tre ud af 340 undersøgte ræve fra Københavnsområdet. Desuden er ormene i et enkelt tilfælde fundet i en kat fra Sjælland. Udbredt i Europa Rævens dværgbændelorm er mest udbredt i Central- og Østeuropa. I blandt andet Schweiz bliver flere mennesker hvert år konstateret smittet med parasitten. De seneste år har vi også set en stigende forekomst i Nordeuropa. Rævene i Sønderjylland er muligvis vandret ind over grænsen fra Tyskland, men danske hunde, der har været med på ferie i endemiske områder, kan også være potentielle smittebærer, ligesom gadehunde, der bliver indført i Danmark, udgør en risiko, siger Heidi L. Enemark. Mårhunden, der de seneste år er blevet en del af den danske natur, har tidligere været under mistanke for at være smittespreder af bændelormen, men den er i første omgang frikendt. Vi har undersøgt 129 mårhunde for rævens dværgbændelorm, men alle prøver har været negative, og udenlandske studier har vist lignende resultater. Mårhundene bliver tilsyneladende ikke udsat for smitte i samme grad som ræve, og det skyldes formentlig, at de har et andet fødevalg, siger Heidi L. Enemark. Hunde og ræve bliver smittet, når de spiser mus eller andre små gnavere. De små dyr fungerer som mellemværter for parasitten. Også flere grævlinger og ræven fra Thy er blevet undersøgt, uden at parasitten er blevet fundet.

5 Landbobanken gav mig en totalfinansiering Landbobanken gav mig en totalfinansiering og deres fleksibilitet og specialviden var mig en stor hjælp i processen. En solid og robust bank giver tryghed - så kan jeg koncentrere mig om min praksis. Jannik Deleuran, Dyrlæge Center Vest DYRLÆGEFINANSIERING Få en vurdering af din nuværende finansiering samt et uforpligtende tilbud! Vores specialafdeling for dyrlæger har stor erfaring med fleksible totalløsninger for dyrlæger over hele landet. Vi er klar til at hjælpe med finansieringen af din dyrlægepraksis - hvad enten der er tale om en ny eller overtagelse af en eksisterende praksisfinansiering. Tilbud på finansiering er altid uforpligtende. Konkurrencedygtige variable eller faste rentesatser. Det er nemt og ganske gratis at blive kunde i Landbobanken. Geografiske afstande spiller ingen rolle, da vi er en full-service bank med personlig rådgivning og NetBank. Kim Vestergaard Tlf Susanne Schrøder Tlf Jonas A. Knudsen Tlf Kontakt bankens dyrlægegruppe på tlf og få et uforpligtende tilbud på finansieringen. Torvet 1 / 6950 Ringkøbing / Tlf / dyrlaegegruppen@landbobanken.dk Vi er en af Danmarks mest solide banker, og det underbygges af bankens økonomiske nøgletal: Solvensprocent på 22,4, som er 2,8 gange det nødvendige. Kernekapitalprocent på 20,9 uden statshjælp, som vi har takket nej til. Primo egenkapitalforrentning på 18,5% p.a. før skat. Omkostningsprocent på 32,2, hvilket viser Danmarks bedste effektivitet. Ringkjøbing Landbobank er en solid bank, du kan være tryg ved!

6 Det Dyreetiske Råd skal sætte rammerne Bengt Holst er forholdsvis ny i rollen som formand for Det Dyreetiske Råd. Rådet rådgiver fødevareministeren i forbindelse med ny og eksisterende lovgivning og kommer med udtalelser, der vedrører forholdet mellem dyr og mennesker. Ifølge ham er rådets styrke, at man tager stilling ud fra viden og holdninger, og ikke kun ud fra følelser af journalist (DJ) Charlotte Rafn I øjeblikket foregår der en hektisk debat om, hvorvidt vi skal have ulve i den danske natur eller ej. Ulven er et dyr, som de fleste som udgangspunkt er lidt bange for, da der findes masser af historier om deres angreb på dyr og mennesker. Det taler for at udrydde dyret hurtigst muligt. Omvendt er det et dyr, der naturligt hører til på vores breddegrader, og som man også kan opfatte som et nyttedyr i den danske natur, idet ulven kan være med til at fjerne de svageste dyr i vores meget store rådyrbestand. Diskussionen for og imod ulve er utroligt spændende, men det er ikke et emne, vi har berørt i Det Dyreetiske Råd. Jeg fornemmer, at mange i første omgang let kommer til at tage stilling med følelserne alene, og så er det nemt at sige, at ulvene skal udryddes. Men begynder man at kigge på fakta og de reelle forhold, kan man lige så let argumentere for det modsatte. I Det Dyreetiske Råd arbejder vi i alle spørgsmål hårdt på at afdække emnerne grundigt og finde frem til underliggende værdier, inden vi kommer med anbefalinger, siger vicedirektør i Zoologisk Have i København, Bengt Holst, der har været medlem af Det Dyreetiske Råd siden 1998 og formand i næsten et år. Han kunne godt forstille sig, at Det Dyreetiske Råd på et tidspunkt kom til at kigge på den overordnede problematik omkring ulvens og andre dyrs genindvandring eller genudsætning i Danmark, da der med nye rovdyr i Danmark automatisk opstår nye etiske problemstillinger. I første omgang er det dog Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet, der skal tage stilling til vildtforvaltningen i Danmark. Det Dyreetiske Råd er med til at sætte fokus på rammerne for, hvordan dyr og mennesker skal fungere sammen, så det foregår på en etisk forsvarlig måde set i forhold til det samfund, som vi lever i her og nu. Men ligesom samfundet udvikler sig, kan synet på sådanne rammer også flyttes over tid. Forhold, vi accepterede tidligere, er måske uacceptable i dag i takt med at vores holdninger ændres. Derfor er det også Det Dyreetiske Råd Rådets opgave er ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan enten på eget initiativ eller på fødevareministerens begæring afgive udtalelser om dyreværn. Det Dyreetiske Råd består af 11 medlemmer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Fem medlemmer udpeges efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, landbrugsorganisationer og Forbrugerrådet. Ved sammensætningen af rådet sikrer Fødevareministeren sig, at de relevante faggrupper så vidt muligt er repræsenteret. Sammensætning Formand: Viceadministrerende direktør Bengt Holst Professor Pia Haubro Andersen Dyrlæge Anne Sørensen Journalist Gorm Vølver Afdelingschef Per K. Christiansen, Fødevareministeriet Biolog Peter Mollerup. Udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne Dyrlæge Mette Vaarst. Udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationerne Gårdejer Britt Brøchner-Nielsen. Udpeget efter udtalelse fra Landbrugsorganisationerne Proprietær Per Bach Laursen. Udpeget efter udtalelse fra Landbrugsorganisationerne Agronom Dorte Rebbe Schou. Udpeget efter udtalelse fra Forbrugerrådet (Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

7 Vi skal ikke være moralens vogtere på den måde, at vi skal fortælle andre, hvad de skal mene. Etik er ikke sort eller hvidt, og derfor skal der være plads til forskellige synspunkter. Vi skal fortælle, hvad vi mener, er det rigtige at gøre, siger Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, der hører under ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Foto: Charlotte Rafn vigtigt med en løbende debat om den slags spørgsmål, siger Bengt Holst. Finder fælles fodslag Kloning, sex med dyr og jagt er nogle af de emner, som dyreetisk råd har forholdt sig til inden for de seneste år. I øjeblikket arbejder rådet med en udtalelse om lystfiskeri. Fælles for emnerne er, at rådet forholder sig til, hvordan mennesker bør omgås dyr, uanset om det gælder produktionsdyrene hos landmanden, familiens kæledyr eller vilde dyr i Danmark. Rådet er meget bredt sammensat, og vi har vidt forskellige indgangsvinkler til arbejdet. Men netop det er rådets styrke. Ved at forholde os til den nødvendige viden og opfattelse af forskellige vinkler har vi et solidt grundlag for at fremkomme med udtalelser, der giver bred belysning af etikken på det pågældende område. Vores opgave er at holde de forskellige holdninger op mod hinanden og forholde dem til konkret viden på området, så de meldinger, vi kommer med, tager højde for både den viden og de bekymringer, der er på området og dermed bliver repræsentative, siger Bengt Holst. Umiddelbart kunne det lyde som en umulig opgave at nå til enighed, når man ser på de meget forskellige interessegrupper, der er medlem af rådet. For eksempel er landbruget og dyreværnsorganisationerne repræsenteret med meget forskellige udgangspunkter. Når det alligevel lykkes at nå frem til enighed om udtalelser, skyldes det, at der i rådet er en fælles forståelse for, at skelne mellem etiske grundholdninger og det at forholde sig til det eksisterende samfund. For eksempel kan nogle i udgangspunktet være imod den intensive landbrugsproduktion, men i erkendelse af, at den rent faktisk eksisterer, kan alle være enige om, at den skal foregå under forhold, hvor der er taget mest muligt hensyn til dyrevelfærd. Det er også vigtigt, at rådets medlemmer er åbne over for andres meninger og er klar til at lytte og spørge. Hvis man står stejlt på sine holdninger og lukker af for andre argumenter, vil man hurtigt sætte sig selv uden for indflydelse på at udvikle forståelsen af hvilke holdninger, der er på spil, siger Bengt Holst. Ikke en forhandling Rådet mødes som regel fire-seks gange om året. Desuden kan der være underudvalg, eller medlemmerne kan være repræsenteret i andre rådgivende udvalg, der skal hjælpe politikerne. En del stor del af drøftelserne foregår desuden på . Når vi diskuterer i rådet, foregår det ikke som ved en overenskomstforhandling, hvor vi sidder som modstandere på hver sin side af bordet og forsøger at presse hinanden til et resultat. Der bliver heller ikke lavet studehandler. Det er ikke et spørgsmål om at nå et resultat, som består af en masse kompromisser. Det handler om at få belyst emner, så vi argumenterer og informerer og finder på den måde ud af, hvor vi er enige og hvor, vi eventuelt ikke er, siger Bengt Holst. Det lykkes ikke altid at finde frem til en fælles konsensus. Det vil så afspejle sig i det svar, der bliver sendt til ministeren, da det i de tilfælde vil indeholde argumenterne for både det ene og det andet synspunkt. Det selvfølgelig vanskeligere for politikerne at forholde sig til, fordi de gerne vil have en klar udmelding fra os, men et svar, der afspejler, at der er uenighed på området, kan også være et pejlemærke. Det understreger jo, at emnet er komplekst, og at man som politiker bør forholde sig til denne kompleksitet, siger Bengt Holst. dyrlæge magasinet 2 7

8 Hårsækmider hos hund en opdatering af dyrlæge June Berg, Hudklinik for hund og kat Indledning Demodicose er en hyppigt forekommende hudlidelse hos især yngre hunde. Sygdommen er arveligt betinget, og ses i klinikken ofte hos racer som f.eks. Mops, Fransk bulldog og Engelsk bulldog, men kan forekomme hos hunde af alle racer. Tidlig diagnosticering og tæt monitorering af behandlingen er vigtig for sygdommens prognose, som i de fleste tilfælde er god. I denne artikel gives en opdatering om demodicose, herunder sygdommens opståen, kliniske forandringer, diagnose samt behandlingsmuligheder. Ætiologi Demodex canis er den hyppigst forekommende type af hårsækmider hos hund, og miden er en normal del af faunaen på huden (Scott et al. 2001). De fleste hunde er bærere fra hvalpealderen. Et studie viser at parasitten overføres fra tæve til hvalp i forbindelse med fødsel og diegivning (Greve et al. 1966). 45 diende hvalpe blev undersøgt i varierende alder efter fødslen, og nogle hvalpe havde Demodex allerede efter 24 timer. Antallet af hvalpe med Demodex i huden steg i løbet af de næste par dage. Der sås ingen forskel i overførslen af mider mellem kuld fra klinisk normale tæver og kuld fra tæver med klinisk demodicose. Hvalpe som var dødfødt i intakte fosterhinder, og hvalpe som blev forløst ved kejsersnit og opfostret væk fra tæven, var alle fri for mider (Greve et al. 1966). Der skelnes mellem juvenil demodicose og adult-onset demodicose. Demodicosen karakteriseres desuden som hhv. lokaliseret eller generaliseret, om end der ingen klar konsensus er omkring dette skel (Mueller et al. 2012, Scott et al. 2001). Hvor udbredt demodicose skal være førend der tales om generaliseret i stedet for lokaliseret demodicose varierer bredt i studierne, fra fire læsioner helt op til 50 % af hudoverfladen. I Treatment of demodicosis in dogs: 2011 clinical practice guidelines dækker lokaliseret demodicose op til 4 læsioner med en diameter på højst 2,5 cm (Mueller et al. 2012). Patogenesen bag demodicose er ikke fast klarlagt, men udviklingen af klinisk demodicose menes at være forårsaget af en mide-specifik defekt i det cellulære immunforsvar, som gør nogle individer mere modtagelige for proliferation af miderne (Mueller 2004, Scott et al. 2001). Sygdommen ses hyppigere hos nogle racer end andre (Plant et al. 2011), hvilket indikerer en genetisk komponent i udviklingen af demodicose. Studier fra kenneler, hvor man vha. af udelukkelse af afficerede dyr, søskende samt forældre har reduceret forekomsten af demodicose kraftigt, tyder på en mulig autosomal reccesiv arvegang (Scott et al. 2001). I Sverige pågår et studie under Sveriges Lantbruksunivetsitet (SLU), med henblik på at klarlægge ændringer i arvemassen som hhv. disponerer eller beskytter mod udviklingen af generaliseret juvenil demodicose, samt belyse patogenesen (Bergvall et al. 2012). Adult-onset demodicose menes ikke at være arvelig, her debuterer lidelsen hos voksne dyr, ofte i forbindelse med immunsvækkelse pga. en anden primær lidelse, f.eks. hyperadrenocorticisme, hypothyreoidisme eller malign neoplasi (Mueller 2004, Mueller et al. 2012). Kliniske forandringer Udviklingen af symptomer starter oftest i alderen 3-18 måneder ved juvenil demodicose (Scott et al. 2001). Adultonset demodicose kan ses hos voksne hunde uanset alder. De klassiske forandringer ved demodicose er alopeci initielt forekommende pletvis, samt skællen og erythem i huden. Efterhånden som sygdommen udvikles ses follikulitis med papler og pustler. Lidelsen kompliceres ofte af sekundær bakteriel pyodermi med bl.a.

9 Staphylococcus pseudintermedius (Mueller 2012, Mueller et al. 2012). Ved kroniske tilfælde ses hyperpigmentation og fortykkelse i huden. Demodicose er som udgangspunkt ikke-kløende, men ved samtidig pyodermi ses ofte kløe. Diagnose Diagnosticering af demodicose kan foretages ved dybe hudskrab. Miderne findes ved klinisk sygdom som regel i stort antal i hårsækkene. Hudskrab foretages fra områder med læsioner, der skrabes i hårretningen, og der skal skrabes tilstrækkeligt dybt, indtil der ses kapillær blødning fra huden. Huden kan klemmes medens der skrabes, så miderne presses ud af hårsækkene. Ved at klippe området inden skrab undgås det, at materialet hænger fast i pelsen. Hudskrab kan opløses i f.eks. kaliumhydroxid 10 % og mikroskoperes ved laveste forstørrelse. Et alternativ til hudskrab er trichoskopi, hvor hår plukkes vha. en pincet, hårene undersøges efterfølgende i mikroskopet. Trichoskopi kan foretages i områder hvor hudskrab er vanskelige at gennemføre, f.eks. periokulært samt på poter. Der skal plukkes mange hår, og et negativt trichogram bør altid opfølges af et hudskrab, inden demodicose afvises (Mueller et al. 2012). Hos racer som Shar pei kan bioptering være nødvendigt, pga. mucinosis. Behandlingsmuligheder I Danmark findes der to lægemidler, som er registrerede til behandling af demodicose hos hund: Advocate og Interceptor. Advocate indeholder moxidectin Figur 2. Foto af labrador-blanding med generaliseret juvenil demodicose samt sekundær bakteriel pyodermi. Der ses multiple områder med alopeci samt papler og pustler i huden. Figur 1. Foto af inderlår hos en labrador-blanding med generaliseret juvenil demodicose. Der ses udbredt alopeci, hyperpigmentation i huden samt udtalt follikulitis med papler og pustler. 2,5 % i kombination med imidacloprid 10 %, og gives som et spot-on produkt. Studier har vist at ugentlig administration har bedre effekt mod demodicose end månedlig applikation (Fourie et al. 2009). Effekten af behandlingen evalueres løbende v.h.a. hudskrab; hvis der ikke er set forbedring efter 1-2 måneder bør der skiftes til et andet lægemiddel. Forfatterens oplevelse er, at behandling med Advocate har bedst effekt på milde tilfælde af demodicose. Interceptor indeholder milbemycinoxim, og anbefales i doser fra 1-2 mg/ kg peroralt dagligt (Mueller et al. 2012). Behandling med Interceptor har ligesom Advocate bedst effekt ved milde til moderate tilfælde af demodicose efter forfatterens mening. Behandlingen monitoreres v.h.a. hudskrab, og der skiftes til et andet præparat, hvis der ikke ses forbedring i løbet af 1-2 måneder. Udover de registrerede lægemidler findes der andre produkter med effekt over for demodicose, hvoraf de mest anvendte er Ivomec og Aludex. Ved behandling med ikke-registrerede lægemidler skal bemærkes at anvendelsen sker efter kaskadereglen, hvorfor betingelserne herfor skal være opfyldte. Ved dyrlæge magasinet 2 9

10 Figur 3. Foto af den samme hund som i figur 2, efter endt behandling af demodicose. Hunden blev behandlet med ivermectin peroralt, og har i dag ingen kliniske symptomer. anvendelse af Aludex skal der desuden ansøges om udleveringstilladelse hos lægemiddelstyrelsen. Ivomec inj. indeholder ivermectin 10 mg/ml, og har oftest god effekt mod demodicose. Terapeutisk effekt kan opnås ved doser på 300 mcg/kg dagligt peroralt, og da der er risiko for bivirkninger anvendes langsom optrapning til den endelige daglige dosis (Mueller 2004). På Hudklinik for hund og kat optrappes behandlingen over 4 dage, med hhv. 50 mcg/kg på dag 1, 100 mcg/kg på dag 2, 200 mcg/kg på dag 3 og endeligt 300 mcg/kg på dag 4. Er alt forløbet vel, fortsættes med 300 mcg/kg dagligt fremover. Ejere skal monitorere hunden for bivirkninger, og hvis de opstår afbrydes behandlingen. Bivirkninger kan bl.a. være depression, sløvhed og ataxi (Mueller 2004, Mueller et al. 2012). Aludex kutan opløsning indeholder amitraz 50 g/l. Præparatet er en kutan emulsion, og skal efter fortynding indarbejdes i dyrets pels og må derefter ikke skylles ud. Langhårede racer klippes. På Hudklinikken anvendes ofte fortynding 1:100, og hos svage individer samt små racer 1:200. Amitraz har en alfa-2-adrenerg effekt, og bivirkninger ved behandling kan bl.a. være vomitus, diarré, depression, sløvhed, ataxi og bradycardi (Mueller 2004). Behandlingen skal foregå i velventileret rum (gerne ude), og bør ikke udføres af personer med hjerte- eller respirationsvejslidelser. For alle behandlingstyper gælder det, at der skal foretages månedlige kontrolskrab, og hunden anses først som værende fri for demodicose når der er foretaget to sæt negative hudskrab med en måneds interval. I Treatment of demodicosis in dogs: 2011 clinical practice guidelines anbefales det, at behandlingen fortsættes yderligere en måned efter det andet sæt negative hudskrab (Mueller et al. 2012). I forbindelse med behandling med macrocycliske lactoner skal der tages højde for øget følsomhed og risiko for intoxikering i nogle racer, herunder hyrdehunde som f.eks. collie. Der kan foretages test for den gen-mutation, ABCB1-Δ1 (MDR-1), som menes at være årsag hertil. Der er set eksempler på toxicitet hos hunde af andre racer som var negative for mutationen, hvilket indikerer at der også findes andre mekanismer for udvikling af intoxikering (Mueller et al. 2012). I tabel 1 ses en oversigt over præparaterne til behandling. Behandling med Advocate, Interceptor og Ivomec kan kombineres med vask i benzoyl-peroxid shampo. Benzoyl-peroxid har en skylleeffekt i hårsækkene, og hjælper med oprensning af disse under behandlingen. Efter vask bør balsam anvendes, da benzoyl-peroxid kan virke udtørrende. Ved kombination med Advocate spoton skal der vaskes midt imellem de ugentlige appliceringer. Prognose Prognosen ved behandling af demodicose afhænger af årsagen til symptomernes opståen. Hos hunde med juvenil demodicose er prognosen ofte god, forudsat at kontrolbesøg overholdes, og behandlingen mod mider og sekundær bakteriel pyodermi tilpasses løbende. Hos hunde med adult-onset demodicose er prognosen reserveret, da der oftest ligger en mere alvorlig lidelse bag. Ophør af de kliniske symptomer er oftest afhængig af, at den underliggende lidelse identificeres og korrigeres. Da stress og immunsupprimering kan være medvirkende til recidiv frarådes brug af binyrebarkhormoner til hunde som har haft demodicose. Ligeledes anbefales neutralisering af hunde med demodicose, dels for at undgå recidiv i forbindelse med løbetid og for at undgå at videregive den arvelige disponering for demodicose. Da adskillelsen mellem lokaliseret og generaliseret demodicose er uklar anbefales det af en række eksperter at alle hunde uanset demodicosens omfang neutraliseres (Mueller et al. 2012). Fortsættes side 12

11 KLØR DET? KEDELIG PELS? HUDPROBLEMER? se effekten indenfor 2 måneder... også til små hvalpe 1. MÅNED 2. MÅNED 3. MÅNED INDIKATIONER Atopisk dermatitis Ichthyosis Vedligeholdelse af hudens funktioner (hudproblemer, hårtab) Pyodermi Loppebetinget allergisk dermatitis Heling Otitis Externa Tør og kedelig pels Støtte til huden i forbindelse med demodex Støtte ved behandling for malasssezia Skal SKIN CARE prøves på en helt speciel patient? Kontakt Royal Canin på telefon Foto: Frédéric Duhayer - Royal Canin

12 Fortsat fra side 10 Tabel 1. Lægemidler til behandling af demodicose hos hund Produktnavn Advocate Interceptor Ivomec Aludex Indholdsstof / koncentration Imidacloprid 10 % Moxidectin 2,5 % Milbemycinoxim Ivermectin 10 mg/ml Amitraz 50 g/l Applikation Spot-on kutan applicering Tablet, peroral Inj.væske, peroral Kutan-emulsion til gennemvædning af pels Dosis Bivirkninger Racer følsomme for macrocycliske lactoner, herunder collie Hvalpe <4 kg: 0,4 ml 4-10 kg: 1 ml kg: 2,5 ml kg: 4 ml Doseringen gentages 1 x ugentligt Sjældne. Lokal erythem i huden på påføringssted, vomitus. Toxicitet kan forekomme. Monitoreres hyppigt. Undgå oral indtagelse af produktet. Ikke til hvalpe < 7 uger. Ikke til dyr < 1 kg 1-2 mg/kg dagligt 300 mcg/kg dagligt Dosis optrappes langsomt, der gives 50 mcg/kg på dag 1, 100 mcg/kg på dag 2, 200 mcg/kg på dag 3, 300 mcg/kg på dag 4 og fremefter Vomitus, diarré, somnolens, ataksi Toxicitet kan forekomme. Monitoreres hyppigt. Ikke til hvalpe < 2 uger Depression, sløvhed, ataxi, vomitus Kontraindiceret Aludex fortyndes 1:100 (for små racer og følsomme individer 1:200) Må IKKE anvendes til Chihuahua Alfa-2-adrenerg effekt. Bivirkninger ved behandling kan bl.a. være vomitus, diarré, depression, sløvhed, ataxi og bradycardi Ikke til hvalpe < 3 mdr. Anbefales generelt ikke til små hunderacer pga. toxicitet. Drægtige/lakterende dyr Sikkerhed ikke fastlagt Kan anvendes Sikkerhed ikke fastlagt Må ikke anvendes Lægemiddelinteraktioner Må ikke gives samtidigt med andre macrocycliske lactoner Må ikke gives samtidigt med andre macrocycliske lactoner Må ikke gives samtidigt med andre macrocycliske lactoner Må ikke anvendes samtidigt med andre ektoparasitære midler eller alfa-2-agonister Ulemper ved behandling Vask/badning Produktet skal appliceres korrekt for at have maksimal effekt Kan om nødvendigt foretages. OBS Vask foretages midt imellem ugentlige appliceringer. Ivermectin ophobes i kroppen, så bivirkninger ved langtidsbehandling kan opstå. Risiko for toxicitet hos ejer. Bør ikke anvendes af personer med hjerte- eller luftvejslidelser. Dyrets øjne bør dryppes med neutral øjensalve inden vask i Aludex. Kan foretages Kan foretages Undgås mellem behandlinger Forhandler Bayer Healthcare Novartis Merial Norden (obs. kaskaderegel) Intervet (kræver udleveringstilladelse, obs. kaskaderegel) Litteraturliste Bergvall K, Åhman S. Juvenil demodikos. Svensk Veterinærtidning 2012, nummer 8-9, Fourie JJ, Delport PC, Fourie LJ et al. Comparative efficacy and safety of two treatment regimens with a topically applied combination of imidacloprid and moxidectin (Advocate ) against generalised demodicosis in dogs. Parasitological Research 2009, 105 (Suppl 1), Greve JH, Gaafar SM. Natural transmission of Demodex canis in dogs. Journal of the American Veterinary Medical Association 1966, 148, Mueller RS. Treatment protocols for demodicosis: an evidencebased review. Veterinary Dermatology 2004, 15, Mueller RS, Bensignor E, Ferrer L, Holm B, Lemarie S, Paradis M, Shipstone MA. Treatment of demodicosis in dogs: 2011 clinical practice guidelines. Veterinary Dermatology 2012 Apr, 23 (2), Mueller RS. An update on the therapy of canine demodicosis. Compendium: Continuing Education for Veterinarians 2012, 34 (4), E1-4. Plant JD, Lund EM, Yang M. A case-control study of the risk factors for canine juvenileonset generalized demodicosis in the USA. Veterinary Dermatology 2011 Feb, 22 (1), Scott DW, Miller WH Jr, Griffin CE. Canine demodicosis. Muller & Kirk s Small Animal Dermatology. Philadelphia, W.B. Saunders, 2001,

13 tremt god til tænder, tandkød og salgstallene STOR TV KAMPAGNE I MAJ UGE Stort tryk i maj Maj er Sund Mund Måned, hvor vi opfordrer hundeejere til at få et gratis tandtjek hos deltagende dyrlæger. Hundeejerne vil derfor stå på spring for at købe masser af Pedigree DentaStix i din butik. Læg dine bestillinger ind nu! Mars står bag nogle af verdens største og bedst kendte brands inden for chokolade, dyrefoder og fødevarer, inklusiv MARS, SNICKERS M&Ms, WHISKAS, PEDIGREE og UNCLE BEN s. Vores virksomhed blev grundlagt af Frank Mars i 1911, og er fortsat en familieejet global organisation med mere end medarbejdere i 80 lande, heraf 150 i Skandinavien. Principles in Action er aktiveringen af vores værdigrundlag: The 5 Principles. Vi arbejder for at sikre en bedre tilværelse for mennesker og dyr, samt en mere bæredygtig planet, alt sammen muliggjort gennem de resultater vi skaber som forretning. Vil du vide mere, så læs om os på

14 Dental Wars Episode III Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. Hjørnetandens hævn (Revenge of the canine) Der findes en lang række fejlbid (malokklusioner) som giver forskellige former for kliniske problemer. Ligeledes findes der en lang række af årsager til malokklusionerne. Mange af disse sygdomme overses af dyrlægen. Dels på grund af manglende indsigt i funktionen af det normale bid, men også fordi hundenes symptomer ikke er tydelige hverken for ejer eller dyrlæge. Klinisk alvorlige malokklusioner ses hyppigst ved problemer med placeringen af mandiblens hjørnetænder i okklusionen. Derfor følger her en kort oversigt over disse problemer og deres behandling. Underkæbens hjørnetænder (304 og 404) er den hyppigste årsag til smertevoldende fejlbid (malokklusioner) hos hund. Når 304 og 404 vokser op i ganen (palatum) laver de dybe impressioner, som ofte er inflammerede og hvor der er infektion og i grelle tilfælde perforation til næsehulen. Det er normalt at hundene i de mildere tilfælde ikke viser symptomer på lidelsen. De spiser, drikker, tygger i ben og legetøj uden at virke nedstemte. Men på TandDyreklinikken har vi utallige eksempler på ejere som mærker en markant forskel i hundens adfærd efter behandling for denne type malokklusioner. I det normale bid vokser 304 og 404 fri af palatum. De sidder i mellemrummet (diasthemaet) mellem den laterale fortand (103/203) og maxillens hjør- netand (104/204). Her hviler den mod den laterale kant af palatum uden at lave impressioner. Hvad går galt? Der kan være forskellige årsager til at frembruddet af tænderne går galt. En for smal (trang) mandibel kan betyde at 304 og 404 sidder for langt medialt og ikke vokser ud lateralt for kanten af palatum. Samme problem kan opstå selvom mandiblen har normal bredde, hvis vinklen hvormed 304 og 404 vokser frem er for lodret. I det normale bid devierer 304 og 404 en anelse lateralt (facialt) for at kunne sidde korrekt. Denne lodrette forekomst af 304 og 404 ses også hyppigt ved persisterende mælketænder (704 og 804), da de blivende hjørnetænder i mandiblen altid frembryder lingualt for mælketænderne. En tredje årsag kan være et overbid (klasse 2 malokklusion). Her er mandiblen for kort til at 304 og 404 kan vokse frem i det korrekte diasthema og de fanges palatinalt for 204 og 104. I ekstreme tilfælde af en klasse 2 malokklusion kan man opleve at 304 og 404 vokser fri af palatum distalt for 204 og 104, hvilket i sig selv ikke giver anledning til kliniske problemer. Ved underbid (klasse 3 malokklusioner) kan 304 og 404 vokse op i de to laterale incisiver (102 og 103 / 202 og 203). Dette er især hos små racer en overset malokklusion og en type af tilfælde, hvor der ikke umiddelbart kan ses kliniske symptomer, men hvor behandling ofte medfører en markant adfærdsændring til det bedre. Endelig er der de malokklusioner hvor diasthemaet mellem den maxillære laterale incisiv og hjørnetand (103/104 og 203/204) er for snæver til at 404 og 304 kan vokse frem fri af palatum. Det ses hos mange racer, men er meget udtalt hos Bull Terriere og Staffordshire Bull Terriere, samt blandinger heraf. Det samme problem kan opstå ved persisterende mælkehjørnetænder maxillært (504 og 604). Herved presses de permanente hjørnetænder (104 og 204) mesialt mod de laterale incisiver (103 og 203) og diasthemaet bliver for snævert. Dette er en af grundende til at persisterende 504 og 604 bør ekstraheres så tidligt som muligt. Og i disse tilfælde er det ekstra vigtigt at få alle rodstumper fra mælketanden med ud, da de kan blokkere for en korrekt placering ad den permanente tand. For snævert diasthema ses også ved de såkaldte lanse-tænder, som er en mesioversion af 104 og/eller 204. Dette er en kendt arvelig lidelse hos Sheltier, men kan forekomme hos flere racer. Behandlingsmuligheder Behandlingen af disse malokklusioner stiler mod at fjerne det fysiske ubehag de medfører. Det kan grundlæggende gøre på tre måder; exodonti, endodonti eller orthodonti. Exodonti, ekstraktion af tænder går i sin enkelthed ud på at fjerne de malokkluderende tænder. I de her beskrevne malokklusioner vil det typisk være kirurgisk ekstraktion af 304 og 404. Men det kan også være ekstraktion af maxillære incisiver som blokkerer for 304 og 404, eller i sjældnere tilfælde kan 104 og 204 opereres ud for at give plads til 304 og 404. Korrekt udførte ekstraktioner vil normalt være en billigere behandling end de to andre muligheder, men er mere invasiv og derfor mere smertevoldende. Til gengæld vil behandlingen ofte kunne færdiggøres i en enkelt seance. Ved ekstraktion af 304 og 404 efterlades store defekter i mandiblen som altid skal dækkes med en gingival flap. På grund af læbens og frenulums påvirkning og den megen aktivitet fra tungen i området, er det en type flap som nemt

15 risikerer at skride i suturerne og efterlade store caviteter, som skal hele op per sekundam, hvilket medfører væsentlig gene for patienten i en til to uger. Endodontisk behandling bruges, når 304 og 404 afkortes (og slibes til i en passende vinkel). Herved blottes pulpahulen og tanden må efterfølgende rodbehandles. På helt unge hunde vil man ofte lave en vital overkapning fordi tanden endnu ikke er rodlukket. Ved en vital overkapning, amputerer man den coronale del af pulpaen og anlægger en fyldning som kan inducere en dentinproduktion til afdækning under fyldningen. Denne behandling kræver speciel kompetence og bør efterfølgende monitoreres. Den ved behandlingen inducerede pulpitis er smertevoldende og denne tandpine kan vare ved med varierende udtryk i flere år efter behandlingen. Da hundene ikke viser tydelige symptomer på sådanne tandsmerter, anbefaler jeg at vital overkapning følges meget nøje med røntgenkontroller, minimum hvert halve år i 2-3 år efter behandingen, eller at overkapningen ses som en midlertidig behandling indtil tanden er rodlukket, hvorefter en lege artis rodbehandling foretages. I gamle dage sleb man på spidsen af tanden uden yderligere behandling. Denne behandling frarådes og kan ikke betegnes som lege artis. Man kan kun slibe 1-2 mm af tanden væk før der via de blottede dentintubuli induceres en inflammation i pulpa. Denne kan være langvarig eller endda irreversibel. Orthodontisk behandling regulering af tænderne vil ofte være at foretrække. Behandlingen kræver speciel kompetence, er mere omkostningstung for ejeren, men mindre invasiv for hunden. Reguleringen varer normalt mellem 4 og 12 uger afhængigt af problemets omfang. Orthodontisk behandling kan deles i aktiv og passiv regulering. Ved den aktive regulering monteres elastikker eller bøjler med fjedre eller skruer på tænderne. Disse udøver et aktivt pres på udvalgte tænder som så flyttes i en ønsket retning. Ved passiv regulering monteres skinner eller kroneforlængelser på tænderne. Når hunden så bider sammen, presses tænderne i en ønsket retning. Mange malokklusioner behandles med en kombination af aktiv og passiv regulering. Det bedste resultat for reguleringer nås når behandlingen påbegyndes tidligt. Gerne allerede fra 6-7 måneders alderen, men oftest før apex på tanden lukker sig ved måneders alderen. Regulering kan i princippet foretages hele livet, men behandlingen bliver langsommere og længerevarende jo ældre patienten er. Hundene accepterer normalt regulerings-apparaturet uden problemer. De spiser og drikker normalt, men der vil ofte være restriktioner omkring legetøj og hårde tyggeting mens behandlingen pågår. Ved regulering skal det bemærkes at man visuelt kan skjule arvelige defekter. Ejere skal derfor informeres om hvorvidt malokklusionen antages at være arvelig og at det normalt frarådes at bruge hunden til avl. Malokklusion af mælketænder. 704 vokser op i palatum. Der kan anes et corpus alienum dybt i impressionen Klassisk malokklusion klasse 2, hvor 304 og 404 sidder placeret for langt distalt i forhold til 204 og 104. De har uden behandling ingen mulighed for at vokse fri af palatum. 404 okkluderer op i 102 og kan reguleres på plads, eller de to incisiver kan opereres ud. Kraftig malokklusion klasse okkluderer fri af palatum distalt for 104. Biddet er ikke korrekt, men giver ingen kliniske problemer og skal ikke behandles. dyrlæge magasinet 2 15

16 Grisens gener er kortlagt Danske forskere har været med til at kortlægge grisens arvemateriale. Da grise og mennesker ligner hinanden meget, kan den nye viden bruges til at skabe større forståelse for sygdomme hos mennesker. Desuden kan den kan være med til at udvikle fremtidens svineavl af journalist (DJ) Charlotte Rafn Grise og mennesker ligner hinanden utrolig meget. Det gælder både anatomiske og fysiologisk forhold, men også når det kommer til at sammenligne de grundlæggende byggesten, DNA. Et team af internationale forskere har netop kortlagt hele grisens arveanlæg, og det betyder, at vi nu har kendskab til grisens DNA på samme niveau, som vi har til det humane DNA. Den store lighed mellem mennesker og grise betyder, at grisene er gode modeller i projekter, der skal skaffe os større viden om sammenhængen mellem vores gener og udviklingen af forskellige sygdomme. Grisene kan være en genvej til nye viden om os, siger Merete Fredholm, professor, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Mus og andre smådyr er ofte blevet brugt i forsøg, men de adskiller sig langt mere fra mennesker end grise. Grise er også velegnede, fordi der ikke er samme grad af genetisk variation, som der er den i humane population. Desuden er grisenes generationsinterval forholdsvis kort og de får mange smågrise. Det giver hurtigt et stort materiale at arbejde med. Forsker i fedme Udfordringen i arbejdet med grisens arvemateriale er at finde ud af, hvilke genotyper der er afgørende for de forskellige fænotyper. Populært sagt kan man sige, at man på jagt efter den genetiske opskrift på, hvorfor grisene falder ud, som de gør. Mus bliver ofte brugt i forskning, men grise er bedre, fordi de ligner os mennesker meget mere, siger Merete Fredholm, der sammen med internationale forskere har været med til at kortlægge hele grisens arvemateriale. Foto: Charlotte Rafn For eksempel arbejder Merete Fredholm på et projekt, der handler om hvilke gener og DNA-kombinationer, der er karakteristiske for de grise, der udvikler fedme og dermed også fedmerelaterede sygdomme. Vi laver specifikke DNA-profiler på de grise, der er overvægtige. Dem sammenligner vi med resultaterne fra normalvægtige grise, og på den måde kan vi finde de afgørende forskelle. Da grise og mennesker ligner hinanden, ved vi, at det vil være mange af de samme gener, der er afgørende for, om mennesker bliver fede, siger Merete Fredholm. De overvægtige grise bliver også undersøgt for deres glukosetolerance. Glukosetolerancen fortæller noget om grisens risiko for at udvikle type to diabetes. Indsigten i mekanismerne hos grisen giver samtidig indsigt i, hvordan menneskets krop fungerer. På sigt håber vi, at den nye viden kan være med til at anvise nye metoder at behandle fedme og type to diabetes hos mennesker, siger Merete Fredholm. Interessante mutationer Grisens arvemateriale er også interessant, når det gælder studie i mere specifikke sygdomme, der skyldes mutationer i generne. Mutationer fører til, at gener opfører sig unormalt, og det udløser sygdommen. Også sygdomme hos mennesker kan skyldes mutationer i generne og kortlægningen af grisens arvemateriale har vist, at nogle af de mutationer, der for eksempel er årsag til Parkinsons og Altzheimers sygdom, også er tilstede i grisepopulationen. Forskerne er på udkig efter for klaring på, hvad der får generne til at opføre sig uhensigtsmæssigt, og målet er at finde nye behandlingsmetoder. På dette område er vi endnu kun i gang med de indledende faser. I det hele taget må vi i vores forskning hele tiden gå meget forsigtigt og grundigt til værks, når det kommer til behandlingsmetoder. Selv om vi har haft kendskab til opbygningen af menneskets arvemateriale siden 2001, er det stadig forbavsende få gener, som vi har et til-

17 Fremmedlegeme Cykler Labrador fra 75 kr om måneden bundsgående kendskab til funktionen af, siger Merete Fredholm. Der ligger stadig meget forskning forude, inden forskerne får afdækket præcis, hvordan de enkelte gener fungerer, og hvordan samspillet mellem dem er. En sådan viden er ofte nødvendig for at kunne anvise behandlingsmetoder. Kendskabet til grisenes arvemateriale vil være en hjælp til at Biler få mere funktionel viden om generne hos pattedyr, siger Merete Fredholm. Hudsygdom Bidskade Hofteskade Diarre Øjenskade Fremtidens svineavl Mere konkret er arbejdet med at finde frem til de bedste avlsdyr til den store danske svineproduktion. For eksempel har arbejdet med grisens arvemateriale gjort det muligt at finde frem til de grise, der er resistente over for en bestemt type colie-bakterie. Grisene udvikler dermed ikke diarré forårsaget af netop denne type. De danske svineavlere bruge i dag den viden, når de skal udvælge grise til fremtidens avl. Den moderne avl støtter sig også til et af de redskaber, der er etableret som en sidegevinst fra kortlægningen af grisens arvemateriale, siger Merete Fredholm. Udvælgelsen af de bedste avlsdyr har traditionelt været baseret på fænotypiske målinger af egenskaber som for eksempel tilvækst, kødfylde og kuldstørrelse. Nu kan denne udvælgelse understøttes af kendskab til de DNAprofiler, der korresponderer med de ønskede fænotyper. Dette åbner mulighed for, at der på sigt kan inddrages nye avlsmål. For eksempel ønsker forbrugerne grisekød uden ornelugt. Det er hidtil blevet undgået ved at kastrere smågrisene. Nogle grise udvikler dog ikke den generende lugt, og ved at kigge på det genetiske billede af disse grise, kan man finde frem til hvilke dyr, der er hensigtsmæssige at bruge i avlen. Det menneskelige arvemateriale blev kortlagt i 2001, og nu har vi også et samlet billede af grisens gener. Alt materialet ligger frit tilgængeligt, så alle forskere kan bruge det i deres projekter som reference for deres resultater. Det kan få stor betydning for både dyr og mennesker, siger Merete Fredholm. Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på Tandskader Benbrud

18 Besøgshunde søges Efter gode erfaringer med TrygFonden Besøgshunde i ni kommuner åbnes der nu for, at plejecentre og hundeejere fra hele landet kan blive en del af besøgshundeordningen. Derfor opfordrer TrygFonden Besøgshunde landets dyreklinikker til at hjælpe med at gøre hundeejere med egnede hunde opmærksomme på besøgshundeordningen. TrygFonden Besøgshunde blev etableret i 2010, og siden er ni kommuner, 95 plejecentre og omkring 200 hundeekvipager blevet tilknyttet. De foreløbige erfaringer er rigtig gode, og plejecentrene melder tilbage, at besøgshundene skaber godt humør og aktivitet blandt beboerne på plejecentrene. Det vil Tryg- Fonden gerne give beboere på plejecentre i hele landet mulighed for at opleve, så efter mange forespørgsler fra plejecentre og hundeejere bliver TrygFonden Besøgshunde landsdækkende. Hundene kan give på så mange måder. Beboere på plejecentre er modtagere af omsorg, men mangler måske nogle at give omsorg til, så en besøgshund giver mulighed for selv at give lidt kærlighed og fysisk berøring til hunden. En hund kræver heller ikke mundtlig kommunikation, og derfor kan ældre og demensramte uden sprog sagtens kommunikere med hunden blot ved at klappe og ae den. På den måde kan beboerne udtrykke glæde og andre følelser, som de ellers vil have svært ved at udtrykke, fortæller Trine Heidemann, underdirektør i TrygFonden og fortsætter: Vi har fået mange henvendelser fra hundeejere med tid og overskud, som gerne vil bruge et par timer om måneden på at glæde de ældre og demensramte på plejecentrene. Derfor åbner vi nu for, at alle egnede hunde og plejecentre kan være med i besøgshundeordningen, og vi håber, at dyrlæger, veterinærsygeplejersker og andre, der er i kontakt med hundeejerne, vil være med til at gøre ejere af gode og søde hunde opmærksomme på, at der er mulighed for at blive en del af TrygFonden Besøgshunde. I løbet af foråret modtager dyreklinikker over hele landet informationsmateriale om TrygFonden Besøgshunde. Hundeejerne kan tilmelde sig TrygFonden Besøgshunde ved at udfylde et ansøgningsskema på besøgshunde.dk, og på den baggrund bliver alle egnede hunde indkaldt til session, som finder sted to gange om året. I foråret 2013 afholdes session i Jylland, mens der er session på Sjælland til efteråret. Vi håber, at dyreklinikkerne vil hjælpe med at gøre hundeejerne opmærksomme på, at TrygFonden Besøgshunde nu er landsdækkende, siger Trine Heidemann. International anerkendelse TrygFonden Besøgshunde er blevet optaget i International Association of Human-Animal Interaction Organizations IAHAIO, som er den verdensomspændende sammenslutning af organisationer, der arbejder på terapidyrområdet. IAHAIOs målsætning er at fremme forskning, uddannelse og udvikling på området samt at arbejde for at udbrede brugen af de positive effekter af samværet mellem dyr og mennesker. TrygFonden Besøgshunde er den første danske organisation optaget i IAHAIO.

19 Hundene udvælges efter grundig undersøgelse TrygFonden Besøgshunde har udviklet den faglige protokol for udredning af hundenes sundhedstilstand i samarbejde med dyrlæge Claus Sloth fra Skovshoved Dyreklinik. Claus Sloth er specialiseret i knogle-, led- og rygkirurgi, og klinikken har stor erfaring med smerteudredning og med, hvordan smerter kan påvirke hundes adfærd. Det er klinikkens erfaring, at hunde med smerter i knogler, led og ryg ofte kan skjule det for ejerne i deres iver efter at deltage i aktiviteter, de er glade for. Det er dyrlæge Pia Ammitzbøll Andersen, som har arbejdet på Skovshoved Dyreklinik i mange år, der varetager den kliniske undersøgelse af besøgshundene på sessionerne. Det er også hende, der sørger for løbende vurdering og videreudvikling af undersøgelsens elementer. Hundene kan blive udsat for intense og ihærdige klap og kærtegn fra de ældre og demensramte, og derfor er det vigtigt, at hundene er sunde, så de får en god oplevelse, når de kommer på besøg. De må ikke have skjulte smerter eller fysiske skavanker som fx øregangsbetændelse eller tandproblemer, der kan give smerter, hvis de bliver klappet, og de må ikke lide af rygsmerter, der kan genere, hvis de skal løftes op på skødet af beboerne på plejecentrene, siger Pia Ammitzbøll Andersen. Undersøgelsen skal sikre, at hundene ikke lider overlast ved besøgene. Derfor tjekkes hundene også for generende sår Forskning om besøgshunde med international opmærksomhed og betændelse i huden, samt om hjertefunktionen er i orden. Hundene kan sagtens blive godkendt, selv om de tidligere har været opereret eller haft andre lidelser, som der er blevet taget hånd om. Når hundene først er optaget i besøgshundeordningen, er det desuden vigtigt, at ejerne konsulterer egen dyrlæge, hvis der tilstøder hundene noget, for at sikre at der ikke opstår gener i forbindelse med fremtidige besøg, siger Pia Ammitzbøll Andersen. Efter sundhedsundersøgelsen bliver hundenes adfærd tjekket grundigt af en hundeadfærdsinstruktør. Her vurderes hundene efter, om de er velsocialiserede, lydige og rolige hunde, der reagerer sundt og forudsigeligt på de ting, som de formodes at kunne møde i en besøgssituation. Hundeejerne skal ligeledes igennem en samtale, hvor de informeres om, hvordan det er at være med i TrygFonden Besøgshunde, og hvor forventningerne afstemmes. En egnet besøgshund er Fysisk sund Velsocialiseret og rolig Minimum et år gammel Ud af en lovlig hunderace ikke barf-fodret Til TrygFonden Besøgshunde er der tilknyttet et treårigt forskningsprojekt, som seniorforsker og ph.d. Karen Thodberg fra Aarhus Universitet står i spidsen for. Forskerne undersøger, hvordan besøgshundene påvirker de ældre og dementes mentale velbefindende og tilvejebringer viden om, hvordan man bedst anvender hunde i arbejdet med ældre og demente. Resultaterne af forskningsprojektet under TrygFonden Besøgshunde offentliggøres på en konference, der afholdes af International Association and Human-Animal Interaction Organizations (IAHAIO) i Chicago i juli TrygFonden Besøgshunde er på udkig efter sociale hunde, der kan lide at interagere med mennesker og fysisk i stand til at gennemføre besøg, fortæller Pia Ammitzbøll Andersen, mens hun undersøger hunde ved TrygFondens session i Skanderborg. Erfaringerne med TrygFonden Besøgshunde Personalet på plejecentrene oplever, at de ældre og demente liver op, når hundene kommer på besøg. Beboerne viser stor interesse for hundene og vil gerne give godbidder og kæle med dem. Besøgene giver de ældre og demente noget fælles at tale om, og samværet med hundene bringer minder frem hos beboere, som selv har haft hund. Hundeejerne melder tilbage, at det er en positiv oplevelse at besøge beboerne og se den glæde, hundene spreder. dyrlæge magasinet 2 19

20 Gunnar, Hans-Erik og Rollo er det nye trekløver På kort tid har Hans-Erik Holm Pedersen og hunden Rollo fået opbygget et godt venskab med Gunnar Kure fra Klippebo Plejehjem på Bornholm. Rollo er en charmerende, lille West Highland White Terrier. Sammen med sin ejer, Hans-Erik Holm Pedersen, besøger den Gunnar Kure på Klippebo Plejehjem i Gudhjem hver torsdag eftermiddag. Da Hans-Erik for et års tid siden hørte, at TrygFondens Besøgshunde søgte frivillige på Bornholm, var han ikke i tvivl om, at Rollo ville blive alle tiders besøgshund. Rollo er ualmindelig rolig, som det kræves af en besøgshund, og så er han meget kvik. Hunde er generelt meget umiddelbare i deres tilgang til mennesker, og de giver ubetinget deres kærlighed til de ældre. Så jeg er sikker på, at vores besøg er med til at give Gunnar øget livskvalitet, siger Hans-Erik Holm Pedersen. Gunnar Kure har boet på Bornholm hele sit liv i modsætning til Hans-Erik Holm Pedersen, der er tilflytter, og det er blevet omdrejningspunktet for deres besøg. Mens Gunnar Kure fortæller om sine mange oplevelser på Bornholm, cirkulerer Rollo imellem de to herrer, så han er sikker på at blive klappet og nusset så meget som muligt. TrygFonden Besøgshunde er et alle tiders projekt, og det er fantastisk, at det nu skal udbredes til hele Danmark. Det giver de ældre nogle stjernestunder i hverdagen, og hundene spreder så meget glæde og liv på plejecentrene, siger Hans-Erik Holm Pedersen. Rollo og Hans-Erik Holm Pedersen ser frem til de ugentlige besøg hos Gunnar Kure, og de tre har på kort tid fået opbygget et godt venskab og lagt mange planer. De skal på køreture til de landejendomme, som Gunnar Kure drev med sin hustru gennem 67 år, og til sommer skal Rollo introduceres for Gunnars små børnebørn. Det er en fast torsdagsaftale, at Hans-Erik Holm Pedersen og Rollo kommer forbi Klippebo Plejehjem for at besøge Gunnar Kure og nogle gange bliver det til en tur ud i den bornholmske natur.