Orø Kirkeblad. Nr. 1 januar/februar årg. Hvorfor gør vi sådan?

Transkript

1 Orø Kirkeblad Nr. 1 januar/februar årg. Hvorfor gør vi sådan?

2 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt Deadline for næste nummer af Orø Kirkeblad marts/april 2011 er d. 1. februar. Hvorfor gør vi sådan? Ritualer: ris og jord. vi ønsker dem mange børnebørn;-) Før risene blev indført i Danmark, var det almindeligt dansk korn, man kastede på brudeparret. Jeg vil forestille mig, at risene blev mere populære, fordi de er hvide. De står godt til brudekjolen, til gengæld sviner de på gommens mørke tøj og på præstens kjole, jeg trækker mig altid tilbage, når ris-kasteriet begynder. Hvorfor kaster vi ris på brudeparret efter vielsen? Risene symboliserer frugtbarhed, og når vi kaster dem på brudeparret, ønsker vi dem mange børn! Husk endelig, at ris-kasteriet foregår ude på kirkegården, og ikke inde i våbenhuset! Nu kaster vi også ris på brudeparret, når de er oppe i årene, og over den fertile alder, men så kan vi jo lege, at For øvrigt opfordrer vi i Orø kirke stærkt til, at man anvender korn igen eller fuglefrø i stedet for ris. Efter brylluppet kommer fuglene nemlig til og spiser risene, og det er meget hård kost for deres små maver. Ville det forresten ikke se spektakulært

3 ud at bruge solsikkefrø? Når det ikke skal være små hvide ris, hvorfor så ikke store, sorte korn? Og fuglene elsker det. Jeg har hørt, at man i Amerika er begyndt at blæse sæbebobler på brudeparret i stedet for. De får også selv overrakt en sæbeboble-dims, så de kan blæse tilbage på gæsterne. Var det ikke lidt sjovt at indføre i vore tider, hvor mange først bliver gift, når de ikke skal have flere børn? Så fjerner man frugtbarheds-halløjet, og erstatter det med en god sæbeboblekamp, der ikke generer fuglene. møjsommeligt kan mase sig forbi. Det er ikke nogen rar oplevelse, og det er altid en ubehagelig del af en begravelse, hvor alle indtil da har gjort sit bedste for at sige et værdigt farvel. Hvorfor er kirkedøren så så smal? Det er da ellers en bygning, hvor der ikke er sparet på de store armsving. Ja, den enkle årsag er, at kirken ikke er blevet bygget til begravelser på den måde, vi kender dem. Der er mange, der spørger, hvorfor kirkedøren er så smal. Hver gang, vi har begravelse, er der et farligt mas med at komme ud af kirkedøren. Bærerne kan ikke komme igennem, nogle er nødt til at slippe kistens hanke, og graveren må ile til og støtte enden af kisten, så alle

4 Den gang man byggede kirkerne, kunne ingen drømme om at bære en kiste ind i kirken. En begravelse startede ude på kirkegården, hvor man udførte selve begravelsesritualet: man nedsænkede kisten og foretog jordpåkastelsen. Bagefter gik man ind i kirken og sang salmer og hørte præsten prædike. Det var vel at mærke, hvis afdøde var velhavende. For de mindre bemidlede sluttede begravelsen ude på kirkegården, og så gik følget hjem til gravøl bagefter. Men der har altså ingen grund været til at gøre døren bredere. Alle har fint kunnet gå ud og ind, og ingen tænkte på kister i den forbindelse. Da man så fandt på at vende begravelsen om og starte inde i kirken, meldte problemet sig snart. Vi ser også på alle de nyere kirker, at kirkedøren er mægtig bred, så der er masser af plads til en værdig udbæring. Men da var det for sent med de kirker, der allerede stod. Folk spørger ofte, hvorfor vi ikke bare gør kirkedøren bredere. Men det er ikke så ligetil. De gamle middelalderkirker er fredede bygninger, og der skal mere end ændrede begravelsesskikke til, før man river murene ned og bygger dørene om. Det er jo ikke yderdøren på våbenhuset, der er tale om. Våbenhuset er bygget på en tid, hvor man tog højde for kisterne, og fløjdøren kan åbnes, så der bliver plads nok. Nej, det er dørhullet inde i selve kirken. Den gamle mande-indgang, hvor vi stadig kan se kvinde-indgangen overfor, nu muret til, så den står som en niche med træfiguren af Maria med

5 Jesus, der er taget ned fra korset, i skødet. En ting er, at kirken er fredet. Noget helt andet er, at den er bygget i rå kampesten, og det er en meget speget sag at lave et hul i en metertyk kampestensmur større. Det fortalte tidligere menighedsrådsformand og kirkearkitekt Anton Lassen om, den gang kirken blev afrenset for århundreders gamle, løse puds-lag, og vi kunne se, hvordan der var muret op med almindelige mursten rundt om hullerne. Det var gjort, da man ændrede facon på vindueshullerne fra den romanske rundbuestil til den gotiske spidsbuestil. Man kunne ikke bare pille 5-6 sten ud, men var nødt til at fjerne mange sten, fordi de rå kampesten passer så nøjagtigt. Og det skyldes naturligvis, at hullet er lavet samtidig med, at selve muren er muret op. Det er på samme måde, som når man bygger et hus med LEGO-klodser. Skal bredden på en dør ændres, efter at huset er færdigbygget, er man nødt til at brække det meste af væggen ned. Prøv at kigge grundigt på indgangsdøren næste gang, du er i Orø kirke og forestil dig, hvor mange store, runde kampesten, der skulle brydes ud af væggen, hvis dørhullet skulle gøres større. Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå. Hvorfor siger præsten det under jordpåkastelsen, også når det er en bisættelse, hvor afdøde skal brændes bagefter?

6 Det har ikke noget med begravelsesmetoden at gøre, det knytter helt tilbage til den gamle skabelsesberetning (1. Mosebog kap. 2,7), hvor Gud har formet det første menneske af jord og blæst livsånde i hans næsebor. De to første sætninger ved jordpåkastelsen stammer fra Bibelens 1. Mosebog kap.3, vers Det er lige efter at Gud har opdaget, at Adam og Eva har spist af den frugt, han forbød dem at spise af. Gud forbander både slangen, Eva og Adam, og til Adam siger han: Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive. altså den gamle forbandelse, hvorefter Gud fordrev menneskene fra Edens have og satte keruberne til at vogte indgangen med et flammesværd. Den sidste sætning ved jordpåkastelsen: Af jorden skal du igen opstå viser så, at begravelsen er kristen. Da Jesus døde og opstod i påsken ca. i år 30 e.kr., betalte han for al den gamle synd, skyld og skam, vi har ophobet i årtusinder fra og med syndefaldet. Han åbnede os den vej til Paradis, som blev

7 lukket for Adam og Eva, for ligesom han opstod, skal vi opstå på den yderste dag. Så udtrykket jord har ikke noget med selve begravelsen at gøre, det udtrykker blot, at vi vender tilbage til vores oprindelse, til intetheden indtil det passer Vorherre at kalde os frem til det lovede da capo. Kirsten Schmidt Menighedsråds -møder: Næste menighedsrådsmøder er tirsdage d. 4. januar, d. 1. februar og d. 1. marts kl. 19,30 i kirkehuset. Menighedsrådsmøderne er åbne for offentligheden. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen være fremlagt i våbenhuset. Menighedsrådet.

8 Kirkens hjemmeside: Orø Kirke kan besøges på internettet på adressen Man kan også downloade kirkebladet. Husk, at fotos, som I har taget i kirken fra aktiviteter og lignende, kan afleveres til webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. Menighedsrådet. Kirkekaffe. Menighedsrådet byder på kirkekaffe efter gudstjenesten den første søndag i hver måned i Kirkehuset ved præstegården. Menighedsrådet

9 Vinter/forårskoncert med DLH-koret. Søndag d. 27. februar kl. 15,00. Vibeke Holme Jensen, som har sommerhus i Enghaven på Orø, synger i DLH-koret, og skriver om koret: DLH står for Danmarks Lærerhøjskole. Lærerhøjskolen eksisterer ikke længere, men DLH-koret lever i bedste velgående, vi er stadig mange gamle lærere, men også andet godtfolk. Vi er et blandet amatørkor fordelt på 4 stemmer med godt og vel 30 deltagere. Vores dirigent hedder Flemming Hammelboe. Vi har sunget i lige fra Månefiskeren på Christiania og Øster Marie Kirke på Bornholm til Helligåndskirken på Strøget og Rundetårn. I Orø Kirke vil vi synge "Locus iste" af Anton Bruckner, "Ubi Caritas" af Ola Gjeilo og Gabriel Faurés "Messe Basse" (Kyrie, Sanctus, Benedictus og Agnus Dei). Vi supplerer med årstidsrelaterede sange / salmer måske afhængigt af vejrliget omkring koncerttidspunktet. Det kan jo være traditionelle sange som "I sne står urt og busk i skjul", "Spurven sidder stum på kvist" eller lignende. Det kunne også være fint med Kaj Munks "Den blå anemone". Forhåbentlig er der lidt forår i luften sidst i februar. Et par fællessange skal der da også være på programmet. Mon ikke vi kan få det til at fylde en times tid. Efter koncerten er der kirkekaffe i kirkehuset. Gratis adgang. Alle er velkomne. Menighedsrådet

10 FASTELAVN I BRUGSEN OG KIRKEN: Igen i år går Kirken og Brugsen sammen om at lave en ekstra festlig fastelavnsfest for Orøs børn søndag d. 6. marts: kl. 11,00 er der børnegudstjeneste i Kirken. Vi håber, at rigtigt mange børn vil komme udklædt. Det vil gøre gudstjenesten ekstra flot og festlig. kl. 11,30-11,45 (ca.) er der boller og saft i kirkens tårnrum. kl. 12,00 er der tøndeslagning ved Brugsen med masser af slik til børnene. Kirsten Schmidt Menighedsrådet: En gang om året, på det sidste menighedsrådsmøde inden advent, er menighedsrådets poster på valg. Samtlige blev genvalgt: Menighedsrådsformand: Per Eldon, næstformand: Jette Maja Porting, kirkeværge: Lene Hansen, kasserer: Ole Gert Nielsen, sekretær: Kirsten Schmidt, kontaktperson: Lene Hansen, bygningskyndig: Ole Gert Nielsen, underskriftsberettiget: Ole Gert Nielsen. Menighedsrådet. Kirkebilen kører igen! Orø Taxi kører igen, så nu kan vi atter tilbyde kirkebil til gangbesværede m.m. kirkegængere. Vil du i kirke eller til et arrangement i kirkehuset, så ring blot og sig, at du ønsker taxaen som kirkebil, så betaler Orø menighedsråd transporten. Menighedsrådet.

11 Telefonnumre : Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A, Orø ksc@km.dk mandag fri. Graver: Henriette Oxbøll mandag og lørdag fri Menighedsrådsformand: Per Eldon: Kirkeværge: Lene Hansen, træffes man-fre kl Kontaktperson: Lene Hansen. samme som ovenfor. Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist Ole Beuchert Olesen Kirkesanger Tine Hagedorn-Olsen Gravermedhjælp Claus Jørgensen Øvrige informationer: Kirkekontoret er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald)

12 Aktiviteter: 27. februar, Koncert med DLH-koret kl. 15,00 6. marts, Børnegudstjeneste, fastelavn kl. 11,00 Gudstjenester: 1. januar, Nytårsdag: 14,00 2. januar, Helligtrekongers søndag 10,00 kirkekaffe 9. januar, 1. søndag efter H3K: 10, januar, 2. søndag efter H3K: 10, januar, Lørdagsdåb 11, januar, 3. søndag efter H3K: 10, januar: 4. søndag efter H3K: 10,00 6. februar, 5. søndag efter H3K: 10,00 kirkekaffe 12. februar, lørdagsdåb 11, februar, Sidste søn. e. H3K: 10, februar, Septuagesima: 10,30 Aage Koed Mikkelsen. 27. februar, Seksagesima: 10,00 6. marts, Fastelavn: 11,00 Børnegudstjeneste Gudstjeneste på Elnebjerg: Torsdag d. 6. januar: kl. 14,00. Torsdag d. 3. februar: kl. 14,00. Torsdag d. 3. marts: kl. 14,00. Indsamlinger: Nytårsdag d. 1. januar samler vi ind i kirken til Det danske Bibelselskab.