NOTAT. DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet

Transkript

1 NOTAT 28. februar 2013 DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet I Medieaftalen for indgået den 9. oktober 2012 af samtlige Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance indgår følgende om gennemførelse af et udredningsarbejde om DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet til brug for forhandlingerne med DR om en ny public service-kontrakt: Til brug for forhandlingerne med DR om en ny public service-kontrakt for skal der gennemføres et udredningsarbejde med inddragelse af relevante aktører om DR s anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene m.v. (bl.a. ved dybe links ) på DR s internetsted, herunder på de regionale sider. Udredningen skal også omfatte en kortlægning af, hvordan andre medier anvender DR s egenproducerede nyheder. Nedenfor følger på baggrund af medieaftalen udredningsnotat med følgende 3 faktuelle beskrivelser, som Kulturministeriet har udarbejdet med inddragelse af DR, Danske Medier, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder: 1. Regler og principper for udveksling af nyheder 2. Det organisatoriske set-up for udveksling af nyheder 3. DR's anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene mv på DR's internetsted og andre mediers brug af DR's nyheder. 1

2 0. Indholdsfortegnelse 1. Regler og principper for udveksling af nyheder 1.1. Citatretten 1.2. Former for citathistorier 1.3. Markedsføringsloven 1.4. Linking 2. Det organisatoriske set-up for udveksling af nyheder 2.1. De vigtigste nyhedsaktører Trykte medier Radio og tv Internetbaserede medier (netaviser) Nyhedsbureauer 2.2. Rammevilkårene for produktion af nyheder 2.3. Den journalistiske fødekæde nyhedsundersøgelsen nyhedsundersøgelsen 3. DR s anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene mv. på DR s internetsted og andre mediers brug af DR s nyheder 3.1. Nyheder på danske netmedier generelt 3.2. DR s public service-forpligtelser på nyhedsområdet 3.3. De private mediers vedtægtsmæssige forpligtelser 3.4. DR s produktion og anvendelse af nyheder på nettet mv Redaktionel praksis DR.dk Redaktionel praksis og samspillet med øvrige lokale medier DR s regionale sider DR s egenproducerede nyheder på DR s internetsted i forhold til andres nyheder 3.5. Andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede nyheder 3.6. Forskningsbaseret undersøgelse (2012-tal) Bilag 1: Notat vedrørende originale nyhedsproducenter i 1999 og 2008 Bilag 2: Eksempler på formål for private medier Bilag 3: Notat vedr. DR s markedsposition for digitale nyhedsites Bilag 4: Nyhedsfeeds på DR.dk/P4 Bilag 5: Retningslinjer for links til DR.dk Bilag 6: Standardregler for links udformet af Danske Dagblades Forening Anvendt litteratur 2

3 1. Regler og principper for udveksling af nyheder Udveksling af nyheder mellem nyhedsmedier sker i princippet enten gennem aftalebaseret brug af nyheder fra nyhedsbureauer og andre medier eller ved, at medierne følger op på de historier, der udgives af andre medier. 1.1.Citatretten Mediernes opfølgning på historier, der udgives af andre medier, vil i vid udstrækning kunne finde sted med henvisning til citatbestemmelsen i ophavsretslovens 22, der giver adgang til, at man frit kan citere fra en andens værk (f.eks. en avis- eller tidsskriftsartikel), såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Ved citat er der pligt til navne- og kildeangivelse, jf. ophavsretslovens 11, stk. 2. Citatretten er en af de grundlæggende indskrænkninger i den ophavsretlige eneret efter ophavsretslovens 2. Bestemmelsen i ophavsretslovens 22 gør det således bl.a. muligt i den offentlige debat at citere andre debattørers synspunkter, uden at ophavsmanden til det værk, der citeres fra, skal give samtykke eller kan kræve vederlag. Det følger af forarbejderne til ophavsretsloven, at der for pressen gælder en ret vid adgang til citat af aktuelle artikler som bidrag til den aktuelle debat og diskussion. M.h.t. avisers og tidsskrifters adgang til citat af artikler fra andre aviser og tidsskrifter udtales det bl.a., at der er en ret vid adgang til citat af de aktuelle artikler, der fremkommer i andre blade som bidrag til den løbende diskussion dvs. den aktuelle debat om politiske, økonomiske, religiøse, kulturelle og andre spørgsmål. Citatet må her efter omstændighederne kunne omfatte meget store dele af artiklen, bl.a. under hensyn til artikelforfatterens egen interesse i en korrekt citering og en videst mulig udbredelse af hans eller hendes synspunkter. Normalt vil man dog ikke med hjemmel i citatreglen kunne gengive hovedparten af en artikel, specielt ikke, hvis det er en længere artikel eller en artikel, der har karakter af en afhandling. Et eksempel på pressens særligt vide citatret er en utrykt dom fra Østre Landsret af (Alt for Damerne), hvor et dagblad bragte et uddrag på en fjerdedel af en artikel i et ugeblad. Dette fandtes ikke at gå ud over, hvad der må antages at være en udbredt skik, når et dagblad orienterer sine læsere som led i dækningen af en aktuel begivenhed. Der er dog ikke ubegrænset adgang til citat inden for pressen. Hvis en avis citerer omfattende uddrag af en artikel fra en anden avis, kan citatretten være overskredet. Fra retspraksis om grænserne for lovligt citat kan eksempelvis nævnes en Østre Landsretssag fra 1999 U Ø (Billed Bladet) hvor ca. 90% 3

4 af en artikel i et ugeblad bestod af citater fra en bog om kronprins Frederik, og hvor citatretten blev anset for overskredet. Der er ingen regler i ophavsretsloven om adgangen til at referere fra beskyttede værker. Dette skal ses i lyset af, at gengivelse af et værks idé eller hovedindhold ikke omfattes af den ophavsretlige beskyttelse. Der er således ikke noget ophavsretligt til hinder for at referere nyheder, som er gengivet i pressen, se hertil højesteretsdommen i sagen U H om en online-avis, der indeholdt referater af nyhedsartikler i dagblade. I sagen blev ophavsretten til dagbladsartiklerne ikke anset for krænket. I U SH (Newsbooster) er det afgjort, at citatretten overtrædes, hvis en nyhedstjeneste systematisk bringer uddrag fra andre medier. I sagen linkede en internettjeneste Newsbooster fra sin hjemmeside og fra -nyhedsbreve direkte til dagbladsartikler på internettet, uden at man som bruger skulle navigere via forsiderne på de forskellige internetmediers hjemmesider (deep-linking 1 ), samt gengav overskrifter fra dagbladsartiklerne. Newsbooster producerede ikke selv nyheder, men fungerede alene som en nyhedssøgetjeneste. Newsboosters virksomhed var således ikke sammenlignelig med netmediers virksomhed. Ved Sø- og Handelsrettens afgørelse blev det indledningsvist konstateret, at de tekstsamlinger af overskrifter og artikler, der udgør en del internetmedier, er databaser, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. Herefter blev der lagt vægt på, at forudsætningen for internettjenestens kommercielle virksomhed var de pågældende dagbladsartikler, som der linkes til, at disse dagbladsartikler var forretningsgrundlaget for de internetmedier, internettjenesten linker til, at internettjenestens nyhedsformidling konkurrerede med de internetmedier, som der linkes til, og at internettjenesten kunne forringe annonceværdien af dagbladenes hjemmesider og dermed nedsætte deres indtjeningsmuligheder i bannerannoncer mv.. På den baggrund fandtes, at internettjenestens virksomhed krænkede databeskyttelsen, idet den skadede de dagblade, der havde oprettet internetmedier, på urimelig vis, og at internettjenestens anvendelse af dagbladenes overskrifter og dybe links til artikler ikke lå inden for citatretten i ophavsretslovens 22, jf. også nedenfor i afsnit 1.4 om linking Former for citathistorier Der kan grundlæggende skelnes mellem to former for citathistorier: Citathistorie med nye oplysninger og vinkler Ren citathistorie. I førstnævnte kategori citeres originalkilden som regel enten i form af et eller flere citater og/eller en henvisning til originalkildens research, etc. I disse artikler bidrager det citerende medie med oplysninger eksempelvis i form af flere og nye kilder, nye oplysninger, egne interviews etc. Det kan også være artikler, hvor et medie på baggrund af flere andre medier skriver en artikel. Et eksempel kunne være en arti- 1 Ved deeplinks linker man direkte til en underside eller en fil, der ligger på en hjemmeside, og hvor man surfer over på den side, der linkes til. 4

5 kel om dagbladenes lederskribenters holdning til en given sag eller en oversigt over en række mediers anmeldelse af en film. Disse artikler adskiller sig fra rene citat-historier ved at være opfølgninger og viderebearbejdning af historier, som er på nyhedsdagsordenen. En ren citathistorie vil typisk bestå af to-tre citater og kort referere originalartiklen, uden at det citerende medie har tilført noget nyt, og artiklen vil have tydelig kildeangivelse Markedsføringsloven Markedsføringsloven, der i generalklausulen i 1 forbyder handlinger, som strider mod god markedsføringsskik, beskytter i et vist omfang mod slavisk kopiering og illoyal markedsfortrængning. Citater fra dagbladsartikler og lign., som opfylder betingelserne i citatbestemmelsen i ophavsretslovens 22, vil i almindelighed heller ikke være i strid med markedsføringslovens 1. Forskellige tilfælde af linking kan imidlertid være i strid med god markedsføringsskik, jf. nedenfor i afsnit Linking Brugen af links udgør en nødvendig og integreret del af internettet, og det giver i almindelighed ikke anledning til juridiske problemer at lave links til materiale, som lovligt er gjort tilgængeligt på nettet. Det er uafklaret i dansk retspraksis og litteratur, hvordan man ophavsretligt skal forholde sig til links til materiale, som er lagt på internettet med ophavsmandens samtykke. Diskussionen drejer sig om, hvorvidt linking skal anses som en offentlig fremførelse i ophavsretslig forstand, som ophavsmanden skal give lov til efter ophavsretslovens 2. Uanset denne diskussion ligger det imidlertid klart, at det er forbudt at deeplinke til et værk, som nogen ulovligt har lagt på nettet uden at få lov af ophavsmanden. Det fremgår af U V (deeplinks), hvor der var etableret direkte links til MP3-filer med beskyttet musik 2. I U SH (Newsbooster) omtalt ovenfor i afsnit 1.1. stadfæstedes fogedforbud mod deeplinks til avisartikler på internettet. De dybe links i Newsbooster-sagen fandtes ikke alene ikke at være omfattet af citatretten, men blev endvidere ud fra tilsvarende hensyn anset for at være i strid med god markedsføringsskik og dermed med markedsføringslovens 1 dvs. bl.a. henset til, at forudsætningen for internettjenesten Newsboosters kommercielle virksomhed med dybe links var, at internetmedier producerer materiale, hvortil der kan linkes, at det af Newsbooster anvendte materiale udgjorde forretningsgrundlaget for de medier, hvortil Newsbooster linkede, at Newsboosters nyhedsformidlingstjeneste med dybe links til dagbladene var i konkurrence med disse, og at Newsbooster kunne forringe annonceværdien af dagbladenes hjemmesider. 2 I den pågældende sag blev de besøgende ved et klik på det direkte link ført hen til det sted (på en anden hjemmeside el. lign.), hvor det ønskede musikstykke var uploaded (tilgængeliggjort). Indehaverne af hjemmesiderne blev med disse links anset for at have medvirket til den kopiering af beskyttede musiknumre, som besøgende på hjemmesiderne foretog og dermed medvirket til overtrædelse af ophavsretsloven. 5

6 De juridiske grænser i markedsføringsloven for anvendelse af dybe links var også til prøvelse i U SH (Ofir). I sagen fandtes det ikke at være i strid med markedsføringslovens 1, at der på en hjemmeside blev stillet dybe links til ejendomsannoncer på andre hjemmesider til rådighed (sagen vedrørte ikke vurdering af links efter ophavsretsloven).i dommen antog man bl.a. det synspunkt, at søgemaskiner var en almindelig og nødvendig del af internettet, samt at når man offentliggjorde materiale på nettet, måtte man forvente, at der blev oprettet deep-links til dette materiale Det organisatoriske set-up for udveksling af nyheder Produktionen af nyheder i Danmark kan anskues som et økosystem, som udgøres af pressen og de rammevilkår under hvilke pressens produktion af nyheder foregår. Ved pressen 4 forstås en række aktører, der deltager i nyhedsproduktionen som producerende journalister eller på anden vis, og som indgår i et indbyrdes samspil og afhængighedsforhold om udveksling af indhold mv. Den indbyrdes udveksling af det producerede indhold kan defineres som den journalistiske fødekæde. Pressen kan med andre ord med en fælles betegnelse beskrives som en række konkurrerende virksomheder og organisationer, der producerer nyheder mv., som tilbydes borgerne via en række outlets (trykte medier, radio, tv mv.) 5. Produktionen fra disse producenter udgør den samlede nyhedsproduktion, der distribueres via en række forskellige kanaler 6. Samlet set medvirker de involverede aktører til at opretholde det danske økosystem for produktion og distribution af nyheder i bred forstand. I det følgende beskrives overordnet de vigtigste danske producerende nyhedsaktører, rammevilkårene for produktion af nyheder samt den journalistiske fødekæde De vigtigste nyhedsaktører I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af de centrale nyhedsaktører i det danske nyhedslandskab. Overordnet kan de opdeles i trykte medier, radio- og tv, internetbaserede medier og nyhedsbureauer, idet det er væsentligt at skelne mellem produktion og distribution af redaktionelt indhold. 3 I sagen tillagde retten det også betydning, at der ikke i noget væsentligt omfang bestod et direkte konkurrenceforhold mellem parterne i sagen, uanset at de omhandlede hjemmesider hver især var platforme/markedspladser for udbudte faste ejendomme til salg på internettet. 4 I Den redigerende magt. Nyhedsinstitutionens politiske indflydelse (2002) anfører Anker Brink Lund bl.a.: Selvom det i dagens Danmark forekommer misvisende at tale om pressen eller medierne i bestemt form som en formaliseret enhed, kan vi på tværs af de mange enkeltstående og konkurrerende kanaler identificere en ensartet journalistisk redigering af det politiske liv. Fællesmængden udgør nyhedsproduktionen i sociologisk forstand. Herved mener jeg et socialt netværk af relationer, der gennem professionaliserede normer og rolleforventninger regulerer og former formidlingen af nyheder. Anker Brink Lund skitserer i samme den institutionaliserede nyhedsformidling som et offentligt rum uden fysiske grænser, der både redigerer og bliver redigeret af aktører med forskellige interesser, kompetencer og muligheder for at øve politisk indflydelse. 5 Begrebet pressen vil i dette udredningsnotat blive anvendt som ramme for det organisatoriske setup i hvilket nyheder produceres i dansk kontekst. 6 Lund, 2002: s

7 Trykte medier De trykte medier kan opdeles i ugeaviser, lokale dagblade, regionale dagblade, landsdækkende dagblade, fagblade og gratisaviser. Ugeaviser Gratis husstandsomdelte ugeaviser er lokalt forankrede publikationer med redaktionelt indhold, der uddeles gratis til alle husstande i et givet område. En ugeavis udkommer typisk én gang om ugen, enkelte har dog flere udgivelser. Mediet er annoncebærende og fordeles derfor ofte ud fra handelsdistrikter. Lokale dagblade Lokale dagblade er lokalt forankrede publikationer med redaktionelt indhold, der udkommer i et afgrænset geografisk område (lokalt). De lokale dagblade er typisk seks-dages aviser. Eksempler på lokale dagblade er Fredericia Dagblad og Helsingør Dagblad. De lokale dagblade producerer redaktionelt indhold med lokale forhold som primært fokus. Et sådant indhold er væsentligt i det lokale område, men er typisk ikke af national interesse 7. Regionale dagblade Regionale dagblade er regionalt forankrede publikationer med redaktionelt indhold, der udkommer i et afgrænset geografisk område (regionalt). De regionale dagblade producerer selvstændigt redaktionelt indhold typisk en kombination af lokalt indhold på særlige lokalsider målrettet et bestemt område samt fællessider med bredere nyheder. Til forskel fra de lokale dagblade udkommer de regionale dagblade i et større geografisk område. Eksempler på regionale dagblade er JydskeVestkysten og Nordjyske Stiftstidende. Landsdækkende dagblade Landsdækkende dagblade dækker over blade som Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske og Dagbladet Børsen. Desuden omfatter de formiddagsblade som Ekstra Bladet og BT samt mindre landsdækkende dagblade med særlig fokus på bestemte emner såsom Dagbladet Information, Dagbladet Arbejderen og Kristeligt Dagblad. Alle de landsdækkende dagblade satser på at levere original journalistik baseret på egen research, men i lighed med de fleste andre gør de typisk ligeledes brug af nyhedsbureauer, citater og inspiration fra internationale aviser og netmedier mv. Morgenbladene kan købes i hele landet og har typisk primært redaktionel fokus på emner af national karakter. Formiddagsbladene er dog karakteristiske ved at levere indhold med fokus på kendte, underholdning, sport og graver-journalistik (ofte med en afslørende vinkel). De mindre landsdækkende dagblade leverer typisk redaktionelt indhold inden for bestemte emner eller med en bestemt vinkling, men har ligeledes en vigtig rolle i fødekæden. Gratisaviser MetroXpress og 24 Timer er de sidste to tilbageblivende såkaldte trafikaviser. De henvender sig især til pendlere og yngre læsere, der har tid til nyhedsformidling, 7 Lund, 2000: s

8 mens de lader sig transportere. Aviserne taber oplag, primært fordi flere orienterer sig på deres smartphones eller tablets. En tredje gratisavis er ugeavisen Søndagsavisen, som udgives i 23 lokale udgaver og husstandsomdeles hver weekend til 1,2 mio. husstande. Specialmedier Specialmedier omfatter fagblade og magasiner, dvs. uge- og månedsblade, samt specialmedier, herunder kommercielt udgivne blade. Fagblade udgives af interesseorganisationer som eksempelvis Forbrugerrådets Tænk og Ugebrevet A4, og specialiserede magasiner omfatter eksempelvis Mandag Morgen og RÆSON. Disse blade er formidlere og ofte producenter af originalt journalistisk indhold inden for de emneområder, som det pågældende medie behandler Radio og tv For tv gælder, at den primære nyhedsproduktion og formidling sker via den samlede public service programvirksomhed, mens nyhedsproduktionen og formidlingen på radioområdet sker via virksomheden fra såvel public service-udbyderne og et stort antal kommercielle lokal- og regionalradioer med et publicistisk udgangspunkt. Public service-udbydere DR sender nyheder på radio, tv og net, med redaktioner i DR Byen i København og i ni distrikter rundt om i landet. TV2/DANMARK A/S sender landsdækkende nyheder på tv på både sin hovedkanal TV 2 og på TV2 News med redaktioner i Odense og København. Hertil kommer nyheder på TV2.dk. De regionale TV 2-virksomheder sender tv-nyheder med regionalt udgangspunkt på TV2/DANMARK A/S hovedkanal TV 2 og på de regionale TV 2-virksomheders 24 timers regionale kanaler samt nyheder på nettet. Taleradiokanalen Radio 24/Syv har egen nyhedsredaktion med fokus på især nationale og internationale nyheder. Rammer og krav til public serviceudbydernes virksomhed er navnlig fastsat i radio- og tv-lovgivningen og public service-kontrakter mv. Ifølge radio- og fjernsynslovens 10 skal den samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Nyhedsdækningen på den femte FMradiokanal NOVA FM indgår ligeledes i den samlede public service-virksomhed. Kommercielle lokal- og regionalradioer Der findes et stort antal kommercielle publicistiske lokal- og regionalradioer med produktion og formidling af nyheder. Disse har ofte en tilknytning til et lokalt eller regionalt mediehus som eksempelvis ANR i nordjylland, der er ejet af Nordjyske Medier. Den landsbaserede radiostation Pop FM (FM 6) får leveret nyheder af dagbladet BT Internetbaserede medier (netaviser) Opdaterede nyhedssites på mobile platforme og computere. Overordnet kan der skelnes mellem fritstående internetmedier og netaviser tilknyttet de traditionelle nyhedsmedier. 8

9 Netaviser udgives især af nyhedsformidlere, der oprindelig kommer fra andre distributionsformer: dagbladene samt DR, TV2/DANMARK A/S og regionale radio- og tvstationer. Der findes også en række fritstående internetmedier som Altinget og Avisen.dk. Altinget.dk er et politisk nyhedssite, der udelukkende udkommer på nettet med fokus på egenhistorier om dansk politik. Avisen.dk har særlig fokus på arbejdsmarkedsindhold Nyhedsbureauer Nyhedsbureauer driver virksomhed ved at indsamle, bearbejde og videreformidle nyheder til deres kunder (typisk business to business ). Nyhedsbureauerne har en vigtig rolle som distributører af indhold - særligt fællesstof. Det største nyhedsbureau i Danmark er Ritzau, der er ejet af de fleste dagblade og DR i fællesskab med det formål at levere fundamentet for den nationale nyhedsformidling. Ritzau tilbyder journalistisk indhold, informationer og service på alle medieplatforme til udgivere, organisationer, politiske institutioner og virksomheder. De enkelte redaktioner bruger også Ritzau til at udsende egne historier med det formål at få andre medier til at citere dem for at øge udbredelsen af nyheden og markedsføre det enkelte nyhedsmedie gennem sine konkurrenter. I denne aftalebaserede kontekst er medierne således selv herre over, hvilke historier, de gerne vil sætte i omløb. Dagbladenes bureau, der ejes af en gruppe af større og mindre dagblade, leverer især portrætinterviews, featureartikler om samfund og kulturen eller baggrundsartikler. Berlingske Nyhedsbureau leverer nyheds-overvågning til især Berlingskekoncernens egne udgivelser digitalt og på papir, men også til kunder såsom Folketinget og en række ministerier. Udenlandske bureauer som Reuters, DPA og AP leverer udlandsdækning i tekst, lyd og billeder til de danske medier Rammevilkårene for produktion af nyheder Medierne er overordnet set i en gensidig konkurrence om borgernes tid (medieforbrug) og efterspørgsel efter medieplads fra annoncører med henblik på at opnå kontakt med brugerne. Mediernes rammevilkår handler grundlæggende om medieøkonomi dvs. de vilkår under hvilke pressen producere journalistisk indhold. Produktion af nyheder i en dansk kontekst finansieres traditionelt ved annonce- og/eller abonnementsindtægter for kommercielle virksomheder og ved licensfinansiering af public service-medier. Dertil kommer andre indtægter som fx publikations-, distributions-, og trykkerivirksomhed samt statsstøtte i form af distributionsstøtte og indirekte statsstøtte i form af 0-moms mv. Medierne påvirkes af den teknologiske udvikling, den øgede internationalisering og udviklingen i forbrugeradfærden og som følge heraf forskydningerne i annonceomsætningen mediegrupperne imellem, samt mellem nationale og internationale aktø- 9

10 rer 8. Denne påvirkning betyder bl.a. at forretningsmodellerne for trykte dagblade er kommet under pres dels som følge af, at flere fravælger trykte dagblade, med reducerede abonnementsindtægter til følge, dels som følge af, at konkurrencen om annoncekronerne er blevet mere international. Konsekvensen for pressen har været konsolidering og driftstilpasninger. Overordnet fremtræder det mere og mere tydeligt, at der er tale om en strukturel forandring af mediemarkedet, som betyder at branchen befinder sig i en digital mellemtid, hvor de primært annoncefinansierede nyhedsproducenter afprøver modeller for at finansiere deres fremtidige journalistiske produktion, samtidig med, at forbruget af læste nyheder rykker sig fra tryk til online, mobil og tablet. Det betyder bl.a., at de særligt annoncefinansierede nyhedsproducenter befinder sig i en ny konkurrencesituation, da internationale aktører som Google og Facebook nu konkurrerer med nationale indholdsproducenter om de samme annoncekroner. Desuden er der tale om et generelt prisfald på annoncer, idet net- og mobilannoncering ikke genererer annoncepriser på det niveau, der kendetegner trykt medievirksomhed. Basalt set betyder det, at der er gået hul på finansieringsmekanismen i det danske økosystem, da de annoncekroner, der går til internationale virksomheder, ikke længere anvendes til produktion af dansk indhold. Koblet med det faldende oplag og deraf afledte faldende abonnementsindtjening stiller det særligt den trykte del af pressen, men ligeledes kommercielt finansierede nyhedsproducerende fritstående internetmedier, samt radio og tv-kanaler, i en hård konkurrencesituation. Abonnementsfinansiering af tv-kanaler har dog generelt i Danmark skabt et rimeligt marked, som ikke på samme måde som den trykte presse er under pres. De ændrede brugervaner betyder ikke nødvendigvis, at pressen kommer i kontakt med færre borgere samlet set, men nærmere, at de gør det på andre måder og platforme end tidligere. Det udfordrer muligheden for at få finansieret produktionen af nyheder, da der i en dansk kontekst ligesom i en række andre lande ikke har været kutyme for at betale for online indhold. Dele af pressen har desuagtet i den senere tid indført betalingsvægge på nettet. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken betydning indførelsen af betalingsvægge vil få for anvendelsen af nyheder på internettet herunder for andre mediers citering af historier, der er hentet bag betalingsvægge, idet det dog bemærkes, at de fleste trykte dagblade hidtil har været finansieret af en blanding af abonnementsbetaling og annonceindtægter, typisk i et nogenlunde ligeligt forhold Den journalistiske fødekæde Den journalistiske fødekæde kan beskrives som den proces af produktion og videreanvendelse, som sker mellem de forskellige medietyper 9. Der er i 1999 og 2008 gennemført to forskningsundersøgelser af den danske journalistiske fødekæde. Begge undersøgelser, herunder deres hovedkonklusioner, beskrives nedenfor. Resultaterne fra 1999-nyhedsundersøgelsen er medtaget af historiske hen- 8 Lund, Willig og Blach-Ørsten., 2009; Mediestøtteudvalget, Lund, 2000; 2002; Lund og Willig,

11 syn, og 2008-nyhedsundersøgelsens resultater skal behandles med forbehold henset til, at disse er næsten 4½ år gamle nyhedsundersøgelsen Professor Anker Brink Lund giver følgende kortfattede beskrivelse af set-uppet for udveksling af nyheder i forbindelse med udførelse af den første forskningsundersøgelse af den danske nyhedsstrøm, som var baseret på en uges produktion og leverance af nyheder i 1999, og hvor analyserne af den journalistiske fødekæde i særlig grad satte fokus på dagblade, radio og tv 10 : De indsamlede data fra nyhedsugen, 1999, tegner en pyramide med fire hovedtyper af nyhedsudbydere. Dagbladene er hovedleverandør af originale idéer, og det dagbladsejede Ritzaus Bureau (RB) fremstår som den helt centrale gatekeeper. Der lånes og viderebearbejdes på kryds og tværs, men RB og Radioavisen indtager nøglepositionen som det sted, hvor nyheder transformeres og gøres fælles. Hvis et politisk udspil eller en begivenhed ikke omtales der, citeres kun undtagelsesvis af andre medier og får derved ikke noget institutionelt gennemslag. Basalt set beskrives de journalistiske fødekæder som en nyhedsstrøm fra dagbladene og Ritzaus Bureau til regionalt radio og tv for til sidst at ende i landsdækkende radio og tv 11. Konklusionen på 1999-undersøgelsen var derfor ikke overraskende at: Danske nyhedsformidlere lever i dyb gensidig afhængighed. Sker der en svækkelse et sted i fødekæderne, kan det medføre alvorlige skadevirkninger andre steder i mediernes økosystem. Det indsamlede datamateriale fra Projekt Nyhedsuge dokumenterer, at telegrambureauer og dagblade stadig indtager nøglepositioner, selvom mediebrugerne vurderer tv højere, og der knyttes store forventninger til internettet som fremtidens nyhedsleverandør. Den livsvigtige konklusion er, at hverken journalister eller andre meningsdannere lever af www-links og levende billeder alene nyhedsundersøgelsen Afgrænsningen af analyserne af den journalistiske fødekæde til i særlig grad at sætte fokus på dagblade, radio og tv i 1999-undersøgelsen mødte kritik fra andre medieudbydere, især fra fagblade og producenter af gratis ugeaviser. Forskerne bag undersøgelsen supplerede derfor efterfølgende 1999-undersøgelsen med delanalyser (eksempelvis 90 fagblade i 2003). Undersøgelsen af den danske nyhedsstrøm blev gentaget i 2008, idet de supplerende undersøgelser foretaget i de efterfølgende delanalyser blev inkluderet, og der desuden blev sat særlig fokus på nyhedsformidling via web-medier (både de fritstående og de, som er knyttet til traditionelle medieudbydere). Herefter omfattede undersøgelsen følgende mediegrupper: alle de medier, som indgik i 1999-undersøgelsen (plus dertil knyttede webmedia) 10 Lund, 2002: Lund, 1999; 145 ff. 12 Lund, 1999:

12 de 90 fagblade, der i specialundersøgelsen fra 2003 fremstod som originale bidragydere til den journalistiske fødekæde 10 gratis ugeaviser (distriktsblade) og dansksprogede, journalistisk redigerede magasiner, fagblade, ugeaviser og fritstående webmedier, som af medieaktører i de 3 førstnævnte kategorier er blevet citeret som bidragydere til den journalistiske fødekæde. Den korrigerede 1999-undersøgelse (inkl. fagblade) indeholdt ca redaktionelle enheder af publicistisk nyhedskarakter, mens antallet i 2008 var Mængden af nyheder i den journalistiske fødekæde blev i perioden således fordoblet. Samtidig forøgedes genbrug, lån og ran 13 til 64 procent i 2008 fra 42 procent i Tilbage stod i nyheder mod i , hvor indholdet er redaktionelt bearbejdet af mediet (vinkling, idéudvikling eller supplerende kildebrug). Lån, ran, genbrug, listestof og brugergenereret indhold er således ikke indregnet som en del af nedenstående figur, der alene omfatter de nyheder, der har været selvstændigt redaktionelt behandlet. Fordelingen af det selvstændigt bearbejdede redaktionelle indhold inden for de respektive mediegrupper følger af figuren (produktionspyramide): Nyhedsproducenter Kilde: Lund, Willig og Blach Ørsten, 2009: 9 13 Udtrykket ran anvendes i nyhedsundersøgelsen, Lund, Willig og Blach-Ørsten, Lund, Willig og Blach-Ørsten,

13 Antallet af aktører i de enkelte fire kategorier af nyhedsudbydere i figuren fremgår ikke af nyhedsundersøgelsen. Forskerne bag undersøgelsen har i februar 2013 udarbejdet et notat til Kulturministeriet med angivelse af antallet af redaktioner, der producerer originalnyheder, i de fire kategorier. Notatet kan ses i bilag 1. Figuren kan ses som fødekædens produktionsled, hvor de forskellige mediegrupper føder indhold ind i den journalistiske nyhedsstrøm. Det skal i den forbindelse præciseres, at undersøgelsens resultater ikke er udtryk for nyhedsaktørernes prioritering af egenproducerede nyheder, idet undersøgelsen alene kortlægger den samlede nyhedsproduktion uden at korrigere for antallet af aktører i de enkelte kategorier. Endvidere er der tale om en kortlægning af alle nyheder uanset de enkelte nyheders samfundsmæssige betydning. Undersøgelsen skelner således ikke mellem f.eks. notitser og nyhedsindslag/artikler, som sætter dagsorden for den brede offentlige debat. Dagbladene (inkl. deres websites) var i 2008 fortsat de primære producenter af selvstændigt redaktionelt indhold med 71 % af den samlede originalproduktion, dog med et fald på 11 procentpoint fra 82 % i Radio og tv var de næststørste producenter med 12 % i 2008 en stigning på 4 procentpoint fra 8 % i Nyhedsbureauer og fritstående web-media var de tredjestørste grupper med 10 % i 2008 en stigning fra 5 % i Fagblade og magasiner stod for 7 % af produktionen i 2008 en stigning på 2 procentpoint fra 5 % i Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af den udviklingstendens, som kunne konstateres i perioden , samt i lyset af radio- og tv-mediernes oprustning i perioden siden Det bemærkes, at dagbladenes andel af nyhedsproduktionen i 2008 på 71% ikke er ensbetydende med, at dagbladene står bag 71% af nyhederne, som bringes i f.eks. radio og på tv. Dagbladenes fald i perioden skyldes ikke mindre produktion, men at de andre mediegrupper har øget deres produktion af selvstændigt stof. Radio og tv med public service udbyderne (DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder) som de primære producenter står for en pæn stigning af den selvstændige produktion i perioden. Nyhedsbureauerne understøtter i stigende grad produktionen af fællesstof, som andre medier kan få glæde af, dels fordi de enkelte udbydere havde øget produktiviteten, dels fordi nye udbydere var kommet til 15. Den journalistiske produktion er således i perioden øget med 46 % vurderet med udgangspunkt i journalistik, der har været bearbejdet selvstændigt, og 134 % hvis genbrug, lån og ran inkluderes. Nyhedsstrømmen er således øget massivt i perioden ikke alene med mere selvstændigt bearbejdet materiale, men ligeledes i form af distribution (lån, ran, genbrug) af eksisterende stof DR's anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene mv. på DR's internetsted og andre mediers brug af DR's nyheder 15 Lund, Willig og Blach-Ørsten: Lund & Willig:

14 I det følgende redegøres indledningsvist overordnet for det generelle billede af produktion og distribution af nyheder på de danske netmedier. Herudover redegøres for DR s public service-forpligtelser på nyhedsområdet samt for de private mediers vedtægtsmæssige forpligtelser. Desuden redegøres med udgangspunkt i foreliggende oplysninger for DR s produktion og anvendelse af nyheder på nettet mv. samt for andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede indhold. Der er i den forbindelse medtaget afsnit om den redaktionelle praksis for DR s internetsted DR.dk, herunder DR s regionale sider, Det har ikke været muligt inden for rammerne af udredningsnotatet at beskrive den redaktionelle praksis på dagbladenes netredaktioner eller andre mediers netredaktioner henset til, at der er tale om en meget heterogen praksis for, hvordan arbejdstilrettelæggelsen er. Endelig redegøres for mulighederne for med udgangspunkt i nyt talmateriale fra 2012 at gennemføre en forskningsbaseret undersøgelse vedr. størrelsesordenen af DR s egenproducerede nyheder på DR s internetsted set i forhold til andres nyheder og andre mediers brug af DR s egenproducerede nyheder Nyheder på danske netmedier generelt Som led i 2008-nyhedsundersøgelsen blev der foretaget en analyse af netnyhederne på en række større danske netmedier: tv2.dk, ekstrabladet.dk, jp.dk, Politiken.dk, Berlingske.dk, dr.dk/nyheder samt Nordjyske.dk. 17 Analysen 18 viste, at: Ritzau regerer og dominerer sammen med de udenlandske bureauer. For det andet stammer en stor del af stoffet på de danske netmedier fra andre medier og netmedier citerer hinanden, danske og internationale nichesites på kryds og tværs. Og for det tredje fungerer nettet oftest som distributionskanal for mediehusets stof fra andre platforme. Analysen viste endvidere, at bureaustoffet fylder forskelligt på netaviserne, idet nogle netaviser er mere afhængige af Ritzau end andre. Der var også tale om, at netmedierne citerer andre i forskellig grad. Listen af citerede medier var lang og omfattede såvel udenlandske som nationale medier 19. Jannie Møller Hartley opridser to modeller for organiseringen af den journalistiske produktion af nyheder til nettet: (1) Den tværmediale integrerede mediehusmodel 17 Indholdsanalysen foregik ved analyse af hovedsites med henblik på at sikre det bedste sammenligningsgrundlag. Undersites, herunder DR s regionale sites, er således ikke inkluderet, jf. afsnit om metoden bag analysen. 18 Hartley, 2009: s I Hartley 2009: s anføres: Listen af citerede medier er lang. Amerikanske og britiske medier, såsom BBC, CNN optræder ofte, The Guardian, The Times lidt mindre, og så optræder et væld af netmedier fra hele verden en enkelt eller et par gange hos de forskellige medier. Dette gælder alt fra Sydney Morning Herald, Bild, Aftonbladet.se, VG NETT, og da sagen om østrigeren Fritzl rullede og dommen faldt, måtte de fleste af de danske netaviser under lup her ty til østrigske medier for at skrive nyhederne. Men netavisjournalisterne citerer i lige så høj grad deres nationale kollegaer. Ud over at netjournalisterne formentlig holder øje med konkurrenterne, skal årsagen igen findes i Ritzaus citattjeneste. Hertil sender medierne således deres bedste bud på historier, som kunne interessere andre medier, og hver netavis kan dermed samlet være med til at sætte den daglige nyhedsdagsorden 14

15 (2) Den flermediale mediehusmodel. Den tværmediale model har fokus på deling af indhold på tværs af platforme i mediehuset, mens den flermediale model har fokus på, at deling og distribution af stof fra mediehuset selv og andre medier sker i mindre grad. Fokus for den tværmediale model lader til at være distribution, mens primær fokus for den flermediale model er produktion. Imellem de to modeller findes en form for hybrid repræsenteret af medier, som både har en selvstændig netjournalistisk produktion og bruger nettet som distributionskanal for nyheder og indslag fra de andre platforme i mediehuset. Hartley argumenterer for, at netmediet i de integrerede mediehuse mere fremtræder som distributionskanal for stof fra andre platforme end en platform med egen journalistisk produktion, mens de integrerede flermediale mediehuse bruger mindre tid på at skanne, reproducere og følge op på konkurrenternes netmedier. Hartley s undersøgelse indikerer, at de af mediehusene anvendte strategier og organisationsmåde samt den netjournalistiske praksis, har indflydelse på det redaktionelle indhold på netaviserne 20. Hartley opstiller følgende figur for de forskellige grader af egenproduktion for de analyserede netmedier: Forskellige grader af egenproduktion Kilde: Hartley, 2009: 160 Vurderes dr.dk efter ovenstående skala, repræsenter dr.dk i lighed med Jyllands- Postens website jp.dk en kombination mellem selvstændig journalistisk egenproduktion til web og distribution. Dr.dk kombinerer således egenproduktion med distribution af indhold fra DR s øvrige platforme, nyhedsbureauer eller citathistorier fra andre medier. Med udgangspunkt i efterfølgende tal fra en gentagelse af den kvantitative indholdsanalyse af de syv analyserede netmedier i 2010, jf. nedenfor i afsnit 3.4.3, bevæger DR sig længere mod venstre på skalaen i retning af selvstændig netjournalistisk produktion. Jannie Møller Hartley konkluderer i forbindelse med ovennævnte 2010-tal i forhold til den interne deling af nyhedsstof i de i 2008 analyserede netmedier, bl.a., at net- 20 Hartley 2009: s

16 medierne i stigende grad er blevet selvproducerende, og at de dermed har reduceret deres distribuerende status i nyhedsrummet 21. Nordjyske.dk s indhold stammede fra originalplatformen i 2008 med ca. 50% og i 2010 med 27%. JP.dk havde i %, der bestod af stof fra originalplatformen, mens delestoffet med moderavisen i 2010 fyldte 3%. Berlingskes netstof var i 2008-ugen 33% direkte distribution fra avisen, mens det i 2010 var 10%. DR.dk s indhold stammede fra andre platforme i 12% i 2008 og 5% i Pol.dk og Tv2.dk havde med ca. 5 % og 1% originalplatformshistorier færrest nyheder fra andre platforme i 2008, men dette tal er for begge netmedier steget til 6% på Tv2.dk og 15% på Pol.dk. I forhold til netredaktionernes egenproduktion på de fem analyserede medier konkluderer Jannie Møller Hartley, at i 2010 er antallet af egenproducerede historier steget for alle medier undtagen Pol.dk, som grundet en stigning i stof fra telegrambureauerne og fra avisen producerer 37% af sine nyheder med nettet for øje DR s public service-forpligtelser på nyhedsområdet Det er i radio- og fjernsynslovens 10 bl.a. fastsat, at Den samlede public servicevirksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lignende sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. DR s nærmere public service-forpligtelser herunder på nyhedsområdet er fastsat i DR s gældende public service-kontrakt for perioden I kontrakten indgår, at formålet med DR s public service-virksomhed bl.a. er at sikre befolkningen adgang til væsentlig og uafhængig samfundsinformation samt væsentlig debat. Kontrakten indeholder følgende generelle forpligtelse om public service på internettet mv.: DR skal tilbyde public service indhold på teknologineutralt grundlag og understøtte danskernes brug af internettet. Således skal DR på nettet tilbyde indhold, som bidrager til DR s public service-formål, og som er redaktionelt begrundet, på lige fod med indhold på øvrige platforme. DR s internetsted skal bl.a. indeholde programrelateret information, selvstændige nyheder, relevant indhold til børn og unge, muligheder for brugerinteraktion og oplysninger om DR samt produktioner med lyd, billede og tekst. DR s internetsted er inddelt i en række hovedområder med undersider og kan bl.a. indeholde tjenester såsom on demand, simul-/webcast af radio og tv-programmer mv. Med udgangspunkt i DR s internetsted kan DR bl.a. understøtte mobil brug af DR s indhold, jf. også kontraktens afsnit 10 om tilgængeliggørelse af public serviceindhold. I forhold til nyheder indeholder kontrakten følgende specifikke forpligtelser: DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, internet og øvrige relevante platforme, der er tilpasset forskellige målgrupper for at sikre den bedste udbredelse af nyheder til be- 21 Hartley, 2012: s

17 folkningen. DR skal sende minimum 560 timers nyhedsudsendelser årligt i tv mellem kl. 17 og kl. 24. Der skal i dette tidsrum være mindst en hovednyhedsudsendelse. DR skal sende minimum 4425 timers nyheder årligt på radio. DR s nyhedsudsendelser skal have fokus på kvalitet og væsentlighed og DR skal styrke formidlingen af internationale perspektiver, europæiske perspektiver, herunder i relation til EU, samt nyheder fra hele landet. DR s nyhedsudsendelser skal tage særligt hensyn til alsidighed og upartiskhed, herunder særligt i forbindelse med valgdækningen, som skal være fair. Baseret på DR s løbende nyhedsproduktion skal DR tilbyde opdaterede og relevante daglige nyheder med udgangspunkt i det danske nyhedsbillede på de fire mest anvendte sprog blandt herboende indvandrere og flygtninge. På tidspunktet for denne kontrakts indgåelse er disse sprog engelsk, arabisk, tyrkisk og somali De private mediers vedtægtsmæssige forpligtelser De private medier agerer inden for rammerne af formålsbestemmelser i deres vedtægter. Som eksempler er i bilag 2 angivet de formål, som Nordjyske Medier, Berlingske og Altinget.dk har som grundlag for deres virksomhed. Af formålsbestemmelserne for de tre medier fremgår bl.a. følgende: Nordjyske Medier Selskabets hovedformål er at drive nordjyske trykte, elektroniske og digitale medier, der uafhængigt af såvel politiske partier som personer og organisationer skal varetage samfundets og specielt Nordjyllands tarv. De nordjyske medier skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål. De nordjyske medier skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen.. Berlingske Gennem to hundrede år har Det Berlingske Hus udgivet blade, som skulle kunne finde plads i danske hjem, bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål. Forudsætning for pressens virksomhed i offentlighedens tjeneste er den for demokratiske stats- og folkesamfund gældende ytringsfrihed, og de Berlingske Blades ledelse vil med alle til rådighed stående midler søge at værne denne mod angreb, fra hvilken side de måtte komme. Altinget.dk 17

18 Altinget.dk har til formål at øge læsernes politiske informationsniveau, så de bedre bliver i stand til at varetage deres professionelle eller personlige, politiske interesser.altinget.dk følger ved hjælp af kritisk, uvildig journalistik udviklingen i det danske demokrati og politiske system. Vi er dermed en af demokratiets driftssikre vandbærere. Altinget.dk vægter historier med substans, der kan få konsekvenser, over historier med sensation og identifikation DR s produktion og anvendelse af nyheder på nettet mv. DR s nyhedsdækning fordeler sig på tv, radio og nye medier, herunder DR s internetsted DR.dk. DR.dk er inddelt i en række hovedområder med undersider. Således består DR.dk af en forside samt en række undersider, herunder de regionale sider. DR har oplyst, at det er en målsætning for DR s nyhedsformidling generelt at fokusere på udvalgte og klart prioriterede nyheder, hvor målet er at sætte og afspejle dagens dagsorden og sætte de væsentligste nyheder i perspektiv. DR ser det således som en del af sin opgave at prioritere i nyhedsstrømmen og fortælle danskerne om de vigtigste historier. I bilag 3 er anført nøgletal om DR s markedsposition inden for digitale nyhedssites Redaktionel praksis DR.dk 22 I DR Nyheder styres produktionen af nyheder til DR.dk, de mobile platforme og tekst-tv af en særlig net-redaktion, der også har folk placeret på den tværmedielle indlands-nyhedsredaktion samt fagredaktionerne Politik, Udland og Erhverv & Økonomi. Redaktionen har kontakt til de netjournalister, som producerer nyheder på andre redaktioner i DR (fx Kultur, Videnskab, Sundhed og DRs distrikter). DR Nyheders net-produktion publiceres primært under hovedadressen: DR.dk/nyheder. Overordnet set kan net-redaktionens arbejde på dagen ifølge DR inddeles i to kategorier: 1) Dagens store historier og 2) håndteringen af det fælles danske nyhedsbillede. Dagens store historier er enten DR s egne historier eller store fælles begivenheder i ind- og udland. Praksis er, at de fleste af redaktionens kræfter sættes ind på disse historier for at producere DR s egne artikler og vinkler. For så vidt angår links fra DR.dk til artikler på andre nyhedssider er det DR s praksis at anvende dybe links til den pågældende artikel hos kilden i forbindelse med citathistorier. DR har oplyst, at citathistorier typisk er de historier, som medierne selv sender til Ritzau, hvor vilkårene er, at de kan publiceres af andre i den længde og form, de er leveret til Ritzau i, men det forekommer også i enkelte tilfælde ved historier, som DR selv citerer inden for citatreglernes rammer. DR har aftaler med eks- 22 Dette afsnit er baseret på oplysninger afgivet af DR. 18

19 terne kilder/firmaer, som netredaktionen helt eller delvist kan anvende i forbindelse med produktionen af alt fra store egensatsninger og ned til mindre fælleshistorier Redaktionel praksis og samspillet med øvrige lokale medier DRs regionale sider 23 DR har ni distrikter, hvor der bl.a. produceres regionale nyheder til DR P4, Radioavisen, TV-Avisen og de regionale sider på DR.dk/p4. Alle distrikternes redaktioner arbejder tværmedielt, og historier udkommer på den platform, der egner sig bedst. Det primære fokus er at servicere de regionale platforme, men distrikternes redaktioner leverer også nyheder til de landsdækkende nyhedsudsendelser som Radioavisen og TV-Avisen. De fleste nyheder bliver desuden lagt på DR.dk/P4, og regionale nyheder med landsdækkende interesse bliver endvidere typisk lagt på DR.dk/nyheder. DR har oplyst, at DRs overordnede strategiske fokus på at producere færre men mere gennemarbejdede nyheder også gælder på de regionale hjemmesider, hvor der er et aktuelt fokus på at gå fra at producere mange artikler, der læses af få, til at producere færre artikler, der læses af mange. For så vidt angår samspillet med de øvrige lokale medier har DR oplyst, at artikler fra f.eks. regionale og landsdækkede dagblade indgår i den redaktionelle proces og journalistiske prioritering på lige fod med øvrige historier, og at der ud fra en redaktionel vurdering tages stilling til, om og hvordan historier fra andre medier citeres. Der er som en forsøgsordning taget initiativ til at begrænse omfanget af rene citathistorier væsentligt. Endvidere etableres ifølge DR hyppigt temasamarbejder mellem DR s distrikter og andre lokale nyhedsmedier. DR-distrikternes hjemmesider på DR.dk/P4 har under rubrikken Andre skriver indlejret andre lokale mediers nyhedsfeed. Rubrikken giver dermed en oversigt over artikler i andre lokale medier. Der henvises til bilag 4 for en oversigt over de enkelte distrikters nyhedsfeeds DR's egenproducerede nyheder på DR's internetsted i forhold til andres nyheder Som ovenfor nævnt i afsnit 3.1. blev der som led i 2008-nyhedsundersøgelsen foretaget en analyse af netnyhederne på følgende syv danske netmedier: tv2.dk, ekstrabladet.dk, jp.dk, Politiken.dk, Berlingske.dk, dr.dk/nyheder samt Nordjyske.dk. Indholdet på disse netmedier blev således over en uge analyseret i november Den kvantitative indholdsanalyse blev gentaget i 2010 i forbindelse med adjunkt v/roskilde Universitet, Ph.d. Jannie Møller Hartleys ph.d. afhandling Radikalisering af kampzonen: en analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum, som blev indleveret ved Roskilde Universitet i maj Afhandlingen er omskrevet i Jannie Møller Hartley s bog Nyheder på internettet fra Dette afsnit er baseret på oplysninger afgivet af DR. 19

20 Hovedresultaterne fra denne analyse vil blive gennemgået nedenfor. Først præsenteres kort metoden bag analyserne og dernæst de data, som analyserne er resulteret i. Metoden bag analyserne Metodisk er data baseret på indholdsanalyser foretaget i henholdsvis 2008 og 2010 på en række netmedier i uge 46. Indholdsanalysen blev i 2008 udført som led i nyhedsugeundersøgelsen. Undersøgelsen blev gentaget i 2010, ligeledes i uge De udvalgte netmedier var som oven for nævnt: jp.dk, Berlingske.dk, Pol.dk, eb.dk, Tv2.dk, dr.dk/nyheder og som repræsentant for et geografiske afgrænset netmedie blev Nordjyske.dk udvalgt. Indholdsanalysen foregik ved analyse af hovedsites med henblik på at sikre det bedste sammenligningsgrundlag. Undersites er således ikke inkluderet, da det bl.a. for DR ville betyde en høj andel af indhold, som ikke er nyheder. Det betyder samtidig, at DR s regionale sites ikke indgår i data, udover i det omfang, nyheder fra disse sites blev viderebragt på forsiden. I det omfang nyhedshistorier fra de regionale sites indgår, blev de kodet som intern citat, da de ikke blev produceret af dr.dk redaktionen, men andetsteds. Nyhedsudbuddet på de respektive sites blev kodet bl.a. efter kategorierne: egenproduktion (herunder rutine journalistik), intern citat, ekstern citat og telegram 25. Kategorierne kan beskrives som følger: Egenproduktion: de selvstændig journalistisk bearbejdede historier, som netmediet har produceret til online distribution på eget site. Intern citat: Intern deling af nyhedsstof, dvs. indhold distribueret fra et mediehus andre platforme, eksempelvis tv. Citathistorier: historier, der typisk er fra et konkurrerende medie, og som udstyres med en byline med navnet på den journalist, der har produceret nyheden (citerede medier kan være såvel nationale som internationale). Telegramstof: indhold viderebragt fra bureauer (Ritzau mv.). Resultat af analyserne Nedenfor gengives tabel med angivelser af de analyserede syv netmediers - inklusive dr.dk/nyheders - andele af forskellige typer af nyhedshistorier i henholdsvis 2008 og 2010, idet undersites herunder DR s regionale sites 26 som ovenfor anført ikke indgår i analyserne: 24 Hartley 2011: s Hartley 2011; Hartley 2012: De regionale sites indgår således kun i det omfang, at nyheder derfra viderebringes til dr.dk forsiden i så fald er de kodet som internt citat. 20

21 Kilde: Jannie Møller Hartley, Radikalisering af kampzonen 2011 (undersøgelsen 2010) og Hvor kommer nyhederne fra (Hartley i Brink Lund, Willig og Ørsten 2009 (undersøgelsen 2008). Kategorierne egenproduktion 27 forstået som originalt journalistisk stof til nettet og intern citat forstået som nyhedsstof, der formidles videre fra andre platforme i eget mediehus, - er udtryk for historier, hvor mediet selvstændigt har foretaget en redaktionel bearbejdning, jf. metodebeskrivelsen ovenfor. Ekstern citat er historier, hvor der er sket lån/ran fra andre medier, og der primært har været tale om en let redaktionel bearbejdning, mens telegrammer kan anses som fællesstof, som ikke oprinder fra det pågældende medie selv med et bureau som kilde. For så vidt angår netredaktionernes egenproduktion konkluderer Hartley 28, at Pol.dk har med med 51 procent i 2008 klart den største del af historier, som er netredaktionens egne, når rutinestoffet inkluderes. I 2010 er antallet af egenproducerede historier steget for alle medier undtagen Pol.dk, som grundet en stigning i stof fra telegrambureauerne og fra avisen producerer 37 procent af sine nyheder med nettet for øje. Samlet set indikerer analysen, at netmedierne er blevet mere autonome og selvstændige relationelt i nyhedsrummet. Endvidere bringer de relationelt 27 Rutinestof er indregnet i kategorien egenproduktion. Rutinestof karakteriseres af forskerne som følger: Selvstændige historier, der ikke får helt så meget plads, men dog stadig fremstår som produceret af mediet selv. Eller historier, der får god plads, men må formodes at være fællesstof (f.eks. referater fra pressemøder, af finanslovsforhandlinger el. lign. 28 Hartley 2012: s

22 mindre stof fra deres moderplatforme, e.i. er mindre distribuerende, med undtagelse af Tv2.dk. De har godt nok øget egenproduktionen, men de bringer også mere stof fra resten af TV 2, end de gjorde i 2008., jf. også ovenfor afsnit 3.1. Den øgede egenproduktion på eksempelvis dr.dk er sket ved tilsvarende omfangsmæssig daglig nyhedsproduktion, således at anvendelse af eksternt producerede nyheder (omfattende kategorierne ekstern citat og telegram, jf. nærmere tabellen nedenfor) er reduceret i perioden fra 2008 til I relation til telegramstoffet konkluderer Hartley 29, bl.a., at analysen viser, at telegramstoffet fylder forskelligt på netaviserne, nogle netaviser er mere afhængige af Ritzau end andre. Dette kan ses som et resultat af, at nogle netmedier med mere selvstændig produktion af nyheder er mere voksne end andre. Endvidere konkluderer Hartley bl.a., at Berlingske.dk og Tv2.dk har ligesom i 2008 den største andel af telegramhistorier, men i 2010 er andelen steget til 66 procent. Størstedelen af stoffet er på mange af netmedierne distribueret stof fra telegrambureauer, hvilket angiver en stigende autonom position relationelt til de eksisterende platforme, men en mindre autonom position, hvad angår den selvstændige produktion samlet set. I forhold til udviklingen i tallene for de analyserede netmediers brug af citathistorier konkluderer Hartley 30, at I 2010 citerer Tv2.dk i 17 procent og de har dermed mere end halveret deres citathistorier fra andre medier. Berlingske.dk citerer i fire procent, mens eb.dk og dr.dk ligger på næsten samme niveau som i 2008 med henholdsvis 25 og 23 procent citathistorier. Jp.dk har tredoblet citathistorierne fra 10 procent til 30 procent, Nordjyske.dk har stadig omkring 1 procent 31, mens Pol.dk har reduceret mængden af citathistorier fra 11 til 8 procent. Hartley konkluderer endvidere, at listen af citerede medier er lang, og at denne omfatter såvel udenlandske og nationale medier 32. Der henvises til afsnit 3.1. og note 19. Andelen af DR s egenproducerede nyheder på dr.dk udgøres 1) dels af netredaktionens egne producerede historier, 2) dels nyhedshistorier fra andre platforme i DR. Egenproduktionen udgøres således af den samlede sats for egenproduktion til web og intern citat. Det skyldes, at artikler, der er interne citater ligeledes oprinder fra DR, og de kan derfor indregnes i den samlede interne produktion, som DR har på DR s website. DR har således på sit website selvstændig journalistisk bearbejdning svarende til 25 % af historierne i 2008 og 40 % i Heraf udgør egenproduktionen til web henholdsvis 14 % i 2008 og 35% i Ekstern citat udgøres af 26 % i 2008 og 23 % i 2010, mens telegramstof udgør henholdsvis 49 % i 2008 og 37 % i Tabellen viser, at DR i 2010 kun overgås af Politikens website, hvad angår egenproducerede historier til nettet, mens det ligeledes fremgår, at alle sites undtagen Politikens har øget andelen af egenproduceret indhold fra 2008 til Således har DR en høj andel egenproduceret indhold bearbejdet netop til dr.dk. 29 Hartley 2012: s Hartley 2012: s I tabellen ovenfor på s. 21 er dog anført, at nordjyske.dk i 2010 har 2 procent eksterne citathistorier. 32 Hartley 2012: s

23 Fordeling mellem intern og ekstern redaktionelt bearbejdet indhold på de syv netmedier, hvor intern indhold udgøres af kategorierne egenproduktion og intern citat (dvs. den samlede produktion fra mediet selv, der distribueres online) og ekstern indhold udgøres af kategorierne ekstern citat og telegram, kan herefter opgøres som følger: Netmedier DR (dr.dk) Intern Ekstern Intern Berlingske (berlingske.dk) Ekstern Politiken (pol.dk) Intern Ekstern Ekstrabladet (eb.dk) Intern Ekstern Nordjyske (nordjyske.dk) Intern Ekstern Jyllandsposten (jp.dk) Intern Ekstern TV 2/Danmark (tv2.dk) Intern Ekstern Kilde: Jannie Møller Hartley, Radikalisering af kampzonen 2011 (undersøgelsen 2010) og Hvor kommer nyhederne fra (Hartley i Brink Lund, Willig og Ørsten 2009 (undersøgelsen 2008). Bearbejdning af tabel ovenfor Andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede nyheder Der foreligger ikke tilgængeligt talmateriale om størrelsesordenen mv. af andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede nyheder, jf. dog afsnit 3.6 nedenfor, hvor der redegøres for mulighederne for at foretage en forskningsbaseret undersøgelse af bl.a. dette. Imidlertid indgår der i 2008-nyhedsundersøgelsen 33 følgende Top-20 -liste over de mest citerede enkeltmedier (med tilknyttede web-redaktioner), hvor placeringen i 1999 er angivet i parentes: 1. Ritzau (1) 2. Morgenavisen Jyllands-Posten (4) 3. Berlingske Tidende (2) 4. Politiken (3) 5. Ekstra Bladet (6) 6. DR/Nyheder (10+16) TV 2/Nyhederne (11) 33 Lund, Willig og Blach-Ørsten, 2009: s Undersøgelsen fra 1999 opdelte radioavisen og tv-avisen, da nyhedsformidlingen på pågældende tidspunkt var opdelt inden for DR. I 2008-undersøgelsen er de opgjort samlet. 23

24 8. Børsen (8) 9. B.T. (9) 10. Nordjyske Medier (13) 11. Jydske Vestkysten (7) 12. Newspaq (ny) 13. Fyens Stiftstidende (12) 14. Ugebrevet A4 (ny) 15. 3F (ny) 16. Kristeligt Dagblad (28) 17. Århus Stiftstidende (14) 18. Helsingør Dagblad (33) 19. DR/Nordjylland (47) 20. Dagbladenes Bureau (15) Listen må læses med det forbehold, at den afspejler de mest citerede enkeltmedier i en enkelt nyhedsuge i 2008, hvor tilfældige lokale begivenheder, solohistorier mv. kan have skabt særlig opmærksomhed om et enkelt medie både i 1999 og Om listen konkluderes i 2008-nyhedsundersøgelsen først og fremmest, at mange af hovedleverandørerne af ideer og kilder fra 1999 går igen i 2008-undersøgelsen. Dog er DR/Nyheder og TV 2/Nyhederne avanceret. Førstnævnte især på grund af den trimediale satsning på selvstændig udvikling af egenhistorier. Sidstnævnte primært som følge af døgn-udbud på TV 2/News. For så vidt angår andre net-mediers anvendelse af DRs indhold på DR.dk har DR oplyst, at DR tillader links til DR.dk, så længe dette gøres i overensstemmelse med god skik. Herudover har DR fastsat en række retningslinjer for links til DR.dk. Disse retningslinjer kan ses i bilag 5. Danske Dagblades Forening har desuden i 2002 til brug for dagbladene udformet standardregler for links, som er meget anvendte af dagbladene. Disse standardregler kan ses i bilag Forskningsbaseret undersøgelse (2012-tal) Som det fremgår ovenfor i afsnit 3.5 foreligger der ikke tilgængeligt talmateriale om størrelsesordenen mv. af andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede nyheder. Der er imidlertid i uge 46 i 2012 foretaget en indsamling af nyhedsbilledet af Center for Nyhedsforskning og Center for Magt, Medier og Kommunikation ved Roskilde Universitet med henblik på at lave forskellige casestudier af mediemagt. Der er ikke planlagt analyser af originalitet eller fødekæder i forhold til de nye indsamlede data, men Center for Nyhedsforskning, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet, ved lektor ph.d. Ida Willig og lektor ph.d. Mark Blach-Ørsten har over for Kulturministeriet oplyst, at de indsamlede data vil kunne danne basis for gennemførelsen af en forskningsbaseret undersøgelse af andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede nyheder. Med udgangspunkt i samme data vil en undersøgelse også kunne levere nye opdaterede 2012-tal for andelen af DR s egenproducerede nyheder på DR s internetsted i forhold til andres nyhe- 24

25 der, jf. ovenfor i afsnit 3.4.3, hvor der med udgangspunkt i foreliggende 2010-tal er redegjort for dette. Ida Willig og Mark Blach-Ørsten har nærmere oplyst, at den forskningsbaserede undersøgelse i givet fald vil tage udgangspunkt i de indsamlede data samt supplering af data (især de regionale medier) 35 og en efterkodning. Fokus i undersøgelsen ville være på originalitet og fødekæder på nettet, men ikke andre platforme. Desuden ville undersøgelsen tage udgangspunkt i en operationalisering af begrebet egenproducerede nyheder, idet forskerne finder det hensigtsmæssigt med både en kvantitativ og en kvalitativ delanalyse. Resultatet fra en sådan forskningsbaseret undersøgelse vil i givet fald formentlig kunne foreligge i sommeren Omkostningerne ved undersøgelsen vil være i størrelsesordenen ,- kr. inkl. 10% overhead. 35 Bl.a. på grundlag af Infomedias arkiv. 25

26 26

27 BILAG 1: Notat vedrørende originale nyhedsproducenter i 1999 og 2008 ABL & RB/februar 2013 Dette notat er udarbejdet for at give et billede af, hvor mange nyhedsproducenter der indgår i tallene bag figur 1, som præsenteres på side 9 i Hvor kommer nyhederne fra? af Lund, Willig & Ørsten, Forlaget Ajour Figur 1 viser, hvor store bidrag, forskellige typer af nyhedsproducenter yder til den journalistiske fødekæde i hhv og Målet baseres på identificerbar produktion af redaktionelle enheder, der kan betegnes som journalistisk bearbejdet nyhedsformidling (Lund, Willig & Ørsten 2009: 10). Som det fremgår af figurteksten, er tallene for 2008 inklusiv produktion til web knyttet til de fire forskellige typer af redaktioner. N-værdien i figuren er redaktionelle enheder, som det enkelte medie har bearbejdet gennem vinkling, idéudvikling eller supplerende kildebrug (op.cit. p. 9). Figuren er ikke udtryk for, hvor meget hvilke medietyper citere, låner eller raner fra hinanden, men alene for, hvor meget de hver især producere på en typisk uge. Alternativt kan produktionen opgøres på redaktioner, der producerer originalnyheder. I så fald bliver den samlede n-værdi 126 i det første punktnedslag og 144 i det andet: Tv og radio Andel i den originale nyhedsproduktion 1999 (8 %) og 2008 (12 %) Antal redaktioner 1999 (22) og 2008 (23) Bemærk, at det ikke er alle tv- og radiokanaler, der indgår i datamaterialet bag figur 1 kun de redaktioner, der producerer originale nyheds- og aktualitetsprogrammer. Nyhedsbureauer og fritstående web-medier Andel i den originale nyhedsproduktion 1999 (5%) og 2008 (10%) Antal redaktioner 1999 (2) og 2008 (14) Fagblade og magasiner Andel i den originale nyhedsproduktion 2003 (5%) og 2008 (7%) Antal redaktioner 2003 (69) og 2008 (72) Denne medietype indgik ikke i 1999-undersøglsener, men blev analyseret på grundlag af en stikprøve i 2003 (se om udvælgelsen i: Anker Brink Lund: Fagpressen i den journalistiske fødekæde: Dansk Fagpresse, 2005:5). På dette grundlag blev der foretaget et forsigtigt skøn for hele populationen, der i 2008 er suppleret med andre magasiner, der er nyhedsproducerende. 27

28 Dagblade Andel i den originale nyhedsproduktion 1999 (82%) og 2008 (71 %) Antal redaktioner 1999 (33) og 2008 (35) Nyhedsproducenter r udenfor opgørelsen Bemærk at en nogle medier slet ikke indgår i opgørelsen, der er gengivet i figur 1 (Lund, Willig & Ørsten 2009: 9), fordi de ikke producerer originale nyheder på dansk og/eller stort set ikke citeres af andre nyhedsmedier og således ikke indgår som identificerbare dele af den journalistiske fødekæde. For flere detaljer se: Lund, Anker Brink (red): Først med det sidste. En nyhedsuge i Danmark. Ajour, Lund, Anker Brink: Den redigerende magt. Nyhedsinstitutionen politiske indflydelse. Aarhus Universitetsforlag, Lund, Anker Brink: Fagpressen i den journalistiske fødekæde. Dansk Fagpresse, Lund, Anker Brink m.fl.: Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte, Rambøll Management Consulting. Lund, Anker Brink, Ida Willig & Mark Blach-Ørsten (red): Hvor kommer nyhederne fra? Ajour,

29 BILAG 2: EKSEMPLER PÅ FORMÅL FOR PRIVATE MEDIER 36 Formålsparagraf for NORDJYSKE Medier A/S Selskabets hovedformål er at drive nordjyske trykte, elektroniske og digitale medier, der uafhængigt af såvel politiske partier som personer og organisationer skal varetage samfundets og specielt Nordjyllands tarv. De nordjyske medier skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål. De nordjyske medier skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen. Chefredaktionen har frihed til selvstændigt at vurdere hver enkelt sag og til at disponere i overensstemmelse med denne vurdering. Den har pligt til at afvise pression mod redaktionen såvel udefra som indefra. Medierne skal redigeres afbalanceret og i demokratisk ånd. Chefredaktionen leder og fordeler det redaktionelle arbejde og drager omsorg for, at de nordjyske medier er kritisk konstruktive i deres holdninger, herunder i holdningerne til samfundets styrende organer såvel på landsplan som lokalt, og at medierne værner såvel om samfundets fælles interesser som om det private initiativ samt vogter borgernes frihedsrettigheder. Chefredaktionen skal sikre, at princippet om, at reportage og mening ikke sammenblandes, overholdes, og at også opfattelser, der ikke harmonerer med redaktionens egen, kan komme til udtryk, når det klart tilkendegives, hvem der står bag. Chefredaktionen skal indestå for, at de nordjyske medier er saglige og sobre i deres tekst-, lyd- og billedvalg, og at indholdet er båret af troværdighed og alsidighed. Selskabet kan udover nordjysk medievirksomhed drive anden virksomhed med trykte, elektroniske og digitale medier samt enhver dermed forbundet virksomhed, ligesom selskabet kan foretage kapitalanbringelse. 36 Bilaget er udarbejdet på grundlag af oplysninger fra Danske Medier. 29

30 Mission Statement for Berlingske Medias ejer, MECOM MECOM STANDS FOR AND CARES ABOUT QUALITY JOURNALISM Mecom and each of its divisions are committed to the quality of their journalism as well as the importance of editorial freedom, and the following publishing principles are adhered to across the Mecom Group. [verify] - Mecom is dedicated to defending freedom of speech, freedom of the press, freedom of information and the values of democracy. Formateret: Engelsk (Storbritannien) - Mecom respects, within this framework, the identity and local traditions of its publications and, regardless of ideology, defends and supports their freedom and independence. - Mecom respects the principles of journalism in the democratic world and, within the framework of the objects clause of its individual publications as well as joint editorial declarations defends the independent position of the editor. Neither governments, owners, advertisers nor any other interest groups are entitled to interfere. Berlingskes redaktørerklæring, som forpligter husets redaktører REDAKTØRERKLÆRINGEN AF 5. NOVEMBER 1948 Formateret: Engelsk (Storbritannien) Formateret: Engelsk (Storbritannien) Formateret: Engelsk (Storbritannien) Formateret: Engelsk (Storbritannien) Gennem to hundrede år har Det Berlingske Hus udgivet blade, som skulle kunne finde plads i danske hjem, bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål. I overensstemmelse med disse traditioner ledes de Berlingske Blade i national og demokratisk ånd i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt. Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti. Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under værdsættelsen af det offentlige livs foreteelser, idet mådehold iagttages, og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne. Forudsætning for pressens virksomhed i offentlighedens tjeneste er den for demokratiske stats- og folkesamfund gældende ytringsfrihed, og de Berlingske Blades ledelse vil med alle til rådighed stående midler søge at værne denne mod angreb, fra hvilken side de måtte komme. 30

31 Formål for Altinget.dk Formål Altinget.dk har til formål at øge læsernes politiske informationsniveau, så de bedre bliver i stand til at varetage deres professionelle eller personlige, politiske interesser. Altinget.dk følger ved hjælp af kritisk, uvildig journalistik udviklingen i det danske demokrati og politiske system. Vi er dermed en af demokratiets driftssikre vandbærere. Væsentlighed Altinget.dk vægter historier med substans, der kan få konsekvenser, over historier med sensation og identifikation. Altinget.dk fravælger pop og ser på det, der kan få en konkret betydning for nogen eller noget. Indsigt Altinget.dks historier skal præges af faglig indsigt og evne til at formidle vanskelige problemstillinger. Altinget.dk vægter grundighed, så der altid er korrekte oplysninger og fakta i artiklerne Perspektiv Altinget.dks artikler fortæller ikke kun, hvad der sker men også hvorfor. Altinget.dks artikler har historikken med og ser fremad, så artiklerne ikke kun bliver i den umiddelbare konflikt. Altinget.dk vægter en analytisk tilgang til nyhederne. 31

32 Målsætning for Fyens Stiftstidende Fyens Stiftstidende er et frisindet dagblad, uafhængigt af politiske partier samt organisatoriske og økonomiske interesser af enhver art. I respekt for dansk demokratisk livssyn og folkestyre er det Fyens Stiftstidendes formål at bringe alsidige informationer og loyale kommentarer om væsentlige begivenheder i udland og indland med en særlig forpligtelse overfor befolkningen i det fynske område. Fyens Stiftstidende skal til enhver tid værne om borgernes grundlovssikrede ytringsfrihed og deres ret til at blive holdt orienteret om aktuelle samfundsforhold. Til varetagelse af dette formål vil avisen søge at fremdrage enhver nyhed, som efter redaktionens opfattelse har betydning for den frie meningsdannelse. Ud fra demokratiske retsprincipper vil Fyens Stiftstidende forsvare ethvert menneskes ret til i videst muligt omfang at leve sin tilværelse på selvvalgte vilkår. Derfor er avisen i sin principielle holdning kritisk, men konstruktiv overfor offentlige myndigheder. Borgernes politiske frihed og et sundt erhvervslivs udfoldelse skal sikres. Til gavn for samfundsudviklingen i det fynske område vil Fyens Stiftstidende arbejde på at fremme en åben debat imellem læserne. I såvel indsamling som redigering af det redaktionelle stof skal medarbejderne følge gældende fag-etiske regler, herunder sørge for en klar adskillelse imellem referat og kommentar. 32

33 BILAG 3: Notat vedr. DR s markedsposition for digitale nyhedssites København, d. 21. februar 2013 Indledning Dette fælles notat fra DR og Danske Medier belyser i nøgletal DRs markedsposition inden for digitale nyhedssites. Beskrivelsen dækker kun mediemålinger af grundlæggende parametre og forholder sig ikke politisk til, hvorvidt DRs position udgør et problem for en kommerciel nyhedsdækning på de digitale medier. Sammenfatning En beskrivelse af DRs markedsposition afhænger af sammenligningsgrundlaget. Nyheder udgør ca procent af danskernes samlede tidsforbrug på internettet 1. Hvis man betragter DRs markedsposition i forhold til nyhedssites, vil den derfor være væsentlig højere, end hvis man sammenligner den med det samlede internetforbrug. Markedspositionen afhænger yderligere af, hvilken parameter der betragtes. DRs størrelse i markedet spænder således fra en andel på lidt over 1 procent af befolkningens samlede internetbrug målt på tid eller sidevisninger og helt op til en månedlig dækning på 53 procent af brugerne på de danske nyhedssites. Komplette opgørelser på alle parametre er gennemgået i selve notatet. Det er centralt for forståelsen, at man er opmærksom på, at en brugers tilstedeværelse på ét medie ikke afgrænser den samme bruger fra også at anvende andre medier. 77 procent af brugerne på dr.dk anvender andre landsdækkende netnyhedsmedier i løbet af en måned, hvilket tilsvarende betyder, at 23 procent af DRs brugere ikke benytter andre af de 11 landsdækkende netnyhedsmedier i sammenligningen. Bemærkninger til opgørelserne De inkluderede sites er ikke dækkende for al brug af online nyheder i Danmark. For overskuelighedens skyld er det begrænset til de landsdækkende nyhedsmedier, som har deres oprindelse på andre medieplatforme. Der er udeladt sammenligninger på regionalt niveau, da en retvisende sammenligning forudsætter opgørelser i en detaljeringsgrad, som ikke er offentligt tilgængelig. Det anbefales derfor, at der ses bort fra tidligere fremsendte regionale opgørelser fra både DR og Danske Medier, som der er enighed om, ikke er tilstrækkeligt retvisende. En sammenligning af trafikken på dr.dk og andre landsdækkende nyhedssites medtager også trafik fra indhold, der ikke er nyhedsrelateret. Det er ikke muligt at afgrænse data til udelukkende at medtage trafik fra nyheder fra samtlige sites i opgørelsen. DR oplyser, dels at 52 procent af brugerne på dr.dk på månedsbasis anvender det indhold, som DR selv definerer som nyheder (inklusive sport, regioner og kultur), og at de resterende 48 procent af brugerne således kun benytter det øvrige indhold (Børn, Download, Musik, Radio, Spil, TV og Ung), dels at nyhedsområdet står for omkring en tredjedel af den samlede trafik på dr.dk. Det vurderes dog, at det i denne forbindelse hverken er muligt eller afgørende at 1 FDIM/Danske Medier: Danskernes brug af internettet, 2011 og 2012 udgaver. 33

34 afgrænse en sammenligning til et enkelt stofområde, da de kommercielle netmediers indtægter ikke er afgrænset til f.eks. nyhedsområdet. Der er f.eks. også bannerannoncer på ikke-nyhedsrelateret indhold på de øvrige nyhedssites. Det kan diskuteres, om borsen.dk bør medtages i en sammenligning af udbydere af generelle landsdækkende nyheder, da sitet har en overvejende andel af nyheder inden for erhverv, økonomi og politik. Det er dog valgt at medtage borsen.dk i sammenligningerne, da sitet har været med i de tidligere opgørelser, og beregninger viser, at det ikke har nogen væsentlig betydning om sitet er med eller ej. Med hensyn til Berlingske bør det bemærkes, at business.dk, rejseliv.dk og AOK.dk har selvstændige målinger, der ikke indgår i disse sammenligninger, mens tilsvarende aktiviteter ligger inde i Politiken.dk s tal. Det samme gælder i øvrigt for stiften.dk, hvor AOA.dk tælles for sig. Endelig skal det påpeges, at målingerne kun medtager webtrafik. Trafik på mobilsites og mobilapplikationer (apps) indgår ikke i opgørelsen, da der ikke findes tilstrækkeligt data til at belyse dette område. Opgørelser af markedsandele I de følgende afsnit gennemgås opgørelser af brugere, sidevisninger, besøg og tidsforbrug. Opgørelserne er foretaget på baggrund af Gemius data, der er et fælles målesystem, som er implementeret på alle 11 nyhedssites i opgørelsen. De enkelte nyhedssites er målt på samme vilkår, og al webtrafik er registreret. Opgørelser over det samlede internetforbrug er baseret på Gemius panelmåling, der registrerer al internettrafik på ca danske brugeres computere. Der er sammenlignet på baggrund af gennemsnitlige månedsdata for 2012 i alle tabeller og graferne illustrerer udviklingen over de seneste 48 måneder. Besøg Gennemsnit pr. måned i 2012 Besøg Andel af nyhedssites-besøg Andel af internet-besøg ekstrabladet.dk % 3,7% tv2.dk % 2,4% dr.dk % 2,2% bt.dk % 2,0% politiken.dk % 1,2% jp.dk % 1,1% borsen.dk % 0,5% berlingske.dk % 0,5% information.dk % 0,1% avisen.dk % 0,1% kristeligt-dagblad.dk % 0,1% Samlet % 13,9% Internet % 34

35 Målt på antallet af gange brugerne besøger de enkelte sites, ligger DR på en tredjeplads i sammenligningen med 16 procent af besøgene på nyhedssites og ca. 2,2 procent af alle besøg, som danske internetbrugere foretager på internettet. Når ingen af selv de største danske aktører på nettet opnår markedsandele, som blot tilnærmelsesvis nærmer sig de andele, man kender fra andre medier, skyldes det dels, at nettet fra sin fødsel er et hyperfragmenteret medie med mange udbydere, dels at de største udenlandske sites som Google og Facebook er væsentlig større end de største danske sites. Betragtet over de seneste 48 måneder ses det, at DR er steget fra en fjerdeplads i det meste af 2011 til en andenplads i sidste kvartal af I fjerde kvartal 2012, er der foretaget en metodeændring, som generelt øger antallet af besøg på de enkelte sites samt tidsforbruget, der er opgjort i et senere afsnit. I øvrigt bemærkes, at udsvingene på dr.dk måned for måned i høj grad afhænger af det ikke-nyhedsrelaterede indhold. Når DR på tv sender populært indhold som Forbrydelsen i efteråret 2012 og julekalender i december, driver det også trafikken på dr.dk. Sidevisninger Sidevisninger Gennemsnit pr. måned i 2012 Andel af sidevisninger på nyhedssites Andel af internetsidevisninger ekstrabladet.dk % 2,2% tv2.dk % 1,6% bt.dk % 1,2% dr.dk % 1,1% politiken.dk % 0,5% jp.dk % 0,4% borsen.dk % 0,2% berlingske.dk % 0,2% avisen.dk % 0,1% information.dk % 0,0% kristeligt-dagblad.dk % 0,0% Samlet % 7,5% Internet % 35

36 DR har ca. 14 procent af alle sidevisninger på nyhedssites og ca. 1,1 procent af alle sidevisninger, som den danske befolkning foretager på internettet samlet set. Ekstrabladet har ca. dobbelt så mange sidevisninger som DR, og generelt er der store spring mellem de enkelte sites. Udviklingen i antallet af sidevisninger over de seneste 48 måneder viser en stigning i DRs trafik i andet halvår af 2012, og i december måned opnåede DR en andenplads blandt de betragtede sites, dog ikke, som nævnt ovenfor, med øget brug af nyhedsindholdet som den væsentligste årsag. Tidsforbrug Tidsforbrug samlet (timer) Gennemsnit pr. måned i 2012 Andel af nyhedssitestidsforbrug Andel af internettidsforbrug ekstrabladet.dk % 2,6% tv2.dk % 1,8% dr.dk % 1,3% bt.dk % 1,0% politiken.dk % 0,6% jp.dk % 0,5% borsen.dk % 0,3% berlingske.dk % 0,2% information.dk % 0,0% avisen.dk % 0,0% kristeligt-dagblad.dk % 0,0% Samlet % 8,3% Internet % Ud af det samlede antal timer, der er brugt på nyhedssites, har DR ca. 16 procent, hvilket svarer til ca. 1,3 procent af det samlede tidsforbrug på internettet. 36

37 Udviklingen i tidsforbruget over de seneste 48 måneder følger samme mønster som sidevisninger, hvor DR stiger i andet halvår af 2012 og når op på en andenplads i fjerde kvartal. Brugere Gennemsnit pr. måned i 2012 Brugere Dækning blandt nyhedssite-brugere Dækning blandt internet-brugere Max dobbeltdækning dr.dk % 36% 77% tv2.dk % 30% 81% ekstrabladet.dk % 30% 86% bt.dk % 21% 92% politiken.dk % 17% 90% jp.dk % 13% 91% berlingske.dk % 10% 94% borsen.dk % 6% 90% information.dk % 5% 94% avisen.dk % 4% 90% kristeligt-dagblad.dk % 3% 89% Samlet for nyhedssites % 69% Internet % Der var gennemsnitligt ca. 4,5 millioner danske internetbrugere om måneden i år Heraf anvendte ca. 3,1 millioner mindst ét af de 11 sammenlignede landsdækkende nyhedssites. Dr.dk har flest brugere med ca. 1,6 million pr. måned, svarende til 53 procent af de brugere, der anvender de 11 nyhedssites, eller 36 procent af alle internetbrugere. 23 procent af dr.dk s brugere anvender kun dr.dk blandt de 11 sites i løbet af en måned, mens 77 procent også besøger andre af de landsdækkende netnyhedsmedier. Her skal dog understreges, at dækningstallene er beregnet på basis af den samlede trafik for de 11 sites, altså ikke kun for nyhedsindholdet. 37

38 Over de seneste 48 måneder har størrelsesforholdene målt på brugere været forholdsvist ensartede mellem de 11 nyhedssites. DR ligger stabilt i toppen, særligt i perioder med stor brug af det tv-relaterede indhold. Kilder Gemius Explorer: Datasæt fra januar 2011 til december 2012 fra Audience og Softwarepanel FDIM Toplisten: FDIM/Danske Medier: Danskernes brug af internettet, 2011 og 2012 udgaver: Spørgsmål For spørgsmål til notatet kontakt venligst: Allan Sørensen, Danske Medier Mail: [email protected] Niels Marslev, DR Mail: [email protected] 38

39 BILAG 4: NYHEDS- FEEDS PÅ DR.DK/P4 37 BORNHOLM: Bornholm.nu Bornholms Tidende TV2/Bornholm MIDT & VEST: Skive Folkeblad Midtjyllands Avis Herning Folkeblad TV/Midt-Vest dagens.dk Vejle Amts Folkeblad SJÆLLAND + NV SJÆLLAND: LAND: Sjælland EU Nyt Sjællands Nyheder Folketidende TV2 Øst dagens.dk Zealand Danmark Nordvestnyt ØSTJYLLAND: Lokalavisen Ebeltoft Århus Stiftstidende dagens.dk Din avis Randers Favrskovposten Horsens Folkeblad JP - Aarhus Lokalavisen Hinnerup Lokalavisen Grenaa Lokalavisen Aarhus Lokalavisen Kalø Vig Lokalavisen Norddjurs Lokalavisen Skanderborg Lokalavisen Syddjurs Randers Amtsavis Samsø Posten 37 Bilaget er udarbejdet af DR. TV Syd TV2/Østjylland NORDJYLLAND: dagens.dk Kanal Brønderslev Kanal Frederikshavn Kanal Hjørring TV2 Nord SYD + ESBJERG: Budstikken Vejen Budstikken Esbjerg Budstikken Varde dagens.dk Esbjerg Kommune Fanø Kommune jv.dk Region Syddanmark TV Syd Varde Kommune Aabenraa Kommune Budstikken Sønderborg Budstikken - Aabenraa Budstikken Tønder Budstikken Haderslev Budstikken Vojens Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune TREKANTEN: Budstikken Vejle Budstikken Kolding Budstikken Fredericia dagens.dk Horsens Folkeblad jv.dk Midtjysk Ugeavis TV Syd Vejle Amts Folkeblad FYN: dagens.dk fyens.dk TV 2 Fyn Region Syddanmark KØBENHAVN: N: Albertslund Posten Allerød Nyt dagens.dk Det Grønne Område Furesø Avis Hillerød Posten Hvidovre Avis Lokalavisen Lokalavisen Egedal Lokalavisen Frederikssund Lokalavisen Greve Lokalavisen Helsingør Lokalavisen Herlev Lokalavisen Hornsherred Lokalavisen Ishøj Lokalavisen Solrød Lørdags-Avisen Roskilde Avis Rudersdal Avis Sjællands Nyheder Ugebladet Hørsholm Uge-nyt Fredensborg Villabyerne 39

40 Bilag 5: : Retningslinjer for links l til DR.dk 38 Du må gerne linke til DR.dk, så længe du gør det i overensstemmelse med god skik. Generelt tillader DR, at du linker til indhold på DR.dk, hvis du følger nedenstående retningslinjer: Brugeren skal sendes til DR.dk fra den side, hvor der linkes: Dvs. ingen brug af popups, overlays el.lign. der giver indtryk af, at indholdet "bor" på det site, der linkes fra (se også retningslinjer i forhold til framing og indlejring nedenfor). Linkingen må ikke være direkte koblet til en kommerciel aktivitet: Det kunne fx være ved at linkingen indgår som en del af et abonnement eller andre direkte former for brugerbetaling. Linkingen må ikke være snyltende på DRs virksomhed: Det betyder fx, at man ikke må lave en stor og omfattende linksamling til indhold fra DR.dk, præsenteret som indhold på det site, hvorfra der linkes. Det må ligeledes ikke fremstå som om, at DRs materiale anbefaler eller opkvalificerer linkerens indhold. Den side hvorfra der linkes til DR må ikke indeholde krænkende indhold: Det kan fx være tilfældet hvis den pågældende side hvorfra der linkes udbreder racistiske budskaber, porno eller krænker andres ophavsrettigheder. Det skal klart fremgå at der linkes til DR: Vær dog opmærksom på, at dette ikke må ske ved brug af DRs varemærker (logoer mv.) uden forudgående tilladelse. DR accepterer ikke indlejring og/eller 'framing' af indhold fra DRs websider, med mindre DR eksplicit har givet tilladelse hertil. 38 Bilaget er udarbejdet af DR. 40

41 Bilag 6: : Standardregler for links udformet af Danske Dagblades Forening Link Du må gerne henvise til forsiden af vores hjemmeside (navnet) med tydelig kildeangivelse. Til gengæld accepterer vi ikke gentagen og systematisk brug af dybe link direkte ind til underliggende materiale på hjemmesiden. Der må heller ikke linkes på en måde, så vores hjemmeside (navnet) kommer til at se ud, som om den er en del af en anden hjemmeside, medmindre du har indgået en aftale med os. Overtrædelser medfører krav om vederlag, erstatning og godtgørelse.

42 Side 42 Anvendt litteratur Lund, A.B. (2000). Først med det sidste en Nyhedsuge i Danmark. Ajour. Lund, A.B. (2002). Fra nyheder til her- og derheder. I Frank Esmann (red): Nyhedskriterierne i det 21. århundrede. DR-multimedia. Lund, A.B. (2002). Den redigerende magt. Nyhedsinstitutionens politiske indflydelse. Magtudredningen: Aarhus Universitetsforlag. Lund, A.B., Willig, I. og Blach-Ørsten, M. (2009) Hvor kommer nyhederne fra? Ajour, Århus. Hartley, J.M. (2009) Uden saks og klister, kapitel i Hvor kommer nyhederne fra? af Lund, A.B., Willig, I. og Blach-Ørsten, M. Ajour: Århus. Hartley, J.M. (2011) ph.d. afhandling Radikalisering af kampzonen: en analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum indleveret ved Roskilde Universitet. Hartley, J.M. (2012). Nyheder på internettet, Handelshøjskolens Forlag. 42