NOTAT. DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet"

Transkript

1 NOTAT 28. februar 2013 DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet I Medieaftalen for indgået den 9. oktober 2012 af samtlige Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance indgår følgende om gennemførelse af et udredningsarbejde om DR s og andre mediers anvendelse af nyheder på internettet til brug for forhandlingerne med DR om en ny public service-kontrakt: Til brug for forhandlingerne med DR om en ny public service-kontrakt for skal der gennemføres et udredningsarbejde med inddragelse af relevante aktører om DR s anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene m.v. (bl.a. ved dybe links ) på DR s internetsted, herunder på de regionale sider. Udredningen skal også omfatte en kortlægning af, hvordan andre medier anvender DR s egenproducerede nyheder. Nedenfor følger på baggrund af medieaftalen udredningsnotat med følgende 3 faktuelle beskrivelser, som Kulturministeriet har udarbejdet med inddragelse af DR, Danske Medier, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder: 1. Regler og principper for udveksling af nyheder 2. Det organisatoriske set-up for udveksling af nyheder 3. DR's anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene mv på DR's internetsted og andre mediers brug af DR's nyheder. 1

2 0. Indholdsfortegnelse 1. Regler og principper for udveksling af nyheder 1.1. Citatretten 1.2. Former for citathistorier 1.3. Markedsføringsloven 1.4. Linking 2. Det organisatoriske set-up for udveksling af nyheder 2.1. De vigtigste nyhedsaktører Trykte medier Radio og tv Internetbaserede medier (netaviser) Nyhedsbureauer 2.2. Rammevilkårene for produktion af nyheder 2.3. Den journalistiske fødekæde nyhedsundersøgelsen nyhedsundersøgelsen 3. DR s anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene mv. på DR s internetsted og andre mediers brug af DR s nyheder 3.1. Nyheder på danske netmedier generelt 3.2. DR s public service-forpligtelser på nyhedsområdet 3.3. De private mediers vedtægtsmæssige forpligtelser 3.4. DR s produktion og anvendelse af nyheder på nettet mv Redaktionel praksis DR.dk Redaktionel praksis og samspillet med øvrige lokale medier DR s regionale sider DR s egenproducerede nyheder på DR s internetsted i forhold til andres nyheder 3.5. Andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede nyheder 3.6. Forskningsbaseret undersøgelse (2012-tal) Bilag 1: Notat vedrørende originale nyhedsproducenter i 1999 og 2008 Bilag 2: Eksempler på formål for private medier Bilag 3: Notat vedr. DR s markedsposition for digitale nyhedsites Bilag 4: Nyhedsfeeds på DR.dk/P4 Bilag 5: Retningslinjer for links til DR.dk Bilag 6: Standardregler for links udformet af Danske Dagblades Forening Anvendt litteratur 2

3 1. Regler og principper for udveksling af nyheder Udveksling af nyheder mellem nyhedsmedier sker i princippet enten gennem aftalebaseret brug af nyheder fra nyhedsbureauer og andre medier eller ved, at medierne følger op på de historier, der udgives af andre medier. 1.1.Citatretten Mediernes opfølgning på historier, der udgives af andre medier, vil i vid udstrækning kunne finde sted med henvisning til citatbestemmelsen i ophavsretslovens 22, der giver adgang til, at man frit kan citere fra en andens værk (f.eks. en avis- eller tidsskriftsartikel), såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Ved citat er der pligt til navne- og kildeangivelse, jf. ophavsretslovens 11, stk. 2. Citatretten er en af de grundlæggende indskrænkninger i den ophavsretlige eneret efter ophavsretslovens 2. Bestemmelsen i ophavsretslovens 22 gør det således bl.a. muligt i den offentlige debat at citere andre debattørers synspunkter, uden at ophavsmanden til det værk, der citeres fra, skal give samtykke eller kan kræve vederlag. Det følger af forarbejderne til ophavsretsloven, at der for pressen gælder en ret vid adgang til citat af aktuelle artikler som bidrag til den aktuelle debat og diskussion. M.h.t. avisers og tidsskrifters adgang til citat af artikler fra andre aviser og tidsskrifter udtales det bl.a., at der er en ret vid adgang til citat af de aktuelle artikler, der fremkommer i andre blade som bidrag til den løbende diskussion dvs. den aktuelle debat om politiske, økonomiske, religiøse, kulturelle og andre spørgsmål. Citatet må her efter omstændighederne kunne omfatte meget store dele af artiklen, bl.a. under hensyn til artikelforfatterens egen interesse i en korrekt citering og en videst mulig udbredelse af hans eller hendes synspunkter. Normalt vil man dog ikke med hjemmel i citatreglen kunne gengive hovedparten af en artikel, specielt ikke, hvis det er en længere artikel eller en artikel, der har karakter af en afhandling. Et eksempel på pressens særligt vide citatret er en utrykt dom fra Østre Landsret af (Alt for Damerne), hvor et dagblad bragte et uddrag på en fjerdedel af en artikel i et ugeblad. Dette fandtes ikke at gå ud over, hvad der må antages at være en udbredt skik, når et dagblad orienterer sine læsere som led i dækningen af en aktuel begivenhed. Der er dog ikke ubegrænset adgang til citat inden for pressen. Hvis en avis citerer omfattende uddrag af en artikel fra en anden avis, kan citatretten være overskredet. Fra retspraksis om grænserne for lovligt citat kan eksempelvis nævnes en Østre Landsretssag fra 1999 U Ø (Billed Bladet) hvor ca. 90% 3

4 af en artikel i et ugeblad bestod af citater fra en bog om kronprins Frederik, og hvor citatretten blev anset for overskredet. Der er ingen regler i ophavsretsloven om adgangen til at referere fra beskyttede værker. Dette skal ses i lyset af, at gengivelse af et værks idé eller hovedindhold ikke omfattes af den ophavsretlige beskyttelse. Der er således ikke noget ophavsretligt til hinder for at referere nyheder, som er gengivet i pressen, se hertil højesteretsdommen i sagen U H om en online-avis, der indeholdt referater af nyhedsartikler i dagblade. I sagen blev ophavsretten til dagbladsartiklerne ikke anset for krænket. I U SH (Newsbooster) er det afgjort, at citatretten overtrædes, hvis en nyhedstjeneste systematisk bringer uddrag fra andre medier. I sagen linkede en internettjeneste Newsbooster fra sin hjemmeside og fra -nyhedsbreve direkte til dagbladsartikler på internettet, uden at man som bruger skulle navigere via forsiderne på de forskellige internetmediers hjemmesider (deep-linking 1 ), samt gengav overskrifter fra dagbladsartiklerne. Newsbooster producerede ikke selv nyheder, men fungerede alene som en nyhedssøgetjeneste. Newsboosters virksomhed var således ikke sammenlignelig med netmediers virksomhed. Ved Sø- og Handelsrettens afgørelse blev det indledningsvist konstateret, at de tekstsamlinger af overskrifter og artikler, der udgør en del internetmedier, er databaser, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. Herefter blev der lagt vægt på, at forudsætningen for internettjenestens kommercielle virksomhed var de pågældende dagbladsartikler, som der linkes til, at disse dagbladsartikler var forretningsgrundlaget for de internetmedier, internettjenesten linker til, at internettjenestens nyhedsformidling konkurrerede med de internetmedier, som der linkes til, og at internettjenesten kunne forringe annonceværdien af dagbladenes hjemmesider og dermed nedsætte deres indtjeningsmuligheder i bannerannoncer mv.. På den baggrund fandtes, at internettjenestens virksomhed krænkede databeskyttelsen, idet den skadede de dagblade, der havde oprettet internetmedier, på urimelig vis, og at internettjenestens anvendelse af dagbladenes overskrifter og dybe links til artikler ikke lå inden for citatretten i ophavsretslovens 22, jf. også nedenfor i afsnit 1.4 om linking Former for citathistorier Der kan grundlæggende skelnes mellem to former for citathistorier: Citathistorie med nye oplysninger og vinkler Ren citathistorie. I førstnævnte kategori citeres originalkilden som regel enten i form af et eller flere citater og/eller en henvisning til originalkildens research, etc. I disse artikler bidrager det citerende medie med oplysninger eksempelvis i form af flere og nye kilder, nye oplysninger, egne interviews etc. Det kan også være artikler, hvor et medie på baggrund af flere andre medier skriver en artikel. Et eksempel kunne være en arti- 1 Ved deeplinks linker man direkte til en underside eller en fil, der ligger på en hjemmeside, og hvor man surfer over på den side, der linkes til. 4

5 kel om dagbladenes lederskribenters holdning til en given sag eller en oversigt over en række mediers anmeldelse af en film. Disse artikler adskiller sig fra rene citat-historier ved at være opfølgninger og viderebearbejdning af historier, som er på nyhedsdagsordenen. En ren citathistorie vil typisk bestå af to-tre citater og kort referere originalartiklen, uden at det citerende medie har tilført noget nyt, og artiklen vil have tydelig kildeangivelse Markedsføringsloven Markedsføringsloven, der i generalklausulen i 1 forbyder handlinger, som strider mod god markedsføringsskik, beskytter i et vist omfang mod slavisk kopiering og illoyal markedsfortrængning. Citater fra dagbladsartikler og lign., som opfylder betingelserne i citatbestemmelsen i ophavsretslovens 22, vil i almindelighed heller ikke være i strid med markedsføringslovens 1. Forskellige tilfælde af linking kan imidlertid være i strid med god markedsføringsskik, jf. nedenfor i afsnit Linking Brugen af links udgør en nødvendig og integreret del af internettet, og det giver i almindelighed ikke anledning til juridiske problemer at lave links til materiale, som lovligt er gjort tilgængeligt på nettet. Det er uafklaret i dansk retspraksis og litteratur, hvordan man ophavsretligt skal forholde sig til links til materiale, som er lagt på internettet med ophavsmandens samtykke. Diskussionen drejer sig om, hvorvidt linking skal anses som en offentlig fremførelse i ophavsretslig forstand, som ophavsmanden skal give lov til efter ophavsretslovens 2. Uanset denne diskussion ligger det imidlertid klart, at det er forbudt at deeplinke til et værk, som nogen ulovligt har lagt på nettet uden at få lov af ophavsmanden. Det fremgår af U V (deeplinks), hvor der var etableret direkte links til MP3-filer med beskyttet musik 2. I U SH (Newsbooster) omtalt ovenfor i afsnit 1.1. stadfæstedes fogedforbud mod deeplinks til avisartikler på internettet. De dybe links i Newsbooster-sagen fandtes ikke alene ikke at være omfattet af citatretten, men blev endvidere ud fra tilsvarende hensyn anset for at være i strid med god markedsføringsskik og dermed med markedsføringslovens 1 dvs. bl.a. henset til, at forudsætningen for internettjenesten Newsboosters kommercielle virksomhed med dybe links var, at internetmedier producerer materiale, hvortil der kan linkes, at det af Newsbooster anvendte materiale udgjorde forretningsgrundlaget for de medier, hvortil Newsbooster linkede, at Newsboosters nyhedsformidlingstjeneste med dybe links til dagbladene var i konkurrence med disse, og at Newsbooster kunne forringe annonceværdien af dagbladenes hjemmesider. 2 I den pågældende sag blev de besøgende ved et klik på det direkte link ført hen til det sted (på en anden hjemmeside el. lign.), hvor det ønskede musikstykke var uploaded (tilgængeliggjort). Indehaverne af hjemmesiderne blev med disse links anset for at have medvirket til den kopiering af beskyttede musiknumre, som besøgende på hjemmesiderne foretog og dermed medvirket til overtrædelse af ophavsretsloven. 5

6 De juridiske grænser i markedsføringsloven for anvendelse af dybe links var også til prøvelse i U SH (Ofir). I sagen fandtes det ikke at være i strid med markedsføringslovens 1, at der på en hjemmeside blev stillet dybe links til ejendomsannoncer på andre hjemmesider til rådighed (sagen vedrørte ikke vurdering af links efter ophavsretsloven).i dommen antog man bl.a. det synspunkt, at søgemaskiner var en almindelig og nødvendig del af internettet, samt at når man offentliggjorde materiale på nettet, måtte man forvente, at der blev oprettet deep-links til dette materiale Det organisatoriske set-up for udveksling af nyheder Produktionen af nyheder i Danmark kan anskues som et økosystem, som udgøres af pressen og de rammevilkår under hvilke pressens produktion af nyheder foregår. Ved pressen 4 forstås en række aktører, der deltager i nyhedsproduktionen som producerende journalister eller på anden vis, og som indgår i et indbyrdes samspil og afhængighedsforhold om udveksling af indhold mv. Den indbyrdes udveksling af det producerede indhold kan defineres som den journalistiske fødekæde. Pressen kan med andre ord med en fælles betegnelse beskrives som en række konkurrerende virksomheder og organisationer, der producerer nyheder mv., som tilbydes borgerne via en række outlets (trykte medier, radio, tv mv.) 5. Produktionen fra disse producenter udgør den samlede nyhedsproduktion, der distribueres via en række forskellige kanaler 6. Samlet set medvirker de involverede aktører til at opretholde det danske økosystem for produktion og distribution af nyheder i bred forstand. I det følgende beskrives overordnet de vigtigste danske producerende nyhedsaktører, rammevilkårene for produktion af nyheder samt den journalistiske fødekæde De vigtigste nyhedsaktører I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af de centrale nyhedsaktører i det danske nyhedslandskab. Overordnet kan de opdeles i trykte medier, radio- og tv, internetbaserede medier og nyhedsbureauer, idet det er væsentligt at skelne mellem produktion og distribution af redaktionelt indhold. 3 I sagen tillagde retten det også betydning, at der ikke i noget væsentligt omfang bestod et direkte konkurrenceforhold mellem parterne i sagen, uanset at de omhandlede hjemmesider hver især var platforme/markedspladser for udbudte faste ejendomme til salg på internettet. 4 I Den redigerende magt. Nyhedsinstitutionens politiske indflydelse (2002) anfører Anker Brink Lund bl.a.: Selvom det i dagens Danmark forekommer misvisende at tale om pressen eller medierne i bestemt form som en formaliseret enhed, kan vi på tværs af de mange enkeltstående og konkurrerende kanaler identificere en ensartet journalistisk redigering af det politiske liv. Fællesmængden udgør nyhedsproduktionen i sociologisk forstand. Herved mener jeg et socialt netværk af relationer, der gennem professionaliserede normer og rolleforventninger regulerer og former formidlingen af nyheder. Anker Brink Lund skitserer i samme den institutionaliserede nyhedsformidling som et offentligt rum uden fysiske grænser, der både redigerer og bliver redigeret af aktører med forskellige interesser, kompetencer og muligheder for at øve politisk indflydelse. 5 Begrebet pressen vil i dette udredningsnotat blive anvendt som ramme for det organisatoriske setup i hvilket nyheder produceres i dansk kontekst. 6 Lund, 2002: s

7 Trykte medier De trykte medier kan opdeles i ugeaviser, lokale dagblade, regionale dagblade, landsdækkende dagblade, fagblade og gratisaviser. Ugeaviser Gratis husstandsomdelte ugeaviser er lokalt forankrede publikationer med redaktionelt indhold, der uddeles gratis til alle husstande i et givet område. En ugeavis udkommer typisk én gang om ugen, enkelte har dog flere udgivelser. Mediet er annoncebærende og fordeles derfor ofte ud fra handelsdistrikter. Lokale dagblade Lokale dagblade er lokalt forankrede publikationer med redaktionelt indhold, der udkommer i et afgrænset geografisk område (lokalt). De lokale dagblade er typisk seks-dages aviser. Eksempler på lokale dagblade er Fredericia Dagblad og Helsingør Dagblad. De lokale dagblade producerer redaktionelt indhold med lokale forhold som primært fokus. Et sådant indhold er væsentligt i det lokale område, men er typisk ikke af national interesse 7. Regionale dagblade Regionale dagblade er regionalt forankrede publikationer med redaktionelt indhold, der udkommer i et afgrænset geografisk område (regionalt). De regionale dagblade producerer selvstændigt redaktionelt indhold typisk en kombination af lokalt indhold på særlige lokalsider målrettet et bestemt område samt fællessider med bredere nyheder. Til forskel fra de lokale dagblade udkommer de regionale dagblade i et større geografisk område. Eksempler på regionale dagblade er JydskeVestkysten og Nordjyske Stiftstidende. Landsdækkende dagblade Landsdækkende dagblade dækker over blade som Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske og Dagbladet Børsen. Desuden omfatter de formiddagsblade som Ekstra Bladet og BT samt mindre landsdækkende dagblade med særlig fokus på bestemte emner såsom Dagbladet Information, Dagbladet Arbejderen og Kristeligt Dagblad. Alle de landsdækkende dagblade satser på at levere original journalistik baseret på egen research, men i lighed med de fleste andre gør de typisk ligeledes brug af nyhedsbureauer, citater og inspiration fra internationale aviser og netmedier mv. Morgenbladene kan købes i hele landet og har typisk primært redaktionel fokus på emner af national karakter. Formiddagsbladene er dog karakteristiske ved at levere indhold med fokus på kendte, underholdning, sport og graver-journalistik (ofte med en afslørende vinkel). De mindre landsdækkende dagblade leverer typisk redaktionelt indhold inden for bestemte emner eller med en bestemt vinkling, men har ligeledes en vigtig rolle i fødekæden. Gratisaviser MetroXpress og 24 Timer er de sidste to tilbageblivende såkaldte trafikaviser. De henvender sig især til pendlere og yngre læsere, der har tid til nyhedsformidling, 7 Lund, 2000: s

8 mens de lader sig transportere. Aviserne taber oplag, primært fordi flere orienterer sig på deres smartphones eller tablets. En tredje gratisavis er ugeavisen Søndagsavisen, som udgives i 23 lokale udgaver og husstandsomdeles hver weekend til 1,2 mio. husstande. Specialmedier Specialmedier omfatter fagblade og magasiner, dvs. uge- og månedsblade, samt specialmedier, herunder kommercielt udgivne blade. Fagblade udgives af interesseorganisationer som eksempelvis Forbrugerrådets Tænk og Ugebrevet A4, og specialiserede magasiner omfatter eksempelvis Mandag Morgen og RÆSON. Disse blade er formidlere og ofte producenter af originalt journalistisk indhold inden for de emneområder, som det pågældende medie behandler Radio og tv For tv gælder, at den primære nyhedsproduktion og formidling sker via den samlede public service programvirksomhed, mens nyhedsproduktionen og formidlingen på radioområdet sker via virksomheden fra såvel public service-udbyderne og et stort antal kommercielle lokal- og regionalradioer med et publicistisk udgangspunkt. Public service-udbydere DR sender nyheder på radio, tv og net, med redaktioner i DR Byen i København og i ni distrikter rundt om i landet. TV2/DANMARK A/S sender landsdækkende nyheder på tv på både sin hovedkanal TV 2 og på TV2 News med redaktioner i Odense og København. Hertil kommer nyheder på TV2.dk. De regionale TV 2-virksomheder sender tv-nyheder med regionalt udgangspunkt på TV2/DANMARK A/S hovedkanal TV 2 og på de regionale TV 2-virksomheders 24 timers regionale kanaler samt nyheder på nettet. Taleradiokanalen Radio 24/Syv har egen nyhedsredaktion med fokus på især nationale og internationale nyheder. Rammer og krav til public serviceudbydernes virksomhed er navnlig fastsat i radio- og tv-lovgivningen og public service-kontrakter mv. Ifølge radio- og fjernsynslovens 10 skal den samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Nyhedsdækningen på den femte FMradiokanal NOVA FM indgår ligeledes i den samlede public service-virksomhed. Kommercielle lokal- og regionalradioer Der findes et stort antal kommercielle publicistiske lokal- og regionalradioer med produktion og formidling af nyheder. Disse har ofte en tilknytning til et lokalt eller regionalt mediehus som eksempelvis ANR i nordjylland, der er ejet af Nordjyske Medier. Den landsbaserede radiostation Pop FM (FM 6) får leveret nyheder af dagbladet BT Internetbaserede medier (netaviser) Opdaterede nyhedssites på mobile platforme og computere. Overordnet kan der skelnes mellem fritstående internetmedier og netaviser tilknyttet de traditionelle nyhedsmedier. 8

9 Netaviser udgives især af nyhedsformidlere, der oprindelig kommer fra andre distributionsformer: dagbladene samt DR, TV2/DANMARK A/S og regionale radio- og tvstationer. Der findes også en række fritstående internetmedier som Altinget og Avisen.dk. Altinget.dk er et politisk nyhedssite, der udelukkende udkommer på nettet med fokus på egenhistorier om dansk politik. Avisen.dk har særlig fokus på arbejdsmarkedsindhold Nyhedsbureauer Nyhedsbureauer driver virksomhed ved at indsamle, bearbejde og videreformidle nyheder til deres kunder (typisk business to business ). Nyhedsbureauerne har en vigtig rolle som distributører af indhold - særligt fællesstof. Det største nyhedsbureau i Danmark er Ritzau, der er ejet af de fleste dagblade og DR i fællesskab med det formål at levere fundamentet for den nationale nyhedsformidling. Ritzau tilbyder journalistisk indhold, informationer og service på alle medieplatforme til udgivere, organisationer, politiske institutioner og virksomheder. De enkelte redaktioner bruger også Ritzau til at udsende egne historier med det formål at få andre medier til at citere dem for at øge udbredelsen af nyheden og markedsføre det enkelte nyhedsmedie gennem sine konkurrenter. I denne aftalebaserede kontekst er medierne således selv herre over, hvilke historier, de gerne vil sætte i omløb. Dagbladenes bureau, der ejes af en gruppe af større og mindre dagblade, leverer især portrætinterviews, featureartikler om samfund og kulturen eller baggrundsartikler. Berlingske Nyhedsbureau leverer nyheds-overvågning til især Berlingskekoncernens egne udgivelser digitalt og på papir, men også til kunder såsom Folketinget og en række ministerier. Udenlandske bureauer som Reuters, DPA og AP leverer udlandsdækning i tekst, lyd og billeder til de danske medier Rammevilkårene for produktion af nyheder Medierne er overordnet set i en gensidig konkurrence om borgernes tid (medieforbrug) og efterspørgsel efter medieplads fra annoncører med henblik på at opnå kontakt med brugerne. Mediernes rammevilkår handler grundlæggende om medieøkonomi dvs. de vilkår under hvilke pressen producere journalistisk indhold. Produktion af nyheder i en dansk kontekst finansieres traditionelt ved annonce- og/eller abonnementsindtægter for kommercielle virksomheder og ved licensfinansiering af public service-medier. Dertil kommer andre indtægter som fx publikations-, distributions-, og trykkerivirksomhed samt statsstøtte i form af distributionsstøtte og indirekte statsstøtte i form af 0-moms mv. Medierne påvirkes af den teknologiske udvikling, den øgede internationalisering og udviklingen i forbrugeradfærden og som følge heraf forskydningerne i annonceomsætningen mediegrupperne imellem, samt mellem nationale og internationale aktø- 9

10 rer 8. Denne påvirkning betyder bl.a. at forretningsmodellerne for trykte dagblade er kommet under pres dels som følge af, at flere fravælger trykte dagblade, med reducerede abonnementsindtægter til følge, dels som følge af, at konkurrencen om annoncekronerne er blevet mere international. Konsekvensen for pressen har været konsolidering og driftstilpasninger. Overordnet fremtræder det mere og mere tydeligt, at der er tale om en strukturel forandring af mediemarkedet, som betyder at branchen befinder sig i en digital mellemtid, hvor de primært annoncefinansierede nyhedsproducenter afprøver modeller for at finansiere deres fremtidige journalistiske produktion, samtidig med, at forbruget af læste nyheder rykker sig fra tryk til online, mobil og tablet. Det betyder bl.a., at de særligt annoncefinansierede nyhedsproducenter befinder sig i en ny konkurrencesituation, da internationale aktører som Google og Facebook nu konkurrerer med nationale indholdsproducenter om de samme annoncekroner. Desuden er der tale om et generelt prisfald på annoncer, idet net- og mobilannoncering ikke genererer annoncepriser på det niveau, der kendetegner trykt medievirksomhed. Basalt set betyder det, at der er gået hul på finansieringsmekanismen i det danske økosystem, da de annoncekroner, der går til internationale virksomheder, ikke længere anvendes til produktion af dansk indhold. Koblet med det faldende oplag og deraf afledte faldende abonnementsindtjening stiller det særligt den trykte del af pressen, men ligeledes kommercielt finansierede nyhedsproducerende fritstående internetmedier, samt radio og tv-kanaler, i en hård konkurrencesituation. Abonnementsfinansiering af tv-kanaler har dog generelt i Danmark skabt et rimeligt marked, som ikke på samme måde som den trykte presse er under pres. De ændrede brugervaner betyder ikke nødvendigvis, at pressen kommer i kontakt med færre borgere samlet set, men nærmere, at de gør det på andre måder og platforme end tidligere. Det udfordrer muligheden for at få finansieret produktionen af nyheder, da der i en dansk kontekst ligesom i en række andre lande ikke har været kutyme for at betale for online indhold. Dele af pressen har desuagtet i den senere tid indført betalingsvægge på nettet. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken betydning indførelsen af betalingsvægge vil få for anvendelsen af nyheder på internettet herunder for andre mediers citering af historier, der er hentet bag betalingsvægge, idet det dog bemærkes, at de fleste trykte dagblade hidtil har været finansieret af en blanding af abonnementsbetaling og annonceindtægter, typisk i et nogenlunde ligeligt forhold Den journalistiske fødekæde Den journalistiske fødekæde kan beskrives som den proces af produktion og videreanvendelse, som sker mellem de forskellige medietyper 9. Der er i 1999 og 2008 gennemført to forskningsundersøgelser af den danske journalistiske fødekæde. Begge undersøgelser, herunder deres hovedkonklusioner, beskrives nedenfor. Resultaterne fra 1999-nyhedsundersøgelsen er medtaget af historiske hen- 8 Lund, Willig og Blach-Ørsten., 2009; Mediestøtteudvalget, Lund, 2000; 2002; Lund og Willig,

11 syn, og 2008-nyhedsundersøgelsens resultater skal behandles med forbehold henset til, at disse er næsten 4½ år gamle nyhedsundersøgelsen Professor Anker Brink Lund giver følgende kortfattede beskrivelse af set-uppet for udveksling af nyheder i forbindelse med udførelse af den første forskningsundersøgelse af den danske nyhedsstrøm, som var baseret på en uges produktion og leverance af nyheder i 1999, og hvor analyserne af den journalistiske fødekæde i særlig grad satte fokus på dagblade, radio og tv 10 : De indsamlede data fra nyhedsugen, 1999, tegner en pyramide med fire hovedtyper af nyhedsudbydere. Dagbladene er hovedleverandør af originale idéer, og det dagbladsejede Ritzaus Bureau (RB) fremstår som den helt centrale gatekeeper. Der lånes og viderebearbejdes på kryds og tværs, men RB og Radioavisen indtager nøglepositionen som det sted, hvor nyheder transformeres og gøres fælles. Hvis et politisk udspil eller en begivenhed ikke omtales der, citeres kun undtagelsesvis af andre medier og får derved ikke noget institutionelt gennemslag. Basalt set beskrives de journalistiske fødekæder som en nyhedsstrøm fra dagbladene og Ritzaus Bureau til regionalt radio og tv for til sidst at ende i landsdækkende radio og tv 11. Konklusionen på 1999-undersøgelsen var derfor ikke overraskende at: Danske nyhedsformidlere lever i dyb gensidig afhængighed. Sker der en svækkelse et sted i fødekæderne, kan det medføre alvorlige skadevirkninger andre steder i mediernes økosystem. Det indsamlede datamateriale fra Projekt Nyhedsuge dokumenterer, at telegrambureauer og dagblade stadig indtager nøglepositioner, selvom mediebrugerne vurderer tv højere, og der knyttes store forventninger til internettet som fremtidens nyhedsleverandør. Den livsvigtige konklusion er, at hverken journalister eller andre meningsdannere lever af www-links og levende billeder alene nyhedsundersøgelsen Afgrænsningen af analyserne af den journalistiske fødekæde til i særlig grad at sætte fokus på dagblade, radio og tv i 1999-undersøgelsen mødte kritik fra andre medieudbydere, især fra fagblade og producenter af gratis ugeaviser. Forskerne bag undersøgelsen supplerede derfor efterfølgende 1999-undersøgelsen med delanalyser (eksempelvis 90 fagblade i 2003). Undersøgelsen af den danske nyhedsstrøm blev gentaget i 2008, idet de supplerende undersøgelser foretaget i de efterfølgende delanalyser blev inkluderet, og der desuden blev sat særlig fokus på nyhedsformidling via web-medier (både de fritstående og de, som er knyttet til traditionelle medieudbydere). Herefter omfattede undersøgelsen følgende mediegrupper: alle de medier, som indgik i 1999-undersøgelsen (plus dertil knyttede webmedia) 10 Lund, 2002: Lund, 1999; 145 ff. 12 Lund, 1999:

12 de 90 fagblade, der i specialundersøgelsen fra 2003 fremstod som originale bidragydere til den journalistiske fødekæde 10 gratis ugeaviser (distriktsblade) og dansksprogede, journalistisk redigerede magasiner, fagblade, ugeaviser og fritstående webmedier, som af medieaktører i de 3 førstnævnte kategorier er blevet citeret som bidragydere til den journalistiske fødekæde. Den korrigerede 1999-undersøgelse (inkl. fagblade) indeholdt ca redaktionelle enheder af publicistisk nyhedskarakter, mens antallet i 2008 var Mængden af nyheder i den journalistiske fødekæde blev i perioden således fordoblet. Samtidig forøgedes genbrug, lån og ran 13 til 64 procent i 2008 fra 42 procent i Tilbage stod i nyheder mod i , hvor indholdet er redaktionelt bearbejdet af mediet (vinkling, idéudvikling eller supplerende kildebrug). Lån, ran, genbrug, listestof og brugergenereret indhold er således ikke indregnet som en del af nedenstående figur, der alene omfatter de nyheder, der har været selvstændigt redaktionelt behandlet. Fordelingen af det selvstændigt bearbejdede redaktionelle indhold inden for de respektive mediegrupper følger af figuren (produktionspyramide): Nyhedsproducenter Kilde: Lund, Willig og Blach Ørsten, 2009: 9 13 Udtrykket ran anvendes i nyhedsundersøgelsen, Lund, Willig og Blach-Ørsten, Lund, Willig og Blach-Ørsten,

13 Antallet af aktører i de enkelte fire kategorier af nyhedsudbydere i figuren fremgår ikke af nyhedsundersøgelsen. Forskerne bag undersøgelsen har i februar 2013 udarbejdet et notat til Kulturministeriet med angivelse af antallet af redaktioner, der producerer originalnyheder, i de fire kategorier. Notatet kan ses i bilag 1. Figuren kan ses som fødekædens produktionsled, hvor de forskellige mediegrupper føder indhold ind i den journalistiske nyhedsstrøm. Det skal i den forbindelse præciseres, at undersøgelsens resultater ikke er udtryk for nyhedsaktørernes prioritering af egenproducerede nyheder, idet undersøgelsen alene kortlægger den samlede nyhedsproduktion uden at korrigere for antallet af aktører i de enkelte kategorier. Endvidere er der tale om en kortlægning af alle nyheder uanset de enkelte nyheders samfundsmæssige betydning. Undersøgelsen skelner således ikke mellem f.eks. notitser og nyhedsindslag/artikler, som sætter dagsorden for den brede offentlige debat. Dagbladene (inkl. deres websites) var i 2008 fortsat de primære producenter af selvstændigt redaktionelt indhold med 71 % af den samlede originalproduktion, dog med et fald på 11 procentpoint fra 82 % i Radio og tv var de næststørste producenter med 12 % i 2008 en stigning på 4 procentpoint fra 8 % i Nyhedsbureauer og fritstående web-media var de tredjestørste grupper med 10 % i 2008 en stigning fra 5 % i Fagblade og magasiner stod for 7 % af produktionen i 2008 en stigning på 2 procentpoint fra 5 % i Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af den udviklingstendens, som kunne konstateres i perioden , samt i lyset af radio- og tv-mediernes oprustning i perioden siden Det bemærkes, at dagbladenes andel af nyhedsproduktionen i 2008 på 71% ikke er ensbetydende med, at dagbladene står bag 71% af nyhederne, som bringes i f.eks. radio og på tv. Dagbladenes fald i perioden skyldes ikke mindre produktion, men at de andre mediegrupper har øget deres produktion af selvstændigt stof. Radio og tv med public service udbyderne (DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder) som de primære producenter står for en pæn stigning af den selvstændige produktion i perioden. Nyhedsbureauerne understøtter i stigende grad produktionen af fællesstof, som andre medier kan få glæde af, dels fordi de enkelte udbydere havde øget produktiviteten, dels fordi nye udbydere var kommet til 15. Den journalistiske produktion er således i perioden øget med 46 % vurderet med udgangspunkt i journalistik, der har været bearbejdet selvstændigt, og 134 % hvis genbrug, lån og ran inkluderes. Nyhedsstrømmen er således øget massivt i perioden ikke alene med mere selvstændigt bearbejdet materiale, men ligeledes i form af distribution (lån, ran, genbrug) af eksisterende stof DR's anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene mv. på DR's internetsted og andre mediers brug af DR's nyheder 15 Lund, Willig og Blach-Ørsten: Lund & Willig:

14 I det følgende redegøres indledningsvist overordnet for det generelle billede af produktion og distribution af nyheder på de danske netmedier. Herudover redegøres for DR s public service-forpligtelser på nyhedsområdet samt for de private mediers vedtægtsmæssige forpligtelser. Desuden redegøres med udgangspunkt i foreliggende oplysninger for DR s produktion og anvendelse af nyheder på nettet mv. samt for andre mediers anvendelse af DR s egenproducerede indhold. Der er i den forbindelse medtaget afsnit om den redaktionelle praksis for DR s internetsted DR.dk, herunder DR s regionale sider, Det har ikke været muligt inden for rammerne af udredningsnotatet at beskrive den redaktionelle praksis på dagbladenes netredaktioner eller andre mediers netredaktioner henset til, at der er tale om en meget heterogen praksis for, hvordan arbejdstilrettelæggelsen er. Endelig redegøres for mulighederne for med udgangspunkt i nyt talmateriale fra 2012 at gennemføre en forskningsbaseret undersøgelse vedr. størrelsesordenen af DR s egenproducerede nyheder på DR s internetsted set i forhold til andres nyheder og andre mediers brug af DR s egenproducerede nyheder Nyheder på danske netmedier generelt Som led i 2008-nyhedsundersøgelsen blev der foretaget en analyse af netnyhederne på en række større danske netmedier: tv2.dk, ekstrabladet.dk, jp.dk, Politiken.dk, Berlingske.dk, dr.dk/nyheder samt Nordjyske.dk. 17 Analysen 18 viste, at: Ritzau regerer og dominerer sammen med de udenlandske bureauer. For det andet stammer en stor del af stoffet på de danske netmedier fra andre medier og netmedier citerer hinanden, danske og internationale nichesites på kryds og tværs. Og for det tredje fungerer nettet oftest som distributionskanal for mediehusets stof fra andre platforme. Analysen viste endvidere, at bureaustoffet fylder forskelligt på netaviserne, idet nogle netaviser er mere afhængige af Ritzau end andre. Der var også tale om, at netmedierne citerer andre i forskellig grad. Listen af citerede medier var lang og omfattede såvel udenlandske som nationale medier 19. Jannie Møller Hartley opridser to modeller for organiseringen af den journalistiske produktion af nyheder til nettet: (1) Den tværmediale integrerede mediehusmodel 17 Indholdsanalysen foregik ved analyse af hovedsites med henblik på at sikre det bedste sammenligningsgrundlag. Undersites, herunder DR s regionale sites, er således ikke inkluderet, jf. afsnit om metoden bag analysen. 18 Hartley, 2009: s I Hartley 2009: s anføres: Listen af citerede medier er lang. Amerikanske og britiske medier, såsom BBC, CNN optræder ofte, The Guardian, The Times lidt mindre, og så optræder et væld af netmedier fra hele verden en enkelt eller et par gange hos de forskellige medier. Dette gælder alt fra Sydney Morning Herald, Bild, Aftonbladet.se, VG NETT, og da sagen om østrigeren Fritzl rullede og dommen faldt, måtte de fleste af de danske netaviser under lup her ty til østrigske medier for at skrive nyhederne. Men netavisjournalisterne citerer i lige så høj grad deres nationale kollegaer. Ud over at netjournalisterne formentlig holder øje med konkurrenterne, skal årsagen igen findes i Ritzaus citattjeneste. Hertil sender medierne således deres bedste bud på historier, som kunne interessere andre medier, og hver netavis kan dermed samlet være med til at sætte den daglige nyhedsdagsorden 14

15 (2) Den flermediale mediehusmodel. Den tværmediale model har fokus på deling af indhold på tværs af platforme i mediehuset, mens den flermediale model har fokus på, at deling og distribution af stof fra mediehuset selv og andre medier sker i mindre grad. Fokus for den tværmediale model lader til at være distribution, mens primær fokus for den flermediale model er produktion. Imellem de to modeller findes en form for hybrid repræsenteret af medier, som både har en selvstændig netjournalistisk produktion og bruger nettet som distributionskanal for nyheder og indslag fra de andre platforme i mediehuset. Hartley argumenterer for, at netmediet i de integrerede mediehuse mere fremtræder som distributionskanal for stof fra andre platforme end en platform med egen journalistisk produktion, mens de integrerede flermediale mediehuse bruger mindre tid på at skanne, reproducere og følge op på konkurrenternes netmedier. Hartley s undersøgelse indikerer, at de af mediehusene anvendte strategier og organisationsmåde samt den netjournalistiske praksis, har indflydelse på det redaktionelle indhold på netaviserne 20. Hartley opstiller følgende figur for de forskellige grader af egenproduktion for de analyserede netmedier: Forskellige grader af egenproduktion Kilde: Hartley, 2009: 160 Vurderes dr.dk efter ovenstående skala, repræsenter dr.dk i lighed med Jyllands- Postens website jp.dk en kombination mellem selvstændig journalistisk egenproduktion til web og distribution. Dr.dk kombinerer således egenproduktion med distribution af indhold fra DR s øvrige platforme, nyhedsbureauer eller citathistorier fra andre medier. Med udgangspunkt i efterfølgende tal fra en gentagelse af den kvantitative indholdsanalyse af de syv analyserede netmedier i 2010, jf. nedenfor i afsnit 3.4.3, bevæger DR sig længere mod venstre på skalaen i retning af selvstændig netjournalistisk produktion. Jannie Møller Hartley konkluderer i forbindelse med ovennævnte 2010-tal i forhold til den interne deling af nyhedsstof i de i 2008 analyserede netmedier, bl.a., at net- 20 Hartley 2009: s

16 medierne i stigende grad er blevet selvproducerende, og at de dermed har reduceret deres distribuerende status i nyhedsrummet 21. Nordjyske.dk s indhold stammede fra originalplatformen i 2008 med ca. 50% og i 2010 med 27%. JP.dk havde i %, der bestod af stof fra originalplatformen, mens delestoffet med moderavisen i 2010 fyldte 3%. Berlingskes netstof var i 2008-ugen 33% direkte distribution fra avisen, mens det i 2010 var 10%. DR.dk s indhold stammede fra andre platforme i 12% i 2008 og 5% i Pol.dk og Tv2.dk havde med ca. 5 % og 1% originalplatformshistorier færrest nyheder fra andre platforme i 2008, men dette tal er for begge netmedier steget til 6% på Tv2.dk og 15% på Pol.dk. I forhold til netredaktionernes egenproduktion på de fem analyserede medier konkluderer Jannie Møller Hartley, at i 2010 er antallet af egenproducerede historier steget for alle medier undtagen Pol.dk, som grundet en stigning i stof fra telegrambureauerne og fra avisen producerer 37% af sine nyheder med nettet for øje DR s public service-forpligtelser på nyhedsområdet Det er i radio- og fjernsynslovens 10 bl.a. fastsat, at Den samlede public servicevirksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lignende sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. DR s nærmere public service-forpligtelser herunder på nyhedsområdet er fastsat i DR s gældende public service-kontrakt for perioden I kontrakten indgår, at formålet med DR s public service-virksomhed bl.a. er at sikre befolkningen adgang til væsentlig og uafhængig samfundsinformation samt væsentlig debat. Kontrakten indeholder følgende generelle forpligtelse om public service på internettet mv.: DR skal tilbyde public service indhold på teknologineutralt grundlag og understøtte danskernes brug af internettet. Således skal DR på nettet tilbyde indhold, som bidrager til DR s public service-formål, og som er redaktionelt begrundet, på lige fod med indhold på øvrige platforme. DR s internetsted skal bl.a. indeholde programrelateret information, selvstændige nyheder, relevant indhold til børn og unge, muligheder for brugerinteraktion og oplysninger om DR samt produktioner med lyd, billede og tekst. DR s internetsted er inddelt i en række hovedområder med undersider og kan bl.a. indeholde tjenester såsom on demand, simul-/webcast af radio og tv-programmer mv. Med udgangspunkt i DR s internetsted kan DR bl.a. understøtte mobil brug af DR s indhold, jf. også kontraktens afsnit 10 om tilgængeliggørelse af public serviceindhold. I forhold til nyheder indeholder kontrakten følgende specifikke forpligtelser: DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, internet og øvrige relevante platforme, der er tilpasset forskellige målgrupper for at sikre den bedste udbredelse af nyheder til be- 21 Hartley, 2012: s

17 folkningen. DR skal sende minimum 560 timers nyhedsudsendelser årligt i tv mellem kl. 17 og kl. 24. Der skal i dette tidsrum være mindst en hovednyhedsudsendelse. DR skal sende minimum 4425 timers nyheder årligt på radio. DR s nyhedsudsendelser skal have fokus på kvalitet og væsentlighed og DR skal styrke formidlingen af internationale perspektiver, europæiske perspektiver, herunder i relation til EU, samt nyheder fra hele landet. DR s nyhedsudsendelser skal tage særligt hensyn til alsidighed og upartiskhed, herunder særligt i forbindelse med valgdækningen, som skal være fair. Baseret på DR s løbende nyhedsproduktion skal DR tilbyde opdaterede og relevante daglige nyheder med udgangspunkt i det danske nyhedsbillede på de fire mest anvendte sprog blandt herboende indvandrere og flygtninge. På tidspunktet for denne kontrakts indgåelse er disse sprog engelsk, arabisk, tyrkisk og somali De private mediers vedtægtsmæssige forpligtelser De private medier agerer inden for rammerne af formålsbestemmelser i deres vedtægter. Som eksempler er i bilag 2 angivet de formål, som Nordjyske Medier, Berlingske og Altinget.dk har som grundlag for deres virksomhed. Af formålsbestemmelserne for de tre medier fremgår bl.a. følgende: Nordjyske Medier Selskabets hovedformål er at drive nordjyske trykte, elektroniske og digitale medier, der uafhængigt af såvel politiske partier som personer og organisationer skal varetage samfundets og specielt Nordjyllands tarv. De nordjyske medier skal bringe hurtige og pålidelige informationer om væsentlige begivenheder af betydning for Nordjylland og give redelig orientering om og kommentarer til tidens spørgsmål. De nordjyske medier skal værne om ytringsfriheden og borgernes ret til at blive informeret ved at søge enhver oplysning fremdraget, der er væsentlig for folkestyrets udøvelse og for den enkeltes medleven i samfundsudviklingen.. Berlingske Gennem to hundrede år har Det Berlingske Hus udgivet blade, som skulle kunne finde plads i danske hjem, bringe hurtige og pålidelige oplysninger om begivenheder i ind- og udland og yde redelig vejledning i drøftelsen af tidens spørgsmål. Forudsætning for pressens virksomhed i offentlighedens tjeneste er den for demokratiske stats- og folkesamfund gældende ytringsfrihed, og de Berlingske Blades ledelse vil med alle til rådighed stående midler søge at værne denne mod angreb, fra hvilken side de måtte komme. Altinget.dk 17

18 Altinget.dk har til formål at øge læsernes politiske informationsniveau, så de bedre bliver i stand til at varetage deres professionelle eller personlige, politiske interesser.altinget.dk følger ved hjælp af kritisk, uvildig journalistik udviklingen i det danske demokrati og politiske system. Vi er dermed en af demokratiets driftssikre vandbærere. Altinget.dk vægter historier med substans, der kan få konsekvenser, over historier med sensation og identifikation DR s produktion og anvendelse af nyheder på nettet mv. DR s nyhedsdækning fordeler sig på tv, radio og nye medier, herunder DR s internetsted DR.dk. DR.dk er inddelt i en række hovedområder med undersider. Således består DR.dk af en forside samt en række undersider, herunder de regionale sider. DR har oplyst, at det er en målsætning for DR s nyhedsformidling generelt at fokusere på udvalgte og klart prioriterede nyheder, hvor målet er at sætte og afspejle dagens dagsorden og sætte de væsentligste nyheder i perspektiv. DR ser det således som en del af sin opgave at prioritere i nyhedsstrømmen og fortælle danskerne om de vigtigste historier. I bilag 3 er anført nøgletal om DR s markedsposition inden for digitale nyhedssites Redaktionel praksis DR.dk 22 I DR Nyheder styres produktionen af nyheder til DR.dk, de mobile platforme og tekst-tv af en særlig net-redaktion, der også har folk placeret på den tværmedielle indlands-nyhedsredaktion samt fagredaktionerne Politik, Udland og Erhverv & Økonomi. Redaktionen har kontakt til de netjournalister, som producerer nyheder på andre redaktioner i DR (fx Kultur, Videnskab, Sundhed og DRs distrikter). DR Nyheders net-produktion publiceres primært under hovedadressen: DR.dk/nyheder. Overordnet set kan net-redaktionens arbejde på dagen ifølge DR inddeles i to kategorier: 1) Dagens store historier og 2) håndteringen af det fælles danske nyhedsbillede. Dagens store historier er enten DR s egne historier eller store fælles begivenheder i ind- og udland. Praksis er, at de fleste af redaktionens kræfter sættes ind på disse historier for at producere DR s egne artikler og vinkler. For så vidt angår links fra DR.dk til artikler på andre nyhedssider er det DR s praksis at anvende dybe links til den pågældende artikel hos kilden i forbindelse med citathistorier. DR har oplyst, at citathistorier typisk er de historier, som medierne selv sender til Ritzau, hvor vilkårene er, at de kan publiceres af andre i den længde og form, de er leveret til Ritzau i, men det forekommer også i enkelte tilfælde ved historier, som DR selv citerer inden for citatreglernes rammer. DR har aftaler med eks- 22 Dette afsnit er baseret på oplysninger afgivet af DR. 18

19 terne kilder/firmaer, som netredaktionen helt eller delvist kan anvende i forbindelse med produktionen af alt fra store egensatsninger og ned til mindre fælleshistorier Redaktionel praksis og samspillet med øvrige lokale medier DRs regionale sider 23 DR har ni distrikter, hvor der bl.a. produceres regionale nyheder til DR P4, Radioavisen, TV-Avisen og de regionale sider på DR.dk/p4. Alle distrikternes redaktioner arbejder tværmedielt, og historier udkommer på den platform, der egner sig bedst. Det primære fokus er at servicere de regionale platforme, men distrikternes redaktioner leverer også nyheder til de landsdækkende nyhedsudsendelser som Radioavisen og TV-Avisen. De fleste nyheder bliver desuden lagt på DR.dk/P4, og regionale nyheder med landsdækkende interesse bliver endvidere typisk lagt på DR.dk/nyheder. DR har oplyst, at DRs overordnede strategiske fokus på at producere færre men mere gennemarbejdede nyheder også gælder på de regionale hjemmesider, hvor der er et aktuelt fokus på at gå fra at producere mange artikler, der læses af få, til at producere færre artikler, der læses af mange. For så vidt angår samspillet med de øvrige lokale medier har DR oplyst, at artikler fra f.eks. regionale og landsdækkede dagblade indgår i den redaktionelle proces og journalistiske prioritering på lige fod med øvrige historier, og at der ud fra en redaktionel vurdering tages stilling til, om og hvordan historier fra andre medier citeres. Der er som en forsøgsordning taget initiativ til at begrænse omfanget af rene citathistorier væsentligt. Endvidere etableres ifølge DR hyppigt temasamarbejder mellem DR s distrikter og andre lokale nyhedsmedier. DR-distrikternes hjemmesider på DR.dk/P4 har under rubrikken Andre skriver indlejret andre lokale mediers nyhedsfeed. Rubrikken giver dermed en oversigt over artikler i andre lokale medier. Der henvises til bilag 4 for en oversigt over de enkelte distrikters nyhedsfeeds DR's egenproducerede nyheder på DR's internetsted i forhold til andres nyheder Som ovenfor nævnt i afsnit 3.1. blev der som led i 2008-nyhedsundersøgelsen foretaget en analyse af netnyhederne på følgende syv danske netmedier: tv2.dk, ekstrabladet.dk, jp.dk, Politiken.dk, Berlingske.dk, dr.dk/nyheder samt Nordjyske.dk. Indholdet på disse netmedier blev således over en uge analyseret i november Den kvantitative indholdsanalyse blev gentaget i 2010 i forbindelse med adjunkt v/roskilde Universitet, Ph.d. Jannie Møller Hartleys ph.d. afhandling Radikalisering af kampzonen: en analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum, som blev indleveret ved Roskilde Universitet i maj Afhandlingen er omskrevet i Jannie Møller Hartley s bog Nyheder på internettet fra Dette afsnit er baseret på oplysninger afgivet af DR. 19

20 Hovedresultaterne fra denne analyse vil blive gennemgået nedenfor. Først præsenteres kort metoden bag analyserne og dernæst de data, som analyserne er resulteret i. Metoden bag analyserne Metodisk er data baseret på indholdsanalyser foretaget i henholdsvis 2008 og 2010 på en række netmedier i uge 46. Indholdsanalysen blev i 2008 udført som led i nyhedsugeundersøgelsen. Undersøgelsen blev gentaget i 2010, ligeledes i uge De udvalgte netmedier var som oven for nævnt: jp.dk, Berlingske.dk, Pol.dk, eb.dk, Tv2.dk, dr.dk/nyheder og som repræsentant for et geografiske afgrænset netmedie blev Nordjyske.dk udvalgt. Indholdsanalysen foregik ved analyse af hovedsites med henblik på at sikre det bedste sammenligningsgrundlag. Undersites er således ikke inkluderet, da det bl.a. for DR ville betyde en høj andel af indhold, som ikke er nyheder. Det betyder samtidig, at DR s regionale sites ikke indgår i data, udover i det omfang, nyheder fra disse sites blev viderebragt på forsiden. I det omfang nyhedshistorier fra de regionale sites indgår, blev de kodet som intern citat, da de ikke blev produceret af dr.dk redaktionen, men andetsteds. Nyhedsudbuddet på de respektive sites blev kodet bl.a. efter kategorierne: egenproduktion (herunder rutine journalistik), intern citat, ekstern citat og telegram 25. Kategorierne kan beskrives som følger: Egenproduktion: de selvstændig journalistisk bearbejdede historier, som netmediet har produceret til online distribution på eget site. Intern citat: Intern deling af nyhedsstof, dvs. indhold distribueret fra et mediehus andre platforme, eksempelvis tv. Citathistorier: historier, der typisk er fra et konkurrerende medie, og som udstyres med en byline med navnet på den journalist, der har produceret nyheden (citerede medier kan være såvel nationale som internationale). Telegramstof: indhold viderebragt fra bureauer (Ritzau mv.). Resultat af analyserne Nedenfor gengives tabel med angivelser af de analyserede syv netmediers - inklusive dr.dk/nyheders - andele af forskellige typer af nyhedshistorier i henholdsvis 2008 og 2010, idet undersites herunder DR s regionale sites 26 som ovenfor anført ikke indgår i analyserne: 24 Hartley 2011: s Hartley 2011; Hartley 2012: De regionale sites indgår således kun i det omfang, at nyheder derfra viderebringes til dr.dk forsiden i så fald er de kodet som internt citat. 20

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Undersøgelse af citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder

Undersøgelse af citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder Rapport Undersøgelse af citatpraksis ift. kreditering af mediekilder i nyheder på danske netsteder Udarbejdet af Center for Nyhedsforskning, CBIT, Roskilde Universitet Lektor Mark Blach-Ørsten, oersten@ruc.dk

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere ilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere V1 Køn: Mand 49,19% 100,00% 40,83% 49,80% 53,82% 54,71% 45,18% 51,67% C CG CG C Kvinde 50,81% 100,00% 59,17% 50,20% 46,18% 45,29% 54,82% 48,33% DEFH EF TOTL

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 Den 19. april 2011 Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/BORNHOLMs PUBLIC SERVICE 1. Rammer for

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 Den 19. april 2011 Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/LORRYs PUBLIC SERVICE 1. Rammer for public

Læs mere

Speciale af Martin Vestergaard, studienr. 19872022

Speciale af Martin Vestergaard, studienr. 19872022 SpecialeCand.Public,september2011 Titel: Brugergenereretindholdideetableredemedier enundersøgelseafomfangetafbrugergenereretindholdidedanske medierogenanalyseafbarriererneforbrugerne. SpecialeafMartinVestergaard,studienr.19872022

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

BILAG 4. Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet

BILAG 4. Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet Kravspecifikation BILAG 4 Elektronisk overvågning og analyse af danske medier for Miljø- og Fødevareministeriet Kravspecifikationen falder i tre dele: I. Daglig elektronisk medieovervågning II. Månedlig

Læs mere

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder

Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme i virksomheder Bilag 6 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme i virksomheder I det følgende værditestes tjenesten Skærme i virksomheder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede tjeneste samt

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014 Content Marketing den kommercielle redaktion Danske Medier, 14. januar 2014 1 Intro til Morten Asmussen: 1. Berlingske Media er et stort mediehus med masser af medier. 2. Normalt er det journalisterne,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/Bornholm og kulturministeren for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018

Public service-kontrakt mellem TV 2/Bornholm og kulturministeren for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018 Public service-kontrakt mellem TV 2/Bornholm og kulturministeren for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018 I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/Bornholms PUBLIC SERVICE- VIRKSOMHED 1. Rammer for public

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1075 Klager: Klager 1: 365 Media Scandinavia A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K Klager 2: Nyhedsavisen A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K v/advokat Peter Clemmen Christensen Indklagede:

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Anmeldelse af Ritzaus aftale om levering af nyhedstjeneste

Anmeldelse af Ritzaus aftale om levering af nyhedstjeneste Anmeldelse af Ritzaus aftale om levering af nyhedstjeneste Journal nr. 3/1120-0301-0371/SEK/DRP Rådsmødet den 30. november 2005 Resumé 1. Ritzaus Bureau I/S (Ritzau) har anmeldt en aftale om levering af

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1.

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Dato: 20. september 2013 Sag: FO-13/05672-28 Sagsbehandler: /AZN Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Afgrænsninger 2.

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Plads til private medier. danske medier

Plads til private medier. danske medier Plads til private medier danske medier Frit valg af medier i fremtiden kræver indsats nu om tilførslen af midler til statens medier: om statens medieproduktion: Hvor skal den sætte ind? om statens medier:

Læs mere

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14

BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 BILAG 1: Nærmere beskrivelse af scenarierne, jf. afsnit 14 Udvalget har bedt Rambøll regne på de forretningsmæssige muligheder for en DTTgatekeeper ved varierende antal MUX til rådighed. Som nævnt vil

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 - Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 Ændring af radio/tv-loven: implementering af AVMS-direktivet (2007/65/EF, jf. U2008B.68) Gælder nu

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Pressefotograferne & Fotograferne i DJ. De indhentede oplysninger om gængse

Læs mere

East Export Network Øst Magasinet

East Export Network Øst Magasinet . East-X-Net Videnpark Trekantområdet Vesterballevej 5, 7000 Fredericia tlf.: 26-926554 mail: mail@east-x-net.dk web: www.east-x-net.dk East Export Network Øst Magasinet Udarbejdet af: East-X-Net Odinsgade

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg København den 20. marts 2006 Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 Peter Niels har ved mail af 15. december 2004 indgivet en

Læs mere

Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K

Ringetoneaftale. Aftalens parter. På den ene side. Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K Ringetoneaftale Aftalens parter På den ene side Koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 DK-1016 København K og Nordisk Copyright Bureau (NCB) Hammerichsgade 14 1611 København V herefter benævnt Koda/NCB og

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS.

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS. TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr.: 2011-027308 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10 Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører Kulturstyrelsen, 3/10 Konkurrencen med de globale aktører Hvad sker der med Ekstra Bladet i en global og digital verden? - Internationale

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

September 2002. Etableringen af FAS

September 2002. Etableringen af FAS September 2002 Etableringen af FAS 2/60 Etableringen af FAS Indholdsfortegnelse Sammenfatning og konklusion... 3 Konklusion... 3 Markedsbeskrivelse... 5 Virkningerne af fusionen... 6 Tilsagn... 11 Parternes

Læs mere

Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske

Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske Tidende - Business Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE Google Adwords 2 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Aalborg Kyst. Sammen er vi både attraktive og stærke! Aalborg Kyst Partner 2014

Aalborg Kyst. Sammen er vi både attraktive og stærke! Aalborg Kyst Partner 2014 Aalborg Kyst Partner 2014 Aalborg Kyst Sammen er vi både attraktive og stærke! KystPartner Du får eksklusiv synlighed af din virksomhed i vores InfoCentre Som KystPartner har du mulighed for at få netop

Læs mere

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 6. februar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Velkommen til RettighedsAlliancen

Velkommen til RettighedsAlliancen 03. November 2014 Velkommen til RettighedsAlliancen Hvad er RettighedsAlliancen- kort fortalt? RettighedsAlliancen er en interesseorganisation for film-, musik-, tekst- og designbranchen og repræsenterer

Læs mere

A-Pressen har investeret i MetroXpress af fire vigtige grunde.

A-Pressen har investeret i MetroXpress af fire vigtige grunde. Sagsnr. 07.04-01-873 Ref. HJE/jtj Den 7. september 2001 MetroXpress LO s forretningsudvalg har dags dato med baggrund i nedenstående redegørelse drøftet A-Pressens investering i MetroXpress. Forretningsudvalget

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere