BRANCHE OG FORBRUG 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANCHE OG FORBRUG 2015"

Transkript

1 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter Fra at have udgjort en andel (i faste priser) på ca. 5,5 % af husstandenes samlede forbrug i 1994 er de steget til at udgøre 11,3 % af husstandsforbruget i 2012 (nyest tilgængelige tal). Samtidig er der sket en forskydning i forbruget, således at forbruget på eksempelvis aviser har været faldende, mens licensen har været stabil. Forbruget er rykket over på køb af udstyr og abonnementer, fx tv og mobil. Stigningen skyldes øgede udgifter til telefonabonnementer, køb af mobiltelefoner m.v., hvilket modsvarer den stigende udbredelse af smartphones og tablets i Danmark. Betragtes det samlede forbrug på medierelaterede poster i kroner (faste priser) efter hustandsindkomst ses det, at den laveste indkomstgruppe i 2012 brugte kr., mens den højeste indkomstgruppe brugte kr. på de medierelaterede poster, altså en forskel på kr. Ikke blot bruger den højeste indkomstgruppe flere penge end den laveste indkomstgruppe, forskellen mellem indkomstgrupperne forøges også i perioden. Forskellen mellem den laveste og højeste gruppe var i 1994 på kr., og altså forøget med kr. i perioden opgjort i faste priser. Den øverste indkomstgruppe bruger entydigt flest kroner på medierelaterede poster men den mindste andel, mens den laveste indkomstgruppe entydigt bruger den største andel af deres samlede husstandsindkomst på disse poster. At den laveste indkomstgruppe bruger relativt mest på medierelaterede udgifter er ikke nyt, da det har været tendensen gennem hele perioden. Forskellen er dog vokset over tid. For den laveste indkomstgruppe steg andelen mest, idet den streg fra 7,5 % i 1993 til 18,3 % i 2012, dvs. en stigning på 10,7 procentpoint, mens andelen for den højeste indkomstgruppe steg fra 4,7 % til 9,4 %, altså en stigning på 4,7 procentpoint. Husstandenes faldende forbrug på aviser suppleres af virksomhedernes faldende forbrug på annoncering i de trykte medier, der kan genfindes i reklameforbrugsundersøgelsen. Annonceomsætningen har været stigende fra 2013 til 2014, efter fald i omsætning i De enkelte mediegrupper er imidlertid ikke påvirket ens af u Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Hovedresultater Konklusion Udviklingen i Husstandenes forbrug De medierelaterede forbrugsposters andel af husstandenes samlede forbrug Forbrug på medierelaterede poster efter hustandsindkomst Udviklingen i reklameforbruget Annonceomsætning i alt Annonceomsætning efter medier og tid i løbende priser Annonceomsætningen efter medier og tid i faste priser Undersøgelse af pengestrømme til udenlandske virksomheder i det danske annoncemarked Brug af data og resultater Figurfortegnelse Tabelfortegnelse... 23

3 1. Introduktion Kapitlet om udviklingen i husstandenes forbrug, reklameforbruget og pengestrømme til udenlandske virksomheder er struktureret på følgende måde: Hovedresultater: Præsentation af hovedresultaterne med oversigtsgrafikker med kort ledsagende tekst. Konklusion Udviklingen i Husstandenes forbrug: Udviklingen i udgifter til medierelaterede udgifter for de danske husstande gennemgås fra Det danske reklameforbrug: Reklameforbruget gennemgås med udgangspunkt i udviklingen for de forskellige mediegrupper fra Pengestrømme til udenlandske virksomheder: Udviklingen for fordelingen af penge fra det danske annoncemarkeds internetannoncering til indenlandsk og udenlandsk modtagere af annoncekronerne. Brug af data og resultater Hvordan indsamles data: Hvad må du som bruger gøre med data og hvad skal du oplyse i den forbindelse. Vigtigt at læse, hvis du vil benytte data. Afsnittet er fortrinsvist baseret på data fra henholdsvis Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse og den Danske Reklameforbrugsundersøgelse. Forbrugsundersøgelsen er en undersøgelse, der har til formål at give et helhedsbillede på de private husstandes økonomi, herunder udviklingen i de økonomiske forhold over tid. Danmarks statistik har fulgt udviklingen i husstandenes forbrug fordelt på kategorier, og disse tal vil nedenfor blive anvendt til at undersøge udviklingen i det gennemsnitlige forbrug husstandene har haft for udvalgte medierelaterede kategorier. Opgørelserne fra Danmarks statistik er rullende. Data indsamlede således i løbet af en 3-årig periode og omregnes til det midterste. Tallene for 2012 er således fra 2011, 2012 og 2013, men omregnes til at være fra De nyest tilgængelige tal er offentliggjort af Danmarks Statistik i marts 2015, og er for Den Danske Reklameforbrugsundersøgelse er en undersøgelse, der årligt kortlægger og opgør det samlede reklamemarked (paid media) i Danmark fordelt på mediegrupper. Reklameforbrugsundersøgelsen blev til og med 2014 udarbejdet af Dansk Oplagskontrol i samarbejde med Danske Medier. Fra 2015, dvs. reklameforbrugsundersøgelsen for året 2014, er undersøgelsen foretaget af foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse, der er etableret af Danske Medier, Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 2 af 23

4 2. Hovedresultater Husstandenes årlige forbrug på medierelaterede forbrugsposter i % af de totale udgifter Husstandene har i dag væsentligt flere medierelaterede udgifter end tidligere en stigning i faste priser fra ca. 5,5 % af husstandsbudgettet i 1994 til 11,3 % i Forbrug på medierelaterede forbrugsposter i kroner efter husstandsindkomst Den laveste indkomstgruppe bruger den største andel af indkomsten på medierelaterede udgifter (faste prise), mens den højeste indkomstgruppe bruger den mindste andel. For den laveste indkomstgruppe steg andelen mest fra 7,5 % i 1994 til 18,3 % i 2012, dvs. en stigning på 10,7 procentpoint, mens andelen for den højeste indkomstgruppe steg fra 4,7 % til 9,4 %, altså en stigning på 4,7 procentpoint. Kilde: Danmarks Statistik. Tabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. Data bearbejdet af Kulturstyrelsen Husstandenes årlige forbrug i kroner på medierelaterede forbrugsposter Der er sket en forskydning i husstandenes forbrug (faste priser). Udgifter til eksempelvis aviser har været faldende, mens licensen har været stabil. Forbruget er rykket over på køb af udstyr og abonnementer, fx tv og mobil. Stigningen skyldes øgede udgifter til telefonabonnementer, køb af mobiltelefoner m.v., hvilket er godt i tråd med den stigende udbredelse af smartphones og tablets i Danmark. Kilde: : Danmarks Statistik/www.statistikbanken.dk/FU5, Tabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. Data bearbejdet af Kulturstyrelsen Samlet forbrug på medierelaterede forbrugsposter efter husstandsindkomst Hustande med højst indkomst bruger flere penge i kroner (faste priser) på medierelaterede poster end hustande med lavere indkomst. I 2012 brugte den laveste indkomstgruppe kr. mens den højeste indkomstgruppe brugte kr. Forskellen mellem indkomstgrupperne forøges. Forskellen mellem den laveste og højeste gruppe var i 1994 på kr. og i 2012, og er altså forøget med kr. Kilde: Danmarks Statistik. Tabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. Data bearbejdet af Kulturstyrelsen Kilde: Danmarks Statistik. Tabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. Data bearbejdet af Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 3 af 23

5 Danske husstandes årlige forbrug på licens Licensen har været forholdsvis stabil i perioden målt i faste priser. Udgiften til licens er fulgt nogenlunde med pris- og lønudviklingen. Kilde: Dansk Reklameforbrugsundersøgelse, Danmarks Statistik Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper Danske husstandes årlige forbrug på aviser Husstandenes forbrug på løssalgsaviser i perioden er faldet med et knæk fra 2002, hvorefter kurven har været jævnt nedadgående. Husstandenes forbrug på abonnement var fra stigende prismæssigt i såvel løbende som faste priser dette efter en periode med fald fra Målt i faste priser har husstandenes forbrug på avisabonnement været jævnt faldende i perioden Annonceomsætning efter medier og tid Annonceforbruget på de forskellige platforme har ikke udviklet sig ens. I faste 2000-priser (mio. kr.) fremgår det tydeligt, at de trykte medier er faldende, mens forbruget på Internetannoncering har været meget stigende. Kilde: Dansk Reklameforbrugsundersøgelse, Danmarks Statistik Andel af annonceomsætningen der tilgår udlandet i forhold til Internetomsætningen og den samlede annonceomsætning mio. kr. af internetannonceringen i Danmark gik til udlandet i Det svarer til at 52 % af Internetannonceomsætningen en stigning på et procentpoint fra Beløbet svarer til 22 % af den samlede annonceomsætning - en stigning på to procentpoint fra året før. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Tabel FU5: Husstandenes årlige forbrug efter forbrugsart, husstandsgrupper Udviklingen i reklameforbruget Reklameomsætningen er steget fra 2013 til 2014 i såvel løbende som faste (2000) priser. I faste priser skal vi lidt over 10 år tilbage før det var et lignende niveau. Kilde: Dansker Medier Research for Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 4 af 23

6 3. Konklusion Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter Fra at have udgjort en andel (i faste priser) på ca. 5,5 % af husstandenes samlede forbrug i 1994 er de steget til at udgøre 11,3 % af husstandsforbruget i 2012 (nyest tilgængelige tal). Samtidig er der sket en forskydning i forbruget, således at forbruget på eksempelvis aviser har været faldende, mens licensen har været stabil. Forbruget er rykket over på køb af udstyr og abonnementer, fx tv og mobil. Stigningen skyldes øgede udgifter til telefonabonnementer, køb af mobiltelefoner m.v., hvilket modsvarer den stigende udbredelse af smartphones og tablets i Danmark. Betragtes det samlede forbrug på medierelaterede poster i kroner (faste priser) efter hustandsindkomst ses det, at den laveste indkomstgruppe i 2012 brugte kr., mens den højeste indkomstgruppe brugte kr. på de medierelaterede poster, altså en forskel på kr. Ikke blot bruger den højeste indkomstgruppe flere penge end den laveste indkomstgruppe, forskellen mellem indkomstgrupperne forøges også i perioden. Forskellen mellem den laveste og højeste gruppe var i 1994 på kr., og altså forøget med kr. i perioden opgjort i faste priser. Den øverste indkomstgruppe bruger entydigt flest kroner på medierelaterede poster men den mindste andel, mens den laveste indkomstgruppe entydigt bruger den største andel af deres samlede husstandsindkomst på disse poster. At den laveste indkomstgruppe bruger relativt mest på medierelaterede udgifter er ikke nyt, da det har været tendensen gennem hele perioden. Forskellen er dog vokset over tid. For den laveste indkomstgruppe steg andelen mest, idet den streg fra 7,5 % i 1993 til 18,3 % i 2012, dvs. en stigning på 10,7 procentpoint, mens andelen for den højeste indkomstgruppe steg fra 4,7 % til 9,4 %, altså en stigning på 4,7 procentpoint. Husstandenes faldende forbrug på aviser suppleres af virksomhedernes faldende forbrug på annoncering i de trykte medier, der kan genfindes i reklameforbrugsundersøgelsen. Annonceomsætningen har været stigende fra 2013 til 2014, efter fald i omsætning i De enkelte mediegrupper er imidlertid ikke påvirket ens af udviklingen i annonceomsætningen, da der er sket forskydninger de enkelte grupper imellem. De trykte medier, særligt dagbladene, har været ramt af reducerede annonceindtægter. Mediegrupperne dagblade og lokale og regionale ugeaviser har haft endnu et fald i annoncesætningen fra , mens annonceomsætningen for internet-, radio- og biografannoncering er gået frem. Det samlede tab af annonceomsætning over tid til de trykte skrevne medier (defineret som dagblade, lokale og regionale ugeaviser, magasiner, fagblade og tidsskrifter samt årlige publikationer) er ca. 51 % af deres annonceomsætning i perioden Særligt annonceomsætningen for internet er steget markant igennem årene og er reelt ikke blevet ramt af kriserne på samme måde som de andre mediegrupper i løbende priser var stigningen fra 2013 til 2014 på 534 mio. kr. og i faste 2000 priser en stigning på 389 mio. kr. Den største stigning har været for mediegruppen internet, der har haft en stigning på ca % fra 2000 til 2014 i løbende priser. Stigningen skal ses som udtryk for de strukturelle ændringer, der har været på det danske mediemarked, hvor annonceomsætningen har været faldende for de trykte medier og er rykket mod særligt internettet. Annoncering på internettet udgjorde i 2014 ca. 43 % af den samlede annonceomsætning. Indtjeningsstrukturen for annoncer i det danske mediemarked blev ved internetannonceringen og de store internationale aktørers fremkomst ændret markant, således at det estimeret set for hver krone, der anven- Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 5 af 23

7 des på internetannoncering, går 52 øre til udenlandske virksomheder. Beløbet, der tilfalder udlandet, udgør samlet set 22 % af reklameforbruget i Det skaber en række udfordringer for særligt de trykte skrevne medier, der ligeledes mister abonnementsindtægter, men også for de andre mediegrupper, der er afhængige af annonceomsætning, da de så ikke længere kan opnå den samme indtjening til finansiering af deres indholdsproduktion. Det betyder, at hvor der tidligere stort set var tale om et nulsumsspil mediegrupperne imellem, er der nu tale om en situation for de danske medier, hvor en stigende andel af annonceomsætningen til internettet går til de internationale aktører som følge af deres popularitet blandt brugerne og ikke til finansiering af dansk indholdsproduktion. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 6 af 23

8 4. Udviklingen i Husstandenes forbrug Udviklingen i de danske husstandes køb af goder har forandret sig løbende siden 1990 erne og afspejler på den måde også medieudviklingen. Danmarks statistik har fulgt udviklingen i husstandenes forbrug fordelt på kategorier, og disse tal vil nedenfor blive anvendt til at undersøge udviklingen i det gennemsnitlige forbrug husstandene har haft for udvalgte medierelaterede kategorier. Opgørelserne fra Danmarks statistik er rullende. Data indsamlede således i løbet af en 3-årig periode og omregnes til det midterste. Kategorien 1993:1995 indeholder således tal for 1993,1994 og 1995, men omregnes til at være Usikkerhedsberegninger er foretaget siden De nyest tilgængelige tal er offentliggjort af Danmarks Statistik i marts 2015, og er for Tallene er (2011:2013). Oplysninger om tabellen m.v. kan findes på Tallene opgøres i henholdsvis løbende og faste priser. Løbende priser er udtryk for de priser, som varer og tjenesteydelser har haft i et aktuelt år. Løbende priser kaldes også årets priser. Faste priser er udtryk for de løbende priser renset for inflation. Det vil sige, at de løbende priser korrigeres for de prisstigninger, der har været fra år til år. Omregningen fra løbende priser til faste priser foretages for bedre at kunne sammenligne udgifter eller priser over tid. 4.1 De medierelaterede forbrugsposters andel af husstandenes samlede forbrug Undersøges de medierelaterede forbrugsposters andel af hustandenes samlede forbrug i faste priser kan man se, at en række medierelaterede poster udgør en stadigt større andel af husstandenes samlede forbrug. Andelen af forbruget på mediekategorierne er således steget fra 5,5 % af husstandenes samlede forbrug i 1994 til 11,3 % i Der er således tale om en væsentlig stigning i husstandenes forbrug på de medierelaterede forbrugsposter. Stigningen er imidlertid ikke fordelt ens på tværs af medieforbrugskategorier. En række poster er faldet, mens andre er steget. Største fald findes i kategorien aviser, tidsskrifter, mens de største stigninger findes i kategorierne forbrug på telefonabonnementer, samtaleafgifter mv., databehandlingsudstyr, pc mv. og køb af telefon og udstyr. Indkøb af telefoner, computere og abonnementer har fået en større og større betydning for husstandenes samlede forbrug i perioden. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik afspejler dermed computeres og smartphones indtog i de danske husstande. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 7 af 23

9 Figur 1: De medierelaterede forbrugsposters andel af husstandenes samlede forbrug (faste priser) Undersøges de forskellige forbrugskategorier, fremstår der en form for sammenhæng med den generelle medieudvikling. Husstandenes forbrug på aviser og tidsskrifter er faldet fra ca kr. i 1994 til kr. i Et ikke uvæsentligt fald på kr. i gennemsnitligt forbrug per husstand i perioden. Modsat ses væsentlige stigninger i husstandenes forbrug i kategorierne køb af telefon og udstyr (fra 33 kr. i 1994 til kr. i 2012), telefonabonnementer, samtaleafgifter m.v. (fra kr. i 1994 til kr. i 2012), tv. videobåndoptagere (fra 740 kr. i 1994 til kr. i 2012), databehandlingsudstyr, pc mv. (fra 168 kr. i 1994 til kr. i 2012) og licens, leje af tv-udstyr, film mv. (fra kr. i 1994 til i 2012). De respektive gruppers stigning kan henføres til udviklingen. Eksempelvis er udgifter til køb af telefoner steget samtidig med at smartphones i stigende grad er blevet udbredt i befolkningen. Det samme er tilfældet for telefonabonnementer. Samtidig bør det nævnes, at abonnementer i dag ofte inkluderer mobilbredbånd, og kan inkludere flere tillægstjenester som fx musik m.v. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 8 af 23

10 Figur 2 illustrerer, at husstandenes forbrug følger med medieudviklingen og de generelle tendenser tydeligt afsætter sig spor i husstandenes forbrug (i kroner, faste priser). Figur 2: Danske husstandes årlige forbrug i kroner på medierelaterede forbrugsposter (faste priser) Den samlede kategori licens, leje af tv-udstyr, film m.v. i figur 1 og 2 er stigende i hele perioden målt i såvel løbende som faste priser. Derfor har det været interessant at få licensen isoleret, hvilket er sket i en særkørsel fra Danmarks Statistik foretaget i et mere detaljeret niveau er licensen blevet isoleret. Set i forhold til løbende priser i figur 3 har licens været en jævnt stigende udgift for husholdningerne fra kr. i 1994 til i Vurderet i forhold til faste priser har licensen været forholdsvis stabil. Husstandenes gennemsnitlige udgift til licens var kr. i 1994, mens udgiften var kr. i En stigning på 222 kr. i perioden. Stigningen i kategorien licens, leje af tv-udstyr, film m.v. skyldes fortrinsvis udgifter til Hybridnet, kabel-tv, antenneforeninger o.l., der er steget fra ca. 777 kr. i 1994 til kr. i En stigning i faste priser på ca kr. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 9 af 23

11 Figur 3: Danske husstandes årlige forbrug i kroner på licens i faste og løbende priser På samme måde kan udviklingen for kategorien aviser og tidsskrifter i figur 1 og 2 undersøges ved en mere detaljeret særkørsel fra Danmarks Statistik. Husstandenes forbrug på løssalgsaviser i perioden er faldet med et knæk fra 2002, hvorefter kurven har været jævnt nedadgående. Husstandenes forbrug på abonnement var fra stigende prismæssigt i såvel løbende som faste priser dette efter en periode med fald fra Målt i løbende priser har husstandenes forbrug på avisabonnement været forholdsvis stabilt fra , men med en svag nedadgående tendens. Målt i faste priser har udviklingen været jævnt faldende i perioden Fald i antal abonnementer og prisstigninger under inflationen på abonnementer er nok de væsentligste forklaringer. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 10 af 23

12 Figur 4: Danske husstandes årlige forbrug i kroner på aviser i faste og løbende priser 4.2 Forbrug på medierelaterede poster efter hustandsindkomst Af figur 1 fremgik en væsentlig stigning i husstandenes forbrug på de medierelaterede forbrugsposter, fra at udgøre en andel på 5,5 % af husstandenes samlede forbrug i 1994 til at udgøre 11,3 % i Betragtes det samlede forbrug på medierelaterede poster i kroner (faste priser) grupperet efter hustandsindkomst, ses det, at ikke kun andelen er steget fra 1994 til 2012, men også det faktiske forbrug i kroner er steget, jf. figur 5. Særligt ses stigningen efter Af grafen fremgår det også tydeligt, at hustande med højst indkomst bruger flere penge på medierelaterede poster end hustande med lavere indkomst. I 2012 brugte den laveste indkomstgruppe kr., mens den højeste indkomstgruppe brugte kr., altså en forskel på kr. Den højeste indkomstgruppe bruger ikke blot flere penge, forskellen mellem den lavest og højeste indkomstgruppe forøges også i perioden. Forskellen mellem den laveste og højeste gruppe var i 1994 på kr., og altså forøget med kr. i perioden opgjort i faste 2000-priser. Den laveste indkomstgruppes forbrug på medierelaterede udgifter fra overhaler udgifterne i kroner den næstlaveste (husstandsindkomst ). Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 11 af 23

13 Figur 5: Samlet forbrug på medierelaterede poster i kroner (faste priser) efter hustandsindkomst Den øverste indkomstgruppe bruger således flest penge på medierelaterede poster målt i fastepriser, men som det fremgår af figur 6, så bruger den laveste indkomstgruppe den største andel. Af figur 1 fremgik det, at den medierelaterede andel af hustandens samlede forbrug er vokset fra 5,5 % i 1994 til 11,3 % i Betragter vi udviklingen grupperet på hustandsindkomster, ses det, at den laveste indkomstgruppe er den gruppe, hvor de medierelaterede poster udgør den største andel af husstandenes samlede forbrug sammenlignet med de øvrige indkomstgrupper. Den højeste indkomstgruppe bruger omvendt den mindste andel. Så hvor gruppen med den højeste indkomst altså bruger flest penge på medierelateret udgifter, bruger gruppen med den laveste indkomst den største andel og dermed relativt flest penge på medierelaterede udgifter. At den laveste indkomstgruppe bruger relativt mest på medierelaterede udgifter er ikke nyt, da det har været tendensen gennem hele perioden. Interessant er det dog, at forskellen synes at vokse over tid. For den laveste indkomstgruppe steg andelen mest, idet den streg fra 7,5 % i 1994 til 18,3 % i 2012, dvs. en stigning på 10,7 %, mens andelen for den højeste indkomstgruppe steg fra 4,7 % til 9,4 %, altså en stigning på 4,7 %. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 12 af 23

14 Figur 6: Samlet forbrug på medierelaterede udgifter i kroner (faste priser) efter hustandsindkomst andel af hustandens samlede forbrug Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 13 af 23

15 5. Udviklingen i reklameforbruget Annoncer er for de fleste medier en væsentlig kilde til omsætning. For at give et mere samlet billede af medieøkonomien og ikke kun se på husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter har det derfor været væsentligt at inkludere den Danske Reklameforbrugsundersøgelse i brancheanalysen. Reklameforbrugsundersøgelsen blev til og med 2014 udarbejdet af Dansk Oplagskontrol i samarbejde med Danske Medier. Fra 2015, dvs. reklameforbrugsundersøgelsen for året 2014, er undersøgelsen foretaget af foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse, der er etableret af Danske Medier, Danske Medier Research og Kreativitet & Kommunikation. Reklameforbrugsundersøgelsen er en undersøgelse, der årligt kortlægger og opgør det samlede reklamemarked (paid media) i Danmark fordelt på mediegrupper. Indsamlingsarbejdet er i 2015 forestået af revisionsfirmaet Deloitte. I forbindelse med rapporteringen om mediernes udvikling i Danmark er der samtidig bestilt en Undersøgelse af pengestrømme til udenlandske virksomheder i det danske annoncemarked i tilknytning til den indsamling af data, der allerede finder sted i forbindelse med Reklameforbrugsundersøgelsen. Undersøgelsen indgår som en del af de fortrolige indberetninger, der indsamles af Danske Medier om deres medlemmers annonceomsætning. 5.1 Annonceomsætning i alt Figur 7 viser udviklingen i reklameomsætningen i henholdsvis løbende og faste priser. Dernæst gennemgås annonceomsætningen efter medietype i henholdsvis løbende og faste (2000) priser fra 1999 til Sidst vil den ekstraundersøgelse, der er blevet gennemført for Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark, blive gennemgået. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 14 af 23

16 Figur 7: Annonceomsætning i alt i løbende og faste 2000-priser (mio. kr.) Figur 7 viser udviklingen i det samlede reklameforbrug i Danmark fra 1999 og frem til Annonceomsætningen har ikke været stabil, og de økonomiske konjunkturer afspejles i et vist omfang i annonceomsætningen, eksempelvis kan de samfundsøkonomiske krisers påvirkning aflæses i kurven. I år 2000 bristede den såkaldte it-boble med fald i eksport og erhvervsinvesteringer til følge (Nyt fra Danmark Statistik (2010), nr.363). Det kan aflæses direkte i det samlede reklameforbrug, der reduceres fra 2000 frem til og med 2003 i faste priser. Fra 2004 styrkes reklameforbruget igen, og annonceomsætningen øges. Det stemmer overens med det spirende opsving som følge af de lave renter, der fik gang i såvel privatforbruget som boligmarkedet frem til 2007, hvor huspriserne var på det højeste. Det danske BNP begyndte at stagnere fra omkring 2007, men finanskrisen fik for alvor tag om Danmark i slutningen af 2008 (Nyt fra Danmark Statistik (2010), nr.363). Krisen kan aflæses i kurven, hvor den første svækkelse kan aflæses fra 2007 til 2008, inden den kraftigere nedgang fra 2008 til Annonceomsætningen er steget fra 2013 til 2014 efter at være faldet i Vurderet med udgangspunkt i de faste 2000-priser fremstår realværdien af annoncekronerne som svagt stigende de senere år fra , men med et fald i annonceomsætningen fra Fra har annonceomsætningen igen været stigende. Udviklingen har imidlertid ikke været ens for alle mediegrupperne, hvilket vil blive illustreret i figur 8 nedenfor. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 15 af 23

17 5.2 Annonceomsætning efter medier og tid i løbende priser Figur 8: Annonceomsætning efter medier og tid (i løbende priser), mio. kr. Udviklingen for de enkelte mediegrupper har været forskellig, hvilket fremgår tydeligt af figuren ovenfor. Fra 2013 til 2014 er den samlede annonceomsætning steget, mens dagbladene og de lokale og regionale ugeaviser har haft fald i annoncesætningen fra , så var der tale om en mindre stigning for mediegruppen fagblade og tidsskrifter. Dette var en mindre overraskelse, da det er et stykke tid siden, at annonceomsætningen i et trykt medie har været stigende. Internet-, radio- og biografannoncering er ligeledes gået frem fra 2013 til Annoncering på internettet er steget markant igennem årene og er reelt ikke blevet ramt af kriserne på samme måde som de andre mediegrupper. I løbende priser var stigningen fra 2013 til 2014 på 534 mio. kr. De trykte medier har været særligt hårdt ramt af vigende annonceomsætning. Hårdest ramt målt i forhold til forskellen mellem 2000 og 2014 i løbende priser var årlige publikationer (telefonbøger, vejvisere m.v.) med et fald på ca. 91 % af annonceomsætningen og dagbladene med et fald på ca. 60 % af annonceomsætningen. De lokale og regionale ugeaviser har i samme periode tabt 21 % af annonceomsætningen, mens magasiner/fagblade/tidsskrifter har mistet ca. 40 % af omsætningen som mediegruppe. Samlet set har de trykte skrevne medier (defineret som dagblade, lokale og regionale ugeaviser, magasiner, fagblade og tidsskrifter samt årlige publikationer) tabt omkring 51 % af annonceomsætningen i perioden For de resterende mediegrupper har der været en stigning i annonceomsætningen fra 2000 til Biografer har haft en stigning på omkring 85 %, biograf er dog fortsat i sammenligning med de andre på et meget lavt niveau, plakat og trafik/outdoor på omkring 17 %, radio på omkring 44 % og tv på omkring 19 %. Den Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 16 af 23

18 største stigning har været for mediegruppen internet, der har haft en stigning på ca % fra 2000 til Differencen fra 2002 til 2014 tjener som illustration af den strukturelle ændring, der har været på det danske mediemarked, hvor annonceomsætningen har været faldende for de trykte medier og er rykket mod særligt internettet. Tallene er udtryk for forskellen i annonceomsætningen mellem 2000 og 2014 målt i løbende priser. De enkelte mediegrupper har haft flere fluktuationer i perioden, og mediegruppen tv samt plakat og trafik/outdoor har eksempelvis været nedadgående fra 2011 til Annonceomsætningen efter medier og tid i faste priser Vurderes udviklingen i stedet med udgangspunkt i faste (2000) priser, som det er tilfældet i figuren nedenfor, er annonceomsætningen fra faldet med omkring 15 %, men igen er faldet ikke fordelt lige mellem mediegrupperne. Den strukturelle udvikling på mediemarkedet ses tydeligt. De trykte medier har været hårdest ramt i løbet af perioden Således har de årlige publikationer tabt 93 % af deres annonceomsætning, dagbladene 69 %, magasiner mv. 54 % og de lokale og regionale ugeaviser 39 % af annonceomsætningen, plakat og trafik/outdoor er faldet med 11 % og tv med 9 %. De trykte medier har været særligt hårdt ramt i forhold til annoncekronerne siden 2006/2007. Udfordringen må anses som strukturel og relateret særligt til nye konkurrenter på nettet. De andre medieplatforme har imidlertid fastholdt værdien af annoncekronerne. Biografer er dog steget relativt meget med 41 % og radio med 10 %. Internet repræsenterer den største vækst med en stigning på % i annonceomsætning i perioden fra 2000 til Figur 9: Annonceomsætning efter medier og tid (i faste 2000-priser), mio. kr. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 17 af 23

19 Internetannonceringen er særligt interessant, fordi den ikke nødvendigvis understøtter dansk indholdsproduktion men i stedet understøtter andre tjenester som eksempelvis Google og Facebook. Det har derfor været relevant at få belyst pengestrømmene til udlandet da disse internationale tjenester bidrager med en væsentlig og populær infrastruktur, men har medvirket til at ændre vilkårene væsentligt på det danske mediemarked. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 18 af 23

20 6. Undersøgelse af pengestrømme til udenlandske virksomheder i det danske annoncemarked Den del af annonceomsætningen, der er rettet mod det danske marked, men som tilgår udenlandske virksomheder som f.eks. Facebook, Google og LinkedIn, er af væsentlig betydning for, hvor mange midler der er til rådighed til finansieringen af medieindhold i Danmark. Som illustreret i figur 8 og 9 ovenfor er de trykte mediers annonceomsætning faldende, mens de elektroniske medier (radio, tv, biograf) har fastholdt deres relative andel. Annonceomsætningen på internettet er samtidig steget væsentligt, hvilket har medvirket til ændrede forhold på det danske marked for produktion af indhold, da annonceomsætningen på internettet uden vanskeligheder kan tilgå udenlandske virksomheder i modsætning til tidligere, hvor der var et mere lukket kredsløb for annoncekronerne. I nedenstående figur 10 er den andel af annonceomsætningen, der tilgår Google, Facebook og LinkedIn, opgjort og defineret som annonceomsætning, der tilgår udlandet. Andelen af annoncemidler, der tilgår udenlandske virksomheder, er siden 2007 steget fra 0,5 mia. kr. til 2,9 mia. kr. i Det svarer til, at omkring 22 % af den samlede danske annonceomsætning nu tilgår udenlandske virksomheder mod ca. 3 % i 2007, en difference på 19 procentpoint. Figur 10: Annonceomsætning på Internettet Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2015/Brancheanalyse: Husstandsforbrug, reklameforbrug og pengestrømme til udlandet Side 19 af 23

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

DET DANSKE REKLAMEMARKED

DET DANSKE REKLAMEMARKED DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 2014 Ad Spend 1st half year 2014 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 2014 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort

Læs mere

DET DANSKE REKLAMEMARKED

DET DANSKE REKLAMEMARKED DET DANSKE REKLAMEMARKED Annonceomsætningen 1. halvår 013 Ad Spend 1st half year 013 Udarbejdet af DET DANSKE REKLAMEMARKED 1. halvår 013 Forord Siden 1994 har hvert år gennemført og offentliggjort en

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

Trendanalysen 2013. Trendanalysen 2013

Trendanalysen 2013. Trendanalysen 2013 TNS 22. november 2012 Contents 1 Om undersøgelsen 3 2 Tilbageblik - 2012 5 3 Forventninger til 9 4 Mediaplanerne 20 5 Konklusion 29 TNS 22. november 2012 2 1 Om undersøgelsen TNS 22. november 2012 Om undersøgelsen

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Den grafiske industri - Grakoms branchestatistik SAMLET OVERSIGT

Den grafiske industri - Grakoms branchestatistik SAMLET OVERSIGT Den grafiske industri - Grakoms branchestatistik SAMLET OVERSIGT Grakom, Helgavej 26, 5230 Odense M, telefon 63 12 70 00 Den grafiske industri Grakoms branchestatistik OMSÆTNING OG SALG Den samlede omsætning

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.

NOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Den grafiske industri - GA s branchestatistik SAMLET OVERSIGT

Den grafiske industri - GA s branchestatistik SAMLET OVERSIGT Den grafiske industri - GA s branchestatistik SAMLET OVERSIGT Grafisk Arbejdsgiverforening, Helgavej 26, 523 Odense M, telefon 63 12 7 Den grafiske industri GA s branchestatistik OMSÆTNING OG SALG Den

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H)

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Præsentation af Fynske Medier Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Fyens Stiftstidende (H) har 142.000 læsere Den typiske læser: 40 år og opefter Høj husstandsindkomst Højere uddannelse Funktionær Ejerbolig

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10

Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører. Kulturstyrelsen, 3/10 Kulturens digitale udfordringer: Konkurrencen med de globale aktører Kulturstyrelsen, 3/10 Konkurrencen med de globale aktører Hvad sker der med Ekstra Bladet i en global og digital verden? - Internationale

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 2 16. september 2014 Analyse fra AutoBranchen Danmark Skal forsikringsselskaberne have rabat? - Model til konsekvensberegning af rabatter Bilsalget: Endnu et rekordår undervejs Forhøjelse af totalskadegrænsen

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere