Introduktion for sygeplejersker Øjenoperationsafsnittet, Aalborg Sygehus

Transkript

1 Revideret

2 OPGAVER PÅ ØJENOPERATIONSAFSNITTET Klargøring af operationsstue. Modtagelse af patient til operation. - i lokal anæstesi - i generel anæstesi - identifikation af patient - observation af pupildilatation - (alt sammen iflg. afdelingens standarder) Assistance før/under operationen. - steril sygeplejerske Assistance før/under/efter operationen. - usteril sygeplejerske Oprydning på operationsstue. Opfyldning på operationsstuer og rengøring af apparatur. Rengøring og behandling af instrumenter. Pakning og sterilisering. Klargøring til næste dags operationsprogram. Modtagelse af akutte patienter i dag tiden, samt klargøring til operationen. Forsendelse af præparater. Forberedelse af patienter til ambulante operationer. Efterkontrol af operationspatienter i ambulatoriet. Gangfunktion/ skyllerum. Ansvarsområder. Deltagelse i møder og konferencer. Oplæring, uddannelse og undervisning. 2

3 INTRODUKTION Rundvisning på afsnittet: Information om operationsstuens indretning og funktion: - mørkelægning - operationslejer/stol - ventilation - operationslamper - mikroskoper/tv/video - apparatur: - accurus - phacoapperat - cryoapperat - motortrepan - mira - bipolar - IRIDEX-laser - ZEISS Argon-laser - laser indirekte oftalmoskop (transpupillær) - mikroskop - spaltelampe - operationslampe - Botox - sciascop - pandelampe Steril teknik: - åbning af kasser, kontrol af dato og indikatorer - åbning af pakker - steril håndvask - steril påklædning - opdækning af borde - kontrol af instrumenter - patientafdækning - operation - forbinding Sterilisationsmetoder: - autoklaven: - orientering om virkemåde - strålebehandling - orientering og kontrol af holdbarhed - Sterrad-plasmaovn: - orientering om virkning, og hvilke ting der steriliseres heri. 3

4 RENGØRING AF INSTRUMENTER Urene instrumenter behandles i skyllerummet efter de relevante anvisninger og sendes derefter til stericentralen, hvor de vaskes i opvaskemaskine,tørres, pakkes og steriliseres. 4

5 SYGEPLEJE PÅ ØJENOPERATIONSAFSNITTET Klargøring af operationsstue ifølge standard: Den usterile sygeplejerske har ansvaret for den ekspressive sygepleje i et operationsforløb, dvs.: I samarbejde med den sterile sygeplejerske klargøres assistancebord og apparatur. Modtagelse af patienten ifølge standard: - præsentation - identifikation - patienten informeres om operationsforløbet - sygeplejersken orienterer sig i operationsprogrammet, sygeplejejournalen og lægejournalen Patienten følges på stuen. Patienten lejres ifølge standard. Kontrol af pupil. Drypning af øje. Øjenlåg og øjenomgivelser aftørres med spritswaps. Evt. afvask med Providoniodid. Patienten informeres om afdækningen. Sygeplejersken hjælper med afdækningen. Observation af patienten under operationen. At yde omsorg for patienten der skal opereres. Assistance til lægen og steril sygeplejerske under operationen. VIPS udfyldes. Efter operationen: Afdækningen fjernes og evt. dryppes øjet / smøres øjet, og der lægges evt. forbinding på. Patienten følges ud i seng eller ud i venteværelset. VIPS skrives i samarbejde med steril sygeplejerske. 5

6 Portør kaldes til indlagte patienter. 6

7 Den sterile sygeplejerske har ansvaret for den instrumentelle sygepleje i et operationsforløb, dvs.; Steriliteten At instrumenterne er intakte At assistere operatøren Efter operationen: Instrumenterne tælles og kontrolleres om de er intakte og lægges derefter i silikonemåtten eller i kapslen, som sættes ud i skyllerummet. Nåle og kanyler tælles og kasseres. 7

8 RÅDIGHEDSVAGT Vejledning for rådighedsvagt i Øjen-OP (se klinisk vejledning) Modtagelse af akutte patienter i vagten Før operationen: Akutte patienter modtages i ambulatoriet, på sengeafsnittet eller på operationsgangen. Vagthavende øjenlæge tilkalder vagtsygeplejersken ca. 30 minutter før forventet operationstidspunkt. Ved vagtens fremmøde på operationsgangen klargøres operationsstuen. Sygeplejersken ringer efter portør til at hente patienten, når han/hun har talt med vagthavende læge, sengeafsnittet og evt. narkosen. Efter operationen Portør kaldes til at køre patienten i opvågningen eller sengeafsnittet. I nogle tilfælde kan patienten gå direkte hjem. Rengøring af instrumenter. Rengøring af apparatur/mikroskop på operationsstuen. Opfyldning på stuen. Rekvirering af rengøring til klargøring af stuen. Den akutte patient registreres i operationsbogen. Vagten registreres på opkaldsskema og evt. kørepengeskema. 8

9 ASEPTIK OG ANTISEPTIK Aseptik og antiseptik (se endvidere artikel sidst i materialet) Aseptik Aseptisk fremgangsmåde Antiseptik = Sterilisation: fuldstændig tilintetgørelse af alle mikroorganismer (bakterier, sporer, virus og svampe =kimfrit). = Steril teknik: en arbejdsmetode, hvorved man bevarer en ting eller et bestemt område steril, indtil det er brugt til sit formål. = Desinfektion: uskadeliggørelse af vegative og af de patogene mikroorganismer. Desinfektionsmidlers virkemåde: Bakteriocidt = bakteriedræbende. Bakteriostatisk = bakteriehæmmende. Konklusion: Ved at anvende aseptik og antiseptik er det muligt at foretage kirurgiske indgreb med en minimal risiko for infektion. 1. Alt instrumenter, tøj, hud, m.m. udsættes for den mest hensigtsmæssige påvirkning, rettet mod mikroorganismerne, som den enkelte genstand kan tåle. 2. Den menneskelige faktor, som skal tilrettelægge, udføre og vurdere denne påvirkning samt anvende aseptisk fremgangsmåde, udfører sit arbejde samvittighedsfuldt og med henblik på patientens sikkerhed. 9

10 INFEKTIONSPROFYLAKSE Foranstaltninger til begrænsning af mikroorganismers indførelse i operationsafsnittet: Patienten selv: - renvasket + hue - ingen smykker - ingen rifter, sår eller betændelse i øjet Ting omkring patienten: - rent inventar - ventilation Personalet: - renvasket, rent tøj, håret dækket, ingen smykker - ingen infektion Faktorer som har betydning for postoperativt forløb: - Alder (præmatur - gamle) - Almen tilstand - Medicinsk behandling - Rene operationer - Urene operationer 10

11 FORMÅL MED KIRURGISK HÅNDVASK Desinfektion af huden for, at beskytte patienten mod infektion. Fjerne fremmede bakterier fra huden, evt. patogene bakterier, som er optaget under arbejdet (almindelig håndvask). Reducere den bestandige bakterieflora (permanente mikroorganismer). Skåne huden (overfølsomhedsreaktion). Glat, velplejet hud indeholder færre bakterier. Kirurgisk håndvask: Til kirurgisk håndvask skal der anvendes: Autosteril, flydende sæbe uden tilsætning af desinfektionsmidler fra dispenseringssystem. Fremgangsmåde: Hænder og underarme gøres våde op til albuerne under rindende vand. Sæbedispenseren betjenes med albue, og sæben fordeles. Om nødvendigt renses negle med steril neglerenser. Grundig afvaskning med sæbe af hænder og underarme op til albuerne. Vær især opmærksom på at vaske fingerspidser, tommelfingre og mellem fingrene. Negle, neglefalse og håndflader kan evt. vaskes med blød, steril neglebørste. Skyl grundigt fra hænder mod albuer, med hænderne holdt over albuehøjde. Tør hænderne med sterilt håndklæde eller engangshåndklæde. Tør først hænderne, derefter underarmene. Når huden er tør, foretages kirurgisk hånddesinfektion. Kirurgisk hånddesinfektion: Til kirurgisk hånddesinfektion skal der anvendes: Sprit (80-85 % ethanol evt. med 1,5 % klorhexidin) tilsat et blødgøringsmiddel for huden f.eks. glycerol fra albuebetjent dispenseringssystem. Fremgangsmåde: Hænder og underarme indgnides med sprit. Der bruges mindst 2-3 dispenseringer. Det er vigtigt, at desinfektionsmidlet indgnides godt ved neglefalse, mellem fingrene og på fingerspidserne. Indgnid indtil huden føles helt tør. Gentag proceduren med 2-3 dispenseringer, så der i alt bruges ml. sprit, huden skal være fugtig i mindst 2 minutter. Ved dagens første procedure udføres både kirurgisk håndvask og kirurgisk hånddesinfektion. 11

12 Ved dagens øvrige procedurer kan kirurgisk håndvask udelades, hvis hænderne er synligt rene, og erstattes af kirurgisk hånddesinfektion. STERIL PÅKLÆDNING Kitlen: Sammenfoldningen bør kendes før påklædning. Kitlen tages i halslinningen. Kitlen rystes let ud i strakt arm med indersiden nærmest. Hænderne føres ind i ærmerne, og kitlen trækkes på plads og bindes af den usterile hjælper. Forsiden af kitlen må ikke berøres med hænderne. Nederste 1/3 + halslinning + ryg betragtes som usteril. Handskerne: Hændernes hud må kun røre indersiden af handskerne. Ydersiden af den ene handske må kun røre ydersiden af den anden handske. Handskernes manchetter trækkes op over kittelærmerne uden at ydersiden af handskerne kommer i berøring med hud eller indersiden af kittelærmerne. Ved hul på en handske udskiftes denne straks under anvendelse af de samme principper som ved handske påtagningen. Principper i omgang med sterile emner Korrekt påklædning: - personlig hygiejne - håret dækket - mundbind - Rolig adfærd Begrænset tale. Undgå at række hånden ind over sterile emner. Korrekt opbevaring af sterile emner. Korrekt opbevaring og udpakning af sterile emner, således at steriliteten bevares. 12

13 LEJRING TIL OPERATION OG UNDERSØGELSE En forudsætning for, at man kan foretage en lejring af en patient til operation og undersøgelse er, at man: Kender operationens art. Kender lejets indretning, betjening og tilbehør. Principper for lejring At sikre patienten mod overlast på nerver og kar, samt forebygge decubitus. At gøre operationsfeltet let tilgængeligt for kirurgen. At give anæstesipersonalet mulighed for at opretholde sufficient respiration og cirkulation hos patienten under og efter lejringen, samt at foretage observation og behandling af patienten. Lejeændring Al lejeændring af patient i anæstesi skal udføres hensynsfuldt og behersket og med den fornødne hjælp. Lejeændring må kun foretages efter aftale med og med deltagelse af anæstesipersonalet. 13

14 SUTURMATERIALE Resorberbare suturmaterialer: Resorberbare suturer er lavet af et materiale, som nedbrydes i organismen og opsuges under og efter sårhelingen. Uresorberbare suturmaterialer: Suturmaterialer som ikke nedbrydes i organismen. HÆMOSTASE HÆMO = BLOD STASE = STANDSNING Hæmostase kan opnås ved: Blodets evne til at koagulere. Elektrokoagulation: brænding - højfrekvent vekselstrøm fremkalder varme, hvorved der sker en koagulation, således at blødningen standses. På øjenoperationsafsnittet anvendes to instrumenter til elektrokoagulation: Bipolar pincet: En koagulation som foregår mellem de to spidser på den bipolare pincet. Wet-field: En koagulation der foregår med en spids i fugtet område. Der kan derudover anvendes følgende medicinske præparater: Spongostan: Er et resorberbart hæmostatikum. Lidocain med adrenalin: Lokalbedøvelse tilsat adrenalin, der virker kar kontraherende. 14

15 FUNDAMENTALE PRINCIPPER I ASEPTISK TEKNIK Artiklen er oversat og bearbejdet af Lene Nørkjær fra: Principles of asepsis. Skrevet af: Margaret E. Huth. Kilde: AORN JOURNAL, oktober Aseptisk teknik, fundamentet hvorpå nutidens kirurgi er bygget, kræver præoperativ sterilisation af al materiale, der skal anvendes ved et operativt indgreb. Speciel forberedelse af operationsstuen, utensilier på operationsteamet, her tænkes på kirurgisk håndvask og steril påklædning, samt en meget nøje overholdelse af de aseptiske principper før, under og efter det kirurgiske indgreb. Disse principper bør til stadighed gennemarbejdes af enhver, der er involveret i den aseptiske teknik, indtil disse principper bliver en ganske naturlig del af det daglige arbejdsmåde. Det bør være obligatorisk, at alle personalemedlemmer, der arbejder på en operationsstue kender principperne for aseptisk teknik og følger disse meget omhyggeligt. Aseptik - aseptisk teknik er ikke kun forbeholdt operationsafdelingernes personale, men kan bruges i mange situationer inden for sundheds- og sygeplejen, hvis blot principperne, der ligger til grund for den aseptiske teknik er kendt og forstået. Der arbejdes med otte principper. De fire første principper belyser, hvordan man skaber det sterile område, og de sidste fire principper, hvorledes området opretholdes sterilt. Det vil i det følgende gives nogle eksempler på, hvorledes disse principper anvendes i det praktiske arbejde i en operationsafdeling. PRINCIPPER FOR ASEPTIK. 1. Alle artikler, der anvendes i et sterilt område, skal være sterile. 2. Den yderste kant på sterile pakker kan ikke regnes for steril, når pakken først er åbnet. 3. Overtræk betragtes som sterile for på fra skulderhøjde til bordhøjde, ærmerne betragtes ligeledes som sterile. 4. Sterilt opdækkede borde betragtes kun som sterile i bordhøjde. 5. Sterilt påklædte personer og sterile artikler må kun berøre sterile områder. Usterile personer og usterile artikler må kun berøre usterile områder. 6. Bevægelser indenfor eller rundt om sterile områder må ikke forårsage forurening af det sterile felt. 7. En barriere mellem sterilt og usterilt må ikke være gennemtrængelig. Er den det, vil der opstå forurening af det sterile område. 8. Alle artikler, hvor steriliteten er tvivlsom, må betragtes som usterile. 15

16 Ad 1. ALLE ARTIKLER, DER ANVENDES I ET STERILT OMRÅDE, SKAL VÆRE STERILE. Sterilt materiale, der enten opbevares, behandles eller udpakkes forkert, kan være årsag til, at patienten får påført mikroorganismer til operationsfeltet. Mikroorganismer der for den enkelte patient kan være patogene. Enhver person, der udleverer eller anvender sterilt materiale, må være sikker på, at artiklerne er sterile og vil forblive sterile indtil anvendelsestidspunktet. Men hvorledes kan man være sikker herpå? Først må man være klar over, hvilke krav der stilles til det materiale, der anvendes til indpakningen af de utensilier, der sendes til sterilisation. Indpakningsmaterialet skal efter sterilisationsprocessen fungere som barriere for mikroorganismer og støvpartikler. Materialet skal være holdbart, og skal kunne modstå almindelig håndtering både før og efter sterilisationsprocessen. Indpakningsmaterialer er forskellige i deres barriereeffekt, hvilket markeres med en UDLØBSDATO på enhver pakke (exp. = expirenc date). Udløbsdatoen tjener som påmindelse på, at efter denne dato er pakken modtagelig for forurening. Det skal samtidig nævnes, at denne dato også anvendes som sidste anvendelsesdato for det steriliserede materiale. Umiddelbart inden udpakningen af sterilt materiale skal følgende kontrolleres: - er pakken hel og ubrudt? - er udløbsdatoen overholdt? - er der et bevis for, at pakken har været igennem en sterilisationsproces? - er pakken tør? Ligeledes skal man til stadighed være opmærksom på, om pakkerne opbevares korrekt. Ad 2. DEN YDERSTE KANT PÅ STERILE PAKKER KAN IKKE REGNES FOR STERIL, NÅR PAKKEN FØRST ER ÅBNET. Grænsen mellem sterilt og usterilt område er ofte svær at afstikke og til tider uhåndterlig. En 3-4 cm. bred sikkerhedsmargen er ofte en velovervejet standardafstand ved brug af materiale, der er pakket i kuvertfacon. Ved anvendelse af PEEL-PACK pakker, er grænsen mellem sterilt og usterilt den inderste kant af sammensvejsningen. Disse hypotetiske grænser kan selvfølgelig ikke anvendes i enhver situation, hvorfor det er nødvendigt at anvende en dømmekraft, der er baseret på forståelsen af den aseptiske tekniks principper, når man beslutter sig for disse grænseområder. Ad 3. OVERTRÆK BETRAGTES SOM STERILE FORPÅ FRA SKULDERHØJDE TIL BORDHØJDE, ÆRMERNE BETRAGTES LIGELEDES SOM STERILE. Dette princip fastlægger grænserne for det sterile område på det sterile overtræk. Arealet på overtrækket, der betragtes som sterilt, må ikke være så restriktivt, at individuelle hensyn ikke kan tilgodeses. 16

17 På frontsiden strækker arealet sig fra skulderhøjde og til bordhøjde. Problemer kan opstå, hvis han/hun bevæger sig fra stationære bagborde til et eleveret operationsbord. Dette bevirker, at den sterilt påklædte person må anvende en skammel ved operationsbordet for at opnå samme arbejdshøjde. AStore som dækker ryggen til sterilt, er sterile hele vejen rundt, når de tages på. Men alligevel, da ryggen af det sterile overtræk ikke kan observeres af den, der har overtrækket på, kan det uden videre regnes for at forblive usterilt. Ærmerne på den sterilt påklædte person bevæger sig hele tiden ind over det sterile felt, derfor må og skal ærmerne på det sterile overtræk være og forblive sterile. For at undgå tilfældig forurening af de sterile handsker, skal hænderne altid holdes fra taljehøjde og derover, dvs. indenfor normalt synsfelt. Ad 4. STERILT OPDÆKKEDE BORDE ER KUN STERILE I BORDHØJDE. Selv om en bakteriebarriere beklæder selve bordfladen og ned af bordets sider, kan kun bordfladen regnes for steril. Enhver genstand, der er på vej gennem grænseområdet og ned langs siden af bordet, må betragtes som usteril og må derfor ikke bringes tilbage til det sterile felt. Når en steril påklædt person prøver at gribe efter en faldende genstand, forurener han/hun som oftest sig selv og dermed det sterile felt. Fortolkningen af, hvornår et område er sterilt contra usterilt på en tildækket patient, kræver en god observationsevne samt en god dømmekraft. Ad 5. STERILE PÅKLÆDTE PERSONER OG STERILE ARTIKLER MÅ KUN BERØRE STERILE OMRÅDER. Usterile personer og usterile artikler må kun berøre usterile områder. Alle medlemmer af det kirurgiske team må helt klart vide, hvilke områder der betragtes som henholdsvis sterile og usterile. Den sterile påklædte må hele tiden være på vagt overfor en forurening af det sterile felt. De personer, der opholder sig på stuen før, under og ved operationens afslutning, må overholde principperne i steril teknik. De må derfor ikke røre, række, hoste eller tale ind over det sterile felt, eller på anden måde tillade usterilt materiale at forurene det sterile område. Ved at lave en sikker afstand mellem sterilt og usterilt, når der skal passeres noget fra det sterile område til det usterile, mindskes risikoen for tilfældig brud på steriliteten. Et instrument kan f.eks. anvendes som en forlængelse af personens hænder for dermed at skaffe en rimelig sikkerhedsmargen mellem de to områder. Et eksempel herpå er den Asterile tang@, der findes på alle operationsstuer. Dog skal det her tilføjes, at den Asterile tang@ kun anvendes til at række ting med, hvis den opbevares og håndteres korrekt. 17

18 Ad 6. BEVÆGELSER INDENFOR ELLER RUNDT OM STERILE OMRÅDER MÅ IKKE FORÅRSAGE FORURENING AF DET STERILE FELT. Centrum for det sterile felt under en operation er patienten samt de sterilt påklædte personer, der opholder sig på stuen under operationen. Måden, hvorpå bevægelser til og fra eller rundt om de sterile udføres, må være klart afgrænset, og foregå på en måde, at intet gøres usterilt. Det er vigtigt, at de sterilt påklædte personer opholder sig så tæt til det sterile felt som muligt. Hvis det er nødvendigt under operationens forløb at skifte plads, må dette gøres på en sådan måde, at steriliteten overholdes, enten front mod front (sterilt mod sterilt) eller ryg mod ryg (usterilt mod usterilt), men samtidig må man holde en sikker afstand, så man undgår tilfældige brud på steriliteten. Usterile personer bør altid holde en sikker afstand til sterile ting/områder, og ligeledes altid vende front imod. Har den sterile person behov for at vende ryggen til, bør dette kun ske når den på afdelingen foreskrevne sikkerhedsafstand bliver overholdt. Enhver bevægelse rundt i operationsstuen bør af såvel sterilt som usterilt påklædte personer foregå roligt. Der daler konstant mikroorganismer fra huden og vort normale tøj, som lægger sig på de vandrette flader. Derfor må den sterile person aldrig bøje sig eller række ind over de sterile borde. Et brud herpå kan være begyndelsen til en for patienten langvarig og ubehagelig infektion. Enhver der arbejder på en operationsstue bør være på vagt overfor brud på steriliteten, og hvis dette sker da straks sige til. Specielt bør nye medlemmer af teamet opfordres hertil. Ad 7. EN BARRIERE MELLEM STERILT OG USTERILT MÅ IKKE VÆRE GENNEMTRÆNGELIG, ER DEN DET, VIL DER OPSTÅ FORURENING AF DET STERILE OMRÅDE. Materiale til kirurgisk afdækning og overtræk bør være fremstillet på en sådan måde og af en sådan kvalitet, at den opretholder en effektiv barriere, således at mikroorganismer ikke har mulighed for at trænge igennem fra usterilt til sterilt område. En effektiv barriere skal være uigennemtrængelig for de stoffer, specielt væsker af forskellig art, den vil blive udsat for, og samtidig må materialet have en sådan styrke, at huller og flænger ikke forekommer. Mikroorganismer på operationsafdelingen bliver oftest transporteret til operationsfeltet via et eller andet bindeled/middel, f.eks. vandige/blodige opløsninger. En mere iøjnefaldende mulighed, for at bakterier kan trænge igennem og forurene feltet, er når afdækningen perforerer, f.eks. hvis et skarpt instrument river hul. Dette betyder, at man bør foretage en grundig kontrol af sterile pakker og afdækning på såvel borde som lejet samt overtræk inden og under brug. Dvs. at man må stille som krav, at barrieren har en sådan slidstyrke, at den kan modstå den belastning, materialet forventes udsat for. 18

19 Ad 8. ALLE ARTIKLER, HVOR STERILITETEN ER TVIVLSOM, MÅ BETEGNES SOM USTERILE. Begrebet sterilt er et absolut begreb. Artikler er enten sterile eller usterile. Forskellige områder på en operationsstue f.eks. gulvet betragtes som mere urent end andre flader. Hvis en pakke falder på gulvet, må denne principielt betegnes som usteril, fordi man ikke kan være sikker på, at steriliteten er opretholdt. En anden situation, hvor der kan opstå spørgsmål om steriliteten er, hvor borde dækkes sterilt op lang tid før forventet brug, og dækkes til med en steril afdækning. For det første opbevares disse borde oftest et sted, hvor de er uden opsyn, og for det andet kan det tit være svært at fjerne afdækningen igen uden at gøre noget usterilt. Det er derfor mest anbefalelsesværdigt at dække de sterile borde op så tæt på anvendelsestidspunktet. AFSLUTNING. Anvendelsen af disse principper for aseptisk teknik afhænger af dig og din forståelse for aseptik samt din kirurgiske samvittighed. Ved ihærdig omtanke og bestræbelse, kan vi få vores kirurgiske samvittighed til at fungere aktivt, for derigennem at beskytte patienten før, under og efter det kirurgiske indgreb. Introduktion for nyt personale Øjenafdelingen, Aalborg Sygehus 19