Årsberetning 2009 Det Grønlandske Hus i Århus

Transkript

1 Årsberetning 2009 Det Grønlandske Hus i Århus Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Århus C Tlf aarhus@glhus.dk Side 1

2 Indholdsfortegnelse Forord Side 1 Husets bestyrelse i 2009 Side 2 Det sociale arbejdsområde Side 4 Uddannelsesvejledningen.. Side 8 Kollegiet.. Side 11 Kultur og Information.. Side 12 Det åbne Hus: Gæster, fester og foreninger.. Side 14 Bygninger, lokaler og anskaffelser Side 15 Husets medarbejdere.. Side 16 Husets økonomi.. Side 18 Årsberetningen 2009 Det Grønlandske Hus i Århus er en selvejende institution med mange og meget forskellige opgaver. De to væsentligste arbejdsområder er uddannelsesvejledning og en bred vifte af servicetilbud til de grønlandske studerende på den ene side, og på den anden side social rådgivning, projekter og anden form for hjælp til grønlændere bosat i såvel Århus som resten af Region Midtjylland. Dertil kommer en lang række opgaver og tjenesteydelser som informations- og interessekontor for Grønland i det midtjyske område, og en funktion som forsamlingshus for de ca grønlandske borgere, der bor i regionen. Endelig har Huset et kollegium med 20 værelser i bygningen på Dalgas Avenue. Huset er i dag aktivt på flere adresser. Hovedsageligt arbejder vi ud fra bygningen på Dalgas Avenue i Århus, men har også decentrale rådgivningskontorer i Viborg og Herning, et socialt projekt i Århus bymidte, og ofte er medarbejderne på arbejde uden for Huset, til møder og besøg på skoler, institutioner og offentlige kontorer i hele Regionen. Det er derfor vigtigt at fastholde de mange aktiviteter i en årlig rapport, som for både brugere, bestyrelse og personale kan fungere som en fælles hukommelse og afsæt til videre udvikling i de kommende år. Beretningens lay-out og emneinddeling er med hensigt holdt stort set uændret i forhold til tidligere år, af hensyn til muligheden for sammenlignende læsning af udviklingen i Huset over tid. Årsberetningens forskellige afsnit er hovedsageligt skrevet af de pågældende medarbejdere, med forstanderen som redaktør. Billederne er optaget af Husets medarbejdere under arbejdet i Forsideillustrationen er et foto af dalen Illorsuit Havn i Prins Christians Sund Århus, marts 2010 Bestyrelsesformand Louis Rolander Svend Kolte, forstander Side 2

3 Husets bestyrelse i 2009 Det Grønlandske Hus i Århus er en selvejende institution, der på det overordnede plan ledes af bestyrelsen. Det vil sige, at bestyrelsen træffer de endelige beslutninger om institutionens økonomi, drift, personaleforhold og målsætninger i institutionens aktiviteter, som oftest efter indstilling fra forstanderen, der har ansvaret for den daglige ledelse. Uddannelsesvejledningen udføres dog i henhold til en administrationsaftale med Grønlands Selvstyre 1, der ganske detaljeret forpligter institutionen til at følge de regler og rammer, der er fastlagt af Selvstyret vedrørende vejledning og forvaltning af uddannelsesstøtten til de grønlandske studerende. Husets opgaver og tilbud i forbindelse med vejledning og støtte til efterskoleelever er ligeledes i noget omfang fastlagt af Selvstyrets bekendtgørelse herom. Husets øvrige aktiviteter er alene styret af den politik, bestyrelsen fastlægger, selv om dele af den sociale rådgivning og mange af Husets andre tilbud til brugere og organisationer til en vis grad er fastlagt ved sædvane og forventninger fra brugerne, Selvstyret, grønlandske og danske kommuner, og ikke mindst Århus Kommune. I bestyrelsen er en række interessenter repræsenteret; Grønlands Selvstyre med to bestyrelsesmedlemmer, Århus Kommune med et medlem, brugerforeningen Kajak Louis med Rolander et medlem, taler ved afskeden studenterforeningen med Dorte Demant Avalak/Århus med et medlem, og Husets medarbejdere med et medlem. Det syvende og sidste medlem af bestyrelsen er udpeget af bestyrelsen selv. Bestyrelsen holder mindst to, som oftest tre-fire møder årligt. Møderne indledes med en fyldig, skriftlig orientering fra forstanderen til bestyrelsen om Husets arbejde siden sidste møde, herudover er der en række dagsordenspunkter, dels af økonomisk art vedrørende regnskab og budget, dels oplæg til andre beslutninger af mere langtrækkende karakter. Bestyrelsen har i 2009 holdt fire møder: Bestyrelsesmødet den 28. januar: Følgende emner var i fokus: Diskussion om mål og midler i Husets sociale arbejde, strategi i forbindelse med ændringer i tilskud fra Selvstyret og fra Staten, og drøftelse af igangværende eller afsluttede overenskomstforhandlinger for samtlige faggrupper i Huset. Bestyrelsesmødet den 19. marts: Årsberetningen 2008, der med få ændringer blev godkendt og efterfølgende er udsendt til samarbejdspartnere og offentliggjort på hjemmesiden. Årsregnskab og revisionsprotokol 2008, der ikke gav anledning til bemærkninger. Årsregnskabet udviste et driftsoverskud på kr., hvilket var nøjagtig som forventet. Endelig godkendte bestyrelsen budgettet for Grønlands Hjemmestyre (Namminersornerullutik Oqartussat) skiftede navn til Grønlands Selvstyre (Namminersorlutik Oqartussat) da Lov om Grønlands Selvstyre trådte i kraft den 21/ Side 3

4 Bestyrelsesmødet den 24. september: Drøftelse af Husets økonomi, dels i form af en regnskabsprognose for 2009, dels i form af et revideret budget for 2010, endelig drøftede bestyrelsen spørgsmål vedrørende stedfortrædende forstanders opgaver og løn. Bestyrelsesmødet den 3. december: Fornyet fremlæggelse af regnskabsprognose for 2009, bestyrelsens sammensætning og konstituering efter kommunalvalget, drøftelse af mulig reform af fordelingen af Selvstyrets tilskud til De Grønlandske Huse, og permanentgørelse af det statslige tilskud. Bestyrelsens valgperiode udløber det år, der holdes kommunalvalg i Danmark. Der var valg til kommunalbestyrelserne i november 2009, ligeledes valg til Inatsisartut 2 i juni To af bestyrelsens medlemmer valgte i den forbindelse at trække sig tilbage fra posten som bestyrelsesmedlem; næstformand Lis Særkjær, der er udpeget af Århus Byråd, og bestyrelsesmedlem Dorte Demant, der er udpeget af naalakkersuisoq 3 for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) på vegne af Naalakkersuisut 4. I december fik Huset besked fra naalakkersuisoq Mimi Karlsen (KIIIN), at afdelingschef Claus Kleemann er genudpeget, og at afdelingschef Martha Lund Olsen er udpeget som afløser for Dorte Demant. Århus Byråd udpegede tidl. byrådsmedlem Margrethe Bogner som afløser for Lis Særkjær. Medarbejderne i Huset genvalgte deres repræsentant, Simon Lynge, for den nye bestyrelsesperiode. Lis Særkjær Bestyrelsesformand og Svend Kolte ved Louis årets sidste Rolander møde blev i januar 2010 enstemmigt genvalgt af den nye bestyrelses medlemmer som det bestyrelsesvalgte medlem. Bestyrelsen omfattede således ved udgangen af 2009 følgende medlemmer: Formand Louis Rolander, valgt af bestyrelsen. Næstformand Lis Særkjær, udpeget af Århus Byråd. Bestyrelsesmedlem, afdelingschef Claus Kleemann, udpeget af Naalakkersuisut Bestyrelsesmedlem, konsulent Dorte Demant, udpeget af Naalakkersuisut Bestyrelsesmedlem Theresia Brønlund Jensen, foreningen Kajak. Bestyrelsesmedlem Pia Olesen, foreningen Avalak/Århus. Bestyrelsesmedlem Simon Lynge, valgt af medarbejderne. Bestyrelsens medlemmer er fra begyndelsen af bestyrelsesperioden følgende: Louis Rolander, valgt af de øvrige bestyrelsesmedlemmer Margrethe Bogner, udpeget af Århus Byråd 2 Inatsisartut = Grønlands parlament 3 Naalakkersuisoq = medlem af Grønlands regering 4 Naalakkersuisut = Grønlands regering Side 4

5 Afdelingschef Claus Kleemann, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, fysisk placeret i Grønlands Repræsentation i København, udpeget af naalakkersuisoq for KIIIN. Afdelingschef Martha Lund Olsen, Departementet for Sociale Anliggender. Med suppleant Stine Hansen, Departementet for Sociale Anliggender, fysisk placeret i Grønlands Repræsentation i København. Både Martha Lund Olsen og Stine Hansen er udpeget af naalakkersuisoq for KIIIN. Theresia Brønlund Jensen, foreningen Kajak Pia Olesen, foreningen Avalak/Århus Socialrådgiver Simon Lynge, medarbejderrepræsentant, Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand på møde i marts Det sociale arbejdsområde i 2009 Simon Lynge, Bolethe H. Rasmussen, Benigne Fleischer, Jokum Kristoffersen, Connie Ibsen Jensen, Benta Jensen. Aktiviteterne i afdelingen har været nogenlunde uforandret fra året før. Henvendelserne til den åbne rådgivning i Huset er steget i årets løb. Vi har indført en ændret statistisk registrering af henvendelserne til den sociale afdeling i Huset. Aktivitetsniveauet for projektet Kammak er steget som følge af samarbejdet med en Udvidet Støtte- Kontaktperson i Århus Kommune, som primært tager sig af grønlændere. Fællesspisningerne er fortsat velbesøgte. Besøgstjenesten fortsætter. Afdelingerne i Viborg og Herning bruges rigtig meget af både grønlændere og offentlige myndigheder. 92 efterskoleelever startede i skoleåret 2009/2010, men der var 10 der har afbrudt opholdet og er taget hjem til Grønland, og to der er flyttet til anden efterskole i anden region. Samarbejdet med foreningerne fungerer rigtig godt. Den Åbne Rådgivning. Vi har på baggrund af flere års diskussion om statistikudførelse for henvendelserne til den åbne rådgivning til Huset ændret metoden for registreringen af henvendelserne i efteråret Det gamle statistikskema bruges dog fortsat af afdelingerne i Viborg og Herning. Det gamle statistikskema med detaljerede årsager til henvendelsen er lavet om til en mere simpel statistisk opgørelse af såvel antal personlige som telefoniske henvendelser. Det gælder både for privatpersoner og for offentlige myndigheder. Vi anser det gamle statistikskema for uhensigtsmæssigt. Der var flere og flere som ikke ville være med til at deltage i statistikskemaet, hvorfor det alligevel til sidst ikke er retvisende om antallet af henvendelser. Henvendelserne er ikke udtryk for det endelige billede på henvendelsesantallet for 2009, da vi først startede på den nye statistik i sensommeren. Årsagerne til henvendelserne er stort set de samme som alle tidligere år. Økonomiske problemer, arbejdsløshed, sprogproblemer, problemer internt i familierne og med børn, manglende bolig i forbindelse med flytning til Århus og ansøgninger om såkaldte akutrejser i forbindelse med pludseligt opstået sygdom eller dødsfald hos den nærmeste familie i Grønland. Der har i alt været 243 personlige henvendelser fra privatpersoner og mindst 257 telefoniske henvendelser. Der har været mindst 98 henvendelser fra de offentlige myndigheder. Derudover har der været 69 henvendelser fra f.eks. praktiserende læger, krisecentre, politi, boligforeninger, kommunale og ikke kommunale projekter og andre. Side 5

6 Herning/Viborg afdelingerne. Vi har i starten af 2009 afholdt informationsmøde om grønlændere for Jobcenteret i Viborg. Informationsmødet havde drejet sig om de problemstillinger som adskiller grønlændere fra andre kontanthjælpsmodtagere. Der var en god stemning og stor spørgelyst fra jobkonsulenterne om grønlandsk kultur, arbejdsidentitet eller mangel på samme Personer, født i Grønland, bosiddende i midtjyske kommuner iflg. Danmarks Statistik per 1/ Det samlede antal for regionen er 3.233, samlet antal for hele Danmark Efterfølgende har dette informationsmøde afstedkommet samarbejde med og tolkning for Kommunen i 38 sager. Samarbejdet har bl.a. fokuseret på at stabilisere grønlændernes fremmøde på aktiveringsstederne. Og, som led i aktiveringsindsatsen, at medvirke til udredning af forskellige personlige problematikker, som hindrer en egentlig aktivering. Der var været 30 personlige henvendelser i Herning afdelingen. Henvendelsesårsagerne har bl.a. været problemer med at forstå skrivelserne fra de offentlige myndigheder, afhjælpning af ensomhed, fastholdelse af aktivering, hjælp til styring af helbredsmæssige skavanker i samarbejde med Hospitalet, hjælp til økonomistyring, alkoholbehandling og meget andet. Derudover har der været henvendelser fra grønlændere bosiddende udenfor hhv. Viborg og Herning, hvor afdelingen har hjulpet dels med besøgsrejseansøgning, ansøgninger om akutrejser og afhjælpning af ensomhed. Afdelingerne i Viborg og Herning har kontor i Frivillig-husene, hvilke naturligt har medført samarbejde med andre frivillige organisationer, som holder til i Frivillig-husene. Det gælder f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Hjælp til Selvhjælp og Patientforeningens Informationskontor og der samarbejdes omkring de grønlændere, som disse foreninger har kontakt med eller gerne vil i kontakt med. Rådgivningskontoret i Viborg har åbent tirsdage kl , i Herning torsdage kl Derudover har vejlederen Connie Ibsen Jensen 7 timer til opfølgende arbejde, således at der i alt er 15 arbejdstimer ugentlig til rådighed for rådgivningen i de to byer. Efter behov kan Connie Ibsen Jensen søge hjælp hos og henvise til kollegerne i Huset i Århus. Kammak. Projekt Kammaks formål er at give et løft i livskvalitet for grønlændere i matchgruppe 4 og 5, som henvises af Århus Kommune. Forbedring i livskvalitet for deltagerne opnås f.eks. ved at de får eller fortsætter kontakten med privatpraktiserende læge, sygehuse, psykologer, alkoholrådgivning m.v. hvor deltagerne kan få behandling for forskellige psykiske og fysiske problemer. Kammak laver pakning af brugsgenstande for det private firma Avenue. Endvidere er Kammak med til at sikre den nødvendige kontakt med de sociale myndigheder og overholdelse af indgå- Side 6

7 ede aftaler med sagsbehandlerne, dette for at sikre at deltagerne fortsat opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp. Kammak samarbejder med Jobcenter, socialcentre, Århus Sygehuses Lungeklinik, Alkoholrådgivningen og på det sidste med Opsøgende Tandplejeteam, Gadeplansteamet, Sundheds- Centeret. De sidste er med henblik på forebyggelse bl.a. med rygestopkurser. Der har i 2009 været indskrevet i alt 13 forskellige personer. Kammak har haft de samme aktiviteter som i 2008, herunder været på dagog ugelange ture bl.a. til Kofoeds Skoles institution Louise-stiftelsen ved Sorø og én uge i sommerhus ved Blåvand. Ligesom Kammak har været på dagture til grønlandske projekter i Ålborg og Esbjerg. Disse besøg er inspirerende for alle parter, hvor vi kan lære af hinandens pædagogik i arbejdet. Der har været ca. 270 besøgende i Kammak i ca gæster til begravelseskaffe for en tidligere bruger. Gæsterne låner computere for bl.a. at tjekke Jobnet, bolig-lister m.m. Nogle af dem kommer for at få lidt samvær med andre og læse grønlandske aviser. Endelig er nogle kommet for at få hjælp, råd og vejledning til forskellige ting. Kammak deltager fast i FREM-AKTIV, Århus Kommunes Fra Kammak s CenterBasens udflugt til aktivitetstilbud Esbjerg for socialt udsatte mennesker, bl.a. i vandgymnastik for kvinder, svømning og bueskydning. Det er med til at styrke brugernes livskvalitet og sundhed. Kammak havde 4 deltagere med til UL (Udsatte Lege) i Odense i sommer. De deltog i bueskydning, fodbold, løb og bordtennis. Én blev nr. 4 af 240 deltagere i Bueskydning. Projektmedarbejder Benta Jensen fra Kammak og opsøgende medarbejder Henriette Kjær fra CenterBasen har taget Projekt Uddannelse i løbet af efteråret på Peter Sabroes Seminarium, en uddannelse FREM-AKTIV står for. Hensigten med deltagelsen var at lave netværk med væresteder og andre projekter der arbejder med socialt udsatte mennesker. Der laves forskellige aktiviteter for hinandens deltagere. Fællesspisningerne. Fællesspisningerne hver anden torsdag aften, som bliver holdt i Værestedet i Jægergårdsgade, blev videreført i De er fortsat meget populære både blandt socialt udsatte grønlændere og velfungerende grønlændere. Der har gennemsnitlig været personer til hver spisning. Det er fortsat ca. ¾ af deltagerne der er socialt udsatte grønlændere, som jo også er den primære målgruppe for disse fællesspisninger. Der bliver hovedsageligt serveret suppe med forskellige slags grønlandsk kød og fisk. Til hver juleafslutning serveres der dog flæskesteg. Fællesspisningerne bliver gennemført med rigtig god hjælp fra ca. 10 frivillige personer, der hjælper de 2-3 ansatte fra Husets sociale afdeling, som deltager i fællesspisningerne. Efterskoleområdet. Side 7

8 I skoleåret 2008/09 var der i forårets forløb 2 elever der afbrød før tiden. Afbruddene skyldtes hjemve. I skoleåret 2009/10 startede 92 elever + 2 privatfinansierede. Der blev afholdt modtagelseslejr over 2 weekender for de elever, der ikke kunne hentes af deres kontaktfamilier. I alt deltog 16 elever i modtagelsen. Det har tidligere været et langt større antal, men et nært samarbejde med elevernes kontaktfamilier har gjort det overflødigt at arrangere modtagelseslejre for mere end en lille håndfuld elever. 24 efterskoler med grønlandske elever i Regionen blev besøgt i slutningen af august og september med henblik på at forebygge afbrud og løsning af evt. problemer, der kunne være opstået siden ankomsten til skolen. 2 efterskoler blev ikke besøgt, da skolerne mente, det ikke var nødvendigt., ankomster og kontakt- Vi afholdt uddannelsesdag i slutningen af november og begyndelsen af december, hvor eleverne kom til Huset. Det var i de dage, at eleverne fik vejledning om deres fremtidige uddannelsesretning. Ifølge en ny bekendtgørelse fra Selvstyret skal Det Grønlandske Hus køre ud og tale med eleven, når eleven giver udtryk for at ville afbryde skoleopholdet. Det skete i alt 9 gange i efteråret, hvor det lykkedes at få eleven til at blive og prøve på at gennemføre skoleopholdet. Men der var 10 elever, der afbrød deres skoleforløb. Afbruddene skyldes bl.a. hjemve, sprogvanskeligheder, manglende tilbagekomst efter juleferie i Grønland og psykiske problemer. To blev dog bedt om at stoppe på skolen på skolens foranledning. Der var to elever, der flyttede til en anden region, hvoraf den ene var smidt ud. Det kan mærkes, at der i dette skoleår var flere unge piger, der havde psykiske problemer. Det har medført en del samtaler med eleverne, flere gange end normalt. Besøgstjenesten. Vi startede Besøgstjenesten i 2006 primært som et tilbud til de svage, syge, ensomme og ældre grønlændere bosat i Århus Kommune, som af forskellige grunde ikke selv er i stand til at opsøge fællesskaber eller steder, hvor grønlandsk kultur udfolder sig. Besøgsvennerne kommer hos deres besøgsmodtager ca. én gang om ugen, gerne på en fast dag. Det er altid op til besøgsmodtageren og besøgsvennen at blive enige om, hvad der skal ske, når besøgsvennen er der. I løbet af året har 3 besøgsmodtagere, hvoraf den ene var på hospice, haft glæde af 2 besøgsvenner. Modtagerne af besøgsvennen synes, at det allerbedste er at få en god snak på modersmålet, da det bryder sprogisolationen. Aasiveeraq. Den 4. til 6.september blev Sommerstævnet Aasiveeraq for 15. år i træk afviklet med omkring 60 deltagere inkl. børn. Aasiveeraq fik tilskud på kr. fra Fællesforeningen Inuit. Det gennemgående tema var Grønlands Fortid, Nutid og Fremtid, synliggjort med en plancheudstilling om Grønlands udvikling fra kolonitiden til Selvstyret. Aktiviteterne var bl.a. grønlandske Side 8

9 lege, sang, besøg på Familiehøjskolen Skærgården med efterfølgende kanosejlads i deres sø. Derudover var der underholdning for alle, uhyggelige spøgelsesfortællinger og dans til musik af gruppen Puisi. Der blev afviklet konkurrence om den bedste dessert, som Emma Rasmussen, Ikast, vandt med en dessertkomposition over 10 kendte desserter. Samarbejde med Foreningerne. Vi vægter samarbejdet med de 10 eksisterende grønlandske foreninger og klubber i vores region højt. Der afholdes foreningsmøder flere gange om året. Der udveksles informationer om og erfaringer med arrangementer, diskuteres forskellige problemer, man er stødt på i foreningerne og planlægning af fælles arrangementer f.eks. den tilbagevendende Aasiveeraq. Der afholdes foreningskurser for bestyrelsesmedlemmerne lokalt. Vi samarbejder endvidere med Foreningen Grønlandske Børns lokalafdeling i Århus om deres projekt Et bedre Liv i Danmark for grønlandske børn og unge i vores region. Vi holder jævnlige møder hvor vi drøfter forskellige problemstillinger i forhold til målgruppen for projektet. Vi mødes endvidere regelmæssigt med Århus Kommunes USKP (udvidet støtte-kontakt person) Henriette Kjær, hvor vi drøfter generelle problemer og hjælper hinanden med vores arbejde. Det gælder også i forhold til Kammak, hvor Henriette og Kammaks medarbejdere laver fælles arrangementer f.eks. med inddragelse af forskellige foredragsholdere til de forskellige målgrupper, der er for USKP og Kammak. Der har således været foredrag fra en jobkonsulent, økonomisagsbehandler, misbrugsbehandler m.fl. Vi har afholdt kursusaften i efteråret for Århus kommunes pleje- og aflastningsfamilier, der arbejder med grønlandske børn. Vi forsøgte at give et indblik i grønlandsk kultur og syn på forældre-børn relationer. Der var 14 deltagere. Uddannelsesvejledningen Anne O. Clausen, Hanne Vestermark Mejer, Mette Meilandt Kurser i studieteknik, opgaveskrivning og eksamenstræning. Hvert år udbyder vi gratis kurser for grønlandske studerende. Studieteknikkurset er primært for nye studerende, og intentionen er at lære dem hensigtsmæssige studievaner, notatteknik samt hurtiglæsning. Eksamenstræningskurset er for dem, der lider af eksamensangst i større eller mindre grad. De studerende øver i at bruge nervøsiteten positivt som et energitilskud, at slappe af og at visualisere positivt. På opgaveskrivningskurset lærer de studerende, hvordan man opbygger en større, skriftlig opgave på akademisk vis, med de rette argumentationer, konklusioner og fodnoteapparat. Vores faste underviser på disse kurser gennem de sidste mange år, Pernille Marcucci, sagde op på grund af et nyt og mere krævende arbejde. I stedet ansatte vi to studerende og snartkandidater fra Aarhus Universitet, som har lavet deres egen konsulentvirksomhed, Synergic. De har foreløbig afholdt et kursus i efteråret 2009, som blev meget positivt modtaget. Fra introduktionskurset i august Introkursus for nye studerende. Efter vores mening gik dette års introkursus for nye studerende fra Grønland endnu Side 9

10 engang godt. Årets nyskabelse var, at introkurset blev afholdt over to dage i stedet for tre dage som vanligt. Ideen var at prøve at undgå, at kurset blev for omstændeligt og gentagende. Vi fokuserede på de oplysninger, som er absolut nødvendige ved studiestart og gemte øvrige gode råd til et opfølgningsmøde, som blev afholdt den 8. oktober Den første dag blev afholdt i Det Grønlandske Hus af de tre uddannelsesvejledere. Der var inviteret 88 nye grønlandske studerende denne dag, og der var 44, der deltog. Vi fortalte om de særlige grønlandske problemstillinger. Uddannelsesstøtten blev gennemgået forholdsvis grundigt med fokus på den praktiske administration. Vi grillede i haven som afslutning på dagen. Det giver mulighed for at få snakket under afslappende og hyggelige forhold og dermed på længere sigt at opbygge et netværk med de andre, nye studerende. Den anden dag blev dels afholdt på Aarhus Universitet med deltagelse af 9 faglige vejledere fra forskellige fag på universitetet, dels ude på nogle af de øvrige uddannelsesinstitutioner. Denne dag, mandag, er for alle nye studerende på de videregående uddannelser, og på denne dag deltog Louise Kold-Petersen fra universitetets Rådgivnings- og Støttecenter som underviser. Derudover medvirkede i alt 5 igangværende grønlandske studerende, der under hele kurset fungerede som tutorer og praktisk medhjælp. Mandag var der inviteret 44, og der deltog Introduktionskurset, 32 studerende. besøg på Aarhus Universitet Boligaftale med Kollegiekontoret i Århus. I 2008 blev det vedtaget på et byrådsmøde, at unge grønlændere, der ansøger om kollegieværelse i Århus via Kollegiekontoret i Århus, kan få fortrinsstilling til et antal boliger. Kollegiekontoret står for næsten al forvaltning af kollegieventelister i Århus. I 2009 blev beslutningen udmøntet på den måde, at ansøgere, der tilmeldte sig boliggarantien og havde et postnummer i Grønland, var sikre på at få tilbudt en bolig inden studiestart. Desværre var der nogle af de nye, grønlandske studerende, som svarede nej til garantitilbuddet. På den måde var der i 2009 tre nye studerende, som stod totalt uden bolig ved studiestart. En boede på City Sleep-in i nogle måneder, en boede en kort periode i Det Grønlandske Hus og derefter på City Sleep-in, og en boede hos familie langt væk fra Århus, indtil det lykkedes for dem alle tre at få et andet kollegieværelse i løbet af efteråret. Det blev dyrt og besværligt, og det blev ikke en god studiestart for disse tre. Vejledningsarrangementer. Vi har som vanligt afholdt uddannelsesdage for de grønlandske efterskole- og højskoleelever i region Midtjylland. De har fået vejledning om uddannelsesmuligheder i Grønland og i Danmark, og vi har hjulpet med at udfylde ansøgningsskemaer. Vi har haft besøg af en 3. g klasse fra HHX i Qaqortoq, som også fik vejledning om deres uddannelsesmuligheder efter endt eksamen. Vi har været på besøg hos de Team Grønland talenter, som er i gang med uddannelse i Silkeborg. Vi har forsøgt at lave et vejledningsarrangement i Viborg med fællesspisning for alle de studerende, som er i gang med uddannelse udenfor Århus, men der var desværre kun én studerende som tilmeldte sig, så det blev ikke til noget. Der er afholdt faggruppemøder for de psykologistuderende og de studerende på Tandlægehøjskolen. Der var nogle få studerende, der tog imod tilbuddet om 1. semester vejledningssamtaler. Og vi har deltaget i kollegiemøderne for kollegiebeboerne her i Huset. Ole Hellmann, Selvstyrets skatteekspert, har endnu en gang hjulpet de studerende med at udfylde både grønlandske og danske skatteskemaer. Møder, konferencer og kurser. Side 10

11 I år har vi alle tre deltaget i en konference i Fredericia om unge med uddannelsesfremmed baggrund, et gå-hjem-møde i Århus om de såkaldt krævende unge og i den grønlandske jobmesse i Århus for studerende. Mette Meilandt deltog i et kursus i Middelfart i kognitive metoder i arbejdet med sårbare og udsatte unge. Anne O. Clausen og Mette Meilandt var med til DNAG 5 mødet på Christiansborg. Anne O. Clausen deltog i Vejlederårsmødet for vejledere ved de videregående uddannelser i Odense. Hanne Vestermark Mejer og Anne O. Clausen deltog i et møde med Ilannguaq Nielsen, lederen af Uddannelsesstøtteforvaltningen, om evaluering af den klippekortsmodel, der i 2005 blev indført for uddannelsesstøtten. Alle tre uddannelsesvejledere har deltaget i de tre vejledermøder, der er blevet afholdt for Husenes vejledere med deltagelse af Uddannelsesstøtteforvaltningen, KIIIN og Ilimmarfik/Grønlands Universitet. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Forstander Svend Kolte og uddannelsesvejleder Anne O. Clausen har deltaget i et møde med Fiskeriskolen i Thyborøn, hvor også KNAPK/Grønlands Fiskeriforening, og KIIIN var repræsenteret. På mødet blev det diskuteret, hvordan man kunne lave en fornuftig uddannelsesmodel for grønlandske fiskerielever (med skoleophold i Danmark og praktik i Grønland). Ideen er så vidt vides senere blevet opgivet. Svend Kolte og Anne O. Clausen deltog sammen med Connie Ibsen Jensen fra den sociale afdeling i Huset i et møde med Mercantec (Teknisk Skole) i Viborg, som på eget initiativ ønskede at forbedre forholdene for de grønlandske Jern & Metal elever, som kommer på skoleophold i Viborg. Vi bidrog med vores kendskab til de studerende og til Grønland. Tal: Antal studerende m.v. (Alle tal for studerende er inklusive højskoleelever): Antal studerende i årets løb pr måned: Gennemsnitligt antal studerende pr måned i 2009: 174 Antal nystartere januar 2009: 14 Antal nystartere august /september 2009: 98 Samlet antal studerende 1. september 2009: 217 Antal studerende : 173 (18 heraf er højskoleelever) Antal færdiguddannede i 2009: 70 (18 af disse er højskoleelever) Antal afbrud 2009: 71. Mange af disse er efterfølgende blevet optaget på en anden uddannelse. Det samlede antal studerende er en anelse højere end i 2008, gns. antal per måned i 2008 var 172, og per 1. september Antal uddannelsesafbrud er dog væsentligt lavere i 2009 end i 2008, hvor der var 81 uddannelsesafbrud. Jf. i øvrigt årsberetning Færdiguddannede i 2009: Gymnasium 2 Billedkunstner 3 VUC 15 Medicin, bach. 3 5 DNAG: Den Nordatlantiske Gruppe, et partilignende samarbejde mellem et foketingsmedlem fra Færøerne og et medlem fra Grønland. Side 11

12 Højskoleophold 18 Medicin, cand. 2 Kursus i klassisk tegning 6 Psykolog, bach. 1 Landbrugsmaskinmekaniker 1 Psykolog, cand. 1 Teknisk designer 1 Jura, bach. 1 Pædagog 1 Erhvervsøkonomi, bach. 1 Bioanalytiker 1 Historie, cand. 1 Multimediedesigner 1 Medievidenskab, bach. 1 Markedsføringsøkonom 2 Informationsvidenskab, cand. 1 Serviceøkonom 1 Arkitekt, cand. 1 Byggetekniker 1 Tandlæge, bach. 2 IT & Elektronikteknolog 1 Cand. IT 1 Vi har betalt for 2 ekstraundervisningsforløb i fag, hvor de studerende har haft svært ved at bestå eksamen. Kollegiet Størsteparten af bygningen Det Grønlandske Hus benyttes til kollegium, idet hele 1. og hele 2. sal med hhv. 11 og 9 værelser bruges som kollegium for nystartede studerende og kursister på kortere studieophold. Vi betragter kollegiet som et indslusningskollegium og tilbyder derfor kun bolig i kollegiet det første studieår, så alle beboere flytter Kollegiekøkkenet fra kollegiet på 2. senest sal 1. juli. Denne sommermåned benytter vi så til en grundig rengøring og evt. reparationer, så kollegiet kan stå klar til et nyt hold fra 1. august. Der er ganske vist mange ansøgninger til kollegiet i løbet af foråret, men temmelig mange studerende ændrer studieplaner eller finder anden bolig inden studiestart, så i løbet af sommeren får vi som regel bugt med ventelisten. Det er stort set kun studerende som først i allersidste øjeblik søger bolig i Århus, der kan risikere at stå uden bolig de første uger af uddannelsen. I årets løb er der en del beboere, der flytter fra kollegiet, dels på grund af studieskift eller studieafbrud, dels fordi de finder anden og blivende bolig i Århus. Men der er sjældent tomme værelser, mange studerende fra Grønland på korte uddannelsesforløb eller på efteruddannelse får om vinteren og i foråret løst deres boligproblem på en nem og billig måde med de møblerede værelser i vores kollegium. Navnlig Grønlands Sundhedsvæsen bruger i stort omfang denne mulighed, når den foreligger. Kollegiet er intenst udnyttet. Med 20 værelser i 11 måneder er der teoretisk mulighed for at udleje 220 beboermåneder. I 2009 var kollegiet udlejet i 185 beboermåneder, hvilket svarer til ca. 84% af den maksimale kapacitet. Med de hyppige ud- og indflytninger og en del tomme Side 12

13 værelser i den sidste og den første kollegiemåned (juni og august), er det næppe muligt at få mere beboelse ud af de 20 værelser, der er til rådighed. Huslejetaksterne er ret beskedne, mellem kr og kr per måned, incl. fuldt udstyret køkken, møblerede værelser og fri internetadgang og kabel TV. Der er dog sket en forhøjelse af huslejen med 100 kr per måned fra 1. august, efter at lejen i mange år havde stået fast på mellem kr og kr. Kultur og information Svend Kolte og Hanne Vestermark Mejer Det Grønlandske Hus i Århus har, som de øvrige Grønlandske Huse, en udadvendt aktivitet med kulturelle og informationsmæssige arrangementer for alle interesserede. Denne opgave varetages her i Huset i det daglige som et sidejob for forstanderen og uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer i fællesskab, mens de større arrangementer som fx nationaldagen udføres som en fællesopgave for alle medarbejdere. Det er vores målsætning at gennemføre mindst seks offentlige foredrag om året, 3-4 udstillinger, de traditionelle arrangementer omkring nationaldag og jul, samt give lokale grupper og foreninger videst mulig adgang til at gennemføre deres egne arrangementer i Huset, ligesom virksomheder og offentlige institutioner fra Grønland kan benytte vores mødelokaler til informationsmøder, ansættelsessamtaler m.v. Ved siden af de planlagte arrangementer yder Huset en omfattende informationsservice for enkeltpersoner. Der går næppe en dag, hvor vi ikke bliver ringet op eller modtager mail med spørgsmål om Grønland og grønlændere i Danmark. Vi bruger ganske meget tid til at besvare disse henvendelser, og forsøger at imødekomme de fleste ønsker om besøg i Huset og interview af enkelte medarbejdere. Det sker dog, at vi sommetider oplever disse henvendelser om interview som misbrug af medarbejdernes tid, når stribevis af skoleelever søger oplysning til projektopgaver, der langt overstiger elevernes forudsætninger og modenhed. Foredrag i Der var i alt 13 mere eller mindre offentlige foredrag i og uden for Huset i 2009: Side 13

14 6. januar: Foredrag om Grønland for kvindeforeningen Tirsdagsklubben, her i Huset, Svend Kolte 5. februar: Siriusmand og naturfotograf Morten Hilmer viste billeder fra Nordøstgrønland, samt en medbragt udstilling af Siriuspatruljens udstyr, slæde m.v. 19. marts: Turistaften i Huset, om Grønland som rejsemål, Hanne Vestermark og Svend Kolte 7. maj: Grønlands Selvstyre foredrag om Grønlands nyeste politiske historie, på konference for grønlandske socialarbejdere i Middelfart, Svend Kolte. 6. august: Grønlandske efterskoleelever, på efterskolen Sansestormerne i Århus, Bolethe H. Rasmussen og Svend Kolte. 21. september: Grønlands Kultur, Samfund og Politik, Nordisk Journalistkursus, emnedag med foredrag og middag i Det Grønlandske Hus, Svend Kolte. 20. november: Grønland i dag, Dansk Socialrådgiverforenings seniorklub på besøg i Huset, Svend Kolte 3. december: Grønlands Sundhedsvæsen og yderdistrikterne, offentligt foredrag i Huset ved speciallæge Leif Juhl Jensen. 10. december: Klimaændringerne i Syd og Midtgrønland, kortfilmsinstruktøren Aka Maria Koch Hansen viste og fortalte om to af sine kortfilm. Januar, marts, august og oktober: Greenland, an Arctic Society, forelæsning og billedshow for udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, Svend Kolte. Udstillinger i Fotoudstilling km med hundeslæde, Morten Hilmers billeder 5/2 6/3 Fotoudstilling Nunap Tunua Inoqarpoq Roland Thomsen 2/10-30/10 Maleriudstilling, Rosa Hennings udstilling af akvareller 1/12 til 15/12 Større arrangementer i Fastelavn. I de senere år har der udviklet sig en meget hyggelig tradition med fastelavns mandag i februar for grønlandske familier med børn. Vi slår katten af tønden, vælger kattekonge og dronning, og slutter med varm kakao og fastelavnsboller. Tøndeslagning i februar 2009 Nationaldagen holdes, uanset ugedag, på datoen den 21/6. I 2009 var dette en søndag, og tilmed en større national mærkedag end ellers. Hjemmestyret kunne fejre sit 30 års jubilæum og, ikke mindst, blev Selvstyret sat i kraft i Grønland denne dato. De mange fester og arrangementer i Grønland betød ganske vist, at de fleste relevante politikere, kulturpersonligheder, Kongehuset og næsten hele det dansk-grønlandske jet-set inden for kunst og musik var engageret deroppe men vi fik alligevel et ganske fortrinligt program strikket sammen til fejringen her i Århus. Efter flaghejsning og morgenmad i teltet underholdt foreningen Kajaks kor, inden frokost var der banko, efter en solid servering af rensdyrsuppe og grillpølser underholdt Brødrene Rex i teltet. Midt på eftermiddagen holdt Århus s borgmester Nicolai Wammen en meget smuk tale om Grønland, Det Grønlandske Hus og den grønlandske befolkning i Århus og omegn. Siden optrådte folkedanserforeningen Skivemi Kalattoortartut og til slut overtog foreningen Kajak og orkestret Puisi festen, som fortsatte med grill, øl og dans i teltet. Aasiveeraq. Familie-sommerlejren blev holdt den september i hytten Høgild ved Ikast, som omtalt under beskrivelsen af det sociale arbejde. Side 14

15 Julemarked og adventssøndag. Den 13. december havde vi og foreningen Kajak julestue i Huset med optræden af foreningen Kajaks kor, og der blev serveret glögg og solgt æbleskiver, mens foreninger og Husets butik solgte ud af kunsthåndværk, jule-cd-er og grønlandsk mad. Lillejuleaften. Tirsdag den 23/12 kl var der grønlandsk gudstjeneste i Vor Frue Kirke og efterfølgende kaffebord i Huset. Provst emr. Ilannguaq Jensen prædikede for en stuvende fuld kirke, og et stort antal gæster kom forbi Huset for at ønske hinanden en glædelig jul. Pastor Bent Lumholt, som i næsten 20 år har hjulpet som præst ved denne lejlighed, døde i februar 2009 og blev begravet fra Grenå Kirke. Æret være hans minde! Sprogundervisning: Efter mange henvendelser herom, startede vi atter en gang sprogundervisning i grønlandsk for begyndere. Med Svend Kolte som underviser. Kurset blev hurtigt overtegnet, og i alt 13 deltagere startede den 3. november på kurset, der omfattede to lektioner hver tirsdag aften kl Kurset sluttede 3. februar 2010, og kunne ikke fortsættes, da de fleste deltagere på dette tidspunkt havde fået tilfredsstillet deres nysgerrighed om mysterierne i det grønlandske sprog. Hjemmesiden og Qivi: Husets hjemmeside er vores mest benyttede informationsmedium til publikum. Så vidt muligt ajourføres hjemmesiden ugentligt, ofte dagligt. Uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer varetager den regelmæssige vedligeholdelse. I december har tidligere studerende ved Huset, Niklas Aagaard, arbejdet med et nyt lay-out for hjemmesiden. Den nye hjemmeside forventes at være på nettet i starten af Til Husets faste brugere og samarbejdspartnere, bl.a. alle medlemmerne af de grønlandske foreninger i regionen, udsender vi per brev vores nyhedsblad Qivi, der udkom med 5 numre i et oplag á ca. 550 eksemplarer i Nyhedsbrevet indeholder hver gang, eller næsten hver gang, en lille sprog- eller kulturhistorisk klumme, og en masse oplysninger fra Huset til studerende og øvrige brugere, og meddelelser og programmer fra foreningerne. Ansættelsessamtaler og -møder: Grønland har, i endnu højere grad end Danmark, en betydelig og kronisk mangel på uddannet arbejdskraft. Det forekommer derfor ofte, at grønlandske organisationer og virksomheder bruger Huset til at komme i kontakt med uddannet grønlandsk og dansk arbejdskraft i Danmark, til at udfylde de mange ledige stillinger i Grønland. Grønlands Sundhedsvæsen har tre gange i 2009 holdt store hvervemøder i Huset, rettet mod forskellige personalegrupper i sundhedssektoren. Otte andre, fortrinsvis offentlige virksomheder, har holdt ansættelsessamtaler i Huset i årets løb. De meget forbedrede mødefaciliteter i havestuen og i den store stue er et aktiv i denne forbindelse. Uden beregning, eller kun med dækning af kostprisen, stiller Huset kaffe, vand, frugt og kage frem i mødelokalet, eller byder på en større buffet med grønlandske specialiteter ved Sundhedsvæsenets store hvervemøder. Nyansatte medarbejdere til stillinger i Grønland bestiller ofte en informationssamtale med en medarbejder i Huset, som vi har tilbud om på hjemmesiden. Det åbne Hus: Gæster, fester og foreninger i Huset Året igennem er Huset åbent for publikum i alt 45 timer om ugen, således at der er åbent for alle funktioner mandag-fredag kl. 8 til 16, en enkelt medarbejder holder yderligere Huset åbent for henvendelser og butiksbesøg kl mandag til og med fredag. Huset lægger stor vægt på regelmæssighed og forudsigelighed i åbningstiderne. Der er således altid åbent til kl. 17 på hverdage, også fx mellem jul og nytår og i påskeugen, men naturligvis har vi lukket på egentlige helligdage, som fx juledag, skærtorsdag og langfredag m.v. Uden for åbningstiden benyttes Huset adskillige aftener om ugen og i de fleste weekender af brugergrupper og foreninger. I 2009 har 12 forskellige foreninger og grupper holdt aften- og Side 15

16 weekendmøder. Fx studenterforeningen Avalak/Århus, der har holdt 12 møder i årets løb, skarpt forfulgt af foreningen Kajak med 10 møder og en række andre, mere eksotiske foreninger som Dansk Grænseforenings Ungdom. De grønlandske foreninger har naturligvis fortrinsret, men andre foreninger med et nordisk eller ideelt formål er også velkomne i det omfang, der er plads. Det er gratis at benytte Husets mødelokaler og køkkenudstyr m.v., under den udtrykkelige aftale, at lokalerne skal efterlades rengjorte og brugbare til næste arbejdsdag. Der er praktisk talt aldrig problemer med dette, ligesom de fleste brugergrupper er gode til at bestille lokaler i god tid. Af praktiske grunde tilbyder vi ikke at låne eller leje Huset ud til private fester, men har dog i mange tilfælde gjort en undtagelse for studerende, der ønsker at fejre eksamensafslutning, barnedåb eller bryllup ved en reception i Huset, som afsluttes så tidligt, at det ikke er en belastning for beboerne i kollegiet. Vedligeholdelse af bygningen og lokaler, og anskaffelse af møbler og maskiner i Det Grønlandske Hus sørger selv for den indvendige vedligeholdelse af bygningen og den såkaldt grønne vedligeholdelse af haven, mens bygningens ejer, Århus Kommune, varetager den udvendige og mere teknisk betonede vedligeholdelse. I 2009 har der kun været få større vedligeholdelsesarbejder, men til gengæld en række ganske bekostelige anskaffelser af møbler og udstyr. Vedligeholdelse har omfattet et utal af små reparationer, udført af pedel og øvrigt personale, af større arbejder kan nævnes maling af det sociale rådgivningskontor, malerreparationer i stuen og på bagtrappen, og vedligehold af de omfattende og ikke helt moderne elektriske installationer og ledningsnet. Af driftsregnskabet for 2009 er hensat kr. til maling af kollegieværelserne, der sidst blev malet for 10 år siden. Værelserne kan af gode grunde kun males i den beboerfri periode i juli måned. I haven har vi etableret en parkeringsplads ved at armere græsplænen foran Huset med et såkaldt OnTop plasticnet, så der nu er 3 parkeringspladser foran Huset. I baghaven truede 2 store træer tæt ved skellet til Lokalcenter Dalgas med at vælte, så de Træfældning i Haven, december 2009 måtte fældes i efteråret. Det er hensigten at plante nogle lave frugttræer i baghaven for igen at lukke haverummet. Det meget anvendte mødelokale Havestuen er blevet forsynet med forskydelige keramiktavler, så det er endnu mere velegnet til møder og undervisning. De falmede og slidte stole i lokalet er udskiftet med lettere stole i stål, med uldbetræk. Næsten alle medarbejdere har fået nye kontorstole, med et væld af ergonomiske finesser, så man kan indtage praktisk talt enhver tænkelig arbejdsstilling. Side 16

17 Vores kopi- og printermaskine, der er placeret i kælderen, har vi haft på en leasingaftale de sidste 5 år. Ved aftalens udløb i 2009 besluttede vi, efter aftale med bestyrelsen, at købe en ny maskine, af samme mærke, Konica Minolta, men naturligvis en mere opdateret og moderne model, bl.a. med en effektiv scanningsfunktion, der gør det lettere at arkivere og sende dokumenter elektronisk, og lettere at trykke, folde og hæfte blade og brochurer. Endelig har vores pc-park fået en overhaling. Samtlige stationære og bærbare pc ere har fået nyt styresystem, fra Windows XP til Windows 7 professional, og programpakken er skiftet fra Office 2000 til Office Det er ikke nødvendigt at opgradere pc erne, hver gang der kommer nye versioner af software, men en gang imellem er det nødvendigt, for ikke at sakke bagud i Itmiljøet. Også i 2009 er to ældre, stationære pc ere udskiftet. Således bliver hele bestanden af stationære arbejdsstationer udskiftet i løbet af en fireårig periode. Husets medarbejdere Ved udgangen af 2009 var der 12 faste medarbejdere i Huset og dets projekter. Heraf var fire medarbejdere deltidsansat. Antallet af medarbejdere er uforandret fra To medarbejdere på deltid er holdt op og er erstattet af nye medarbejdere, nemlig: Pedel Henrik Nielsen, der i februar fratrådte som pedel for at koncentrere sig om sin hovedstilling som idrætspædagog. I stedet blev ansat ingeniørstuderende Rune Eriksen fra og med marts. Projektmedarbejder Søs Birch, projekt Kammak, opsagde sit arbejde for at flytte til Grønland i løbet af sommeren. Som ny Kammak-medarbejder ansatte vi Benta Jensen fra august måned. Der har herudover ikke været ændringer i personalesammensætningen i løbet af De faste medarbejdere ved udgangen af 2009 er: Forstander Svend Kolte Fuldmægtig, stedfortrædende forstander Birthe Tinning Uddannelsesvejleder Anne Overgaard Clausen Uddannelsesvejleder Hanne Vestermark Mejer Uddannelsesvejleder Mette Meilandt Koordinerende socialrådgiver Simon Lynge Socialformidler Benigne Fleischer Socialvejleder Bolethe Heilmann Rasmussen Projektmedarbejder Benta Jensen, 30 timer/ugen Projektmedarbejder Jokum Kristoffersen, 30 timer/ugen Socialvejleder Connie Ibsen Jensen, 15 timer/ugen Pedel Rune Eriksen, 8 t/ugen Derudover har vi et antal studentermedhjælpere ved større arrangementer og vikaropgaver, samt et stort antal honorarlønnede undervisere til ekstraundervisning for studerende, foredragsholdere og kunstnere. I alt 43 personer har i 2009 modtaget løn/honorar fra Det Grønlandske Hus, langt de fleste kun ved en enkelt lejlighed. De otte fuldtidsansatte medarbejdere i Huset er en meget erfaren medarbejdergruppe, der i gennemsnit har været ansat 14,2 år i Huset, alle på nær en enkelt i mere end 10 år. Efteruddannelse i Simon Lynge afsluttede i maj 6. og sidste semester af den sociale diplomuddannelse med et afgangsprojekt med titlen Nytilflyttede grønlændere i Danmark. Side 17

18 Øvrige medarbejdere har været til en del småkurser, møder og faglige konferencer i kredsen af Grønlandske Huse, som angivet under de faglige kapitler. Alle medarbejdere deltog i det sociale og faglige træf for medarbejderne i Husene, Selvstyrets Repræsentation i København og repræsentanter for Selvstyret i Nuuk, ved et todages møde på Hotel Storebælt i dagene 14. til 15. maj. Træffet, der normalt holdes hvert andet år, var sidst blevet afholdt på Fuglsøcentret i maj Overenskomster: Der blev i 2009 indgået aftale om overenskomstfornyelse for samtlige faglige områder, dvs. Dansk Magisterforening, Socialpædagogerne og Socialrådgiverne i Danmark, tiltrædelsesoverenskomst med HK, og individuel kontrakt med forstanderen. Alle aftalerne er 3-årige og afløser aftaler, der udløb i 2008, hvorfor der igen skal forhandles overenskomstfornyelse for alle medarbejdere i løbet af Husets personale, marts 2010 Side 18

19 Husets økonomi: Huset får primært tilskud fra Grønlands Selvstyre, Staten og Århus Kommune og vores regnskab ser i nøgletal således ud: Indtægter i nøgletal (i 1000 kr.) Grønlands Hjemmestyre Århus Kommune Århus Amt /Staten Udlejning kollegieværelser Renteindtægter Foredrag Tilskud fra "Taseralik" Øvrige indtægter Indtægter I alt Udgifter i nøgletal (i 1000 kr.) Lønninger Tjenesteydelser Varekøb Afdeling Herning Husleje Anskaffelser Driftsmidler, reparation og vedligeh Afskrivning bil Formålsbestemt henlæggelse Feriepengeforpligtelse, fastansat personale Udgifter I alt Årets resultat Bemærkninger vedr. regnskab for 2009 Huset driver desuden en butik "Taseralik" med bl.a. salg af grønlandsk kunsthåndværk, bøger, musik og grønlandsk proviant Vi har I alt haft en omsætning på kr ex. moms heraf kr på proviantsalg af formidlingsvarer, som er uden fortjeneste. Vi har I alt solgt 3,3 t. madvarer og dertil kommer skibskiks og figrolls. mv. Udvikling i indtæger og udgifter (1000 kr.) Indtægter i 1000 kr. Udgifter i 1000 kr. Side 19