Stamceller & Komplekse tal

Transkript

1 NF SÆSONPROGRAM 13/14 Stamceller & Komplekse tal ANDRE FOREDRAG Sex: Hvad er mening? Medicinalkemi Sprængstoffer WORKSHOPS Laborieweekend STUDIETURE Atomkraftværk Novozymes Ungdommens Naturvidenskabelige Forening København kbh.unf.dk

2 UNF KØbenhavn SÆSONPROGRAm 2013/2014 Velkommen til UNF København Dyrker du sport to gange om ugen, og gør du det for at holde din krop sund og veltrænet? Hvorfor så ikke træne hjernen på samme måde? I Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) København afholder vi foredrag tirsdage og torsdage, så du kan holde din hjerne i topform. Naturvidenskaben er for alle, ikke blot for nørder og genier. Det er for dig som kan se det praktiske, filosofiske eller teoretiske, men også for dig der kan se det hele. Naturvidenskaben er for dig, uanset om det er sport du dyrker, eller det er computer du spiller. Vi er overbeviste om at naturvidenskab er sjovt, lærerigt og nødvendigt. I naturvidenskaben er der ingen der skal holde sig tilbage. Alt er muligt, og alle er velkomne i naturvidenskaben og hos UNF København. Lær verden at kende, og vær med til at forbedre den. Vi glæder os til at se dig! Mads Viborg Jørgensen Formand for UNF København 2

3 Kom med til foredrag! I løbet af det kommende skoleår afholder vi 44 foredrag, workshops og studiebesøg. Foredrag og debatter kræver ingen tilmelding, du skal blot dukke op og melde dig ind i UNF København, så har du adgang til alle foredrag/debatter der afholdes i den indeværende halvsæson og den efterfølgende. Foredragene varer typisk to timer og starter klokken 19 på HCØ eller DTU. Studiebesøg samt workshops kræver ligeledes medlemskab, og derudover skal du tilmelde dig det enkelte studiebesøg på vores hjemmeside Om UNF Ungdommens Naturvidenskabelige Forening er en forening bestående af unge frivillige. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til og fremme interessen inden for naturvidenskab og teknik. Den primære målgruppe er elever på de gymnasiale uddanelser, men alle med interesse for natur-, sundheds- og ingeniørvidenskab er meget velkomne. Foredragene i programmet er fordelt mellem de mange spændende grene af naturvidenskaberne, og det faglige niveau er tilpasset ungdomsuddannelserne, så alle kan følge med, men blive udfordret samtidig. Har du en god idé? Interessante foredragsemner, spændende virksomheder og aktuelle debatter? Har vi glemt noget af det allermest spændende inden for naturvidenskab? Er vi gået glip af en debat, eller har vi overset den sejeste virksomhed? Har du nogle ønsker og idéer til hvad næste sæson skal byde på? Så send dit forslag til kbh@unf.dk eller læg det i vores idé-boks til arrangementerne. OBS! UNF København har lagt dette fantastiske program over vores kommende sæson, 2013/2014. Foreningen får dog hele tiden tilbud omkring nye arrangementer i løbet af året. Det er derfor en god idé at holde øje med vores hjemmeside, kbh.unf.dk, da vi løbende tilføjer flere arrangementer til programmet. Besøg derfor kbh.unf.dk for flere spændende arrangementer, eksternt fra dette program. Du kan også besøge os på vores facebookside, hvor disse arrangementer, samt meget mere, vil kunne ses på: facebook.com/unfkbh Vi takker Tak til alle foredragsholderne for deres velvilje over for UNF København. Endvidere skylder vi også KU og DTU en stor tak for at stille lokaler til rådighed. Vi takker Købehavns Kommune for deres støtte af foreningen. Sidst, men ikke mindst, tak til alle vores sponsorer der bidrager til foreningens virke. 3

4 Medlemsskab UNF København starter hver halvsæson med to gratis introduktionsforedrag. Herudover kræver foredrag og studiebesøg medlemskab samt tilmelding på vores hjemmeside. Går du på et medlemsgymnasium, på SCIENCE KU eller DTU er det gratis at blive medlem. Ellers er prisen 75 kroner. Indmeldelse kan foretages på en foredragsaften. Medlemsfordele - Fri adgang til alle foredrag i to på hinanden følgende halvsæsoner - Mulighed for at deltage på studiebesøg samt i workshops - Fri adgang til alle foredrag arrangeret af UNF-foreningerne Odense, Aarhus og Aalborg. - Rabat på Kvant samt Aktuel Naturvidenskab Gymnasier og universiteter Gratis medlemskab af UNF København! Vidste du at du gratis kan blive medlem af UNF København hvis du går på et medlemsgymnasium eller på SCIENCE KU eller DTU? Det eneste du skal gøre er at huske dit studiekort når du kommer til et af vores foredrag. Lettere bliver det ikke! Se listen over medlemsgymnasier på vores hjemmeside, kbh.unf.dk. Et gymnasiemedlemskab koster 1500 kr. årligt og dækker medlemskab for alle elever og lærere på gymnasiet. For mere info skriv til kbh@unf.dk. Aflyst? Til arrangementer uden påkrævede tilmeldinger er det ikke altid lige nemt at informere alle hvis aftenens foredragsholder er blevet syg eller akut måtte aflyse. På vores hjemmeside og facebookside kan du altid se nyheder omkring foredrag, om der er et andet mødested på en studietur og meget mere. Vi råder derfor til at se på følgende inden arrangementer: kbh.unf.dk facebook.com/unfkbh 4

5 Første gang til foredrag? UNF København holder foredrag og debatter på følgende to lokaliteter: H.C. Ørsted Institutet Universitetsparken København Ø På rejseplanen.dk søges efter: Universitetsparken Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelunds vej Lyngby På rejseplanen.dk søges efter: DTU 5

6 Science show (gratis) Torsdag, 5. sep. 2013, kl Foredrag, DTU (Auditorium 53) Bygning 208, Kemitorvet, 2800 Kongens Lyngby Ved DTU ScienceShowere, Sarah Elisabeth Jones og Morten Sommer Larsen DTU ScienceShow viser naturvidenskab på en sjov og lærerig måde. Vi er alle studerende på Danmarks Tekniske Universitet, og vi underholder med eksplosioner, farver og gode historier for at vise at naturvidenskab er forunderlig, fascinerende og relevant. Med udgangspunkt i dagligdagen laver vi forsøg der går lidt videre end hvad man normalt oplever. På den måde giver vi et inspirerende indblik i de fænomener vi ser omkring os. Showets præcise indhold er en overraskelse, men ved du hvor højt en skumpølse kan sprøjte? Hvordan væske kan skifte farve? Og hvordan man kan få skumfiduser til at knase? Vi lover dig svar på disse eller helt andre spørgsmål som du måske slet ikke vidste du havde. Kunstig intelligens (gratis) Torsdag, 12. sep. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 4) Ved Associate Professor Thomas Bolander, Institut for Matematik og Computer Science, DTU Kunstig intelligens betegner videnskaben og ingeniørkunsten at skabe intelligente maskiner, i særdeleshed intelligente computere. Spørgsmålet er naturligvis hvad vi så mener med ordet intelligent. Hvornår kan en computer eller en robot siges at være intelligent? Det viser sig at være et overordentlig vanskeligt spørgsmål at besvare, blandt andet fordi vores grænser for hvad vi opfatter som intelligent opførsel, hele tiden rykker sig. Foredraget vil belyse den kunstige intelligens historie, herunder forskellige tiders opfattelser af hvad kunstig intelligens egentlig er eller bør være. Der vil også blive givet eksempler på de største bedrifter og landvindinger indenfor området igennem tiden. Endelig vil det blive diskuteret, hvad vi kan forvente af kunstig intelligens i fremtiden, og hvorvidt der er en øvre grænse for, hvad man kan opnå indenfor emnet. 6

7 Algoritmer Tirsdag, 17. sep. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 1) Ved Professor Steffen Alstrup, Viceinstitutleder, DIKU m.fl. Foredragsrække af 4 foredrag fra DIKU (kan ses enkeltvist) Introduktion til DIKU: Datalogisk Institut på KU (DIKU) afholder hos UNF i år en foredragsrække på 4 foredrag. Foredraget d. 17 sep. er det første i denne række. Computer Science er den engelske betegnelse for datalogi, som på KU er en bachelor- og kandidatuddannelse der dækker mange fag og discipliner. Fælles for disse er at der kræves et stærkt fundament i anvendt matematik. Computeren er strengt taget en stor regnemaskine, og alt hvad den laver og kan er baseret på eller begrænset af matematik. I en foredragsrække på i alt 4 foredrag vil forskere og undervisere fra DIKU fortælle om en bred vifte af de ting, som datalogi-forskere beskæftiger sig med. Det spænder over anvendt og avanceret matematik, menneskets interaktion med data og computere, håndtering af store datamængder, datalogi i den medicinske forskning, algoritmer til finans og simulering, computer vision m.m. Algoritmer: Når du søger på Google, hører musik eller logger på NemID, bruges der smarte algoritmer. Det er ligeledes algoritmer der ligger bag når containeren skal pakkes effektivt, flyet skal lette eller ny medicin udvikles. Algoritmik er den IT-disciplin der bruges til at finde de mest effektive løsninger, som f.eks. korteste veje, på den mest effektive måde. At løsningen findes effektivt har betydning for hvor længe vi skal vente på svaret, hvor meget strøm der bruges eller om PC en har regnekraft nok. Vi er i dag nået til et punkt hvor datamængderne vokser hurtigere end maskinkraften, og mange nye store virksomheder, for eksempel Google, udspringer af gode ideer til at håndtere store mængder data. Til foredraget d. 17 vil vi bl.a. komme ind på følgende: Konkrete eksempler på algoritmer og hvordan de gør en forskel Problemer, som vi ikke ved om maskiner kan løse (inden solen er brændt ud) Eksempler på algoritmer, der har skabt virksomheder som Google Hvordan algoritmer gennemsyrer vores hverdag Fagdiscipliner konkurrerer på at finde de bedste algoritmer til at skabe ny viden 7

8 Lego-klodsernes matematik Tirsdag, 24. sep. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 1) Ved Professor Søren Eilers, Institut for Matematiske Fag, KU I mange år oplyste LEGO Company at der var måder at bygge seks 2x4- klodser sammen på. Det viste sig imidlertid efter en computerberegning at det rigtige tal var langt større, nemlig , og at det generelt er meget vanskeligt at beregne sådanne tal for et antal klodser større end ti. Sidenhen er der dukket flere eksempler op på vanskelige matematiske problemer der kan formuleres med LEGO. Hvor mange farver skal man fx bruge for at sikre at en bygning med 2x4-klodser aldrig har to klodser i samme farve der støder op til hinanden? Svaret ligger mellem seks og otte, men på trods af ret intensiv forskning i sagen, er spørgsmålet åbent. Et andet spørgsmål, der nu delvist er besvaret, er hvor stor en andel af LEGO-bygninger der kan stå selv i den forstand at deres massemidtpunkt ligger over den nederste klods. Jeg skal redegøre for de seneste fremskridt i afklaringen af disse tre problemer og om de forbavsende avancerede matematiske metoder der indgår i de kendte resultater. Brætspil (gratis) Lørdag, 28. sep. 2013, kl Event/workshop, Mødested: HCØ (Auditorium 1) Ved ph.d.-studerende i matematik Sune Precht Reeh, Institut for Matematiske fag, KU samt KGK Spilleaften med et teoretisk oplæg om Hex og Go, efterfulgt af spil samt evt. turnering. Der vil være introduktion og teori til spillene Hex og Go. Derudover vil der være rigeligt af kortspil og hvad vi ellers finder sjovt. Du er velkommen til selv at tage gode spil med, dog på eget ansvar. Introduktionen til Go vil ske ved Københavns Go Klub, KGK. Når vi så alle sammen er blevet super gode til de forskellige spil, kan det jo være at vi lige slutter af med en turnering, bare for at se hvem der nu i virkeligheden er sejest! 8

9 SRP-aften Tirsdag, 1 okt. 2013, kl Foredrag/event, HCØ (Auditorium 1) Ved Peder Kragh, Historielærerforeningen m.fl. Har du problemer med at finde hoved og hale i SRP? Studieretningsprojektet er på det almene gymnasium og det tekniske gymnasium en stor del af uddannelsen. Der er samtidig ofte en stor forvirring omkring SRP hos eleverne, også iblandt dem der synes de har styr på projektet ses det ofte at de bliver overrasket. Vi har samlet nogle af landets eksperter på området til denne SRP-aften, hvor I vil høre om både hvad en SRP er, hvordan den skal skrives, hvad der er vigtigere end man skulle tro og meget mere. Der vil være plads til masser af spørgsmål, og der inddrages eksempler fra tidligere SRPer så du kan se hvad der er go og no-go. I forskellige foredrag af en halv time kommer du ud på den anden side med et stort overblik over opgaven så du kan sætte dit fokus på at skrive løs når det kommer til stykket. Efter hvert oplæg vil en tidligere elev fortælle om sin SRP-oplevelse. Jagten på universets store gåder Torsdag, 3. okt. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 1) Ved Lektor Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Eksperimentel subatomar fysik Verdens største eksperiment, Large Hadron Collider ved CERN, har i det sidste år skabt et væld af nye og spændende resultater. Der snakkes om opdagelsen af Higgspartiklen! Meget tyder på at det er en Higgspartikel -- men fra hvilken teori? Vi ved det ikke med sikkerhed. Der er ting som ikke stemmer med vores gængse teori, Standard Modellen, så intet er afgjort endnu. Eksistensen af Higgspartiklen er vital for Standard modellens overlevelse, men ikke svaret på universets gåder -- så en opdagelse af Higgspartiklen er kun begyndelsen på en meget mere spændende tid. I foredraget vil jeg berette om jagten på Higgspartiklen, resultaterne og deres betydning for de forskellige nye teorier vi i dag leder efter. 9

10 Astronomi-aften Tirsdag, 8 okt. 2013, kl Foredag, Mødested HCØ (Auditorium 1) Ved Lektorer Anja C. Andersen, Steen H. Hansen, Lise Christensen, Uffe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, KU OBS! Medbring egen computer! Vi undres over mange ting når vi ser ud mod nattehimmelen. Hvorfor er der fundet over 2000 exoplaneter, men alle forskellige fra planeterne i vores eget solsystem? Er vores eget solsystem meget specielt, og er det måske derfor vi bor netop her? Hvordan finder vi planetsystemer som vores eget? Hvorfor var galakser i det tidlige univers så anderledes, og hvorfor havde de meget mindre masse end Mælkevejen? Til det kan man bruge stærke gravitationelle linser. Det kan også undrer hvordan universets udvidelse påvirker vores mælkevej og os? Og hvorfor universet egentlig udvider sig, og hvorfor udvidelsen ser ud til at accelererer? Det fascinerer og undrer også hvordan man kan vide, at Mælkevejen er en spiralgalakse fyldt med stjerner, støv, gas og mørkt stof ud fra den stribe på nattehimlen, som er Mælkevejen. Alle disse spørgsmål bliver forsøgt besvaret af de fire dygtige foredragsholdere til denne astronomi-aften. 3D Modellering Lørdag, 12. okt. 2013, kl Workshop, Mødested: DTU bygning 101 (hovedbygningen) Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kongens Lyngby Ved Multimedie Animator Jens-Ole Skydt Andersen Tilmelding påkrævet på kbh.unf.dk OBS! Medbring egen computer! Har du nogensinde undret dig over hvad det indebærer at lave modeller og karakterer til et moderne computerspil? Så kom og vær med til denne workshop sammen med UNF. I løbet af dagen vil du lære hvordan man bruger et af de mest udbredte programmer inden for spilindustrien til at lave modeller, lære hvordan man giver dem en overflade, og hvordan man får dem til at bevæge sig. Da workshoppen dækker et ekstremt bredt spektrum af programmer og emner indenfor 3D, er det nødvendigt at alle deltagende på workshoppen har installeret programmerne inden workshoppen starter. De programmer som vil blive brugt under workshoppen er Autodesk 3ds Max og Photoshop CS6, trials kan findes på: og Workshoppen kører fra klokken 10:00 om morgenen, til klokken 17:00 om eftermiddagen. Der vil være frokost og snacks i løbet af dagen, betalt af UNF. 10

11 Statistik og matematisk modellering Torsdag, 24. okt. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 4) Ved Professor i statistik Susanne Ditlevsen, Institutet for Matematiske Fag, KU Matematisk modellering og dataanalyse af dynamiske processer i biologi Biostatistik er et stærkt redskab til at få viden om og indsigt i forskellige biologiske fænomener ved at indsamle, analysere og fortolke data. Matematiske modeller, sammenstillet med eksperimentelle data, kan belyse underliggende biologiske processer der ikke kan observeres direkte. Jeg vil specielt fortælle om nervecellers dynamik, og se på hvordan stokastiske påvirkninger eller støj kan ændre systemerne. Vi vil se nye overraskende effekter, der ikke var til stede i de deterministiske modeller, og diskutere hvordan f.eks. nervesystemet kan have glæde af at systemet fungerer med en grad af tilfældighed. L A T E X Lørdag, 26. okt. 2013, kl Workshop, Mødested: DTU Bygning 306 Anker Engelunds vej 101, 2800 Lyngby OBS! Tilmelding påkrævet på kbh.unf.dk LaTeX som det ofte skrives, er et avanceret tekstformateringsystem hvor udseende og tekst er opdelt. Man bruger LaTeX til at få naturvidenskabelige tekster til at se professionelle ud, uden at bruge alt for meget arbejde på det. Hvis du elsker både matematik og datalogi, er dette et program du bestemt vil blive glad for. Matematiske symboler bliver pludselig meget lettere at få med i dit tekstdokument. Til daglig er det meget brugt inden for den akademiske verden, da LaTeX ofte er påkrævet at tidsskrifter er skrevet i. Til denne workshop får du en god introduktion til LaTeX. Du kan finde mere information på vores hjemmeside kbh.unf.dk. 11

12 UNF KØbenhavn SÆSONPROGRAm 2013/

13 13

14 Vulkaner Tirsdag, 29. okt. 2013, kl Foredag, Foredrag, DTU (Auditorium 33) Bygning 306, Matematiktorvet, 2800 Kongens Lyngby Ved Lektor Flemming Jappe Frandsen, DTU Jeg har i mere end 20 år arbejdet med optimering af kraftvarmeproduktion fra forbrænding af kul, biomasse og affald, hvor der ofte sætter sig tykke skorper af aske i kedlen, hvilket giver en nedsat varmeovergang fra den varme røggas til dampkredsen i anlægget. Skorperne eller belægningerne dannes typisk af calcium-aluminium silikater, som klæber til hedefladerne. Det er eksakt den samme kemi som kan ses i aktion under vulkanudbrud, hvor enten askepartikler eller varm rødglødende lava strømmer ned af en bjergside. Derfor har jeg i årevis parallelt interesseret mig for jordskælv og vulkaner ved siden af mit job på DTU som en af verdens førende eksperter i aske og belægningskemi. Foredraget giver en introduktion til askekemi ved høj temperatur og viser den direkte kemiske kobling mellem belægninger i kedler og lava/vulkansk aske. Der gives en introduktion til jordens struktur og kemi samt til konsekvenserne af pladetektonik: jordskælv, vulkaner, tsunamier etc. Der bruges bla. eksempler fra vulkanudbrud: Santorini, Grækenland 1630 f.kr.; Krakatau, Indonesien 1883; Mt.Pelée, Martinique 1902; 14

15 Sandheden om stof Torsdag, 31. okt. 2013, kl Foredrag, Mødested HCØ (Auditorium 1) Ved Professor Holger Bech Nielsen, Niels Bohr Institutet, KU og mag.art. Bent Raymond Jørgensen, Center for Kvanteprotein, DTU. Niels Bohr-året: Sandheden om stoffets struktur og substans Vor viden er ikke baseret på det som vi kan iagttage, for sandheden er skjult i de stedse dybereliggende strukturer. Men hvad ved vi egentlig om stoffets skjulte strukturer og dets egentlige substans, hvis det da har nogen? Udviklingen af de forskellige strengmodeller skulle bidrage til at forene standardmodellen og tyngdekræften, men er omkostningerne for store? Skaber de flere problemer, end de løser? Svinder støtten til strengmodellerne langsomt ind for at ende i en matematisk singularitet? Var der alternative løsninger? Newtons matematisk-mekaniske naturlove var så succesrige i deres kvantitative beskrivelse af den konkrete og observerbare virkelighed, men kan tilnærmelsesvise sandsynligheder erstatte den ultimative sandhed? De ekstra dimensioner var elegant krøllet sammen, så de ikke fremstår i vort klassiske tre-dimensionelle rum, men hvorfor var de overhovedet nødvendige? Læs mere på kbh.unf.dk Tal og kryptografi Tirsdag, 5. nov. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 4) Ved Lektor Johan P. Hansen, Institut for Matematik, Aarhus Universitet Kryptografi var oprindeligt en betegnelse for hemmelig skrift, men nu bruges udtrykket mere generelt om beskyttelse af information - det være sig indhold eller identitet ved indgåelse af aftaler - f.eks. ved hjælp af NemID eller digitale frimærker. Foredraget introducerer offentlig-nøgle kryptografi, der som begreb kun er 36 år gammelt og adskiller sig fundamentalt fra klassisk kryptografi. I foredraget vil vi behandle matematikken bag offentlig-nøgle kryptosystemet RSA, der ligger bag NemID. Sikkerheden ved RSA beror på at det er ekstremt omstændigt konkret at skrive et helt tal med eksempelvis 200 cifre som et produkt af primtal. Primtallene spiller således hovedrollen i moderne kryptografi, men også elliptiske kurver har igennem de sidste 25 år spillet en stadig væsentligere rolle - blandt andet anvendes de i Post Danmarks produktion af digitale frimærker. Foredraget vil åbne op til verdenen af elliptiske kurver ud fra en kryptografisk synsvinkel. 15

16 Kaos og fraktaler Torsdag, 7. nov. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 4) Ved Bodil Branner, Institut for Matematik og Computer Science, DTU I år for 50 år siden, altså i 1963, fik meteorologen Edward Lorenz publiceret en banebrydende artikel. Han havde på sin computer undersøgt en simplificeret matematisk model for et vejr-system og havde opdaget at en lille ændring i udgangspositionen (begyndelsesbetingelserne) kunne få en dramatisk effekt på hvordan vejret udviklede sig. Han beskrev det poetisk som sommerfugle-effekten: Hvis en sommerfugl slår et slag med vingerne i Tokyo, resulterer det måske en måned senere i en tornado i Brasilien. Hans artikel forblev dog ubemærket i en hel del år. Han var forud for sin tid. I 1970erne og 80erne blev der påvist følsomhed på begyndelses-betingelserne i mange forskellige slags dynamiske systemer. Det er en af de vigtigste betingelser der skal være opfyldt for at kalde et system kaotisk. En kaotisk opførsel er ofte koncentreret på en del af rummet, der danner en fraktal. Sex: Hvad er meningen? Tirsdag, 12. nov. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 1) Ved Lektor Jes Søe Pedersen, Biologisk Institut og Center for Social Evolution Sex opstod i urhavet for over en milliard år siden og blev hurtigt en bragende succes i livets videre udvikling. I dag er sex simpelthen overalt, og evolutionen sikrer at sex er kommet for at blive. Derfor er det heller ikke så mærkeligt at når man kratter på overfladen af et menneske, så dukker der et dyr op som både er formet og styret af sex. Styringen kan foregå på snedigste vis så det ikke er dit bevidste jeg, men dyret indeni, der ender med at finde den rigtige kæreste. Hvilket udseende skal din potentielle partner så have for at finde nåde for dyrets kritiske blik - og hvorfor? Vi skal også høre om de unge på Jamaica der dansede sig frem til en partner med gode gener. Og om de schweiziske piger der valgte med næsen ved at gå efter fyren med den mest tiltrækkende lugt på sin brugte sove-t-shirt. Men hov: Hvor blev kærligheden af i alt dette? Og hvad betyder denne viden om mennesket for vores opfattelse af os selv som enestående væsner med enestående egenskaber? Alt dette vil vi svare på når vi ser på sex hos mennesker og andre dyr gennem evolutionsbiologiens briller. 16

17 Komplekse tal Torsdag, 14. nov. 2013, kl Foredrag, Mødested HCØ (Auditorium 1) Ved Professor Jesper Lützen, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet Når matematikere møder umulige opgaver, udvider de ofte deres univers så opgaven kan løses alligevel. For eksempel kan et større tal ikke trækkes fra et mindre inden for de positive tal. Derfor udvider vi taluniverset med de negative tal. På samme måde leder den umulige ligning x 2 = -1 os til at indføre de komplekse tal af formen: a + ib = a + (-1) (½) b. Disse tal har mange smukke egenskaber. Ikke alene har ligningen x^2 = -1 nu løsningerne ± i, men man kan vise at enhver n te grads ligning har n løsninger. I foredraget skal vi se hvordan man kan regne med disse nye tal, og hvordan man kan repræsentere dem geometrisk. Vi skal følge deres historie, og vi skal se hvordan de er helt uundværlige for den moderne naturbeskrivelse. Cellernes signalkommunikation Torsdag, 21. nov. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 1) Ved Rune Linding, DTU Systembiologi OBS! Foredraget er på engelsk Har du nogensinde undret dig over hvordan din krop kommunikerer? Eller tænkt over hvilke typer stoffer der bruges når forskellige dele af kroppen skal snakke sammen? Så skal du komme og høre foredraget om cellernes signaler og kommunikation. Her vil du både blive oplyst om kommunikationen mellem celler og forklaret hvad dette ellers kan bruges til og betyder for kroppen. 17

18 Novozymes (studietur) Mandag, 25. nov. 2013, kl Studietur, Mødested: Bagsværd st. Bagsværd Hovedgade 142, 2880, Bagsværd Ved Seniorforsker Hans Sejr Olsen, Novozymes Med basis i de teknologier Novozymes benytter sig af, gives en kort introduktion til enzymologien på det anvendelsestekniske område. For udvalgte bioindustrielle processer, hvor katalytiske reaktioner spiller en betydelig rolle, bliver baggrunden for valg af enzymer præsenteret. Vigtige enzymklassers generelle og specifikke egenskaber belyses i forbindelse med anvendelsestekniske processer inden for udvalgte områder bl.a. detergenter, biobrændsel, ølbrygning og bageri. Den industrielle enzymproduktion og innovationen hos Novozymes skitseres i relation til samfundets og Novo-koncernens udvikling fra 1920 erne til nutiden. Besøget vil starte med en kort introduktion, hvorefter vi bliver vist rundt til forskellige laboratoriefaciliteter, hvor vi bl.a. skal se hvordan enzymer fremstilles i pilot plant. Menneskets organisme Torsdag, 28. nov. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 1) Ved Assistant Professor Sune Darkner, DIKU Foredragsrække af 4 foredrag fra DIKU (kan ses enkeltvist) Studier af mennesker og organismer fra molekyle til bevægelse går langt tilbage og har mange anvendelser blandt andet inden for biologien, lægevidenskaben og idrættens verdener, samt i forbindelse med animation til film og computerspil. I de fleste anvendelser ønsker man en beskrivelse af et tredimensionelt objekt, herunder hvordan det opfører sig og kan bevæge sig. Hvordan kan vi måle menneskelig bevægelse? Kan aldring og sygdomme klassificeres, og kan vi forudsige biokemiske reaktioner på f.eks. proteiner i kroppen? Til foredraget vil vi bl.a. komme ind på følgende: Motion capture som blandt andet anvendes hyppigt i spillefilm og reklamer, til at give livagtige bevægelser til computergenererede animationsfigurer De mest anvendte teknikker til og problemer ved computer vision baseret modellering af den menneskelige bevægelse, samt eksempler på anvendelser Medicinsk billedanalyse til diagnosticering af en række sygdomme samt relaterede metoder og analyser Kliniske anvendelser Algoritmer anvendt i medicinsk forskning 18

19 Religion vs. videnskab Torsdag, 5. dec. 2013, kl Debat, HCØ (Auditorium 1) Ved Lektor ved Institut for Tvækulturelle og Regionale Studier Mikael Rothstein Religion stilles ofte overfor naturvidenskab som en slags modsætning. Og hver gang det sker, taber religionen. De videnskabelige argumenter er for gode og for velunderbyggede og tvinger derfor teologier og mytologier af banen. Ikke desto mindre er religion en langt større succes end videnskab. Langt de fleste mennesker i verden er religiøse, mens langt færre har forstand på naturvidenskab. Hvordan kan det være? Er der grund til bekymring? Hvordan bør tingene analyseres? Foredraget går religionshistorisk til værks og tilbyder en videnskabelig - humanistisk - forklaring på tingene. Mikael Rothstein er mag.art. og ph.d. i religionshistorie samt lektor i samme fag ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, KU. Hans forskningsspeciale er såkaldt indfødte folks religioner, især folk på Borneo og i det centrale Brasilien. Pt. er han i gang med et større feltarbejde blandt penan-nomaderne i Sarawak, Borneo. Tidligere har hans forskning især drejet sig om de nye religioner i Vesten. Rothstein har udgivet en lang række bøger og artikler. Kvantemekanikkens forunderlige verden Torsdag, 12. dec. 2013, kl Foredrag, HCØ (Auditorium 4) Ved Kim Splittorff, Lektor, Niels Bohr Institutet, KU Hvordan kan noget både være en bølge og en partikel på samme tid? Ifølge kvantemekanikken er alle de partikler vi kender både partikler og bølger på samme tid, eller rettere sagt har de bølge- og partikelegenskaber på samme tid, for i virkeligheden er de jo ingen af delene. Kvantemekanikken er fyldt med forunderlige resultater, som matematisk set giver fin mening, men i forhold til vores hverdagsviden er dybt selvmodsigende eller direkte noget vrøvl. Alle forsøg viser dog entydigt at virkeligheden er som kvantemekanikken foreskriver, hvor lidt mening det så end giver. Det giver eksempelvis ikke mening at snakke om en partikels position hvis vi ved nøjagtig hvor hurtigt den bevæger sig. Dette foredrag vil give en generel introduktion til den forunderlige kvanteverden vi ser når vi går helt ned i de mindste detaljer af universet, og relaterer det til nogle af de fænomener vi kan se med vores blotte øje, for kvantemekanikken har nemlig også synlige effekter. Hermed slutter UNF Københavns efterårssæson Hvis dit medlemsskab er købt før efteråret 2013, kræves der nyt medlemsskab til kommende foredrag. 19

20 ARRANGEMENTER EFTER FAGOMRÅDER Bioteknologi 12. nov. Sex: Hvad er meningen? 21. nov. Cellernes signalkommunikation 25. nov. Novozymes (studietur) 30. jan. Molekylær billeddannelse og behandling af kræft 11. mar. Søvnens mysterier 13. mar. Stamceller 4. apr Besøg i pilotmejeri (studietur) 8. apr. Genomisk epidemiologi Kemi 5. sep. Science show 29. okt. Vulkaner 4. feb. Medicinalkemi mar. Laboratorieweekend: Organisk syntese 29. apr. Sprængstoffer Fysik 3. okt. Jagten på universets store gåder 8. okt. Astronomi-aften 31. okt. Niels Bohr-året: Sandheden om stoffets struktur og substans 12 dec. Kvantemekanikkens forunderlige verden 21. jan. Rundetårn (studietur) 27. mar. Bæredygtig atomenergi 5. apr. Udflugt til et atomkræftværk (studietur) 24. apr. Supercomputere: Kvanteinformation og kvantecomputere 20