Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Transkript

1 Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i Hendes forældre, der er muslimer med palæstinensisk baggrund, flygtede fra Israel-Palæstina-krisen i slutningen af 1980 erne, men ingen af dem har lært dansk eller deltaget på det danske arbejdsmarked. Nahnah Hassan voksede op i et socialt belastet ghettoområde, og hendes tidlige ungdom var præget af kriminalitet. Digtsamlingen 2. I 2010 besluttede hun sig imidlertid for at ændre kurs, og hun lagde derfor kriminaliteten på hylden til fordel for at dyrke sit kunstneriske skrivetalent. 3. Det resulterede i, at hun i 2011 udgav en digtsamling med titlen NAHNAH HASSAN. Digtsamlingen var en reaktion på de integrationsproblemer, der efter Nahnah Hassans opfattelse var opstået i Danmark på grund af hendes forældres kulturelle og religiøse baggrund og den deraf følgende uvilje til at lade sig integrere i det danske samfund. 4. Digtsamlingen indeholdt blandt andet digtet PRINSER OG PRINSESSER : DET ER DE SMÅ PRINSER DER MÅ ALTING PLUDSELIG MÅ DE IKKE EN SKID OG SÅ FÅR DE TÆSK DEN ARABISKE PRINS ER IKKE NØDVENDIGVIS DEN FØRSTEFØDTE MEN DEN FØRSTE DER FÅR EN FLAD NÅR FAR FÅR FRI DET ER DE SMÅ PRINSESSER, DER BLIVER VOLDTAGET AF DERES ONKLER, FÆTRE OG FÆDRE 1

2 FOR I DENNE DEFEKTE, MENNESKEFJENDSKE KULTUR HAR KVINDER INGEN VÆRDI UDOVER AT TJENE DEN MAND MED HVEM DE ER TVUNGET IND I ÆGTESKAB OG TJENE SOM EJENDOM TIL LÅNS FOR DE MÆND DER HAR LYST TIL EN DEL AF FORNØJELSEN DER HAR BRUG FOR EN KVINDE AT DELE EN TIME MED FOR MAN DELER I FAMILIENS TRYGGE SKØD OG KVINDENS KROP ER ENHVER MANDS RET MEN ENHVER KVINDES SKAM I DENNE DEFEKTE, MENNESKEFJENDSKE KULTUR EN KULTUR SKABT AF VERDENSFORBRYDERE EN KULTUR BYGGET PÅ HAD DER LEVER FOR AT FORBRYDE SIG MOD MENNESKEHEDEN UNDER TROFAST DÆKKE AF PROFETENS HELLIGE STATUS 5. Bogen modtog øjeblikkelig omfattende mediedækning, og reaktionerne blandt publikum var blandede. Nogle udtrykte stor begejstring over digtsamlingen, fordi det var første gang, en ikkeetnisk dansker havde sagt det samme, som indvandrerkritiske danskere længe havde sagt. Andre anerkendte digtsamlingens kunstneriske kvaliteter og forfatterens mod til at behandle de vanskelige samfundsmæssige spørgsmål, som de mente, forfatteren behandlede på en helt anden måde, end indvandrerkritiske danskere. Andre igen udtrykte vrede over Nahnah Hassans unuancerede, generaliserede og skadelige kritik af islam og muslimer, og de kaldte hende for forræder, racist og det, der er værre. 6. Folk fra alle samfundslag deltog i debatten. Debatten resulterede blandt andet i, at en række unge kvinder fra etniske minoritetsgrupper stod frem og berettede, at de var blevet tvangsgift, og at de ønskede hjælp. Dette førte igen til oprettelsen af et netværk, der havde til hensigt at hjælpe kvinder med kulturelle og integrationsmæssige udfordringer. 7. Men Danmark var fortsat splittet. En voksende gruppe mennesker, herunder særligt tilhængere af islam, følte sig stærkt forhånede af Nahnah Hassan ytringer. De kunne ikke se, hvorfor hun skulle have lov til at tale om folk på en så generaliserende og hadgenererende måde, og navnlig kunne de 2

3 ikke acceptere, at hun skulle krænke profetens ære ved at forhåne islam. De anmeldte derfor Nahnah Hassan til politiet for udgivelsen af digtsamlingen indeholdende digtet PRINSER OG PRINSESSER. 8. Nahnah Hassan blev den 6. januar 2012 tiltalt for overtrædelse af straffelovens 266 b (se bilag 1, 2, 3 og 4). Overfaldet 9. Året forinden tiltalen, den 7. november 2011, var Nahnah Hassan inviteret til Dagbladet Politikens Hus for at holde et offentligt oplæg om sin bog. Under oplægget citerede hun diverse passager fra sin bog, herunder PRINSER OG PRINSESSER. 10. Efter oplægget samledes en gruppe af de tilskuere, der udviste mindre begejstring over Nahnah Hassans oplæsninger. De drøftede indholdet og var enige om, at de følte sig dybt krænkede, og at Nahnah Hassan havde gjort sig skyldig i alvorlige brud på deres ære, herunder på deres religion. 11. Stemningen i gruppen blev efterhånden mere og mere opildnet, og de besluttede sig til sidst for, at Nahnah Hassans opførsel ikke skulle gå ustraffet hen. De samledes derfor på Københavns Rådhusplads og overfaldt Nahnah Hassan, da hun krydsede pladsen på vej hjem. De slog og sparkede hende, imens de kaldte hende en forræder, racist og vantro. De forlod hende forslået på Rådhuspladsen mens råbte de efter hende, at hun skulle dø. 12. Gruppen af mennesker, der overfaldt Nahnah Hassan, blev efter Nahnah Hassans politianmeldelse tiltalt for vold efter straffelovens 245 (se bilag 5). Foreningen 13. Nahnah Hassan var blev oprevet over tiltalen for straffelovens 266 b, da hun følte, at hun blot havde anvendt sin ytringsfrihed til at skabe og deltage i en offentlig debat. I protest oprettede hun den 23. januar 2012 en folkeoplysende forening med titlen Ytringsfrihed Nu, der havde til formål at promovere og beskytte ytringsfriheden. 14. Nahnah Hassan ønskede, at foreningen skulle afholde en række foredrag for at oplyse befolkningen om ytringsfrihedens væsentlige betydning i et moderne demokratisk samfund. Nahnah Hassan havde i fællesskab med foreningens jurist fundet ud af, at foreningen opfyldte betingelserne for at blive anset som en folkeoplysende forening. Hun ansøgte derfor i medfør af folkeoplysningsloven (se bilag 6 og 7) Københavns Kommune om økonomisk støtte på kr. samt adgang til foredragslokaler til at afholde foredragene. 15. Kommunalbestyrelsen afslog den 27. februar 2012 ansøgningen, fordi foreningen ikke forfulgte et formål, Københavns Kommune ønskede at yde støtte til. Nahnah Hassan blev meget skuffet over 3

4 afslaget, fordi foreningen nu ikke havde penge til at afholde de planlagte foredrag, ligesom den ikke havde noget sted, de kunne afholdes. Domstolene 16. Nahnah Hassans digtsamling gav derefter anledning til tre retssager. Sagen om digtsamlingen 17. Straffesagen mod Nahnah Hassan blev afgjort ved Østre Landsrets dom af 10. december 2014, hvorved Nahnah Hassans blev hun dømt til 30 dages ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens 266 b med følgende begrundelse: Landsretten finder, at tiltalte ved udgivelsen af digtsamlingen NAHNAH HASSAN har overtrådt straffelovens 266 b. Ytringsfriheden er en nødvendig forudsætning for et demokratisk samfund, men demokratiet skal også sikre en fair og ordentlig behandling af minoriteter. Digtet PRINSEN OG PRINSESSEN indeholder en grov generalisering af muslimske indvandrere og en alvorlig forhånelse af islam og profeten Mohammad. Det kan ikke tillægges betydning, at de omhandlede ytringer fremsættes under dække af tiltaltes kunstneriske virksomhed. Ved straffens udmåling tillægges det skærpende betydning, at digtet indeholder ytringer, der efter retspraksis utvivlsomt anses for strafbare overtrædelser af ytringsfrihedens grænser, hvorfor tiltalte bevidst har tilsidesat respekten for demokratiske retsstatsprincipper. Sagen om overfaldet 18. Straffesagen mod de personer, der overfaldt Nahnah Hassan, blev ført som tilståelsessag, idet gerningsmændene erkendte sig skyldige i deltagelsen i overfaldet. Det eneste spørgsmål i straffesagen var derfor, om straffen skulle hæves fra 60 til 80 dages ubetinget fængsel, fordi overfaldet var begrundet Nahnah Hassans ytringer og dermed omfattet af den strafskærpende bestemmelse i straffelovens 81, stk. 1, nr. 7 (se bilag 8 og 9). Østre Landsret idømte den 15. december 2014 de tiltalte 60 dages fængsel med følgende begrundelse for straffens længde: Efter fast retspraksis er straffen for vold af den omhandlede karakter ubetinget fængsel i 60 dage. Der er ikke grundlag for at forhøje straffen i medfør af straffelovens 81, nr. 7, idet bestemmelsen må anses at skulle værne offerets lovlige ytringer. Sagen om foreningen 19. Sagen vedrørende afslag på støtte efter folkeoplysningsloven blev afsluttet ved Østre Landsrets dom af 19. december 2014, hvor Københavns Kommune blev frifundet for Nahnah Hassans 4

5 påstande dels om betaling af økonomisk støtte på kr., dels om adgang til kommunens foredragslokaler: Efter folkeoplysningslovens 2 påhviler det en kommune at sikre rammerne for etablering og deltagelse i den frie folkeoplysende virksomhed. Dette sker efter bestemmelsen ved, at kommunen yder økonomiske tilskud og stiller ledige lokaler til rådighed. Efter lovens 6 er det den enkelte kommune, der fastsætter en politik for den folkeoplysende virksomhed, og kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan den økonomiske ramme, der er afsat til hele området, skal administreres. Efter lovens 5 kan kommunalbestyrelsen undlade at yde tilskud og anvise lokaler til en forening, der ikke overholder loven. Landsretten finder, at folkeoplysningslovens bestemmelser uanset hensynet til ytringsfriheden må forstås således, at der alene er pligt til at yde støtte og stille lokaler til rådighed, hvis foreningen handler inden for ytringsfrihedens grænser. Københavns Kommune var derfor ikke forpligtet til at yde økonomiske støtte til og stille lokaler til rådighed for foreningen. Europadomstolen 20. Nahnah Hassan ønskede derefter at indbringe de tre sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Hun ansøgte derfor om tredjeinstansbevillinger for at få sagerne behandlet Højesteret, men det blev afslået. Derefter klagede hun rettidigt til Europadomstolen i Strasbourg, idet hun af praktiske årsager fik fuldmagt af foreningen Ytringsfrihed Nu til at føre sagen i eget navn. Nahnah Hassan anerkendte, at alle retsafgørelser var i overensstemmelse med national ret, men at hendes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var krænkede. 21. Regeringen anerkendte, at alle formalitetsbetingelser var overholdt, og at foreningssagen kunne føres af Nahnah Hassen. Regeringen påstod frifindelse. 22. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antog sagen til realitetsbehandling og berammede sagen til mundtlig forhandling i København i juni ooo0ooo--- 5

6 Bilag: Der skal ikke inddrages supplerende national lovgivning, da formålet med hændelsesforløbet er at skabe en sag, der kan behandles ligeværdigt af tävlende fra alle de nordiske lande. Bilag 1: Straffelovens 266b Bilag 2: Uddrag af forslag af 1939 til lov om ændring af straffeloven Bilag 3: Uddrag af Betænkning 553 af 1969 om Forbud mod Racediskrimination (s ) Bilag 4: Forslag af 1994 til lov om ændring af straffeloven Bilag 5: Straffelovens 245 Bilag 6: Folkeoplysningsloven Bilag 7: Uddrag af Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik Bilag 8: Straffelovens 81 Bilag 9: Uddrag af forslag til lov om ændring af straffeloven ( ) Bilag 10: U H Bilag 11: U Ø ---ooo0ooo--- Hændelsesforløbet er udarbejdet af Helene Qvist Petersen (Club Lannung 2014) og Jonas Christoffersen (Club Lannung 1994). 6