HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni 2014 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 6. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Michael Rekling og Lars Apostoli. Påstande Dommen er anket af T med påstand om, at udvisningen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Anbringender T har til støtte for påstanden om betinget udvisning navnlig anført, at ubetinget udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og dermed også i strid med udlændingelovens 26, stk. 2. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal foretages en proportionalitetsafvejning i det enkelte tilfælde. I den foreliggende situation, hvor der ikke skete betinget udvisning ved dommen af 30. august 2012, må resultatet af en sådan proportionalitetsafvejning være, at udvisning vil være en foranstaltning, som ikke står i rimeligt forhold til den be-

2 - 2 - gåede kriminalitet. Der er således alene tale om berigelseskriminalitet, og en udvisning vil få særligt indgribende konsekvenser for ham, fordi det vil medføre, at han afskæres fra at besøge sin kæreste og deres tre børn i Sverige. Dette skyldes, at udvisningen fra Danmark vil blive indberettet til Schengen-informationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens 58 g, og at han herefter som uønsket ikke mere vil kunne indrejse frit til andre Schengen-lande, herunder Sverige. Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført, at udvisningen er i overensstemmelse med udlændingelovens 22, nr. 6, jf. 26, stk. 2, eftersom T blev straffet med fængsel i et år og tre måneder for bl.a. databedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens 279 a, jf. 286, stk. 2. Ifølge loven skal der ske ubetinget udvisning, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der i det enkelte tilfælde skal foretages en samlet afvejning af de modsatrettede hensyn, der taler for henholdsvis udvisning og undladelse af udvisning. I denne afvejning indgår den dømtes tilknytning til henholdsvis opholdslandet og statsborgerskabslandet. Yderligere lægges der vægt på karakteren af den kriminalitet, der er tale om. T har ikke noget familieliv i Danmark, og han har aldrig haft stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Han læser og skriver serbisk. På den baggrund og på baggrund af kriminalitetens grove, vedvarende og organiserede karakter samt det forhold, at der er tale om gentagelsestilfælde i forhold til den betingede dom af 30. august 2012, vil en udvisning af ham ikke være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der ifølge de særlige regler om indberetning til Schengen-informationssystemet sker indberetning om udvisning af ham, og at dette eventuelt kan få konsekvenser for hans muligheder for at besøge sin familie i Sverige. Supplerende sagsfremstilling Ved Retten i Roskildes dom af 30. august 2012 blev T straffet med fængsel i 8 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste for 6 bedrageriforhold, hvorved han hos forskellige teleselskaber havde bestilt i alt 309 mobiltelefoner uden at have til hensigt at betale. Han havde videresolgt mobiltelefonerne og blev dømt til at betale i alt kr. i erstatning.

3 - 3 - Om Ts bopæls- og familieforhold har hans mor bl.a. oplyst følgende under en politiafhøring den 7. maj 2015: Både afhørte og hendes familie, herunder T, har jævnligt kontakt med deres herboende familie i Danmark, hvor de holder meget sammen. T er ikke gift, men samlevende med A med hvem de har 3 fælles børn, hvor det ene barn er mongol. Alle børnene er født i Danmark. På et tidspunkt boede de i Nivåhøj i Nivå, men flyttede i august måned 2013 til Sverige, byen Bjue ved Helsingborg, dels på grund af at de blev opsagt fra lejligheden grundet manglende huslejebetaling og dels på grund af den behandling de fik fra de danske myndigheders side, med hensyn til deres mongolbarn. Afhørte blev her gjort bekendt med, at hun i Landsretten havde oplyst, at T ikke længere havde et forhold til samleveren, hvilket afhørte oplyste, at det havde hun aldrig sagt. T, samleveren og deres fælles børn havde altid holdt sammen og de havde kun været fra hinanden for en kort periode, grundet noget skænderi. T havde kort været i Serbien i forbindelse med hans udvisning, men var kort tid efter rejst til Sverige, hvor han bor sammen med sin samlever og deres fælles børn. Omkring familieforhold i Serbien havde afhørte ingen familie mere der. Afhørtes moder (bedstemoderen) var afgået ved døden for ca. ½ år siden, hvor afhørte var til begravelse i Serbien. T havde boet hos bedstemoderen inden afrejsen til Danmark. Det fremgår af en politirapport fra oktober 2013, at T blev sat ud af sin lejlighed i Nivåhøj i september 2013, og at kommunen havde indstillet udbetaling af kontanthjælp til ham, fordi han rejste for meget frem og tilbage mellem Danmark og Serbien og derfor ikke kunne overholde betingelserne for at få kontanthjælp, herunder deltagelse i aktiveringsforløb. Politiet har udarbejdet en oversigt over Ts rejser til og fra Serbien, som er baseret på passtempler, for så vidt disse er læselige. I perioden er der på dette grundlag registreret 2 indrejser til Beograd og 27 udrejser, 13 udrejser fra Københavns Lufthavn og 16 indrejser samt 6 indrejser til Sverige og 5 udrejser fra Sverige. I et resumé om resultatet af en undersøgelse, som i 2011 blev udarbejdet i medfør af retsplejelovens 808, er der om T bl.a. anført følgende:

4 - 4 - I 2003 flyttede T sammen med en serbisk kvinde, som han fik to børn med. Børnene er i dag 7 og 2 år, men parret bor ikke længere sammen. Ts samlever stoppede samlivet i 2009, fordi han med sin ludomani havde ødelagt familiens økonomi. T kommer jævnligt på besøg hos sine børn og håber, at han og kæresten finder sammen igen. Han anslår, at hans spillegæld er på ca. kr , som han skylder venner og familie. T har udelukkende serbiske venner. De foretager sig ikke noget sammen, men mødes og hygger sig sammen hos hinanden. T blev løsladt den 13. december 2014 og udsendt til Serbien. Han har under hovedforhandlingen oplyst, at han nu bor sammen med sin kæreste og deres tre børn i byen Bjue i Sverige. Den 12. maj 2015 har Rigspolitiet til brug for sagen afgivet en udtalelse om eventuelle konsekvenser af en udvisning for Ts muligheder for at besøge sin familie i Sverige. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at Rigspolitiet ikke kender den konkrete sag, og at udtalelsen nedenfor således er baseret på generelle forhold. Rigspolitiet kan på denne baggrund oplyse, at den pågældende er tredjelandsstatsborger. Det følger herefter af udlændingelovens 58 g, at Rigspolitiet indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen bl.a. er udvist af landet i medfør af udlændingelovens og meddelt indrejseforbud for mindst 6 år. For så vidt angår den konkrete sag fremgår det ved opslag i Kriminalregisteret, at den pågældende er udsendt til Serbien den 13. december 2014, og at han er indberettet med indrejseforbud frem til den 31. december Det indberettede indrejseforbud gælder i alle Schengenlande, idet den pågældende er tredjelandsstatsborger, jf. udlændingelovens 58 g. Den pågældende vil således som udgangspunkt ikke kunne indrejse i f.eks. Sverige. Schengenregelsættet indeholder imidlertid muligheder for, at en medlemsstat (af humanitære grunde) vil kunne meddele en tredjelandsstatsborger en opholdstilladelse med den konsekvens, at det land, der har indberettet udlændingen som uønsket i Schengeninformationssystemet, skal fjerne indberetningen. Tredjelandsstatsborgeren vil herefter alene have indrejseforbud i det land, hvor han/hun er dømt. Dette sker i henhold til den særlige konsultationsprocedure, der er beskrevet i udlændingelovens 58 h, og som va-

5 - 5 - retages af Udlændingestyrelsen i samarbejde med det land, som ønsker at udstede en opholdstilladelse. En medlemsstat vil endvidere have mulighed for (af humanitære grunde) at udstede et visum (for en begrænset periode), der alene giver mulighed for at indrejse i den medlemsstat, der udsteder det. Rigspolitiet har ingen viden om, hvordan de svenske udlændingemyndigheder administrerer de nævnte muligheder. Højesterets begrundelse og resultat T er serbisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 14 år. Han er idømt en fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for bl.a. databedrageri af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens 279 a, jf. 286, stk. 2. Herefter er betingelserne efter udlændingelovens 22, nr. 6, for at udvise ham opfyldt. Det betyder efter lovens 26, stk. 2, at han skal udvises ubetinget, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Umiddelbart efter afsoningen af fængselsstraffen den 13. december 2014 blev han udvist til Serbien, men han er senere indrejst til Sverige, hvor han nu bor sammen med sin kæreste og deres tre børn. Hans familieliv er således i dag tilknyttet Sverige, hvor hans kæreste og børn har haft bopæl siden Da T har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 14 år, vil en udvisning indebære et indgreb i hans privatliv, jf. artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisningen har som nævnt hjemmel i loven og har til formål at forebygge forbrydelse og at sikre den offentlige orden, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk. 2. Det er derfor afgørende, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering under inddragelse af en række kriterier, som er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis. I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået. Der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i hjemlandet samt

6 - 6 - styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning. De kriminelle forhold er begået over en periode af omkring et års varighed som led i organiseret kriminalitet med flere medvirkende. T påbegyndte de kriminelle forhold blot en uge efter en dom, hvorved han var blevet idømt betinget fængsel på 8 måneder for tilsvarende kriminalitet. Den nu anvendte kriminalitetsform har ud over tab for en række teleselskaber også indebåret såkaldt identitetstyveri til gene for en række sagesløse personer. På den baggrund finder Højesteret, at kriminaliteten, der ligger til grund for spørgsmålet om udvisning, må bedømmes som alvorlig og af gentagen karakter. T er født og opvokset i Serbien, hvor han har gået i skole. Han læser og skriver serbisk og har hyppigt været i Serbien bl.a. med henblik på salg af mobiltelefoner og anden elektronik, som hidrører fra hans kriminelle aktiviteter i Danmark. Hans omgangskreds i Danmark består af serbere, og hans kæreste stammer også fra Serbien. Han har ikke længere kontakt med familie i Serbien. Højesteret finder herefter, at T fortsat har en ikke ubetydelig social og kulturel tilknytning til Serbien, og at han i øvrigt har sin overvejende familiemæssige tilknytning til Sverige. T kom til Danmark som næsten 17-årig, og han kan læse lidt dansk, men skriver ikke dansk. Hans far bor i Tyskland, og hans mor og halvbrødre bor i Danmark. Han har på et tidspunkt haft rengøringsarbejde, men har aldrig haft stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Han har modtaget kontanthjælp i en periode, indtil denne blev indstillet på grund af hans udeblivelse fra aktiveringstilbud mv. På den baggrund finder Højesteret, at T ikke kan anses for fuldt integreret i Danmark, men at hans tilknytning her til landet dog er så betydelig, at udvisning med indrejseforbud i 12 år vil indebære en væsentlig belastning for ham. Efter en helhedsvurdering af karakteren og grovheden af de kriminelle forhold samt Ts personlige tilknytning til henholdsvis Danmark, Serbien og Sverige finder Højesteret, at udvisningen af T med indrejseforbud i 12 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre den offentlige orden. Da udvisningen dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltræder Højesteret, at der skal ske ubetinget udvisning af ham, jf. udlændingelovens 22, nr. 6, jf. 26, stk. 2.

7 - 7 - Det kan ikke føre til et andet resultat, at T som følge af udvisningen kan forvente at blive indberettet som uønsket i Schengen-informationssystemet, og at dette eventuelt kan give ham vanskeligheder med at opnå eller få forlænget en opholdstilladelse i Sverige, hvor hans familie bor. Afgørelsen af spørgsmålet om opholdstilladelse træffes af de svenske myndigheder bl.a. under respekt af bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.