Vision og idégrundlag for Vangkvarterets fælleshus

Transkript

1 Vision og idégrundlag for Vangkvarterets fælleshus - Udarbejdet af Torben (afd. 166), Jette (afd. 123), Kim (Boligsociale Team) Fælleshusets vision Vangkvarterets fælleshus skal være et aktiv hus for hele Vangkvarteret og danne ramme for et godt fællesskab imellem beboere i begge afdelinger. Huset skal bruges af mange forskellige beboer- og brugergrupper, og der skal arbejdes for at skabe en naturlig bredde i aktiviteter og i anvendelse, så det undgås at bestemte beboergrupper kommer til at dominere huset. Fælleshuset skal tilgodese flest mulige beboergruppers behov og fungere som et naturligt samlingspunkt på tværs af nationalitet, kultur og social status. Fælleshuset skal danne ramme for nye sociale fællesskaber, et bedre image og et godt beboersammenhold og medvirke til at fjerne kløfter imellem beboere. Huset skal medvirke til at mindske hærværk og kriminalitet og bidrage til at udvikle boligsociale initiativer og tiltag. Fælleshuset skal til daglig være et centrum for mødet imellem beboere, aktive ildsjæle, ansatte og andre, der har deres daglige gøremål i boligområdet. Huset skal via sine aktivitets- og kulturtilbud fungere som kvarterets an-sigt indadtil som udadtil, som et udstillingsvindue for beboere og borgere i Holbæk, der via besøg i huset kan opleve et attraktivt og aktivt boligområde. Fælleshuset skal bidrage til at åbne boligområdet for udefrakommende aktører, der på forskellig vis ønsker at gøre en indsats til gavn for boligområdet. Det kan være borgere og organisationer, der vil arbejde frivilligt, arrangere møder, kurser, kreative projekter, kunst, musik og underholdning eller som ønsker at bidrage til at løse sociale opgaver. Fælleshuset skal både fungere som fælleshus og som selskabslokale. Forholdet mellem udlejning og beboernes ønsker om aktiviteter må løbende afvejes, således at der også tages hensyn til husets økonomi. Der skal laves et regelsæt og retningslinier for udlejning af selskabslokalerne. Beboerhusets styring Rammerne skal fra starten være klare, så der ikke er tvivl om, hvem, der bestemmer og hvem, der styrer huset. Fælleshuset skal have en husbestyrer, der fungerer som daglig leder og som har ansvaret over for husets styregruppe, afdelingsbestyrelser og boligorganisation. Husbestyreren skal koordinere udviklingen af husets aktiviteter og holde styr på husets møde- og aktivitetskalender. Der skal udarbejdes en organisationsplan, som kan skabe klarhed over, hvem der bestemmer, og hvordan man som beboer kan få indflydelse på husets drift og aktiviteter. 1

2 Ca. hver måned holdes møde i husets styregruppe, der består af en person fra hver afdelingsbestyrelse, repræsentanter fra Det Boligsociale Team og en repræsentant fra Lejerbo Holbæks organisationsbestyrelse. Om nødvendigt kan bestyrelserne supplere med flere personer eller udpege suppleanter. Husbestyreren deltager fast i møderne, mens varmemester, administration og køkken- og caféleder deltager, når der er behov. Styregruppen skal udarbejde et kommissorium og en forretningsorden og tage stilling til alt, hvad der er relevant for husets drift og udvikling. Sammensætning og funktion af styregruppen skal tages op efter det første år og ajourføres i forhold til de nye erfaringer. Det skal bl.a. vurderes, om frivillige nøglepersoner kan/skal inddrages/vælges til styregruppen. Professionelle i beboerhuset Beboerhusets aktiviteter skal bygge på initiativer og ønsker fra Vangkvarterets beboere, og aktiviteter skal kunne foregå, uden at der er ansatte tilstede i huset. Derfor skal der skabes rammer og en struktur, hvor ansatte og frivillige kan supplere hinanden. Landsbyggefonden har allerede bidraget til at finansiere Vangkvarterets beboerhus, og der er derfor gode chancer for, at fonden i en ny boligsocial helhedsplan fra vil sige ja til at finansiere en fuldtidsstilling i huset. Der er i februar 2013 givet tilsagn fra Det Boligsociale Team om, at det er muligt at finansiere en ansat køkkenleder og en husbestyrer i tilsammen 45 timer fra midten af april 2013 frem til 1. april Vangkvarterets varmemesterkontor har ansvaret for bygningernes vedligeholdelse, husets teknik og rengøring. Lejerbo Holbæks administration skal i opstartperioden rådgive og støtte med hensyn til at formulere retningslinier og regler for husets driftsbudget, økonomi og udlejning. Det boligsociale teams rolle Det boligsociale Team skal i fælleshusets opstartfase understøtte udvikling af huset identitet og daglige rutiner. Teamet skal bl.a. igangsætte og understøtte aktiviteter i samarbejde med eksisterende klubber og eksterne aktører, bl.a. Dansk Flygtningehjælp, 4300 Agervang og aktører fra Holbæk Kommune. Det boligsociale Team skal bl.a. bidrage til udvikling af samarbejdsaftaler med Holbæk Kommune hvad angår aktiverings- og praktikordninger med mentorstøtte. Det boligsociale Team skal med udgangspunkt i den boligsociale helhedsplan knytte en lang række aktiviteter til huset, herunder bidrage til at udvikle aktiviteter og at rekruttere frivillige beboere til aktiviteterne. Teamet skal bidrage med at understøtte udviklingen af husbestyreren og køkken- og café-lederens arbejde og forskellige roller i huset. Det kan bl.a. ske via Det boligsociale Teams deltagelse i husets daglige ledelse. Teamet skal støtte udvikling af husets kommunikation indadtil som udadtil og bi- 2

3 drage til at udvikle husets informationsstrategi, bl.a. i form af støtte til udarbejdelse af husets præsentationsbrochurer, informationsfoldere, nyhedsbreve og PR-arbejde og deltagelse i husets PR-udvalg. Indretning og personalefaciliteter Fælleshuset skal kunne bruges af mange og på fleksible tidspunkter. Det skal disponeres så det kan bruges både med og uden personale. Derfor skal der kunne låses af til lager, arbejdspladser og udstyr, så brugerne kan benytte forskellige dele af huset. Det enkelte rums funktion og identitet skal tydeligt fremgå ved skiltning og pictogrammer, så beboere hurtig får en fornemmelse af, hvordan de kan bruge huset, og så de føler sig velkomne. Huset skal opdeles i forskellige zoner med dertilhørende nøgler og koder. Det kan gøres via tydelig (farve) inddeling, der viser, hvortil zonerne går. Ved husets facade og indgang skal der være tydelig skiltning og lys, hvor det skal fremgå, hvornår huset er åbent, og hvordan huset er indrettet og fungerer. Plankeværket ved huset skal fjernes, og der skal etableres et venligt udeareal, f.eks. med elementer fra meter stien. For at skabe lys og luft og et indbydende indgangs-torv ansøges Holbæk Kommunes om tilladelse til at fælde platantræerne foran huset (fra Agervang 14 til og med ældreboligerne). Indretning af salen bør udføres med let flytbare møbler, således at rummets funktion hurtigt kan ændres. Der skal ikke opsættes varige installationer, såsom spejle m.v. I cafeen og i det store aktivitetsrum opsættes lamel-gardiner, som kan skærme for solen og gøre det muligt (i dag og aftentimer) at lukke af for nysgerrige blikke udefra. I husets første år har Det Boligsociale Team kontor i vestfløjen, mens husbestyreren og køkken-og cafélederen har kontor i øst-fløjen. Brugen af yderrum og rum til kontorer skal efter det første år vurderes i forhold til erfaringerne med hele husets funktion. Husets opstart og drift Fælleshuset åbner torsdag den 2. maj. Huset holder åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl til kl I den faste åbningstid er det intentionen at beboercaféen er åben og kan tilbyde kaffe, te, sandwich og frokost. Caféen skal i åbningstiden servicere beboere og brugere, der skal kunne bestille kaffe, vand og sandwich til formiddags- og eftermiddagsmøder. Hver 14. dag arrangeres fællesspisning (f.eks. fra 17-19). Køkken- og cafélederen skal organisere frivillige omkring køkken- og cafédriften. Åbningstiden kan udvides på basis af turnusordninger med frivillige. Brugere, der vil låne lokaler til eftermiddags og aftenarrangementer, kan låne nøgler (inden kl. 14), og de skal underskrive en blanket, der beskriver brugerens pligter med hensyn til brug af huset, oprydning efter brug m.v. 3

4 Generelt om husets aktiviteter For at få beboere til at benytte huset skal der være liv og aktiviteter. Det kræver, at der tiltrækkes stamkunder. Hvor der er mennesker, kommer der mennesker. Der skal bevidst arbejdes med at tiltrække stamkunder i form af brugergrupper og interessegrupper, der booker sig ind på faste aktiviteter (formiddage, eftermiddage og aftener), således at der udvikles en ugekalender med mange faste aktiviteter. Salen kan (ud over privat udlejning) bruges til mange typer af aktiviteter, bl.a. til større beboermøder, møder/foredrag, musik og andre kulturelle arrangementer. Formiddage er velegnede til større møder, kursusvirksomhed, gymnastik, legestue for de små, aktiviteter arrangeret af dagmødre og sundhedsplejersker. Eftermiddage er velegnede til aktiviteter for de lidt større børn, såsom lektielæsning. Aftener er velegnede til hyggeklubber, klubaktiviteter, ungeaktiviteter, filmforevisninger, fodboldaftener, motion, dans, zumba og gymnastik. Et styrende redskab for aktivitetshuset er husets årsplan, der indeholder husets faste arrangementer, såsom fastelavnsfest, husets fødselsdag, sommerfest, eidfest, høstfest og juletræsfest. Via ønsker og forslag fra beboerne skal husbestyreren løbende ajourføre årsplanen, som danner udgangspunkt for, hvornår der er ledige dage til udlejning af huset. Der skal arbejdes med at skabe nogle traditioner og faste arrangementer i huset. F.eks. lørdags-loppemarked en gang om måneden med morgenmad og frokost. Søndagsbankospil - en fast søndag om måneden. Musik-arrangement en fredag i hver måned. Fredagscafé med spisning en gang om måneden. Internationale spiseaftener (fælles-buffet), hvor alle kommer med mad fra deres hjemlande. Husets økonomi Vangkvarterets fælleshus skal generelt holde omkostningerne nede, bl.a. ved at generere indtægter gennem forskellige aktiviteter. Lokalerne skal være gratis af bruge, når det gælder beboeraktiviteter og beboerarrangementer. Men huset kan i dagtimerne lejes ud til eksterne møder, receptioner m.v. Der skal fastsættes en udlejnings-pris for eksterne arrangementer. Til sådanne arrangementer kan køkken- og café-lederen indgå aftaler om service og mad til særpriser. Arrangementer i den normale åbningstid hører til køkkenet- og cafeens drift og økonomi. Styregruppen skal udarbejde regler og retningslinier for, hvordan økonomien i fælleshuset skal opdeles, herunder hvor tit styregruppen skal orienteres og drøfte økonomien. Desuden regler for, hvordan ansatte og interessegrupper kan (og må) tjene penge via deres aktiviteter i huset. En måde at skaffe indtægter på er at øge omsætningen ved at levere mad til pensionister (visiteret til kommunal levering) i kvarteret. Pensionisterne kan evt. vælge mellem at komme ned i huset og spise eller at få maden bragt til døren. Dermed vil de 4

5 kunne få bedre mad end de får i dag, og det vil være et aktiv, hvis de ældre bliver en del af huset. Dette vil også bidrage til meromsætning i form af salg af drikkevarer til maden. Huset vil kunne få en del indtægter via udlejning af den store sal til eksterne arrangementer, og i form af privat udlejning som selskabslokale til beboerne. Generelt sættes priserne op for udlejning/rengøring, så de svarer til udlejningsniveauet i andre almene boligområder i Holbæk. På grund af sundhedsmyndighedernes krav i forhold til køkkenet er det nødvendigt at sætte professionel rengøring på, når der har været privat udlejning med brug af køkkenet. Husets omkostninger kan holdes nede gennem samarbejde med eksterne aktører (f.eks. Kirkens Korshær), samt via ansøgning om midler fra eksterne fonde og puljer. En stor deltagelse af frivillige vil også bidrage til at holde (løn) omkostninger nede. Beboercaféens indretning og funktion Caféen er beboerhusets centrale omdrejningspunkt. Den skal være et sted, hvor man spontant kan falde forbi, drikke en kop kaffe og læse dagens aviser. I cafeen skal der være hyggelige caféborde med mulighed for skak eller backgammon. Der skal være skiftende udstillinger og opslagstavler med opslag om aktiviteter og foto af aktive beboere, aktivitetstilbud m.v. Caféen må ikke virke institutionsagtig. Cafeen skal have en bar (på hjul), der kan bestå af flere fleksible og mobile dele, så den kan bruges i både café og i det store aktivitetsrum. I baren skal der være en køle/varme funktion til opbevaring af mad- og drikkevarer. Baren skal have et kasseapparat og kunne låses af. Caféen skal have en stor tv-skærm i forbindelse med baren, hvor besøgende kan læse om dagens menu, husets aktiviteter, se sport eller TV2 nyheder, der kan være med til at skabe liv i cafeen. En sofalounge skal overvejes. Caféen vil blive benyttet af mange brugergrupper, f.eks. ældre, børnefamilier, enlige m.v. Ældre ønsker at spise i fred og ro. Børn bliver ofte hurtigere færdige med at spise, så de har behov for et legeareal (et afskærmet legehjørne i cafeen). Glasskærme kan fange en del af støjen, samtidig med at forældre kan holde øje med deres børn. Huset/cafeen skal have et navn og et logo. Der skal udskrives en beboerkonkurrence om husets/cafeens navn og logo. Beboercafeens mad Maden i cafeen bør være international, så cafeen i sin madpolitik ikke udelukker bestemte beboergrupper. Maden skal være sund og varieret. Caféen skal have rimelige priser på mad og drikkevarer. Der skal være valgmuligheder, så beboerne kan vælge imellem billige og lidt dyrere tilbud. Der kan være forskellige priser for dagens ret. 5

6 En stor portion og en lille portion. Nogle varer sælges bevidst med underskud, mens andre sælges med overskud. Køkken-og café-lederen skal være ansvarlig for at organisere køkkenet og skal udvikle nogle sunde menu-koncepter, der er attraktive for et bredt udsnit af beboerne. Køkken- og cafélederen skal opbygge beboercafeen med et dagligt frokost-tilbud og lede en frivillig køkken- og cafégruppe af interesserede beboere, der kan hjælpe med at lave mad, servicere beboere, stå i baren, rydde op m.v. Der skal vedtages regler om, hvorvidt og i hvilket omfang beboere (privat) kan hyre køkken- og café-lederen til at lave mad i forbindelse med den private udlejning. Den ansatte køkken- og caféleder skal være mentor i forhold til frivilllige og beboere i kommunal aktivering og skal bl.a. sikre, at aktiverede og frivillige får det nødvendige hygiejnebevis. Køkken- og cafélederen skal sikre, at rengøring af køkkenet varetages efter gældende regler og forskrifter. Beboercaféens ryge- og alkoholpolitik Fælleshuset i Vangkvarteret skal søge om spiritusbevilling, men cafeen må ikke blive en varmestue eller et værtshus. Generelt er der ikke salg af øl og spiritus i hverdagen, men det kan forekomme i forbindelse med fællesspisning, fester og særlige arrangementer. Der skal vedtages en alkoholpolitik bl.a. med retningslinier om, hvorvidt og i hvilket omfang brugergrupper, klubber og interessegrupper må medbringe alkohol til deres aften-arrangementer i beboerhuset. Styregruppen skal formulere en rygepolitik og tage stilling til, om huset skal have en rygekabine og/eller et udendørs rygested. Beboercaféens terrasse og udeområde Vangkvarterets café består også af en terrasse, hvor der skal være blomster og et halvtag eller parasoller, så man kan sidde overdækket. På terrassen skal der være tunge møbler, som ikke kan fjernes. Disse kan kombineres med stole, der kan sættes ud i godt vejr. Det skal være muligt at trække aktiviteter, såsom musik, leg og spil ud på terrassen. I forbindelse med terrassen skal der være en sandkasse og legetøj, og der skal være plads til barnevogne. Der skal indrettes pusleplads på et af toiletterne. Tilgængeligheden til alle husets funktioner bør være god for gangbesværede/rollatorer og kørestole. Der bør tænkes i, at en del brugere kan blive kørt til aktiviteterne. Derfor skal der sikres gode tilkørsels- og aflæsningsforhold fra Agervang. Beboerhusets kommunikation Der skal kommunikeres på mange platforme for at nå ud til flest mulige beboere, og beboerhuset skal udvikle en kommunikationsstrategi. 6

7 Der skal laves en præsentationsbrochure, som fordeles til alle beboere i Vangkvarteret og som kan ligge i fælleshusets café. Et PR-udvalg udarbejder forslag til, hvordan husets aktiviteter bliver synlige, f.eks. via nyhedsbreve, opslag, hjemmeside og brug af Face-book. Beboerhuset og dets aktiviteter skal løbende omtales afdelingernes nyhedsbreve og i Vangkvarterets fælles beboerblad. Vedtaget af Fællesbestyrelsesmødet i Vangkvarteret Onsdag den 27. marts

8 Bilag: Idékatalog: Beboermøde om fælleshuset den 26. februar 2013 Linedans/zumba/salsa Køkkenskole Masterchef (elevplads som præmie) Madlavning (tilmelding) Internationale madaftener Voksen lektiehjælp (1-2 gange om ugen) Aftenundervisning voksne (HF/VUC) Strikkeaftener Biografaften Bydelsmødre (foredragsaftener/børnepasning) Kvindeklub: Kvindefest en gang om måneden Kvindeklub: Gerne vagter i cafeen Strikke- og hækleklub Computercafé IT-undervisning Brunch Idékatalog: Visionsdag om fælleshuset - foråret 2012: Fællesspisning mad fra mange kulturer Mad-tema-aftener Café-aftener med optræden (kulturcafé) Særlige aftener for damer/mænd Strikke-workshops Plads til klubber, f.eks. en bogklub Go morgen café Beboerkurser (hvad gør man ved brand/hvordan udvikles beboerdemokratiet?) Fælleshuset skal kunne lejes ud til private fester Sangaftener Modeshows Aktiviteter der er attraktive for borgerne i Holbæk Loppemarked Der skal være musikanlæg og mulighed for dans (spejle på væggene) Patchwork og syværksted Spil, fodbold og tegnefilm-aftener Internet og computere Kreativt værksted mulighed for håndarbejde Nat-café Der skal være en scene, så der kan optrædes Hyggerum og danserum Muligheder for gymnastik Idékatalog: Visionsdag børneworkshop om fælleshuset - foråret 2012: Der skal være en festsal/minibiograf Der skal være en bar og alkohol Netcafé og værested En café for unge mellem 13 og 16 år Kreativt værksted (tegne, male, synge og spille) Sangklub/musikklub/Wi-Fi spil/pc Lille fest (hver 3. uge) for unge mellem 12 og 15 år 8