Agenda 21 Grøn Nørrebro

Transkript

1 Agenda 21 Grøn Nørrebro Projekt Energibesparelser og bæredygtig udvikling i almennyttigt boligbyggeri med blandet beboersammensætning. Indhold 1. Projekttitel 2. Projektformål 3. Ansøger og underskriftansvarlig 4. Oplysninger om projektansvarlig og andre deltagere 5. Finansiering 6. Projektbeskrivelse 7. Projektets relevans 8. Dokumentation af projektets mål og resultater samt virkning på længere sigt 9. Sucess kriterier! 10. Projektansvarliges erfaring og kvalifikationer 11. Samarbejde og synergi med andre energispareaktiviteter 12. Formidlingsplan, offentliggørelse og forankring af projektets resultater. 13. Budget 14. Projektfaser Projektansøgning

2 1. Projekttitel: Energibesparelser og bærerdygtig udvikling i almennyttigt boligbyggeri med blandet beboersammensætning 2. Projektformål: Agenda 21 Grøn Nørrebro ønsker med udgangspunkt i boligselskabet AKBs Lundtoftegade at udvikle et koncept til adfærdsændring mht. energiforbrug samt større miljø og klimabevidsthed blandt de enkelte beboere. Samt være med til at fremme besparelser og en bæredygtig udvikling i Lundtoftegadeafdelingen i samarbejde med bestyrelsen, beboere, ansatte og boligselskabet. Bl.a. effektivt affaldssortering, (der er affaldsskakte), samt miljørigtige indkøb af hårde hvidevarer (hårde hvidevarer hører til lejemålet) 3. Ansøger: Agenda 21 Grøn Nørrebro, Blegdamsvej 4B N 4. Oplysninger om projektansvarlig og andre deltagere Lisbeth Simonsen, Peter Kjøler 5. Finansiering Ansøgte beløb Bemærkninger til finansiering Agendacentrets løn- og personale politik er, at alle projektleder/koordinatorer får samme løn, og at arbejdsopgaverne ikke opdeles i for eksempel akademisk/administrativ, men alle kan udføre foreliggende opgaver naturligvis med hensyn til hvor der kræves specielle faglige kvalifikationer. Således udfører de to projektledere/koordinatorer alle opgaver i forbindelse med projektets aktiviteter. Det er planen at gennemføre en studietur for de to projektkoordinatorer til Tyskland eller Østrig, hvor de har stor erfaring med energibesparelse i byggeri; ved endelig beslutning om rejsemål vil der også blive lagt vægt på, at der i projektet indgår sociale elementer. Det planlægges, at der rejses med tog for at spare på CO 2. Under posten materialer indgår eventuelt indkøb af udstyr af måleudstyr. Til de faglige møder og rådgivning vil blive udført i tæt samarbejde med Københavns Energitjenesten, KABs Energidriftområde. Hvis relevant vil der blive brugt andre eksterne konsulenter. Litteraturstudier af undersøgelser af energiforbrug i privatboliger, set i relation til lejlighedsstørrelse, antal beboere i husstanden og husstandsindkomst.. detaljeret beskrivelse af AKB Lundtoftegade i samarbejde med bestyrelse etc. ejendommens forbrug af el vand, varme. Nøgletal Undersøge muligheder for at optimere affaldssortering og genbrug. Kontakt til boligselskabet hvordan der samarbejdes med de enkelte afdelinger om energibesparelser og miljøtiltag og hvordan samarbejdet kan udbygges. Befolkningens viden og holdning til klimaspørgsmål I følge Det har vist sig at el- og varmeforbrug afhænger af bygninger såvel som beboere. Forskelle i varmeforbrug skyldes væsentligst bygningsmæssige forskelle (rapport ) forskelle i elforbrug afhænger af hvor mange apparater den enkelte husstand har, og hvor meget de bruges, men ikke af apparaternes energieffektivitet. Rapporten viser desuden at beboernes holdning til forbrug er afgørende for størrelsen af deres energiforbrug, men denne holdning er langtfra altid begrundet i en bestemt holdning til miljø. Data systematiseres og der udarbejdes en midlertidig kampagnestrategi. Projekt: Energibesparelser og bæredygtig udvikling i almennyttigt boligbyggeri med blandet beboersammensætning.

3 Projektbeskrivelse 1. fase forprojekt januar medio marts Litteraturstudier af undersøgelser af energiforbrug i privatboliger, set i relation til lejlighedsstørrelse, antal beboere i husstanden og husstandsindkomst. Detaljeret beskrivelse af AKB Lundtoftegade i samarbejde med bestyrelse og ansatte samt Nøgletal. Undersøge muligheder for at optimere affaldssortering og genbrug. Kontakt til boligselskabet hvordan der samarbejdes med de enkelte afdelinger om energibesparelser og miljøtiltag og hvordan samarbejdet kan udbygges. Undersøgelser af befolkningens viden og holdning til klimaspørgsmål. Ifølge Kirsten Gram-Hanssens undersøgelse Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle har det bl.a. vist sig, at beboernes holdning til forbrug er afgørende for størrelsen af deres energiforbrug, men denne holdning er langtfra altid begrundet i en bestemt holdning til miljø. Det har vist sig at el- og varmeforbrug afhænger af bygninger såvel som beboere. Forskelle i varmeforbrug skyldes væsentligst bygningsmæssige forskelle. Forskelle i elforbrug afhænger af hvor mange apparater den enkelte husstand har, og hvor meget de bruges, men ikke af apparaternes energieffektivitet. Data systematiseres i forhold til Lundtoftegade, og der udarbejdes en midlertidig kampagnestrategi Indsamling af eksisterende oplysningsmateriale: foldere, pjecer, video/film hjemmesider, 1 ton Mindre Kampagnen og Københavns Kommune Klimakampagne, Al Gores film: The Incovenient Truth! Udarbejdelse af spørgeskemaer vil naturligvis bygge på eksisterende spørgeskemaundersøgelser men tilpasses de faktiske forhold i lundtoftegadebebyggelsen. Opsamling og evaluering af første fase. 2. fase aktiviteter omkring samarbejdet: marts juni. Fase 2 starter med det der bærer hele projektet: Kontakt til beboerne, med indkaldelse af fællesmøder. Besøg i lejligheder. Etablering af fokusgrupper : ældre, unge (ungdomsklubben) børnefamilier, beboere på forskellige former for overførselsindkomst: dagpenge- og bistandshjælpsmodtagere og førtidspensionister, folkepensionister, eller hvordan det viser sig mest hensigtsmæssigt at opdele beboerne. Den midlertidige formidlings strategi justeres og udvikles i takt med at beboernes ønsker og viden kommer frem: Hvilken formidlingsstrategi der vil være den mest effektive over for de forskellige grupper. Der oprettes evt. en slags sekretariat med frivillige, der kan informere om projektet, som kan registrere og i samarbejde med A21koordinere beboernes ønsker og ideer. Samt når det er relevant have kontakt til medier og relevante organisationer. Derudover nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer, ejendomsfunktionærer, blok ansvarlig og andre frivillige samt personale fra bebyggelsens institutioner, med tæt tilknytning til AKBs Energidrift, om muligheder for implementering af energibesparelser og miljøtiltag i bebyggelsen. Planlægning af det videre arbejde.

4 Der arrangeres udflugter til ex. Energi- og Vandværkstedet i Rødovre, Affalds- og Energiværkstedet på Nørrebro, Avedøreværket, Danfoss. Dette er vigtigt for forståelsen af sammenhængen mellem energiforbrug klima og miljø og til inspiration, at beboerne kommer ud og ser nye måder at gøre tingene på, samt at de får visuelle/fysisk oplevelser for at kunne være med til at udvikle kampagnen. Derudover afholdes filmforevisning med debat, informationsmøder om energibesparelser, affaldssortering og hvad affald kan bruges til: F.eks. kommer 4 % af el-produktion fra affald, hvorfor er økologi godt i forhold til CO 2- balancen: Meget humus i jorden binder C-atomer. Møder om en generel forståelse af sammenhængen mellem forbrug, personligt energiforbrug og miljø og klimaproblemer. (Folk er ofte ikke klar over sammenhængen mellem miljø og klimaproblemer og energiforbrug. Og pga. betalingsservice er folk ofte ikke bevidste om hvor meget de betaler for el.( Gram-Hanssen)) Samt naturligvis hvad beboerne måtte have af emner, de ønsker belyst og diskuteret. Det er vigtigt at så mange så muligt mødes og diskutere og udveksler erfaringer: at det hele ikke blot formidles via det interne tv - net, beboeravisen og omdelte pjecer. Som udgangspunkt kan møderne afholdes blokvis (Lundtoftegade bebyggelsen består af 4 blokke med 12 etager og 3 med 5 etager). Oplysning om 1 ton Mindre kampagnen og København Kommunes Klimakampagne og hvordan kampagnerne kan tilpasses og bruges i boligforeningen og institutionerne. De forskellige aktiviteter dokumenteres ved video/dvd, foto. Evaluering af fase 2 i samarbejde med fokusgrupper/beboerne og arbejdsgruppen. 3. fase kampagne august oktober Med udgangspunkt i de foregående måneders arbejde, udarbejder beboere og ansatte i samarbejde med A21 en Klima- og Miljømanual, rådgivningsvejledning og kampagnemateriale. Bebyggelsen har internt tv og beboerblad, hvilket giver gode muligheder for formidling specielt til læsesvage grupper. Men den personlige kontakt er dog den vigtigste. A21 foretager 70 (10 %) lejlighedsbesøg i samarbejde med Energitjenesten fordelt på de forskellige beboergrupper. Det sikres at relevant materiale omdeles til alle husstande. På nuværende tidspunkt er der et ønske fra beboerrådgiveren om udvikling af piktogrammer, som vil være forståelige for alle. Hvilket vil kunne blive en sjov og givende proces for både børn og voksne. Beboere der ønsker det kan oplæres til miljøambassadører og fortsætte arbejdet efter 2009 med fortsat tilknytning til Agendacentret. Deltagelse i Københavns kommunes Miljøfestival. Evaluering af fase 2 i samarbejde med beboere og arbejdsgruppen. 4. fase formidling udadtil oktober medio december. Forløbet og det udviklede materiale lægges på Lundtoftegades- og Agendacentrets hjemmeside. Der udarbejdes en publikation om forløbet. De foreliggende videooptagelser redigeres til en video der kan bruges i kampagner i almennyttigbyggeri. Hvis beboere og ansatte ønsker det, omvisning i Lundtoftegade.

5 Pressemeddelelser. Eventuelt kan AKB Lundtoftegade også bruges som besøgssted for deltagere og gæster i forbindelse med COP 15. Evt. med start allerede efter sommerferien. Som opvarmning til topmødes. Evaluering, afrapportering. Pressemøde 7. Projektets relevans I Vedvarende Energi & Miljø blev direktør Hans Duus, Dansk Energi spurgt, om det var ligegyldigt om fru Larsen sparede på el, når kvoten bare blev solgt til andre EU lande, Han sagde: Jeg vil svare fru Larsen, at hun skal fortsætte med at spare på energien, for jo mere hun sparer på de fossile brændstoffer, jo billigere bliver kvoterne, og dermed bliver det lettere for politikerne at lave en skrap reduktion. Kyoto-protokollen vedtaget i Japan 1997 indeholder bl.a. bestemmelser om international handel med kvoter. Kvotesystemet, der kan være svært at overskue for borgerne, og det indebærer en fare for ansvarsforflygtigelse. Men systemet er kun et redskab, der giver økonomiske incitamenter for at nå de nødvendige reduktioner. Der er fortsat brug for at alle sparer alt hvad de kan på energien. Hver eneste sparet liter olie, kilo kul og kilowatttime har en gavnlig virkning på det globale klima. Sekretariatschef, Göran Wilke, foreslog i Politiken d , at staten belønner en ekstra spare-indsats fra borgernes side ved at opkøbe et tilsvarende antal EU-kvoter. Ikke for at bruge dem, men for at destruere dem. Den samlede mængde af kvoter i EU og senere på globalt plan - bestemmes nemlig på længere sigt af forbrugernes og virksomhedernes faktiske adfærd. Jo mere det lykkes at spare på energien i dag, jo bedre kan politikerne i Danmark, i EU og på FN s klimamøder (COP ) sænke loftet i morgen. Men på trods af økonomiske incitamenter, har man måtte erkende, at der også brug for kampagner og oplysning. Jo lavere energiforbruget er i EU jo mere ambitiøst kan EU arbejde for en global aftale. EU kommissionen har vedtaget en Handlingsplan for energieffektivitet ( ) og målet er at nedbringe energiforbruget med 20% inden udgangen af I meddelelse fra kommissionen af 19. oktober 2006, står der bl.a. Hvis der skal opnås markante og og vedvarende energibesparelser, skal der udvikles mere energieffektive teknologier, produkter og tjenesteydelser, og der skal ske en adfærdsændring så vi bruger mindre energi (min kursivering), uden at det går ud over livskvaliteten. Endvidere: Forbrugernes købsbeslutninger er afgørende for, at handlingsplanen lykkes. For at oplyse offentligheden om betydninger af energieffektivitet ønsker kommissionen at udarbejde en række uddannelsesforanstaltninger om energi og klimaforandringer. Og i meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007: Klimastrategi: Foranstaltning til bekæmpelse af klimaændringer frem til 2020: En reduktion af CO 2 -emissionerne vil desuden bidrage til at forbedre luftkvaliteten, hvilket giver enorme sundhedsfordele. De fleste undersøgelser viser desuden, at klimapolitikken vil få en positiv indvirkning på beskæftigelsen på områder som f.eks. vedvarende energi og fordelene ved at bekæmpe klimaændringerne rækker ud over EU s grænser. Og Strategien hviler hovedsagelig på eksisterende politikker og bevidstgørelse af borgerne. Igen og igen fremhæves det at det er nødvendigt med en adfærdsændring, bevidstgørelse, oplysning til borgerne. Men de fleste kampagner er ikke målrettet socialt svage borgere, der er mere eller mindre marginaliseret måske fordi man ikke skønner at de forbruger specielt meget energi? Og fordelene ved at bekæmpe klimaændringerne : øget beskæftigelse og ikke mindst sundhedsfordele vil have stor betydning for disse grupper. Ved en målrettet oplysnings indsats, vil disse grupper integreres i miljø- og klimadebatten og udvikling af deres boligområde til gavn for det nære såvel som det globale klima.

6 I februar 2008 nedsætter regeringen en klimakommission i den forbindelse udtaler Connie Hedegaard: Klimakommissionen er et led i Danmarks ønske om at fremme løsningerne på klimaforandringerne, Derfor håber jeg at kommissionen løbende sørger for en bred folkelig debat om fremtidens klimapolitik. Og at eksperterne vil tænke ind hvordan deres viden når ud til os andre. Igen bliver der udtrykt behov for formidling og debat! Men formidlingen og debatten, når ofte ikke ud til store dele af de grupper der bor i socialt boligbyggeri. De føler sig udenfor, de føler ikke der bliver talt til dem, de forstår ikke middelklassens sprog. Hvis man for eksempel tager Københavns Kommunes Klimakampagne for københavnere foreslås der arrangementer som økologiske gourmetmiddage med klimaoplæg, vinsmagning krydret med klimaoplæg! Kampagnen kan naturligvis godt bruges, men kræver lidt justering, personlig kontakt og opfølgning. Det samme gælder for 1 ton Mindre kampagnen, hvor for eksempel lån af materiale, kunne være en god ide til klimadage/uge aktiviteter i lundtoftegade. Boligselskabet AKB Der er identificeret potentialer for betydelige energibesparelser i den almene boligsektor, primært gennem tekniske installationer,, men også gennem adfærd. Det viser et projekt, der blev ledet af Rambøll og udført i et samarbejde med Statens byggeforskningsinstitut, Boligselskabernes landsforening, danske Almennyttige boligselskaber, KAB (Bygge og bolig administration). Boligselskabet AKB og afdelingen Tåstrupgård deltog i perioden i det europæiske projekt SUREURO (Sustainable Refurbishment Europe Bæredygtig renovering i Europa) Formålet med projektet var at udvikle værktøjer, der kan styrke beboerdemokratiet og fremme en bæredygtig renovering af større, yngre bebyggelser. SUREURO definerer bæredygtighed som summen af økonomiske, sociale, kulturelle og økologiske elementer med fokus på beboernes trivsel og helbred. AKB ønsker overordnet at arbejde så miljø- og energirigtigt som muligt i takt med den teknologiske udvikling. Miljøpolitikken dækker syv områder, der ikke kun er rettet mod det fysiske miljø, men også mod udvikling af holdninger, beboerinddragelse partnerskab. De enkelte afdelinger i AKB er relativt autonome og Lundtoftegade har ikke et nævneværdigt samarbejde omkring energibesparelser og miljø med AKB. AKBs miljøpolitik indeholder bl.a. følgende målsætninger: forbedre og støtte afdelingernes muligheder for at udarbejde lokale miljøplaner - arbejde for at opnå miljøcertificering af afdelingerne udvikle adgang til afdelingernes grønne regnskaber på AKBS hjemmeside arbejde for at udvikle lokale partnerskaber, der sikrer afdelingers og lokalområders grønne kvalitetsudvikling ved at tage initiativ til eller indgå i lokale tiltag for fremme af affaldssortering og genanvendelse indgå i udviklingsprojekter for fjernlæsning af målere med henblik på forbrugsbegrænsning. I Lundtoftegade er der mange aktive beboere, der arbejder frivilligt, men ikke med energibesparelser og miljø. Projektet mål er at indtænke klima - og miljø i deres aktiviteter og i deres boligforening. Dette projekt ønsker at formidle og udvikle SUREUROs målsætninger i Lundtoftegade. Succes kriterier for projektet Der laves aftaler med konkrete beboere om sparetiltag samt blive klimaborger. Der gennemføres interview med 10 % af lejemålene og spørgeskemaer til alle lejemål Mål at alle beboere har fået udførlig information om mulighederne for at spare el vand varme vand samt motiverer til adfærdsændring. Måling

7 el (varme forbrug) på forbrug ved besvarelse af spørgeskema. Ejendommen forbrug dokumenteres. At beboerne får ejerskab til energibesparelser og miljørigtig adfærd. At der nedsættes et miljøudvalg i afdelingen, som i samarbejde med de ansatte kan sikre kontinuiteten i de igangsatte initiativer. At ansatte og bestyrelser får kendskab til ejendommens forbrug og dermed i samarbejde AKB kan tage initiativer spareplaner for at reducere boligforeningens samlede forbrug. AKB Lundtoftegade har et virksomt netværk med flere frivillige grupper. Projektet skal dels bygge på dette netværk men kan også være med til at styrke netværket gennem de fælles projektaktiviteter i boligforeningen, samt være med til at bringe stafetten videre til andre boligforeninger. 9. Projektansvarliges erfaring og kvalifikation Projektansvarlige er Agenda 21 Grøn Nørrebro er en selvejende institution under Københavns Kommune. Agenda 21 Grøn Nørrebro har eksisteret siden Arbejdet er organiseret rundt om følgende hovedtemaer temaer: Affald, Resurser: el, vand, varme, vedvarende energi, Det Grønne, Trafik og Mad. Arbejdet organiseres således, at det er de tilknyttede projektkoordinatorer der har ansvar for projektudvikling dvs. ansøgning, implementering af projektaktiviteter og afrapportering, samt regnskab. Det overordnede ansvar påhviler centerlederen. En væsentlig del af Agenda 21 Grøn Nørrebros er: borgerinddragelse, dialog, kommunikation, kampagner, beslutningsprocesser, motivering, rådgivning, støtte ildsjæle, samarbejde med kommunen om deres miljøtiltag, hjælp og rådgivning i forbindelse med energibesparende forbedringer og andre miljøtiltag. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med andre organisationer f.eks. Energitjenesten, Københavns Energi og Miljøkontor (KMEK), Det Økologiske råd, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), borgere og lokale foreninger. Se i øvrigt vedhæftede Lokal Agenda 21 Plan Dobbeltklik for at skrive i feltet. OBS! Maks. Tekstmængde som feltets nuværende størrelse! Tæt samarbejde med Københavns Energitjeneste og udvikling af erfaringer med energitjek i privat boliger. Fokusgrupperne vil blive orienteret om lejlighedsbesøg af repræsentant fra Energitjenesten. Beboere skal klædes så godt på, at de kan foretage lejlighedsbesøg og orientere om energibesparelser. Samarbejde med projekt Fra A til Mimersgade om uddannelse af miljøambassadører og energibesparelse og miljøformidling til indvandrere. Der er dog ikke planlagt en direkte uddannelse af miljøambassadører I det generelle samarbejde med Københavns Kommune vidensdeling omkring miljøoplysning til socialt svage grupper. Formidling af København kommunes klimakampagne samt 1 Ton Mindre kampagnen.

8 Samarbejde med boligselskabet AKB om udvikling implementering af SUREUROs målsætning for bæredygtigudvikling og AKBs miljøpolitikker. (se under projektets relevans) Hvis det viser sig relevant samarbejde med socialforvaltningen omkring inddragelse af bistandsmodtagere, førtidspensionister og starthjælpsmodtagrere i aktiviteterne. Evt. inddragelse af en miljøvinkel i det sociale arbejde. Der kunne evt udvikles projekter i et samarbejde mellem A21 og socialcentret, hvor energibesparelser, klima og miljø indgår som et væsentligt element bl.a. i Nørrebros to boligsociale projekter: Rabarberlandet og Jagtvejsprojektet (er under omstrukturering). Fremadrettet: samarbejde mellem AKB og Lundtoftegade og andre almennyttige boligforeninger om energibesparelser og andre miljøtiltag. Der har været kontakt til de forskellige samarbejdspartnere, men der er ikke udregnet hvor meget de indgr med i budgettet Formidling af projektresultaterne formuleres både målrettet til AKB Lundtoftegade og til brug for andre lignende sociale boligbyggerier. AKB Lundtoftegade har et velfungerende kommunikationsnetværk f.eks. har de intern tv-kanal, beboerblad osv. Det vil projektet benytte sig af i den interne formidling til beboerne. Bl.a. skal der fremstilles små videoer til brug for den lokale Tv kanal. Manual til energibesparelser og adfærdsændring. En publikation der beskriver projektforløbet. Video der produceres af beboerne, som kan distribueres til de andre almennyttige boligbyggerier, samt vises i lokal-tv Fremstilling af piktogrammer. Det er et stort ønske fra beborådgiver Anker Pedersen, at der fremstilles piktogrammer, som han kan bruge i det daglige arbejde. Deltagelse i København Kommunes Miljøfestival Projektresultaterne vil også kunne indgå som aktivitet i forbindelse med COP 15. Hvor en gruppe beboere evt. kan deltage og fortælle om erfaringer og resultater. Konkret aktivitet kan være deltagelse med en bod, video- og plancheudstilling. Eventuelt kan AKB Lundtoftegade også bruges som besøgssted for deltagere og gæster i forbindelse med COP 15. Evt. med start allerede efter sommerferien. Som opvarmning til topmødes. Pressemøde