Kulturhistorisk rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport Vedr. større arkæologisk forundersøgelse af HBV 1220 Havgårdslund nær Gamst, Andst Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark. (Sted- og lok.nr KUAS J.nr /HBV-0002) Af Museumsinspektør, cand.mag. Lars Grundvad Museet på Sønderskov dec Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

2 Indhold Indledning... 3 Kulturhistorisk redegørelse... 3 Huse med sænkede gulve fra sen bondestenalder (ca f.kr.)... 4 En landsby fra perioden ca e.kr Et trelleborghus fra vikingetiden? (ca e.kr.)... 9 Øvrige anlæg Genstandsfund Moderne aktivitet Perspektiver Begrundelse og baggrund for undersøgelsen Landskabet omkring det undersøgte areal Andre fortidsminder i området Udgravningens data Udgravningens metode Konklusion Tidslinje Litteratur Koordinatliste Bilag I Forsideillustration: En sjælden hustype fra bondestenalderens slutning. Huset havde et delvist nedgravet gulv, og det mørke lag på fotoet er det materiale, der blev fyldt i nedgravningen til gulvet. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

3 Indledning De arkæologiske forundersøgelser blev foretaget på foranledning af AquaPri Danmark A/S, som ønskede at udstykke arealerne til fiskeindustri. De berørte arealer var beliggende på dele af matrikel 34, Gamst By (fig. 1). Arealerne blev arkæologisk forundersøgt i dec ved Museet på Sønderskov. Kontaktperson ved bygherre var Thomas Holt. Kontakten med de lokale lodsejere foregik gennem bygherre. Museal sagsbehandler var museumsinspektør Scott R. Dollar. Bygherre finansierede projektet i henhold til Museumslovens, 26, stk. 2, 1. pkt. Sagen blev betragtet som værende et hasteprojekt fra bygherres side, da de gerne så en evt. systematisk udgravning afsluttet i marts Yderligere samarbejdspartnere var entreprenørfirmaet Hans Frisesdahl A/S, repræsenteret ved maskinfører Jørn Mølby. Figur 1. Det forundersøgte areal ses her markeret ved de afrømmede arkæologiske søgegrøfter, som er markeret med rød. Grafik: Museet på Sønderskov. Kulturhistorisk redegørelse Ved nærværende større forundersøgelse blev der fundet næsten 700 jordgravede anlæg af arkæologisk interesse. Disse fordelte sig på grøfter, gruber af varierende karakter, kogestensgruber, ét muligt jernudvindingsanlæg, mere end 600 stolpehuller, én brønd samt en serie omfattende moderne sandgravningshuller, som desværre havde destrueret arkæologiske levn på lokaliteten. Stolpehullerne fordelte sig på mindst 15 sikkert påviste huskonstruktioner og dertil talrige hegnsforløb. Dateringsmæssigt kunne anlæggene fordeles på tomter fra sen bondestenalder (ca f.kr.), yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder (ca e.kr.) og muligvis et fornemt hus dateret til sen vikingetid (ca e.kr.) Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

4 Der blev desuden hjemtaget 6 fundgrupper ved undersøgelsen, hvoraf de fire fremstod som lerkarskår og ét som jernslagge og endnu ét som et flintafslag. Huse med sænkede gulve fra sen bondestenalder (ca f.kr.) Omkring 3800 f.kr. begyndte agerbruget at opstå i Danmark bondestenalderens komme var varslet. Små stykker jord blev ryddet for skov og beplantning. Den gamle jæger- og nomadementalitet blev over en periode opgivet til fordel for arden og reelt jordbrug. Med tiden kom små dyrehold også til, og herved kunne hver hustand være selvforsynende med stort set alle fødevaregrupper, og dertil kom alle de øvrige fordele ved at være fast bosiddende såsom eksempelvis frihed til at lave håndværk i kontrollerede omgivelser. Udviklingsnetværk blev dannet, og særligt med handlen sydfra kom også løbende nye tanker og opfindelser. Med ideerne sydfra kom de faststående, tømmerkonstruerede huse og dertil tanker om at knytte husdyrene nært til husene. Et fastforankret samfund begyndte at opstå, og større jordarealer blev ryddet. Bønderne samledes i mindre grupper, uden der dog var tale om egentlige landsbyer, men nærheden og bevidstheden om et tidligt fællesskab var tilstede. Som tiden gik, blev de ældste huse revet ned, og man flyttede sine boliger for at udnytte nye, nærringsrige jorder. Stadig større jordstykker fremstod skovfri, og langsomt tog landskabet de første skridt mod det landskab vi ser i dag. Sporene efter disse første bønders huse og bopladser ses primært i form af de nedgravninger, som blev anvendt som stolpehuller eller affaldshuller (gruber). Både stolpehuller og gruber ses først i den rene undergrund, når mulden af afrømmet. De fremstår som grå, brune og mørke aftegninger, som ofte er svære at erkende ved første øjekast. Først efter et par dage, udsat for vind og vejr, fremtræder levnene mere tydeligt. Husene fra perioden kaldes toskibede huse eller midtsulehuse. Bondestenalderens huse var stort set alle sammen konstrueret ud fra de samme principper. Det overordnede konstruktionsprincip var dannet over én tagbærende stolperække, som bar husets tagryg. De tagbærende stolper var placeret tilnærmelsesvist regelmæssigt indbyrdes, hvorved tagets vægt blev fordelt ligeligt ned gennem hver stolpe. Husets vægge var konstrueret ved systematisk placerede stolper. Da den tagbærende stolperække (midtsulerne) bar selve taget, var det ikke nødvendigt at fundere vægstolperne tilsvarende dybt. Som følge af vægstolpernes vagere fundering, er disse ofte bortpløjede af moderne landbrugsmaskiner, hvilket betyder, at man hyppigt kun erkender de tagbærende stolpehuller ved arkæologiske udgravninger. Mellem vægstolperne var fagene sandsynligvis udfyldt med lerklinet fletværk, præcis som ved de endnu stående bindingsværkshuse. Lerklining bliver hyppigt fundet på arkæologiske undersøgelser. Det er endnu uvist, hvad husenes tage var klædt med, men formodentligt var de tækkede med siv eller lignende. Ved nærværende forundersøgelse blev der på den østlige side af lokalitetens markante bakketop fundet to ekstremt velbevarede huse fra denne periode (fig. 2). Disse var anlagt på en undergrund bestående af rent, fint sand. De var kendetegnede ved en meget tydelig, mørk og stor nedgravning ved husets ene gavl. Denne nedgravning var med største sikkerhed et forsænket gulvareal. Dette er et fænomen, der kendes hyppigt ved periodens huse i en række afgrænsede regioner i Danmark. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

5 De forsænkede gulvarealer var så velbevarede, at de endnu fremstod med rette hjørner. Dertil sås der vægstolper og midtsuler, hvorved begge hustomter var blandt de bedst bevarede endnu påvist i Vejen kommune. Der blev udgravet én vægstolpe i hvert hus, og disse var i begge tilfælde meget tydelige og ca cm dybe (fig. 3 og 4). Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor dele af bondestenalderens huse var nedgravede, men disse forsænkninger er ofte interessante, da de efter deres brugsperiode blev fyldt med kulturjord, som gerne indeholdt mange genstandsfund. Disse fund kan berette om perioden, hvor huset eksisterede. Opfyldningen af forsænkningerne var muligvis en handling, som blev omgærdet af mystik og flere rituelle handlinger. Eksempelvis er der påvist stensamlinger i flere forsænkede hustomter i Vejen kommune. Disse stensamlinger var tydeligvis bevidst anlagt på bunden af forsænkningerne og dannede en røselignende konstruktion. Denne handling har store ligheder med dannelsen af de stensamlinger, som blev lagt over flere af samtidens fornemme grave. Desuden lader det til, at flere forsænkninger blev rituelt pløjet inden de blev tildækket. Også denne handling kan sammenlignes med aspekter vedr. ritualer før anlæggelsen af gravhøje. Ardspor under gravhøje kendes således fra flere arkæologisk undersøgte lokaliteter i Danmark. Figur 2. Det ene af de to nedgravede gulvarealer ses her umiddelbart efter muldafrømningen. Bemærk dertil de cirkulære, mørke indridsninger, som viser stolpehuller, der hørte til huset. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

6 Figur 3. Et vægstolpehul i det ene bondestenalderhus ses hér i profil. Kun sjældent ses denne periodes stolpehuller så tydeligt. Foto: Museet på Sønderskov. Figur 4. Et gavlstolpehul fra det andet forsænkede hus ses her i profil. Bemærk den lysegrå kulør, som fortæller, at fylden er blevet udvasket. Foto: Museet på Sønderskov. Disse to huse fra bondestenalderens sidste århundreder, var begge meget velbevarede, og relevansen af grundige udgravninger kan ikke understreges nok. Således vil udgravningsresultaterne samt de naturvidenskabelige analyser med tiden kunne komme til at indgå i den samlede brede forskning i bondestenalderes agrare og kulturelle miljø. En landsby fra perioden ca e.kr. De sidste århundreder før vikingetidens indtræffen var præget af store samfundsmæssige forandringer i de skandinaviske lande. I Norge og Sverige kaldes perioden Folkevandringstid, hvilket beskriver de primære samfundsforandringer bedre end den danske term, germansk jernalder. Store folkemasser flyttede således fra én region til en anden i en søgen efter bedre leveforhold. Fra de sydjyske områder flyttede mange til de engelske kongedømmer, og var dér med til at danne det tidligste England. Andre, fra det øvrige Europa, flyttede imidlertid til de sydjyske områder og samfundet fortsatte sin gang, blot med nye skikke og traditioner. Imens folkevandringerne stod på, opstod også de første forsøg på at samle Danmark til et rige. De første høvdinge eller småkonger nævnes i Frankiske samtidige skrifter, hvilket tydeligt viser, at rigsdannelsen var af en vis størrelse, som blev bemærket i de sydligere kongedømmer, og som muligvis kunne blive en trussel. Arkæologisk ses tilstedeværelsen af et aristokrati i form af de meget store byggerier, der blev igangsat. Anlægsarbejder der var så omfattende, at en magthaver måtte have dikteret arbejdet udført af sine undersåtter. Eksempler på sådanne byggerier ses i form af rejsningen af Dannevirke, som beskyttede riget og dirigerede handelen med de sydlige nabolande. Også religionen syntes at skifte og blive mere håndgribelig. Den Nordiske mytologi, med Aserne og Vanerne eller de Nordiske Guder, som de kaldes i dag, blev en del af hverdagen. Arkæologisk er Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

7 guden Balder og Gudernes konge Odin påvist sikkert allerede fra det 6. århundrede e.kr., og muligvis meget tidligere. Ved udgravninger der blev udført forud for anlæggelsen af motorvej E20 i 1990 erne, blev en større landsby, dateret til perioden yngre romersk jernalder til ældre germansk jernalder, udgravet af Museets arkæologer. Levnene var meget tydelige, og det blev dengang tolket at landsbyen måtte bevæge sig mod vest, netop i retning af nærværende undersøgelsesareal. Allerede dengang blev det kendt, at denne jernalderlandsby var meget velbevaret, og det var derfor længe et ønske for Museet at undersøge det hér behandlede jordstykke. Hustypen var ændret markant i forhold til bondestenalderens byggeskik. I stedet for to-skibede fremstod konstruktionerne nu som treskibede. De treskibede langhuse (fig. 5) var den hyppigst anvendte hustype fra midten af bronzealderen indtil middelalderens begyndelse omkring Hustypen kaldes treskibet, da der i husets indre rum var to stolperækker, som løb i husets længderetning. Disse stolperækker bar selve husets tagkonstruktion, hvilket betød, at stolperne skulle stå i tilnærmelsesvise par. Ved tilstedeværelsen af de to stolperækker blev husets indre inddelt i tre aflange dele, som det ofte ses i kirkerne i dag. Husets vægge var i yngre jernalder konstrueret ved et stolpefunderet skelet, der var udfyldt med vandretliggende planker i en såkaldt bulvæg. Det vides fra arkæologiske undersøgelser, at husene ofte blev bygget i eg, men andre træsorter blev også anvendt. Figur 5. Et såkaldt treskibet hus ses her forsøgt grafisk rekonstrueret, ud fra levn, som er blevet påvist ved forskellige udgravninger i Nordskandinavien. Grafik ved N. Wehde. Museet på Sønderskov. Ved forundersøgelsen blev der med sikkerhed udskilt 12 huse dateret til yngre jernalder (fig.6). Husene var med største sandsynlighed dele af indhegnede gårde, som afgrænsede førnævnte landsby mod vest. Som det var typisk for perioden, hørte der flere huse i varierende størrelser til gårdene. Hvert hus repræsenterede en funktion, som var betydende for afholdelsen af dagligdagen Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

8 det kunne være smedjer, håndværkshytter, opbevaring osv. Interessant i denne forbindelse er det, at der på pladsen blev erkendt en trækulsfyldt grube med jernslagge. En sådan nedgravning indikerer, at der blev udvundet og arbejdet med jern på pladsen, hvilket er interessant, da dette kun relativt sjældent påvises så nært til bebyggelse. Figur 6. Alle hustomter som blev erkendt ses her samlet og vist med lysegrå kasser. De to huse længst mod øst, som er karakteriserede ved de meget store grønne anlæg er bondestenalderhusene. Huset som har buede vægge, og som er markeret med pil, skal muligvis dateres til vikingetid. Grafik: Museet på Sønderskov. Fælles for jernalderhusene var, at de var orienterede tilnærmelsesvist øst-vest. Dertil var de alle stolpefunderede, og var alle så velbevarede at både vægforløb og gavlender fremstod tydelige og let udskillelige. Omkring husene sås talrige stolpehuller, som ikke kunne sættes i umiddelbar relation, men det er sikkert, at mange hørte til de hegnsforløb, som afgrænsede hver enkelt gård lovmæssigt. Der blev kun udgravet enkelte stolpehuller, som hørte til disse konstruktioner, hvilket primært skyldtes, at de var så klare i forhold til undergrunden, at der ikke var usikkerhed om deres karakter. De undersøgte nedgravninger var kendetegnede ved at være særdeles tydelige også i profilen. Der blev både undersøgt vægstolpehuller og tagbærende stolpehuller, og forskellene derimellem var klare. Således var de tagbærende stolpehuller gravet ca. 50 cm ned i undergrundssandet (fig. 7), mens vægstolperne var vagere funderet (fig. 8). I særligt ét tilfælde sås der desuden spor efter den stolpe, som havde stået i nedgravningen i husets funktionstid. Denne var markant mørkere end den resterende fyld. Lignende tilfælde kunne ses i fladen ved flere stolpehuller, hvilket vidner om særdeles givtige iagttagelsesforhold. Kun i enkelte tilfælde kunne der observeres faser i husbyggeriet, hvilket betyder, at nærværende lokalitet, kan bidrage med vigtigt viden om periodens byggeri og brug af de givne huse. Denne viden kan vise sig uvurderlig som sammenligningsmateriale ved fremtidige udgravninger af mere komplekse samtidige lokaliteter. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

9 Figur 7. Et 50 cm dybt tagbærende stolpehul ses her i profil. Bemærk den mørke indstregning øverst, som er et spor efter stolpen, der engang stod i nedgravningen. Foto: Museet på Sønderskov. Figur 8. Et vægstolpehul i profil. Bemærk størrelsesforskellen i forhold til stolpehullet på fig. 7. Foto: museet på Sønderskov. Et trelleborghus fra vikingetiden? (ca e.kr.) De store samfundsmæssige forandringer som var blevet indledt i germansk jernalder, blev om muligt endnu mere drastiske og synlige med vikingetidens komme. Samfundet var nu tydeligt hierarkisk inddelt og senest ved midten af 800-tallet fremstod Danmark samlet som ét rige under én konge. Under sig havde kongemagten en slags adel, som styrede de forskellige landsdele og som indkrævede skatter. Kongen rejste rundt på sine mange kongsgårde og viste sig på denne måde som landets leder. Landet var i begyndelsen af perioden endnu et hedensk rige, og flere magthavere søgte at vedholde landets borgere i denne tro. Men med den øgede kommunikation og samhandel med det øvrige, primært kristne Europa kom de første kristne menigheder til Danmark. Først til Hedeby, så til Ribe og sidenhen til hele landet. Officielt blev landet først kristent omkring 950 under påbud fra Harald Blåtand, men uofficielt var kristningsprocessen allerede nået langt, da Harald påberåbte sig æren for kristningen af danerne. Eksempelvis blev der i udgravet kristne grave ved Domkirken i Ribe, som med sikkerhed kunne dateres til 800-tallet. Udenlandske skriftlige kilder begyndte desuden at beskrive det danske folk mere hyppigt end tidligere. Dette skyldtes dels at de hedenske vikinger røvede og hærgede i de givne egne, men dels også at den danske kongemagt var ved at blive så stærk, at Danmark fremstod som en reel magtfaktor i Europa. Magten viste sig mest tydeligt ved midten af 1000-tallet, da den danske konge rådede over landene fra Grønland og Norge i nord til Nordtyskland i syd og fra de engelske riger i vest til det østligste Sverige i øst. Fra nord mod syd var Danmark så langt, som der i dag er fra den danske sydlige grænse til Nordafrika landet var enormt. Også selve landet undergik store forandringer. Byerne opstod og landsbyerne begyndte at slå rod. Jernalderens prestigebyggerier blev nu udbygget og flere gange overgået i størrelse. Eksempelvis Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

10 blev de første kongelige borge bygget, der blev opført enorme broer over vådområder, og der blev gravet kanaler for at lette skibsfarten. I mindre skala, hos landets befolkning, ændredes landsbystrukturen. Landsbyerne blev anlagt omkring et fællesområde eller ud til en fælles gennemgående gade. Husene kunne være umådeligt store, og hvert enkelt hus kunne være inddelt med henblik på specifikke formål. Dertil blev staldene med tiden skilt endeligt fra bolighuset, og hver enkelt gård fremstod med flere økonomibygninger og produktionshuse, såsom smedjer og grubehuse. Hver gård skulle være selvdrivende og dertil krævedes en alsidig produktion af eksempelvis madvarer, men det vides med sikkerhed, at der også blev vævet og farvet stof, arbejdet i metaller osv. på flere gårde landet over. Ét hus blev der fundet, som muligvis skulle dateres til vikingetiden. Dette lå midt i undersøgelsesarealet og lidt trukket ned på nordsiden af sandbakken. Huset fremstod i sin erkendte form med dobbelte vægforløb (fig. 9) og med et meget stort spænd mellem de tagbærende stolpesæt. Herved lignede huset meget en type huse, som dateres til perioden mellem 950 og 1050 e.kr. Typen er benævnt efter sit første fundsted Trelleborg. I Vejen kommune er der hidtil kun fundet ét hus af denne type, hvorfor endnu et kunne vise sig særdeles interessant. Det tidligere undersøgte hus blev fundet ved Andst, som er beliggende kun ganske få km mod syd. Figur 9. De dobbelte vægforløb til det formodede hus fra vikingetiden ses her indstreget og med pile, som det blev påvist i den ene søgegrøft. De fire stolpehuller der ses på en linje mellem vægforløbene udgør del tagbærende stolpehuller, og markeringen af en skillevæg. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

11 Der blev desværre ikke fundet genstande, der kunne bekræfte eller afkræfte dateringen af dette hus, og det skal derfor understreges, at der kan være tale om to forskellige huse, som blot er anlagt næsten samme sted. Det er dog undertegnedes vurdering, at der er tale om en velbevaret, sjældent dokumenteret hustype. Øvrige anlæg Som det er normalt, blev der også erkendt et større antal affaldsgruber, som kunne dateres til de skiftende perioder. Disse var spredt over hele pladsen, men der kunne ikke udskilles et system i deres placering i forhold til husene, og de kunne derfor ikke dateres præcist eller relateres til givne gårde eller huse. Disse anlæg er dog lige så sigende som husene, da de ofte bidrager med et større genstandsmateriale, eftersom de ofte blev anvendt som simple affaldshuller. Dette fundmateriale tegner ofte et meget illustrerende billede af et samfunds dagligdag. I enkelte tilfælde indeholder gruberne tilmed kornmateriale, som potentielt kan berette stort om landbrugets udvikling og en regions økonomiske livbetingelser. Genstandsfund Ved nærværende undersøgelser var det af største vigtighed at finde daterende genstande, som kunne belyse pladsen yderligere. Det var særligt et ønske at vise, at der med sikkerhed var flere perioder repræsenteret ved undersøgelserne. Med baggrund i dette ønske, valgte Museet at undersøge udvalgte anlæg, som indeholdt keramik ved fladen. Herved fremkom der større mængder keramik, som netop er velegnet til datering. I alt blev der fundet lerkarskår i tre stolpehuller. Potteskårene stammede fra ordinære husholdningskar, og havde givetvist været anvendt til opbevaring og tilberedning af mad. Foruden skårene fra stolpehullerne, fremkom der også en særlig karakteristisk type keramik i de to forsænkede huse fra sen bondestenalder. Keramikken fra denne periode, er kendetegnet ved at være særdeles groft magret og dertil ofte meget skrøbeligt. Typen er meget let genkendelig. Dertil blev der fundet ét stykke flint, som hidrørte fra produktionen af et stenredskab. Begge genstandstyper er meget sædvanlige for denne husvariant, og netop derfor var de et meget vigtigt fund. Den sidste fundgruppe der bør nævnes, er tre stykker slagge, som blev fundet i en cirkulær, stærkt ildpåvirket grube. Slaggen indikerede, at der blev arbejdet med jern, eller måske udvundet jern på pladsen i jernalderen. Slagge er således et affaldsprodukt fra jernudvindingsprocessen. Det er relativt sjældent at påvise jernudvinding og bebyggelse så nært placeret. Moderne aktivitet På undersøgelsesarealet kunne det desværre dokumenteres, at der var blevet gravet sand i nyere tid. Dette var gjort ganske uden Museets vidende, og megen arkæologi var destrueret på denne vis. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

12 Eksempelvis kunne der påvises en hustomt i grøft M, som med sikkerhed var blevet delvist bortgravet ved denne virksomhed. Sandgravningshullerne gav sig til kende som meget mørke affaldsfyldte nedgravninger. Fylden indeholdt organisk materiale, men der blev også observeret plast, tegl, beton osv. Sandgravshullerne var primært orienteret øst-vest, men særligt én nedgravning synede så omfangsrig, at de præcise dimensioner ikke kunne udredes. Dybden på hullerne kendes ikke, men en nabo oplyste, at de var mellem tre og fire meter dybe. Perspektiver De trukne søgegrøfter er alle blevet tildækket. Dog er det med ønsket om at vende tilbage til denne matrikel. Så mange betydelige bebyggelses- og anlægsspor er påvist fra så stort et tidsspænd, at størstedelen af denne lokalitet ikke kan frigives til bebyggelse førend de arkæologiske levn er fuldt ud undersøgt. To aspekter er særligt vigtige for denne lokalitet. Det ene aspekt er lokalitetens placering i forhold til den samtidige landsby blot få hundrede meter mod øst. Kun i meget sjældne tilfælde er det muligt at påvise og udgrave bebyggelse over så stort et areal dette gælder for alle perioder, men her vil det være muligt for perioden yngre romersk jernalder til germansk jernalder. Vedr. disse meget intense bebyggelsesspor fra jernalderen, så kan de bidrage med megen viden til den regionale og nationale forståelse af jernalderens bebyggelsesmønstre. Således var der stærke indikationer på kontinuerlig bebyggelse fra yngre romersk jernalder og frem til germansk jernalder og måske endda til vikingetid. Netop bebyggelsesstrukturer fra denne samlede tidshorisont blev i perioden udgravet på Vejen Vestermark ved Vejen af Museet på Sønderskov (HBV274 Vejen Vestermark & HBV1340 Lille Skovgård) samt i 2011 ved Holsted Åmark (HBV 1454 Holsted Åmark). Ved at sammenligne disse to bebyggelser kan megen viden dannes vedr. disse perioders bebyggelsesmønstre og bebyggelsernes vandringer i det topografiske landskab. Også de betydelige udgravninger ved Askov i samme arkæologiske distrikt, kan medtages i denne analyse (HBV 1142). Endeligt var det neolitiske husmateriale særdeles potentielt til fremtidig forskning. Igennem hustomterne vil det på sigt blive muligt at bidrage med væsentlig viden om ruminddeling, rumanvendelse og konstruktionsmetoder samt udviklingen deri. Netop dette felt er et emne, som Museet arkæologer forsker indgående i. Eksempelvis forfattede museumsinspektør Scott Dollar en artikel omhandlende bondestenalderens hustomter i Vejen kommune i artikelsamlingen Arkæolog i Slesvig i 2012, hvori flere huse fra Museets ældre undersøgelser blev inddraget, og dertil er der en række mere faglige artikler i vente. Disse vil blive publiceret i dels et større værk om rumudnyttelsen i senneolitiske huse, og dels i givne relevante årbøger. Disse artikler tager særligt udgangspunkt i de meget velbevarede huse fra bondestenalderens slutning, samt de samtidige grave og de kultisk ladede levn fra Vejen kommune. Begrundelse og baggrund for undersøgelsen Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af AquaPri Danmark A/S, som ønskede at udstykke arealerne til fiskeindustri. Da arealerne ca. 300 m sydøst for nærværende matrikel er Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

13 forundersøgt og i flere tilfælde systematisk udgravet i starten af 1990 erne, blev det regnet for vigtigt også at forundersøge denne matrikel. Som førnævnt vides det fra de ældre undersøgelser at, der få hundrede meter mod sydøst var levn fra en større landsby fra yngre jernalder. Nærværende areal ligger på en forlængelse af den bakkeø, hvorpå ovenstående bebyggelse blev erkendt, hvorved sandsynligheden for at bebyggelsen fortsatte mod nordøst var stor. På foranledning af de ovenfor beskrevne omstændigheder, foretog Museet på Sønderskov en større arkæologisk forundersøgelse i dec. 2013, som syntes at bekræfte det antagne. Ved hjælp af disse forundersøgelsesresultater, blev der udskilt et areal til nærmere systematiske arkæologiske undersøgelser. Landskabet omkring det undersøgte areal Arealerne omkring Kongeåen og ned langs Hærvejen er præget af vandskellet, der løber parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller ældre bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype, der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også som randmorænebakker. Mere specifikt er Malt Herred karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækløb. Bakkeøen, som udgør en stor andel af nærværende undersøgelsesareal havde sit højeste punkt ca. 42 m over havets overflade. Oprindeligt fortsatte højdedraget sydover fra sit nuværende østligste punk, og der var tidligere tale om et stort sandet plateau, som havde sine egne lavninger og højdepunkter. Den sydøstlige del af plateauet var imidlertid fjernet som en del af de omfattende terrænreguleringer, som fandt sted under anlæggelsen af motorvej E20. Heldigvis blev arealerne arkæologisk undersøgt i tide. Andre fortidsminder i området Området omkring Kongeåen og inden for Vejen Kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Årsagen til denne lange bebyggelseskontinuitet skal søges i områdets landskabstyper. Mere lokalt er området syd for Vejen kendetegnet ved et relativt bredt hedeslettebælte som løber syd for Vejen langs Kongeåen over mod Gamst. Imidlertid er Gamst bedst kendt arkæologisk for de tusindvis af genstande fra stenalderens samlede perioder, som er fundet i Gamst Søenge. Dette område har været et vigtigt søbassin igennem stenalderen, og der er hér registeret en af de største flintfundssamlinger i Danmark. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

14 Det skal afslutningsvist nævnes, at Vejen kommune generelt er spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes, at der på den Jyske højderyg opstod et vejsystem senest i vikingetiden. Vejforløbet blev placeret dér, da dette forløb kun meget få steder forstyrredes af vådområder, som besværliggjorde transporten. Omkring år 950 fremstod Hærvejen således i den form, vi kender den i dag. Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig øst om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejenområdet, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet, hvor Kongeåen første gang benævnes Skodborg å. Udgravningens data Den arkæologiske forundersøgelse blev oprindeligt indledt d. 4. nov. 2013, men blev afsluttet samme dag pga. en indsigelse mod lokalplanen. Museet genoptog forundersøgelserne d. 10. dec. og afsluttede projektet d. 16. dec., hvorefter søgegrøfterne blev tildækket. Udgravningsleder var cand.mag. Lars Grundvad. Mag.art. Martin Egelund Poulsen deltog på lige fod med undertegnede. Ma. Scott Dollar deltog en halv dag. Alt maskinarbejde blev udført af Jørn Mølby, som både afrømmede og tildækkede. Dozer og gravemaskiner blev leveret af Hans Frisesdahl A/S. Vejret var generelt mildt, og vejret blev derfor ikke betragtet som hæmmende for udførelsen af udgravningerne. Al originaldata og registrering ligger på Museet på Sønderskov under Journalnummer HBV 1220 Havgårdslund. Alle fund ligger på magasin, og kan rekvireres vha. samme journalnummer. Undersøgelsens sted- og lok.nr. er KUAS J.nr. er /HBV Udgravningens metode Udgravningen foregik ved maskinel muldafrømning vha. af en larvefodsdrevet gravemaskine med et skovlblad på 2,5 m. Undersøgelsen blev foretaget som en traditionel forundersøgelse. Således blev der trukket nord-syd orienterede søgegrøfter med ca. 15 m mellemrum. Hvor der blev påtruffet sikre anlæg (stolpehuller etc.), blev der udvidet med et varierende antal meter, hvorved flere anlæg kunne erkendes. Dette skete med henblik på at præcisere bebyggelsens arealmæssige omfang. Hver grøft fik separat alfabetisk benævnelse. Grøft A-C blev ikke afrømmet i fuld længde hvilket skyldtes store indkommende vandmasser. Dertil blev grøft P heller ikke undersøgt i total længde, hvilket skyldtes, at forløbet syd for den ældre stikvej nord for undersøgelsesarealet var stærkt forstyrret, hvilket betød, at det ikke var nødvendigt at blotlægge denne forstyrrelse i sit hele. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

15 Endvidere blev matriklens markflade undersøgt med håbet om at påvise flintmateriale, der kunne indikere tilstedeværelsen af stenalder- og bronzealderaktivitet. Dette skete da undergrundsforholdene var stærkt sandede og derfor velegnede til erkendelsen af sådant. Efter muldafrømningen blev alle anlæg GPS-indmålt. Efter indmålingen blev dataene digitaliseret i GIS-programmet, MAPinfo Endeligt blev udvalgte anlæg snittet med skovl, spade og graveske. Den tilgængelige information blev herefter registreret og beskrevet i målestok 1:20. Enkelte profiler af anlæg blev fotodokumenteret. Også flade- og arbejdsbilleder blev taget. De udvalgte anlæg blev valgt med ønsket om at redegøre for evt. indbyrdes datering mellem stolpehullerne og dernæst ud fra placering og anlægstype. Endvidere ønskede vi at finde og registrerer daterende materiale. Sluttelig blev al data registreret i det internetbaserede databaseprogram MUD. Endvidere blev ældre kortmateriale, som eksempelvis udskiftningskortene, anvendt til den topografiske analyse. Desværre var resultaterne af disse analyser ikke gode i arkæologisk henseende. Konklusion Det arkæologisk forundersøgte areal kan ikke frigives i sit hele til videre anlægsarbejder eller byggeri førend nedenfor viste område er arkæologisk undersøgt. Dette skyldes de meget store forskningsmæssige perspektiver, som kan udredes ved en decideret systematisk arkæologisk undersøgelse af matriklen (se afsnittet Perspektiver ). Det udstukne areal udgør ca. 1,3 Ha. Figur 10. Det ikke-frigivne areal ses her markeret med rødt. I grøft M ses tydeligt en hustomt. Denne er bevist fravalgt som følge af de moderne forstyrrelser, som omgav huset komplet. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

16 Tidslinje Gårde Forsænkede huse Tidslinje for de gældende tidsperioder i Danmarks historie. Pilene markerer dateringerne for de fundne levn på lokaliteten, som blev erkendt ved Havgårdslund. Efter Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

17 Litteratur Ethelberg, P., N. Hardt, B. Poulsen & A.B. Sørensen: Det sønderjyske landbrugs historie, Jernalder, Vikingetid & Middelalder. Haderslev Ethelberg, P., E. Jørgensen, D. Meier & D. Robinson: Det sønderjyske landbrugs historie, Sten- og bronzealder. Haderslev Jensen, J: Danmarks Oldtid. Bronzealder f.kr.. Bind udgave, København Jensen, J: Danmarks Oldtid. Yngre jernalder og vikingetid 400 e. Kr e.kr. Bind udgave, København Jensen, J: Danmarks Oldtid. Stenalder f.kr. Bind udgave, København Roesdahl, E: Vikingernes Verden. 7. udgave. København 2001 Rindel, P. O: Bønder fra stenalder til middelalder ved Nørre Holsted, Mark og Montre 1993, s Siemen, P: Sen yngre stenalder i Sydvestjylland, Arkæologiske Rapporter fra Esbjerg Museum 4.1, Sydvestjyske Museer 2009, s Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

18 Koordinatliste Indledende note. Koordinaterne er aflæst i punkter afsat i de vestligste hjørner i hhv. syd og nord (fig. 11). Grøft syd nord A x: /y: x: /y: B x: /y: x: /y: C x: /y: x: /y: D x: /y: x: /y: E x: /y: x: /y: F x: /y: x: /y: G x: /y: x: /y: H x: /y: x: /y: I x: /y: x: /y: J x: /y: x: /y: K x: /y: x: /y: L x: /y: x: /y: M x: /y: x: /y: N x: /y: x: /y: O x: /y: x: /y: P x: /y: x: /y: Figur 11. De afrømmede søgegrøfter ses her med benævnelse. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf:

19 Bilag I. De samlede udgravningsresultater samt de tolkede konstruktioner ses her digitalt rentegnet. Grafik: Museet på Sønderskov. Bilag I Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: