ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS"

Transkript

1 PRAKTIKSKOLENS PRAKTIKHÅNDBOG OM 4. STUDIEÅR ALT OM SKOLEPERIODEN 2014/15 (LU07-lovgivningen) LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

2 Indhold Indledning... 3 Fakta om skoleperioden... 4 Det særlige ved skoleperioden... 5 Praktik og den uddannelsesmæssige progression... 6 CKF for praktik... 7 Vejledende forløbsbeskrivelse for skoleperiodens gennemførelse... 8 Praktikvejledning Praktikportfolio Praktikbedømmelse Praktikdokumentationskort Bedømmelseskriterier Litteratur Bilag 3: Almene bestemmelser om praktik Bilag 2: Bestemmelser og rammer for skoleperioden Bilag 3: Børneattest Bilag 4: Praktikuddannelse og kurser Bilag 5: Timetalstabeller 2014/ Praktikleder Niels Tange Mail: Telefon: Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: Telefon: Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: Telefon: Praktiksekretær Tina Ellemose Vad Mail: Telefon: Praktiksekretær Heidi H. Mikkelsen Mail: Telefon:

3 Indledning I Alt om SKOLEPERIODEN finder du informationer om og vejledninger til den særlige praktikperiode, der kaldes skoleperioden. Skoleperioden er ved Læreruddannelsen i Aarhus placeret på 4. studieår. Hæftet er tænkt som en støtte til tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken på 4. årgang. Du kan danne dig et hurtigt overblik over praktikkens rammer og indholdselementer ved et kig på faktaboksen side 3. Dernæst indeholder hæftet informationer om det særlige ved skoleperioden, ckf-bestemmelserne for praktikfaget, en vejledende forløbsbeskrivelse af skoleperioden og en række informationer om praktikvejledning, praktikportfolio og praktikbedømmelse. Endelig finder du som bilag bagerst i hæftet en række bestemmelser om praktikfaget og timetalstabeller til beregning af vederlag. Alt om SKOLEPERIODEN bliver på denne måde et vejledende tillæg til bestemmelserne og beskrivelserne i Studieordningen, Uddannelseshåndbogen og Praktikhåndbogen. Andre materialer vedr. praktik ved Læreruddannelsen i Aarhus finder du på: Praktikkontorets hjemmeside: Praktik-studienet: https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/laerer/aarhus/praktik/sider/default.aspx 3

4 Fakta om skoleperioden Praktikaftale Individuel dvs. en aftale mellem praktikskole og Læreruddannelsen i Aarhus for hver enkelt studerende. Progression og fokus Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager i perspektivet Ny lærer på vej. Praktikfagets placering Praktik på 4. studieår forløber over perioden august til februar. Praktikperiodernes placering Praktikugernes fordeling Uge og uge se nedenstående model. Desuden besøger den studerende praktikskolen i uge 39 mhp. at lave aftaler om rammer og indhold i praktikken. Praktikugerne fordeles i 4 uger med praktiklærens tilstedeværelse og 4 ugers praktik som alene praktik. Praktiktimer Vejledning 11 praktiktimer pr. uge i alt 88 praktiktimer. 6 vejledningstimer med praktiklærer. Praktikbærende linjefag 1. linjefag alle studerende: Obligatorisk linjefag i dansk, matematik eller naturfag (afsluttet). 2. linjefag alle studerende - enten: et stort linjefag i engelsk, historie eller idræt. - eller: et lille linjefag (øvrige linjefag) (afsluttet). 3. linjefag kun studerende med lille 2. linjefag (nyt linjefag på 4. studieår): - Specialpædagogik. - Øvrige linjefag (bortset fra engelsk, historie, idræt). Praktikbedømmelse Praktikskolen og den praktikansvarlige lærer foretager hver sin indstilling til bedømmelse i februar - senest uge 9 - den 27 februar * F x x x F F x x x x x * Besøg på praktikskolen den 25. og 26. september x Praktikuger F Ferie 4

5 Det særlige ved skoleperioden Skoleperioden er en særlig praktikform. Det er den af flere grunde: Skoleperioden er uddannelsens længste praktikperiode på i alt 8 praktikuger. Skoleperioden er en individuelt tilrettelagt praktik. Det betyder, at den studerende er alene i praktik på en skole. Tilmed indgår der i skoleperioden en særlig aleneperiode, hvor den studerende uden praktiklærerens tilstedeværelse er alene med eleverne i undervisningen. Skoleperioden finder sted på flere forskellige skoletyper. Praktikperioden kan være placeret på skoler, som den studerende kun har mulighed for at møde som praktikskole i skoleperioden: specialskoler, efterskoler, 10. klassecentre m.fl. Men skoleperioden kan også være placeret på kommunale og private skoler, som den studerende har mødt gennem partnerskabspraktikken på uddannelsens første tre studieår. Skoleperioden kan knyttes tæt til den studerendes bachelorprojekt. Hvis en studerende ønsker at indgå i et særligt projekt på en skole eller hvis en skole ønsker at trække på og inddrage studerende i et særligt projekt på skolen kan den studerendes praktik tilrettelægges med fokus på netop dette projekt. Aftaler som disse skal etableres i god tid forud for praktikken på 4. studieår. Ny lærer på vej På 4. studieår er den studerende endnu ikke uddannet, men skoleperioden afspejler de uddannelsesmæssige krav og forventninger, der er til en lærer, som er næsten uddannet. For det er jo sådan, det er: Inden for et år er den studerende uddannet lærer og ny kollega på en skole. Men henblik på at forberede den studerende bedst muligt på overgangen fra uddannelse til profession vejledes den studerende derfor i at starte som ny lærer på skolen. Det er på alle måder væsentligt, at den studerende støttes i denne overgang. Aleneperioden Det er et mål med praktik i skoleperioden, at den studerende kommer så tæt på en lærers dagligdag som muligt. Aleneperioden, som er en periode på 4 sammenhængende uger, indebærer, at den studerende sættes i en situation, der tilnærmelsesvis svarer til den, praktiklæreren normalt vil være i som lærer for en gruppe elever og som kollega med andre lærere. Men selvom den studerende i skoleperioden overtager undervisningen og klasselæreropgaverne, skal det understreges, at alene ikke betyder, at den studerende ustøttet skal stå alene. I aleneperioden varetager den studerende sit lærerarbejde i samarbejde med det lærerteam, vedkommende skal være en del af. Teamsamarbejdet er derfor en central del af praktikken. Selvom aleneperioden kan minde om en lærers dagligdag, er der naturligvis kun tale om en tilnærmelse. Alle parter skal være opmærksomme på, at skoleperioden er et studium og ikke et arbejde. 5

6 Praktik og den uddannelsesmæssige progression Progression i praktik er beskrevet i syv ckf-områder. Inden for hvert af de syv ckf-områder er der en formuleret progression. Et samlet overblik over alle bekendtgørelsens ckf områder og beskrivelser findes i modellen på næste side. På alle fire studieår danner de syv ckf-områder rammen om arbejdet med praktik og den samlede uddannelse. På 4. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men samtidig vælger den studerende i samråd med praktikskolens praktiklærere og den praktikansvarlig underviser et særligt fokus på udvalgte områder. De valgte ckf-områder kan: bygge på studieresultater opsamlet i den studerendes praktikportfolio. afspejle en særlig opmærksomhed, der knytter sig til den studerendes bachelorprojekt. afspejle en særlig opmærksomhed på indsatsområder på praktikskolen. Progressionen i praktik er i uddannelsesbekendtgørelsen formuleret på denne måde: 22. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. 25. Stk. 2. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling, jf. 19, stk. 1, nr. 2. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 6

7 Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. studieår Indblik og kundskab den medvirkende iagttager 2. studieår Indsigt og etik den undersøgende deltager 3. studieår Erfaring og forståelse den reflekterende udøver 4. studieår CKF FOR PRAKTIK Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske resursepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisnings-materialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling.

8 Vejledende forløbsbeskrivelse for skoleperiodens gennemførelse Tilrettelæggelsen af skoleperioden finder sted i perioden fra januar til juni forud for 4. studieår. Som regel vil fordelingen mellem skoler og studerende være på plads og udmeldt fra praktikkontoret allerede i maj måned. Nedenstående forløbsbeskrivelse er vejledende og tænkt som støtte til den nærmere tilrettelæggelse af skoleperioden. Besøg på praktikskolen Torsdag den 25. og fredag den 26 september i uge 39 besøger den studerende praktikskolen. Mødet tilrettelægges med sigte på at støtte den studerende i forberedelsen af den samlede skoleperiode og på løsning af opgaver i forbindelse med den de første praktikuger. I skoleperioden bør det aftalte samarbejde baseres på, at den studerende over den samlede skoleperiode har samme skema eller følger den samme praktiklærer og/eller elevgruppe. Besøget på praktikskolen skal desuden tilrettelægges således, at den studerende introduceres til skolen, til skolens personale, til praktiske forhold og rutiner på skolen og til skolens elever. Den skal dog understreges, at den studerende ikke underviser på besøgsdagene. Forberedelse af praktikperioden Ved starten på 4. studieår har den studerende til opgave at forberede skoleperioden. Forberedelsen finder sted på flere måder: Valg af fokus Den studerende skal vælge et fokus på ét eller flere af praktikfagets ckf-områder. På alle øvrige studieår har der været fokus på 2-3 af ckf-omåderne, men på 4. studieår vælges de ckf-områder, der skal vies særlig opmærksomhed, af den studerende. De valgte ckf-områder kan desuden trække på erfaringer og studiearbejder fra uddannelsens første tre studieår og referere til problemstillinger i den studerendes praktikportfolio. Egne læringsmål, tiltag og studiearbejder I sammenhæng med de valgte ckf-områder skal den studerende formulere mål for egen læring i forbindelse med skoleperioden: Hvad har den studerende ønske om at lære i forbindelse med skoleperioden? Hvad skal forberedes og iværksættes for nå de formulerede mål? Hvilke studiearbejder kan opsamle arbejdet med målene? Hvordan kan mål, tiltag og studiearbejder forbindes til praktikopholdet på skolen, til de øvrige studier på 4. studieår og til den studerendes bachelorprojekt? Møde med den praktikansvarlige underviser i læreruddannelsen Som indledning til praktikken har den studerende kontaktet praktikskolen ultimo maj/primo juni 2014 inden studiestarten på 4. årgang. Ved studiestarten mødes de studerende med den praktikansvarlige underviser, som rammesætter og vejleder i arbejdet med planlægning, gennemførelse og efterbehandling af praktikperioden. Praktikportfolio Det er en forpligtelse for den studerende at føre praktikportfolio under skoleperioden, præcis som ved praktikken de foregående 3 år. Samtidig bliver praktikportfolioen fra de første tre studieår et hjælpemiddel i forberedelserne af skoleperioden. Relevante dele af den kan indgå i vejledningssamtalerne med skolens praktiklærer og den praktikansvarlige underviser i Læreruddannelsen. 8

9 De første tre uger I de første 3 uger før jul varetager den studerende undervisningen, men både planlægning, gennemførelse og efterbehandling foregår i tæt samarbejde med praktiklæreren. Det samme er tilfældet for de andre læreropgaver, der er aftalt i løbet af de 3 uger. I løbet af de første 3 uger forberedes de næste 4 uger aleneperioden. Forberedelsen er selvsagt en forberedelse for den studerende, men det er også en forberedelse for de lærere og elever, der vil være involveret i den studerendes aleneperiode. Desuden orienteres elevernes forældre om, at det vil være den studerende, der varetager undervisningen og de øvrige arbejdsopgaver i aleneperioden. Forberedelsen finder sted ved vejledning med praktiklæreren, og de udarbejdede undervisningsplaner for aleneperioden skal godkendes af praktiklæreren forud for perioden. Forberedelsen finder også sted i et tæt samarbejde med det lærerteam, der i øvrigt varetager undervisningsopgaver for elevgruppen og sådan, at den studerende forud for aleneperioden er klædt på til at indgå selvstændigt i lærerteamet. I praktiklærerens vejledning indgår også mere almene og generelle forhold så som: det at være lærer og studerende på skolen, det at være alene om gennemførelse af undervisning i en klasse, varetagelsen af andre læreropgaver etc. I løbet af den første uge aftaler den studerende med praktiklærer og evt. lærerteam tidspunkter og rammer for vejledning i løbet af aleneperioden. Aleneperioden i 4 uger Som det er beskrevet ovenfor, indebærer aleneperioden, at den studerende sættes i en situation, der tilnærmelsesvis svarer til den, praktiklæreren normalt vil være i som lærer for en gruppe elever og som kollega til andre lærere. Vi understreger dog, at der skal ofres en særlig opmærksomhed på at støtte og vejlede den studerende netop i aleneperioden. Det afgørende her er, at vejledningen med praktiklærer er koordineret og klart aftalt allerede forud aleneperioden. Den sidste praktikuge I skoleperioden sidste praktikuge arbejder den studerende igen tæt sammen med praktiklæreren, selvom det fortsat er den studerende, der står for undervisning og andre læreropgaver. Den studerende forsøger, sammen med undervisningsopgaverne, at få opsamlet og identificeret de lærerfaglige sagsforhold problemstillinger, udfordringer, dilemmaer og andet der har været aktuelle i den samlede skoleperiode. Af samme grund bliver vejledningssamtalen i denne uge evaluerende og opsamlende. Vi anbefaler også, at den studerende i denne sidste praktikuge samler evalueringer og andet materiale i sin praktikportfolio. Som afslutning på praktikperioden arrangeres der et statusmøde med deltagelse af den studerende, de praktiklærere, som den studerende har arbejdet sammen med og evt. skolens leder. Den studerende modtager på mødet mundtligt skolens begrundede indstilling til bedømmelse af skoleperioden. Efter praktikperioden Det samlede praktikforløb på 4. studieår afsluttes og efterbehandles i februar måned umiddelbart efter praktikperioden. Efterbehandlingen foregår i et samarbejde mellem den praktikansvarlige underviser og de studerende på linjefagsholdet, og den indebærer primært, at den studerende udarbejder dokumentationsportfolio over skoleperioden, jf. afsnittet nedenfor. Som afslutning på forløbet modtager den studerende den praktikansvarlige undervisers mundtlige og begrundede indstilling til bedømmelse af praktikken. 9

10 Praktikvejledning Praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle. De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne. Men skal denne erfaring fæstne sig som læring, bliver vejledningen et centralt sted i praktikken. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en konkret opgave? Kan den studerende lytte og samtale med eleverne? Har den studerende øje for børnenes forudsætninger? Har den studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand? Gennem vejledningen kan den studerende i det hele taget udvikle et grundlag for selv at svare på nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan. Planlægning af vejledning I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og det er vigtigt at få aftalt, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan f.eks. ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende, men der er vejlederens opgave: at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne at sætte rammer for vejledningen at styre vejledningsprocessen at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer. Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken. Temaet bør aftales inden mødet, og det kan også med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere. Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres obligatoriske praktikportfolio, som så kan danne udgangspunkt for vejledningen. Temaerne for vejledningen kan hentes inden for alle dele af undervisning og andre læreropgaver, f.eks.: elevernes forudsætninger, valg af undervisnings- og organisationsformer, differentieringsovervejelser, problemstillinger i skolefaget, valg af undervisningsmaterialer, konfliktløsning, læreransvar og motivation. Vejledning kan forstås som et samlebegreb for følgende tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen kan praktiklæreren og den praktikansvarlige lærer spørge til de studerendes begrundelser og overvejelser. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være: Hvilke intentioner har de studerende med det planlagte forløb? Hvad er målet for forløbet? Hvad skal der foregå? Hvad er elevernes forudsætninger? Hvordan skal forløbet evalueres? 10

11 Hvilke langsigtede mål har de studerende for deres arbejde i skolen? Hvad er de studerendes egne læringsmål? Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på: hvad de studerende og eleverne gør og siger hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk hvordan undervisningen forløber hvad eleverne eller enkelt elever konkret lærer. Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningen kan f.eks. tage udgangspunkt i: de studerendes oplevelser og refleksioner af undervisningsforløbet de studerende evaluering af forløb praktiklærerens observationer hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret. Gode råd til praktiklæreren fra Praktiklærerforeningen Det er en stor faglig og pædagogisk udfordring at være praktiklærer. Praktiklærerforeningen giver følgende råd til lærere, der skal varetage opgaven: Vedkend dig din autoritet som leder af den studerendes praktikuddannelse, og vær bevidst om den. Sørg for afklarede forventninger mellem dig og den studerende, stil krav. Etabler et uddannelsesforhold til den studerende mere end et Jeg er din praktiklærerforhold. Sørg for en passende iscenesættelse af samarbejdets møder. Vær ikke blufærdig overfor din egen praksis. Sælg ikke din egen livsforståelse og pædagogik til den studerende. Bliv god til at lytte og til at spørge. Strukturer vejledningssamtalerne i før- og eftervejledning. Vær opmærksom på vejledningens særlige samtalemetode. Producer livsmod og positive forventninger hos den studerende. Undgå at forveksle personlige holdninger med endegyldige sandheder. Vær opmærksom på, at den rigtige undervisning nok ikke findes. Stil konkrete spørgsmål til den vejledte. Kom med ideer, men undgå at tilbyde den vejledte hele løsninger. Sarkasme er forbudt, ironi er heller ikke godt. Fasthold kravet om det skriftlige vejledningsgrundlag og lad den studerende opleve, at det bliver brugt konstruktivt og produktivt. Brug din vejledning med den studerende til udvikling af egen refleksion og didaktisk kompetence. 11

12 Praktikportfolio Ved Læreruddannelsen i Aarhus er arbejdet med den elektroniske praktikportfolio obligatorisk. Praktikportfolioen skal opfattes som et læringsredskab for den studerende og som et redskab til indsamling og præsentation af relevante studiearbejder under praktikken. Aftalte dele af portfolioen danner udgangspunkt for vejledning med praktiklæreren og underviseren i læreruddannelsen, og den indgår tillige i den praktikansvarlige undervisers bedømmelse af praktikken. Som lærings- og evalueringsredskab er portfolio-arbejde traditionelt blevet delt i to: i en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio (jf. f.eks. Olga Dysthe: Mapper som pædagogisk redskab, Klim 2005). Præsentationsportfolioen eller dokumentationsportfolioen udgør ved Læreruddannelsen i Aarhus den obligatoriske del af portfolioen, men vi anbefaler, at den studerende tillige anvender en arbejdsportfolio. Praktikkens arbejdsportfolio En arbejdsportfolio indeholder den personlig læringsdel af den samlede praktikportfolio, idet den udgør den totale samling af færdige og ufærdige materialer fra praktikken undervisningsplaner, interview, elevopgaver osv. som den studerende er i besiddelse af. Vi anbefaler, at den studerende gør det til en vane konsekvent at arkivere alle former for praktikdokumenter i den elektroniske arbejdsportfolio. Arbejdsportfolien udgør på denne måde det fyldige lager eller råmateriale, som den studerende kan bruge til vejledningssamtaler og i arbejdet med dokumentationsportfolioen. En arbejdsportfolio er også et særdeles velegnet værktøj til at målrette og skabe et klart fokus i praktikstudierne. Praktikfagets indhold er defineret ved føromtalte syv ckf-områder, og ud fra disse områder kan den studerende udarbejde egne læringsmål og handleplaner. At sætte mål er at formulere et ærinde for arbejdet med praktik. Det kan være ud fra et behov eller et ønske om at få viden om arbejdet i eller omkring en skole, om elever, lærere, ledelse eller andet. Det kan også være ud fra en intention om at dygtiggøre sig i specifikke dele af lærerarbejdet på skolen. Udvalgte dele af arbejdsportfolioen kan sammen med den studerendes læringsmål danne udgangspunkt for den studerendes vejledning med praktiklærere og lærere ved i læreruddannelsen. Arbejdsportfolioen kan altså være både personlig og samarbejdsorienteret. Eksempler på genrer og studiearbejder kan være: Noter, idéer og overvejelser: fra samarbejdet omkring praktikken, fra deltagelse i vejledninger, fra praktikforberedelse og -efterbehandling, fra besøg på praktikskolen, i klasserummet, fra samtaler med elever og lærere etc. Ufærdige og færdige udkast til iagttagelsesarbejde, interviewopgaver, spørgeskemaer, drejebøger for lyd- og videooptagelser etc.. Ufærdige og færdige udkast til undervisningsplaner, fornyede udkast til undervisningsplaner. Dagsordener og referater fra mødevirksomhed f.eks. fra møder i pædagogiske råd, teammøder, vejledningsmøder, møder med forældre og elever. Logbogsnotater, refleksionspapirer, studiearbejder og besvarelser af opgaver fra uddannelsens øvrige fag. Materialer fra skolen: skoleplaner, årsplaner, visionspapirer, undersøgelser mv., elevarbejder, lyd- og videooptagelser, forældrebreve. Praktikkens dokumentationsportfolio En dokumentationsportfolio er den obligatoriske del af den samlede praktikportfolio. Dokumentationsportfolioen er grundlag for den indstilling til bedømmelse, der varetages af den praktikansvarlige lærer. Praktikskolen har ikke nogen forpligtelse knyttet til praktikportfolioens dokumentationsdel, men dokumentationsportfolioen kan eventuelt gøres tilgængelig for praktiklærere og den studerendes øvrige lærere i læreruddannelsen. I dokumentationsportfolioen præsenterer den 12

13 studerende et repræsentativt og reflekteret udvalg af egne praktikarbejder med udgangspunkt i sit arbejde med praktikfagets mål, indhold og ckf. På 4. studieår afsluttes arbejdet med praktikportfolioen umiddelbart efter praktikkens afslutning uge 6 og afleveres til praktikansvarlig lærer senest uge 9. En dokumentationsportfolio skal indeholde en systematisk udvalgt mængde af studiematerialer fra praktikken og indeholde en refleksion over materialerne. Desuden skal den indeholde dokumentation for den studerendes arbejde med egne læringsmål. Kriterier til udvælgelse af praktikrelevante studiearbejder findes i bestemmelserne for praktikfaget i studieordningen. Det drejer sig om fagets overordnede mål og de syv ckf-områder, der er beskrevet ovenfor. Vi anbefaler, at en dokumentationsportfolio på 4. årgang som et minimum indeholder: Udvalgte dele fra egen logbogsoptegnelse eller refleksion over det at være ny lærer på en skole. Eksempel på inddragelse af årsplan som ramme for planlægning af undervisning for en elevgruppe. En didaktisk begrundet undervisningsplan, der har dannet grundlag for undervisning af en elevgruppe. Didaktisk begrundet plan for deltagelse i andre læreropgaver. Et eksempel på den studerendes deltagelse i kollegialt samarbejde på skolen. Et eksempel på en lærerfaglig problemstilling identificeret i skolens praksis, beskrevet og begrundet. Den studerendes selvstændige arbejde med læringsmål og egen lærerfaglig udvikling. Skriftlig begrundelse for valg og indhold i dokumentationsportfolioen. På 4. studieår skal den studerendes dokumentationsportfolio naturligvis afspejle skoleperiodens særlige perspektiv Ny lærer på vej og den studerendes valg af fokus (ckfområder). Studieordningens bestemmelser om arbejdet med praktikportfolio: I forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af alle uddannelsens praktikperioder udarbejder den studerende en praktikportfolio. Arbejdet med praktikportfolio er obligatorisk. Praktikportfolioen er således til brug for den studerendes arbejde med faget praktik gennem hele uddannelsen. En praktikportfolio indebærer studieprocesser med systematisk opsamling, fastholdelse og udvælgelse af og refleksion over relevante studiematerialer knyttet til praktikstudier og udarbejde af den studerende alene eller i samarbejde med medstuderende. Denne løbende dokumentation er den studerendes ansvar. Portfolioarbejdet indebærer endvidere, at den studerende sætter mål for egen læring i forbindelse med hver praktikperiode ud fra de indholdsområder, som er beskrevet for perioden. Udvalgte og aftalte dele af praktikportfolioens indhold danner grundlag og udgangspunkt for mentors, praktiklæreres og læreruddannelsens læreres vejledning med den studerende. Den studerendes praktikportfolio udgør endvidere en vægtig del af bedømmelsesgrundlaget for den lærer, der ved Læreruddannelsen i Aarhus er praktikansvarlig for den pågældende studerende. Praktikportfolioen har følgende hovedformål: at kvalificere den studerendes arbejde med faget praktik, at være forbindelsesled mellem den studerende, praktikgruppen, praktikskolens og læreruddannelsens lærere, at være forbindelsesled mellem den studerendes forskellige praktikperioder, at kunne dokumentere den studerendes arbejde med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken, herunder andre læreropgaver deltagelse i mødesteder og øvrige praktikaktiviteter. Studieordning

14 Praktikbedømmelse Den formelle praktikbedømmelse finder sted ved skoleperiodens afslutning. På praktikskolen betyder det, at den formelle indstilling til bedømmelse udarbejdes og meddeles den studerende mundtligt i løbet af den sidste praktikuge eller på et møde i umiddelbar forlængelse af praktikperioden. Praktikskolen indsender i direkte forlængelse skolens indstilling til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Aarhus. Indstillingen formuleres i et særligt bedømmelsesskema. Den praktikansvarlige underviser udarbejder og meddeler tilsvarende den studerende sin indstilling til bedømmelse umiddelbart efter praktikken og senest uge 9 og sender sin indstilling til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Aarhus på et særskilt bedømmelsesskema. Den studerendes dokumentationsportfolio udgør en væsentlig del af den praktikansvarlige lærers bedømmelsesgrundlag. For studerende i praktik på 4. årgang skal det understreges, at ingen studerende bør modtage bedømmelsen Ikke-bestået uvarslet og pludseligt i slutningen praktikken. Vi anbefaler, at den studerende løbende får tilbagemelding på praktikstudierne for at skabe størst mulig tryghed i arbejdet. Både på praktikskolen og i læreruddannelsen vil det normalt være sådan, at en såkaldt formativ evaluering naturligt indgår i en vejledningssamtale. En formativ evaluering peger fremad og sigter på at identificere, hvad den studerende kan forbedre i undervisningen af børn og i analysen af undervisning. Hvis et praktikforløb peger mod en negativ vurdering, bør den studerende snarest gennem vejledning og rådgivning af skolens ledelse/den praktikansvarlige underviser gøres opmærksom på dette og ydes den fornødne støtte. Studieordningens bestemmelser om bedømmelse af praktik: Læreruddannelsen i Aarhus udarbejder og offentliggør vejledende kriterier for at opnå bedømmelsen Bestået for hvert studieår på grundlag af de centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget praktik. Praktikstedets ledelse skal på grundlag af kriterierne hvert år afgive en skriftlig, begrundet indstilling til Læreruddannelsen i Aarhus om, hvorvidt den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau og på grundlag af den studerendes ophold på skolen er egnet til at undervise elever. Ved Læreruddannelsen i Aarhus udpeges ved hvert studieårs begyndelse en underviser, der er praktikansvarlig over for en afgrænset gruppe studerende. Den praktikansvarlige underviser skal varetage opgaver i forbindelse med praktikkens organisation, tilrettelæggelse og gennemførelse i et samarbejde med praktikstedet og Læreruddannelsen i Aarhus. Den praktikansvarlige underviser har herudover den opgave på grundlag af et samarbejde med undervisere, der varetager undervisningsopgaver i den enkelte studerendes øvrige linjefag, at udarbejde en skriftlig, begrundet indstilling til bedømmelse af praktik. Indstillingen skal redegøre for, hvorledes den studerendes præstation bør bedømmes ud fra den forberedelse og efterbehandling af praktikken, som finder sted på Læreruddannelsen i Aarhus. Praktikstedets ledelse og den praktikansvarlige underviser indstiller til bedømmelse uafhængigt af hinanden. Alle indstillinger foretages på et af Læreruddannelsen i Aarhus udarbejdet bedømmelsesskema. Udfyldte bedømmelsesskemaer skal være Læreruddannelsen i Aarhus i hænde primo april hvert studieår. I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens 53, stk. 3 skal endelige indstillinger, der er til ugunst for den studerende forelægges den studerende til udtalelse. Studierektor afgør herefter, om den studerende bedømmes til at bestå eller ikke-bestå praktik i det pågældende studieår. Læreruddannelsen i Aarhus udarbejder og offentliggør nærmere procedurer for bedømmelse. Studierektor kan i ganske særlige tilfælde, der er begrundet i helbredsmæssige forhold, give den studerende mere end én mulighed for at gå en praktikperiode, der bedømt ikke-bestået om jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 54, stk. 2. Klageregler fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel Studieordning 2011

15 Praktikdokumentationskort Ved Læreruddannelsen i Aarhus følges praktikken op med et praktikdokumentationskort. Hensigten med kortet er, at den studerende får et redskab til at sikre sig praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers godkendelse af deltagelsen i praktikken. Kortet indeholder dokumentation for den række af områder, som den studerende under alle omstændigheder skal have deltaget i for at kunne bestå praktikken. Eller med andre ord: det er et kort, der sikrer, at det, der skal være der, også er der. Ideen med kortet er for det første, at ansvaret for dokumentationen placeres hos den studerende. Og for det andet, at praktikkens områder og omfang tydeliggøres for alle involverede partner. Men det er vigtigt at slå fast, at meningen ikke er at forøge bureaukratiseringen og arbejdsmængden vedr. praktikken. Kortet ser sådan ud: Studerendes navn: Om praktikdokumentations-kortet Kortet bruges som dokumentation for, at du som studerende har deltaget i og gennemført praktikken på den pågældende årgang. På kortet skal du påføre antallet af timer til de enkelte dele af praktikken, og du skal sørge for at få underskrifter af henholdsvis praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser i læreruddannelsen. Du skal også i de relevante rubrikker angive, hvilke former for andre læreropgaver, du har medvirket i (i alt skal du have medvirket i mindst tre former). Praktikskolen Antal timer Underskrift Undervisning vejledning med praktiklærer Andre læreropgaver (angiv mindst 3 former) Læreruddannelsen forberedelse og efterbehandling Underskrift Praktikportfolio (Den praktikansvarlige underviser aftaler med det enkelte hold en minimumsliste af dokumenter, som skal indgå i portfolioen. Aftalen kommer i stand på grundlag af et forslag til minimumsliste, som den praktikansvarlige underviser har udarbejdet. Endvidere har den enkelte studerende mulighed for at udpege det specifikke dokument i portfolioen, der kommer til at indgå i den kvalitative bedømmelse af den studerendes praktik) 15

16 Bedømmelseskriterier for praktik Ved siden af dokumentationskortet er der ved Læreruddannelsen i Aarhus udarbejdet bedømmelseskriterier, der præciseres nedenfor, som retter sig overordnet mod to områder : at handle i praksis og at reflektere over praksis. Bedømmelseskriterier ved Læreruddannelsen i Aarhus Den studerende skal med udgangspunkt i studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser demonstrere viden og evne til at mestre følgende: 1. Handle i praksis. Den studerende skal kunne handle i praksis, dvs. gennemføre læringsaktiviteter på basis af en intention med undervisningen. Den studerende viser sin handlen i praksis for eksempel: i sin ledelse af elevernes læring og samvær, i sin relation til eleverne i sin formidling af fag og læringsindhold og i samarbejdet med praktiklæreren og medstuderende. 2. Reflektere over praksis. Den studerende skal på basis af beskrivelse og observation af undervisning og andre læreropgaver reflektere over sin praksis, i relation til ckf-bestemmelserne for praktikfaget. Endvidere skal den studerende være i stand til at analysere og begrunde forbindelsen mellem intentionen med undervisningsplanen og de konkrete lærings- og undervisningsaktiviteter for den enkelte klasse og elev. Endelig skal den studerende kunne anvende og diskutere didaktiske argumenter (fagdidaktiske og almendidaktiske) og vise færdigheder i at fortolke og vurdere egen undervisning og elevernes læreprocesser. Bedømmelsesarbejdet Bedømmelsesarbejdet vil for praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser have forskellig karakter. Mens praktiklæreren vurderer på basis af den studerendes deltagelse i undervisning, andre læreropgaver og vejledning, baserer den praktikansvarlige underviser sin vurdering på den studerendes forberedelse og efterbehandling af praktikken og arbejdet med den elektroniske portfolio. Bedømmelsesarbejdet for henholdsvis praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser fremgår af det følgende: Praktiklæreren bedømmelsesarbejde Praktiklærerens indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Praktiklærerens konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i undervisning, vejledning og andre læreropgaver kan: handle i praksis reflektere over praksis, jf. den foranstående beskrivelse. 16

17 Den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesarbejde Den praktikansvarlige undervisers indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Den praktikansvarlige undervisers konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i forberedelse og efterbehandling af praktikken og gennem arbejdet med den elektroniske portfolio kan: handle i praksis (det skal betones, at den studerendes handlen i praksis kun vurderes af den praktikansvarlige underviser, hvis vedkommende har overværet dele af den studerendes arbejde på praktikskolen), reflektere over praksis, jf. foranstående beskrivelse. Den praktikansvarlige underviser tager udgangspunkt i ét udvalgt dokument i dokumentationsportfolioen, hvor den studerende i særlig grad demonstrerer sin refleksion over praksis. Den studerende har muligfor at udpege, hvilket dokument der bliver tale om. Kommentarer til bedømmelseskriterierne og -arbejdet Den studerendes forudsætninger Bedømmelseskriterierne ligger til grund for bedømmelse af alle studerende på både 1., 2., 3. og 4. årgang i den ordinære uddannelse og 1. og 2. studieår på meritlæreruddannelsen. Men der er selvsagt stor forskel på at bedømme studerende på henholdsvis 1. og 4. årgang. Derfor må enhver indstilling til bedømmelse også tage højde for den studerendes aktuelle forudsætninger og placering i studiet. Praktikfagets ckf-bestemmelser og studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression udgør i den forbindelse det grundlag, som enhver indstilling må tage afsæt i. Begrebsanvendelse Fastlæggelse og beskrivelse af bedømmelseskriterier for praktik i læreruddannelsen er slet ikke nogen enkel sag. For det første er de pædagogiske og didaktiske begreber, der anvendes, ikke værdifrie, neutrale begreber, og for det andet er betydningen af dem ikke nødvendigvis entydig. Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at begreber som læring, ledelse, formidling, relation, samarbejde, handlen og refleksion, der optræder i beskrivelsen af bedømmelseskriterierne, ikke anvendes i én bestemt betydning eller er udtryk for helt bestemte opfattelser af læring og undervisning. 17

18 Litteratur Andersen, Gorm Bagger og Lis Pøhler (red.): Praktik i læreruddannelsen, Kroghs Forlag Dysthe, Olga (red.): Mapper som pædagogisk redskab, Klim Fischer, Henrik: En lærer bliver til i mødet med praksis, Hans Reitzels Forlag Hansen, Jette Worm: Praktik i læreruddannelsen; En brugsbog for lærerstuderende, Gyldendal Karrierelærer.dk, Forundersøgelse, Herning Kommune UP nr. 2, Unge Pædagoger UP nr. 3/4, Unge Pædagoger Læreruddannelsen i Aarhus: o Studieordning o Studie-, Uddannelses- og Praktikhåndbogen 18

19 BILAG 1 Almene bestemmelser om praktik Praktik er et fag I læreruddannelsen er praktik et fag, der - ligesom uddannelsens øvrige fag - er beskrevet med bestemmelser om mål, indhold og centrale kundskabs- og færdighedsområder. I uddannelsesbekendtgørelsen er der formuleret følgende om fagets identitet: Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I studieordningen er der formuleret følgende om praktikkens nærmere indhold og organisation: Praktikkens indhold og organisation Den studerende skal i praktikstudiet tilegne sig kundskaber, færdigheder og holdninger som grundlag for lærerfaglig udvikling og kompetence for varetagelse af lærerens opgaver og skolens udvikling. Praktik afspejler i sit indhold tre forbundne studieområder placeret i skolen og ved læreruddannelsen: 1. Praksisstudier. 2. Teoretisk-analytiske studier. 3. Samarbejds- og refleksionsstudier. Uddannelse og studier i praktik sker i en udveksling mellem disse områder og i et aftalt og samarbejde mellem studerende, lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Aarhus. Samarbejdet har et lærerfagligt, undersøgende og refleksivt sigte og er sags- og handlingsorienteret. Anerkendelse og værdsættelse af forskelle i udgangspunkt og perspektiver er det afgørende grundlag for samarbejdet. Samarbejdet mellem studerende og lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Aarhus skal konkretisere og afklare indhold og forventninger i henhold til studieordningens regler og rammer for den aktuelle praktikperiode og i relation til praktikfagets mål, bestemmelser og aftaler samt evaluere forløb og udbytte i henhold til de fastlagte mål. Studieordning

20 BILAG 2 Bestemmelser og rammer for skoleperioden Mål og indhold: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Den overordnede ramme for praktikken er i uddannelsesbekendtgørelsen formuleret på følgende måde: 7, stk. 2. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres på 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen *Målene for uddannelsens 4. år er i studieordningen 2011 formuleret på denne måde: bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først tre studieår i perspektivet ny lærer på vej, med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen, opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannelsen og for professionen. Studieordning 2011 I skoleperioden er det et mål, at den studerende kommer så tæt på en lærers dagligdag som muligt bl.a. med sigte på at skabe en konstruktiv overgang fra det at være studerende til det at være nyansat lærer på en skole. På 4. årgang tilbydes den studerende at deltage i en netværksgruppe på ca. 10 studerende med mulighed for sparring og støtte mellem studerende. I det følgende finder du oversigter over de opgaver i praktiksamarbejdet, som de enkelte parter har henholdsvis ved læreruddannelsen og på praktikskolen. Organisatorisk ramme - opgaver og forventninger til Læreruddannelsen i Aarhus Ved Læreruddannelsen i Aarhus er de studerende organiseret på linjefagshold. Til hvert linjefagshold er knyttet en praktikansvarlig underviser. Ledelsen af praktik på 4. årgang foretages af uddannelsesleder og den pædagogiske leder samt praktikkontorets praktikkoordinatorer tilknyttet ad hoc. Ledelsen ved læreruddannelsen i Aarhus Uddannelsesledelsen opgave er at udarbejde det resursemæssige grundlag og de organisatoriske rammer for samarbejdet omkring faget praktik. Endvidere planlægger ledelsen de nødvendige informationsmøder om indhold og sammenhæng i praktikuddannelsesforløbet. Ledelsen har det overordnede ansvar for bedømmelse af de studerende i praktik og må ved uoverensstemmelse træffe den endelige afgørelse. 20

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1 Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning...

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

temahæfte: praktikportfolio læreruddannelsen i Århus Via university college

temahæfte: praktikportfolio læreruddannelsen i Århus Via university college temahæfte: praktikportfolio læreruddannelsen i Århus Via university college PRAKTIK I LÆRERUDDANNELSEN Temahæfte PRAKTIKPORTFOLIO 2 praktikportofolio VIA University College Læreruddannelsen i Århus Indhold

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS

Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS Studieordning for meritlæreruddannelsen 07, Blaagaard/KDAS INDHOLD Lovgrundlag, formål og formalia... 2 Tilrettelæggelse... 2 Meritlæreruddannelsen, tilrettelæggelse... 3 Praktik... 3 Merit for fag i meritlæreruddannelsen...

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser

Læs mere

Studieordning 2012 for fag kurser m.m.

Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16

Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Sorø Gymnastikefterskole Uddannelsesplan 2015/16 Praktikansvarlig: Signe Piil Pædagogisk leder Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf.: 57830034, Mobil: 22829215 E-mail: sa@sge.nu 1. Skolen

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Lærerudannelsen i Silkeborg --------- 2 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ------------------------- 3 Praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg-------------------------------------

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12

Bilag 1 Praktik. VIA UC LÆRERUDDANNELSEN i AARHUS Studieordning 12 Bilag 1 Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens

Læs mere

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer UCN: Udkast til Uddannelsesplaner pa de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR

PRAKTIKVEJLEDNING - STRUKTUR INDHOLD Side Strukturelle rammer for praktik i Læreruddannelsen i Silkeborg ---------------- 1 Generelle forhold om praktik i læreruddannelsen ---------------------------------- 2 Praktik i Læreruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014

Rødkilde Skole. Uddannelsesplan 2014 Rødkilde Skole Uddannelsesplan 2014 Indholdsfortegnelse Kontakt... 3 Skolen som uddannelsessted... 3 Om Rødkilde Skole... 4 Muligheder for praksissamarbejde... 5 Forventninger til praktikkens parter...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende: Sædding Efterskole Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skolens praktikansvarlige er viceforstander Ole Hauge tlf. 40112502, mail:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...

Forord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering... Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikken på Halvorsminde Efterskole. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for praktikken på Halvorsminde Efterskole. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Uddannelsesplan for praktikken på Halvorsminde Efterskole -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning

University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen August 2013 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores logistikøkonomer. Her har vi

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland

PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG. Pædagoguddannelsen i Hjørring. Professionshøjskolen University College Nordjylland PRAKTIKHÅNDBOG PRAKTIKHÅNDBOG Professionshøjskolen University College Nordjylland Pædagoguddannelsen i Hjørring 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 A. Forholdet mellem praksis og teori 3 B. Forholdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, 2010. Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne Brodersen Tine Hedegaard Bruun

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet København, 2010. Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne Brodersen Tine Hedegaard Bruun Ekspert i Undervisning Rapport over andet år i et forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen (2. delrapport) Jens Rasmussen Per Fibæk Laursen Marianne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 2009 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne. Maj 2014 Uddannelsesplan for studerende i Børnehusene i Skørping I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, imødekommende og interesseret i dig som studerende. Vi vil

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere