ALT OM SKOLEPERIODEN 2015/2016 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

Transkript

1 PRAKTIKSKOLENS PRAKTIKHÅNDBOG OM 4. STUDIEÅR ALT OM SKOLEPERIODEN 2015/2016 (LU07-lovgivningen) LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS

2 Indhold Indledning... 3 Fakta om skoleperioden... 4 Det særlige ved skoleperioden... 5 Ny lærer på vej... 5 Aleneperioden... 5 Besøg på praktikskolen... 8 De første 2 uger... 9 Efter praktikperioden... 9 Praktikportfolio Litteratur BILAG Almene bestemmelser om praktik Praktik er et fag Bestemmelser og rammer for skoleperioden Mål og indhold: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Valg af skoleform Skoleperiodens indhold, vejledning, timetal og linjefag BILAG 3 Børneattest årgang årgang 12 (skoleperioden) Indberetning og udbetaling af vederlag for praktik Praktikaftaler Kommunale skoler kommunale grund- og specialskoler i Aarhus, Syddjurs, Randers, Favrskov og Odder kommune Private grund- og efterskoler Skoler udenfor de nævnte kategorier Praktikleder Niels Tange Mail: nibt@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: fr@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Dorthe Ansine Christensen Mail: dach@via.dk Telefon: Praktiksekretær Heidi H. Mikkelsen Mail: hemi@via.dk Telefon:

3 Indledning I Alt om SKOLEPERIODEN finder du informationer om og vejledninger til den særlige praktikperiode, der kaldes skoleperioden. Skoleperioden er ved Læreruddannelsen i Aarhus placeret på 4. studieår. Hæftet er tænkt som en støtte til tilrettelæggelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken på 4. årgang. Du kan danne dig et hurtigt overblik over praktikkens rammer og indholdselementer ved et kig på faktaboksen side 3. Dernæst indeholder hæftet informationer om det særlige ved skoleperioden, ckf-bestemmelserne for praktikfaget, en vejledende forløbsbeskrivelse af skoleperioden og en række informationer om praktikvejledning, praktikportfolio og praktikbedømmelse. Endelig finder du som bilag bagerst i hæftet en række bestemmelser om praktikfaget og timetalstabeller til beregning af vederlag. Alt om SKOLEPERIODEN bliver på denne måde et vejledende tillæg til bestemmelserne og beskrivelserne i Studieordningen, Uddannelseshåndbogen og Praktikhåndbogen. Andre materialer vedr. praktik ved Læreruddannelsen i Aarhus finder du på: Praktikkontorets hjemmeside: Praktik-studienet: 3

4 Fakta om skoleperioden Praktikaftale Individuel dvs. en aftale mellem praktikskole og Læreruddannelsen i Aarhus for hver enkelt studerende. Progression og fokus Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager i perspektivet Ny lærer på vej. Praktikfagets placering Praktik på 4. studieår forløber over perioden august til februar. Praktikperiodernes placering Praktikugernes fordeling Uge se nedenstående model. Desuden besøger den studerende praktikskolen i uge 39 mhp. at lave aftaler om rammer og indhold i praktikken. Praktikugerne fordeles i 3 uger med praktiklærens tilstedeværelse og 4 ugers praktik som alene praktik. Praktiktimer Vejledning 12 praktiktimer pr. uge i alt 84 praktiktimer. 6 vejledningstimer med praktiklærer. Praktikbærende linjefag 1. linjefag alle studerende: Obligatorisk linjefag i dansk, matematik eller naturfag (afsluttet). 2. linjefag alle studerende - enten: et stort linjefag i engelsk, historie eller idræt. - eller: et lille linjefag (øvrige linjefag) (afsluttet). 3. linjefag kun studerende med lille 2. linjefag (nyt linjefag på 4. studieår): - Specialpædagogik. - Øvrige linjefag (bortset fra engelsk, historie, idræt). Praktikbedømmelse Praktikskolen og den praktikansvarlige lærer foretager hver sin indstilling til bedømmelse i februar - senest uge 9 - den 27 februar * F x x x x x x x F F * Besøg på praktikskolen den 24. og 25. september x Praktikuger F Ferie 4

5 Det særlige ved skoleperioden Skoleperioden er en særlig praktikform. Det er den af flere grunde: Skoleperioden er uddannelsens længste praktikperiode på i alt 7 praktikuger. Skoleperioden er en individuelt tilrettelagt praktik. Det betyder, at den studerende er alene i praktik på en skole. Tilmed indgår der i skoleperioden en særlig aleneperiode, hvor den studerende uden praktiklærerens tilstedeværelse er alene med eleverne i undervisningen. Skoleperioden finder sted på flere forskellige skoletyper. Praktikperioden kan være placeret på skoler, som den studerende kun har mulighed for at møde som praktikskole i skoleperioden: specialskoler, efterskoler, 10. klassecentre m.fl. Men skoleperioden kan også være placeret på kommunale og private skoler, som den studerende har mødt gennem partnerskabspraktikken på uddannelsens første tre studieår. Skoleperioden kan knyttes tæt til den studerendes bachelorprojekt. Hvis en studerende ønsker at indgå i et særligt projekt på en skole eller hvis en skole ønsker at trække på og inddrage studerende i et særligt projekt på skolen kan den studerendes praktik tilrettelægges med fokus på netop dette projekt. Aftaler som disse skal etableres i god tid forud for praktikken på 4. studieår. Ny lærer på vej På 4. studieår er den studerende endnu ikke uddannet, men skoleperioden afspejler de uddannelsesmæssige krav og forventninger, der er til en lærer, som er næsten uddannet. For det er jo sådan, det er: Inden for et år er den studerende uddannet lærer og ny kollega på en skole. Men henblik på at forberede den studerende bedst muligt på overgangen fra uddannelse til profession vejledes den studerende derfor i at starte som ny lærer på skolen. Det er på alle måder væsentligt, at den studerende støttes i denne overgang. Aleneperioden Det er et mål med praktik i skoleperioden, at den studerende kommer så tæt på en lærers dagligdag som muligt. Aleneperioden, som er en periode på 4 sammenhængende uger, indebærer, at den studerende sættes i en situation, der tilnærmelsesvis svarer til den, praktiklæreren normalt vil være i som lærer for en gruppe elever og som kollega med andre lærere. Men selvom den studerende i skoleperioden overtager undervisningen og klasselæreropgaverne, skal det understreges, at alene ikke betyder, at den studerende ustøttet skal stå alene. I aleneperioden varetager den studerende sit lærerarbejde i samarbejde med det lærerteam, vedkommende skal være en del af. Teamsamarbejdet er derfor en central del af praktikken. Selvom aleneperioden kan minde om en lærers dagligdag, er der naturligvis kun tale om en tilnærmelse. Alle parter skal være opmærksomme på, at skoleperioden er et studium og ikke et arbejde. 5

6 Praktik og den uddannelsesmæssige progression Progression i praktik er beskrevet i syv ckf-områder. Inden for hvert af de syv ckf-områder er der en formuleret progression. Et samlet overblik over alle bekendtgørelsens ckf områder og beskrivelser findes i modellen på næste side. På alle fire studieår danner de syv ckf-områder rammen om arbejdet med praktik og den samlede uddannelse. På 4. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men samtidig vælger den studerende i samråd med praktikskolens praktiklærere og den praktikansvarlig underviser et særligt fokus på udvalgte områder. De valgte ckf-områder kan: bygge på studieresultater opsamlet i den studerendes praktikportfolio. afspejle en særlig opmærksomhed, der knytter sig til den studerendes bachelorprojekt. afspejle en særlig opmærksomhed på indsatsområder på praktikskolen. Progressionen i praktik er i uddannelsesbekendtgørelsen formuleret på denne måde: 22. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. 25. Stk. 2. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling, jf. 19, stk. 1, nr. 2. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 6

7 CKF FOR PRAKTIK Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisnings-materialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske resursepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. 1. studieår Indblik og kundskab den medvirkende iagttager 2. studieår Indsigt og etik den undersøgende deltager 3. studieår Erfaring og forståelse den reflekterende udøver 4. studieår Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager

8 Vejledende forløbsbeskrivelse for skoleperiodens gennemførelse Tilrettelæggelsen af skoleperioden finder sted i perioden fra januar til juni forud for 4. studieår. Som regel vil fordelingen mellem skoler og studerende være på plads og udmeldt fra praktikkontoret allerede i maj måned. Nedenstående forløbsbeskrivelse er vejledende og tænkt som støtte til den nærmere tilrettelæggelse af skoleperioden. Besøg på praktikskolen Torsdag den 24. og fredag den 25. september i uge 39 besøger den studerende praktikskolen. Mødet tilrettelægges med sigte på at støtte den studerende i forberedelsen af den samlede skoleperiode og på løsning af opgaver i forbindelse med den de første praktikuger. I skoleperioden bør det aftalte samarbejde baseres på, at den studerende over den samlede skoleperiode har samme skema eller følger den samme praktiklærer og/eller elevgruppe. Besøget på praktikskolen skal desuden tilrettelægges således, at den studerende introduceres til skolen, til skolens personale, til praktiske forhold og rutiner på skolen og til skolens elever. Den skal dog understreges, at den studerende ikke underviser på besøgsdagene. Forberedelse af praktikperioden Ved starten på 4. studieår har den studerende til opgave at forberede skoleperioden. Forberedelsen finder sted på flere måder: Valg af fokus Den studerende skal vælge et fokus på ét eller flere af praktikfagets ckf-områder. På alle øvrige studieår har der været fokus på 2-3 af ckf-omåderne, men på 4. studieår vælges de ckf-områder, der skal vies særlig opmærksomhed, af den studerende. De valgte ckf-områder kan desuden trække på erfaringer og studiearbejder fra uddannelsens første tre studieår og referere til problemstillinger i den studerendes praktikportfolio. Egne læringsmål, tiltag og studiearbejder I sammenhæng med de valgte ckf-områder skal den studerende formulere mål for egen læring i forbindelse med skoleperioden: Hvad har den studerende ønske om at lære i forbindelse med skoleperioden? Hvad skal forberedes og iværksættes for nå de formulerede mål? Hvilke studiearbejder kan opsamle arbejdet med målene? Hvordan kan mål, tiltag og studiearbejder forbindes til praktikopholdet på skolen, til de øvrige studier på 4. studieår og til den studerendes bachelorprojekt? Møde med den praktikansvarlige underviser i læreruddannelsen Som indledning til praktikken har den studerende kontaktet praktikskolen ultimo maj/primo juni 2015 inden studiestarten på 4. årgang. Ved studiestarten mødes de studerende med den praktikansvarlige underviser, som rammesætter og vejleder i arbejdet med planlægning, gennemførelse og efterbehandling af praktikperioden. Praktikportfolio Det er en forpligtelse for den studerende at føre praktikportfolio under skoleperioden, præcis som ved praktikken de foregående 3 år. Samtidig bliver praktikportfolioen fra de første tre studieår et hjælpemiddel i forberedelserne af skoleperioden. Relevante dele af den kan indgå i vejledningssamtalerne med skolens praktiklærer og den praktikansvarlige underviser i Læreruddannelsen. 8

9 De første 2 uger I de første 2 uger varetager den studerende undervisningen, men både planlægning, gennemførelse og efterbehandling foregår i tæt samarbejde med praktiklæreren. Det samme er tilfældet for de andre læreropgaver, der er aftalt i løbet af de 2 uger. I løbet af de første 2 uger forberedes de næste 4 uger aleneperioden. Forberedelsen er selvsagt en forberedelse for den studerende, men det er også en forberedelse for de lærere og elever, der vil være involveret i den studerendes aleneperiode. Desuden orienteres elevernes forældre om, at det vil være den studerende, der varetager undervisningen og de øvrige arbejdsopgaver i aleneperioden. Forberedelsen finder sted ved vejledning med praktiklæreren, og de udarbejdede undervisningsplaner for aleneperioden skal godkendes af praktiklæreren forud for perioden. Forberedelsen finder også sted i et tæt samarbejde med det lærerteam, der i øvrigt varetager undervisningsopgaver for elevgruppen og sådan, at den studerende forud for aleneperioden er klædt på til at indgå selvstændigt i lærerteamet. I praktiklærerens vejledning indgår også mere almene og generelle forhold så som: det at være lærer og studerende på skolen, det at være alene om gennemførelse af undervisning i en klasse, varetagelsen af andre læreropgaver etc. I løbet af den første uge aftaler den studerende med praktiklærer og evt. lærerteam tidspunkter og rammer for vejledning i løbet af aleneperioden. Aleneperioden i 4 uger Som det er beskrevet ovenfor, indebærer aleneperioden, at den studerende sættes i en situation, der tilnærmelsesvis svarer til den, praktiklæreren normalt vil være i som lærer for en gruppe elever og som kollega til andre lærere. Vi understreger dog, at der skal ofres en særlig opmærksomhed på at støtte og vejlede den studerende netop i aleneperioden. Det afgørende her er, at vejledningen med praktiklærer er koordineret og klart aftalt allerede forud aleneperioden. Den sidste praktikuge I skoleperioden sidste praktikuge arbejder den studerende igen tæt sammen med praktiklæreren, selvom det fortsat er den studerende, der står for undervisning og andre læreropgaver. Den studerende forsøger, sammen med undervisningsopgaverne, at få opsamlet og identificeret de lærerfaglige sagsforhold problemstillinger, udfordringer, dilemmaer og andet der har været aktuelle i den samlede skoleperiode. Af samme grund bliver vejledningssamtalen i denne uge evaluerende og opsamlende. Vi anbefaler også, at den studerende i denne sidste praktikuge samler evalueringer og andet materiale i sin praktikportfolio. Som afslutning på praktikperioden arrangeres der et statusmøde med deltagelse af den studerende, de praktiklærere, som den studerende har arbejdet sammen med og evt. skolens leder. Den studerende modtager på mødet mundtligt skolens begrundede indstilling til bedømmelse af skoleperioden. Efter praktikperioden Det samlede praktikforløb på 4. studieår afsluttes og efterbehandles i februar måned umiddelbart efter praktikperioden. Efterbehandlingen foregår i et samarbejde mellem den praktikansvarlige underviser og de studerende på linjefagsholdet, og den indebærer primært, at den studerende udarbejder dokumentationsportfolio over skoleperioden, jf. afsnittet nedenfor. Som afslutning på forløbet modtager den studerende den praktikansvarlige undervisers mundtlige og begrundede indstilling til bedømmelse af praktikken. 9

10 Praktikvejledning Praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle. De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne. Men skal denne erfaring fæstne sig som læring, bliver vejledningen et centralt sted i praktikken. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en konkret opgave? Kan den studerende lytte og samtale med eleverne? Har den studerende øje for børnenes forudsætninger? Har den studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand? Gennem vejledningen kan den studerende i det hele taget udvikle et grundlag for selv at svare på nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan. Planlægning af vejledning I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og det er vigtigt at få aftalt, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan f.eks. ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende, men der er vejlederens opgave: at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne at sætte rammer for vejledningen at styre vejledningsprocessen at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer. Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken. Temaet bør aftales inden mødet, og det kan også med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere. Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres obligatoriske praktikportfolio, som så kan danne udgangspunkt for vejledningen. Temaerne for vejledningen kan hentes inden for alle dele af undervisning og andre læreropgaver, f.eks.: elevernes forudsætninger, valg af undervisnings- og organisationsformer, differentieringsovervejelser, problemstillinger i skolefaget, valg af undervisningsmaterialer, konfliktløsning, læreransvar og motivation. Vejledning kan forstås som et samlebegreb for følgende tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen kan praktiklæreren og den praktikansvarlige lærer spørge til de studerendes begrundelser og overvejelser. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være: Hvilke intentioner har de studerende med det planlagte forløb? Hvad er målet for forløbet? Hvad skal der foregå? Hvad er elevernes forudsætninger? Hvordan skal forløbet evalueres? 10

11 Hvilke langsigtede mål har de studerende for deres arbejde i skolen? Hvad er de studerendes egne læringsmål? Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på: hvad de studerende og eleverne gør og siger hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk hvordan undervisningen forløber hvad eleverne eller enkelt elever konkret lærer. Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningen kan f.eks. tage udgangspunkt i: de studerendes oplevelser og refleksioner af undervisningsforløbet de studerende evaluering af forløb praktiklærerens observationer hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret. Gode råd til praktiklæreren fra Praktiklærerforeningen Det er en stor faglig og pædagogisk udfordring at være praktiklærer. Praktiklærerforeningen giver følgende råd til lærere, der skal varetage opgaven: Vedkend dig din autoritet som leder af den studerendes praktikuddannelse, og vær bevidst om den. Sørg for afklarede forventninger mellem dig og den studerende, stil krav. Etabler et uddannelsesforhold til den studerende mere end et Jeg er din praktiklærerforhold. Sørg for en passende iscenesættelse af samarbejdets møder. Vær ikke blufærdig overfor din egen praksis. Sælg ikke din egen livsforståelse og pædagogik til den studerende. Bliv god til at lytte og til at spørge. Strukturer vejledningssamtalerne i før- og eftervejledning. Vær opmærksom på vejledningens særlige samtalemetode. Producer livsmod og positive forventninger hos den studerende. Undgå at forveksle personlige holdninger med endegyldige sandheder. Vær opmærksom på, at den rigtige undervisning nok ikke findes. Stil konkrete spørgsmål til den vejledte. Kom med ideer, men undgå at tilbyde den vejledte hele løsninger. Sarkasme er forbudt, ironi er heller ikke godt. Fasthold kravet om det skriftlige vejledningsgrundlag og lad den studerende opleve, at det bliver brugt konstruktivt og produktivt. Brug din vejledning med den studerende til udvikling af egen refleksion og didaktisk kompetence. 11

12 Praktikportfolio Ved Læreruddannelsen i Aarhus er arbejdet med den elektroniske praktikportfolio obligatorisk. Praktikportfolioen skal opfattes som et læringsredskab for den studerende og som et redskab til indsamling og præsentation af relevante studiearbejder under praktikken. Aftalte dele af portfolioen danner udgangspunkt for vejledning med praktiklæreren og underviseren i læreruddannelsen, og den indgår tillige i den praktikansvarlige undervisers bedømmelse af praktikken. Som lærings- og evalueringsredskab er portfolio-arbejde traditionelt blevet delt i to: i en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio (jf. f.eks. Olga Dysthe: Mapper som pædagogisk redskab, Klim 2005). Præsentationsportfolioen eller dokumentationsportfolioen udgør ved Læreruddannelsen i Aarhus den obligatoriske del af portfolioen, men vi anbefaler, at den studerende tillige anvender en arbejdsportfolio. Praktikkens arbejdsportfolio En arbejdsportfolio indeholder den personlig læringsdel af den samlede praktikportfolio, idet den udgør den totale samling af færdige og ufærdige materialer fra praktikken undervisningsplaner, interview, elevopgaver osv. som den studerende er i besiddelse af. Vi anbefaler, at den studerende gør det til en vane konsekvent at arkivere alle former for praktikdokumenter i den elektroniske arbejdsportfolio. Arbejdsportfolien udgør på denne måde det fyldige lager eller råmateriale, som den studerende kan bruge til vejledningssamtaler og i arbejdet med dokumentationsportfolioen. En arbejdsportfolio er også et særdeles velegnet værktøj til at målrette og skabe et klart fokus i praktikstudierne. Praktikfagets indhold er defineret ved føromtalte syv ckf-områder, og ud fra disse områder kan den studerende udarbejde egne læringsmål og handleplaner. At sætte mål er at formulere et ærinde for arbejdet med praktik. Det kan være ud fra et behov eller et ønske om at få viden om arbejdet i eller omkring en skole, om elever, lærere, ledelse eller andet. Det kan også være ud fra en intention om at dygtiggøre sig i specifikke dele af lærerarbejdet på skolen. Udvalgte dele af arbejdsportfolioen kan sammen med den studerendes læringsmål danne udgangspunkt for den studerendes vejledning med praktiklærere og lærere ved i læreruddannelsen. Arbejdsportfolioen kan altså være både personlig og samarbejdsorienteret. Eksempler på genrer og studiearbejder kan være: Noter, idéer og overvejelser: fra samarbejdet omkring praktikken, fra deltagelse i vejledninger, fra praktikforberedelse og -efterbehandling, fra besøg på praktikskolen, i klasserummet, fra samtaler med elever og lærere etc. Ufærdige og færdige udkast til iagttagelsesarbejde, interviewopgaver, spørgeskemaer, drejebøger for lyd- og videooptagelser etc.. Ufærdige og færdige udkast til undervisningsplaner, fornyede udkast til undervisningsplaner. Dagsordener og referater fra mødevirksomhed f.eks. fra møder i pædagogiske råd, teammøder, vejledningsmøder, møder med forældre og elever. Logbogsnotater, refleksionspapirer, studiearbejder og besvarelser af opgaver fra uddannelsens øvrige fag. Materialer fra skolen: skoleplaner, årsplaner, visionspapirer, undersøgelser mv., elevarbejder, lyd- og videooptagelser, forældrebreve. Praktikkens dokumentationsportfolio En dokumentationsportfolio er den obligatoriske del af den samlede praktikportfolio. Dokumentationsportfolioen er grundlag for den indstilling til bedømmelse, der varetages af den praktikansvarlige lærer. Praktikskolen har ikke nogen forpligtelse knyttet til praktikportfolioens dokumentationsdel, men dokumentationsportfolioen kan eventuelt gøres tilgængelig for praktiklærere og den stu- 12

13 derendes øvrige lærere i læreruddannelsen. I dokumentationsportfolioen præsenterer den studerende et repræsentativt og reflekteret udvalg af egne praktikarbejder med udgangspunkt i sit arbejde med praktikfagets mål, indhold og ckf. På 4. studieår afsluttes arbejdet med praktikportfolioen umiddelbart efter praktikkens afslutning uge 51 og afleveres til praktikansvarlig lærer senest uge 3. En dokumentationsportfolio skal indeholde en systematisk udvalgt mængde af studiematerialer fra praktikken og indeholde en refleksion over materialerne. Desuden skal den indeholde dokumentation for den studerendes arbejde med egne læringsmål. Kriterier til udvælgelse af praktikrelevante studiearbejder findes i bestemmelserne for praktikfaget i studieordningen. Det drejer sig om fagets overordnede mål og de syv ckf-områder, der er beskrevet ovenfor. Vi anbefaler, at en dokumentationsportfolio på 4. årgang som et minimum indeholder: Udvalgte dele fra egen logbogsoptegnelse eller refleksion over det at være ny lærer på en skole. Eksempel på inddragelse af årsplan som ramme for planlægning af undervisning for en elevgruppe. En didaktisk begrundet undervisningsplan, der har dannet grundlag for undervisning af en elevgruppe. Didaktisk begrundet plan for deltagelse i andre læreropgaver. Et eksempel på den studerendes deltagelse i kollegialt samarbejde på skolen. Et eksempel på en lærerfaglig problemstilling identificeret i skolens praksis, beskrevet og begrundet. Den studerendes selvstændige arbejde med læringsmål og egen lærerfaglig udvikling. Skriftlig begrundelse for valg og indhold i dokumentationsportfolioen. På 4. studieår skal den studerendes dokumentationsportfolio naturligvis afspejle skoleperiodens særlige perspektiv Ny lærer på vej og den studerendes valg af fokus (ckf-områder). Studieordningens bestemmelser om arbejdet med praktikportfolio: I forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af alle uddannelsens praktikperioder udarbejder den studerende en praktikportfolio. Arbejdet med praktikportfolio er obligatorisk. Praktikportfolioen er således til brug for den studerendes arbejde med faget praktik gennem hele uddannelsen. En praktikportfolio indebærer studieprocesser med systematisk opsamling, fastholdelse og udvælgelse af og refleksion over relevante studiematerialer knyttet til praktikstudier og udarbejde af den studerende alene eller i samarbejde med medstuderende. Denne løbende dokumentation er den studerendes ansvar. Portfolioarbejdet indebærer endvidere, at den studerende sætter mål for egen læring i forbindelse med hver praktikperiode ud fra de indholdsområder, som er beskrevet for perioden. Udvalgte og aftalte dele af praktikportfolioens indhold danner grundlag og udgangspunkt for mentors, praktiklæreres og læreruddannelsens læreres vejledning med den studerende. Den studerendes praktikportfolio udgør endvidere en vægtig del af bedømmelsesgrundlaget for den lærer, der ved Læreruddannelsen i Aarhus er praktikansvarlig for den pågældende studerende. Praktikportfolioen har følgende hovedformål: at kvalificere den studerendes arbejde med faget praktik, at være forbindelsesled mellem den studerende, praktikgruppen, praktikskolens og læreruddannelsens lærere, at være forbindelsesled mellem den studerendes forskellige praktikperioder, at kunne dokumentere den studerendes arbejde med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken, herunder andre læreropgaver deltagelse i mødesteder og øvrige praktikaktiviteter. Studieordning

14 Praktikbedømmelse Den formelle praktikbedømmelse finder sted ved skoleperiodens afslutning. På praktikskolen betyder det, at den formelle indstilling til bedømmelse udarbejdes og meddeles den studerende mundtligt i løbet af den sidste praktikuge eller på et møde i umiddelbar forlængelse af praktikperioden. Praktikskolen indsender i direkte forlængelse skolens indstilling til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Aarhus. Indstillingen formuleres i et særligt bedømmelsesskema. Den praktikansvarlige underviser udarbejder og meddeler tilsvarende den studerende sin indstilling til bedømmelse umiddelbart efter praktikken og senest uge 3 og sender sin indstilling til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Aarhus på et særskilt bedømmelsesskema. Den studerendes dokumentationsportfolio udgør en væsentlig del af den praktikansvarlige lærers bedømmelsesgrundlag. For studerende i praktik på 4. årgang skal det understreges, at ingen studerende bør modtage bedømmelsen Ikke-bestået uvarslet og pludseligt i slutningen praktikken. Vi anbefaler, at den studerende løbende får tilbagemelding på praktikstudierne for at skabe størst mulig tryghed i arbejdet. Både på praktikskolen og i læreruddannelsen vil det normalt være sådan, at en såkaldt formativ evaluering naturligt indgår i en vejledningssamtale. En formativ evaluering peger fremad og sigter på at identificere, hvad den studerende kan forbedre i undervisningen af børn og i analysen af undervisning. Hvis et praktikforløb peger mod en negativ vurdering, bør den studerende snarest gennem vejledning og rådgivning af skolens ledelse/den praktikansvarlige underviser gøres opmærksom på dette og ydes den fornødne støtte. Studieordningens bestemmelser om bedømmelse af praktik: Læreruddannelsen i Aarhus udarbejder og offentliggør vejledende kriterier for at opnå bedømmelsen Bestået for hvert studieår på grundlag af de centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget praktik. Praktikstedets ledelse skal på grundlag af kriterierne hvert år afgive en skriftlig, begrundet indstilling til Læreruddannelsen i Aarhus om, hvorvidt den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau og på grundlag af den studerendes ophold på skolen er egnet til at undervise elever. Ved Læreruddannelsen i Aarhus udpeges ved hvert studieårs begyndelse en underviser, der er praktikansvarlig over for en afgrænset gruppe studerende. Den praktikansvarlige underviser skal varetage opgaver i forbindelse med praktikkens organisation, tilrettelæggelse og gennemførelse i et samarbejde med praktikstedet og Læreruddannelsen i Aarhus. Den praktikansvarlige underviser har herudover den opgave på grundlag af et samarbejde med undervisere, der varetager undervisningsopgaver i den enkelte studerendes øvrige linjefag, at udarbejde en skriftlig, begrundet indstilling til bedømmelse af praktik. Indstillingen skal redegøre for, hvorledes den studerendes præstation bør bedømmes ud fra den forberedelse og efterbehandling af praktikken, som finder sted på Læreruddannelsen i Aarhus. Praktikstedets ledelse og den praktikansvarlige underviser indstiller til bedømmelse uafhængigt af hinanden. Alle indstillinger foretages på et af Læreruddannelsen i Aarhus udarbejdet bedømmelsesskema. Udfyldte bedømmelsesskemaer skal være Læreruddannelsen i Aarhus i hænde primo april hvert studieår. I henhold til Uddannelsesbekendtgørelsens 53, stk. 3 skal endelige indstillinger, der er til ugunst for den studerende forelægges den studerende til udtalelse. Studierektor afgør herefter, om den studerende bedømmes til at bestå eller ikke-bestå praktik i det pågældende studieår. Læreruddannelsen i Aarhus udarbejder og offentliggør nærmere procedurer for bedømmelse. Studierektor kan i ganske særlige tilfælde, der er begrundet i helbredsmæssige forhold, give den studerende mere end én mulighed for at gå en praktikperiode, der bedømt ikke-bestået om jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens 54, stk. 2. Klageregler fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel Studieordning 2012

15 Praktikdokumentationskort Ved Læreruddannelsen i Aarhus følges praktikken op med et praktikdokumentationskort. Hensigten med kortet er, at den studerende får et redskab til at sikre sig praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers godkendelse af deltagelsen i praktikken. Kortet indeholder dokumentation for den række af områder, som den studerende under alle omstændigheder skal have deltaget i for at kunne bestå praktikken. Eller med andre ord: det er et kort, der sikrer, at det, der skal være der, også er der. Ideen med kortet er for det første, at ansvaret for dokumentationen placeres hos den studerende. Og for det andet, at praktikkens områder og omfang tydeliggøres for alle involverede partner. Men det er vigtigt at slå fast, at meningen ikke er at forøge bureaukratiseringen og arbejdsmængden vedr. praktikken. Kortet ser sådan ud: Studerendes navn: Om praktikdokumentations-kortet Kortet bruges som dokumentation for, at du som studerende har deltaget i og gennemført praktikken på den pågældende årgang. På kortet skal du påføre antallet af timer til de enkelte dele af praktikken, og du skal sørge for at få underskrifter af henholdsvis praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser i læreruddannelsen. Du skal også i de relevante rubrikker angive, hvilke former for andre læreropgaver, du har medvirket i (i alt skal du have medvirket i mindst tre former). Praktikskolen Antal timer Underskrift Undervisning vejledning med praktiklærer Andre læreropgaver (angiv mindst 3 former) Læreruddannelsen forberedelse og efterbehandling Underskrift Praktikportfolio (Den praktikansvarlige underviser aftaler med det enkelte hold en minimumsliste af dokumenter, som skal indgå i portfolioen. Aftalen kommer i stand på grundlag af et forslag til minimumsliste, som den praktikansvarlige underviser har udarbejdet. Endvidere har den enkelte studerende mulighed for at udpege det specifikke dokument i portfolioen, der kommer til at indgå i den kvalitative bedømmelse af den studerendes praktik) 15

16 Bedømmelseskriterier for praktik Ved siden af dokumentationskortet er der ved Læreruddannelsen i Aarhus udarbejdet bedømmelseskriterier, der præciseres nedenfor, som retter sig overordnet mod to områder: at handle i praksis og at reflektere over praksis. Bedømmelseskriterier ved Læreruddannelsen i Aarhus Den studerende skal med udgangspunkt i studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser demonstrere viden og evne til at mestre følgende: 1. Handle i praksis. Den studerende skal kunne handle i praksis, dvs. gennemføre læringsaktiviteter på basis af en intention med undervisningen. Den studerende viser sin handlen i praksis for eksempel: i sin ledelse af elevernes læring og samvær, i sin relation til eleverne i sin formidling af fag og læringsindhold og i samarbejdet med praktiklæreren og medstuderende. 2. Reflektere over praksis. Den studerende skal på basis af beskrivelse og observation af undervisning og andre læreropgaver reflektere over sin praksis, i relation til ckf-bestemmelserne for praktikfaget. Endvidere skal den studerende være i stand til at analysere og begrunde forbindelsen mellem intentionen med undervisningsplanen og de konkrete lærings- og undervisningsaktiviteter for den enkelte klasse og elev. Endelig skal den studerende kunne anvende og diskutere didaktiske argumenter (fagdidaktiske og almendidaktiske) og vise færdigheder i at fortolke og vurdere egen undervisning og elevernes læreprocesser. Bedømmelsesarbejdet Bedømmelsesarbejdet vil for praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser have forskellig karakter. Mens praktiklæreren vurderer på basis af den studerendes deltagelse i undervisning, andre læreropgaver og vejledning, baserer den praktikansvarlige underviser sin vurdering på den studerendes forberedelse og efterbehandling af praktikken og arbejdet med den elektroniske portfolio. Bedømmelsesarbejdet for henholdsvis praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser fremgår af det følgende: Praktiklæreren bedømmelsesarbejde Praktiklærerens indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Praktiklærerens konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i undervisning, vejledning og andre læreropgaver kan: handle i praksis reflektere over praksis, jf. den foranstående beskrivelse. 16

17 Den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesarbejde Den praktikansvarlige undervisers indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Den praktikansvarlige undervisers konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i forberedelse og efterbehandling af praktikken og gennem arbejdet med den elektroniske portfolio kan: handle i praksis (det skal betones, at den studerendes handlen i praksis kun vurderes af den praktikansvarlige underviser, hvis vedkommende har overværet dele af den studerendes arbejde på praktikskolen), reflektere over praksis, jf. foranstående beskrivelse. Den praktikansvarlige underviser tager udgangspunkt i ét udvalgt dokument i dokumentationsportfolioen, hvor den studerende i særlig grad demonstrerer sin refleksion over praksis. Den studerende har muligfor at udpege, hvilket dokument der bliver tale om. Kommentarer til bedømmelseskriterierne og -arbejdet Den studerendes forudsætninger Bedømmelseskriterierne ligger til grund for bedømmelse af alle studerende på både 1., 2., 3. og 4. årgang i den ordinære uddannelse og 1. og 2. studieår på meritlæreruddannelsen. Men der er selvsagt stor forskel på at bedømme studerende på henholdsvis 1. og 4. årgang. Derfor må enhver indstilling til bedømmelse også tage højde for den studerendes aktuelle forudsætninger og placering i studiet. Praktikfagets ckf-bestemmelser og studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression udgør i den forbindelse det grundlag, som enhver indstilling må tage afsæt i. Begrebsanvendelse Fastlæggelse og beskrivelse af bedømmelseskriterier for praktik i læreruddannelsen er slet ikke nogen enkel sag. For det første er de pædagogiske og didaktiske begreber, der anvendes, ikke værdifrie, neutrale begreber, og for det andet er betydningen af dem ikke nødvendigvis entydig. Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at begreber som læring, ledelse, formidling, relation, samarbejde, handlen og refleksion, der optræder i beskrivelsen af bedømmelseskriterierne, ikke anvendes i én bestemt betydning eller er udtryk for helt bestemte opfattelser af læring og undervisning. 17

18 Litteratur Andersen, Gorm Bagger og Lis Pøhler (red.): Praktik i læreruddannelsen, Kroghs Forlag Dysthe, Olga (red.): Mapper som pædagogisk redskab, Klim Fischer, Henrik: En lærer bliver til i mødet med praksis, Hans Reitzels Forlag Hansen, Jette Worm: Praktik i læreruddannelsen; En brugsbog for lærerstuderende, Gyldendal Karrierelærer.dk, Forundersøgelse, Herning Kommune UP nr. 2, Unge Pædagoger UP nr. 3/4, Unge Pædagoger Læreruddannelsen i Aarhus: o Studieordning o Studie-, Uddannelses- og Praktikhåndbogen 18

19 BILAG 1 Almene bestemmelser om praktik Praktik er et fag I læreruddannelsen er praktik et fag, der - ligesom uddannelsens øvrige fag - er beskrevet med bestemmelser om mål, indhold og centrale kundskabs- og færdighedsområder. I uddannelsesbekendtgørelsen er der formuleret følgende om fagets identitet: Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I studieordningen er der formuleret følgende om praktikkens nærmere indhold og organisation: Praktikkens indhold og organisation Den studerende skal i praktikstudiet tilegne sig kundskaber, færdigheder og holdninger som grundlag for lærerfaglig udvikling og kompetence for varetagelse af lærerens opgaver og skolens udvikling. Praktik afspejler i sit indhold tre forbundne studieområder placeret i skolen og ved læreruddannelsen: 1. Praksisstudier. 2. Teoretisk-analytiske studier. 3. Samarbejds- og refleksionsstudier. Uddannelse og studier i praktik sker i en udveksling mellem disse områder og i et aftalt og samarbejde mellem studerende, lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Aarhus. Samarbejdet har et lærerfagligt, undersøgende og refleksivt sigte og er sags- og handlingsorienteret. Anerkendelse og værdsættelse af forskelle i udgangspunkt og perspektiver er det afgørende grundlag for samarbejdet. Samarbejdet mellem studerende og lærere på praktikskoler og ved Læreruddannelsen i Aarhus skal konkretisere og afklare indhold og forventninger i henhold til studieordningens regler og rammer for den aktuelle praktikperiode og i relation til praktikfagets mål, bestemmelser og aftaler samt evaluere forløb og udbytte i henhold til de fastlagte mål. Studieordning

20 BILAG 2 Bestemmelser og rammer for skoleperioden Mål og indhold: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Den overordnede ramme for praktikken er i uddannelsesbekendtgørelsen formuleret på følgende måde: 7, stk. 2. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres på 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen *Målene for uddannelsens 4. år er i studieordningen 2012 formuleret på denne måde: bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først tre studieår i perspektivet ny lærer på vej, med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen, opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannelsen og for professionen. Studieordning 2012 I skoleperioden er det et mål, at den studerende kommer så tæt på en lærers dagligdag som muligt bl.a. med sigte på at skabe en konstruktiv overgang fra det at være studerende til det at være nyansat lærer på en skole. I det følgende finder du oversigter over de opgaver i praktiksamarbejdet, som de enkelte parter har henholdsvis ved læreruddannelsen og på praktikskolen. Organisatorisk ramme - opgaver og forventninger til Læreruddannelsen i Aarhus Ved Læreruddannelsen i Aarhus er de studerende organiseret på linjefagshold. Til hvert linjefagshold er knyttet en praktikansvarlig underviser. Ledelsen af praktik på 4. årgang foretages af uddannelsesleder og den pædagogiske leder samt praktikkontorets praktikkoordinatorer tilknyttet ad hoc. Ledelsen ved læreruddannelsen i Aarhus Uddannelsesledelsen opgave er at udarbejde det resursemæssige grundlag og de organisatoriske rammer for samarbejdet omkring faget praktik. Endvidere planlægger ledelsen de nødvendige informationsmøder om indhold og sammenhæng i praktikuddannelsesforløbet. Ledelsen har det overordnede ansvar for bedømmelse af de studerende i praktik og må ved uoverensstemmelse træffe den endelige afgørelse. 20

21 Praktikledelsen ved læreruddannelsen i Aarhus Praktikkontorets opgave er at udarbejde aftaler og at informere kommuner og skoler om skoleperioden. Endvidere medvirker praktikkontoret i planlægning af sammenhængende uddannelsesforløb for de studerende og til planlægning af de nødvendige informationsmøder om indhold og sammenhæng i praktikuddannelsesforløbet. Praktikkontoret udarbejder principper og procedurer for praktikfordeling mellem skoler og studerende og tilrettelægger den konkrete fordeling. Det hører også til praktikledelsens arbejde at informere om årets gang og opgaver til alle involverede parter. Endelig er det praktikledelsens opgave at udarbejde procedure for bedømmelse, varetage sagsbehandlingen ved indstillinger til bedømmelsen ikke-bestået og rådgive om praktik i tvivlsspørgsmål. Den praktikansvarlige underviser Den praktikansvarlige undervisers opgave er at deltage i møder om praktik og at informere de studerende om praktikkens lovgrundlag, rammer og vilkår. Den praktikansvarlige underviser tager initiativ til forberedelse og evaluering af de studerendes undervisning i praktikperioderne og vejleder de studerende i forberedelse og efterbehandling af praktikperioderne. Endelig foretager den praktikansvarlige underviser på ledelsens foranledning indstilling til bedømmelse af de studerendes praktik. Organisatorisk ramme - opgaver og forventninger til praktikskolen På praktikskolen varetages de studerendes uddannelse af skolens ledelse og af praktiklærere tilknyttet de klasser, som den studerende underviser. Praktikskolens ledelse Skolens ledelse har det overordnede ansvar for den studerendes praktik og tilstedeværelse på skolen, herunder konflikthåndtering, bortvisning, lokale klagesager og studerendes anmodninger om afvigelser fra aftale praktikforløb og erstatningspraktik. Endvidere har skoleledelsen ansvar for udarbejdelsen af den studerendes praktikskema. Skoleledelsen har ansvar for, at praktik på skolen er i overensstemmelse med faget praktik, og for bedømmelsen af den studerendes praktik. I samarbejde med praktikledelsen ved Læreruddannelsen i Aarhus har skoleledelsen ansvar for, at praktikaftalens indhold implementeres på skolen. Praktiklæreren på praktikskolen Det er praktiklærerens overordnede opgave at varetage den studerendes praktikuddannelse på grundlag af praktikfagets mål og ckf. Praktiklæreren giver den studerende indblik i en klasses faglige og sociale forudsætninger og læringsmiljø og planlægger og evaluerer undervisningsforløb med den studerende ud fra pædagogiske og faglige synsvinkler. Endvidere vejleder og drøfter praktiklæreren problemstillinger vedr. undervisning og klasseledelse, lærer-elevrelationer og samarbejde med klassens elever, forældre og klassens team. En væsentlig opgave for praktiklæreren er at støtte og vejlede den studerende i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af aleneperioden. 21