Dansk landbrug nationale og globale udviklingstendenser

Transkript

1 DN Landbrugsfagligt Netværk 22. september 2013 Dansk landbrug nationale og globale udviklingstendenser Landbrugsfaglig medarbejder

2 DN Landbrugsfagligt Netværk 22. september 2013 Indhold: Del 1 International fokus Globale trends Ulige vilkår baggrunden for CAP CAP-reformen Del 2 Landbrug og regulering i Danmark Vandmiljøplaner Natur og biodiversitet Klimaplaner Natur- og Landbrugskommissionen Økologisk Jordbrug Del 3 Fremtidens Landbrug

3 Globale trends Landbrug og Fødevarer: Vi skal producere fødevarer nok til en voksende verdensbefolkning Vi kan producere med mindre klima- og miljøbelastning end andre lande DØR: På bekostning af natur og miljø??

4 AGRIMONDE GO (AGO) Business as usual Befolkningsudvikling til 9 mia I 2050 (UN) Økonomisk vækst styrer fødevareforsyning og fordeling Fødevareforsyning stiger med 20 %, animalsk føde stiger fra 16 til 23% Totalt fødevarebehov 2050 stiger med 90% Dyrket areal stiger med 7 mio ha per år Størst stigning i Latinamerika og Afrika syd for Sahara Udbytteniveau er driving force udbytter stiger med 1,14%/år Pres på skovarealer Ej adresseret: Globale trends AGRIMONDE 1 Bæredygtighedsscenariet Befolkningsudvikling til 9 mia I 2050 (UN) Reduktion af underernæring og overspisning (fedme) Fødevareforsyning som globalt gennemsnit i kcal/person/dag (500 kcal animalsk) => ændret diæt - reduceret kødforbrug Totalt fødevarebehov 2050 stiger med 35% Dyrket areal stiger med 12 mio ha per år Størst stigning i Latinamerika og Afrika syd for Sahara samt tidligere Sovjet Bæredygtig dyrkning => udbyttestigning 0,14%/år Bevarelse af jordens frugtbarhed prioriteret Pres på skovarealer størst landindvinding på stepper og græsland Innovation og teknologispredning Ressourceknaphed: Fosfor, energi, vand Social uro, konflikter Mere omfattende klimaændringer Læs mere: -

5 Globale trends

6 Globale trends Det Økologiske Råd: Importen af Soya skal indregnes dansk svineproduktion lægger beslag på et areal i Argentina og Brasilien på størrelse med Sjælland Ingen gode argumenter for hvorfor svineproduktionen skal være i DK Produktionen skal tilpasses naturens og miljøets tålegrænser Jordens frugtbarhed skal bevares Balance nationalt og regionalt Der bør stilles samme miljøkrav for store svinefarme i østlande som i DK Spis mindre kød Vidensdeling og teknologispredning nødvendig

7 Baggrunden for CAP store regionale forskelle Source: Policy Recommendations to Save the Baltic Sea: Conversion to Ecological Recycling Agriculture (Editors:, Sofi Gerber and Per Wramner)

8 Baggrunden for CAP store regionale forskelle 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Utilised agricultural area - % 61,4 46,8 46,2 43,8 28,9 21,6 Denmark Poland Latvia Finland 7,5 7,5 Livestock units per hectare of utilised agricultural area Developement % Denmark 1,71 1,72 0,6 Germany 1,10 1,06-3,6 Poland 0,77 0,72-6,5 Sweden 0,59 0,57-3,4 Finland 0,53 0,50-5,7 Lithuania 0,47 0,39-17,0 Estonia 0,41 0,35-14,6 Latvia 0,31 0,28-9,7 Source: Policy Recommendations to Save the Baltic Sea: Conversion to Ecological Recycling Agriculture (Editors:, Sofi Gerber and Per Wramner) Original source: European Commission, Eurostat:

9 Baggrunden for CAP store regionale forskelle Source: Policy Recommendations to Save the Baltic Sea: Conversion to Ecological Recycling Agriculture (Editors:, Sofi Gerber and Per Wramner)

10 Baggrunden for CAP store regionale forskelle zachodniopomorskie lubuskie 0,17 0,16 pomorskie wielkopolskie 0,39 kujawsko -pomorskie 0,75 0,59 łódzkie 0,57 warmińsko -mazurskie 0,48 mazowieckie 0,51 0,79 podlaskie lubelskie dolnośląskie 0,14 opolskie 0,37 0,33 śląskie świętokrzyskie 0,38 małopolskie podkarpackie 0,31 0,19 0,30 Livestock density index (livestock units per ha of utilised agricultural area) Source: Policy Recommendations to Save the Baltic Sea: Conversion to Ecological Recycling Agriculture (Editors:, Sofi Gerber and Per Wramner)

11 Baggrunden for CAP store regionale forskelle De miljømæssige udfordringer, landbrugets udviklingsstatus og de hidtidige reguleringsformer er yderst forskellige i forskellige lande og regioner i Østersøområdet og i EU! Det er derfor en vanskelig opgave at designe en miljøregulering under den fælles landbrugspolitik, som har reel effekt alle steder. EU-medlemskabet har medført, at der nu er en miljøregulering i alle lande! - i henhold til Nitratdirektiv, Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, VVM osv - Ex. Polen: Helsinki Convention 1999, Water Law 2001, Nitratdirektiv og EU medlemskab fra 2004, Cross Compliance fra 2009, LDP fra 2007

12 CAP-reformen Direkte landbrugsstøtte Søjle 1 - Tildeles alle landmænd - Krav om overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav / Cross Compliance - dvs. krav om overholdelse af gældende lov, f.eks. dyrevelfærd Greening af Søjle 1 Kommissionen: Public money for public goods - Ønske om at hæve barren med generelle krav til alle landmænd - 30% gøres afhængig af : 1) Pleje af vedvarende græs 2) Afgrødediversificering 3) Økologiske fokusarealer (EFA) - Alle bedrifter under 15 ha fritaget for 3) => 89% af brug / 35% areal - Kun bedrifter >30ha skal have mere end 3 afgrøder => 94% af brug / 46% af jord fritaget - Ministerrådet: Må ikke påvirke landmænds indkomst Ringe virkning i DK kunne det virke i andre lande?

13 CAP-reformen FLEKSIBILITET: Modulation: Overførsel af penge fra Søjle 1 til Søjle 2: Mulighed for at 15% af den direkte støtte kan overføres til Landdistriktsmidlerne uden national medfinans. Omvendt modulation: Udvalgte lande kan overføre op til 25 % af landdistriktsmidlerne til direkte støtte herved spares national medfinansiering Fleksibilitet ift. udformning af greening reel greening eller udvanding? Fleksibilitet ift. udformning af LDP effektiv målrettet regulering eller udvanding?

14 CAP-reformen Aftale på Det Europæiske Rådsmøde den februar 2013 Hele Reduktion DK - Direkte støtte perioden 2020 ift 2013 År - Mio Euro priser ,4% Løbende priser ,7% Maks modulation 15% MIO EURO 131,1 128,4 124,5 120,75 117,15 113,85 110, ,3% DK - Landdistriktsmidler Hele perioden Reduktion 2020 ift 2013 År - Mio Euro priser ,8 83,1 81,5 79,8 78,3 76,7 75,2 559,4-25,5% Løbende priser ,1 90,1 90,1 90,1 90,1 90,1 90, ,0% Fald ift 2013 (2011- priser) Mio EURO -16,2-17,9-19,5-21,2-22,7-24,3-25,8-147,6 Kilde, indrammede tal: SAMLENOTAT - Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli

15 CAP-reformen OBS OBS OBS: Beslutning om modulation skal tages august 2014! Ingen mulighed for ændring i perioden ! DK: => Der er brug for midler ift. VRD, Klimaplan, Natur. Regeringen er ikke klar med implementering af NLK s anbefalinger. Vanskelig politisk proces vigtig beslutning! Kriseramte Lande => Fører krisen til omvendt modulation? => Miljøet kommer til at betale for krisen i EU?

16 CAP-reformen Behov for NGO-aktion i DK: Beslutning om modulation Fastlæggelse af effektive greening-kriterier Fastlæggelse af effektive virkemidler i Landdistriktspolitikken - Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger - Forskning og Innovation, økologi, markedsføring, LAG - Lavinputlandbrug bæredygtige fødevarenetværk - Mulighed for permanent frikøb af jord mulig Vedr. BERAS-projektet: se eller

17 CAP-reformen Kapitalisering af landbrugsstøtten EU s landbrugsstøtte har ikke virket som indtægtsstøtte, men er kapitaliseret i jordpriserne. Gevinsten ligger hos de landmænd, som ejede jorden, da støtteordningen blev indført. Derfor: Landbrugsstøtte bør kun gives som betaling for en ydelse eller som kompensation for fald i indtjening. Støtteordninger skal derfor beregnes grundigt, og om nødvendigt justeres løbende. Eksempler: Økologistøtte, Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger Jordskat: Skatten på produktionsjord nedsættes med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Formålet er at understøtte de enkelte bedrifter.

18 CAP-reformen Generelle anbefalinger for Østersølande (EU?): Samme miljøregulering for store husdyrbrug i alle lande påkrævet Skæv fordeling af husdyr et problem udligning ønskværdig Udbredelse af intensivt landbrug i Østersøregionen som erstatning for substistensbrug ikke en mulighed => Østersøen dør! Lavinput landbrug et vigtigt alternativ i sårbare områder og nye lande Skæv aldersfordeling => stor strukturudvikling i kommende år

19 Vandmiljø - Vandplaner : DK: Vandmiljøplan I til III N-udledning halveret i 2003 efter VMP II VMP III : Randzoner, skovrejsning, vådområder, efterafgr., afgift foderfosfat, mm EU s Vandrammedirektiv: God økologisk tilstand inden 2015 Fristen kan kun fraviges under særlige omstændigheder Ultimativ frist i 2027 Danmark har endnu ikke fået godkendt første generation af vandplaner..

20 Vandmiljø - Vandplaner Kilde: Vandmiljø og Natur NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

21 Vandmiljø - Vandplaner Tilførsel af kvælstof og fosfor til ferske vande fordelt på kilder Kvælstof N i t/år Fosfor P i t/år Naturbidrag Dyrkningsbidrag Dambrug Spildevand og industri i alt Ferskvandskilder i alt

22 Vandmiljø - Vandplaner Begivenheder Virkemidler og nationale handlingsplaner Omkostningseffektivitet i kr./kg N Renseanlæg: Krav til udledning af N og P 70 Industriudledni Renses bedst muligt 121 nger: Landbrug: VMP I Sædskifte, gødningsplaner, gødningopbev., mm 6,4 Handlingsplan N-normer, SFL, skærpet gødningsopv.krav 24 VMP II Bedre foderudnyttelse 0 - Etablering af vådområder 5,2 - Efterafgrøder, skovrejsning, nedsat N-norm 24 - Skærpede harmonikrav Økologisk jordbrug 157 Kilde: Jørgensen et al: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, DØR 2009

23 Vandmiljø - Vandplaner 2009: Grøn vækst Natur og Vandplaner Vandplaner: Reduktion af udledning af tons kvælstof og 210 tons fosfor til vandmiljøet fra Opfyldelse af Vandrammedirektivet kræver t ton ved generel regulering ha randzoner, tilladelse til energiafgrøder ha vådområder og ha ådale Efterafgrøder ha eller sænket N-norm ton ved omsættelige kvælstofkvoter: Henlægges til udvalg => Ikrafttræden 2012 Vandplaner fra 2016!

24 Vandmiljø - Vandplaner Lokale indsatsmål fastlagt 2/3 af reduktion i Limfjorden og Jyllands Lillebæltsopland Sydfynske øhav: 8,2 kg N/ha!!

25 Vandmiljø - Vandplaner Fra oplæg til Grøn Vækst: Udkast til Vandplanen for Det Sydfynske Øhav Reduktion i kvælstof 626 t N/år, svarer til 44% 459 ha vådområder 43 ha ådale oversvømmes efterafgrøder på cirka ha landbrugsareal Spildevandsrensning 525 ejendomme uden for byerne 227 km ud af områdets i alt ca. 530 km vandløb skal forbedres, passage ved 182 spærringer Markedsomsættelige N- kvoter: 397 t N - 63 %!!

26 Vandmiljø - Vandplaner Kun den generelle del med en reduktion på tons N blev implementeret. De tons N er udskudt til 2. generation af Vandplanerne, som først træder i kraft fra 2016.

27 Vandmiljø - Vandplaner Natur og Landbrugskommissionen: Målrettet Miljøregulering 1 Anbefaling 11: Ny regulering af landbrugets kvælstof Differentieret og målrettet regulering for specifikke områder og bedrifter Omfatter alle gødningstyper, arealernes og afgrødernes evne til at fastholde næringsst., sårbarheden i recipienterne Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger urealistisk! Retentionskort 1. generation til brug for 2. generation vandplaner N-normer differentieres op og ned i robuste og sårbare områder Efterafgrøder og randzoner tages ud af generel regulering Ændret arealanvendelse i sårbare arealer mere ekstensiv drift, vedv. græs, flerårige energiafgr., eller natur Valgmuligheder for landmænd, valg af virkemidler

28 Vandmiljø - Vandplaner Natur og Landbrugskommissionen: Målrettet Miljøregulering 2 Anbefaling 12: Ny regulering af landbrugets fosfor Fosfor-risikoområder risiko for P-tab P-følsomme vandområder - P en begrænset ressource! Anbefaling 13: Nye virkemidler til sikring af et bedre vandmiljø Anbefaling 14: Ny regulering af husdyrproduktionen Anbefaling 15: Ny teknologi til ny miljøregulering Minivådområder, drænfiltre, stenrev, reetabl. af ålegræs, muslinger, tang, mm Må ikke standse indsats Regulering på basis af emissionsgrænser, harmoniregler bortfalder, mulighed for flere dyr forenkling og fleksibilitet? Måling af emissioner? Udredning om effektive virkemidler, innovationspuljer Anbefaling 16: Nyt fokus på luftbåren kvælstof

29 Vandmiljø - Vandplaner Vi er langt fra målet Den hidtidige indsats har virket men vi er langt fra vandrammedirektivets mål. Vi skal reducere med t N - er i gang med de t. Solidarisk løsning: Landmænd på robuste jorder betaler til landmænd på sårbare jorder via modulation i CAP. Dilemma: I hvor høj grad kan der lempes på robuste jorder? Natur i robuste dyrkningszoner? Hvis kvælstoftilførsel øges på robuste jorde øges klimagasudslip også. Hvornår kan der lempes hvor langt skal vi være med implementering af nye målrettede virkemidler? Beskyttelse af grundvand svag regulering hidtil nye krav?

30 0,96 4,01 3,64 3,38 2,42 2,13 5,96 9,03 Mio. T CO2-ækv. 12,68 18,84 Landbrug og klima Klimagasemissioner fra dansk landbrug 1990 og % fra Konsekvens af vandmiljøplaner Metan Lattergas CO2 - jordbrug CO2 - Drivhusgasser energiforbrug i alt Landbruget står for 18% af DK s klimagasudledninger Kilde: Jørgensen et al: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, DØR 2009

31 Husdyr fordøjelse 20% Kulstoftab og - binding 7% Energiforbrug 17% Landbrug og klima Dansk landbrugs påvirkning af klimaet 2006 fordelt på kilder N-relateret 55% Afgrøderester, N- fiksering mm. 6% Ammoniakfordam pning 3% Udvaskning af kvælstof 15% Handelsgødning, omsætning 9% Husdyrgødning, håndtering og omsætn. 23% Kilde: Jørgensen et al: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik, DØR 2009

32 Landbrug og klima Natur og Landbrugskommissionen: EN SAMMENHÆNGENDE KLIMAINDSATS Anbefaling 19: Reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner Anbefaling 20: Bedre rammer for klimatilpasning i det åbne land Udtagning, udvikling af bedriftsbaseret beregningsværktøj, emissioner skal indgå i husdyrbrugsregulering Klimaændringer skal indgå i målfastsættelse, sikring ved oversvømmelser Effekter af klimaændringer: Længere dyrkningssæson, større risiko v. ekstreme hændelser Afventer klimaplan. Anbefaling 21: Udvikling af nye afgrøde- og dyrkningssystemer Klimaændringer påvirker afgrødevalg

33 Landbrug og klima Flot målsætning: Samlet reduktion i emissioner på 40 % i 2020 Synergi med andre sektorplaner anbefales - men planen gør for lidt for at fremsøge virkemidler med størst mulig synergieffekt Gevinster ift. natur, biodiversitet og rekreation indregnes ikke. NLK lægger gennemgribende vægt på målrettet regulering - dette princip nævnes ikke i klimaplanen. Det bør have meget stor indflydelse på valg af virkemidler også i klimaplanen. Ekstensivering på lavbundsjorder indgår ikke i klimaplanen i et nødvendigt omfang. OBS: Udvikling af lattergas fra markerne sker ved omsætning i rodzonen, mens udledningen af næringsstoffer fastsættes efter indvirkning af retentionen. => Beregning af skyggepriser og effekter tager udgangspunkt i forskellig beregning af tab af næringsstoffer ifm. vandmiljø og klima. Sparet tid vurderes meget højt => virkemidler i transportsektoren nedvurderes!

34 Landbrug og klima Kommentarer vedr. enkelte virkemidler 1: Som tilsætning til biogas fra svinegylle anbefaler DØR: Slet fra naturarealer, flerårige energiafgrøder (kløvergræs, lucerne, pileflis, mm). Undgå majs! DØR anbefaler fortsat brug af teknologiske virkemidler såsom biogas, forsuring, gyllekøling og overdækning af tanke. Generel nedsættelse af kvælstofnorm er i direkte modstrid med NLK's anbefalinger. Derimod kan en regional, målrettet ekstensivering være fornuftig. Det samme gælder brug af efterafgrøder og mellemafgrøder. Klimaplanen antager, at den danske stat betaler tilskud til udtagning af jord. NLK anbefaler en solidarisk omfordeling af CAP-midlerne.

35 Landbrug og klima Kommentarer vedr. enkelte virkemidler 2: Potentialet for udtagning af jord - alternativt ekstensivering i form af energiafgrøder eller lavinputlandbrug - er større end angivet, specielt på lavbundsjorder. Planen omfatter kun organogene jorder med over 20% organisk stof. Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset gylle burde være en selvfølge - såfremt dette ikke mindsker landmændenes incitament til etablering af biogasanlæg? Der satses for lidt på energibesparelser i landbruget. Trods lempet energiafgifter er energiforbruget en væsentlig udgiftsfaktor i forskellige grene af erhvervet. Flere virkemidler end øgede afgifter kan iværksættes.

36 Landbrug og klima

37 Natur og landbrug FN s Biodiversitetskonvention: Stop for tab af biodiversitet senest ny EU-aftale EU s Habitat og Fuglebeskyttelsesdirektiver: Beskyttelse af truede arter og naturtyper Danmark har udpeget 8,3% af DK s areal i Natura 2000 Landbruget forvalter 62 % af Danmarks areal

38 Natur og landbrug Natur og Landbrugskommissionen: MERE OG BEDRE NATUR 1 Anbefaling 1: Klare mål og strategier for naturen Anbefaling 2: Et nationalt naturnetværk Anbefaling 3: En national naturfond Anbefaling 4: Bedre beskyttelse af naturarealer Anbefaling 5: Naturpleje som driftsgren National strategi politisk forpligtigende Naturen har behov for sammenhæng! Nye naturarealer placeres i relation til netværk Naturen har behov for plads! Basis fra stat 300 mio kr. årligt + bidrag => Min ha ny natur og skov per år ha mere end niveau pt. Bedre registrering, skærpet beskyttelse og naturpleje på eksisterende og nye 3-arealer Støttes via CAP. Målsætning: Klima eller natur? => Slet eller afgræsning?

39 Natur og landbrug Natur og Landbrugskommissionen: MERE OG BEDRE NATUR 2 Anbefaling 6: Mere natur i landbrugslandet Anbefaling 7: Natur og landbrug som ligeværdige hensyn i det åbne land Anbefaling 8: Mere natur i skovene Anbefaling 9: Tidssvarende forvaltning af vandløb Etablering af småbiotoper, bræmmer, naturplaner på bedriftsniveau krav om opretholdelse i CAP Ingen begrænsninger på erhvervelse af landbrugsjord til natur Randzoner.. bedste virkemiddel her og nu! DN har fået et fint fingeraftryk på NLKplanen. Anbefaling 10: Nationalparker med mere natur

40 Natur og landbrug Bemærkninger om natur: Vigtigste principper: Plads og sammenhæng Naturfonden godt på vej Velux bidrager? Zonering opdeling natur og landbrugsarealer? Natur i landbrugslandet? Fordeling EFA er? God rettesnor ved placering af staldanlæg Energiafgrøder eller naturarealer.. Naturpleje slet eller afgræsning? Lavintensiv landbrug (ERA) i stedet for vedv. Græs? Vandløb.

41 Økologi Er økologi løsningen? - 100% økologi? + - pesticider, dyrevelfærd? vandmiljø, klima, natur Økologi Plus-løsninger High Nature Value Farming? svagt defineret uklare mål - Nyt værktøj: HNV-indikator-kort Behov for helhedsløsninger systemiske løsninger? Behov for klarhed om målsætninger!

42 Pesticider Pesticidhandlingsplan III ( ) kuldsejlede pga. mangel på obligatoriske krav. Skulle have reduceret behandlingshyppighed 2,0 1,7. I stedet steg den til mellem 2,5 og 3,0 Ny sprøjtemiddelstrategi : Regeringens mål: 40% reduktion i belastning i 2015 ift Virkemidler: forhøjet og differentieret pesticidafgift - vil hjælpe men ikke nok Fokus på Integreret plantebeskyttelse DØR-forslag: BAT-krav ift.sprøjte-teknologier!

43 Hvad vil regeringen med landbruget? Natur og Landbrugskommissionen: Anbefalinger rummer mange gode forslag Helhedssyn afstemning af hensyn Nye retentionskort et godt redskab og en syltekrukke! Rapportens regneeksempel: For lavt niveau => konsensus Modulation i CAP skal betale + national medfinansiering DØR-forslag: Lav pilotprojekter med det samme ex. Limfjordsområdet Også pilotprojekt ift. emissionsbaseret regulering af stalde

44 DØR: Et bæredygtigt landbrug i Hvad er det vi vil?

45 DØR: Et bæredygtigt landbrug i Sådan gør vi det! Fokus på synergier!

46 Nyt DØR projekt : Fremtidens landbrug: Scenarier for bæredygtigt landbrug i Danmark

47 Outputs: Scenarier og model medio 2013 Faglige rapporter Artikler Outputs: Interaktiv hjemmeside Undervisningsmatr. Outputs: Konferencer DK - EU Rapport Folder Politiske anbefalinger Fremtidens landbrug - Outputs: Konferencer DK - EU Debataktiviteter Folder Scenarier for bæredygtigt landbrug

48 DØR: Fremtidens landbrug 4 scenarier: 1. Miljø og klimaoptimering 2. Høj biodiversitet 3. Det biobaserede samfund /ressourceoptimering 4. Landdistriktsscenariet

49 DØR: Fremtidens landbrug Ny hjemmeside:

50 Mere information på: Tak for opmærksomheden!

51 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N INFO@ECOCOUNCIL.DK