Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
|
|
- Filippa Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct. målsætningen på klimaområdet i 2020 Sammenfatning Med forbehold for meget stor usikkerhed om mankoens størrelse og effekten af konkrete virkemidler er der givet et bud på en mulig pakke, der kan lukke mankoen på ca. 2 mio. ton CO2- ækv. ift. til den tidligere regerings nationale målsætning om at reducere udledningerne med 40 pct. i Pakken indebærer i 30 år gennemsnitlige samfundsøkonomiske er på ca. 1,5 mia. kr. årligt, statsfinansielle er på ca. 0,2 mia. kr. årligt, erhvervsøkonomiske er på ca. 0,3 mia. kr. årligt og er for husholdningerne på ca. 0,4 mia. kr. årligt, jf. tabel 1. Tabel 1: Omkostninger ved pakke med tiltag inden for vind, transport, affald og miljø ved at opfylde 40 pct. målsætningen. Årlige er, mia.kr. pr. år i 30 år Samfundsøkonomisk Statsfinansielle er Erhvervsøkonomiske er Omkostninger for husholdninger Ca. 1,5 Ca. 0,2 Ca. 0,3 Ca. 0,4 Akkumulerede er, nutidsværdi over 30 år, mia.kr*. Ca. 26,8 Ca. 3,7 Ca. 5,2 Ca. 7,5 Note: Beregningerne bygger på virkemiddelkataloget fra den tidligere regerings klimaplan. Denne pakke vil bestå af tiltag inden for vind, transport, affald og miljø og vil bl.a. bestå af opsætning af vindmøller, fremme af gas i transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjer, krav om udsortering af plast fra affald, obligatorisk køreskoleundervisning i energieffektiv køreteknik mv. Pakken påfører husholdningerne er på ca. 0,4 mia. kr. årligt svarende til akkumulerede er på 7,5 mia. kr. over 30 år. Pakken har dermed en negativ effekt på husholdningernes købekraft. Det vil også være muligt at lukke mankoen med en pakke, hvor der stort set ikke er samfundsøkonomiske er, men statsfinansielle er på ca. 0,2 mia. kr. årligt, erhvervsøkonomiske er på ca. 0,3 mia. kr. årligt og er for husholdningerne på ca. 0,04 mia. kr. årligt i 30 år, jf. tabel 2. Side 1
2 Tabel 2: Omkostninger ved pakke med tiltag indenfor primært landbrug og vind ved at opfylde 40 pct. målsætningen. Årlige er, mia.kr. pr. år i 30 år Samfundsøkonomisk Statsfinansielle er Heraf landbrug Erhvervsøkonomiske er Omkostninger for husholdninger Ca. -0,1 Ca. 0,2 Ca. 0,3 Ca. 0,4 Ca. 0,04 Akkumulerede er, nutidsværdi over 30 år, mia.kr. * Ca. -1,7 Ca. 4,0 Ca. 5,6 Ca. 6,1 Ca. 0,6 Note: Beregningerne bygger på virkemiddelkataloget fra den tidligere regerings klimaplan. Denne pakke vil primært bestå af tiltag inden for landbrug og vind, bl.a. krav om efterafgrøder, reduceret kvælstofsnorm med 10 pct., skærpet krav til kvælstofsudnyttelse for afgasset husdyrgødning, krav om forsuring af svine- og kvæggylle, flere vindmøller mv. Landbruget påføres er på ca. 0,4 mia. kr. årligt svarende til akkumulerede er (nutidsværdi) på ca. 6,1 mia. kr. over de 30 år. Disse merer vil forringe landbrugets konkurrenceevne. Årsagen til de højere er for landbrug end for erhverv i alt er en række tilskudsordninger til de andre erhverv (bl.a. tilskud til VE-proces). *: Ved 4 pct. i rente p.a. Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct. målsætningen på klimaområdet i 2020 Den seneste basisfremskrivning fra oktober 2014 viser, at den samlede drivhusgasudledning i 2020 vil være reduceret med 37 pct. i forhold til Dette svarer til en manko på ca. 2 mio. ton CO2-ækv. i forhold til den tidligere regerings nationale målsætning om at reducere udledningerne med 40 pct. i Det skal understreges, at der er meget stor usikkerhed forbundet med størrelsen af mankoen. Næste basisfremskrivning forventes ultimo Det er således muligt, at den opdaterede fremskrivning vil vise, at Danmark er relativt tæt på at opfylde målsætningen. I det tilfælde vil det være muligt at lukke mankoen med færre er. Det omvendte kan også være tilfældet nemlig at drivhusgasudledningen i 2020 er højere end forventet. Mankoen og erne vil dermed være større. Det er ikke realistisk, at et enkelt virkemiddels reduktionspotentiale er af en sådan størrelse, at det kan lukke mankoen på ca. 2 mio. ton CO2-ækv. Det er derfor nødvendigt at bruge flere forskellige virkemidler. De gennemsnitlige samfundsøkonomiske er til at lukke mankoen vil, hvis der især fokuseres på opførsel af kystnær vind, være ca. 500 kr./ton, svarende til en samfundsøkonomisk på ca. 1 mia. kr. for at lukke mankoen på 2 mio. ton. Side 2
3 Opførsel af vind vil dog ikke gavne Danmark i forhold til opfyldelsen af Danmarks forpligtigelse inden for de ikke kvotebelagte sektorer (primært landbrug og transport). Danmark forventes i perioden at få et relativt højt reduktionskrav for de ikke kvotebelagte sektorer. Der kan opnås en lavere samfundsøkonomisk pr. reduceret ton CO2-ækv. end angivet ovenfor, hvis der fokuseres på landbrugssektoren. I tabellen nedenfor er angivet en pakke med en gennemsnitlig samfundsøkonomisk på ca. -50 kr./ton CO2-ækv. Dette vil dog påføre landbruget relativt høje er, hvilket kan være uhensigtsmæssigt set i forhold til erhvervets økonomiske situation og den høje grad af international konkurrence på området. Omvendt vil tiltag inden for især transportsektoren have meget høje samfundsøkonomiske er på grund af effekter på mobilitet mv. Nedenfor er angivet en pakke med et stort indslag af tiltag inden for vind, transport og miljø med en gennemsnitlig samfundsøkonomisk på ca. 800 kr./ton CO2-ækv., svarende til en samlet samfundsøkonomisk på ca. 1,5 mia. for at lukke mankoen. Omkostningerne på -50 kr./ton CO2-ækv. i gennemsnit for den først nævnte pakke af tiltag spænder over et interval fra ca kr./ton CO2-ækv. til ca. 600 kr./ton CO2-ækv. Det vil sige, at den marginale det dyreste tiltag for at lukke mankoen er ca. 600 kr./ton CO2-ækv. De 800 kr./ton CO2-ækv. i gennemsnit for den anden nævnte pakke af tiltag spænder tilsvarende over et interval fra ca kr./ton CO2-ækv.til kr./ton CO2-ækv. Det er en forudsætning for, at de ovennævnte pakker har effekt i 2020, at de igangsættes umiddelbart. Eksempler på virkemidler inden for landbrug er bl.a.: Efterafgrøder på sandjord ( kr./ton dvs. en gevinst for samfundet). Plantning af efterafgrøder, fx græs, efter den primære afgrøde. Efterafgrøden optager næringsstoffer, så vandmiljøet ikke belastes. Reduktion af kvælstofnorm ( kr./ton). Kvælstofkvoten reduceres med 10 pct. for konventionelle bedrifter. Skovrejsning på højbund (305 kr./ton). Forøgelse af eksisterende tilskud, så det bliver lige så økonomisk attraktivt at dyrke skov som traditionelle landbrugsafgrøder. Udtagning af organiske jorder (603 kr./ton). Udtagning af organiske jorder med stop for dræning vil bremse nedbrydningen af jordens kulstofpulje. Derudover reduceres tilførslen af kvælstof, hvilket mindsker lattergasemissionen. Eksempler på virkemidler indenfor energi er bl.a.: Kystnære vindmøller (489 kr./ton). Tiltaget består i at yde støtte til opførsel af vindmøller på kystnære arealer. Udvidelse VE-procesordning til nye teknologier (-201 kr./ton). Udvidelse af VEprocestilskudsordningen til at omfatte nye teknologier for VE til procesformål, fx forgasning af biomasse. Eksempler på virkemidler inden for transport og miljø er bl.a.: Side 3
4 Udsortering af plast i affald (989 kr./ton). Fastsættelse af regler for kommunernes indsamling af dagrenovation, så der udsorteres plast i al dagrenovation. Grøn udviklingsafgift for fossile brændstoffer (2.409 kr./ton). Særskilt afgift for fossile brændsler (diesel og benzin), hvor provenuet øremærkes til udvikling af grønne løsninger i transportsektoren. Omkostningerne er årlige gennemsnitser fordelt ligeligt over en 30-årig periode (såkaldt annuitet). Omkostningerne kan imidlertid godt variere betydeligt over tid, fx højere er de første år pga. investeringer og efterfølgende lavere er. Der vises også de akkumulerede er over den 30-årige periode opgjort som nutidsværdi. Det er denne nutidsværdi, der fordelt ligeligt over den 30-årige periode giver annuiteten. Det bemærkes, at er skønnet over en 30-årig periode er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. kan det være svært i tilstrækkelig grad at tage højde for teknologisk udvikling, realprisudvikling m.m. De viste er ovenfor er samfundsøkonomiske er. Det vil sige de samlede er for samfundet som helhed inkl. værdi af evt. sidegevinster som fx bedre vandmiljø og luftkvalitet. De samfundsøkonomiske er siger ikke noget om, hvordan de enkelte sektorer påvirkes. Der kan således være stor forskel på, hvorledes henholdsvis stat, erhverv og husholdninger påvirkes økonomisk. Reduceres fx kvælstofnormen vil landbruget komme til at bære den økonomiske byrde. Det er illustreret gennem nedenstående skøn af udgifterne forbundet med to pakker af tiltag, der hypotetisk set kunne lukke en manko på 2 mio. ton. Skønnene er ikke konsoliderede, men illustrerer de fordelingsmæssige problemstillinger på området. Tabel 3: Omkostninger, mio. kr. pr. år, ved at opfylde 40 pct. målsætningen. samfundsøkonomisk på -50 kr./ton (tiltag primært indenfor landbrug og vind); mio. kr./år Samfundsøkonomisk Statsfinansielle er Erhvervsøkonomiske er Omkostninger for husholdninger Akkumulerede er, nutidsværdi over 30 år ved 4 pct. i rente; mio. kr samfundsøkonomisk på 800 kr./ton (tiltag indenfor vind, transport, affald og Side 4
5 miljø); mio. kr./år Akkumulerede er, nutidsværdi over 30 år ved 4 pct. i rente; mio. kr De ovenstående er er som nævnt gennemsnitser over en 30 årig periode og der må forventes betydelige er også efter De enkelte virkemidler i de to pakker fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4. Virkemidler i de to pakker Krav om efterafgrøder, sandjord Reduceret kvælstofnorm med 10 pct. Skærpelse af N-udnyttelseskrav for afgasset husdyrgødning Skærpet krav til N-udnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning (minkgylle, fjerkrægylle, ajle og dybstrøelse) Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Krav om forsuring af svinegylle Krav om forsuring af kvæggylle Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte nye teknologier skyggepris på -50 kr./ton (tiltag primært indenfor landbrug og vind) skyggepris på 800 kr./ton (tiltag indenfor vind, transport, affald og miljø) Krav om biocover, affaldsdeponering Tilskud til højbund til skov, sandjord Biogas af husdyrgødning, fællesanlæg; 10% af husdyrgødning - ENS forudsætninger Afgift Kystnære vindmøller Tilskud til energipil lerjord, med kulstoflagring Krav om efterafgrøder, lerjord Tilskud til energipil sandjord, med kulstoflagring Tilskud til udtagning af organogene jorde til græs med ophør af dræning Krav om mellemafgrøder, lerjord Krav om mellemafgrøder, sandjord Side 5
6 Fremme af gas i transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjer Krav om udsortering af plast fra affald Obligatorisk køreskoleundervisning i energieffektiv køreteknik Tilskud til udtagning af højbund til græs, sandjord Tilskud til højbund til skov, lerjord Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer Tilskud til iblanding af større koncentrationer af biobrændstoffer for tunge køretøjer Afgiftslempelse for gas til tung transport Grøn Udviklingsafgift på fossile brændstoffer* Side 6
Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereBaggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet
Baggrundsnotat om mulige nationale bidrag fra transport- og landbrugssektoren til ikkekvoteområdet 5. september 2016 1 Introduktion Notatet har til formål at give et overblik over mulige nationale bidrag
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereNye muligheder og begrænsninger
Økonomiseminar Vingsted 10. december Nye muligheder og begrænsninger Klima, økologi, cirkulær økonomi Bruno Sander Nielsen Regeringens principper for klima- og lufttiltag. 10. december 10. december Klima-
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereTilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder
Læs mereAnalyse 8. oktober 2013
8. oktober 2013. En effektiv dansk klimaplan Af Jens Hauch Hovedkonklusioner Danmark kan kun påvirke det globale klima meget lidt, men man kan argumentere for, at Danmark som velstående land har en moralsk
Læs mereNedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet
Læs mereBiogas som drivmiddel i den tunge transport
Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD
Læs mereEU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved opfyldelse af 40-procentsmålsætningen
Økonomiske konsekvenser ved opfyldelse af 40-procentsmålsætningen Teknisk arbejdspapir fra Klimarådet i tillæg til Rådets rapport November 2015 Indhold 1. Om 40-procentsmålsætningen... 2 2. Mankoen op
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereNOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr MST-142-00012 Ref. Medal Den 4 juni 2013 Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser 1. Beskrivelse af virkemidlet Deponeringsanlæg, der indeholder organisk
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereKlimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet
N O T AT 29. april 2013, rev 30.maj 2013 J.nr. Ref. Hdu Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet 1. Beskrivelse af
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereKlimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller
N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereVirkemiddel- katalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddel- katalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe August 2013 Virkemiddelkatalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Tværministeriel arbejdsgruppe
Læs mereAnalyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget
university of copenhagen Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget Dubgaard, Alex; Laugesen, Frederik Møller; Ståhl, Lisa; Bang, Julie Rose; Schou,
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereMadaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.
Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28. maj 2018 Madaffald og biogas - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereNedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mere1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet
ENK/5/7.b 25. november 2016 1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden 2021-30 1.1 Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereHvordan bidrager biogas til den grønne omstilling i Danmark
Potentiale for biogasproduktion i RKSK Vestjysk, 11. december 2018 Hvordan bidrager biogas til den grønne omstilling i Danmark Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereBasisfremskrivning og scenarieanalyser
Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)
N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså
Læs mere