FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET"

Transkript

1 FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

2 INDHOLD Indledning Truslen fra Barbariet Danmark og kampen mod de nordafrikanske sørøvere Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad Mennesker strømmer til København Forførende farlige forbindelser Om seksualitet og moral Furier og føjelige fruer Nye kvinderoller og -idealer Carl von Linné og menneskeaben Naturen sættes i system En moderne naturforsker i Det Lykkelige Arabien Om videnskabelig nysgerrighed og store opdagelser Guds vredes riis Pest og statsmagt Magtens iscenesættelse Den enevældige danske kongemagt Trykkefrækheden Eksperimenter med ytringsfrihed Teselskabet Handel binder verden sammen Det teknologiske kapløb Den hemmelige kanonfabrik Store ambitioner på fallittens rand Industrispionage med kongelig tilladelse Verdenskort Kilder, opgaver og undervisningsforløb:

3 KULTURMØDER OG INDVANDRING TIL EN MARGINAL VERDENSSTAD MENNESKER STRØMMER TIL KØBENHAVN København oplevede en markant indvandring i løbet af 1700-tallet. Mennesker fra mange forskellige lande bosatte sig i byen og var med til at påvirke den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling frem mod det Danmark, vi kender i dag. I løbet af 1700-tallet blev København en verdensstad i miniformat. Som magtcentrum og sæde for den enevældige kongemagt fungerede byen som en magnet for de fleste samfundslag. Her var karrieremuligheder, velstand, embeder og opgaver for enhver. Byens befolkning voksede fra ca ved århundredets begyndelse til godt ved periodens slutning. I en tid, hvor dødeligheden i byerne var større end fødselstallet hvilket også gjaldt for København var væksten i befolkningen især baseret på en fortsat indvandring gennem hele perioden. En del immigranter kom fra andre dele af riget, der på dette tidspunkt omfattede Norge, Island og dele af det nuværende Nordtyskland foruden Grønland og det nuværende Danmark. Desuden havde man en række forter og mindre kolonier i Vestindien og Indien samt i det nuværende Ghana, hvor forterne dannede brohoved for den danske slavehandel. Men også fra andre dele af verden søgte mennesker til København som indkaldte eksperter, hoffolk, skuespillere, entreprenante lykkeriddere eller mennesker på flugt fra forfølgelse eller fattigdom. Indvandrerne satte deres præg på byen og var med til at forme københavnernes og danskernes identitet og selvopfattelse. Mobilitet og opbrud i tidligt moderne tid I den internationale forskning omtales tiden ca som den tidligt moderne tid, en epokebetegnelse, der er indført for at understrege nogle langsigtede, generelle tendenser, der præger denne periode (især ud fra et europæisk perspektiv Danmark halter lidt bagefter!). Tiden er karakteriseret ved en nysgerrig og globaliserende tendens: Opdagelsesrejser udvider forståelsen af verden og forbindelserne mellem de forskellige verdensdele, kolonier grundlægges, politiske og økonomiske systemer med betydning på tværs af landegrænserne etableres, og religionens monopol på fortolkning nedbrydes 14

4 Indvandringen aflæst i tildeling af borgerskabsbreve Fra 1699 blev oprindelsessted angivet i borgerskabsprotokollerne, der opbevares på Københavns Stadsarkiv. Borgerskabsbreve skulle erhverves af enhver, der ville slå sig ned i byen med egen virksomhed løstes 3887 nye borgerskaber. Heraf var kun ca. 20 % indfødte københavnere. En stor del af de øvrige borgere kom fra andre dele af det daværende kongerige: Sjælland, Jylland, Slesvig-Holsten, Norge og også det tidligere danske område Skåne. I perioden udgjorde de fra udlandet indvandrede borgere 14 %. Disse kom fortrinsvis fra Tyskland, men også fra Holland, Frankrig, England og Skotland. Hele 19 % af de udenlandske tilflyttere kom fra det nu svenske Skåne, der i de år hærgedes af den danske konges forsøg på at generobre området. For tiden er 15,6 % af de, der tegner borgerskab, indvandrere fra udlandet, men inklusive indvandringen af tysktalende fra Holsten bliver tallet ca. 26 %. Indfødte københavnere tegner sig for 25 %, mens resten kommer fra det øvrige rige inklusive Norge og Skåne. Til sammenligning var indvandrernes andel af den samlede befolkning i Københavns Kommune i % (ifølge kommunens egen statistik. Indvandrere dækker over personer med forældre født i udlandet. Med efterkommere er tallet 21,2 %. Se: Erik Paulsen 1788: Inderhavnen, set fra Nordre Toldbod. Til venstre og midt for orlogsskibe. Til højre et logiskib samt Vestindisk pakhus. Om ankomsten til byen med skib fortæller nordmanden Peter Kold i 1738: De første Ord, vi paa Toldboden hørte, vare disse: Woher kommen Sie? Was bedienen Sie? Denne tyske Modtagelse gjorde en anden Gang en fransk Officer, som satte over med mig fra Helsingborg til Helsingør, saa forundret, at han sagde til mig: Hjærtens Herre, til hvad for et Land ere vi nu komne? Foto: Københavns Museum. 15

5 Stik af Schule fra Kongens Have Nederst i venstre hjørne ses en sort tjenestepige og en dreng, der holder en paraply. De slaver, der kom til byen med deres herskab efter afskaffelsen af slavehandlen i 1792, var genstand for særlige overvejelser. Det var nemlig ikke længere tilladt at holde slaver andre steder i det danske rige end på De vestindiske øer, med mindre slaveriet var idømt som straf, men det var på den anden side heller ikke muligt at afskaffe ejernes ret til deres ejendom, blot fordi de rejste til hovedstaden. Foto: Københavns Museum. først af reformationen, siden af oplysningens idéer. Alle disse fænomener slår også igennem på lokalt plan, og især administrative centre og handelscentre påvirkes. Samtidig er byerne fortsat præget af epidemier og overdødelighed et fænomen, forskere i befolkningsudvikling har døbt the urban graveyard effect. En ret stor mobilitet og indvandring især til de større byer er et af resultaterne af denne udvikling, hvilket også kommer til at gælde København, der som centrum for den enevældige kongemagt udvikler sig til rigets største by både i demografisk og økonomisk henseende. Det eksisterende kildemateriale giver ikke mulighed for en nøjagtig opgørelse af den københavnske indvandrings størrelse, men indvandringen kan bl.a. aflæses gennem de bevarede borgerskabsprotokoller, som kan ses i faktaboksen. Det magnetiske København Det var dog kun et mindretal af byens indbyggere, der tog borgerskab. Under enevælden var en stor del af byens indbyggere tilknyttet flåden og hæren (København var en af de 16

6 mest gennemmilitariserede byer i Europa på denne tid), mens andre var beskæftiget ved hoffet. Også universitetet var en vigtig arbejdsplads, og byen husede dengang som nu en mængde studerende. Endelig var en stor del af indbyggerne kvinder, børn, svende, daglejere og gadehandlende, der som udgangspunkt ikke kunne tage borgerskab. Der findes ingen beregninger af den samlede indvandring, men estimater, der går på, at mellem 20 og 30 % af byens befolkning var tysktalende, giver en idé om størrelsesordenen. Indvandringen fra Det Tyske Rige og fra den tysktalende del af Det Danske Rige fortsatte op gennem 1700-tallet. Indflydelsesrige ministre under Frederik 5. og Christian 7. som A.G. Moltke, J.H.E. Bernstorff og J.L. Holstein var indvandrere fra Hannover og Mecklenburg, og deres positioner skulle i anden del af århundredet blive katalysator for en voksende dansk selvbevidsthed. Indvandringen var i det store hele at betragte som et positivt kulturmøde, der var med til at gøre København til verdensstad om end i miniature Internationale relationer Når man kigger nærmere på den kulturelt sammensatte befolkning i 1700-tallets København, må man gøre sig klart, at vi har at gøre med en epoke før etableringen af en klar nationalstatsstruktur og national ideologi. På afgørende måder var datidens og nutidens migration forskellig. Havde man midler og kontakter, var det forholdsvis uproblematisk at emigrere. Inden for mange professioner var det en del af uddannelsen at tage på dannelsesrejse eller at gå på valsen og derved drage erfaringer fra andre dele af Europa. Andre knyttede forbindelser ved at tage tjeneste som hvervede soldater i andre lande. København, set fra Vesterbro i 1745 og Stikkene giver indtryk af den militariserede, velbevogtede by gemt bag sine volde med de fire byporte og havnen som de eneste veje ud og ind af byen. Herigennem måtte enhver indvandrende passere og fremvise rejsehjemmel og dokumentation. Samtidig ses også den enevældige kongemagts betydning for byen med Christiansborg som det mest massive symbol herfor. Stikket fra 1750 viser desuden, hvordan byen trods alt i det små voksede ud af sine rammer. Både på Vesterbro og Nørrebro fandtes en lille, men voksende bebyggelse langs indfaldsvejene. Foto: Københavns Museum. 17

7 Desuden var en form for opbrudsmentalitet fundamental for den urbane tilværelse overalt, ligesom byernes sociale og erhvervsmæssige struktur var genkende- 16. december Raadstue-Pl. lig på tværs af kontinentet. Laug- og handelssocieteter fandtes alle steder, og blandt mange af dem herskede (Rescr, til Khavns Magistrat 13 Dec. *) en fællesskabsideologi, der gjorde det relativt uproblematisk for eksempelvis en tysk eller engelsk købmand Under samme Dato er ogsaa til Stitftamtmændene i Danmark afgaaet et Rescr. af lige Indhold med denne Placats 1, 3, 4, 5, 6, og 7. Og skal (efter Rescr. 21 eller håndværker at bosætte sig og etablere netværk i Febr Stiftamtmændene i Danmark) enhver i den danske hovedstad. Professoren Andres Schytte Kiøbstederne uden for Khavn boesat Jøde hver Paaske skrev herom i 1750 erne: Ved fædrelandet forstår vi og Michelsdag til Magistraten og hvor ingen Magistrat er, til Byefogden levere Fortegnelse paa de hos ham værende Jøder, med Forklaring om deres Fødested og hvor land, hvori vi er født og opdraget, men det, hvori vi an- ikke den stat, hvori vore fædre har levet, heller ikke det længe de have været i Byen. Ligeledes naar saadan Jøde ses for borgere. sender sin Tiener til noget andet Sted i eller uden Provindsen, skal han lade ham forsyne med Øvrighedens Pas, hvor han boer, til samme Sted og tilbage igien; men En flersproget by reiser han selv til et andet Sted i de Kgl. Provindser, Den store indvandring af tysktalende betød, at man i de skal han medtage sit Borgerskabs-Brev. ( ) fleste københavnske håndværkslaug (en slags forgængere for nutidens brancheforeninger) talte tysk eller en Læs hele kilden på blanding af dansk og tysk. På museet kan man blandt andet se en række laugsgenstande med tysk tekst. Langt hovedparten af københavnerne har forstået og talt plattysk i et eller andet omfang om ikke andet, så fordi de fleste af de soldater, der bevogtede indgangene til byen, var tysktalende. En rejsende fortæller i 1742, at man i de fornemmeste huse kun taler tysk og slet ikke dansk. Borgerne har tyske barnepiger, for at børnene kan lære at tale tysk fra barnsben, og det er kun bønderne, der ikke kan andet end dansk. For de, som ville gøre karriere ved hoffet, var kendskab til fransk af stor betydning. I det hele taget var den sociale lagdeling af langt større vigtighed end den sproglige/nationale. Enevældens samfund var et rangsamfund, hvor formue og netværk havde mindst lige så stor vægt som uddannelse og evne, når man ville gøre karriere. Dannede personer som schweizeren Reverdil og den franske danse- og fægtemester Pierre Laurent færdedes ubesværet ved hoffet. Det var en del af det enevældige styres politik at fremme landets udvikling og velstand ved at indbyde fremmede eksperter, hvoraf en stor del knyttedes til hovedstaden. Disse blev ikke blot budt velkommen, men fik som nutidens fodboldspillere skattefordele og andre privilegier, der skulle motivere dem til at slå sig ned permanent. Læs mere om Ewald i Trykkefrækheden side 56 og om industri i Det teknologiske kapløb side 70 De tyske digtere Klopstock og Gerstenberg og professor ved Sorø Akademi Johan Elias Schlegel var således med til at inspirere og fremelske en dansksproget litteratur, som Johannes Ewald af eftertiden fremhæves som den stærkeste eksponent for, ligesom en indbudt fransk teatertrup ved Hofteatret var både en konkurrent og inspiration for Den Danske Skueplads udvikling. Endelig spillede indvandrede eksperter en væsentlig rolle for udviklingen af den tidligste industri. 18

8 Jøder i København : 84 registrerede personer 1726: ca. 350 personer 1766: personer 1787: ca personer ud af en befolkning på ca : ca personer ud af en befolkning på Tallene stammer fra forskellige monografier om jøderne i København og er som regel beregninger ud fra en gennemsnitlig familiestørrelse på 5 individer pr. husstand. Desuden ved vi fra andre kilder, at en del illegale jøder uden kongeligt lejdebrev befandt sig i byen til forskellige tider (i 1780 erne rapporterer byens politimester ved to lejligheder om udvisning af jøder uden opholdstilladelse i løbet af et år). Der har således med stor sandsynlighed været flere jøder i byen, end det fremgår af de officielle optællinger. Religionens grænser En af de indvandrergrupper, der lettest lader sig identificere i kildematerialet, er jøderne, fordi de på grund af deres anderledes tro var særlig genstand for myndighedernes bevågenhed. Af ideologiske grunde var man tilbageholdende med at tillade medlemmer af andre trossamfund at bosætte sig. Beskyttelsen af den sande tro var en del af den enevældige regerings ansvar, og ifølge Christian 5.s Danske Lov var kongen personligt forpligtet til at værne undersåtterne mod vranglære. Alligevel tillod man fra 1680 erne enkelte jøder og reformerte (calvinister) at nedsætte sig i byen. Fra 1726 var kravene for jødernes opholdstilladelse, at man ejede 1000 rigsdaler eller kunne garantere at grundlægge en fabrikation eller opføre et fleretagers hus Byen til Zirat (til forskønnelse af byen), som det hedder i en forordning. Fra forskellige skattelister, mandtal og folketællinger kan antallet af jøder i byen op gennem 1700-tallet opgøres, som det kan ses i faktaboksen. Denne træskulptur findes på Københavns Museum og forestiller en såkaldt piskebåndsjøde. Jøderne havde nemlig monopol på handel med brugt tøj og bånd til at sætte parykkernes hårpiske med. Netop denne jøde var kendt under navnet Obligirt og findes i flere gengivelser fra tiden. Piskebåndsjøderne holdt særligt til i Læderstræde, hvor synagogen lå indtil 1795, samt på Højbro Plads og Gammel Strand. Foto: Københavns Museum. Mens sammenstødene mellem dansk- og tysktalende generelt var ret få indtil århundredets slutning, var jødernes voksende tilstedeværelse en torn i øjet på nogle københavnere. Der er i århundredets løb en række eksempler på sammenstød og forfølgelse af jøderne. Korporlige overfald og mistanke om ildspåsættelse førte i 1730 til et forslag om at oprette en jødisk ghetto i Teglgaardsstræde, sådan som det kendtes fra andre byer i Europa. Formålet var både at beskytte jøderne og kontrollere deres færden. Forslaget blev imidlertid afvist af myndighederne. 19

9 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p (*) See Rescr. 27 Dec Cfr. Rescr. 18 Jan ) De skal, ligesom andre Kgl. Arve-Undersaatter, være Kongen, som deres rette Arve-Konge og Herre, hulde og troe, etc. 2.) Alle Reformerede, som i Kongens Riger og Lande ere boesatte eller sig herefter nedsætte, af hvad Stand og Vilkaar de end ere, Geistlige eller Verdslige, skal for det Steds Magistrat, hvor de sig opholde, aflægge Troeskabs-Eed saavel mundtlig, som skriftlig: men de, som boe i Khavn, og ei ere under Byens Jurisdiction, skal skrive Troeskabs-Eeden paa den Maade, som dem forelægges, hvilken i Cancelliet indleveres; Og maa ingen Reformeert sig her nedsætte, eller sig noget Kiøbmandskab, Haandværk og deslige foretage, før han saaledes har aflagt Troeskabs-Eed. 3.) De skal i alle verdslige Sager aldeles være undergivne og rette sig efter Kongens Lov, Frr. og Befalinger, og deri bevise Stiftbefalingsmændene og alle andre, som noget paa Kongens Vegne over dem kan have at byde, al tilbørlig Lydighed, saavidt det ikke strider mod disse Privilegier. ( ) Læs hele kilden på Selvom jøderne således måtte slå sig ned overalt i byen, var de stadig omgivet af en række særregler, der har fået historikerne til at tale om en skjult ghettoisering. Jøderne havde egne bedehuse, egne skoler, eget politi, der dog refererede til byens politimester, og egen fattighjælp. Desuden måtte de kun udøve bestemte erhverv, der bl.a. omfattede tobaksproduktion og handel med brugte klæder og piskebånd. Som jøde skulle man tillige være i besiddelse af et kongeligt lejdebrev både for at opholde sig i en af rigets byer og for at rejse inden for rigets grænser. Den skjulte ghetto blev ikke kun opretholdt af det omgivende samfunds udstødelse af jøderne. Også rabbinerne og flere af de ældre jøder så opretholdelsen af grænserne mellem den jødiske befolkning og de andre københavnere som en forudsætning for trossamfundets overlevelse. De fastholdt jiddisch som skrive- og talesprog, klædte sig efter gamle regler, barberede sig ikke og holdt fast ved ceremonier og traditioner. Da en række yngre jøder i 1780 erne begyndte at bære kortere parykker efter tidens mode og desuden barberede skægget af, gav det anledning til heftige sammenstød i synagogen, der dengang lå i Læderstræde. De ældste ønskede ligefrem at nægte de unge optagelse i velsignelsen. Parykkrigen, som episoden kaldes, blev latterliggjort af kristne skribenter, men var i virkeligheden en del af en større strid mellem traditionalisterne og de såkaldte reformjøder, der ønskede tilpasning og uddannelses- og karrieremuligheder. I sidste ende havde den at gøre med oplysningens tanker om adskillelse af religion og fornuft, der slog igennem blandt både jøder og kristne og banede vejen for en ligestilling af borgere på tværs af religionsforskelle, som for jødernes vedkommende blev gennemført ved lov i Indfødsretsloven på vej mod en nationalstat? Som fremlagt ovenfor gav indvandringen i almindelighed anledning til få konflikter, og sociale skel spillede generelt en større rolle end nationale/sproglige. Når sammenstød alligevel opstod, skyldtes de i hovedreglen interessekonflikter. Præsten ved Helligåndskirken klager således i 1780 over, at de mange jøder og reformerte, der bor i sognet, og de sognebørn, der tilhører den tyske menighed, skader kirkens økonomi, fordi de ikke svarer de afgifter, som var en del af præsternes løn. Udgangen på sagen blev, at jødiske 20

10 familier i sognet fremover skulle betale en fast årlig afgift på 2 rigsdaler pr. år. I andre tilfælde klager de forskellige laug over, hvad de mener, er urimelig konkurrence fra nyanlagte manufakturer, der kan sælge deres varer på særlige gunstige vilkår som en del af regeringens politik for at fremme en øget industrialisering. Af størst betydning bliver imidlertid den voksende utilfredshed blandt danskfødte borgere over det, de ser som favorisering af tysktalende og udlændinge ved besættelsen af embeder i staten. Hvor man omkring århundredets midte kan finde mange eksempler på, at både tyske og danske skribenter stiller sig på linje med en officiel politik, der fremhæver rigets multikulturelle fundament, vokser modstanden mod de tysktalende og fravalget af kongens danske undersåtter til de vigtigste embeder i forvaltningen i den følgende periode. Modstanden kulminerer efter livlægen Johan Friedrich Struensees magtovertagelse og fald i januar Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan Cancel. p.1. Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, etc. etc. Giøre alle vitterligt: At det har længe været Vor Bestutning, ved en Grund- Lov under visse og fornødne udtrykkelige Indskrænkninger at fastsætte, at alle Embeder i Vore Stater, Hof-, Geistlige, Militaire og Civile, af stor eller liden Betydenhed, ei kunne eller skulle gives til andre end indfødte Landets Børn, og dem, som dermed lige kan agtes; Billigheden selv vil, at Landets Børn skal nyde Landets Brød, og Fordelene i Staten falde i dens Borgeres Lod. Alle Tidens Erfaring har og lært, at i et Land, hvor Som led i konsolideringen af det nye styre med Ove Ungdommens Opdragelse besørges, mangler aldrig Høegh Guldberg i spidsen gives Indfødsretsloven i 1776, duelige Folk, naar Regenten søger dem. Ogsaa kan Vi med Fornøielse kalde for Tankerne Vores Fædrenelands hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger Historie, fordi den kan af alle Stænder fremvise Mænd, og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, som have tient, æret og reddet Landet, og med den ædleste Beslutning til deres udødelige Berømmelse opofret og dem, som derved lige agtes. Selvom loven gjorde sig for Kongerne, Vore Forfædre, til at herliggiøre eller en række undtagelser, og selvom den af gode grunde handthæve deres Regimente. Derfor have og Kongerne ikke kunne udelukke f.eks. de tysktalende holstenere ømmeligen elsket deres Folk, og igien haft paa dets tillidsfulde Kierlighed de stærkeste Prøver, altid tilrede, fra embeder, var loven alligevel et første skridt på vejen mod den stærkere forbindelse mellem land, sprog farlige. naar de have været meest fornødne og Tiderne høist og etnicitet, der blev nationalismens og nationalstatens grundpiller. Som national manifestation er loven Alle disse Betragtninger have født og vedligeholdt hos Os det Forsæt, ved en høitidelig og uforanderlig enestående i 1700-tallets Europa, og blandt hovedparten af de, der ytrede sig i offentligheden, blev loven Anordning at forsikkre Landets Børn Landets Embeder. ( ) modtaget med begejstring. En lang række digte på både dansk og tysk blev trykt og udgivet i anledning af Læs hele kilden på loven, og både officielle og private festligheder prægede rigets byer i de følgende dage. Skribenten og gods- ejeren Tyge Rothe advarede omvendt mod hysteri: Vee os, om det saa skede, at Uhyret, National-Stoltheden skulde faae Magt med os. Han mente ikke, at landet kunne undvære de fremmede. Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum 21

11 Danmark før nationalstaten er fyldt med farlige forbindelser med den store verden. Med udgangspunkt i temaer som kulturmøder, seksualmoral, ytringsfrihed, magt og pest sætter denne under visningsantologi fokus på, hvordan 1700-tallet umiddelbart virker fremmed for nutiden, men alligevel giver os muligheden for at spejle os i problemstillinger og dilemmaer, som ikke er så fjerne, som man skulle tro. Antologien rummer artikler fra Orlogsmuseet, Københavns Museum, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Statens Natur historiske Museum, Medicinsk Museion, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Bakkehus museet, Handels- og Søfartsmuseet, Industrimuseet Frederiks Værk, Brede Værk og Danmarks Tekniske Museum. Artiklerne er baseret på museernes samlinger af værker, genstande og historier. Museernes anderledes kildemateriale kan med fordel inddrages i undervisningen som et supplement til grundbogsstoffet. Ud over kildematerialet, som indgår i artiklerne, findes ekstra kildemateriale på Målgruppen for antologien er gymnasiet og HF, men artiklerne kan også anvendes i folkeskolens ældste klasser. Til antologien hører et website med kildemateriale, forslag til undervisningsforløb og opgaver samt en oversigt over museernes undervisningstilbud. Besøg websitet på:

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET INDHOLD Indledning................................................... 4 Truslen fra Barbariet.......................................... 6 Danmark og

Læs mere

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:

15. januar 1776. Giøre alle vitterligt: 15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

GLÜCKSTADT OG ALTONA

GLÜCKSTADT OG ALTONA ANKOMSTER At være parat til at flytte ligger ikke jøder fjernt, for den fælles hukommelse i det jødiske samfund er i høj grad historien om vandring. Den bibelske beretning om Moses, der ledte israelitterne

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685

Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Live-rollespil Flugten fra Frankrig 1685 Temaer Huguenotternes hverdag i deres koloni. Troen og menighedens betydning for den enkelte. Forfølgelsen af huguenotterne efter Nantesediktets ophævelse 1685.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET INDHOLD Indledning................................................... 4 Truslen fra Barbariet.......................................... 6 Danmark og

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e d e n f r e m t i d i g e B e t e m m e l e a f D a n n e b r o g s m æ n d e n e s H æ d e r s t e g n. U d t æ d t d e n 2 8 d e J a n u a r ii

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere