FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET"

Transkript

1 FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

2 INDHOLD Indledning Truslen fra Barbariet Danmark og kampen mod de nordafrikanske sørøvere Kulturmøder og indvandring til en marginal verdensstad Mennesker strømmer til København Forførende farlige forbindelser Om seksualitet og moral Furier og føjelige fruer Nye kvinderoller og -idealer Carl von Linné og menneskeaben Naturen sættes i system En moderne naturforsker i Det Lykkelige Arabien Om videnskabelig nysgerrighed og store opdagelser Guds vredes riis Pest og statsmagt Magtens iscenesættelse Den enevældige danske kongemagt Trykkefrækheden Eksperimenter med ytringsfrihed Teselskabet Handel binder verden sammen Det teknologiske kapløb Den hemmelige kanonfabrik Store ambitioner på fallittens rand Industrispionage med kongelig tilladelse Verdenskort Kilder, opgaver og undervisningsforløb:

3 KULTURMØDER OG INDVANDRING TIL EN MARGINAL VERDENSSTAD MENNESKER STRØMMER TIL KØBENHAVN København oplevede en markant indvandring i løbet af 1700-tallet. Mennesker fra mange forskellige lande bosatte sig i byen og var med til at påvirke den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling frem mod det Danmark, vi kender i dag. I løbet af 1700-tallet blev København en verdensstad i miniformat. Som magtcentrum og sæde for den enevældige kongemagt fungerede byen som en magnet for de fleste samfundslag. Her var karrieremuligheder, velstand, embeder og opgaver for enhver. Byens befolkning voksede fra ca ved århundredets begyndelse til godt ved periodens slutning. I en tid, hvor dødeligheden i byerne var større end fødselstallet hvilket også gjaldt for København var væksten i befolkningen især baseret på en fortsat indvandring gennem hele perioden. En del immigranter kom fra andre dele af riget, der på dette tidspunkt omfattede Norge, Island og dele af det nuværende Nordtyskland foruden Grønland og det nuværende Danmark. Desuden havde man en række forter og mindre kolonier i Vestindien og Indien samt i det nuværende Ghana, hvor forterne dannede brohoved for den danske slavehandel. Men også fra andre dele af verden søgte mennesker til København som indkaldte eksperter, hoffolk, skuespillere, entreprenante lykkeriddere eller mennesker på flugt fra forfølgelse eller fattigdom. Indvandrerne satte deres præg på byen og var med til at forme københavnernes og danskernes identitet og selvopfattelse. Mobilitet og opbrud i tidligt moderne tid I den internationale forskning omtales tiden ca som den tidligt moderne tid, en epokebetegnelse, der er indført for at understrege nogle langsigtede, generelle tendenser, der præger denne periode (især ud fra et europæisk perspektiv Danmark halter lidt bagefter!). Tiden er karakteriseret ved en nysgerrig og globaliserende tendens: Opdagelsesrejser udvider forståelsen af verden og forbindelserne mellem de forskellige verdensdele, kolonier grundlægges, politiske og økonomiske systemer med betydning på tværs af landegrænserne etableres, og religionens monopol på fortolkning nedbrydes 14

4 Indvandringen aflæst i tildeling af borgerskabsbreve Fra 1699 blev oprindelsessted angivet i borgerskabsprotokollerne, der opbevares på Københavns Stadsarkiv. Borgerskabsbreve skulle erhverves af enhver, der ville slå sig ned i byen med egen virksomhed løstes 3887 nye borgerskaber. Heraf var kun ca. 20 % indfødte københavnere. En stor del af de øvrige borgere kom fra andre dele af det daværende kongerige: Sjælland, Jylland, Slesvig-Holsten, Norge og også det tidligere danske område Skåne. I perioden udgjorde de fra udlandet indvandrede borgere 14 %. Disse kom fortrinsvis fra Tyskland, men også fra Holland, Frankrig, England og Skotland. Hele 19 % af de udenlandske tilflyttere kom fra det nu svenske Skåne, der i de år hærgedes af den danske konges forsøg på at generobre området. For tiden er 15,6 % af de, der tegner borgerskab, indvandrere fra udlandet, men inklusive indvandringen af tysktalende fra Holsten bliver tallet ca. 26 %. Indfødte københavnere tegner sig for 25 %, mens resten kommer fra det øvrige rige inklusive Norge og Skåne. Til sammenligning var indvandrernes andel af den samlede befolkning i Københavns Kommune i % (ifølge kommunens egen statistik. Indvandrere dækker over personer med forældre født i udlandet. Med efterkommere er tallet 21,2 %. Se: Erik Paulsen 1788: Inderhavnen, set fra Nordre Toldbod. Til venstre og midt for orlogsskibe. Til højre et logiskib samt Vestindisk pakhus. Om ankomsten til byen med skib fortæller nordmanden Peter Kold i 1738: De første Ord, vi paa Toldboden hørte, vare disse: Woher kommen Sie? Was bedienen Sie? Denne tyske Modtagelse gjorde en anden Gang en fransk Officer, som satte over med mig fra Helsingborg til Helsingør, saa forundret, at han sagde til mig: Hjærtens Herre, til hvad for et Land ere vi nu komne? Foto: Københavns Museum. 15

5 Stik af Schule fra Kongens Have Nederst i venstre hjørne ses en sort tjenestepige og en dreng, der holder en paraply. De slaver, der kom til byen med deres herskab efter afskaffelsen af slavehandlen i 1792, var genstand for særlige overvejelser. Det var nemlig ikke længere tilladt at holde slaver andre steder i det danske rige end på De vestindiske øer, med mindre slaveriet var idømt som straf, men det var på den anden side heller ikke muligt at afskaffe ejernes ret til deres ejendom, blot fordi de rejste til hovedstaden. Foto: Københavns Museum. først af reformationen, siden af oplysningens idéer. Alle disse fænomener slår også igennem på lokalt plan, og især administrative centre og handelscentre påvirkes. Samtidig er byerne fortsat præget af epidemier og overdødelighed et fænomen, forskere i befolkningsudvikling har døbt the urban graveyard effect. En ret stor mobilitet og indvandring især til de større byer er et af resultaterne af denne udvikling, hvilket også kommer til at gælde København, der som centrum for den enevældige kongemagt udvikler sig til rigets største by både i demografisk og økonomisk henseende. Det eksisterende kildemateriale giver ikke mulighed for en nøjagtig opgørelse af den københavnske indvandrings størrelse, men indvandringen kan bl.a. aflæses gennem de bevarede borgerskabsprotokoller, som kan ses i faktaboksen. Det magnetiske København Det var dog kun et mindretal af byens indbyggere, der tog borgerskab. Under enevælden var en stor del af byens indbyggere tilknyttet flåden og hæren (København var en af de 16

6 mest gennemmilitariserede byer i Europa på denne tid), mens andre var beskæftiget ved hoffet. Også universitetet var en vigtig arbejdsplads, og byen husede dengang som nu en mængde studerende. Endelig var en stor del af indbyggerne kvinder, børn, svende, daglejere og gadehandlende, der som udgangspunkt ikke kunne tage borgerskab. Der findes ingen beregninger af den samlede indvandring, men estimater, der går på, at mellem 20 og 30 % af byens befolkning var tysktalende, giver en idé om størrelsesordenen. Indvandringen fra Det Tyske Rige og fra den tysktalende del af Det Danske Rige fortsatte op gennem 1700-tallet. Indflydelsesrige ministre under Frederik 5. og Christian 7. som A.G. Moltke, J.H.E. Bernstorff og J.L. Holstein var indvandrere fra Hannover og Mecklenburg, og deres positioner skulle i anden del af århundredet blive katalysator for en voksende dansk selvbevidsthed. Indvandringen var i det store hele at betragte som et positivt kulturmøde, der var med til at gøre København til verdensstad om end i miniature Internationale relationer Når man kigger nærmere på den kulturelt sammensatte befolkning i 1700-tallets København, må man gøre sig klart, at vi har at gøre med en epoke før etableringen af en klar nationalstatsstruktur og national ideologi. På afgørende måder var datidens og nutidens migration forskellig. Havde man midler og kontakter, var det forholdsvis uproblematisk at emigrere. Inden for mange professioner var det en del af uddannelsen at tage på dannelsesrejse eller at gå på valsen og derved drage erfaringer fra andre dele af Europa. Andre knyttede forbindelser ved at tage tjeneste som hvervede soldater i andre lande. København, set fra Vesterbro i 1745 og Stikkene giver indtryk af den militariserede, velbevogtede by gemt bag sine volde med de fire byporte og havnen som de eneste veje ud og ind af byen. Herigennem måtte enhver indvandrende passere og fremvise rejsehjemmel og dokumentation. Samtidig ses også den enevældige kongemagts betydning for byen med Christiansborg som det mest massive symbol herfor. Stikket fra 1750 viser desuden, hvordan byen trods alt i det små voksede ud af sine rammer. Både på Vesterbro og Nørrebro fandtes en lille, men voksende bebyggelse langs indfaldsvejene. Foto: Københavns Museum. 17

7 Desuden var en form for opbrudsmentalitet fundamental for den urbane tilværelse overalt, ligesom byernes sociale og erhvervsmæssige struktur var genkende- 16. december Raadstue-Pl. lig på tværs af kontinentet. Laug- og handelssocieteter fandtes alle steder, og blandt mange af dem herskede (Rescr, til Khavns Magistrat 13 Dec. *) en fællesskabsideologi, der gjorde det relativt uproblematisk for eksempelvis en tysk eller engelsk købmand Under samme Dato er ogsaa til Stitftamtmændene i Danmark afgaaet et Rescr. af lige Indhold med denne Placats 1, 3, 4, 5, 6, og 7. Og skal (efter Rescr. 21 eller håndværker at bosætte sig og etablere netværk i Febr Stiftamtmændene i Danmark) enhver i den danske hovedstad. Professoren Andres Schytte Kiøbstederne uden for Khavn boesat Jøde hver Paaske skrev herom i 1750 erne: Ved fædrelandet forstår vi og Michelsdag til Magistraten og hvor ingen Magistrat er, til Byefogden levere Fortegnelse paa de hos ham værende Jøder, med Forklaring om deres Fødested og hvor land, hvori vi er født og opdraget, men det, hvori vi an- ikke den stat, hvori vore fædre har levet, heller ikke det længe de have været i Byen. Ligeledes naar saadan Jøde ses for borgere. sender sin Tiener til noget andet Sted i eller uden Provindsen, skal han lade ham forsyne med Øvrighedens Pas, hvor han boer, til samme Sted og tilbage igien; men En flersproget by reiser han selv til et andet Sted i de Kgl. Provindser, Den store indvandring af tysktalende betød, at man i de skal han medtage sit Borgerskabs-Brev. ( ) fleste københavnske håndværkslaug (en slags forgængere for nutidens brancheforeninger) talte tysk eller en Læs hele kilden på blanding af dansk og tysk. På museet kan man blandt andet se en række laugsgenstande med tysk tekst. Langt hovedparten af københavnerne har forstået og talt plattysk i et eller andet omfang om ikke andet, så fordi de fleste af de soldater, der bevogtede indgangene til byen, var tysktalende. En rejsende fortæller i 1742, at man i de fornemmeste huse kun taler tysk og slet ikke dansk. Borgerne har tyske barnepiger, for at børnene kan lære at tale tysk fra barnsben, og det er kun bønderne, der ikke kan andet end dansk. For de, som ville gøre karriere ved hoffet, var kendskab til fransk af stor betydning. I det hele taget var den sociale lagdeling af langt større vigtighed end den sproglige/nationale. Enevældens samfund var et rangsamfund, hvor formue og netværk havde mindst lige så stor vægt som uddannelse og evne, når man ville gøre karriere. Dannede personer som schweizeren Reverdil og den franske danse- og fægtemester Pierre Laurent færdedes ubesværet ved hoffet. Det var en del af det enevældige styres politik at fremme landets udvikling og velstand ved at indbyde fremmede eksperter, hvoraf en stor del knyttedes til hovedstaden. Disse blev ikke blot budt velkommen, men fik som nutidens fodboldspillere skattefordele og andre privilegier, der skulle motivere dem til at slå sig ned permanent. Læs mere om Ewald i Trykkefrækheden side 56 og om industri i Det teknologiske kapløb side 70 De tyske digtere Klopstock og Gerstenberg og professor ved Sorø Akademi Johan Elias Schlegel var således med til at inspirere og fremelske en dansksproget litteratur, som Johannes Ewald af eftertiden fremhæves som den stærkeste eksponent for, ligesom en indbudt fransk teatertrup ved Hofteatret var både en konkurrent og inspiration for Den Danske Skueplads udvikling. Endelig spillede indvandrede eksperter en væsentlig rolle for udviklingen af den tidligste industri. 18

8 Jøder i København : 84 registrerede personer 1726: ca. 350 personer 1766: personer 1787: ca personer ud af en befolkning på ca : ca personer ud af en befolkning på Tallene stammer fra forskellige monografier om jøderne i København og er som regel beregninger ud fra en gennemsnitlig familiestørrelse på 5 individer pr. husstand. Desuden ved vi fra andre kilder, at en del illegale jøder uden kongeligt lejdebrev befandt sig i byen til forskellige tider (i 1780 erne rapporterer byens politimester ved to lejligheder om udvisning af jøder uden opholdstilladelse i løbet af et år). Der har således med stor sandsynlighed været flere jøder i byen, end det fremgår af de officielle optællinger. Religionens grænser En af de indvandrergrupper, der lettest lader sig identificere i kildematerialet, er jøderne, fordi de på grund af deres anderledes tro var særlig genstand for myndighedernes bevågenhed. Af ideologiske grunde var man tilbageholdende med at tillade medlemmer af andre trossamfund at bosætte sig. Beskyttelsen af den sande tro var en del af den enevældige regerings ansvar, og ifølge Christian 5.s Danske Lov var kongen personligt forpligtet til at værne undersåtterne mod vranglære. Alligevel tillod man fra 1680 erne enkelte jøder og reformerte (calvinister) at nedsætte sig i byen. Fra 1726 var kravene for jødernes opholdstilladelse, at man ejede 1000 rigsdaler eller kunne garantere at grundlægge en fabrikation eller opføre et fleretagers hus Byen til Zirat (til forskønnelse af byen), som det hedder i en forordning. Fra forskellige skattelister, mandtal og folketællinger kan antallet af jøder i byen op gennem 1700-tallet opgøres, som det kan ses i faktaboksen. Denne træskulptur findes på Københavns Museum og forestiller en såkaldt piskebåndsjøde. Jøderne havde nemlig monopol på handel med brugt tøj og bånd til at sætte parykkernes hårpiske med. Netop denne jøde var kendt under navnet Obligirt og findes i flere gengivelser fra tiden. Piskebåndsjøderne holdt særligt til i Læderstræde, hvor synagogen lå indtil 1795, samt på Højbro Plads og Gammel Strand. Foto: Københavns Museum. Mens sammenstødene mellem dansk- og tysktalende generelt var ret få indtil århundredets slutning, var jødernes voksende tilstedeværelse en torn i øjet på nogle københavnere. Der er i århundredets løb en række eksempler på sammenstød og forfølgelse af jøderne. Korporlige overfald og mistanke om ildspåsættelse førte i 1730 til et forslag om at oprette en jødisk ghetto i Teglgaardsstræde, sådan som det kendtes fra andre byer i Europa. Formålet var både at beskytte jøderne og kontrollere deres færden. Forslaget blev imidlertid afvist af myndighederne. 19

9 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p (*) See Rescr. 27 Dec Cfr. Rescr. 18 Jan ) De skal, ligesom andre Kgl. Arve-Undersaatter, være Kongen, som deres rette Arve-Konge og Herre, hulde og troe, etc. 2.) Alle Reformerede, som i Kongens Riger og Lande ere boesatte eller sig herefter nedsætte, af hvad Stand og Vilkaar de end ere, Geistlige eller Verdslige, skal for det Steds Magistrat, hvor de sig opholde, aflægge Troeskabs-Eed saavel mundtlig, som skriftlig: men de, som boe i Khavn, og ei ere under Byens Jurisdiction, skal skrive Troeskabs-Eeden paa den Maade, som dem forelægges, hvilken i Cancelliet indleveres; Og maa ingen Reformeert sig her nedsætte, eller sig noget Kiøbmandskab, Haandværk og deslige foretage, før han saaledes har aflagt Troeskabs-Eed. 3.) De skal i alle verdslige Sager aldeles være undergivne og rette sig efter Kongens Lov, Frr. og Befalinger, og deri bevise Stiftbefalingsmændene og alle andre, som noget paa Kongens Vegne over dem kan have at byde, al tilbørlig Lydighed, saavidt det ikke strider mod disse Privilegier. ( ) Læs hele kilden på Selvom jøderne således måtte slå sig ned overalt i byen, var de stadig omgivet af en række særregler, der har fået historikerne til at tale om en skjult ghettoisering. Jøderne havde egne bedehuse, egne skoler, eget politi, der dog refererede til byens politimester, og egen fattighjælp. Desuden måtte de kun udøve bestemte erhverv, der bl.a. omfattede tobaksproduktion og handel med brugte klæder og piskebånd. Som jøde skulle man tillige være i besiddelse af et kongeligt lejdebrev både for at opholde sig i en af rigets byer og for at rejse inden for rigets grænser. Den skjulte ghetto blev ikke kun opretholdt af det omgivende samfunds udstødelse af jøderne. Også rabbinerne og flere af de ældre jøder så opretholdelsen af grænserne mellem den jødiske befolkning og de andre københavnere som en forudsætning for trossamfundets overlevelse. De fastholdt jiddisch som skrive- og talesprog, klædte sig efter gamle regler, barberede sig ikke og holdt fast ved ceremonier og traditioner. Da en række yngre jøder i 1780 erne begyndte at bære kortere parykker efter tidens mode og desuden barberede skægget af, gav det anledning til heftige sammenstød i synagogen, der dengang lå i Læderstræde. De ældste ønskede ligefrem at nægte de unge optagelse i velsignelsen. Parykkrigen, som episoden kaldes, blev latterliggjort af kristne skribenter, men var i virkeligheden en del af en større strid mellem traditionalisterne og de såkaldte reformjøder, der ønskede tilpasning og uddannelses- og karrieremuligheder. I sidste ende havde den at gøre med oplysningens tanker om adskillelse af religion og fornuft, der slog igennem blandt både jøder og kristne og banede vejen for en ligestilling af borgere på tværs af religionsforskelle, som for jødernes vedkommende blev gennemført ved lov i Indfødsretsloven på vej mod en nationalstat? Som fremlagt ovenfor gav indvandringen i almindelighed anledning til få konflikter, og sociale skel spillede generelt en større rolle end nationale/sproglige. Når sammenstød alligevel opstod, skyldtes de i hovedreglen interessekonflikter. Præsten ved Helligåndskirken klager således i 1780 over, at de mange jøder og reformerte, der bor i sognet, og de sognebørn, der tilhører den tyske menighed, skader kirkens økonomi, fordi de ikke svarer de afgifter, som var en del af præsternes løn. Udgangen på sagen blev, at jødiske 20

10 familier i sognet fremover skulle betale en fast årlig afgift på 2 rigsdaler pr. år. I andre tilfælde klager de forskellige laug over, hvad de mener, er urimelig konkurrence fra nyanlagte manufakturer, der kan sælge deres varer på særlige gunstige vilkår som en del af regeringens politik for at fremme en øget industrialisering. Af størst betydning bliver imidlertid den voksende utilfredshed blandt danskfødte borgere over det, de ser som favorisering af tysktalende og udlændinge ved besættelsen af embeder i staten. Hvor man omkring århundredets midte kan finde mange eksempler på, at både tyske og danske skribenter stiller sig på linje med en officiel politik, der fremhæver rigets multikulturelle fundament, vokser modstanden mod de tysktalende og fravalget af kongens danske undersåtter til de vigtigste embeder i forvaltningen i den følgende periode. Modstanden kulminerer efter livlægen Johan Friedrich Struensees magtovertagelse og fald i januar Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan Cancel. p.1. Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, etc. etc. Giøre alle vitterligt: At det har længe været Vor Bestutning, ved en Grund- Lov under visse og fornødne udtrykkelige Indskrænkninger at fastsætte, at alle Embeder i Vore Stater, Hof-, Geistlige, Militaire og Civile, af stor eller liden Betydenhed, ei kunne eller skulle gives til andre end indfødte Landets Børn, og dem, som dermed lige kan agtes; Billigheden selv vil, at Landets Børn skal nyde Landets Brød, og Fordelene i Staten falde i dens Borgeres Lod. Alle Tidens Erfaring har og lært, at i et Land, hvor Som led i konsolideringen af det nye styre med Ove Ungdommens Opdragelse besørges, mangler aldrig Høegh Guldberg i spidsen gives Indfødsretsloven i 1776, duelige Folk, naar Regenten søger dem. Ogsaa kan Vi med Fornøielse kalde for Tankerne Vores Fædrenelands hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger Historie, fordi den kan af alle Stænder fremvise Mænd, og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, som have tient, æret og reddet Landet, og med den ædleste Beslutning til deres udødelige Berømmelse opofret og dem, som derved lige agtes. Selvom loven gjorde sig for Kongerne, Vore Forfædre, til at herliggiøre eller en række undtagelser, og selvom den af gode grunde handthæve deres Regimente. Derfor have og Kongerne ikke kunne udelukke f.eks. de tysktalende holstenere ømmeligen elsket deres Folk, og igien haft paa dets tillidsfulde Kierlighed de stærkeste Prøver, altid tilrede, fra embeder, var loven alligevel et første skridt på vejen mod den stærkere forbindelse mellem land, sprog farlige. naar de have været meest fornødne og Tiderne høist og etnicitet, der blev nationalismens og nationalstatens grundpiller. Som national manifestation er loven Alle disse Betragtninger have født og vedligeholdt hos Os det Forsæt, ved en høitidelig og uforanderlig enestående i 1700-tallets Europa, og blandt hovedparten af de, der ytrede sig i offentligheden, blev loven Anordning at forsikkre Landets Børn Landets Embeder. ( ) modtaget med begejstring. En lang række digte på både dansk og tysk blev trykt og udgivet i anledning af Læs hele kilden på loven, og både officielle og private festligheder prægede rigets byer i de følgende dage. Skribenten og gods- ejeren Tyge Rothe advarede omvendt mod hysteri: Vee os, om det saa skede, at Uhyret, National-Stoltheden skulde faae Magt med os. Han mente ikke, at landet kunne undvære de fremmede. Jakob Ingemann Parby, Københavns Museum 21

11 Danmark før nationalstaten er fyldt med farlige forbindelser med den store verden. Med udgangspunkt i temaer som kulturmøder, seksualmoral, ytringsfrihed, magt og pest sætter denne under visningsantologi fokus på, hvordan 1700-tallet umiddelbart virker fremmed for nutiden, men alligevel giver os muligheden for at spejle os i problemstillinger og dilemmaer, som ikke er så fjerne, som man skulle tro. Antologien rummer artikler fra Orlogsmuseet, Københavns Museum, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Statens Natur historiske Museum, Medicinsk Museion, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Bakkehus museet, Handels- og Søfartsmuseet, Industrimuseet Frederiks Værk, Brede Værk og Danmarks Tekniske Museum. Artiklerne er baseret på museernes samlinger af værker, genstande og historier. Museernes anderledes kildemateriale kan med fordel inddrages i undervisningen som et supplement til grundbogsstoffet. Ud over kildematerialet, som indgår i artiklerne, findes ekstra kildemateriale på Målgruppen for antologien er gymnasiet og HF, men artiklerne kan også anvendes i folkeskolens ældste klasser. Til antologien hører et website med kildemateriale, forslag til undervisningsforløb og opgaver samt en oversigt over museernes undervisningstilbud. Besøg websitet på:

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET

FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET FARLIGE FORBINDELSER DANMARK OG VERDEN I 1700-TALLET INDHOLD Indledning................................................... 4 Truslen fra Barbariet.......................................... 6 Danmark og

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen De danske mormoners historie Jesper Stenholm Paulsen Indholdsfortegnelse 1. Før indførelsen af grundloven og mormonernes ankomst til Danmark: 13 Vejen til religionsfrihed i Danmark 13 Den generelle udvikling

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Man skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark

Man skal ikke samle gods eller guld man skal. samle erfaring. beboermagasinet BoDanmark Man skal ikke samle gods eller guld man skal samle erfaring Friheden, fagligheden og lysten til eventyr er nogle af de kerneværdier, der binder Karl-Heinz, Jens og de andre navere sammen i et helt særligt

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere