Ændringer og udvikling i og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum"

Transkript

1 Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen på Give-egnen, og her gives en introduktion. Forskningen skal søge at klarlægge, hvordan adelen på Give-egnen levede i og 1700-tallet. Hvilken position den havde, og hvordan den opfattede sig selv. Det, at undersøge hvordan adelen opfattede sig selv, hører under forskning i identitet, og hvorvidt, det kan lykkes, afhænger fuldstændigt af de kilder, der findes til belysning af netop disse aspekter. Der er altså ingen garanti for, at denne del af projektet lykkes. De indledende øvelser til projektet er gjort, og jeg er i gang med at opbygge min viden om egnens adel og herregårde, er i gang med at finde og vurdere kilder og har gjort mig overvejelser om metode for analysen. Jeg håber, denne artikel kan virke som en lille smagsprøve på projektets arbejde. Begrundelsen for nedenstående afsnit er at give lidt af den baggrund, der arbejdes ud fra for at skabe en forståelsesramme for selve undersøgelsen, som jeg senere vil skitsere. Adel, bonde og borger En rejsende skrev i 1700-tallet om Give-egnen; Der er lyng og himmel og ellers intet 1 I den mundtlige formidling på museet fortæller vi også om, hvor få mennesker der levede på egnen, efter den var blevet hærget af svenskekrigene og af epidemier som pesten. Nuvel vi har en egn, der i allerhøjeste grad, blev ramt af de ødelæggelser, der fulgte med de svenske soldater, og som i sin armod blev ramt af epidemier. Egnen var efter disse prøvelser langt fra tætbefolket. På det punkt lignede den resten af Jylland, der efter krige og pest havde hærget, generelt var tyndtbefolket. Der var dog mennesker på egnen. Bønder, gejstlige og adelige boede side om side på Give-egnen, som de boede side om side i andre dele af 35

2 Tegning af herskabet i 1700-tallet udført af Lotte Skinner. landet. Bønderne på Sjælland var tættere på konge og hof og mærkede derfor de ændringer, der kom derfra hurtigere og måske i højere grad end bønderne på Fyn og i Jylland. Dette betyder dog på ingen måde, at menneskene i Jylland og dermed også på Give-egnen ikke kom til at mærke ændringerne. Staverskov familievåben. Familien har været tilknyttet såvel Donneruplund som Refstrup. 36 I 1660 var enevælden blevet indført. Fra det tidspunkt skete der ændringer i magtfordelingen, og det kom til at betyde en hel del for specielt den laveste del af adelen og specielt for dem, der ikke var i umiddelbar nærhed af konge og hof. Enevælden betød, at de privilegier der engang hørte til de mægtigste bønder, i stedet blev tildelt dem, der nød kongens gunst. At være i kongens umiddelbare nærhed blev en nødvendighed for at opnå de embeder og æresbevisninger, der gav økonomiske muligheder.

3 Adel, der boede langt fra København, som f.eks. adelen på Give-egnen, havde ingen muligheder i den retning. Da den ikke havde overvældende midler, var den mere eller mindre bundet til sine gårde, ligesom fæstebønderne fra stavnsbåndets indførelse i 1733 var bundet til deres gårde. For at opretholde eller forsøge at opretholde sit økonomiske fundament, var det nødvendigt at få så meget som muligt ud af sin jord og ud af sine bønder. For store dele af adelen var der ikke tid eller økonomisk fundament til at rejse til København, men for at påvirke kongen skulle man være i dennes nærhed. Dette krævede ressourcer både hvad angik netværk, sociale færdigheder og i højeste grad økonomi. Adelen på Give-egnen kan på den vis have været rimelig isoleret, men i kilderne kan vi se, at den har haft en vis mobilitet i lokalområdet og i Jylland. 2 Undersøgelsen Netop på baggrund af ovenstående er det meget interessant at undersøge adelens levevis, position og selvopfattelse på Give-egnen i og 1700-tallet. Adelen ejede og boede på herregårde og havde indtil enevældens indførelse i 1660 eneret til at eje herregårdene. Adelens besiddelser var i høj grad med til at definere levevis, position og selvopfattelse. Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvor mange, hvilke og hvor store herregårde Give-egnens adel var i besiddelse af. Selve definitionen på en herregård ændrede sig også ved enevældens indførelse. Til 1660 var eneste krav, at gården ejedes af en adelig. Fra 1660 var gårdens status afhængig af enten gårdens historie (dvs. dens status før 1660) eller de privilegier kongen efter enevældens indførelse havde givet den. Herregårde havde i reglen fæstegods under sig, og herregårdenes ejere nød forskellige privile- Blome familievåben. Familien har været tilknyttet Refstrup. Grubbe familievåben. Familien har været tilknyttet Hastrup. 37

4 gier. På Give-egnen var der i og 1700-tallet herregårdene Hastrup, Refstrup, Donneruplund, Rørbæk, Søndersthoved, Alsted og Risager. Af ovennævnte var det ikke alle, der gennem hele perioden kunne betegnes som en herregård da denne status som ovenfor beskrevet afhang af ejerforholdet. 3 Selvom en herregård var ejet af en adelig definerede dette ikke, hvilken standard selve herregården havde, eller hvor rig og magtfuld den, der boede på gården, var. En herregård kunne være mindre end en stor bondegård. Kaas (Mur) familievåben. Familien har været tilknyttet Hastrup. 38 Unger familievåben. Familien har været tilknyttet såvel Hastrup som Rørbæk. Det at være adelig samt det at eje og bo på en herregård var langt fra ensbetydende med storhed. Alene forskellen i størrelsen af herregårdenes jordtilliggende har genereret forskellig indkomst og dermed grundlag for forskellig levestandard. På den anden side viser kilderne, at der i 1700-tallet har været forholdsvis megen interaktion mellem ejerne af de forskellige herregårde. 4 Måske har ejerne af de forskellige herregårde ikke set sig selv som værende i forskellige rangklasser, men det kan også være, at giftermål samt køb og salg af gårdene har været en stor faktor i den sociale mobilitet. Det kan kilderne måske være med til at belyse. Perioden Flere faktorer gør sig gældende i valget af og 1700-tallet som den tidsperiode, der skal undersøges. Dels er der det interessante element, at det traditionelt berettes, at der var meget få mennesker på Give-egnen i perioden. En vurdering der ud fra kilderne må afvises. Der er flere beretninger om egnens folk i perioden, bl.a. omhandlende fæsteforhold og stavnsbånd. 5 Disse beskriver fæstebønder, fogeder og herremænd, sammenlagt er det udsagn, der vidner om liv og levned på Give-egnen. Dels er det interessant at vælge netop denne periode, da der sker rig-

5 tig mange ændringer i de forhold, bønderne må leve under i og 1700-tallet. Først og fremmest sker der med enevældens indførelse, som beskrevet ovenfor, en ændring i de vilkår adelen må leve under. Siden sker der ændringer ved stavnsbåndets indførelse og endnu senere ved bondereformerne i 1788, hvor stavnsbåndet ophæves igen. Sidst men ikke mindst er det meget interessant at undersøge, hvordan landadelen levede i denne periode, der i og omkring hovedstaden prægedes af overdådighed, pragt og iscenesættelse. Metode Før man begynder sit forskningsprojekt må historikeren have overvejet hvilken metode, der skal ligge til grund for den historiske analyse. Metoden er det teoretiske fundament, analysen bygges på. Metoden er en hjælp til at styre undersøgelsen, så den ikke drejer i den forkerte retning. For en undersøgelse som denne er det relevant at bruge en konstruktivistisk tilgang dvs. at se på hvordan menneskene, i dette tilfælde adelen, erfarer og forstår sin egen virkelighed og dermed på hvilken baggrund den agerer. Lever adelen bundet af de sociale konstruktioner, der i øvrigt var for den danske adel, eller fungerer den snarere i de sociale konstruktioner, der er bundet i den egn, den lever på. Til at belyse dette vil det også være relevant at anvende elementer fra mentalitetshistorie. Samtidig kan der, hvis der findes relevant materiale, foretages en komparativ analyse, hvor man sammenligner de resultater analysen giver med f.eks. resultater fra en anden egn. Den komparative analyse ligger godt i forlængelse af ovenstående metodevalg, men den forudsætter, at der er gennemført analyser af samme karakter i andre dele af landet. I dette tilfælde ville det være relevant at sammenligne med et område i Østjylland eller måske med Nordsjælland, hvor reformer og ændringer i meget høj grad og relativt hurtigt påvirkede adelen og dens fæstere. Kilder Kildematerialet til belysning af livet på herregårdene er ved første øjekast sparsomt. På den anden side er der en del kilder til belysning af ejerforhold og økonomiske forhold til flere af herregårdene. Disse kilder giver adgang til at se, hvem der boede på herregårdene, og hvilken rang af adel deres slægt var og havde været. 39

6 Store Refstrup. Beliggenhedsplan På tegningen ses den trelængede hovedbygning, opført , ladegård og haveanlæg med karpedamme. Kildematerialet består af pantebreve, der kan give os et billede af ejerens økonomiske forhold. Når det f.eks. blev nødvendigt at pantsætte en eller flere af sine gårde, er det tydeligt bevis på, at den økonomiske situation ikke var god. Ens økonomi er derimod ikke dårlig, hvis man har købt et eller flere pantebreve. I kildematerialet finder vi også skøder, auktionsbreve, gældsbreve, breve til vitterlighed og ligprædikener. Kildematerialer, der på hver sin måde kan være med til at belyse livet på herregårdene. Specielt kan sidstnævnte kildetype være brugbar til at belyse ejernes liv og levned, selvom ligprædikener ofte ikke giver et helt sandfærdigt billede af den person, de omhandler. Til at belyse adelens opfattelse af sig selv, dens identitetsforståelse og tilhørsforhold er kilder som gældsbreve, breve til vitterlighed og ligprædikener egnede. Dog vil det være meget interessant, hvis andre kilder kunne findes, specielt breve, private notater, regnskaber, boopgørelser, attester og portrætter. Den første del af projektet er at lave en grundig undersøgelse af det samlede kildemateriale og vurdere dette. Har nogen kendskab til kilder til belysning af emnet, vil museet sætte stor pris på at blive kontaktet. Noter: 1 Eg, Peder: Give Egnen s Landsarkivet for Nørrejylland Dom om markskæl d. 29. sept Landsarkivet for Nørrejylland Skøder. Helvig Lindenov Unger bor først på Hastrup og siden på Rørbæk. Vejle Amts Årbog s Pontopidans danske atlas 1713, 1769 og 1773 og dk/hvad_er_en_herregaard.html. 4 Se note 2. Der er rigtig mange eksempler på kilder til oplysning om giftemål, køb, salg og bortpantning. 5 Give-Egnens Museum, årsskrift

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret DORTE KOOK LYNGHOLM Godsejerens ret Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Dansk Center for Herregårdsforskning

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Adelen under Enevælden magt og manifestation v. Anne Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

Adelen under Enevælden magt og manifestation v. Anne Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Adelen under Enevælden magt og manifestation v. Anne Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Sidste år skrev jeg om forskningsprojektet Adelen på Giveegnen. Et forskningsprojekt, som gennem de kommende

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Give-egnens fine fruer v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Ved sammenligning med vore dages ofte ret vedholdende selviscenesættelse, kan denne lille artikel, hvis kildemateriale primært

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Midtjyllands mangfoldige herregårde

PRESSEMEDDELELSE. Midtjyllands mangfoldige herregårde PRESSEMEDDELELSE Midtjyllands mangfoldige herregårde Den 4. september inviterer Dansk Center for Herregårdsforskning på bustur til Fire herregårde gennem syv århundreder. Turen går til Silkeborg hovedgård,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet

Finanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Init.: peh. Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger (Aalborg Kommunes svar på indsigelsen) 1 Jens Christensen. A/S til indsigelserne

Init.: peh. Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger (Aalborg Kommunes svar på indsigelsen) 1 Jens Christensen. A/S til indsigelserne #BREVFLET# Click here to enter text. Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Notat med Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger til bemærkninger/indsigelser til projekt for foblivelsespligt Sagsnr./Dok.nr. 2015-030320/2015-030320-36

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse

Byarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse Byarkivet i Horsens Arkiver og deres anvendelse Arkiverne Rigsarkivet Valdemar 4. Atterdag (1300-tallet): 1. egentlige regeringsarkiv (Vordingborg slot) Midt 1400-tallet: nyere materiale blev samlet på

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne. 14. november 2012 J.nr.: 244946 MODELLER FOR OMDANNELSE FRA AKTIESELSKABSHAVN TIL SELVSTYREHAVN Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013 A ApS og B mod registreret revisor K afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 3. december 2013 har A ApS (CVR. XX XX XX XX) og B (CVR.nr. XX XX

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 696/697. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Jensen og? -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Morten. Clausen & -datter Ane nr. 1392/1393 Hans Jensen & -datter Svensmarke

Læs mere

Sådan fordeles mandaterne geografisk

Sådan fordeles mandaterne geografisk Søren Risbjerg Thomsen 15. december 2006 Sådan fordeles mandaterne geografisk De fleste har nok en forestilling om at den nye ændrede valglov, der træder i kraft i 2007, lige som den gamle, er ganske retfærdig

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou

Anders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Fine fornøjelser i herregårdsparken

PRESSEMEDDELELSE. Fine fornøjelser i herregårdsparken PRESSEMEDDELELSE Fine fornøjelser i herregårdsparken I pinsen kan alle prøve kræfter med fortidens fornemme fritidsaktiviteter på Gammel Estrup. I parken kan man bl.a. forsøge sig med clock golf og lawn

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev februar 2011

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev februar 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev februar 2011 Bestyrelsen arbejder på at sommerens udflugt bliver et besøg med rundvisning på Krengerup gods på Fyn Kommende arrangementer A.P. Møller og det

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg

Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Indledende samtale, hvor vi fortæller om projektet og G præsenterer sig selv og sin uddannelsesmæssige baggrund, samt hendes tidligere

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds. De Hvide Ulve Dette er De hvide Sletters bedste krigere og Kongens personlige garde. Denne ridderorden er kendetegnet ved riddernes uddannelse såvel i krop som i ånd, men også at de er legemliggørelsen

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland

Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Oktober 2016 Også i dette nyhedsbrev er der basis for langtidsplanlægning. Vore egne arrangementer skal nok blive gentaget senere. Du kan også få et arrangement

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet

Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet Lærerudveksling - Sygeplejeuddannelsen University Colleges Sjælland & Baskent University Ankara Tyrkiet I november 2013 besøgte Malene Elrond & Minna Therkildsen Baskent Universty og Baskent Hospital i

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Resultat af spørgeskemaundersøgelse Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er dit køn? 147 186 Mand (44.14%) Kvinde (55.86%) 225 Hvad er din alder? 2 175 173 (51.95%) 15 125 11 (3.33%) 75 5 34 (1.21%) 25 13 (3.9%) 8 (2.4%) 3 (.9%) 1 (.3%)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Scenarier for en ny kulturaftale.

Scenarier for en ny kulturaftale. Scenarier for en ny kulturaftale. I forbindelse med drøftelsen af, hvordan en kulturaftale skal se ud for perioden efter 2016 for kommunerne i Kulturring Østjylland har den administrative styregruppe i

Læs mere