Ændringer og udvikling i og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Transkript

1 Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen på Give-egnen, og her gives en introduktion. Forskningen skal søge at klarlægge, hvordan adelen på Give-egnen levede i og 1700-tallet. Hvilken position den havde, og hvordan den opfattede sig selv. Det, at undersøge hvordan adelen opfattede sig selv, hører under forskning i identitet, og hvorvidt, det kan lykkes, afhænger fuldstændigt af de kilder, der findes til belysning af netop disse aspekter. Der er altså ingen garanti for, at denne del af projektet lykkes. De indledende øvelser til projektet er gjort, og jeg er i gang med at opbygge min viden om egnens adel og herregårde, er i gang med at finde og vurdere kilder og har gjort mig overvejelser om metode for analysen. Jeg håber, denne artikel kan virke som en lille smagsprøve på projektets arbejde. Begrundelsen for nedenstående afsnit er at give lidt af den baggrund, der arbejdes ud fra for at skabe en forståelsesramme for selve undersøgelsen, som jeg senere vil skitsere. Adel, bonde og borger En rejsende skrev i 1700-tallet om Give-egnen; Der er lyng og himmel og ellers intet 1 I den mundtlige formidling på museet fortæller vi også om, hvor få mennesker der levede på egnen, efter den var blevet hærget af svenskekrigene og af epidemier som pesten. Nuvel vi har en egn, der i allerhøjeste grad, blev ramt af de ødelæggelser, der fulgte med de svenske soldater, og som i sin armod blev ramt af epidemier. Egnen var efter disse prøvelser langt fra tætbefolket. På det punkt lignede den resten af Jylland, der efter krige og pest havde hærget, generelt var tyndtbefolket. Der var dog mennesker på egnen. Bønder, gejstlige og adelige boede side om side på Give-egnen, som de boede side om side i andre dele af 35

2 Tegning af herskabet i 1700-tallet udført af Lotte Skinner. landet. Bønderne på Sjælland var tættere på konge og hof og mærkede derfor de ændringer, der kom derfra hurtigere og måske i højere grad end bønderne på Fyn og i Jylland. Dette betyder dog på ingen måde, at menneskene i Jylland og dermed også på Give-egnen ikke kom til at mærke ændringerne. Staverskov familievåben. Familien har været tilknyttet såvel Donneruplund som Refstrup. 36 I 1660 var enevælden blevet indført. Fra det tidspunkt skete der ændringer i magtfordelingen, og det kom til at betyde en hel del for specielt den laveste del af adelen og specielt for dem, der ikke var i umiddelbar nærhed af konge og hof. Enevælden betød, at de privilegier der engang hørte til de mægtigste bønder, i stedet blev tildelt dem, der nød kongens gunst. At være i kongens umiddelbare nærhed blev en nødvendighed for at opnå de embeder og æresbevisninger, der gav økonomiske muligheder.

3 Adel, der boede langt fra København, som f.eks. adelen på Give-egnen, havde ingen muligheder i den retning. Da den ikke havde overvældende midler, var den mere eller mindre bundet til sine gårde, ligesom fæstebønderne fra stavnsbåndets indførelse i 1733 var bundet til deres gårde. For at opretholde eller forsøge at opretholde sit økonomiske fundament, var det nødvendigt at få så meget som muligt ud af sin jord og ud af sine bønder. For store dele af adelen var der ikke tid eller økonomisk fundament til at rejse til København, men for at påvirke kongen skulle man være i dennes nærhed. Dette krævede ressourcer både hvad angik netværk, sociale færdigheder og i højeste grad økonomi. Adelen på Give-egnen kan på den vis have været rimelig isoleret, men i kilderne kan vi se, at den har haft en vis mobilitet i lokalområdet og i Jylland. 2 Undersøgelsen Netop på baggrund af ovenstående er det meget interessant at undersøge adelens levevis, position og selvopfattelse på Give-egnen i og 1700-tallet. Adelen ejede og boede på herregårde og havde indtil enevældens indførelse i 1660 eneret til at eje herregårdene. Adelens besiddelser var i høj grad med til at definere levevis, position og selvopfattelse. Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvor mange, hvilke og hvor store herregårde Give-egnens adel var i besiddelse af. Selve definitionen på en herregård ændrede sig også ved enevældens indførelse. Til 1660 var eneste krav, at gården ejedes af en adelig. Fra 1660 var gårdens status afhængig af enten gårdens historie (dvs. dens status før 1660) eller de privilegier kongen efter enevældens indførelse havde givet den. Herregårde havde i reglen fæstegods under sig, og herregårdenes ejere nød forskellige privile- Blome familievåben. Familien har været tilknyttet Refstrup. Grubbe familievåben. Familien har været tilknyttet Hastrup. 37

4 gier. På Give-egnen var der i og 1700-tallet herregårdene Hastrup, Refstrup, Donneruplund, Rørbæk, Søndersthoved, Alsted og Risager. Af ovennævnte var det ikke alle, der gennem hele perioden kunne betegnes som en herregård da denne status som ovenfor beskrevet afhang af ejerforholdet. 3 Selvom en herregård var ejet af en adelig definerede dette ikke, hvilken standard selve herregården havde, eller hvor rig og magtfuld den, der boede på gården, var. En herregård kunne være mindre end en stor bondegård. Kaas (Mur) familievåben. Familien har været tilknyttet Hastrup. 38 Unger familievåben. Familien har været tilknyttet såvel Hastrup som Rørbæk. Det at være adelig samt det at eje og bo på en herregård var langt fra ensbetydende med storhed. Alene forskellen i størrelsen af herregårdenes jordtilliggende har genereret forskellig indkomst og dermed grundlag for forskellig levestandard. På den anden side viser kilderne, at der i 1700-tallet har været forholdsvis megen interaktion mellem ejerne af de forskellige herregårde. 4 Måske har ejerne af de forskellige herregårde ikke set sig selv som værende i forskellige rangklasser, men det kan også være, at giftermål samt køb og salg af gårdene har været en stor faktor i den sociale mobilitet. Det kan kilderne måske være med til at belyse. Perioden Flere faktorer gør sig gældende i valget af og 1700-tallet som den tidsperiode, der skal undersøges. Dels er der det interessante element, at det traditionelt berettes, at der var meget få mennesker på Give-egnen i perioden. En vurdering der ud fra kilderne må afvises. Der er flere beretninger om egnens folk i perioden, bl.a. omhandlende fæsteforhold og stavnsbånd. 5 Disse beskriver fæstebønder, fogeder og herremænd, sammenlagt er det udsagn, der vidner om liv og levned på Give-egnen. Dels er det interessant at vælge netop denne periode, da der sker rig-

5 tig mange ændringer i de forhold, bønderne må leve under i og 1700-tallet. Først og fremmest sker der med enevældens indførelse, som beskrevet ovenfor, en ændring i de vilkår adelen må leve under. Siden sker der ændringer ved stavnsbåndets indførelse og endnu senere ved bondereformerne i 1788, hvor stavnsbåndet ophæves igen. Sidst men ikke mindst er det meget interessant at undersøge, hvordan landadelen levede i denne periode, der i og omkring hovedstaden prægedes af overdådighed, pragt og iscenesættelse. Metode Før man begynder sit forskningsprojekt må historikeren have overvejet hvilken metode, der skal ligge til grund for den historiske analyse. Metoden er det teoretiske fundament, analysen bygges på. Metoden er en hjælp til at styre undersøgelsen, så den ikke drejer i den forkerte retning. For en undersøgelse som denne er det relevant at bruge en konstruktivistisk tilgang dvs. at se på hvordan menneskene, i dette tilfælde adelen, erfarer og forstår sin egen virkelighed og dermed på hvilken baggrund den agerer. Lever adelen bundet af de sociale konstruktioner, der i øvrigt var for den danske adel, eller fungerer den snarere i de sociale konstruktioner, der er bundet i den egn, den lever på. Til at belyse dette vil det også være relevant at anvende elementer fra mentalitetshistorie. Samtidig kan der, hvis der findes relevant materiale, foretages en komparativ analyse, hvor man sammenligner de resultater analysen giver med f.eks. resultater fra en anden egn. Den komparative analyse ligger godt i forlængelse af ovenstående metodevalg, men den forudsætter, at der er gennemført analyser af samme karakter i andre dele af landet. I dette tilfælde ville det være relevant at sammenligne med et område i Østjylland eller måske med Nordsjælland, hvor reformer og ændringer i meget høj grad og relativt hurtigt påvirkede adelen og dens fæstere. Kilder Kildematerialet til belysning af livet på herregårdene er ved første øjekast sparsomt. På den anden side er der en del kilder til belysning af ejerforhold og økonomiske forhold til flere af herregårdene. Disse kilder giver adgang til at se, hvem der boede på herregårdene, og hvilken rang af adel deres slægt var og havde været. 39

6 Store Refstrup. Beliggenhedsplan På tegningen ses den trelængede hovedbygning, opført , ladegård og haveanlæg med karpedamme. Kildematerialet består af pantebreve, der kan give os et billede af ejerens økonomiske forhold. Når det f.eks. blev nødvendigt at pantsætte en eller flere af sine gårde, er det tydeligt bevis på, at den økonomiske situation ikke var god. Ens økonomi er derimod ikke dårlig, hvis man har købt et eller flere pantebreve. I kildematerialet finder vi også skøder, auktionsbreve, gældsbreve, breve til vitterlighed og ligprædikener. Kildematerialer, der på hver sin måde kan være med til at belyse livet på herregårdene. Specielt kan sidstnævnte kildetype være brugbar til at belyse ejernes liv og levned, selvom ligprædikener ofte ikke giver et helt sandfærdigt billede af den person, de omhandler. Til at belyse adelens opfattelse af sig selv, dens identitetsforståelse og tilhørsforhold er kilder som gældsbreve, breve til vitterlighed og ligprædikener egnede. Dog vil det være meget interessant, hvis andre kilder kunne findes, specielt breve, private notater, regnskaber, boopgørelser, attester og portrætter. Den første del af projektet er at lave en grundig undersøgelse af det samlede kildemateriale og vurdere dette. Har nogen kendskab til kilder til belysning af emnet, vil museet sætte stor pris på at blive kontaktet. Noter: 1 Eg, Peder: Give Egnen s Landsarkivet for Nørrejylland Dom om markskæl d. 29. sept Landsarkivet for Nørrejylland Skøder. Helvig Lindenov Unger bor først på Hastrup og siden på Rørbæk. Vejle Amts Årbog s Pontopidans danske atlas 1713, 1769 og 1773 og dk/hvad_er_en_herregaard.html. 4 Se note 2. Der er rigtig mange eksempler på kilder til oplysning om giftemål, køb, salg og bortpantning. 5 Give-Egnens Museum, årsskrift