introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Dokumentation Denne publikation
|
|
- Caroline Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2016
2 introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Formålet med Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er, at Københavns Kommunes betragtelige investeringer i bygge- og anlægsopgaver sker på miljømæssigt forsvarlig vis. Kommunen har derfor valgt at gå foran med miljøkrav, som rækker udover gældende lov. Miljøkravene er led opfyldelsen af en række politiske strategier på miljø- og klimaområdet, herunder KBH 2025 Klimaplanen, Ressource- og Affaldsplan 2018 og Klimatilpasningsplanen. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er trådt i kraft med vedtagelsen af Borgerrepræsentationen den 12. februar Den aktuelle version er den femte generation, som første gang udkom i Denne publikation Denne pjece giver et overblik over alle krav i Miljø i Byggeri og Anlæg I alt er der 33 krav, som er inddelt i seks temaer ifølge kravoversigten på følgende side. Med hensyn til de forskellige rammebetingelser herunder om kommunen er bygherre (b) eller giver støtte (s) er omfang af krav målrettet og tilpasset hvert område. Efterlevelse af krav skal dokumenteres systematisk, så miljøindsatsen kan blive endnu mere målrettet med tiden gennem opfølgning og evaluering. Dokumentation Dokumentation af overholdelse af krav skal ske efter fastlagte procedurer. På kan man finde nyttig information herom og hente de nødvendige skemaer. Øvrige krav til bygge-og anlægsarbejder skal fortsat overholdes og tilladelser indhentes uafhængig af Miljø i Byggeri og Anlæg Det er kommunens håb også at inspirere private bygherrer til at bruge Miljø i Byggeri og Anlæg Bygge- og anlægsprojekter indenfor 6 kommunale områder er omfattet kravene: Københavns Kommune byggeri (b) Københavns Kommune anlægsprojekter (b) Håndværkerydelser (b) Københavns Gårdhaver (b) Byfornyelse (s) Almene boliger (s)
3 Kravoversigt 1.01 Bygningsklasse Energioptimering i mindre renoveringer 1.03 Energioptimering i større renoveringer 1.04 Måling og overvågning af energiforbrug El, vand og varme 1.05 Energistyring og adfærd 1.06 Energieffektiv belysning 1.07 Tøjtørring 1.08 Fjernvarme 1.09 Uddannet driftspersonale 1.10 Optimerede driftsindstillinger 1.11 Måling af brugsvand 2.01 Livscyklusvurdering 2.02 Skadelig kemi 2.03 Miljømærkning 2.04 Maling Materialer Indeklima 2.05 Træ 2.06 Genanvendelse af nedknuste brokker 2.07 Kortlægning af materialer til genbrug 2.08 Identifikation af miljøskadelige stoffer 2.09 Materialenyttiggørelse 2.10 Plan for sortering af byggeaffald 3.01 Reduktion af støjgener 4.01 Håndtering af regnvand Regnvand og bynatur 4.02 Skybrudssikring 4.03 Vejvand 4.04 Bynatur 5.01 Kildesortering udendørs Ressourcer og affald Byggeplads 5.02 Placering af affaldsbeholdere 5.03 Kildesortering i køkkener 5.04 Kildesortering i institutioner 6.01 Jordforurening 6.02 Tilført jord og fyldmaterialer 6.03 Partikelfilter MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
4 1 El, vand og varme Københavns Kommune har vedtaget en klimaplan, hvor målsætningen er CO2-neutralitet i Dette skal opnås blandt andet, ved at reducere energiforbruget i bygninger. Derfor stiller Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 skærpede krav om energioptimering, set i forhold til det aktuelle bygningsreglement. Der er desuden fokus på energistyring, optimerede driftsindstillinger, belysning og fjernvarmetilslutning. Københavns Kommunes visionen er, at der ikke indvindes mere drikkevand, end der gendannes. Opsætning af vandmålere gør det muligt at sætte fokus på og dermed reducere den enkelte boligs forbrug af vand. Tagintegrerede solceller, Byfornyelse af Andreas Bjørrnsgade 1 med (foto: Dorte Krogh)
5 1.01 Bygningsklasse 2020 Nybyggeri og tilbygninger med lodret skel skal opføres efter Bygningsklasse Energioptimering i mindre renoveringer Ved en mindre renovering skal det vurderes, om implementering af rentable energitiltag anført i energimærkningsrapporten er hensigtsmæssig i forbindelse med den konkrete byggesag. Rentable energitiltag er tiltag med en rentabilitetsfaktor større end 1,33. I implementeringen af kravet, tages der udover rentabilitet hensyn til, om bygningsdelen er renoveringsmoden og bevaringsværdig. Kravet kan opfyldes ved i stedet at gennemføre Energioptimering i større renoveringer Ved større renoveringer er målet, at: 1. Bygninger med energimærke B, C og D skal forbedres ét trin. 2. Bygninger med energimærke E skal forbedres til C 3. Bygninger med energimærke F skal forbedres til D 4. Bygninger med energimærke G skal forbedres til D I implementeringen af kravet tages der hensyn til rentabilitet, om bygningsdelen er renoveringsmoden og om den er bevaringsværdig Måling og overvågning af energiforbrug Der skal opsættes individuel måling af el, vand og varme hos hver enkelt lejer. Hovedmålere skal være målere med fjernaflæsning fra forsyningsselskabet, og data skal kunne eksporteres til Københavns Ejendommes energistyringssystem. Omfanget af bimålere skal aftales med Københavns Ejendomme. Der skal etableres webbaseret bygningsautomatik på varme- og ventilationsanlæg i henhold til Københavns Ejendommes kravspecifikationer for bygningsautomatik måling af brugsvand Ved nybyggeri skal der installeres indviduelle koldtog varmtvandsmålere. Ved renovering af eksisterende brugsvandinstallationer i forbindelse med modernisering af køkken- og badeværelse skal der installeres individuelle varmtvandsmålere. Der skal installeres individuelle koldtvandsmålere, hvis antallet af koldtvandsmålere kan begrænses til to pr. boligenhed Energieffektiv belysning Ved større ændringer af indendørs belysningsanlæg på fællesarealer skal der vælges energieffektive løsninger i henhold til den til enhver tid gældende version af Energistyrelsens indkøbsanbefalinger til belysning tøjtørring I forbindelse med større renoveringer og i nybyggeri skal der etableres bimålere på hver undervarmecentral. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
6 Sundholm Syd, AlmenBolig+, Boligforeningen 3B (foto: Peter Kærhus Sørensen)
7 1.08 Fjernvarme Bygninger skal tilsluttes og aftage fjernvarme i fjernvarmedistrikter for at udnytte den effektive og miljøvenlige energi fra kraftvarmeproduktionen Optimerede driftsindstillinger Der skal laves systematisk opfølgning på driftsindstillinger af varme- og ventilationsanlæg og udstyr ved aflevering, 1- og 5-årsgennemgang Uddannet driftspersonale Driftspersonalet i fagforvaltningerne skal have kompetencer til at betjene og udføre kvalitetskontrol på de installerede tekniske anlæg. Der skal være en målrettet instruktion af driftspersonalet til betjening af de konkrete anlæg ved aflevering af nye og renoverede bygninger. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
8 2 materialer Byggeri og anlæg producerer cirka 45 pct. af affaldet i Københavns Kommune. Efter kommunen har etableret dagsordenen indenfor energibesparelser i byggeri med Klimaplanen 2025, skal der rettes større fokus mod materialernes ressourceeffektivitet, dvs. på et bredere spektrum af miljøpåvirkninger og livscyklussen. Mere bæredygtige, rene materialer og en højere grad af genbrug vil kunne bidrage til en konkurrencedygtig byggesektor og til udvikling af ressourceeffektive bygninger. Kommunen ønsker at styrke innovation frem mod en cirkulær økonomi i byggesektoren. Eksisterende byggematerialer skal genbruges i så høj kvalitet som mulig, hvorfor viden om forurening af byggematerialerne og kommunikation om materialer til genbrug til potentielle aftagere er vigtige indsatser. Krav om at undgå skadelig kemi, mærkning og livscyklusvurdering reducerer miljøbelastningen og styrker viden om de enkelte produkters miljøpåvirkning. Målet er, at der i nye konstruktioner genbruges materialer eller alternativt anvendes nye produkter, som ikke indeholder skadelig kemi eller andet, som gør byggematerialerne til problematisk affald efter endt levetid. Facade af genbrugsmursten, Katrinedal Skolens udskolingsbygning (foto: Torben Eskerod for JJW Arkitekter)
9 2.01 Livscyklusvurdering Der skal ved nybyggeri udføres livscyklusvurderinger, LCA, af bygningsdele til at kvalificere valg af konstruktioner med den mindste negative miljøpåvirkning. Bygherren vælger mindst én af nedenstående bygningsdele og vurderer mindst to varianter af den eller de valgte bygningsdele. Bygningsdel: 1. Bygningsbasis 2. Ydervægge 3. Indervægge 4. Dæk, trapper, ramper, altaner, lofter 5. Tage 6. VVS Valg af bygningsdel og varianter skal begrundes. Følgende indikatorer skal vurderes: 1. Miljøpåvirkninger 1.1. Global opvarmning 1.2. Ozonnedbrydning 1.3. Fotokemisk ozondannelse 1.4. Forsuring 1.5. Næringssaltbelastning 2. Primærenergiforbrug 2.1. Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi 2.2. Samlet forbrug af primærenergi 2.3. Andel af vedvarende primærenergi 2.02 Skadelig kemi Der må ikke benyttes produkter og materialer, der indeholder stoffer opført på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer, LOUS. Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. Hvis krav 2.03 om miljømærkning overholdes, er også dette krav overholdt for det gældende produkt Miljømærkning Byggevarer skal overholde kriterier af et af miljømærkerne Svanen, Blomsten, Indeklimamærket eller lignende. Kravet gælder kun for følgende byggevarer: Byggeplader, loft- og vægsystemer, gulve og gulvbelægninger, maling, lim, spartel og fugemasse. Det skyldes, at markedet for miljømærkede byggevarer er begrænset. Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. I så tilfælde skal en lav påvirkning på miljø og mennesker dokumenteres på anden vis. Hvis dette krav overholdes, er krav 2.02 om skadelig kemi også overholdt for det gældende produkt. Hvis dette krav overholdes, er krav 2.04 om træbaserede byggevarer også overholdt for det gældende produkt Maling Der må kun anvendes malingsprodukter med den laveste MAL-kode svarende til I særlige tilfælde kan der være behov for brug af smaling med højere MAL-kode. I så fald skal det begrundes. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
10 Skole i Sydhavnen, terrasse af varmebehandlet træ (foto: Jonas Lodahl)
11 2.05 Træ Produkter til anlæg, byggeri, nagelfast inventar og legepladser, hvori træ og træbaseret materiale indgår, skal være dokumenteret bæredygtige eller miljørigtige. Kravet kan opfyldes på to måder: 1. Bæredygtigt træ Ved at følge statens regler på området som fastsat i cirkulære om sikring af bæredygtigt træ i statens aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Træ må ikke være imprægneret med miljøskadelige stoffer, herunder biocider og tungmetaller. 2. Miljørigtigt træprodukt Ved at eftervise gyldig licens til det nordiske miljømærke Svanen eller EU s miljømærke Blomsten eller tilsvarende, hvori der bl.a. stilles krav om bæredygtig skovdrift og kemikalie indhold i produktet. Hvis krav 2.03 om miljømærkning overholdes, er også dette krav overholdt for det gældende produkt genanvendelse af nedknuste brokker Til vejarbejde skal der bruges nedknuste brokker som erstatning af stabilgrus, under forudsætning af, at det er teknisk eller økonomisk bæredygtigt. Der skal stilles krav til miljømæssig kvalitet. Senest seks måneder efter ikrafttræden af Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 skal brokkerne stamme fra bygninger og anlæg, hvor der er foretaget miljøsanering accepteret af kommunen. De nedknuste brokker må ikke indeholde tegl og beton, som kunne være genbrugt i stedet Kortlægning af materialer til genbrug Inden en nedrivning eller renovering skal der laves en kortlægning, der viser, hvilke bygningsdele der er egnede til genbrug. Dette gælder for eksempel mursten, døre og vinduer, der kan have en økonomisk værdi som sekundære materialer Identifikation af miljøskadelige stoffer Ved nedrivning eller renovering af bygninger skal bygherren foretage en screening for miljøskadelige stoffer. Hvis screeningen viser miljøskadelige stoffer, skal der udarbejdes en detaljeret kortlægningsrapport af ejendommen Materialenyttiggørelse Ved bygge- eller anlægsarbejder, der omfatter nedrivning og/eller renovering, skal alle materialer, som egner sig til materialenyttiggørelse, kildesorteres og renses. Herved sikres, at materialerne kan genbruges eller genanvendes og ikke bliver deponeret. Uforurenede stenmaterialer skal herefter nedknuses og genanvendes på stedet med mindre Center for Miljøbekyttelse vurderer, at det ikke er acceptabelt for omgivelserne Plan for sortering af byggeaffald Inden et byggeri eller anlægsarbejde påbegyndes, skal der indsendes en plan over, hvordan man har planlagt håndteringen og placeringen af de affaldsfraktioner, som byggeriet eller anlægsarbejdet giver anledning til. Det vil sige en plan over, hvilke affaldsfraktioner, der kildesorteres i på pladsen, hvordan affaldet opbevares, og hvor affaldscontainerne er placeret. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
12 3 indeklima Renoveringer kan give mulighed for en forbedring af indeklimaet. Støjkravet i Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 skal være med til at sikre Københavns Kommunes målsætning om at reducere støjgener. Hensynet til udendørs støj skal indgå i valg af vinduer. Kommunen anser det termiske og visuelle indeklima som tilstrækkeligt reguleret i bygningsreglementet Derudover er der andre krav i Miljø i Byggeri og Anlæg 2016, som er med til at forbedre indeklimaet indirekte. Som eksempel går kravene til renhed af byggematerialer videre end lovkravene til byggevarers påvirkning af luftkvaliteten. Et andet eksempel er energikravene, som kan forbedre indeklimaet ved at fjerne træk, kondens i konstruktioner og dannelse af skimmelsvamp, som alle danner grundlag for et godt indeklima. Støjdæmpende vindue i boligejendom ved Hiort Lorenzens Gade 15 / Ahlmannsgade 1 (foto: Byfornyelse)
13 3.01 Reduktion af støjgener Vinduesudskiftning i boliger skal medføre en reduktion af det indendørs støjniveau fra udendørs trafik til et niveau, som er lavere end støjens vægtede middelværdi (Lden) på 38 db. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
14 4 regnvand og bynatur Bygninger og anlæg har en vigtig funktion i forbindelse med klimatilpasning af byen, sikre den mod oversvømmelser fra skybrud, og samtidig skabe flere og bedre blå og grønne byrum til gavn og glæde for københavnerne, byens gæster og biodiversiteten. Byens grønne og blå områder skal også være med til at skabe ro og balance i byen. Skybrudssikring og Lokal afledning af regnvand (LAR) sikrer klimatilpasning ved at forringe risiko for oversvømmelse af bygninger og byrum til gavn for alle byens beboere. Eksisterende naturværdier i områder omfattet af bygge- og anlægsprojekter skal så vidt muligt bevares eller udvikles. Klimatilpasning i gård ved Jacob Holms Gade, Amagerbrogade, Tovværksgade og Reberbangade (foto: Byfornyelse)
15 4.01 Håndtering af regnvand Regnvand fra tage og befæstede opholdsarealer skal i det omfang det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt genanvendes lokalt, nedsives efter principper for lokal afledning af regnvand (LAR) eller om muligt ledes til et vandområde, en skybrudsvej eller et forsinkelsesbassin. Prioriteringstrappe for nybyggeri og større renoveringer: 1. Opsamling og anvendelse af tagvand til fx toiletskyl, fællesvaskeri, vanding eller bilvask 2. Grønne tage og/eller vegetative LAR-løsninger, der samtidig bidrager til bynatur 3. LAR-løsninger i form af f.eks. nedsivningsanlæg, belagte forsinkelsesbassiner, afledning til vandområde eller skybrudsvej 4. Tilslutning til kloak Punkt 2 og 3 kan godt kombineres i samlede løsninger vejvand Vejvand fra veje med en årsdøgntrafik (ÅDT) under biler skal renses og udledes til vandområder eller nedsives. Vejvand fra veje med ÅDT under biler må gerne udledes direkte til havnen via et sandfang og olieudskiller. Hvis det ikke er muligt at udlede til vandområder ledes vejvandet til fælleskloakken. Vejvand fra veje med ÅDT større end biler skal afledes til fælleskloakken Bynatur Forud for et bygge- og anlægsprojekt skal den procentvise andel af bynatur i forhold til bebyggede og befæstede arealer bestemmes. Ved byggeri og/eller anlæg skal det vurderes, om det er muligt at fastholde eller udvide andelen af bynatur Skybrudssikring I områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser ved skybrud, skal bygninger og anlæg sikres svarende til en vandstand på op til ti centimeter over gadeniveau. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
16 5 ressourcer og affald I Københavns Kommune skal ressourcerne udnyttes bedst muligt, så det meste genanvendes, og mindst muligt restaffald forbrændes eller deponeres. Det er derfor nødvendigt at ændre tilgangen fra affaldsbortskaffelse til ressourceudnyttelse. Materialerne skal ikke længere smides ud og gå til spilde, men blive i kredsløbet så længe som muligt. Ifølge kommunens strategi Ressource- og Affaldsplan 2018 skal ressourcerne beholde højst mulig værdi i affaldshierarkiet. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 krav indenfor affald har derfor fokus på at mindske mængden af affald, sikre effektiv kildesortering og dermed muliggøre øget genbrug og genanvendelse. Grønt affaldsskur i gårdhave (foto: Københavns Gårdhaver)
17 5.01 Kildesortering udendørs Følgende krav til kildesortering af affald i gårde til husholdninger og botilbud skal følges: 1. Farligt affald: I ejendommen skal der opstilles et miljøskab til opsamling af farligt affald. Miljøskabet fås ved kontakt til NEM Affaldsservice: 2. Haveaffald: I ejendomme, hvor det er muligt at bruge kompost, skal haveaffaldet komposteres på friarealerne på egen grund. Alternativt skal affald fra grønne arealer opsamles i haveaffaldsbeholder. Beholder fås ved kontakt til NEM Affaldsservice: 3. Plads til store affaldsemner : Der skal i ejendommen som udgangspunkt afsættes et areal svarende til ca. ½ m pr. bolig f.eks. i skur, rum el. lign. til store affaldsemner som storskrald, træ til genanvendelse og stort elektronikaffald, herunder kølemøbler. Den konkrete plads, der afsættes, vil hver gang kræve en konkret vurdering afhængig af antallet af boliger, stedets beskaffenhed med videre. Tilmelding til ordning for storskrald sker ved kontakt til NEM Affaldsservice: 4. Direkte genbrug: byttemuligheder i ejendommen: Det skal sikres, at mulighederne for direkte genbrug og affaldsminimering er til stede ved at gøre det muligt for beboerne i ejendommen at bytte effekter f.eks. på særlige byttehylder, der kan opsættes i et storskraldsrum, et kælderrum eller lignende. Pladsen til dette skal afsættes Placering af affaldsbeholdere I boliger og botilbud skal affaldsbeholderne kunne opstilles i enten affaldsrum i bygningen, i skure eller i det fri. Hvis opsamlingsstedet for affald placeres frit i gården, skal beholderne placeres længere væk end fem meter fra vindue til beboelses- eller køkkenvindue. Beholderne skal opstilles bolignært for alle, i terræn, og på en måde så renovatøren let kan tømme dem. Det er Københavns Kommune, der ud fra tegninger og beskrivelser af affaldsløsningen, vurderer, om der er tale om en bolignær løsning Kildesortering i køkkener Køkkener i boliger og botilbud skal indrettes, så der kan kildesorteres i mindst fire fraktioner Kildesortering i institutioner Affaldssortering i institutioner skal være overskueligt, nemt tilgængeligt og tilstrækkeligt dimensioneret. Der skal være plads til, at der kan opstilles tilstrækkeligt materiel til udendørs opbevaring af affald, så affaldet nemt kan afhentes. Der må ikke installeres skraldesug til restaffald i de kommunale institutioner, der ligger i boligejendomme. I ejendomme med meget små gårdanlæg eller hvor der skal tages særlige arbejdsmiljømæssige hensyn, skal der i samarbejde med Københavns Kommune findes en alternativ affaldsløsning. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
18 6 byggeplads Byggeprocessen udgør en del af miljøbelastningen i hele livscyklussen i byggeri og anlæg. Da næsten alle grunde i byen er klassificeret som lettere forurenet, har kommunen særlig opmærksomhed på en sikker håndtering af forurenet jord. Luftforurening har signifikante negative effekter på menneskers helbred og velbefindende, og dette har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 krav om godkendt partikelfilter på ikke-vejgående arbejdsmaskiner skal sikre renere luft, også på byggepladserne. Anlæggelse af Nordhavnsvej (foto: John Ehbrecht, Lejre Foto)
19 6.01 Jordforurening Hvis en jordforurening udgør et miljø- eller sundhedsmæssigt problem, skal forureningen fjernes Tilført jord og fyldmaterialer Tilført jord og andre fyldmaterialer skal være dokumenteret rene, når de udlægges på ubefæstede arealer Partikelfilter Ikke-vejgående arbejdsmaskiner skal kunne overholde krav til såkaldt stage III b eller nyere europæiske stage-krav. Ældre ikke-vejgående arbejdsmaskiner svarende til såkaldt stage IIIa og derunder, og som er større end 19 kw, skal være forsynet med godkendt partikelfilter. MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG
20 August 2016 Omslag: Skole i Sydhavnen (foto: Jonas Lodahl)
introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Mere info
2016 introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Formålet med Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er, at Københavns Kommunes betragtelige investeringer i bygge- og anlægsopgaver sker på miljømæssigt forsvarlig
introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Mere info
2016 introduktion Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Formålet med Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 er, at Københavns Kommunes betragtelige investeringer i bygge- og anlægsopgaver sker på miljømæssigt forsvarlig
Kommunale planer og strategier samt eventuel beskrivelse af baggrund
Bilag 1 Indstilling til Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 05-01-2016 Side 1 Tema Nr. Titel Krav Modtager Politisk ophæng og bemærkninger Forventet miljøeffekt Økonomiske konsekven Dokumentation Angiver, hvem
KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 Formål Notatet sammenligner meromkostninger i MBA 2010 og den reviderede MBA 2016 ved at sammenholde krav,
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen
Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående
Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015
Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald
Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald
Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald
RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING
RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..
Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et
Netværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
+ ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Handleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering.
Miljøscreeningsskema for Tillæg 1 til lokalplan nr. 177 i henhold til bilag 2 i Lov om miljøvurdering. Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet
Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.
Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen
Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko
PROGRAM FOR NYBYGGERI
PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Forord PROGRAM FOR NYBYGGERI ALMENE BOLIGER 01 Indhold INDHOLD 03 04 05 06 08 10 11 14 16 19 21 22 24 28 29 30 32 33 35 37 39 KOM GODT I GANG INDLEDNING FIRE TEMAER
Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald
Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald DAKOFA 5. OG 6. FEBRUAR 2018 KURSUS OM HÅNDTERING AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD www.kk.dk/byggeaffald Historisk udvikling, fokus Tidspunkt, mængder Tidspunkt,
Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald
Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,
Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen
Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen Cirkulært Kvalitetsbyggeri Aruwa Bendsen Cirkulær Økonomi & Affald Miljøstyrelsen Stort fokus på bygge og
Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren
Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap
Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap 5. februar 2018 I det følgende ü Hvad er formålet med arbejdet? ühvad forskellen på kortlægning og screening? ühvilke stoffer
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald
Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for
Der skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum
Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær
Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.
Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:
EN FRYD FOR ØJET GENANVENDELSE AF MURSTEN PÅ KATRINEDALS SKOLE. UDFORDRINGER OG LØSNINGER SAMT OVERVEJELSER IFHT GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER
EN FRYD FOR ØJET GENANVENDELSE AF MURSTEN PÅ KATRINEDALS SKOLE. UDFORDRINGER OG LØSNINGER SAMT OVERVEJELSER IFHT GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER - FRA ET BYGHERRE PERSPEKTIV. MIE ANDERSEN BYGGERI KØBENHAVN
Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ)
Opsummering nr. 1 krav til kortlægning Definitioner Miljøscreening: En indledende vurdering af hvorvidt der er et muligt problem ikke altid med prøvetagning (kvalitativ) Miljøkortlægning: En detaljeret
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
ANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer
Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for
Materialer. Materialer. Materialer. Materialer. Miljø. Miljø. Miljø. Miljø. Mulighed for genbrug ved genbrug og bortskaffelse. Giftige hjælpestoffer
Materialer Mulighed for genbrug ved genbrug og bortskaffelse Produktion af byggematerialer er forbundet med CO udledning. De fleste byggematerialer er begrænsede og kan ikke genskabes. Dette påvirker nutidige
Fokusområder Initiativer År Status. 1. Information om affaldsforebyggelse og klima Styrket samarbejde med virksomheder
Bilag 2, Initiativer i Affaldsplan, sommeren Initiativer markeret med er gennemført og afsluttet Initiativer markeret med er igangsat og fortsættes Initiativer markeret med Igangsættes påbegyndes i eller
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90
Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.
Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner
FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen
Miljøscreeningsskema for Forslag til Lokalplan 193 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 for rækkehuskvarteret ved Fuglebakken.
22. januar 2018 Miljøscreeningsskema for Forslag til Lokalplan 193 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 for rækkehuskvarteret ved Fuglebakken. Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af
Skal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har
Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder
Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 November 2013 Forord Denne vejledning henvender
BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
ANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald
Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Byggeaffald skal anmeldes til Frederikssund Kommune senest 2 uger før byggearbejdet starter, hvis affaldet stammer fra en bygning over 10 m2,
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018
Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Meget kort: PCB-holdigt affald skal ikke anvendes i bygge- og anlægsarbejder. PCB
Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume
BRUGERVENLIGE AFFALDSORDNINGER
KØBENHAVNS KOMMUNE IDÉKATALOG TIL MERE BRUGERVENLIGE AFFALDSORDNINGER s1-brugervenlige AFFALDSORDNINGER Idékataloget er udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommune (TMF) og Platant. Kataloget er udarbejdet
RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER
RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER BAGGRUND FOR TJEK AF GÆLDENDE REGULATIVER Netværket for Bygge- og Anlægsaffald på Sjælland har igangsat et projekt vedr. fastsættelse af fælles
Genbrug af materialer. Nanna Fannikke Fuldmægtig, November 2018
Genbrug af materialer Nanna Fannikke Fuldmægtig, nfa@tbst.dk November 2018 GENBRUG AF MATERIALER Anvendelsen af genbrugte byggevarer i byggeriet Kommunens rolle som bygningsmyndighed Kan man genbruge en
AktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB
PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB PCB forekomster i over 75% af danske bygninger Samlet antal
Københavns Kommune har sendt Ressource- og Affaldsplan 2024 i offentlig høring frem til 30. september 2018.
Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune har sendt Ressource- og Affaldsplan 2024 i offentlig høring frem til 30. september 2018. Generelt Affaldsplanen er opbygget i 7 temaer, som giver et godt
VHGB Hvad spørger aktørerne om? Workshop VHGB/DAKOFA, 6. april 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB
VHGB Hvad spørger aktørerne om? Workshop VHGB/DAKOFA, 6. april 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB VHGB Det handler om byggeaffald Bygherre Én indgang til uvildig og konkret viden om håndtering af
MBA16 CASEANALYSER - METODEBESKRIVELSE INDHOLD. 1 Baggrund og opdrag. 1 Baggrund og opdrag 1. 2 Afgrænsning af analyserne 2
KØBENHAVNS KOMMUNE MBA16 CASEANALYSER - METODEBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AFGRÆNSNING OG BEREGNINGSMETODER TIL TOTALØKONOMISK
Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald
Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2012 Forord Denne vejledning henvender
Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede
Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm ole@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune
Kommunens nuværende affaldsordninger
7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig
Cirkulær økonomi i byggeriet
Cirkulær økonomi i byggeriet Genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse som det centrale element i cirkulær økonomi. Genbrug = Genstanden genbruges til det samme formål, som den oprindeligt var tiltænkt.
ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD
ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet
indgå i et byggeri. På den måde sparer man 1 ton CO 2 genanvender 2.000 mursten
BUSINESS 4 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB DE OFFENTLIGE GRØNNE INDKØB GIVER VISUELLE SHOWCASES I DET OFFENTLIGE RUM Børnehuset Brobækken er bygget af mursten, der stammer fra Odenses borgeres byggeaffald.
BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam
BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam BYFORNYELSE 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer 4.
Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse
Bygge- og anlægsaffald -anvendelse og bortskaffelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars, Version 1, 2014, dok. nr. - JEAA 2 Bygge- og anlægsaffald. Der findes særlige regler for bygge-
RETT BYG PÅ RETT STED!
RETT BYG PÅ RETT STED!, Greenovation BO ASMUS KJELDGAARD Direktør i Greenovation Direktør i Sustainable Platforms Medstifter/ejer af AquaGreen Bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd Fhv. Borgmester i København
fsb s grønne strategi
fsb s grønne strategi Kort om fsb fsb er Københavns største almene boligorganisation. Vi ejer cirka 12.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. Det betyder, at hver femte almene bolig i København
Ressource- og Affaldsplan Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller
København - Intet spild af ressourcer Ressource- og Affaldsplan 2019-2024 Lykkesholm 19. april 2018 Enheden for Affald og Genbrug / Anna Louise H Møller Kg Fakta om København 2017: Boliger i København
FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget
Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig
Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der
VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune
VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af
Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter Svanen og Blomsten Etableret i 1989.
Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Potetevej 14 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114252 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Guide til grønne indkøb
Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration
Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg
Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
AKB, Københavns bæredygtighedsprofil
AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug
Boligadministratorerne informerer
Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson
AFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri
Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter / Lene Møldrup Svanen og Blomsten
Væsentlige påvirkninger
Titel: Screening for Miljøvurdering af Udført af: sst Dato: 10/1 2017 SagsID: Lokalplanforslag 85.2 for etageboligbebyggelse ved Glamsbjergvej /Knarreborgvej Ikke relevant Ikke væsentlig Væsentlige påvirkninger
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S
SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal
AFFALDSPLAN
AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder
FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan
Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
Odense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål
Partnerskab for offentlige grønne indkøb - indkøbsmål 20. december 2012 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,
Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest
Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812