INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
|
|
|
- Bente Astrup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI
2 Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse af bæredygtigt byggeri Herunder vejledninger og beregningsværktøjer for LCA og LCC SBi
3 Hvorfor livscyklus? Hvorfor levetider? SBi
4 Bæredygtigt byggeri Helhedsorienterede langsigtede visioner Livscyklusperspektiv = centralt tankesæt SBi
5 Bæredygtigt byggeri Tænke langsigtet Fra kortsigtet perspektiv til livscyklus Benytte et livscyklusperspektiv og iagttage hele bygningens livscyklus inkl. bortskaffelse - ikke kun se på opførelse og brug her og nu. SBi
6 Bæredygtigt byggeri Tænke bredt Helhedsorienteret for alle tre aspekter for bæredygtighed Benytte et helhedsperspektiv og iagttage bygningen som helhed og som en del af den større kontekst den indgår i med lokale, regionale og globale konsekvenser ikke kun de bygningsmæssige. SBi
7 Udvikling af LCA og LCC værktøjer Formål Hvad: Udvikling af danske bygningsspecifikke værktøjer for LCA og LCC Målgruppe: Arkitekter, rådgivende ingeniører mv. Anvendelse: Integration af LCA og LCC i designfasen af en bygning. Fremgangsmåde Værktøjerne udvikles af SBi Følgegrupper med relevante repræsentanter fra branchen som har bidraget med input, ønsker og udført brugertest SBi
8 Ligheder og forskelle med DK-GBC værktøjer Udgangspunkt i DK-GBC værktøjer Forarbejde Læring Fra Excel til programmerede værktøjer Formål med DK-GBC værktøjer er certificering derfor mange faktorer fastlåste til at muliggøre en sammenligning ENS værktøjer ikke samme behov derfor mere fleksibilitet indbygget SBi
9 Ligheder og forskelle mellem LCA og LCC værktøjer Bygningens fulde livscyklus Livscyklusfaser 1. Produktfase 2. Byggeproces 3. Brugsfase 4. Endt levetid 5. Næste produktsystem SBi
10 Fx bygningsdele Inkluderer begge liste over bygningsdele LCA mere detaljeret Information omkring forskellige materialetyper er vigtig for miljø, Samlet information er nok for omkostninger 2,5 kg materiale1 pr m2 ydervæg 0,05 kg materiale2 pr m2 ydervæg 12 kg materiale3 pr m2 ydervæg SBi
11 Fx bygningsdele Inkluderer begge liste over bygningsdele LCA mere detaljeret Levetider Information omkring forskellige materialetyper er vigtig for miljø, Samlet information er nok for omkostninger Samme udgangspunkt, men LCA mere detaljeret LCA tager påvirkning af miljø ved udskiftninger uden diskontering LCC tager omkostninger ved udskiftninger og vedligehold med diskontering SBi
12 Fx Brugsfase LCC Bygningsdele Udskiftninger Vedligehold Forsyning El Varme Vandforbrug Renhold Forvaltning LCA Bygningsdele Udskiftninger Forsyning El Varme SBi
13 Livscyklusfaser som anvendt i LCA
14 Fx livscyklusfaser Livscyklusfaser inkl. i version 1 1. Produktfase: LCA og LCC 2. Byggeproces: 3. Brugsfase 4. Endt levetid LCA og LCC LCA og LCC LCA 5. Næste produktsystem SBi
15 LCCbyg LCAbyg SBi
16 LCCbyg Totaløkonomiske analyser Rentabilitetsberegner Forskellig detaljeringsgrad Fleksibilitet i forudsætninger Faste og løbende priser Energibesparende tiltag Renter, mv. Imødekomme muligheden for forskellige fremgangsmåder til beregning SBi
17 LCAbyg Fokus Opgøre hhv. en bygnings miljøbelastninger over bygningens levetid Fokus på bygningen Enkelt at anvende Anvendes af personer med almindelig byggeteknisk viden uden stor LCA ekspertise
18 LCA-værktøjets indhold Bygningen: Bygningsdele og mængder (fx m 2 ) Bygningsdele: Opbygning, mængder og materialer Katalog med bygningsdele, som brugeren kan udvide Materialer: Generiske data og EPD er Database med generiske data her Ökobaudat (tysk database) EPD er skal brugeren hente hos leverandør Driftsenergi fra Be10 Fremskrivning af energi
19 Indikatorer Global Opvarmning, GWP Ozonlagsnedbrydning, ODP Fotokemisk Ozondannelse, POCP Forsuring, AP Næringssaltbelastning, EP Primærenergiforbrug, PEtot Forbrug af sekundære brændsler, Sek
20 Detaljeringsgrad i inddata? Fleksibelt, bruger bestemmer Hvad skal med i inddata? Fundamenter, ydervægge, vinduer, dæk, tag og tagbelægning Skillevægge Indvendige overflader fx gulvbelægning Installationer fx aggregater, rør og kanaler Hovedmaterialerne fx tegl, beton, stål, tegl, træ og isolering Alle materialer fx også beslag, søm og maling
21 Opgørelsesperiode og levetider Opgørelsesperiode som DGNB-GE: 50 år Opgørelsesperiode som ny DGNB-DK: Kontor og handel: 80 år Skoler og institutioner: 100 år Boliger, kirker og museer: 120 år Ny forenklet levetidstabel Detaljerede levetider som fx SBi-rapport
22 Resultatopgørelse Samlet for bygningen og pr. m 2 Drift og byggematerialer De forskellige bygningsdeles bidrag Alle indikatorer
23 Et par eksempler på typer af resultater fra LCAbyg 100% Livscyklusfaser - Parcelhus Bidrag til total over 120 år 80% 60% Bortskaffelse samt næste produktsystem 40% Brugsfase (udskiftninger af materialer) 20% Produktionsfase 0% GWP ODP POCP AP EP PEtot -20% SBi
24 Et par eksempler på typer af resultater fra LCAbyg 100% Bygningsdele - Parcelhus Totale bidrag over 120 år 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% VVS-anlæg Vinduer Indervægge Tag Ydervægge Terrændæk Søjler/bjælker Fundament Dette kan så foldes ud til endnu større detaljeringsgrad - ned til hvert enkelt byggevare 10% 0% SBi GWP ODP POCP AP EP PEtot 24
25 Et par eksempler på typer af resultater fra LCAbyg Energiforbrug Materialer SBi
26 Hvorfor? En del af en større indsats hos ENS indenfor bæredygtigt byggeri Stor interesse fra branchen Imødekomme ønske fra branchen om Fælles frit tilgængelige værktøjer og vejledninger Fælles referencegrundlag SBi
27 Lancering: Forår 2015 Tilgås på ENS hjemmeside ENS: Projektleder og kontaktperson: Morten Buus SBi: LCA: Harpa Birgisdottir LCC: Kim Haugbølle SBi
DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017
DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus
Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Introduktion til LCA på bygninger
Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som
Bæredygtighed i energirenovering
Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet
NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri
BYGNINGENS LIVSCYKLUS
BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper
Branchevejledning i LCA ved renovering
Branchevejledning i LCA ved renovering 1 Forord: Denne vejledning er udarbejdet med støtte fra InnoBYG-spireprojektordningen via Styrelsen for Forskning og Innovation samt støtte fra Grundejernes Investeringsfond.
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
SBI 2017:08. Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger. Vurderet for hele bygningens livscyklus
SBI 2017:08 Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger Vurderet for hele bygningens livscyklus Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger Vurderet for hele bygningens livscyklus Harpa Birgisdóttir
DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)
½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20.
Anna-Mette Monnelly - Bæredygtighedschef/ NCC Danmark, [email protected] Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. september
Certificeret rådgiver i bæredygtighed
Certificeret rådgiver i bæredygtighed UDDANNELSE 3. sæson starter 25. oktober 2017 Byggecentrum hedder nu Molio men kvaliteten er den samme Få fagligheden på plads Bæredygtigt byggeri forudsætter en helhedstænkning
EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Brugervejledning til LCAbyg. Beregning af bygningers miljøprofiler
Brugervejledning til LCAbyg Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg Undertitel Beregning af bygningers miljøprofiler
Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?
Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Miljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Miljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
LCA-profiler for bygninger og bygningsdele
LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning
VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK
VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet
Levetidsomkostninger (LCC)
Levetidsomkostninger (LCC) Introduktion Økonomisk bæredygtighed handler om at foretage valg ud fra helhedstænkning, kvalitet og vurdering af de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger. Målet er:
Brugervejledning til LCAbyg version 2. Beregning af bygningers miljøprofiler
Brugervejledning til LCAbyg version 2 Beregning af bygningers miljøprofiler SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Brugervejledning til LCAbyg version 2 Undertitel Beregning
DGNB Konsulentuddannelse
DGNB Konsulentuddannelse En uddannelse som konsulent i DGNB system Denmark giver dig en indgående forståelse for DGNB certificeringssystemet og for, hvordan du kan bruge systemet som en guide til at komme
Bæredygtigt April 2015
Bæredygtigt byggeri April 2015 Bæredygtigt byggeri 2 Forord Vores samfund har både ud fra en miljømæssig, social og økonomisk synsvinkel behov for en ambitiøs indsats omkring det bæredygtige byggeri. Byggeriet
Notat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Betonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019
Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
At bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut
At bygge med træ muligheder og udfordringer Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Træ som byggemateriale Udsagn om muligheder Træ er et miljøvenligt materiale Træ er billigt Træ har
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark
DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep. 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC)
NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg
Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering
DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Bæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri
SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?
Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig
Bæredygtigt byggeri. v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018
Bæredygtigt byggeri v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018 1921 1992 Bæredygtigt byggeri fornyelse eller gamle dyder? State of Green 3 Sort dansk virkelighed Kort tidshorisont er standard Frivillige
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle
RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING
RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
FRIVILLIG BÆREDYGTIGHEDSKLASSE I BYGNINGSREGLEMENTET SØREN AGGERHOLM
FRIVILLIG BÆREDYGTIGHEDSKLASSE I BYGNINGSREGLEMENTET SØREN AGGERHOLM Rockwoolprisen 2017 ROCKWOOL prisen gives til at udarbejde forslag til, hvorledes der kan formuleres en frivillig bæredygtighedsklasse
Totaløkonomi principper og perspektiver
Totaløkonomi principper og perspektiver Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitekternes Hus, 13. december 2011 [email protected] Disposition
Træinformation. Mikael Koch. Træ og Bæredygtighed
Mikael Koch Træ og Bæredygtighed 1 Ny dagsorden Træinformation De næste generationer skal have de samme muligheder som de foregående 3 De 3 søjler Social Bæredygtighed Miljømæssig Bæredygtighed Økonomisk
U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)
Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,
»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin
»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig [email protected] Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Bæredygtighed og byggematerialer. V. Lau Raffnsøe, Teknisk Direktør
Bæredygtighed og byggematerialer V. Lau Raffnsøe, Teknisk Direktør Green Building Council Denmark Stiftet i 2010, non-profit medlemsorganisation 290+ medlemmer fra hele den danske bygge- og ejendomsbranche
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler
Totaløkonomi tendenser, grundlag og eksempler Seniorforsker, ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Byggeøkonomisk Netværk Arkitektskolen i Aarhus, 16. februar 2012 [email protected]
BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck
I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck Introduktion IEA EBC Annex 56: Cost Effective Energy and Carbon Emissions Optimization in Building Renovation (DK deltagere:
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning. Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut
Tilpasning af DGNB til dansk bygge- og miljølovgivning Harpa Birgisdottir Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut DGNB DGNB certificeringsordning lanceret i Tyskland i 2008 DGNB International
Miljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse
Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE
BYGGEBRANCH AN BLIVE BÆREDYGTIGERE Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv. 1360 øbenhavn [email protected] www.dk-gbc.dk Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej Danmark
afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Dokumentation af bæredygtighed
Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center
BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del
BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN Bygn Bygn. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? del JA: NEJ: Bygn Bygn. 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del JA: NEJ: kunnet
Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen
Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for
Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri
Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD-14003-DA Udstedt: 23-07-2014 Gyldig til: 23-07-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
InnoBYG forårskonference Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag
Copyright Copyright, 2012 Grontmij A/S 2011 OLT 1 InnoBYG forårskonference 2014 - Totaløkonomisk bæredygtighed som beslutningsgrundlag 15-04-2014 Jacob Ilsøe Rigshospitalet, København Copyright, Grontmij
