fsb s grønne strategi
|
|
- Arthur Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fsb s grønne strategi
2 Kort om fsb fsb er Københavns største almene boligorganisation. Vi ejer cirka familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. Det betyder, at hver femte almene bolig i København er en fsbbolig. Herudover administrerer vi næsten kollegieboliger og 800 boliger for Gladsaxe Kommune. Få mere at vide på fsb.dk Foto Carsten Andersen m.fl.
3 I Hermodsgård valgte renoveringens følgegruppe trelagsvinduer, med høj isoleringsværdi og lyddæmpning. De højisolerende vinduer fjerner det kuldenedfald beboerne tidligere oplevede. fsb og miljøet Miljøet har længe haft en markant rolle i fsb. I dag er hensyn til og overvejelser om miljøforhold noget, der har en klar plads i bevidstheden blandt mange af fsb s beboere, i afdelingsbestyrelserne og hos de ansatte. De senere år er miljø og klimaeffekter blevet områder, som alle er nødt til at forholde sig til. Myndigheder og samarbejdsparter forventer aktive planer og strategier for håndtering af miljøforhold, både i forhold til den daglige drift, i renoveringer og ved nybyggeri. Derfor har fsb s organisationsbestyrelse taget initiativ til udarbejdelse af en grøn strategi. Formålet med en grøn strategi Formålet med en grøn strategi er at definere en fælles holdning på tværs af organisationen og skabe en ramme for det fremadrettede arbejde med miljøforhold i fsb. Strategien refererer til fsb s værdigrundlag og knytter an til temaet Attraktive boliger og boligområder, som imødekommer tidens krav. Grøn strategi opererer på et overordnet, fremadrettet niveau og skal ses i sammenhæng med fsb s værdigrundlag, politikker og strategier. Ikke mindst omhandler fsb s Byggepolitik og Indkøbsstrategi for fsb områder med stor betydning for miljøbelastningen. Strategien er desuden underlagt en række rammevilkår i form af lovgivning og økonomi, der på et overordnet niveau fastlægger rammerne for, hvad der i praksis kan lade sig gøre. Strategien låser sig ikke fast på kvantitative mål, da disse i mange tilfælde hurtigt vil blive uaktuelle eller overhalet af virkelighedens rammevilkår, fx stramninger i bygningsreglementets energikrav.
4 Stakhaven i Valby var blandt de heldige boligafdelinger, der fik etableret solcelleanlæg inden ordningen blev ændret i Solcellerne er med lån fra fsb s energipulje tilbagebetalt på 12 år. Strategien opererer på følgende niveauer: Vision + Mål og indsatsområder Vision for fsb s arbejde med miljø og klima Aktivt at arbejde for at nedbringe miljøbelastningen, øge boligområdernes grønne kvaliteter og med et lokalt afsæt bidrage til at løse klimaudfordringerne. fsb vil gennem driften og udviklingen af eksisterende boligafdelinger og ved nybyggeri skabe attraktive boliger og boligområder, der tilgodeser de lokale behov og samtidig aktivt understøtter de forskellige myndigheders arbejde med at nedbringe miljøbelastningen og løse nuværende og fremtidige klimaudfordringer. Beboerne skal opleve indsatsen som et kvalitetsløft af deres bolig og de nære områder, fx i form af bedre indeklima, bedre affaldshåndtering og smukke, robuste udearealer.
5 Mål og indsatsområder - hvad fsb vil opnå med en grøn strategi
6 1 fsb vil arbejde med miljø ud fra en helhedstankegang, der inddrager hensyn til beboernes individuelle ønsker, behov og dagligdag. Afdelingen Bo 90 på Indre Nørrebro er etableret som et bofællesskab, med mulighed for fleksible boligstørrelser og stort fokus på miljøet. En helhedstankegang i miljøindsatsen fsb vil arbejde med miljø ud fra en helhedstankegang, der inddrager hensyn til beboernes individuelle ønsker, behov og dagligdag. Forhold som økonomi, huslejeniveau, tryghed, indeklima, tilgængelighed og brugervenlighed skal inddrages i overvejelserne, når miljøtiltag gennemføres. Indførelse af miljøteknologi må ikke opleves som et tilbageskridt for hverken beboere eller ansatte. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være energirenovering af ældre, bevaringsværdige ejendomme, der nødvendigvis må inddrage hensyn til arkitektur og byggestil, beboernes økonomi samt opvarmnings- og indeklimaproblematikker. Indeklima. Meget af fsb s byggeri er af ældre dato, med høj håndværksmæssig og arkitektonisk værdi. Men også fra en tid, hvor der blev bygget med beskedne krav til isolering og komfort. Termografering og andre teknikker afslører kuldebroer og viser vej til løsninger på opvarmningsproblemerne.
7 2 En lokal indsats er vigtig for at forebygge og løse klimarelaterede problemer. I Husumgård blev der fra byggeriets start i 1993 etableret bassiner og kanaler, der holder vandet væk fra bygningerne ved skybrud. Klimafokus En lokal indsats er vigtig for at forebygge og løse klimarelaterede problemer. Problemerne med ophobning af CO 2 i atmosfæren er store og komplekse. En enkelt boligorganisation kan bidrage til at afbøde effekterne, og med en fælles indsats vil de almene boligorganisationer kunne bidrage i et større perspektiv. Andre klimaudfordringer såsom de problemer, hovedstadsområdet oplever som følge af øget nedbør og voldsommere vejr, kan i højere grad forebygges og løses lokalt. En boligafdeling kan ikke på egen hånd løse problemer med afledning af vand, men kan bidrage til gennemførelse af de overordnede planer på området og gennem fx skybrudssikring afbøde de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Konkrete indsatser Skybrud i fsb afdelinger 2011 (antal afdelinger) 55 fsb afdelinger 26 fsb afdelinger Oversvømmet 68% Ingen problemer 32% Konkrete indsatser kunne være indarbejdelse af LAR (lokal afledning af regnvand) i forbindelse med omlægning af en boligafdelings grønne områder kombineret med renovering af kloakker og kældre, således at lokale effekter og skader af et skybrud minimeres. Andre muligheder er indarbejdelse af energieffektive teknologier så som LED-belysning, der har lavere energiforbrug samt længere levetid, hvorved CO2 udledningen reduceres. LAR. Ved det store skybrud i 2011 blev 2/3 dele af fsb s afdelinger ramt af oversvømmelser. Siden har man arbejdet på at skybrudssikre bygningerne og flere afdelinger har lavet grønne tage og lokal afledning af regnvand.
8 3 fsb vil nedbringe miljøbelastningen fra boligafdelingerne i hele deres levetid. I Tingbjerg gennemføres en efterisolering af en gavl, hvor de oprindelige teglsten afrenses og genbruges. Herved bevares det oprindelige facadeudtryk og der spares energi i forhold til produktion af nye mursten. Boligområdernes miljø i en livscyklus fsb vil nedbringe miljøbelastningen fra boligafdelingerne i hele deres levetid: Fra udvindingen af råstofferne til byggematerialer, under brugen af boligerne og til den dag, bygningerne igen skal fjernes. Udvikling af ny teknologi gør gårsdagens affald til fremtidens ressourcer, og fsb vil indarbejde miljøhensyn ud fra løbende vurderinger af boligafdelingerne i hele deres levetid. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være indarbejdelse af miljøkrav til rådgivere og entreprenører ved nybyggeri og renoveringer, således at materialevalg og energiforbrug overvejes både under anlægsfase, under brugen og ved en fremtidig bortskaffelse. Det skal vurderes, om en lidt højere anlægspris, der sikrer lavere driftsomkostninger, miljømæssigt og totaløkonomisk set bedre kan betale sig. Miljøkrav. Ifølge virksomheden Gamle Mursten, der står for projektet i Tingbjerg, spares 1 ton CO2 hver gang, man anvender 2000 gamle mursten i stedet for nye mursten.
9 4 fsb vil optimere den eksisterende bygningsmasse, sikre at nybyggeri har et lavt energiforbrug og inddrage muligheder for brug af ny teknologi. I Hessensgården på Amager skiftede man pumper og ventilatorer, og sparede det første år over kroner. Fokus på ressourceforbrug og måling fsb vil optimere den eksisterende bygningsmasse, sikre at nybyggeri har et lavt energiforbrug og inddrage muligheder for brug af ny teknologi, som interaktiv måling af forbrug, solceller og anden energiteknologi. Som al anden miljøindsats bør alle større energitiltag være målbare. Referencemålinger, registrering af forbrug og evaluering bør etableres i videst muligt omfang. Affald er et andet væsentligt fokusområde, idet håndtering og sortering er led i et vigtigt ressourceflow. Korrekt affaldshåndtering bidrager til god økonomi i boligafdelingen og har stor betydning for affaldsressourcens efterfølgende værdi og miljøeffekt. Konkrete indsatser Fælles el-forbrug for fsb afdelinger (kwh/år) Konkrete indsatser kunne være gennemførelse af evalueringer ved større renoveringsprojekter, således at erfaringerne om miljø- og energieffekter af fx en vinduesudskiftning kan anvendes ved nye renoveringer Energieffekter. Fra 2007 til 2014 har fsb mindsket el-forbruget og udgifter til fælles-el med knap halvanden million kilowatttimer eller en udgift på små tre millioner kroner. Det svarer til omkring 700 ton af drivhusgassen kuldioxid.
10 5 Grønne indkøb og miljøkrav til rådgivere og leverandører er et område, hvor fsb kan præge ressourceforbruget positivt. Ved at udskifte til ny lysstyringsautomatik og moderne LED-pærer har Nordhavnsgården sparet strøm og fået bedre lys på fællesarealerne. Grønne krav Grønne indkøb og miljøkrav til rådgivere og leverandører er et andet område, hvor fsb kan præge ressourceforbruget positivt. fsb stiller i dag krav til leverandører og produkter ved udbud og indgåelse af indkøbsaftaler. Her igennem kan fsb præge markedet og fx sikre brug af produkter med lavt energiforbrug og mindst mulig miljøbelastning, der i driftstiden vil resultere i god driftsøkonomi. Også rådgivere og entreprenører bør udfordres gennem krav til de ydelser, de leverer til fsb. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være aktiv promovering af fsb s indkøbsaftaler for LEDlyskilder, registrering af brugen af disse aftaler og vurdering af den årlige effekt i form af reduceret CO 2 udledning som følge af disse indkøb. Reduceret CO2 udledning. Der er i perioden 2014 til 2015 opsat elbesparende LED-pærer i fsb s boligafdelinger. Pærerne sparer strøm, er fri for kviksølv og giver mere lys end tidligere pæretyper.
11 6 fsb vil bevare og udvikle grønne områder. I Hessensgården har beboerne etableret højbede, hvor de dyrker blomster, grøntsager og krydderurter. Det giver fællesskab og mere liv på de grønne områder. Kvalitet i grønne områder fsb vil bevare og udvikle grønne områder med størst mulig biologisk mangfoldighed, med høj, landskabsarkitektonisk kvalitet, med robusthed samt med udfoldelsesmuligheder for beboerne. Ved planlægning af udearealer skal kommende drift og vedligehold tænkes ind. Konkrete indsatser Konkrete indsatser kunne være at tænke energi- og ressourceforbrug ind i planlægningen af de grønne arealer og at fastholde intentionerne gennem udvikling af lokale plejeplaner. Grønne arealer. I Tingbjerg har man etableret et multifunktionelt udeareal, hvor der skabes muligheder for leg, ophold og oplevelser, og regnvandet afledes i et å-løb.
12 fsb grøn strategi Rådhuspladsen København V tel fsb.dk Maj 2015
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereBæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv
Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereBILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER
BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereAABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereTAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereAKB, Københavns bæredygtighedsprofil
AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereSTYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER? Bæredygtige almene boliger er socialt engagerende, økonomisk realistiske
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs mereSTYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP AABsafdeling i Høje-Taastrup Afdeling 51. Pælestykkerene Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AFTALE Baggrund Hvert år i april afholdes et
Læs mereHimmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.
Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige
Læs meremiljøberetning Nye muligheder - større fokus 1,7 million sparet Nye energimærker Sommerens skybrud
fsb regnskab miljøberetning Nye muligheder - større fokus fsb s boligafdelinger fik i nye muligheder for at finansiere klimarenoveringer. Organisationsbestyrelsen oprettede nemlig en energipulje, der gør
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs meremiljømæssig bæredygtighed
Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM
SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereSkal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har
Læs mereByggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.
Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri. Civica har i Årslev opført 40 bæredygtige almene familieboliger. Afdelingen Lensmarken er Civicas første og Fyns første - boligbyggeri, hvor man i hele projektets
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereDe første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mere3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Læs mereSTYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereMålsætning vedrørende almen social ansvarlighed
Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereAB mod Mission, Vision og Værdigrundlag
AB mod 2020 Mission, Vision og Værdigrundlag Arbejdernes Boligforening AB mod 2020 AB har siden 1917 arbejdet målrettet på at sørge for gode boliger til alle. Denne mission er stadig gældende for os både
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4
Læs mereSTRATEGI. MÅL og frem mod BO-VEST
STRATEGI MÅL og frem mod 2022 BO-VEST STRATEGI OG MÅL FREM MOD 2020 Det strategiske fundament for BO-VESTs arbejde er vores mission, vision og værdier. Mission Vores mission, det som BO-VEST er sat i verden
Læs mereBÆREDYGTIG BYFORNYELSE SKAL JERES EJENDOM HAVE ET LØFT?
BÆREDYGTIG BYFORNYELSE SKAL JERES EJENDOM HAVE ET LØFT? Drømmer I om toilet og bad i lejligheden? Trænger jeres ejendom til tætte vinduer eller nyt tag? Eller har I idéer til spændende projekter med store
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs merePensionDanmark Ejendomme
PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller
Læs mereEnergitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management
Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård
GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mere6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A
C A 6 S E CG JENSEN GRØNNE CASES EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet
Læs mereBoligEftersyn Sags nr. 794. BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014. NNN Adresse By
BoligEftersyn Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014 NNN Adresse By Indhold Samlet vurdering... 4 Vigtigste anbefalinger... 5 Boligensplan... 6 Elementerne i jeres bolig... 7 Øvrige oplysninger...
Læs merekøbenhavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1
københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016 2020 Mission vision - værdier for Klik her! - og indsæt forsidefoto 1 INDHOLD Mission - Vision - Værdier MISSION... 3 VISION... 3 VÆRDIER... 3 VIBOs værdier RUMMELIGHED... 4 TRYGHED...
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs meremiljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el
fsb regnskab miljøberetning var året, hvor alle talte om klima, miljøtiltag og energiforbedringer. FN s klimakonference i København i december gav ikke den internationale, bindende aftale om at reducere
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereLovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a (Del af ledelsesberetningen i Barfoed Group P/S årsrapport for 2017) Barfoed Group P/S er bevidst om sit ansvar over for selskabets
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab
GRØNT REGNSKAB 216 Alberslund Boligselskab Grønt regnskab 216, Albertslund Boligselskab Introduktion Grønt regnskab for Albertslund Boligselskab udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme,
Læs mereUdviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST
Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016 BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber
Læs mereAlmen drift og samfundsansvar: når løsningerne overskrider den almene matrikel. v/ Ulrik Brock Hoffmeyer, adm. direktør, BO-VEST
Almen drift og samfundsansvar: når løsningerne overskrider den almene matrikel v/ Ulrik Brock Hoffmeyer, adm. direktør, BO-VEST SBI-konference om de almene boliger, energisystemet og bæredygtighed i praksis,
Læs mereLINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN
LINDHOLM SØPARK INDDRAGELSE AF SØEN Med tildelingen af kvote til nybyg af 50 almene boliger i forlængelse af de eksisterende boligblokke i området, er der opstået en unik mulighed for at lave et på alle
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereGrønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015
Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereReferat af ELENA Tematiske workshop Efterisolering, klimatilpasning og fugtproblemer. 12. marts 2015 kl. 09:30-16:00 Regionshuset, Vejle
Område: Bygningsafdeling Afdeling: ELENA Dato: 19. marts 2014 E-mail: birgitte.bagge@rsyd.dk Telefon: 24631486 Referat af ELENA Tematiske workshop Efterisolering, klimatilpasning og fugtproblemer Program
Læs mereHedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Bellahøj Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste
Læs mereAftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Læs mereMålsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-26 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning
Læs mereFakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal
Kollegiet Solbakken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereMennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik
Mennesker før mursten Domea.dks byggepolitik Forord I hånden står du med Domea.dks byggepolitik. Byggepolitikken er vores udgangspunkt for samarbejdet mellem byggeriets parter. Derfor henvender denne pixibog
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereGør din skole/dit gymnasium klimavenligt
, Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt Øksnehallen, 3.-4. december 2009 De formelle rammer Energirigtige indkøb: pligt for staten Kommuner og regioner: henstilling og aftale Energirenovering: alle
Læs mereEnergirenovering og øget brugerværdi
Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer
Læs mereSOLCELLER en lys idé til jeres boligforening
SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller
Læs mereHvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS
Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan
Læs mereEGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI
BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet
Læs mereBæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014
Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe
Læs mere1-22 Bispeparken Bispeparken
-22 Bispeparken-27 Bispeparken Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand- og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereSAB repræsentantskabsmøde 26. januar 2017 Oversigt over kandidater til organisationsbestyrelsen
SAB repræsentantskabsmøde 26. januar 2017 Oversigt over kandidater til organisationsbestyrelsen Organisationsbestyrelse Valg af næstformand 2017-19 Frank Sass 1. SAB skal i kraft af sin størrelse være
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereSyv myter om nearly zero energy bygninger
Syv myter om nearly zero energy bygninger Myte nr. 1: Der er ikke stor interesse for bæredygtige boliger Myte nr. 2: Lufttætte boliger har dårligt indeklima Syv myter om nearly zero energy bygninger Hos
Læs mereIndgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi
KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereForord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.
Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende
Læs mereJean Thierry (formand) bød de fremmødte velkommen og foreslog Ib Sørensen som dirigent.
Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i afd. 1-22 Bispeparken Dato 9. februar 2015 klokken18.00 Sted Bispeparken beboerhus, Bispeparken 17B, København NV Deltagere Fra afdelingen: 39 lejemål repræsenteret.
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereVORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016
VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mere