PROGRAM FOR NYBYGGERI

Transkript

1 PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Forord PROGRAM FOR NYBYGGERI ALMENE BOLIGER 01

2 Indhold INDHOLD KOM GODT I GANG INDLEDNING FIRE TEMAER BOLIGUDBUD PLACERING ØKONOMI BOLIGTYPER OG BOLIGSTØRRELSER BOKVALITET TRYGHED OG ADGANGSFORHOLD INDRETNING OG DAGSLYS ALTANER ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN EGENART BYNATUR BYLIV KLIMA OG MILJØ EL, VAND OG VARME MATERIALER REGNVAND OG BYNATUR RESSOURCER OG AFFALD BYGGEPLADS 02

3 Kom godt i gang KOM GODT I GANG Ved nybyggeri af almene boliger er den primære indgang til Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningens enhed for Almene Boliger, der har ansvar for at støtte nyopførelse og renovering af almene boliger, tilsynsopgaver og koordineringen af boligsociale indsatser. I kan læse mere om enheden og den aktuelle udmøntning af grundkapitalmidler til nye almene boliger på kommunens hjemmeside. Hvis der ikke er en lokalplan, er det den gældende kommuneplans rammer for bl.a. anvendelse, bebyggelsesprocent, parkering og friarealkrav, der gælder. På Københavnerkortet på kommunens hjemmeside kan I finde nyttig information om kommuneplanens rammer for det aktuelle område, eventuelle lokalplaner, støjforhold, matrikeloplysninger og meget andet. Inden et projekt kan udvikles nærmere, skal en række grundlæggende forhold undersøges. Hvis der er en lokalplan for det område, I ønsker at bygge i, indeholder den de forpligtende rammer for bebyggelses- og anvendelsesforhold. Ønsker I at få vurderet muligheden for et nyt plangrundlag, skal I sende en anmodning til Center for Byplanlægning på mail byensudvikling@tmf.kk.dk. Dette kan eventuelt ske efter dialog med enheden Almene Boliger, der varetager den konkrete støtteudmøntning. Følager, Domea Triarc Arkitekter / Tegnestuen Vandkunsten / færdig familieboliger, erhverv i stueetagen. 03

4 Indledning INDLEDNING Af Fællesskab København, som er Københavns Kommunes vision på teknik- og miljøområdet fremgår det, at København skal være en levende og ansvarlig storby med kant en blandet by. Nye almene boliger bidrager til at sikre, at der, i god sammenhæng med den øvrige by, findes gode boliger, der kan betales af lav- og mellemindkomstgrupper. Almene boliger udgør i dag ca. 20 % af den samlede boligmasse i København, og det er kommunens målsætning, at andelen skal fastholdes i takt med, at byen udbygges. En almen bygherre har en lovmæssig forpligtelse 1 til at sikre, at nybyggeriprojekter har en god arkitektonisk kvalitet og holder sig inden for de gældende økonomiske rammer. Kommunen yder støtte til nybyggeri af almene boliger og kan med hjemmel i støttebekendtgørelsen 2 fremsætte generelle og særlige vilkår for støtte til projekterne. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har I 2003 besluttet, at nye almene boligprojekter skal vurderes ud fra en række overordnede målsætninger, der vedrører arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet samt social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Det vil sige, at der skal opnås en god balance mellem æstetik, funktionalitet og holdbarhed i de nye bebyggelser. Derudover skal de fungere som en integreret del af de byområder, de ligger i og spille positivt sammen med andre funktioner i nærområdet. Formålet med denne publikation er at give almene bygherrer og deres rådgivere et overblik over Københavns Kommunes praksis for behandling og godkendelse af almene nybyggeriprojekter. Den udgør således kommunens program for alment nybyggeri med støtte og rummer en række målsætninger og vilkår, der alle udspringer af politisk vedtagne rammer - herunder blandt andet kommuneplanen KP15, kommunens arkitekturpolitik Arkitektur for mennesker og klimaplanen KBH En samlet liste over relevante politikker og strategier findes på bagsiden af publikation. Ny Ellebjerg, AKB Tegnestuen Vandkunsten / færdig familie- og plejeboliger og daginstitution. 1 Lov om almene boliger Støttebekendtgørelsen 18 stk. 2 04

5 Fire temaer FIRE TEMAER Programmet er inddelt i fire temaer, som hver indeholder en række konkrete målsætninger og vilkår knyttet til en overordnet vision. De fire temaer er: BOLIGUDBUD Temaet har fokus på placering, økonomi, boligtyper og boligstørrelser. BOKVALITET Temaet har fokus på tryghed, adgangsforhold, indretning og dagslys samt altaner. ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN Temaet har fokus på egenart, bynatur og byliv. MILJØ OG KLIMATILPASNING Temaet har fokus på el, vand og varme, materialer, regnvand og bynatur, ressourcer og affald samt byggeplads. Carl Jacobsensvej 37, PAB Arkitema Architects / færdig familieboliger. 05

6 Boligudbud BOLIGUDBUD PLACERING ØKONOMI BOLIGTYPER OG BOLIGSTØRRELSER VISION Byens kontraster må aldrig blive så stærke, at vi skaber et opdelt København. Vi skal styrke sammenhængen mellem byens områder. Det skal være let at bevæge sig på tværs af byen, og turene gennem byen skal være trygge og inspirerende. En by med kant kan kun opstå, hvis dens indbyggere og virksomheder er forskellige. Derfor er det vigtigt, at alle typer af mennesker har mulighed for at bo i København. Byens kvarterer skal alle være grundlæggende attraktive, og boformerne skal give mulighed for individuelle valg og understøtte, at der opstår nye fællesskaber blandt københavnerne Fællesskab København Københavns Kommunes vision på teknik- og miljøområdet frem mod

7 PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Boligudbud Teglværkshavnen, SAB / KAB Tegnestuen Vandkunsten / Færdig boliger i en blandet bebyggelse med 57 private udlejningsboliger og 61 almene familieboliger. 07

8 Boligudbud BOLIGUDBUD PLACERING MÅLSÆTNING København skal værne om den sociale sammenhængskraft, som gør København til en by, hvor det er rart og inspirerende at leve. Byen skal være indrettet, så københavnere møder hinanden på tværs af økonomiske, sociale og kulturelle baggrunde. Alle byens kvarterer, nye som gamle, skal hænge godt sammen fysisk, og der skal sættes ind overfor koncentration af sociale problemer i visse boligområder, så afstanden mellem top og bund ikke øges. København skal vedblive at være en by med blandede og mangfoldige boligområder, hvor der er boliger til alle, og hvor udviklingen i byen kommer alle til gode Kommuneplan 2015: Den sammenhængende By Ny Ellebjerg, AKB Tegnestuen Vandkunsten / færdig familie- og plejeboliger og daginstitution. Bebyggelsen består af to bygninger med variation i højden og dybden. Blok A er opført med dagsinstitution i stueetagen, plejeboliger på 1. og 2. sal samt familieboliger på 4. og 5. sal. Blok B har fælleslokaler, studios og servicelokaler i stueetagen samt familierboliger på sal. 08

9 Boligudbud BOLIGUDBUD PLACERING VILKÅR Almene boliger skal etableres i byudviklingsområder eller i byområder med relativt få almene boliger. Krav om almene boliger i nye lokalplaner bliver stillet i overensstemmelse med Kommuneplan Projekter i skoledistrikter med færre end 20% almene boliger prioriteres, mens det vil bero på en konkret vurdering, om projekter i skoledistrikter med 20% - 30% almene boliger kan opnå støtte. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til nybyggeri af almene boliger i skoledistrikter med flere end 30% almene boliger. Af kommunens hjemmeside fremgår det, hvor stor en andel af almene boliger, der er i de enkelte skoledistrikter. Nye almene ungdomboliger skal etableres så tæt på uddannelsesinstitutioner som muligt. Samtidig skal kommuneplanens krav til placering af ungdomsboliger overholdes. Grøndalsvænge Allé Almenbolig+, AKB ONV Arkitekter og Algren og Bruun Landskab. 83 familieboliger / Færdig Bebyggelsen består af 7 bygninger, der grupperer sig omkring fire grønne stræder, der er bilfri, hvorved stræderne kan benyttes som fællesarealer. Boligerne er opført som rækkehuse i et, to eller tre plan med adgang fra terræn eller første sal. Alle boliger har adgang til enten privat have eller tagterrasse. 09

10 Boligudbud BOLIGUDBUD ØKONOMI MÅLSÆTNING Boligorganisationen skal i forbindelse med opførelse og renovering m.v. af almene boliger tilstræbe at få mest mulig værdi for de investerede midler. Byggeriet skal have en god arkitektonisk, teknisk, sundhedsmæssig og miljø- og energimæssig kvalitet. Omkost ninger og husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes udlejet efter deres formål. Lov om almene boliger 6c VILKÅR De almene bebyggelser skal udformes, så de er økonomisk bæredygtige, robuste og driftsvenlige. Hvis der er tvivl om byggematerialernes egenskaber, kan I blive bedt om en totaløkonomisk redegørelse. Byggetekniske løsninger, der betegnes som risikobehæftede af Byggeskadefonden, godkendes ikke. Få mere viden hos byggeskadefonden. Boligerne skal disponeres så de har en god arealøkonomi. Det betyder, at indgangsområder, trappeopgange osv. skal arealoptimeres, så der opnås mest mulig bokvalitet for beboerne. Der skal ved ansøgning redegøres for brutto/ nettofaktor. af arealerne følger BBRs instruks. Depotrum må ikke placeres inde i boligerne, da støttekronerne ønskes anvendt til reelle boligkvadratmeter og dermed mest boligværdi for lejerne. Der skal redegøres for de estimerede forbrugsudgifter på boligniveau Det støttebærende areal, dvs. det bruttoareal, der definerer den maksimale anskaffelsessum, omfatter ikke kælderarealer og såkaldte udenomsrum, fx varmecentraler, pulterrum, cykel- og barnevognsrum. Reglerne for beregning Sundholm Syd Almenbolig+, 3B AI Arkitekter og BOGL Landskab / færdig familieboliger. Boligbebyggelsens facader er udført med variation i materialer, altaner, forarealer og en omhyggelig detaljering. Byggeriets små forarealer og minihaver skaber mulighed for fællesskab og for at give et personligt præg. 10

11 Boligudbud BOLIGUDBUD BOLIGTYPER OG BOLIGSTØRRELSER MÅLSÆTNING Boligorganisationen skal ved udlejning af boliger tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. Derudover skal en varieret beboersammensætning fremmes. Lov om almene boliger Det er vigtigt at bevare og udvikle mangfoldigheden i den københavnske bygnings- og boligmasse. Derfor skal vi både i nye og eksisterende boligområder sikre variation i boligstørrelser, boligtyper, ejerformer og sammensætningen af funktioner. København Arkitektur for mennesker VILKÅR Nye almene boliger skal bidrage til udviklingen af København som en blandet by og understøtte social bæredygtighed i nærområdet og i den enkelte bebyggelse. Antallet af almene boliger i en samlet ny bebyggelse må ikke overstige i størrelsesordenen ca. 120 boliger. Formålet er at sikre socialt bæredygtige bebyggelser. Almene nybyggeriprojekter skal supplere det eksisterende boligudbud i nærområdet. Oplysninger om boligsammensætningen i de enkelte bydel kan ses på Københavns Kommunes socioøkonomiske kort på Københavns kommunes hjemmeside. Der skal indarbejdes 10 % (målt på boligantal) små, billige ungdomsboliger til boligsocial anvisning i familieboligprojekter i byudviklingsområder. Den månedlige leje må maksimalt være kr. (pris- og lønindeks 2016). Det fremgår af Aftale om boliger til flygtninge Boligplaceringsaftalen, som Københavns Kommune indgik med BL s 1. Kreds I I kan læse om byudviklingsområderne i Kommuneplanen. Der er udpeget byudviklingsområder i bl.a. Ørestad, Nordhavn og på Carlsberg. Der skal indarbejdes op til 20 % (målt på boligantal) små familieboliger til boligsocial anvisning i projekter i eksisterende by. I projekter i byudviklingsområder, hvor der i forvejen etableres 10 % små billige ungdomsboliger, indarbejdes som udgangspunkt op til 10 % små familieboliger, så antallet af små, billige ungdomsog familieboliger samlet set udgør op til 20 % af projektets boliger. Det fremgår af Aftale om boliger til flygtninge Boligplaceringsaftalen, som Københavns Kommune indgik med BL s 1. Kreds I De små familieboliger skal have et gennemsnitligt bruttoareal på ca. 50 m 2. 11

12 Boligudbud BOLIGUDBUD BOLIGTYPER OG BOLIGSTØRRELSER Kollegie- og ungdomsboliger skal opføres med en størrelse, der sikrer tidssvarende boligforhold for unge og studerende. Det betyder, at ungdomsboliger i Københavns Kommune som udgangspunkt skal have et opholdsrum med 14 m 2 frit gulvareal. Badeværelse, køkken og evt. gangareal indgår ikke i dette. Hvis der indrettes et køkken i opholdsrummet, skal det frie gulvareal være 17 m 2. Der kan hentes viden og inspiration til indretningen af små ungdomsboliger i SBis rapport Ungdomsboliger i lille størrelse. køkken 14 m 2 wc/ bad Ved etablering af ungdomsboliger skal der etableres fælles opholdsrum svarende til 1,5 m 2 pr bolig. 17 m2 1 ud af 20 boliger skal etableres som bolig for selvhjulpne kørestolsbrugere. Standarden DA 3028 kan anvendes som inspirationskilde. køkken wc/ bad Samuels Hus, VIBO Sophus Søbye Arkitekter Aps / færdig ungdomsboliger og 2 familieboliger. Samuels Hus er en ombygget kirke. Boligerne er kringlede og anderledes boliger i varierende størrelse og med forskellige typer af indretning. Afdelingens fælles opholdsrum og køkken ligger øverst, hvor kirkehvælvet danner loft og med kig ud gennem et stort, rundt vindue, som også ses fra kirkens facade mod vejen. 12

13 Boligudbud BOLIGUDBUD BOLIGTYPER OG BOLIGSTØRRELSER BOLIGSTØRRELSER EKSISTERENDE BY BYUDVIKLINGSOMRÅDER Gennemsnits-størrelse jf. KP15 95 m 2 (familieboliger - dog kan op til 25 % af brutto-etagearealet udgå af beregningen) 35 m 2 (ungdomsboliger) 75 m 2 (boliger i bofællesskaber) 95 m 2 (familieboliger - dog kan op til 25 % af brutto-etagearealet udgå af beregningen) 35 m 2 (ungdomsboliger) 75 m 2 (boliger i bofællesskaber) Maksimumsstørrelse jf. lov om almene boliger Maks. 115 m 2 (familieboliger) Maks 50 m 2 (ungdomsboliger) Maks. 115 m 2 (familieboliger) Maks 50 m 2 (ungdomsboliger) Minimumsstørrelse jf KP15 65 m 2 (familieboliger) 50 m 2 (boliger i bofællesskaber) 25 m 2 (ungdomsboliger) 50 m 2 (familieboliger) 50 m 2 (boliger i bofællesskaber) 25 m 2 (ungdomsboliger) Krav om små boliger jf. KP15 Mindst 15 % af bruttoetagearealet skal indrettes til boliger på m 2 Krav om små billige boliger jf. Aftale om boliger til flygtninge -Boligplaceringsaftalen 20 % små familieboliger - gennemsnit 50 m 2 (målt på boligantal) 10 % små familieboliger - gennemsnit 50 m 2 (målt på boligantal) 10 % små, billige ungdomsboliger (målt på boligantal) 13

14 Bokvalitet BOKVALITET TRYGHED OG ADGANGSFORHOLD INDRETNING OG DAGSLYS ALTANER VISION Der skal være fokus på, hvordan mennesker oplever byen, når de bruger den. Udformningen af bygninger og byrum skal tage udgangspunkt i menneskets skala og vores evne til at sanse og håndtere indtryk fra omgivelserne. Det betyder, at vi udformer bebyggelser, bygninger og byrum, så de skaber livskvalitet for den enkelte. Arkitekturen i København skal være varieret, så den stimulerer sanserne og beriger hverdagslivet. Når vi skaber gode fysiske rammer med mennesket i centrum, betyder det, at flere har lyst til at bo, opholde sig i og bruge byen. Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker Vi ved, at boliger med et behageligt indeklima, gode dagslysforhold og støjreduktion har indflydelse på beboernes sundhed og velvære. Vi ved, at passager og overgange med lys og liv mellem boliger og det offentlige rum skaber tryghed for beboere og forbipasserende. Vi ved, at en respektfuld bevaring og udvikling af den arkitektoniske egenart er med til at gøre områder mere attraktive og tiltrække investeringer. Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker 14

15 Bokvalitet Ny Ellebjerg, AKB Der er individuelle tagterrasser på alle indgangsniveauer samt fælles tagterrasser. Boligtyperne har stor variation og fungerer som stablede rækkehuse med egen indgang direkte fra et fællesareal. Fem af familieboligerne har tilknyttet et studio i stueetagen, der kan anvendes til kreative formål. Samtlige boliger har adgang til altan eller fællesarealer. 15

16 Bokvalitet BOKVALITET TRYGHED OG ADGANGSFORHOLD MÅLSÆTNING Arkitekturen i København skal under støtte hverdagslivet og følelsen af at høre til. De fysiske rammer skal indrettes, så det er nemt og trygt at bevæge sig fra a til b, så bygninger og byrum giver plads til, at livet kan udfolde sig på forskellige tidspunkter af døgnet og i alle fire årstider. Arkitekturen skal også understøtte københavnernes sundhed og trivsel ved fx at prioritere og udbygge grønne og blå områder. Arkitekturen skal bidrage til at styrke den sammenhængskraft, der er en af Københavns særlige kvaliteter. En by, hvor der fortsat er plads til, at alle kan bo og leve. København Arkitektur for mennesker VILKÅR Adgangsforhold for beboere og gæster i bebyggelsen skal være attraktive og trygge og indrettes, så de understøtter beboernes tilknytning og naboskab. Adgang fra gaden gør, at bebyggelsen og dens beboere opleves som en integreret del af livet i lokalområdet. For at sikre, at bebyggelsen ikke får utrygge hjørner, kan facader uden vinduer ikke godkendes. Indgangsdøre skal forsynes med glas, så der er visuel kontakt fra bygningen til ankomstområder. Når områderne er naturligt overvåget af beboerne, bidrager det til at begrænse asocial adfærd. Få mere viden om tryghedsskabende tiltag i pjecen Trygt og skønt boligområde samt i Det Kriminalpræventive Råds Guide til mere trygge byer. Fælleslokaler og fælles udearealer, herunder arealer til parkering og cykelparkering, skal anlægges og indrettes, så de indbyder til ophold og aktiviteter for forskellige beboergrupper. Fælleslokalerne skal placeres centralt i bebyggelsen og være synlige og let tilgængelige. Bynatur, sol, læ, visuel kontakt til boliger, direkte adgang fra opgange samt god og tryghedsskabende belysning med mulighed for at opleve nattehimlen bidrager til at skabe attraktive friarealer. Altangange skaber ofte en række arkitektoniske og funktionelle problemer, fx tab af dagslys og indbliksgener i boligerne. Når der undtagelsesvist opføres altangange i såvel privat som alment boligbyggeri, må det ikke være på gadesiden, og der skal ske en grundig arkitektonisk bearbejdning, som sikrer, at altangangene bidrager positivt til arkitektur, boligkvalitet og byliv. 16

17 Bokvalitet BOKVALITET TRYGHED OG ADGANGSFORHOLD Sommerlyst 28 familieboliger tegnet af Urban Agency for Domea. Adgang til nogle af boligerne sker via altangange, der er lavet så brede, at der er mulighed for semiprivate udendørs opholdsarealer, ligesom der også er arbejdet med semiprivat kantzone i stueetagen. Der er arbejdet bevidst med samspillet med de eksisterende bebyggelser i området ved at nedbryde skalaen med varierede bygningshøjder samt skift og tilbagetrækninger i de murede facader. 17

18 PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Bokvalitet BOKVALITET TRYGHED OG ADGANGSFORHOLD Nordre Fælled kvarteret Almenbolig+, AKB ONV Arkitekter og JaJa Architects. 60 familieboliger / færdig Sundholm Syd Almenbolig+, 3B AI Arkitekter og BOGL Landskab / færdig familieboliger. Carl Jacobsensvej 37, PAB Arkitema Architects / færdig familieboliger. 18

19 Bokvalitet BOKVALITET INDRETNING OG DAGSLYS MÅLSÆTNING Boligerne skal være udstyret og indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. Lov om almene boliger 108 Arkitekturen i København skal være varieret, så den stimulerer sanserne og beriger hverdagslivet. Når vi skaber gode fysiske rammer med mennesket i centrum, betyder det, at flere har lyst til at bo, opholde sig i og bruge byen. Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker VILKÅR Nye almene boliger skal danne trygge og attraktive rammer om den enkelte beboers liv og om det nære fællesskab i bebyggelsen og bydelen. Boligerne skal være hensigtsmæssigt indrettet i forhold til målgruppen, og have så bred en anvendelse som muligt. For at sikre, at de fælles udearealer er til glæde for beboerne og bidrager til byliv og tryghed, skal de være let tilgængelige fra boligerne. Der skal arbejdes med arkitektoniske løsninger, som sikrer en god og effektiv udnyttelse af dagslys og naturlig ventilation. Der skal indtænkes fleksibilitet i nye almene bebyggelser. Fx. kan bebyggelsen konstruereres, så små boliger kan sammenlægges til større boliger. Fleksibilitet kan også indtænkes ved, at familieboliger indrettes, så de kan deles af flere studerende. Det kan lade sig gøre, hvis der er så få gennemgangsrum som muligt, og der kan etableres lås til de enkelte værelser. Boliger skal være gennemlyste og have mulighed for direkte solindfald i løbet af dagen. Ensidigt belyste boliger kan kun godkendes, når der er tale om små boliger med et bruttoareal på op til 45 m 2. De små boliger skal så vidt muligt placeres højt i bebyggelsen, hvor der er mest muligt dagslys, og i gavle, hvor der er mulighed for at få lys fra flere verdenshjørner. Materialer i boligen skal være robuste og lette at vedligeholde. Derudover skal krav til materialer i Miljø i Byggeri og Anlæg følges. En nærmere beskrivelse af kravene fremgår af afsnittet om Klima og Miljø. 19

20 Bokvalitet BOKVALITET INDRETNING OG DAGSLYS Frederiksborgvej 65 familieboliger tegnet af BIG for Lejerbo. Dagsslyset gør boligen og dens enkelte rum attraktive og rare at opholde sig i, reducerer behovet for elektrisk lys og forbedrer indeklimaet. Samtidig giver gennemlysning af boligen beboeren mulighed for at følge med i dagens og årstidernes gang og livet udenfor. 20

21 Bokvalitet BOKVALITET ALTANER MÅLSÆTNING Københavns Kommune tilstræber, at der etableres altaner til alle nye boliger. Altaner og tagterrasser giver mulighed for udeophold i umiddelbar tilknytning til boligen, bidrager til et bedre byliv og øger boligens kvalitet. Ved at skabe kontakt mellem livet i husene og livet på gaden og i gården, kan altaner bidrage til et trygt og levende bymiljø. Retningslinjer for altaner og tagterrasser Københavns Kommune 2017 VILKÅR Familieboliger skal have adgang til det fri - fx i form af en altan, direkte udgang til fælles friarealer eller egen have, hvor bygningen tillader det. Ungdomsboliger skal så vidt muligt have altaner. Alternativt kan der arbejdes med franske altaner eller karnapper med mulighed for at åbne op. Altaners placering, udformning og materialevalg skal som øvrige bygningsdele forholde sig til og understøtte det arkitektoniske hovedgreb, og der skal tages hensyn til dagslysforhold og himmelkig i den underliggende bolig samt indbliksgener for naboboligerne. Såfremt altandybder ikke er reguleret i en lokalplan, skal Københavns Kommunes vejledende standardstørrelser betragtes som maksimumstørrelser - samtidig med, at bygningsreglementets krav til dagslys overholdes. Værn skal fremstå med en høj grad af åbenhed for at understøtte byliv og tryghed i området. Sundholm Syd Almenbolig+, 3B AI Arkitekter og BOGL Landskab / færdig familieboliger. 21

22 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN EGENART BYNATUR BYLIV VISION Visionen er at styrke København som en by med unikke kvarterer i sammenhæng. Den arkitektoniske sammenhæng styrkes ved at forstå og bygge videre på den kulturhistorie, som er Københavns fundament, og ved altid at tænke landskab og bebyggelse sammen. De unikke kvarterer og steder kan styrkes ved at tage udgangspunkt i de lokale forhold, som rummer deres egen fortælling. Vi vil løbende supplere og transformere samt tilføje ny arkitektur, der tolker og fornyer det allerede eksisterende. Det gælder, når det handler om byens sammenhæng, og når det handler om de unikke steder. Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker 22

23 PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Arkitektonisk udtryk og samspil med byen Dortheavej, Lejerbo BIG - Bjarke Ingels Group / færdig familieboliger. Facaderne er beklædt med træ som vender enten lodret eller vandret. Boligerne har vari-erende størrelser og niveauer. Alle lejligheder har altan eller terrasse. 23

24 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN EGENART MÅLSÆTNING København skal fortsat fremstå som en velbevaret by, der gennem nybyggeri og øget bynatur tilføjer nye lag og fortællinger til byens egenart ved at fortolke og transformere det eksisterende på nye måder. Københavns hovedtræk skal dermed fastholdes og styrkes som fundament for byens udvikling. Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker VILKÅR Nye almene bebyggelser skal have et klart arkitektonisk hovedgreb, der understøttes af materialevalg og detaljer. Bebyggelsen skal udvikles med afsæt i Københavns overordnede hovedtræk og eksisterende arkitektoniske værdier og samtidig understøtte og bygge videre på den lokale egenart i bydelen. Det anbefales, at I gennemfører en egenartsanalyse, der omfatter bygningstypologier, byggeskik, bevaringsværdier, byrumskvaliteter. Hvis I ønsker at bygge i et område, hvor egenarten ikke er beskrevet i plangrundlaget, anbefales det, at I gennemfører en egenartsanalyse, der omfatter bygningstypologier, byggeskik, bevaringsværdier, byrumskvaliteter mv. i området, og peger på, hvilke muligheder og begrænsninger disse træk giver. Bygninger skal være udført i robuste materialer, der patinerer smukt og balancerer æstetik, funktionalitet og holdbarhed. Bygherre skal forud for igangsættelse af byggeriet udføre en mock-up, der viser vigtige materialer og detaljer, fx facadematerialer, altaner, tilslutning mellem åbne og lukkede facadepartier. Mock-uppen skal godkendes af Københavns Kommune. Omdannelse af eksisterende bygninger til nye almene boliger skal ske med respekt for og bevaring af væsentlige arkitektoniske værdier, både i bymiljøet og for den enkelte ejendom, så nye tilføjelser sker som nutidige fortolkninger af eksisterende arkitektoniske træk. Eksisterende bebyggelse skal så vidt muligt bevares og bygges videre på. Det gælder i særlig grad, hvis der er tale om bygninger af særlig arkitektonisk eller kulturel værdi. Hvis der bygges i et af de områder, som er udpeget som værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanen, skal der være en skærpet opmærksomhed på at understøtte områdets eksisterende værdier. Kort og 24

25 PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN EGENART beskrivelser af de udpegede kulturmiljøer kan findes i kommuneplanen. Tilgængelighedsløsninger, miljø- og energitiltag samt løsninger til klimatilpasning skal indarbejdes og udformes som en integreret del af arkitekturen. Carl Jacobsensvej 33 og familieboliger tegnet af Arkitema Architects for PAB. Med enkle greb som skråtstillede karnapper, recesser i murværket samt begrønning opnås en levende og varieret facade, som med den åbne stueetage bidrager til et trygt miljø i byrummet. 25

26 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN BYNATUR MÅLSÆTNING Byens grønne og blå områder skaber ro og balance i byen. I en by, der vokser, bliver det sværere at finde plads til flere store grønne områder. Vi skal derfor flette naturen ind i byen, hver gang vi har mulighed for det. Naturen skal pible frem på steder, hvor man ikke forventer det, så vi får mange flere små pletter af levende grønt og blåt. Fællesskab København VILKÅR Nye almene bebyggelser skal bidrage til bynatur i nærområdet. Eksisterende træer og natur skal så vidt muligt bevares. Det fremgår af Københavns Kommunes træpolitik og gælder i særlig grad, hvis der er tale om bynatur af særlig arkitektonisk eller kulturel værdi Muligheden for at plante nye træer i forbindelse med støttet byggeri skal altid overvejes. Det fremgår af Københavns Kommunes træpolitik. Nordre Fælled Kvarteret Almenbolig+, AKB ONV Arkitekter og JaJa Architects. 60 familieboliger / Færdig

27 Arkitektonisk udtryk og samspil med byen ARKITEKTONISK UDTRYK OG SAMSPIL MED BYEN BYLIV MÅLSÆTNING En god by er en by, hvor der er mulighed for, at vi kan opholde os ude hen over døgnet og året, og hvor byens rum er en naturlig forlængelse af Københavnernes hjem. Udvikling af arkitekturen i København skal invitere til fællesskab og give plads til borgerinitiativer. Arkitekturpolitik København Arkitektur for mennesker VILKÅR Nye almene bebyggelser skal bidrage til byliv i nærområdet. Indretningen og den fysiske udformning af private, semioffentlige og offentlige zoner i overgangen mellem bygning og uderum skal understøtte liv og ophold langs kanten af bygningerne, så der opnås levende kantzoner og aktive stueetager, der viser synlige tegn på liv. Se også pjecen Trygt og skønt boligområde samt Københavns Kommunes håndbog for kantzoner. Der skal være god sammenhæng mellem fælles friarealer og de omgivende byrum og forbindelser som stier og veje. Nordre Fælled Kvarteret Almenbolig+, AKB ONV Arkitekter og JaJa Architects. 60 familieboliger / Færdig Bebyggelsen er fordelt på 8 boligblokke på tre eller fire etager. Boligerne er indrettet med gennemlyste opholdsrum samt køkken og badeværelse i lejemålets indgangsetage. Samtlige boliger har en rumhøjde på 2,5 meter. Ruminddelingen i boligerne er fleksible med få indvendige skillevægge, men med mulighed for at opsætte skillevægge, hvis man ønsker flere rum. 27

28 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ EL, VAND OG VARME MATERIALER REGNVAND OG BYNATUR RESSOURCER OG AFFALD BYGGEPLADS VISION I 2025 skal København som den første hovedstad i verden være CO2-neutral. Ud over at det i sig selv er en vigtig milepæl i kampen mod klimaforandringerne, har det en række andre positive følger i form af mindre støj, renere luft, sundere borgere og flere grønne jobs. Fællesskab København Almene boliger skal være med til at indfri målet om København som CO2 netrual hovedstad i Borgerrepræsentationen vedtog derfor i 2016 Miljø i Byggeri og Anlæg, hvori der opstilles en række miljøkrav til nybyggeri og renoveringer. På de følgende sider ses de krav i Miljø i Byggeri og Anlæg 2016, som specifikt er udvalgt til at gælde for almene boliger. På kommunens hjemmeside findes kravene i skemaform samt oplysninger om, hvordan arbejdet med kravene skal dokumenteres. 28

29 Klima og miljø 29

30 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ EL, VAND OG VARME MÅLSÆTNING Målsætningen om CO2 -neutralitet i 2025 skal opnås blandt andet ved energieffektivisering af bygninger. Derfor stiller Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 skærpede krav om energioptimering, set i forhold til det aktuelle bygningsreglement. Der er desuden fokus på energistyring, optimerede driftsindstillinger, belysning og fjernvarmetilslutning. Københavns Kommunes vision er, at der ikke indvindes mere drikkevand, end der gendannes. Opsætning af vandmålere gør det muligt at sætte fokus på og dermed reducere den enkelte boligs forbrug af vand. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 VILKÅR Nybyggeri og tilbygninger med lodret skel skal opføres efter Bygningsklasse I forbindelse med større renoveringer og i nybyggeri skal der etableres bimålere på hver undervarmecentral. Hvis der ved nyt boligbyggeri etableres fællesvaskeri, skal der være mulighed for at hænge vasketøjet til tørre. Ved renovering skal muligheden for at hænge vasketøjet til tørre bevares. Bygninger skal tilsluttes og aftage fjernvarme i fjernvarmedistrikter for at udnytte den effektive og miljøvenlige energi fra kraftvarmeproduktionen. Der skal laves systematisk opfølgning på driftsindstillinger af varme- og ventilationsanlæg og udstyr ved aflevering, 1- og 5-årsgennemgang. Ved nybyggeri skal der installeres individuelle koldt- og varmtvandsmålere. Ved renovering af eksisterende brugsvandinstallationer i forbindelse med modernisering af køkken- og badeværelse skal der installeres individuelle varmtvandsmålere. Der skal installeres individuelle koldtvandsmålere, hvis antallet af koldtvandsmålere kan begrænses til 2 pr. boligenhed. 30

31 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ MATERIALER MÅLSÆTNING Byggeri og anlæg producerer cirka 35 pct. af affaldet i Københavns Kommune. Efter kommunen har etableret dagsordenen indenfor energibesparelser i byggeri med Klimaplanen 2025, skal der rettes større fokus mod materialernes ressourceeffektivitet, dvs. på et bredere spektrum af miljøpåvirkninger og livscyklussen. Mere bæredygtige, rene materialer og en højere grad af genbrug vil kunne bidrage til en konkurrencedygtig byggesektor og til udvikling af ressourceeffektive bygninger. Kommunen ønsker at styrke innovation frem mod en cirkulær økonomi i byggesektoren. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 VILKÅR Der må ikke benyttes produkter og materialer, der indeholder stoffer opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, LOUS. Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. Hvis det følgende krav om miljømærkning overholdes, er også dette krav overholdt for det gældende produkt. Byggevarer skal overholde kriterier for miljømærkerne Svanen, Blomsten, Indeklimamærket eller lignende. Kravet gælder kun for følgende byggevarer: Byggeplader, loft- og vægsystemer, gulve og gulvbelægninger, maling, lim, spartel og fugemasse. Det skyldes, at markedet for miljø- mærkede byggevarer er begrænset. Kravet kan kun fraviges, hvis der ikke findes egnede produkter, som kan overholde kravet. I så tilfælde skal en lav påvirkning på miljø og mennesker dokumenteres på anden vis. Hvis dette krav overholdes, er det forrige krav om skadelig kemi også overholdt for det gældende produkt. Hvis dette krav overholdes, er krav 2.04 om træbaserede byggevarer også overholdt for det gældende produkt. Produkter til anlæg, byggeri, nagelfast inventar og legepladser, hvori træ og træbaseret materiale indgår, skal være dokumenteret bæredygtige eller miljørigtige. Kravet kan opfyldes på to måder: 1. Ved at følge statens regler på området som fastsat i cirkulære om sikring af bæredygtigt træ i statens aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og byggeog anlægsarbejder. Træ må ikke være imprægneret med miljøskadelige stoffer, herunder biocider og tungmetaller. 2. Ved at eftervise gyldig licens til det nordiske miljømærke Svanen eller EU s miljømærke Blomsten eller tilsvarende, hvori der bl.a. stilles krav om bæredygtig skovdrift og kemikalieindhold i produktet. Hvis krav om miljømærkning overholdes, er også dette krav overholdt for det gældende produkt. 31

32 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ MATERIALER Inden en nedrivning eller renovering skal der laves en kortlægning, der viser, hvilke bygningsdele der er egnede til genbrug. Dette gælder for eksempel mursten, døre og vinduer, der kan have en økonomisk værdi som sekundære materialer. Ved nedrivning eller renovering af bygninger skal bygherren foretage en screening for miljøskadelige stoffer. Hvis screeningen viser miljøskadelige stoffer, skal der udarbejdes en detaljeret kortlægningsrapport af ejendommen. Inden et byggeri eller anlægsarbejde påbegyndes, skal der indsendes en plan over, hvordan man har planlagt håndteringen og placeringen af de affaldsfraktioner, som byggeriet eller anlægsarbejdet giver anledning til. Det vil sige en plan over, hvilke affaldsfraktioner, der kildesorteres på pladsen, hvordan affaldet opbevares, og hvor affaldscontainerne er placeret Ved bygge- eller anlægsarbejder, der omfatter nedrivning og/ eller renovering, skal alle materialer, som egner sig til materialenyttiggørelse, kildesorteres og renses. Herved sikres det, at materialerne kan genbruges eller genanvendes og dermed ikke deponeres. Uforurenede stenmaterialer skal herefter nedknuses og genanvendes på stedet, med mindre Center for miljøbekyttelse vurderer, at det ikke er acceptabelt for omgivelserne. 32

33 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ REGNVAND OG BYNATUR MÅLSÆTNING Bygninger og anlæg har en vigtig funktion i forbindelse med klimatilpasning af byen, sikre den mod oversvømmelser fra skybrud, og samtidig skabe flere og bedre blå og grønne byrum til gavn og glæde for københavnerne, byens gæster og biodiversiteten. Byens grønne og blå områder skal også være med til at skabe ro og balance i byen. Eksisterende naturværdier i områder omfattet af bygge- og anlægsprojekter skal så vidt muligt bevares eller udvikles. Skybrudssikring og Lokal afledning af regnvand (LAR) sikrer klimatilpasning ved at forringe risiko for oversvømmelse af bygninger og byrum til gavn for alle byens beboere. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 VILKÅR Regnvand fra tage og befæstede opholdsarealer skal i det omfang, det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt genanvendes lokalt, nedsives efter principper for lokal afledning af regnvand (LAR) eller om muligt ledes til et vandområde, en skybrudsvej eller et forsinkelsesbassin. Mulighederne skal afklares efter følgende prioritering: 1. Opsamling og anvendelse af tagvand til fx toiletskyl, fællesvaskeri, vanding eller bilvask. 2. Grønne tage og/eller vegetative LAR-løsninger, der samtidig bidrager til bynatur. 3. LAR-løsninger i form af f.eks. nedsivningsanlæg, belagte forsinkelsesbassiner, afledning til vandområde eller skybrudsvej. 4. Tilslutning til kloak. Punkt 2 og 3 kan kombineres i samlede løsninger. For alment og andet støttet byggeri skal opfyldelse af kravet ikke overstige 2% af de samlede entrepriseudgifter i anlægsbudgetter eller være betydeligt fordyrende i forhold til det konkrete projekt. I områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser ved skybrud jævnfør skybrudskort, skal bygninger og anlæg sikres, svarende til en vandstand på op til 10 centimeter over gadeniveau. Se, om det område, I påtænker at bygge i, er særligt udsat for oversvømmelser på Københavnerkortet under temaet Klimasikring: 33

34 PROGRAM FOR NYBYGGERI AF ALMENE BOLIGER Klima og miljø KLIMA OG MILJØ REGNVAND OG BYNATUR Regnvand og bynatur Regnvandshåndteringen kan ofte integreres med grønne og rekreative elementer, der giver oplevelsesmæssig værdi til beboerne. 34

35 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ RESSOURCER OG AFFALD MÅLSÆTNING I Københavns Kommune skal ressourcerne udnyttes bedst muligt, så det meste genanvendes, og mindst muligt restaffald forbrændes eller deponeres. Det er derfor nødvendigt at ændre tilgangen fra affaldsbortskaffelse til ressourceudnyttelse. Materialerne skal ikke længere smides ud og gå til spilde, men blive i kredsløbet så længe som muligt. Ifølge kommunens strategi Ressource- og Affaldsplan 2018 skal ressourcerne beholde højst mulig værdi i affaldshierarkiet. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016-krav indenfor affald har derfor fokus på at mindske mængden af affald, sikre effektiv kildesortering og dermed muliggøre øget genbrug og genanvendelse. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 VILKÅR I ejendommen skal der opstilles et miljøskab til opsamling af farligt affald. Miljøskabet fås ved kontakt til NEM Affaldsservice: artikel/ tilmelding-af-ejendom-til-nem-affaldsservice-og-indsamlingsordning. I ejendomme, hvor det er muligt at bruge kompost, skal haveaffaldet komposteres på friarealerne på egen grund. Alternativt skal affald fra grønne arealer opsamles i haveaffaldsbeholder. Beholder fås ved kontakt til NEM Affaldsservice: tilmelding-af-ejendom-til-nem-affaldsservice-og-indsamlingsordning. Der skal i ejendommen som udgangspunkt afsættes et areal svarende til ca. ½ m 2 pr. bolig f.eks. i skur, rum el. lign. til store affaldsemner som storskrald, træ til genanvendelse og stort elektronikaffald, herunder kølemøbler. Den konkrete plads, der afsættes, vil hver gang kræve en konkret vurdering afhængig af antallet af boliger, stedets beskaffenhed med videre. Tilmelding til ordning for storskrald sker ved kontakt til NEM Affaldsservice: tilmelding-af-ejendom-til-nem-affaldsservice-og-indsamlingsordning. Det skal sikres, at mulighederne for direkte genbrug og affaldsminimering er til stede ved at gøre det muligt for beboerne i ejendommen at bytte effekter, f.eks. på særlige byttehylder, der kan opsættes i et storskraldsrum, et kælderrum eller lignende. I ejendomme med meget små gårdanlæg, eller hvor der skal tages særlige arbejdsmiljømæssige hensyn, skal der i samarbejde med Københavns Kommune findes en alternativ affaldsløsning. I boliger og botilbud skal affaldsbeholderne kunne opstilles i enten affaldsrum i bygningen, i skure eller i det fri. Hvis opsamlingsstedet for affald placeres frit i gården, skal beholderne placeres længere væk end fem meter 35

36 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ RESSOURCER OG AFFALD fra vindue til beboelses- eller køkkenvindue. Beholderne skal opstilles bolignært for alle, i terræn, og på en måde, så renovatøren let kan tømme dem. Det er Københavns Kommune, der ud fra tegninger og beskrivelser af affaldsløsningen, vurderer, om der er tale om en bolignær løsning. Køkkener i boliger og botilbud skal indrettes, så der kan kildesorteres i mindst fire fraktioner. I boliger under 50 m 2 er kravet reduceret til tre fraktioner. 36

37 Klima og miljø KLIMA OG MILJØ BYGGEPLADS MÅLSÆTNING Byggeprocessen udgør en del af miljøbelastningen i hele livscyklussen i byggeri og anlæg. Da næsten alle grunde i byen er klassificeret som lettere forurenet, har kommunen særlig opmærksomhed på en sikker håndtering af forurenet jord. Luftforurening har signifikante negative effekter på menneskers helbred og velbefindende, og dette har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Krav om godkendt partikelfilter på ikke-vejgående arbejdsmaskiner i Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 skal sikre renere luft, også på byggepladserne. VILKÅR Hvis en jordforurening udgør et miljøeller sundhedsmæssigt problem, skal forureningen fjernes. Miljø i Byggeri og Anlæg

38 KOMMUNALE POLITIKKER OG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Kommuneplanen Hovedaftale Politik for udsatte byområder Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 Arkitekturpolitik København Facader og skilte i København Retningslinjer for altaner og tagterrasser Kantzoner i København, Administrationsgrundlag 2017 Trygt og skønt boligområde Strategi for bynatur Træpolitik Fællesskab København UDGIVER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen BYENS UDVIKLING Maj 2018 LAYOUT TMF Design FORSIDEFOTO Sundholm Syd, AlmenBolig+ 48 familieboliger tegnet af AI for 3b. FOTO Københavns Kommune