Konfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift

Transkript

1 Konfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift En spørgeskemaundersøgelse om konfirmanderne og deres forældres vurdering af konfirmationsforberedelsens indhold og form konfirmandernes holdning til forskellige eksistentielle spørgsmål

2 Indholdsfortegnelse Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i april og maj 2014, og rapporten om Konfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift er udarbejdet af konsulent Inge Marie Nielsen, inge.marie.nielsen.imn@gmail.com - tlf Rapporten er offentliggjort i juli

3 Konfirmationsforberedelse og konfirmationer i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup kirker i maj og juni 2014 Fra september 2013 til maj 2014 har i alt xxx været tilmeldt konfirmationsforberedelsen i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne. Konfirmanderne går i 8. klasse på Lindebjergskolen i Ågerup og i Roskilde Lilleskole. I alt er 52 blevet konfirmeret på søndage og helligdage i perioden 11. maj til 15. juni Konfirmationerne foregår på 11 små hold både for at gøre konfirmationen til noget særligt og for, at hver konfirmand kan tage mange gæster med i kirken. Efter aftale med forældrene arrangeres fælles Blå Mandag med et fastlagt program, som sognepræst Kristian Gylling står for i samarbejde med tidligere konfirmander og frivillige medarbejdere. Der gennemføres for første gang en anonym systematisk spørgeskemaundersøgelse blandt konfirmanderne og deres forældre om konfirmationsforberedelsens indhold og form og om konfirmandernes holdning til visse eksistentielle spørgsmål. Formålet med at analysere og dokumentere konfirmationsforberedelsen gennem denne spørgeskemaundersøgelse er At vise konfirmandernes syn på den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste efter gennemførelsen af konfirmationsforberedelsen At dokumentere konfirmandernes viden fra konfirmationsforberedelsen At fremlægge konfirmandernes holdning til udvalgte eksistentielle emner At pege på opmærksomhedspunkter i konfirmationsforberedelsen, som præsten/underviseren fremover skal være opmærksom på Anvendt metode til dokumentation af konfirmationsforberedelsen Som metode er valgt en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt årets konfirmander og konfirmandernes forældre på internet-tjenesten Survey Monkey. Den er sammenfattet af konsulenten og suppleret med 2 interviews af konfirmander fra årets hold. Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen af konfirmanderne er 100 % fra 52 konfirmander og 1 som gennemførte hele konfirmationsforberedelsen og fravalgte konfirmationen. Svarprocenten blandt forældrene er 87 %. Svarprocenten er udtryk for et meget stort engagement fra deltagernes side og en vedholdende opfølgning 3

4 Konfirmationsforberedelsens indhold Indholdet af den aktuelle konfirmationsforberedelse tager sit udgangspunkt i Kongelig anordning om konfirmation, Det fremgår heraf, at Konfirmationsforberedelsen bygger på dåben og sigter på at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste Præsten har ansvaret for tilrettelæggelsen og varetagelsen af konfirmandforberedelsen Konfirmationsforberedelsen tilstræbes i et samarbejde mellem præsten og hjemmene Formålet med konfirmationsforberedelsen Sognepræst Kristian Gylling har defineret formålet med konfirmationsforberedelsen således: At konfirmanderne lærer det kristne fællesskab at kende, så de oplever den kristne tro som nærværende At de får "så meget kirke" ind under huden, så de oplever, at den er deres At de lærer gudstjenestens grundstruktur at kende og oplever forskellige gudstjenesteformer At konfirmanderne lærer bøn og Fadervor, trosbekendelsen, dåb, nadver, bibelen og kernesalmer at kende Samarbejde med forældrene i løbet af konfirmationsforberedelsen Samarbejdet med forældrene tilrettelægges som en del af de 4 fredage med Præstepunk og aftengudstjeneste. Forældrene inviteres til at deltagere i 1½ times samvær med spisning og i tilknytning hertil informerer og underviser præsten forældrene i temaer fra konfirmationsforberedelsen. Forældrene deltager i de 4 aftengudstjenester, der afslutter Præstepunk. Desuden er der en grundig forældreorientering ved konfirmandindskrivningen. Forældrene inviteres til at deltage i de 10 gudstjenester, som konfirmanderne får kryds for i løbet af konfirmationsforberedelsen. Sognepræst Kristian Gylling har defineret formålet med forældresamarbejdet således: At de får kendskab og viden om konfirmationsforberedelsen og udvalgte temaer fra den kristne børnelærdom At forældrene er klædt på til at drøfte konfirmationens betydning med deres konfirmand At de får kendskab til gudstjenesten og forskellige gudstjenesteformer 4

5 Indholdet i konfirmationsforberedelsen 7 Tirsdagstemaer i Impulsen: Tekster og andre oplæg Tid Synd/arvesynd Dåb og renselse 3,5 Det sunde fællesskab Nadver 3,5 Troens bekendelse og fordring Trosbekendelse - kirkeårets højtider 3,5 Forbøn og diakoni SMS-bønner til præsten til næste midnatsgudstjeneste 3,5 Besøg af Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane Kærlighed/næstekærlighed Næstekærlighedsbuddet og sexualisterne 3,5 Sand Gud - sandt menneske Bibelen og valg af konfirmationsord 3,5 Guds miskundhed Valg af konfirmationssalmer 3,5 og gennemgang af konfirmationen Salmer pr. gang Bøn og meditation hver gang 4 Præstepunk med gudstjeneste Ydmyghed over for fællesskabet Film Trommeworkshop 6,5 med Allehelgensgudstjeneste Kærlighed i fællesskabet Film Gospelworkshop 6,5 med Jule - og gospelgudstjeneste Hengivenhed over for fællesskaber Film Gospelworkshop 6,5 med Gospelgudstjeneste om Helligånden Tilgivelse i fællesskabet Film Trommeworkshop 6,5 med almindelig gudstjeneste Diakoni Julebasar og symbolmaling 3 Natkirke i Roskilde Ny kirke - og gudstjeneste form 3,5 Diakoni Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp 3 Konfirmandprojekt Roskilde Stift 3,5 2 samtaler i mindre gruppe Fokus på Bibelen, trosbekendelsen 2 konfirmationsord og konfirmationen 10 gudstjenester Gudstjenestekendskab 10 Timer i alt 75,5 5

6 Metodevalg i konfirmationsforberedelsen Som grundlag for konfirmationsforberedelsen er valgt en læringstilgang, der giver konfirmanderne 4 forskellige indfaldsvinkler: 1. en videns tilgang 2. en social tilgang 3. en emotionel tilgang 4. en eksistentiel tilgang Det er udtryk for et nuanceret læringsbegreb, der både indeholder verbal undervisning og non-verbale oplevelser og erfaringer eller høre-aktiviteter og gøre-aktiviteter. Lidt uddybende om de 4 læringstilgange I den videns baserede tilgang er hovedvægten på information og forståelse, indlæring og formidling ved en præsentation af viden med en tydelig afsender, der underviser i dette tilfælde konfirmanderne. Den eksistentielle tilgang går på tværs af de 3 andre tilgange. Den præsenterer temaer, ritualer og oplevelser, der lægger op til personlig stillingtagen. Der undervises og prædikes ud fra et trosbaseret ståsted, og den eksistentielle tilgang indgår stilhed, bøn og meditation. Den sociale tilgang rummer relationer og mødet mellem mennesker, mellem troværdige voksne og konfirmander. Den sociale tilgang er handlingsbaseret. Der er en tydelig rollemodel, der viser en praksis. Den emotionelle tilgang indgår oplevelser og indlevelse i kirken og kristendommens univers. Der skabes rammer for at opleve en nærværende kirke. I højmessen og temagudstjenesterne, i natkirke og konfirmandtræf gøres kirken til en vedkommende størrelse, der appellerer til hjerte og omtanke. Vidensbaseret tilgang Ekstistentiel tilgang Social tilgang Emotionel tilgang 6

7 Den aktuelle konfirmationsforberedelse fremstillet i grafisk oversigtsform Viden Salmer Fadervor Trosbekendelsen Dåb Nadver Gudstjeneste Bibelen og evangeliefortællinger Menneskesønnen Påskepassionen De 3 højtider Sociale oplevelser og erfaringer Kristent fællesskab Julemarked Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Trommeundervisning og trommegudstjeneste Gospelundervisning og gospelgudstjeneste Små samtaler som sammenfatning og forberedelse af konfirmation Spisning Blå Mandag Emotionelle oplevelser og erfaringer 7 temaeftermiddag i Impulsen 4 fredage med Præstepunk Søndagsgudstjenester Film med budskaber Natkirke Konfirmandtræf Temagudstjenester Livsfortællinger ved Sexualisterne og et menneske med døden inde på livet Eksistentielle spørgsmål Tro og tvivl Kærlig og næstekærlighed Liv, død og evighed Lykke Kirken og kristendommens betydning Meditation og bøn 7

8 Undervisere og medvirkende i konfirmationsforberedelsen i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup Sognepræst Kristian Gylling Korleder Line Bøgh Nielsen Organist Jakob Bo Davidsen Teamleder kor Helene Dahl Teamleder trommer Michael Aabye 4 unge fra Folkekirkens Nødhjælps Sultkaravane Koordinator for Præstepunk Stine Kastfelt Koordinator for indskrivning Pia Vintersborg Frivillige medarbejdere ved Præstepunk og Blå Mandag Linda Poulsen Henning Poulsen Ulla Dupont Allan Kamilla Brejndal Jonas Nymark Mads Poulsen Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt konfirmanderne I det efterfølgende dokumenteres konfirmandernes viden og deres holdning til visse eksistentielle spørgsmål efter konfirmationsforberedelsen. Undersøgelsen viser endvidere konfirmandernes sociale erfaringer og oplevelser fra selve konfirmationsforberedelsen. Konfirmandernes viden Som nedenstående diagrammer viser, er der en stor viden hos konfirmanderne efter konfirmationsforberedelsen. Til udsagnet Jeg kan bruge Fadervor og trosbekendelsen siger 76 % af konfirmanderne eller sikkert. 20 % er usikre og 4 % ved ikke. Fadervor og trosbekendelsen 8

9 Konfirmandernes viden om dåb og nadver er helt sikker eller sikker med en procent på 96 %, 4 % er usikre. Dåb og nadver Konfirmandernes kendskab til salmer fordeler sig med 85 % helt sikkert eller sikkert, 13 % usikkert og 2 % usikker viden om salmerne. Salmer Konfirmanderne ved nu, hvorfor vi fejrer jul, påske og pinse helt sikre eller sikre er 92 %, mens 8 % er usikre. Jul, Påske og Pinse 9

10 Konfirmanderne kender fortællingerne om Jesus fra Menneskesønnen, Bibelen og præstens prædikener fordelt med 89 % har helt sikker viden og sikker viden, 9 % har usikker viden og 2 % ved ikke om fortællingerne. Kender fortællingerne om Jesus Konfirmandernes fortrolighed med gudstjeneste og nadver er oppe på 92 % helt sikker eller sikker viden, 7 % usikkerhed og 1 % uvidenhed. Gudstjeneste og nadver Konfirmanderne og eksistentielle spørgsmål Konfirmandernes forhold til eksistentielle spørgsmål vises gennem deres syn på tro og tvivl, hvad kristendommen betyder for dem, hvor vigtig kirken er for dem, og hvad kristendommen, bøn og meditation betyder i deres liv nu. 10

11 Til Jeg tror og tvivler på det med Gud svarer 91 % at de er helt sikre eller sikre, mens 8 % er usikre og 1 ikke ved det. Tror og tvivler på det med Gud Om Kærlighed er større for mig nu svarer 81 %, at de er helt sikre eller sikre nu, mens 15 % er usikre og 4 % ikke ved det. Kærlighed større for mig nu Om Kirken er vigtig for mig nu siger 45 %, at de er helt sikre eller sikre, mens 42 % er usikre og 13 % ikke ved det. Kirken er vigtig for mig nu 11

12 Om Kristendommen betyder noget i mit liv siger 54 % helt sikkert eller sikkert, 37 % siger usikkert og 9 % ved det ikke. Kristendommen betyder noget i mit liv Kirken er blevet min kirke er helt sikkert eller sikkert for 47 %, 33 % er usikre og 20 % ved det ikke. Kirken er min kirke nu Om Bøn og meditation er vigtig for mig nu mener 40 % sig helt sikre eller sikre, 52 % er usikre og 8 % ved det ikke. Bøn og meditation vigtig for mig 12

13 Konfirmandernes sociale oplevelser Konfirmandernes sociale oplevelser og erfaringer opstår gennem julemarked, indsamling til Folkekirkens Nødhjælp, gennem trommeundervisning, gospelundervisning, samtaler i små grupper og konfirmation på små hold samt Blå Mandag og spisefællesskaber. Alle aktiviteter er fællesskabs skabende og eksempler på kristent fællesskab. Den positive holdning til Julemarked i Ågerup og landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp fordeler sig med 81 %, der er helt sikkert enige eller enige, 17 % er usikre i deres holdning og 2 % ved ikke. Julemarked og indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Godt med Gospel og trommer i kirken er 80 % helt sikre eller sikre på, 13 % er usikre og 7 % ved ikke. Gospel og trommer i kirken 2 samtaler i små grupper er vigtige, fordi de samler de kristne emner op er helt eller sikkert for 81 %, 14 % er usikre og 5 % ved det ikke. 13

14 Samtale i små grupper Konfirmation i små grupper, så der kan komme mange gæster med i kirke, betyder helt sikkert eller sikkert noget for 76 %, er usikkert for 19 % og vides ikke af 5 %. Konfirmation i små grupper Konfirmandernes emotionelle oplevelser og erfaringer Til 4 fredage med Præstepunk er noget særligt, har 86 % sagt helt sikkert eller sikkert, 7 % er usikre og 7 % ved det ikke. Fredags præstepunk 14

15 7 eftermiddage i Impulsen fik konfirmanderne til at tænke over deres tro: 78 % er helt sikre eller sikre, 13 % er usikre og 9 % ved det ikke. 7 eftermiddage i Impulsen fik mig til at tænke over, hvad jeg tror på Om de 2 Domkirkegudstjenester gav 70 % udtryk, at de er meget enige eller enige i, at de gav gode oplevelser, det er usikkert for 24 % og 6 % ved det ikke. 2 Domkirkegudstjenester Temafilm har helt sikkert eller sikkert lært 64 % af konfirmanderne at tænke over tingene, mens det er usikkert for 27 % og 9 % ved det ikke. Temafilm gav noget at tænke over 15

16 Sammenfatning af konfirmandernes besvarelse Med en svarprocent på 100 tilkendegiver konfirmanderne deres store interesse for konfirmationsforberedelsen. På videnområdet dokumenteres en meget høj grad af viden om de centrale kristne temaer som bøn, trosbekendelse, dåb, nadver, gudstjeneste, beretninger fra Bibelen, højtider og salmer. Topscorer er viden om dåb og nadver med 96 %, der er helt sikre eller sikre, mens højtiderne og fortrolighed med gudstjeneste og nadver begge følger efter med 92 % helt sikre eller sikre konfirmander. Konfirmandernes øvrige viden fordeler sig med 89 %, der helt sikkert eller sikkert kender fortællingerne om Jesus, 88 % har helt sikkert eller sikkert kendskab til salmerne, og 78 % kan helt sikkert eller sikkert bruge Fadervor og trosbekendelsen. Deres samlede viden om kristendom og kirke er et meget tilfredsstillende resultat af konfirmandundervisningen. På det eksistentielle område svarer konfirmandernes meget åbent på deres indstilling til at tro og tvivle på det med Gud, til kærlighed, til kirken, til kristendommens betydning i deres liv og til bøn og meditation. Flest (91 %) er helt sikre eller sikre på, at de tror og tvivler på det med Gud, 81 % er helt sikre eller sikre på, at kærlighed nu er større for dem, og mere end halvdelen (54 %) er helt sikre eller sikre på, at kristendommen betyder noget i deres liv. Kirken som vores kirke fordeler sig med 47 % helt sikre eller sikre på det, 45 % mener helt sikkert eller sikkert, at kirken er vigtig for dem nu, og 40 % finder, at bøn og meditation helt sikkert eller sikkert er vigtig for dem nu. Usikkerheden er størst over for, om bøn og meditation er vigtigt for dem nu med hele 52 % usikre, mens usikkerheden om kirken er vigtig for mig nu er 42 %, og 37 % er usikre på, om kristendommen betyder noget i deres liv nu. Konfirmanderne har meget nuancerede holdninger til de eksistentielle spørgsmål og deler sig næsten fiftyfifty mellem sikkerhed og usikkerhed i 4 af de 6 eksistentielle emner. Samlet set har konfirmationsforberedelsen givet konfirmanderne en baggrund for at tage stilling til visse eksistentielle emner og udtrykke deres sikkerhed og usikkerhed i forhold til tro og kærlighed samt deres indstilling til kirke, bøn og meditation. Af de sociale oplevelser vurderer 81 % af konfirmanderne, at de helt sikkert eller sikkert er positive over for julemarked og indsamling til Folkekirkens Nødhjælp samt samtaler i små grupper. Gospel og trommer og konfirmation i små grupper er også med 80 % og 76 % helt sikre eller sikre hos dem. Den positive vurdering af de sociale oplevelser og deres betydning for konfirmanderne understreger værdien af en mangfoldig og varieret konfirmationsforberedelse. Gennem disse aktiviteter oplever konfirmanderne en aktiv og moderne kirke, der også henvender sig til de unge og vil inddrage dem. Til de emotionelle oplevelser siger 86 % af konfirmanderne, at de helt sikkert eller sikkert synes, at fredage med Præstepunk er noget særligt. Også eftermiddage i Impulsen og 2 domkirkegudstjenester har en høj vurdering. Færre (64 %) af konfirmanderne udtrykker, at de helt sikkert eller sikkert har lært af temafilmene at tænke over tingene. Strukturen med 4 gange fredags Præstepunk på i alt 26 timer og 7 tirsdage i Impulsen på 24,5 timer giver en sammenhængende konfirmationsforberedelse og danner ramme om en helhedstænkning, der styrker, de forskellige læringsformer, jvf. oven for. Undervisningens placering i alternative omgivelser får konfirmationsforberedelsen til at skille sig ud fra skoleundervisning og de øvrige fritidstilbud. Den positive vurdering fra konfirmanderne taler for sig selv og understreger betydningen af en solid og mangfoldig konfirmationsforberedelse med store variationer. 16

17 Analyse af spørgeskemaundersøgelse blandt konfirmandforældrene 46 har svaret på spørgeskemaundersøgelsen for konfirmandforældre - blandt disse 1 person, hvis barn ikke ønskede at blive konfirmeret. Forældrene har svaret på deres eget spørgeskema, som har været tilgængeligt samtidig med konfirmandernes. Svarprocenten for forældrenes spørgeskemaundersøgelse er 87 %, som er en meget flot tilbagemelding. Igen har sognepræst Kristian Gylling sørget for et tæt opfølgning, så besvarelsen kan være så dækkende som muligt. Det siger forældrene Til udsagnet: Vores konfirmand har fået os til at snakke om de kristne emner derhjemme svarer 74 % helt enig eller enig, 11 % ved ikke og 15 % er uenig. Snakket om kristne emner hjemme Meget enig Enig Uenig Vores konfirmand har fortalt hjemme om oplevelserne under konfirmationsforberedelserne - til det svarer 96 % meget enig eller enig og 4 % ved det ikke. Ingen er uenige. Fortalt om konfirmationsforberedelse Meget enig Enig Uenig 17

18 98 % af forældrene er helt enige eller enige i, at de kender indholdet af konfirmationsforberedelsen, 2 % ved det ikke. Ingen er uenige. Forældrene kender indhold af konfirmationsforberedelsen Meget enig Enig Uenig 59 % af forældrene er blevet interesseret i kirken, 28 % ved det ikke og 13 % er ikke blevet interesseret. Forældrene blevet interesseret i kirken Meget enig Enig Uenig Forældrenes information om konfirmationsforberedelsen gennem fredags Præstepunk til det siger 85 % at de er meget enige eller enige. 15 % ved det ikke. Forældrene følt sig informeret gennem Fredagspunk Meget enig Enig Uenig 18

19 Forældre, der har fået indblik i den kristne tros begreber fra deltagelse i fredags Præstepunk, fordeler sig med 68 %, der er helt enige eller enige, 29 % ved ikke og 3 % er uenige. Fredagspunk givet forældre indblik i den kristne tro Meget enig Enig Uenig 98 % af forældrene har oplevet de obligatoriske gudstjenester sammen med konfirmanderne som nærværende, og 2 % er uenige. Obligatoriske gudstjenester nærværende for forældrene Meget enig Enig Uenig Forældrene har fået den nødvendige information om konfirmationsforberedelsen til det siger 100 % af forældrene, at de er helt enige eller enige. Nødvendig information om konfirmationsforberedelsen Meget enig Enig Uenig 19

20 Rammerne for konfirmationsforberedelsen Konfirmationsforberedelsen finder sted i den lokale ungdomsklub Impulsen og i Hvedstrup præstegård, hvor man bruger konfirmandloftet og laden som undervisningssted sammen med de 3 kirker. Den lokale ungdomsklub, Impulsen, der er vært for de 7 tirsdagsforberedelser, tager medansvar for, at konfirmandforberedelsen får nogle optimale ungdommelige rammer. Et nært samarbejde mellem skolen og sognepræsten gør det naturligt, at al central information udsendes via skolens intranet, og konfirmationsforberedelsen formidles derved optimalt. 18 af konfirmanderne har været minikonfirmander, og 26 har været juniorkonfirmander. Citater fra Tvivl og tro hænger sammen Tro kan ikke måles eller vejes, derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har Guds kærlighed altid. Konfirmationen er et ja til dåben og ja tak til at have Gud med i sit liv. Viden og tro Vi lærer i skolen, at det er godt at have viden. Viden kan vi slå op og læse om i bøger. Når du går til præst handler det om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller nogen. Vi tror på vores venner og familie fordi håber, vi kan stole på dem. Hvad tror du på? Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Center for Ungdomsstudier anvender udtrykket erfaringsbaseret didaktik og relationelle tilgange baseret på moderne religionspædagogiske forskningsresultater, 20

21 Det sagde forældrene også Begge vores børn har været superglade for at gå til konfirmationsforberedelse En god og tidssvarende måde at gøre det på Utroligt højt informationsniveau Givet dem en masse relevante emner, som de kan tænke nærmere over og tage med i deres videre liv Spændende med lidt debat og involvering, evt. styret dialog ved forældreaftenerne Dejligt at det er et alternativt forløb og meget mere nærværende