BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE"

Transkript

1 BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...2 Oplæg til spørgsmål: Elever i 3. klasse...3 Oplæg til spørgsmål: Elever i 6. klasse...4 Oplæg til spørgsmål: Elever i 9. klasse...6 A. Spørgeskema: Lærere...8 B. Interview med lærere...9 C. Afgrænsningsspørgsmål...10 A. Spørgeskema: Skoleleder...11 B. Interview med skoleleder...12 C. Afgrænsningsspørgsmål...12 Sammenfatning af interview...14 Spørgeskemaer, interviewguide og principper for interview og læsning af interview Dette bilag indeholder formuleringen af projektets formål og en nærmere beskrivelse af, hvad selve undersøgelsen skal give svar på. Derefter følger oplæg til interviews med børn i hhv. 3., 6. og 9. klasse, samt spørgeskemaer og oplæg til interview med religionslærere og ledelse. (Spørgeskemaerne indeholder her kun spørgsmålene og ikke pladsen til besvarelserne.) Endelig indeholder dette materiale en angivelse af, hvordan interviewene skal bearbejdes. Formålet med projektet Formålet med projektet er at fremskaffe viden om kristendommens placering i undervisningen i faget kristendomskundskab. Såfremt det er muligt også at fremskaffe viden om kristendommens placering i skolens liv som sådan. Først og fremmest fokuseres på kristendommen som undervisningsemne i en specifik faglig og tværfaglig sammenhæng med henblik på at skaffe viden om elevernes "udbytte" af denne undervisning og derved viden om denne undervisnings mulige betydning for kristendommens placering i elevernes liv og tilværelsesforståelse. Såfremt det er muligt undersøges også, hvorvidt kristendommen er en betydende faktor i skolens samlede kultur og i skolens dannelsestænkning, og derved i elevernes identitetsdannelse. 1

2 Hvad skal undersøgelsen give svar på? A. Hvilket billede har eleverne af religionen kristendom? (Deres svar på, hvad kristendom er; deres viden.) Hvilket billede af religionen kristendom vil læreren/lederen gerne have, eleverne får? Hvilket billede af religion inkl. kristendom har læreren selv? B. Hvad er elevernes syn på religionen kristendom? (Hvad eleverne synes om den.) C. Hvilket billede har eleverne af undervisningen i faget? (Alle emner, både religion, livsfilosofi, osv.) D. Hvilket billede har elevernes billede af undervisningen i emnet kristendom, og hvilken betydning har skolens kristendomsundervisning for kristendommens placering i elevernes liv og tilværelsesforståelse? E. Hvad er elevernes vurdering af betydningen af at lære om ovenstående (dvs. alle fagets indholdselementer)? (Hvad får man ud af at lære om det?) Hvilken betydning mener læreren/lederen, undervisningen i religionen kristendom har for eleverne? Hvilken betydning mener læreren/lederen, undervisningen i faget kristendomskundskab har for eleverne? (Fagets samlede indholdsområder.) F. Hvilken placering har kristendommen i undervisningen i faget kristendomskundskab? Dette med henblik på en samlet vurdering af: 1. Hvilke opfattelser har hhv. lærere og elever af kristendommen? 2. Hvilken betydning har kristendommen for eleverne på baggrund af undervisningen i kristendom i skolefaget kristendomskundskab? 3. Hvilken betydning har skolens undervisning for kristendommen? Kommentarer 1. Spørgsmålene til eleverne: Den valgte klasses religionslærer vælger fire drenge og fire piger, som skal interviewes, drenge for sig og piger for sig. Der afsættes en lektion til hvert interview. Spørgsmålene er at opfatte som huskesedler for intervieweren og ikke som spørgsmål, der slavisk skal gennemgås. I afsnittet "Læsning af interviews" er angivet fem temaer. Disse temaer er fokuspunkterne for denne undersøgelse, og bør sikres belyst undervejs. 2. Procedure ved interview af lærere og ledelse: Hele materialet (spørgeskema (del A), interviewspørgsmål (del B) og afgrænsningspunkter (del C)) sendes til læreren/lederen. Læreren/lederen returnerer del A i besvaret stand, og det læses af intervieweren. Interviewet foretages. Her bør intervieweren sikre, at afgrænsningspunkterne (del C) belyses. 3. Renskrift af interview 4. Læsning af interview: Procedure for dette er beskrevet her. 5. Kommentar til forståelsen af, hvad "kristendommen" er i vores undersøgelses forståelse: Kristendom forstås her både substantielt og funktionelt. Dette er formuleret som en kommentar til læsning af interviews. 6. Kommentar til begrebet betydning: i) Med denne undersøgelse får vi viden om, hvad eleverne har arbejdet med i kristendomsundervisningen og hvilken betydning, det har fået for dem. ii) Vi har ikke opstillet "tjek-liste" ud fra fagets fælles bindende mål eller en opfattelse af de kristne grundbegreber og spurgt, om lærerne har undervist i dette stof. iii) Undervisningen får betydning for eleverne, når de selv omdanner, sorterer i, vælger eller fravælger, formulerer sig om de kundskaber eller fortællinger, der præsenteres for dem. 2

3 Oplæg til spørgsmål: Elever i 3. klasse Dato for interview: Deltagere i interviewet:. 1. Kan I huske, hvad I har arbejdet med i kristendomsfaget? Hvad har I arbejdet med? Hvorfor husker I lige disse emner? 2. Hvad var spændende at arbejde med? Hvad var det bedste? Hvorfor lige det? 3. Hvordan arbejdede I med emnerne? F.eks. oplæsning, samtale, opgaver, udstilling. 4. Hvad lærer man, når man lytter til og taler om fortællinger fra Bibelen? Om sig selv? Om andre (hvem)? Om personerne i fortællingerne? Hvordan virker sådan nogle historier på en? Hvad kommer man til at tænke på, når man hører disse historier? Hvad betyder det for en, når man kommer til at tænke på disse historier? Hvad lærer man, når man hører historierne om Jesus? 5. Hvad lærer man, når man lærer om andre religioner? Om sig selv? Om andre (hvem)? Hvad kommer man til at tænke på, når man hører om andre religioner? 6. Hvad lærer man, når man taler om det gode/det onde, om sandt/forkert, om liv/død? Om sig selv? Om kristendommen? Har I talt om sådan nogle emner i klassen? Hvad kommer man til at tænke på? Hvad kan det betyde for en, når man taler om disse emner? Har I talt om, hvad det er, der gør en glad; hvad der gør en ked af det, og hvad der er godt ved at være sammen? 7. Hvad vil I svare, hvis der kommer nogen, der ikke aner, hvad kristendom er og spørger jer, hvad det er? Hvem var Jesus? Er kristendom noget godt? Hvor ved I alt det her fra? (F.eks. hjemmet, skolen, konfirmationsforberedelsen, andre steder.) 8. Har I sunget salmer eller sange om kristendom? Hvad synes I om det? 9. Har I tænkt over, om børn på jeres alder tror på noget? En gud eller Gud? Hvad sker der, når man dør? Kan man tro på noget, som er så vigtigt, at det kan styre ens liv, men uden at det er en religion? Hvad? 10. Hvorfor tror I, at nogen børn og voksne tror på en gud eller Gud? Kender I nogen, som tror på en gud eller Gud? Hvilken betydning har det for dem? Hvordan bliver man troende? 11. Hvorfor tror I, at man skal lære om kristendom i skolen? 3

4 12. Hvad kunne I godt tænke jer at arbejde med i kristendomsfaget? Hvorfor? 13. Er der nogle af jer, som hjemme beder en bøn en gang imellem? Hvorfor tror I, at nogen beder? Hvad kan man bede om? 14. Er der nogle af jer, som hjemme fejrer jul, påske, pinse, Ramadan, id eller andre fester, som har med religion at gøre? Hvorfor fejres jul, påske, osv.? 15. Er der nogle af jer, som lærer om religion andre steder end i skolen? Hvor? Hvad lærer man? 16. Hvad synes I om dette interview og de spørgsmål, vi har talt om? Temaer Interview med elever A. Hvad er elevernes billede af religionen kristendom? B. Hvad er elevernes syn på religionen kristendom? C. Hvad er elevernes billede af undervisningen i faget? D. Hvad er elevernes billede af undervisningen i emnet kristendom? E. Hvad er elevernes vurdering af betydningen af at lære om ovenstående, og hvad er elevernes vurdering af betydningen af at lære om specielt kristendommen? F. Øvrige iagttagelser. (Jf. afsnittet ovenfor "Hvad skal undersøgelsen give svar på?") Oplæg til spørgsmål: Elever i 6. klasse. Dato for interview: Deltagere i interviewet:. 1. Kan I huske, hvad I har arbejdet med i kristendomsfaget? Hvad har I arbejdet med? Hvorfor husker I lige disse emner? Har I arbejdet med noget om religion eller kristendom i andre fag end lige i kristendomsfaget? Hvilket fag? Hvilke emner? Hvor er det bedst at arbejde med kristendoms- eller religionsemner: i faget eller sammen med andre fag (f.eks. fordybelsesuge eller emneuge)? 2. Hvad var spændende at arbejde med? Hvad der var det bedste? Hvorfor lige det? 3. Hvordan arbejdede I med emnerne (f.eks. oplæsning, samtale, selv læst, opgaver, udstilling, undersøgt på biblioteket, internet, besøgt eller haft besøg af andre mennesker, set film)? 4. Hvad lærer man, når man lytter til og taler om fortællinger fra Bibelen? Om sig selv? Om andre? Hvem? Om personerne i fortællingerne? Om mennesket som sådan? Hvad kommer man til at tænke på, når man hører disse historier? Hvad betyder det for en, når man kommer til at tænke på disse historier? Hvad lærer man, når man hører historierne om Jesus? 5. Hvad lærer man, når man lærer om andre religioner? Om sig selv? Om andre? Hvem? Om samfundet? Om verden? Om mennesket som sådan? Hvad kommer man til at tænke på, når man hører om andre religioner? Er det vigtigt at lære om andre religioner? 6. Hvad lærer man, når man taler om det gode og det onde, om sandt og forkert, om liv og død? Om sig selv? Om kristendommen? Har I hørt ordet "livsfilosofi"? Hvor? Hvad betyder det? Har I talt om sådan nogle emner i klassen? Hvad kommer man til at tænke på? 4

5 Hvad kan det betyde for en, når man taler om disse emner? Har I talt om, hvad det er, der gør en glad, hvad der gør en ked af det, og hvad der er godt ved at være sammen? 7. Hvad vil I svare, hvis der kommer nogen, der ikke aner, hvad kristendom er og spørger jer, hvad det er? Hvem var Jesus? Er kristendom noget godt? Og hvis nogen spørger, hvad religion er for noget? Er religion noget godt? Hvornår er en religion en god religion? Hvor ved I alt det her fra (f.eks. hjemmet, skolen, andre steder)? 8. Har I sunget salmer eller sange om kristendom? Hvad synes I om det? Lærer man noget om kristendom eller religion ved det? 9. Har I tænkt over, om børn på jeres alder tror på noget? En gud eller Gud? Hvad sker der, når man dør? Kan man tro på noget, som er så vigtigt, at det kan styre ens liv, men uden at det er en religion? Hvad? Kan man tro på noget, som ikke har med en religion at gøre? 10. Hvorfor tror I, at nogen børn og voksne tror på en gud eller Gud? Kender I nogen, som tror på en gud eller Gud? Hvilken betydning har det for dem? Hvordan bliver man troende? 11. Hvorfor tror I, at man skal lære om kristendom i skolen? Hvorfor om religion? 12. Hvad kunne I godt tænke dig at arbejde med i kristendomsfaget? Hvorfor? 13. Er der nogle af jer, som hjemme beder en bøn en gang imellem? Hvorfor tror I, at nogen beder? Hvad kan man bede om? 14. Er der nogle af jer, som hjemme fejrer jul, påske, pinse, Ramadan, id eller andre fester, som har med religion at gøre? Hvorfor fejres jul, påske, osv.? Er det noget, som I fejrer i skolen? Hvilken betydning kan det have for én, at man fejrer sådan nogle fester, og at man måske også ved, hvad festerne betyder? 15. Er der nogle af jer som lærer om religion andre steder end i skolen? Hvor? Hvad? 16. Hvad synes I om dette interview og de spørgsmål, vi har talt om? Temaer Som anført under 3. klasse. 5

6 Oplæg til spørgsmål: Elever i 9. klasse. Dato for interview: Deltagere i interviewet:. 1. Kan I huske, hvad I har arbejdet med i kristendomsfaget? Hvad har I arbejdet med? Hvorfor husker I lige disse emner? Har I arbejdet med noget kristendom eller andre religioner i andre fag end lige i kristendomsfaget? Hvilke fag? Hvilke emner? Hvor er det bedst at arbejde med kristendoms- eller religionsemner: i faget eller sammen med andre fag (f.eks. fordybelsesuge eller emneuge)? Har I i en projektopgave arbejdet med noget, der har med kristendomsfaget at gøre? 2. Hvad var spændende at arbejde med; hvad var det bedste? Hvorfor lige det? 3. Hvordan arbejdede I med emnerne (oplæsning, samtale, selv læst, opgaver, udstilling, undersøgt på biblioteket, internet, besøgt eller haft besøg af andre mennesker, set film)? 4. Hvad lærer man, når man lytter til og taler om fortællinger fra Bibelen? Om sig selv? Om andre? Hvem? Om personerne i fortællingerne? Om samfundet dengang eller nu? Om verden? Om mennesket som sådan Hvad kommer man til at tænke på, når man hører disse historier? Hvad betyder det for en, når man kommer til at tænke på disse historier? Hvad lærer man, når man hører historierne om Jesus? 5. Hvad lærer man, når man lærer om andre religioner? Om sig selv? Om andre? Hvem? Om samfundet? Om verden? Om mennesket som sådan? Hvad kommer man til at tænke på, når man hører om andre religioner? Er det vigtigt at lære om andre religioner? 6. Hvad lærer man, når man taler om det gode og det onde, om sandt og forkert, om liv og død? Om sig selv? Om kristendommen? Har I hørt ordet "livsfilosofi"? Hvor? Hvad betyder det? Hvad betyder ordet "etik"? Hvor har I hørt om det? Kan I nævne eksempler på etiske emner? Har alt dette noget med kristendom eller religion at gøre? Hvordan? Har I talt om sådan nogle emner i klassen? Hvad kommer man til at tænke på? Hvad kan det betyde for en, når man taler om disse emner? Har I talt om, hvad det er, der gør en glad, hvad der gør en ked af det, hvad der er godt ved at være sammen? 7. Hvad vil I svare, hvis der kommer nogen, der ikke aner, hvad kristendom er og spørger jer, hvad det er? Hvem var Jesus? Er kristendom noget godt? Og hvis nogen spørger, hvad religion er for noget? Er religion noget godt? Hvornår er en religion en god religion? Hvor ved I alt det her fra (hjemmet, skolen, konfirmationsforberedelse, andre steder)? 8. Har I sunget salmer eller sange om kristendom? Hvad synes I om det? Lærer man noget om kristendom eller religion ved det? 9. Har I tænkt over, om børn og unge på jeres alder tror på noget? En gud eller Gud? Hvad sker der, når man dør? 6

7 Kan man tro på noget, som er så vigtigt, at det kan styre ens liv, men uden at det er en religion? Hvad? Kan man tro på noget, som ikke har med en religion at gøre? 10. Hvorfor tror I, at nogen børn og voksne tror på en gud eller Gud? Kender I nogen, som tror på en gud eller Gud? Hvilken betydning har det for dem? Hvordan bliver man troende? 11. Kender I nogle fænomener som tarotkort, astrologi, åndernes magt, den sjette sans, pendulering, reinkarnation? Har det noget med religion at gøre? 12. Hvorfor tror I, at man skal lære om kristendom i skolen? Og hvorfor om religion? Og hvorfor om livsfilosofi og etik? 13. Hvad kunne I godt tænke dig at arbejde med i kristendomsfaget? Hvorfor? 14. Er der nogle af jer, som hjemme beder en bøn en gang imellem? Hvorfor tror I, at nogen beder? Hvad kan man bede om? 15. Er der nogle af jer som hjemme fejrer jul, påske, pinse, Ramadan, id eller andre fester, som har med religion at gøre? Hvorfor fejres jul, påske, osv.? Er det noget, som I fejrer i skolen? Hvilken betydning kan det have for én, at man fejrer sådan nogle fester og at man måske også ved, hvad festerne betyder? 16. Er der nogle af jer som lærer om religion andre steder end i skolen? Hvor? Hvad? 17. Hvad synes I om dette interview og de spørgsmål, vi har talt om? Temaer Som anført under 3. klasse. 7

8 A. Spørgeskema: Lærere Dato: Hvilke klassetrin underviser du i faget? Hvilken af dine klasser tager du udgangspunkt i, når du svarer på spørgsmålene?.. Dit navn: (Det har vi brug for, så vi kan forberede interviewet med dig. Men dit navn bliver slettet fra både dette skema og interviewet.) 1. Formalia Hvor længe har du haft klassen i faget?. Hvor mange timer om ugen har du klassen i faget? Deler du fagets timer med en anden lærer? Ja :. Nej :. Hvis ja, i hvilket forhold? :... Sæt cirka procenttal på for hvor meget du i løbet af dette år vil arbejde med faget i én time pr. uge.., samlet i klumper., læst tværfagligt.. Er nogle elever fritaget? Ja :.. Nej : Hvor mange?. Nævn et par typiske grunde:.. Hvem giver tilladelsen til fritagelse? Hvem samtaler eventuelt med forældrene herom?... Er skolens politik (legitime fritagelsesgrunde, klar procedure ved fritagelsesønske, beskrevne konsekvenser for eleven eller klassens undervisning ved fritagelse, osv.) på dette område klar? Ja :.. Nej :.. På hvilket klassetrin er konfirmationsforberedelsen placeret?.. Er der et fagudvalg for faget? Ja : Nej :. Har skolens ledelses (inkl. bestyrelsens) holdning til faget nogen betydning for din måde at arbejde med faget på? Ja :. Nej :.. Eventuelle yderligere kommentarer : 2. Fagets indhold Nævn hvilke emner I arbejder eller har arbejdet med i faget i klassen (i overskrifter). Har du og/eller klassen arbejdet med nogle af fagets indholdsområder i andre sammenhænge? I givet fald, hvilke områder/emner?. Eventuelle yderligere kommentarer: 3. Materialer, arbejdsformer og metoder Hvilke undervisningsmaterialer har I brugt (lærebogssystem(-er), fortællematerialer, film, avisartikler, andet)?.. Hvilke arbejdsformer benytter I fortrinsvis (projektarbejde, emnearbejde, klassisk klasseundervisning (læreren formidler), individuelt arbejde, andet)?.. Hvordan arbejder I fortrinsvis i faget (oplæsning, samtale, lærerens fortælling, lærerens formidling af fagligt stof, eleverne selv læse, opgaveløsning, producerer udstillinger, undersøger på biblioteket, internet, ekskursioner, besøger folk eller får besøg, ser film,)?.. Eventuelle yderligere kommentarer:.. 4. Årsplaner Har du udarbejdet årsplaner for faget? Ja :.. Nej :.. Har du drøftet den med eleverne og/eller forældrene? Ja :.. Nej :.. 8

9 Hvilken rolle spiller fagets mål, ckf er, "Fælles mål", læseplan for din beslutning om mål og indhold?. Hvor stor en %-del (cirka) fylder kristendommen i undervisningen i faget kristendomskundskab? Ser skolens ledelse din årsplan? Ja :. Nej : Får du en tilbagemelding herpå? Ja :.. Nej :. Ser skolens bestyrelse din årsplaner? Ja :.. Nej :. Får du en tilbagemelding herpå? Ja :.. Nej : Er det noget, du drøfter med kollegerne? Ja :.. Nej : Eventuelle yderligere kommentarer:.. 5. Fagets problemer og muligheder Hvad er de væsentligste problemer, der gør sig gældende for undervisningen i faget? Hvad skal der efter din mening til for at styrke fagets muligheder?. Hvad kan være årsager til, at undervisningen ikke går som planlagt?. Bør faget ændre navn til "religion"? Ja : Nej :.. Bør man sløjfe fritagelsesmuligheden? Ja :. Nej : Bør faget stryges af fagrækken? Ja : Nej : Bør faget stryges af fagrækken og dets indhold gøres til en dimension i de resterende fag? Ja :. Nej : Eventuelle yderligere kommentarer:.. B. Interview med lærere Undervejs i det interview, vi har aftalt med dig, vil vi komme ind på følgende: 1. Beskriv dit mål for den samlede undervisning i faget i klassen. Hvad vil du gerne have, at eleverne skal lære i faget? Hvilke mål har du mht. at lære om og af kristendommen (dvs. religionen kristendom)? Hvad vil du gerne have, at eleverne i hvert fald skal have ud af undervisningen - på langt sigt? Hvordan kan man som lærer skelne mellem sin egen private opfattelse af kristendom og religion og så den opfattelse af faget og dets indhold og mål, som er meldt ud fra Undervisningsministeriet og Folketinget (hvis man altså kan eller skal skelne)? Er faget vigtigt i elevernes samlede skolegang? Hvordan? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad tror du, forældrene mener om fagets vigtighed? Hvilken rolle kan eller bør faget have, når det sociologisk konstateres, at religion i dag er et privat anliggende snarere end et folkeligt og fælles anliggende? 2. Beskriv, hvad du lægger vægt på, at eleverne lærer om og af kristendommen (religionen kristendom). Hvorfor skal de lære det? Er det, eleverne skal lære, noget personligt og privat, kundskabs- og vidensmæssigt, dannende, adfærdsregulerende, eller? Hvad lægger du vægt på, at eleverne lærer om religioner og om religion som sådan? Er det noget personligt og privat, kundskabs- og vidensmæssigt, dannende, adfærdsregulerende? Er der for dig forskel på, om det, eleverne skal lære, har med kristendom eller religion at gøre? Hvilken opfattelse eller hvilket billede af kristendommen vil du gerne have, at dine elever får? Hvordan vurderer du selv det billede? Spiller din egen opfattelse af kristendommen nogen rolle i den forbindelse? Hvilken opfattelse eller hvilket billede af religion som sådan vil du gerne have, at dine elever får? Hvordan vurderer du selv det billede? Spiller din egen opfattelse af religion som sådan kristendommen nogen rolle i den forbindelse? 9

10 3. Hvad lærer eleverne egentlig, når de hører fortællinger fra bibelen, hører om kristendommen (f.eks. dens personer, forestillinger, fester, nutidige status), hører om og arbejder med andre religioner, hører om og arbejder med etiske og livsfilosofiske spørgsmål? Om sig selv? Om andre? Om religionerne og religion som sådan? Om samfund før og nu? Om verden? Om mennesket som sådan? Hvilket fagligt indhold interesserer eleverne mest? Hvorfor mon lige det? 4. Hvordan evaluerer du undervisningen i faget? Kan man overhovedet vurdere eller måle, om eleverne får noget ud af undervisningen? Kan du sige noget om, hvilken viden, eleverne får om kristendommen, og hvad eleverne kommer til at synes om kristendommen? Får undervisningen i kristendom og andre religioner nogen betydning for elevernes holdninger, værdier, identitet? Får eleverne en fornemmelse af, at kristendom og de andre religioner er vigtigt, kedeligt, latterligt, betydningsfuldt? Gør undervisningen eleverne til troende og/eller vidende, eller bliver de blot i vildrede? 5. Findes der forhindringer for faget og undervisningen i det? Hvilke? Findes der noget, der hindrer, at eleverne får det udbytte af undervisningen, som de bør eller skal have? 6. Hvilken rolle betyder elevernes hjems eventuelle tro eller bekendelse for din tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens mål og selve undervisningen? 7. Synger I sange eller salmer i undervisningen? Hvorfor? 8. Hvad er skolens ledelses (inkl. bestyrelsen) holdning til faget? Har den holdning nogen betydning for din måde at arbejde med faget på? 9. Hvad synes du om dette interview og de spørgsmål, vi har talt om? Er der noget, vi ikke har talt om, som også bør belyses vedrørende kristendomsfaget? Hvad er efter din mening vigtigst at tale om, når det gælder kristendomsfaget? C. Afgrænsningsspørgsmål Ud af alle disse spørgsmål vil vi især gerne drøfte følgende med dig: 1. Hvilket billede af kristendommen, vil du gerne have, at eleverne får? 2. a. Hvilken betydning mener du, at undervisningen i religionen kristendom har for eleverne? b. Hvilken betydning mener du, at undervisningen i faget kristendomskundskab har for eleverne? 3. a. På hvilke måder mener du, at undervisningen i religionen kristendom kan styrkes? b. På hvilke måder mener du, at undervisningen i faget kristendomskundskab kan styrkes? 10

11 A. Spørgeskema: Skoleleder. Dato: Timer og fritagelse På hvilke klassetrin findes faget?. Hvor mange timer pr. klassetrin?. Hvornår foregår konfirmationsforberedelsen?. Hvilke muligheder har læreren for at organisere fagets timer, f.eks. dele med anden lærer, periodelæsning, mm.?.. Hvordan er skolens procedure i forbindelse med en elevs fritagelse fra faget? Har skolebestyrelsen drøftet dette, og har skolen en formuleret politik på området?.. Hvilke grunde er der til, at elever bliver fritaget?.. Hvor mange elever er fritaget? Efter hvilke kriterier tildeles faget lærerne? 2. Fagets indhold Har skolen udformet egen læseplan (Fælles Mål) eller følges den vejledende for faget?.. Har skolebestyrelsen drøftet faget, dets placering, undervisningsmaterialerne til faget, fritagelse, læseplan, Fælles Mål, mm.? Udarbejder lærerne årsplan for faget?.. Hvor stor en %-del (cirka) fylder kristendommen i undervisningen i faget kristendomskundskab?... Har du på nogen måde intentioner om at have indsigt i, hvad der arbejdes med i de enkelte fag? Drøfter du lærernes årsplaner med dem?.. Ser skolebestyrelsen årsplanerne? Faget på skolen Hvor mange lærere med linjefag i kristendomskundskab/religion er ansat på skolen?.. Har faget et selvstændigt fagudvalg?... Hvor mange penge kan der købes materialer for til faget pr. år?. Er der penge til ekskursioner, gæstelærere, mv.?.. Opfordrer du eller bestyrelsen til, at fagets indhold tilgodeses i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger?. Har din og bestyrelsens holdning til faget nogen betydning for den måde, hvorpå lærerne arbejder med faget?. Får nogle lærere efteruddannelse i faget i år?... Hvad skal der til, for at lærerne kan få efteruddannelse?.. 4. Fagets problemer og muligheder Hvad er de væsentligste problemer, der gør sig gældende for undervisningen i faget?.. Hvad skal der efter din mening til for at styrke fagets muligheder? Hvad kan være årsager til, at undervisningen ikke går som planlagt?. Bør faget ændre navn til "religion"? Ja : Nej :.. Bør man sløjfe fritagelsesmuligheden? Ja :. Nej : Bør faget stryges af fagrækken? Ja : Nej : Bør faget stryges af fagrækken og dets indhold gøres til en dimension i de resterende fag? Ja :. Nej : Eventuelle yderligere kommentarer: 11

12 B. Interview med skoleleder Undervejs i det interview, vi har aftalt med dig, vil vi komme ind på følgende: 1. Synet på fag (som sådan) Hvad er din og skolens syn på fagenes rolle og placering i den samlede undervisning? Skal det enkelte fag være synligt, skal der arbejdes tværfagligt/projektorienteret, og hvad er i givet fald fagenes rolle der? Hvilken betydning vil de nye Fælles Mål få for denne holdning og for jeres praksis vedrørende fag? Har I i lærerråd/afdelingerne drøftet spørgsmålene vedrørende fag, fagopdeling, tværfaglighed, projekt, mv.? Hvad kom der ud af det? Hvad er din holdning, hvis nu der er fag, f.eks. kristendomsfaget, som ikke er synligt i elevernes undervisning? Det indgår måske hele tiden i emner, eller der bliver overhovedet ikke arbejdet med faget og dets indhold? 2. Kristendomsfaget Hvilken rolle mener du, at dette fag spiller eller bør spille i undervisningen/i elevernes liv? Hvad bør eleverne for dig at se lære i dette fag? Om både kristendom og religion? Hvilken betydning bør undervisningen i faget få for eleverne? Hvordan bør undervisningen i faget evalueres og elevernes "udbytte" synliggøres? Hvilket billede eller hvilken opfattelse af kristendom, andre religioner og religion som sådan bør eleverne få ved undervisning i faget? At eleverne kommer til at vide noget om kristendom/religion og/eller eleverne kommer til at synes noget om det? Hvilken rolle ønsker du, at fagets bestemmelser og det fagsyn, der her præsenteres (i mål, ckf, Fælles Mål, vejledende læseplan) skal spille for lærernes beslutninger om undervisnings mål og indhold? Hvad med relationen til lærerens egen private eller personlige opfattelse? Hvilken rolle bør eller kan faget have, når det sociologisk konstateres, at religion i dag er et privat anliggende snarere end et folkeligt og fælles anliggende? Hvilke problemer ser du, at der er for undervisningen i dette fag? Hvad kunne du ønske dig, at der kunne gøres for faget? 3. Kristendommens placering og eventuelle synlighed i skolens liv. På hvilken måde spiller kristendommen en rolle i skolens samlede liv? Fester, f.eks. påske, jul, pinse, ramadan, id? Luciaoptog? Synges der salmer eller morgensang? Hvad er din holdning til det? Er der samarbejde med lokale kirke, moske eller andre? 4. Har kristendommen en betydning for skolens kultur? Skolens formidling af kultur (jf. bemærkning til skolelov 1)? For skolens værdigrundlag? Er kristendommen noget, som er indgået i drøftelserne heraf? Er skolen multikulturel, multietnisk eller multireligiøs? Er skolen værdirelativistisk eller indifferent? Har I i lærerrådet drøftet, om der skal synges salmer ved fælles juleafslutning? 5. Hvad synes du om dette interview og de spørgsmål, vi har talt om? Er der noget, vi ikke har talt om, som også bør belyses vedrørende kristendomsfaget? Hvad er efter din mening vigtigst at tale om, når det gælder kristendomsfaget? C. Afgrænsningsspørgsmål Ud af alle disse spørgsmål vil vi især gerne drøfte følgende med dig: 1. Hvilket billede af kristendommen, vil du gerne have, at eleverne får? 2. a. Hvilken betydning mener du, at undervisningen i religionen kristendom har for eleverne? 12

13

14 Sammenfatning af interview Procedure 1) Læs interview og sæt bogstaver der, hvor der svares på et af de angivne temaer eller afgrænsningsspørgsmål 2) Uddrag det sagte under de relevante temaer. 3) Uddrag interessante / relevante udsagn og iagttagelser til rubrik: "Øvrige iagttagelser". 4) Formuler eventuelle oplevelser fra interviewsituationen, hvor du lyttede /oplevede, at eleverne/læreren/lederen via f.eks. kropssprog kommunikerede relevante informationer. 5) Lav evt. en sammenfatning. Interview med elever - temaer A. Hvilket billede har eleverne af religionen kristendom? (Deres svar på, hvad kristendom er; deres viden.) B. Hvad er elevernes syn på religionen kristendom? (Hvad eleverne synes om den.) C. Hvilket billede har eleverne af undervisningen i faget? (Alle emner, både religion, livsfilosofi, osv.) D. Hvilket billede har eleverne af undervisningen i emnet kristendom, og hvilken betydning har skolens kristendomsundervisning for kristendommens placering i elevernes liv og tilværelsesforståelse? E. Hvad er elevernes vurdering af betydningen af at lære om ovenstående (dvs. alle fagets indholdselementer)? (Hvad får man ud af at lære om det?) F. Øvrige iagttagelser. Interview med lærerne - afgrænsningsspørgsmål A. 1) Hvilket billede af religionen kristendom, vil læreren gerne vil have, at eleverne får? (Billede: viden om samt subjektiv holdning.) 2) Hvilket billede af religion inkl. kristendom har læreren selv? B. 1) Hvilken betydning mener læreren, at undervisningen i religionen kristendom har for eleverne? 2) Hvilken betydning mener læreren, at undervisningen i faget kristendomskundskab har for eleverne? (Fagets samlede indholdsområder.) C 1) På hvilke måder mener læreren, at undervisningen i religionen kristendom kan styrkes? 2) På hvilke måder mener læreren, at undervisningen i faget kristendomskundskab kan styrkes? D. Øvrige iagttagelser Interview med ledelse - afgrænsningsspørgsmål A. 1) Hvilket billede af religionen kristendom, vil lederen gerne vil have, at eleverne får? (Billede: viden om samt subjektiv holdning.) 2) Hvilket billede af religion inkl. kristendom har lederen selv? B. 1) Hvilken betydning mener lederen, at undervisningen i religionen kristendom har for eleverne? 14

15 2) Hvilken betydning mener lederen, at undervisningen i faget kristendomskundskab har for eleverne? (Fagets samlede indholdsområder.) C 1) På hvilke måder mener lederens, at undervisningen i religionen kristendom kan styrkes? 2) På hvilke måder mener lederen, at undervisningen i faget kristendomskundskab kan styrkes? D Hvad siger lederen om kristendommens mulige betydning for skolens samlede kultur og værdigrundlag? E Øvrige iagttagelser Kommentar Kommentar til forståelsen af, hvad "kristendom" er i denne sammenhæng, (her i tilknytning til læsning af interviews: pkt. A og B ang. elever; pkt. A ang. lærere og ledelse): Overvejende substantielt Narrativt - i form af nogle fortællinger eller dele deraf fra f.eks. GT, NT og kirkehistorien. Historien - i form af henvisninger til begivenheder i kristendommens og kirkens historie. Dogmerne - i form af henvisninger til formuleringer af eller overvejelser om den rette lære, opfattelser af begreber som frelse, tilgivelse, nåde, gud/gud, tro, synd, skæbne, fri vilje. Etikken - i form af talen om "hvordan skal man være overfor andre", regler, normer, værdier. F.eks. i talen om næstekærlighed, barmhjertighed, askese, dobbeltmoral, anstrengelse for at gøre det gode. Ritualerne og højtiderne - f.eks. i forbindelse med dåb og konfirmation, i forbindelse med gudstjenesten og dens indhold, i forbindelse med årets højtider. Personerne - i form af omtale af personer fra kristendommens historie, store tænkere, markante personligheder. Men også den lokale sognepræst og hans/hendes virke og betydning for eleverne og deres billede af kristendommen og kirken. Livsholdning - i form af udsagn om f.eks. livet som gave, mennesket som værdifuldt, mennesket som afmægtigt eller at ofre sig for den anden. Praksis - i form af omtale af en livspraksis, som f.eks. rummer bøn eller deltagelse i frivilligt diakonalt arbejde. Men også hele det liv, som kirken, og her i særlig grad folkekirken, er rum for. Kirken - i form af tale om folkekirken, den lokale, i andre lande, dens historie, dens personer. Overvejende funktionelt Kristendom og religion er noget, der betød noget for mennesker i gamle dage. Kristendom og religion er noget, andre har eller gør. Kristendom og religion er noget, jeg har eller gør. Kristendom og religion er noget, jeg ikke har, men som jeg har oplevet har fået betydning for min måde at tænke, handle på og vurdere på. Kristendom og religion er noget, jeg ikke har, men som jeg har oplevet dog uden, at det har fået betydning for min måde at tænke, handle på og vurdere på. Kristendom og religion er noget, jeg ikke har, men jeg ved, at andre har det, og at det har betydning for dem, hvilket jeg mener, er i orden og skal respekteres. Kristendom og religion er noget, jeg har, men som jeg ikke vidste, at jeg havde. 15

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1 Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab Fælles Mål Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse I kristendomsundervisningen vil der tages udgangspunkt i de bibelske fortællinger, eleverne skal arbejde med det gamle testamente og det nye testamente. Undervejs vil

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: K/S Hold: 6 Lærer: Jeppe Borch Undervisnings-mål Faglige aktiviteter 9/10 klasse Lær ings mål Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 32-34 Med udgangspunkt i fælles mål fra undervisningsminis

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20 Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Årsplan 2-3. klasse 2018/2019 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem

Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem Indhold i multimediefortællingerne Velkommen til mit hjem Generelt om fortællingerne I de fire fortællinger møder vi Alma, Halime, Mohanad og Philip, der fortæller om hverdagen hjemme hos dem. Og der bliver

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2015 2016 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler

Evaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl. 10.00. Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen Den sidste søndag i efterårsferien. Frokost bagefter. Det er blevet

Læs mere

Lyngallup om jul og næstekærlighed. Dato: 16. december 2010

Lyngallup om jul og næstekærlighed. Dato: 16. december 2010 Lyngallup om jul og næstekærlighed Dato: 16. december 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om jul og næstekærlighed Dato: 16. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere