Cand.merc. i Human Resource Management (HRM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cand.merc. i Human Resource Management (HRM)"

Transkript

1 Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) Faglige forudsætninger Der forudsættes viden inden for de forskellige erhvervsøkonomiske discipliner svarende til en bestået HAuddannelse. Undervisere: Allan Hansen (PEØ) Christian Clasen (IOA) Christina Brun Petersen (PEØ) Christine Cleemann (LPF) Frans Bevort (IOA) Henrik Holt Larsen (IOA) Iben Sandal Stjerne (IOA) Linn Gevoll (PEØ) Lotte Holck (IOA) Maja Lotz (DBP) Marlene Voss (IOA) Mette Mogensen (IOA) Michael Pedersen (LPF) Per Darmer (IOA) Rikke K. Nielsen (IOA) Sara Louise Muhr (IOA) Linjekoordinator Sara Louise Muhr (IOA) Administrator Birte Pedersen (IOA) Mail: Telefon: Vedr. praktik: / Tema Human Resource Management (HRM) er såvel en erhvervsøkonomisk praksis som et tværfagligt vidensområde. Som erhvervsøkonomisk praksis har HRM det tydelige formål på en velinformeret og afbalanceret måde at tilføre og udvikle tilstrækkelig arbejdskraft til de processer i organisationer, hvor menneskers fysiske og mentale evner giver værdiskabelse gennem produktive handlinger. HRMs rolle er ikke direkte at lede produktiv beskæftigelse, men at give mulighed for produktivt arbejde kan finde sted i organisationen. Dette gøres ved at sikre, at der kontinuerligt findes den rette mængde menneskelige ressourcer i organisationen. HRM bidrager til dette, blandt andet ved at hjælpe organisationer med at identificere deres behov for menneskelige ressourcer, at lokalisere hvor disse ressourcer kan findes i eller udenfor organisationen, for derefter gennem intern eller ekstern rekruttering at integrere de (ny)ansatte i nye jobfunktioner. HRM står desuden for fastholdelse, udviklingen og afviklingen af de menneskelige ressourcer i organisationen. Fastholdelse og udvikling indebærer bl.a. at planlægge medarbejdernes kompetence udvikling, jobdesign, organisationsudvikling, at udvikle og gennemføre forskellige personalepolitikker (work-life balance, performance, motivation, belønning, mangfoldighed, sundhed, mv.), at løbende fremskaffe og analysere data om alle relevante forhold vedrørende organisationens menneskelige ressourcer. Afvikling indebærer at foretage exit interview med de medarbejdere, som forlader organisationen for at undersøge og vurdere grundene til dette, seniorpolitik, afskedigelse af medarbejdere

2 på en for både organisation og medarbejdere hensigtsmæssig måde samt at udføre de nødvendige administrativepersonaleopgaver. HRM som vidensområde, består af mange facetter og trækker på flere discipliner og forskningstraditioner. HRM er først og fremmest videnskabeligt funderet inden for erhvervsøkonomi, samfunds- og adfærdsvidenskab, som har rødder i erhvervs- og nationaløkonomi, psykologi, sociologi, ledelse, organisationsteori, antropologi, kulturelle studier, industrielle relationer, og som indeholder elementer fra de humanistiske fag som videnskabsteori, historie og filosofi og jura. Under uddannelsen bliver den HRM studerende trænet i at arbejde med forskellige forståelsesperspektiver økonomiske, sociologiske, psykologiske, organisatoriske, juridiske og kulturelle som er delvis konkurrerende og delvis understøtter hinanden. I det krydsfelt HRM er, har HRM også blik for dybden i det sociale liv fra mikro (individuel) til makro (samfundet, staten, regionalt, globalt) niveau, selvom det indenfor HRM professionen ofte handler om meso (gruppe / organisation) niveauet. Formål Målet med uddannelsen er at skabe kandidater, som kan berige de virksomheder og organisationer, de ansættes i. Dette opnås ved at bibringe kandidaterne en solid specialviden om HRM både teoretisk og praktisk, samt evnen til at reflektere over denne specialviden (HRM teori og praksis). Det er denne specialviden inden for HRM og evnen til at reflektere over den, som udgør kernen i det HRM kandidaterne tager med sig. Samtidig skal HRM kandidaterne beherske den almene viden og de kompetencer, som er centrale for at fungere som HRMer. Denne viden og de kompetencer såsom organisation, ledelse, projektplanlægning, effektmåling, evaluering og opfølgning, strategisk planlægning, principper for samarbejde og mellemmenneskelig samtale strækker sig langt ind over andre områder og vil derfor også gøre HRM kandidaterne egnede til at bestride andre stillinger i organisationer, som kræver denne viden og disse kompetencer. Denne kombination af specialiseret HR viden, kompetencer og refleksionsevne samt mere generel viden bidrager til at skabe en alsidig HR-medarbejder, der er kvalificeret til at bidrage til en HR funktion straks efter uddannelsens afslutning. Samtidig har HRM kandidaterne en uddannelse, der er bred nok til også at gøre kandidaterne kvalificerede og relevante til at beklæde en lang række andre stillinger end dem, som findes i HRM afdelinger (og udelukkende handler om HRM). HRM kandidaterne er uddannede til at være både praktiske, konkrete, konstruktive og løsningsorienterede hvilket kommer fra uddannelsens kombination af teoretiske og empiriske elementer. At kunne forholde sig kritisk, etisk og refleksivt er dog også et centralt ellement i uddannelsen, da den praksis, de siden skal agere i har et højt krav om udvikling, innovation og CSR (Corporate Social Responsiblity). Linjens læringsmål, undervisningsmetoder og gennerelle pædagogiske mål har til formål at skabe både vilje og evne til at træffe velbegrundede kritiske og etiske valg for derigennem at opnå en så varieret og alsidig belysning og løsning af de problemer, som de studerende står over for. Linjens ambitioner udtrykkes også mere præcist i følgende kompetenceprofil. HRM-kandidatens kompetenceprofil For at blive en alsidig, kvalificeret HRMer skal den færdige kandidat besidde flere forskellige typer af kompetencer. Disse kompetencer kan opdeles i tre kategorier: 1) Generelle kompetencer, 2) HRMspecifikke kompetencer og 3) Refleksive kompetencer. De generelle kompetencer skal gøre kandidaten i stand til at kunne analysere komplekse forhold, der ser anderledes ud fra forskellige perspektiver og udgangspunkter, samt formulere forskellige tiltag og kommunikationsstrategier og sørge for deres gennemførelse. De HRM-specifikke kompetencer giver kandidaten en indsigt i HRM feltet (HRM teori og praksis). De refleksive kompetencer gør kandidaterne i stand til kontinuerligt at skabe læring, viden og udvikling af både egne evner og den organisation, de indgår i. Det betyder, at kandidaterne kan anvende både traditionelle og innovative måder til at håndtere historiske og aktuelle udfordringer og har viden til at udvikle metoder og værktøjer til at identificere, formulere, reformulere og imødegå fremtidige

3 udfordringer, inklusive de udfordringer der kan og skal udvikle og omdefinere HRM. De tre niveauer gennemgås i detalje nedenfor Generelle kompetencer (intellektuelle og praktiske færdigheder): Teoretisk- og Analytisk kompetence: Evnen til at tilegne sig og producere forskellige former for viden, vurdere dens relevans og pålidelighed, aflæse dens grundlæggende idéer og pointer og se dens praktiske anvendelsesmuligheder. Metodisk kompetence: Evnen til at foretage konsistente videnskabelige og empiriske undersøgelser og analyser, som er videnskabsteoretisk velfunderede. Kommunikativ kompetence: Evnen til at udtrykke sig klart, gennemskueligt og målrettet i skrift og tale, samt formulere en grundlæggende kommunikativ strategi. Multi-vinkel kompetence: Evnen til at forstå verden fra flere perspektiver fra en ren instrumentel til en ren humanistisk tilgang, og til at kommunikere med repræsentanter fra forskellige positioner på deres præmisser og samtidig være i stand til at introducere andre præmisser. Samarbejde- og social kompetence: Evnen til at arbejde og samarbejde i flere forskellige konstellationer, som går udover eksisterende faggrænser, samt besidde evnen til at løse interpersonelle konflikter, der kan hæmme samarbejdet. Organisatorisk- og lederkompetence: Evnen til at forstå de eksisterende organisationsformer og deres præmisser samt se mulighederne for gradvise og radikale ændringer af organisationsrutiner og struktur, samt at kunne lede planlægning af og gennemførelse af sådan et arbejde med forståelse for de kontekstuelle krav til lederskab som findes i forskellige situationer. HR-specifikke kompetencer: Teoretisk forståelse: At have et indgående kendskab til HRM teori med udgangspunkt i HRM cyklussen (Rekruttering, fastholdelse, udvikling og afviklingen af medarbejdere samt den kontekst, HRM indgår i) samt udvikling og udfordring af den grundlæggende HRM teori. Forretningsmæssig forståelse: At forstå den forretningsmæssige kontekst, som HRM normalt udspiller sig i og dens konsekvenser for HRM i den enkelte organisationen. Kommunikativ forståelse: At præciserer og kommunikere HRs strategiske betydning og muligheder i organisationen. Organisatorisk forståelse: At se de mange former for værdier, der skabes i organisationen og erhvervslivet, samt forstå, hvordan disse værdier er skabt, finder anvendelse, bliver distribueret og med hvilke konsekvenser. Praktisk forståelse: At bedømme, evaluere og skabe værktøjer, der bruges i HR-arbejdet (fra måleinstrument til tiltagsprogram). Funktionsmæssig forståelse: At forstå HRMs placering i en virksomhed/organisation og se, hvad det forventes af HRM-funktionen, og hvordan HRM kan overskride den tildelte rolle og bidrage mere (dvs. identifikation af HRMs entrepreneurielle og potentielle muligheder i organisationen og i samfundet). Forståelse for forandring: At aflæse udviklingstræk i organisationen, i samfundet og på verdensplan, og se hvordan disse kan påvirke den lokale HR-praksis i form af udfordringer, begrænsninger og muligheder.

4 Juridisk forståelse: At være i stand til at forstå de grundlæggende personalejuridiske problemstillinger, og vide hvornår man bør tilkalde juridisk ekspertise. Medarbejder/psykologisk forståelse: At oprette og vedligeholde fysiske såvel som psykosocialt sunde arbejdspladser, ved at være i stand til at identificere årsagerne til det usunde og søge at bekæmpe dette gennem best practice og design programmer (f.eks employee assistance programmer på det individuelle plan og politikker og/eller arbejde/organisatoriske redesign på det organisatoriske niveau). Designmæssig forståelse: At være i stand til at udføre jobdesign, ansvarsfordeling, performancemåling, motivation- og belønnings arbejde på en forsvarlig måde. Praktisk/analytisk forståelse: At være i stand til at foretage HRM relevante undersøgelser og analyser på en teoretisk funderet, empirisk baseret og kontekst-relevant måde. Refleksive kompetencer: Det vil i stigende grad være en nødvendighed for kandidaterne, at de besidder evnen til at reflektere over og forholde sig kritisk både til HRM teorier og praksis. Dette indebærer, at kandidaterne ikke kun er gode til at finde løsninger, men i ligeså udbredt grad evner at stille gode og relevante spørgsmål til den praksis, de indgår i. Derudover består refleksivitet også i at kunne sætte spørgsmålstegn ved egne kompetencer, måder at tænke over og løse problemer på, således at både kandidaterne og de praksisser, de indgår i kontinuerligt udfordres og udvikles til gensidig glæde. Denne evne til at reflektere er ikke mindst relevant i et moderne vidensamfund, hvor et kontinuerligt krav til medarbejdere i almindelighed og dermed til HR medarbejdere og afdelinger i særdeleshed er evnen til kontinuerligt at udvikle sig (livslang læring, ny viden, medarbejder- og organisationsudvikling, innovation, større fleksibilitet, beslutningstagen, autonomi etc.). Adgang for ikke-linjestuderende Linjens fag er lukkede for ikke-linjestuderende. Dog sker der i store dele af forløbet en samkøring med de studerende på cand. soc. HRM-uddannelsen. Dette skyldes primært, at cand. merc.- og cand. soc.- studerende i høj grad har brug for den samme kompetence inden for HRM-området. Hertil kommer, at de to gruppers forskellige bachelor-baggrund giver et bredt spektrum af basiskompetencer, som beriger undervisningen. Indhold Uddannelsen indeholder flere forskellige læringsrum. Nogle af disse er fælles, mens andre er individuelt og selvstændigt valgte. Dette giver mulighed for at skabe en grundlæggende fælles viden og kompetencebase for samtlige studerende, samtidig med at det giver den enkelte studerende mulighed for at skabe en særlig personlig HRM identitet og faglig profil. Linjen har eksplicit som formål at sammenflette teoretisk og empirisk viden gennem anvendelse af en anvendelsesorienteret og praksisnær pædagogik. En sådan pædagogik opnås gennem casearbejde, praktiske øvelser, praksis relevante eksaminationsopgaver, gæsteforelæsere og aktuelt materiale i fag 1-5, samt af et langt 10 uger fuldtids praktikophold (15 ETCS) i en selvstændig udvalgt virksomhed/organisation. Den fælles del af uddannelsen består af 6 fag, i alt 60 ECTS, der er placeret i uddannelsens 1. semester og 2. semester (se nedenstående oversigt). Fag 1 er først og fremmest et overbliks- og kontekstskabende fag, der giver en introduktion til HRM som en strategisk og professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Faget gør dette med HRM cyklussen som udgangs- og omdrejningspunkt. HRM-cyklussen er centreret om følgende områder: rekruttering og integration af nye medarbejdere, fastholdelse, udvikling, motivation samt afskedigelse af medarbejdere.

5 Derudover indeholder fag 1 et overblik over HRMs historiske udvikling både som praksis og som teoretisk fagområde. Fag 2 arbejder videre med udviklingen af menneskelige ressourcer Human Ressource Development som blev præsenteret i fag 1. Dette gøres med udgangspunkt i et læringsperspektiv, hvor organisering af individuelle læreprocesser og udvikling af medarbejderen står centralt (både individuelle læreprocesser i organisationer, men også de studerendes egen individuelle læringsproces inddrages i faget). Fokus her er på læring og kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i samspil med gruppen og organisationen såvel teoretisk som praktisk. Faget berører også det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Udgangspunktet for faget er samspillet mellem personlig, faglig og organisatoriske kompetencer og den virksomhedskontekst, i hvilken lærings- og kompetencebegrebet udvikles (og hæmmes). Fag 3 fortsætter i forlængelse af og specialisering i forhold til fag 2 på den måde, at fag 3 ser på hvordan udviklingen af medarbejdere kan understøttes af incitamentsstrukturer (belønningsledelse), motivation og perfomancemålinger og rapporteringer. Fag 3 kredser således omkring måling, rapportering og styring af performance, motivation, jobdesign, ansvarsfordeling, subjektive og objektive belønningsformer, personaleudgifter og forhandlinger. Fordele og problemer med kvantificering af HRM i forskellige målingssystemer behandles både i forhold til målingernes nøjagtighed/tilstrækkelighed og de sociale konsekvenser. Fag 4 har organisation- og ledelsesteori som udgangs- og omdrejningspunkt. Fag 4 præsenterer og diskuterer en række organisations- og ledelsesteorier, som er relevante for HR-arbejdet og for forståelsen af dette i både praktisk og analytisk henseende. Faget foretager en fordybelse inden for udvalgte områder af organisations- og ledelsesteori, f.eks. forandringsledelse, mangfoldighedsledelse, projekt- og/eller vidensledelse, følelser i organisationer, sensemaking, organisatorisk identitet og fleksible organisationer, samt diskuterer og reflekterer over, hvad konsekvenserne af disse teorier betyder og indebærer for HRM og HRM arbejdet. Fag 5 har som udgangspunkt strategisk HRM i en samfundsmæssig kontekst. Centralt i fag 5 står således samspillet mellem HRM i et mikro- (HR strategi / strategisk HRM) og makroperspektiv (samfundstendenser og deres betydning for HRM og HRMs råderum), og hvad dette samspil mellem mikro og makro betyder for HRM teoretisk og i praksis. Samspillet mellem HR strategier og samfundstendenser bliver i fag 5 diskuteret med udgangspunkt i strategisk HRM teori og eksemplificeret med generelle og aktuelle debatter inden for HRM. Fag 6 består af et obligatorisk projektorienteret forløb (internship), hvor den studerende er i praktik i en organisation i 10 uger. Organisationen kan være en privat, offentlig eller frivillig organisation. Her skal den studerende erhverve et kendskab til HRM praksis ved at indgå i en sådan i et kortere forløb (10 uger). Den læring og kompetence, den studerende har erhvervet i de fem foregående fag, er den ballast, den studerende indgår og bidrager med i den organisation, hvor den studerende har sit praktikophold. De fem foregående fag er også den teoretiske ballast, som den studerende skal trække på i det samspil mellem teori og praksis, som er en hjørnesten både på studiet og i det projekt hver enkelt studerende udarbejder i forbindelse med praktikopholdet. Undervisningsform De enkelte fag er bygget op på forskellig vis for at skabe variation både mellem fagene og i fagenes aktiviteter. Samtlige fag er dog kendetegnet ved et samspil mellem teori og praksis, som kan udfolde sig ved cases, øvelser, gæsteforelæsninger, gæsteindslag i form af levende cases samt workshops, alt sammen med høj grad af studenterinvolvering på forskellig vis. Den temabaserede undervisning skaber et lærings- og udviklingsrum, der i kraft af synergien mellem de forskellige typer af undervisningssituationer giver en bredspektret kompetenceudvikling. Læringen rummer

6 både indholdsmæssige og processuelle fagelementer og giver den studerende mulighed for at tilegne sig erfaring i tværfagligt arbejde inden for linjens område. Med hensyn til brug af lærerkategorier vil der være en dynamisk vekselvirkning mellem interne og eksterne lærerkræfter. De faste lærere er fagansvarlige for samtlige obligatoriske fag på linjen og står for hovedparten af undervisningen i disse, hvilket sikrer kontinuitet og progression i og mellem fagene. Eksterne undervisere og gæsteforelæsere supplerer med fokus på jura og anvendelsesorienterede emner. Desuden varetages klyngevejledningen i forbindelse med det projektorienterede forløb primært af eksterne undervisere. Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk.1. semester CHRMO1082U: HRM i Teori og Praksis 7,5 ECTS Fagansvarlig Frans Bevort Undervisere Frans Bevort Rikke Kristine Nielsen m.fl. Fagets formål HRM som teori og praksis introducerer den studerende til den nyvalgte specialisering, fagområdet Human Resource Management (HRM). Udgangspunktet er, at HRM ikke kun beskæftiger sig med problemstillinger knyttet til individer i en kontekstløs situation, men derimod handler om en strategisk forankret integration af personer og opgaver i en organisatorisk kontekst. Faget tager afsæt i det fagområde, som HRM har erstattet for ca. 20 år siden, nemlig Personnel Management (PM), og anskueliggør den grundlæggende paradigmatiske forskel mellem disse to teoriområder (PM og HRM). På den baggrund præsenteres og reflekteres derover de væsentligste forskningsområder og dertil hørende praksisformer inden for HRM. Fagets indhold Faget folder HRM ud som både en strategisk, professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Fagets fremdrift følger den såkaldte HRM-cyklus, der handler om samspillet mellem organisation og individ fra ansættelsesforholdets indgåelse og etablering af en psykologisk kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager til samarbejdet afslutning. Herigennem diskuteres klassiske HRM-opgaver, bl.a.: Human capital planning, employer branding, tiltrækning, rekruttering og udvælgelse af (nye) medarbejdere samt talent management. Endvidere diskuteres indslusning og socialisering af nye medarbejdere samt efterfølgende motivation og fastholdelse samt afskedigelse af medarbejdere. I denne forbindelse er der særligt tætte bånd til HRM-linjens efterfølgende Fag 2, Human Resource Development, som går i dybden med læring og udvikling af de menneskelige ressourcer. HRM-cyklus er dermed fagets praksisnære ledemotiv, og denne metafor er forståelsesramme og mentalt stillads for en akademisk udforskning af teoretiske og kritiske perspektiver på, hvordan HRM kan udvikle sig som en strategisk praksis gennem design og implementering, der er forankret i forretningsstrategien. Pædagogik og undervisningsformer Faget veksler mellem forelæsning, casearbejde, øvelser og præsentationer forestået af holdets studiekredse. Fagområderne videnskabsteori og personalejura integreres løbende i faget, således at der fokuseres på at præsentere centrale argumentationer fra disse fagområder på det tidspunkt i undervisningen, hvor disse umiddelbart er relevante i forhold til den HRM-cyklus, der er den røde tråd i fag

7 1. Linjens team af undervisere samarbejder derfor på tværs for at sikre sammenhæng og helhedsforståelse. Det er en vigtig præmis for den teoretiske læring i faget, at den studerende er ansvarlig for selv at vælge en del af fagets pensum og dermed har mulighed for at præge fagets indhold i en retning, der giver mest mening i forhold til egne interesserer og læringsmæssige udfordringer. De studerende udvælger selv fire forskningsbaserede artikler i løbet at faget. Disse artikler tjener til at perspektivere de problemstillinger og dilemmaer, der præsenteres i den underviservalgte pensumlitteratur. Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk. Målbeskrivelse For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at demonstrere kendskab til HRM området gennem at anvende HRM teori på HRM problemstillinger og udfordringer at skabe sammenhæng mellem eksekvering af HR-aktiviteter i HRM-livscyklussen i praksis og forretningsstrategiske målsætninger at anvende et videnskabsteoretisk, personalejuridisk og internationalt perspektiv på fagets tematiske felt at forholde sig refleksivt til og kritisk analysere HRM praksis med fagets teorier og modeller Vejledende litteratur 1) Elektronisk kompendium med forskningsbaserede tidsskriftsartikler, der gøres tilgængelige i fagets arbejdsrum i Learn. 2) Henrik Holt Larsen: Human Resource Management: Licence to work - arbejdslivets tryllestøv eller håndjern? 2. udgave. Forlaget Valmuen, ) 4 selvudvalgte forskningsbaserede artikler, 1 per fase i HR-cyklussen Eksamensform 48 timers hjemme opgave. Max 10 sider. Bedømmes af underviser alene. Mulighed for at personalejura indgår i eksamen. CHRMO1083U: Human Resource Management, HRD 7,5 ECTS Fagansvarlig Maja Lotz Mette Mogensen Undervisere Maja Lotz Mette Mogensen m.fl.

8 Fagets formål Formålet med undervisningsforløbet er at rette et kritisk teoretisk blik mod, hvordan læring i arbejdslivet tænkes og gøres. Faget åbner læringsfeltet op, ved at belyse og diskutere nogle af de centrale debatter, dynamikker, problematikker og dilemmaer, der gennem tiden har konstitueret feltet, og som præger det i dag. Desuden er det ambitionen at vise, hvordan læringsbegrebet ligger som en underliggende præmis for de fleste HRM-praktikker; eksempelvis kompetenceudvikling, medarbejderudvikling, talent management, evalueringspraktikker, vidensdeling mv. Hermed er det sigtet at udvikle de studerendes analytiske forståelse for læring og deres evne til, som refleksive HRM praktikere, at arbejde professionelt med læring og udvikling i en HR sammenhæng. Det praktiske sigte vil ikke mindst blive understøttet af at vi løbende vil sætte det læringsteoretiske landkort i spil i forhold til empiriske cases, praktiske problemstillinger og øvelser. Formålet med undervisningen er: At opsummere væsentlige pointer fra det læringsteoretiske felt At styrke de studerendes analytiske kendskab til de læringsteoretiske strømninger og begreber, deres styrker og begrænsninger At give et kritisk indblik i nogle af de centrale læringsteoretiske positioner, deres syn på læringens væsen og virke, såvel som deres konsekvenser samt at forstå de organisatoriske og samfundsmæssige udviklingstendenser, der påvirker læring i arbejdslivet At oparbejde erfaring med at arbejde refleksivt med læringsprocesser og at skærpe evnen som HRM-praktiker til at drage nytte af de tanker og erfaringer om læring, der kendetegner HRD feltet Fagets indhold Faget stiller skarpt på læringstemaet i relation til HRD feltet. Hvad er læring? Hvordan lærer vi? Hvordan lærer man at lære? Hvordan lærer vi at få andre til at lære? Hvorfor læring? Hvad kan læring? Hvordan bruges læring? Hvilken rolle har læring i HR praksis? Undervisningen vil forfølge disse spørgsmål. Vi vil læse tekster om forskellige læringsteorier (fra behavioristiske læringsforståelser til nyere social læringsteori) og sætte fokus på deres forskellige menneskesyn og implikationer for HRM arbejdet. I tematiseringen af læring iværksætter vi et eksplicit organisatorisk og sociologisk blik. Læring foregår aldrig i et tomrum, men er altid indlejret i en praksis og kan derfor ikke forstås uafhængigt af sin kontekst. Via tematikker så som nye organiseringsformer, læringsmåder, evalueringsregimer og vidensdeling vil vi udforske, hvordan lærings- og udviklingsprocesser både formes af og former den organisatoriske og samfundsmæssige kontekst som de er en del. Pædagogik og undervisningsformer I faget anvendes forskellige undervisningsformer for at understøtte fagets forskellige læringsmål. Forelæsningen vil være et gennemgående format, men derudover vil de studerende også skulle arbejde case-baseret, arbejde i grupper (hjemme og på stedet), lave oplæg for hinanden, deltage i paneldiskussioner, summeøvelser og skriveøvelser. Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk. Målbeskrivelse For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: De studerende forventes efter at have fulgt faget at: Demonstrere indsigt i HRD feltets problemstillinger, lærings- og kompetenceteorier, og praktiske dilemmaer Foretage teoretisk baserede analyser indenfor HRD feltet

9 Sammenholde og diskutere HRD teoriernes begreber, analysemetoder og bidrag til hinanden (og dermed gå på tværs i fagets litteratur) Forholde sig refleksivt og kritisk til praktiske problemstillinger og teoretiske udfordringer i HRDfeltet Identificere muligheder og begrænsninger i HR udviklingsinitiativer og læringsteorier både i et individuelt og et organisatorisk/erhvervsøkonomisk perspektiv Vejledende litteratur Artikler Eksamensform Individuelt skriftligt produkt udarbejdet hjemme. Max 10 sider. Bedømmes af underviser alene. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. CHRMO1065U: Belønningsledelse 15 ECTS Fagansvarlige Allan Hansen Undervisere Allan Hansen Linn Gevoll Christine Brun Petersen mm Fagets indhold Faget handler om måling og rapportering af HRM og de ledelsesmæssige muligheder og begrænsninger, der ligger i at sætte HRM på tal. Faget introducerer forskellige formål med målingssystemerne (koordination og styring) og diskuterer forskellige designvalg og designkriterier på baggrund af en række af de anvendelsesproblematikker, der er relateret til at anvende målingssystemer til ledelse. Faget fokuserer både på målinger af omkostninger og indtægter ved forskellige HRM-initiativer og strategier og den rolle, som præstationsmålinger har i forhold til styringen af incitamenter i organisationer. Fagets diskussioner af målingssystemerne relaterer sig til en række forskellige temaer. Hvor nogle af temaerne i høj grad har til formål at præsentere og introducere de studerende for målingssystemerne muligheder i en ledelsesmæssige sammenhæng, er andre dedikeret til specifikke problemstillinger, der er forbundet med at få målingerne til at virke i praksis (tillidsproblemer, spændingen mellem indre og ydre belønning, psykologiske kontrakter og målingssystemernes relation til forskellige kontekstfaktorer som normer, karrierer og ejerformer). Dette er alt sammen forhold, der kan betyde, at målingssystemerne må modificeres for at skabe værdi for organisationen. Målbeskrivelse For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: De studerende forventes efter at have fulgt faget at: at redegøre for og forstå fagets teorier og teoretiske begreber, som er grundlaget for fagets analyser at diskutere fagets teorier og teoretiske begreber i relation til hinanden

10 at bruge fagets teorier og de teoretiske begreber til at analyse cases og praktiske situationer På basis af analyserne at komme med løsningsorienterede forslag til de problemstillinger, der diskuteres i faget At kunne forholde sig refleksivt til fagets teoretiske og empiriske problemkomplekser at kunne anlægge et kvalificeret videnskabsteoretisk og metodologisk perspektiv på fagets tematiske felt. Vejledende litteratur Roberts, J. 2004, The modern firm - organizational design for performance and growth Oxford University Press, Oxford. Becker, B. E., Huselid, M. A., & Ulrich, D. 2001, The HR scorecard - Linking people, strategy, and performance. Harvard Business School Press, Boston. Eksamensform Individuel mundtlig eksamen med forberedelse og alle hjælpemidler. Intern censur. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. 2. semester CHRMO1066U: HRM i relation til organisering og ledelse 7.5 ECTS Fagansvarlig Sara Louise Muhr Undervisere Sarah Louise Muhr m.fl. Fagets formål Fagets formål er at udvikle de studerendes evne til at kombinere teorier og forholde sig refleksivt og kritisk til teorier og især samspillet mellem teorier om HRM, organisering og ledelse. Samspillet mellem teorier om HRM, organisering og ledelse vil lede til en udbygning, underbygning og udfordring af HRM og HRM teori. Dette sker ved, at relateringen af teorierne viser, hvilke teorier der ligger bag ved og til grund for forskellige HRM tilgange og modeller om, hvad relatering af HRM til organisering af ledelse kan bidrage med både analytisk, teoretisk og i praksis, samt hvordan forskellige teorier om organisering og ledelse kan udfordre HRM og bidrage til kritik af og refleksion over HRM teorier, tilgange og modeller. Faget vil således arbejde med både supplerende og konkurrerende teorier inden for HRM, organisering og ledelse, og mulighederne for at kombinere disse og forbedre de studerendes evne til at anvende teorier både separat og i kombination til at analysere teoretiske, empiriske og praktiske problemstillinger Fagets indhold Faget er opdelt i to sammenhængende elementer. Det første element består i, at udvikle de studerende forståelse for og analytiske anvendelse af teorier inden for HRM, organisering af ledelse. Det andet element består i at udvikle de studerende evne til at relatere og kombinere teorier inden for HRM, organisering og ledelse. Faget arbejder således med teori på teori på teori for at forbedre kendskabet til teorierne i almindelighed og samspillet mellem dem i særdeleshed. Evnen til at kombinere teorier skal bidrage til at øge de studerendes forståelse af HRM- og organisatorisk praksis, samt deres evne til at analysere HRM og organisatorisk praksis på udfordrende og originale måder, som gør dem til reflekterende praktikere og forandringsagenter. De konkrete teoriområder inden for HRM, organisering og ledelse

11 rummer et bredt udvalg af både funktionalistiske og konstruktivistiske teorier for at bibringe den studerende en solid faglighed og inden for de tre teoriområder og samspillet mellem dem samt bibringe og udvikle de studerendes indsigt i videnskabsteori og metode. Det nedenstående er eksempler på teorier / teoriområder, som faget kan indeholde (listen er ikke udtømmende): Projekt-, viden- og / eller mangfoldighedsledelse (eksempler ledelseskoncepter / -teorier); Diskursteorier; Entreprenørskab, innovation og kreativitet; Fleksible organisationer; Følelser i organisationer / organisering; Kritisk management teori; Magt og politik i organisationer; Organisationskultur og identitet; Organising og Sensemaking. Målbeskrivelse For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: De studerende forventes efter at have fulgt faget at: Have tilegnet sig bred viden om fagets organisations- og ledelsesteoretiske begreber og samspillet mellem disse og HRM teori og praksis Være i stand til at kombinere og diskutere fagets teorier Være i stand til at anvende fagets teorier i analyse af teoretiske og praktiske HRM problemstillinger Kunne forholde sig refleksivt til de metodiske og erkendelsesteoretiske forskelle i fagets teorier Kunne forholde sig kritisk og refleksivt til egne og andres analyser indenfor faget Vejledende litteratur Kompendium / kompendier Eksamensform 48 timers individuel hjemmeeksamen. Max. 10 sider pr studerende. Ekstern censur. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen. CHRMO1084U: HRM: Strategi og Samfund 7.5 ECTS Fagansvarlig Michael Pedersen Christine Mølgaard Cleemann Undervisere Christine Mølgaard Cleemann Michael Pedersen mm Fagets formål Fagets formål er at gøre den studerende i stand til at forstå Strategisk HRM i en samfundsmæssig kontekst. Faget giver den studerende et indblik i samspillet mellem Strategisk HRM og samfundstendensers indvirkning på HRM arbejdet. Særlig ser faget nærmere på hvad dette samspil betyder for HRM teoretisk og i praksis. Samspillet mellem SHRM og samfundstendenser bliver i faget diskuteret med udgangspunkt i Strategisk HRM teori og eksemplificeret med generelle og aktuelle debatter inden for HRM såsom det grænseløse arbejdsliv, selvledelse, globale og flade værdikæder, collaboration og forretningsorienteret HRM.

12 Fagets indhold Udgangspunktet for Faget er et nysgerrigt og bestyrkende blik på HRM som en central virksomhedsstrategisk platform i en samfundsmæssig kontekst. Fra at HRM op gennem 90 erne og 00 erne øgede sin professionalisme gennem fagligt ejerskab af temaer og processer for rekruttering, performancestyring, belønning, ledelsesudvikling og talent, er HRM i de senere år i stigende grad udfordret af kravet om at kunne levere resultater og skabe værdi for virksomhedens forretning, både i en bred (interessentskaber) og en specifik (bundlinjer) forstand. HR-arbejdet forventes at kunne række langt ud over HRM s egne faglige grænser, legitimitets- og ansvarsområder. Det er ikke nok at HR chefen eller HR partneren har tilkæmpet sig en plads omkring de øverste ledelsesborde. De må også kunne bringe den rette forretningsmodel, ledelse og analyse i spil for at drive forretningen fremad. Interessant er det, at HRM ikke er alene om at opleve dette pres: Ingen funktionschefer (finans/regnskab, marketing, IT, kommunikation, osv.) kan frasige sig at skulle etablere en klar strategisk ramme for sine opgaver og dermed også formulere og indfri tydelige forretningsdrevne mål. Og ingen virksomhed eller organisation kan etablere sig som lukket eller som modsætning til sin omverdenen: Den må i stigende grad se sig perforeret og gennemlyst af problemstillinger og potentielle forretningsprojekter langt udenfor dens umiddelbare kontrol. Faget søger HRM s strategiske kerneproblematikker i dette grænsefelt mellem mikro og makro, hvor langt større, stærkere og til tider subtile kræfter end HRM-fagligheden driver samfundet og det globale marked, og hvor HRM tilsvarende transformerer sig. Samspillet mellem HRM i mikro- (HR strategiens udfoldelsesrum i virksomheden) og makroperspektiv (samfundstendenser og deres betydning for HRM råderummet), og hvad dette samspil betyder for HRM teoretisk og i praksis, står i centrum af faget. Centrale begreber: Strategi, kapabilitet, værdi, forretningsmodel, selvledelse, grænseløshed, collaboration, kerneopgave, RBV (ressource-based view). Pædagogik og undervisningsformer Faget er baseret på en blanding af forelæsninger, diskussioner af cases i plenum og de studerendes aktive involvering og planlægning af specifikke undervisningsgange. Pædagogisk bygger undervisningen på den forudsætning, at læring opstår gennem handling, erfaring og refleksion. Derfor er det afgørende for læringen på faget, at de studerende og underviserne i fællesskab bruger undervisningsrummet til at udfordre og eksperimentere med tanker, præsentationsmodeller, indhold og formidlingsformer. Undervisningen søger med en involvering af virksomhedspraksis at give de studerende rige muligheder for at reflektere over forholdet mellem teori og praksis ligesom det stiller krav om den studerendes mere modne teoretiske færdigheder Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk. Målbeskrivelse For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at demonstrere kendskab til fagets teori ved at foretage en teoretisk baserede analyse af eksamensopgaven at analysere og diskutere eksamensopgaves problem i forhold til fagets kerneproblematikker og mest centrale begreber at foretage en kritisk refleksion over anvendte teorier, den analyserede praksis samt analysens gyldighed, begrænsninger og konsekvenser Vejledende litteratur Arbejdstilsynet håndbog om psykisk arbejdsmiljø:

13 Buch, A, Andersen, V & Sørensen O.H (2009) Videnarbejde og stress mellem begejstring og belastning. Jurist og Økonomiforbundets Forlag Boxall P. & Purcell J. (2011) Strategy and Human Resource Management, New York: Palgrave Macmillan Drucker, P (1999 ) Knowledge Worker Productivity: The Biggest Challenge California Management Review XLI:2: Foss, N.J. (1996): Research in Strategy, Economics and Michael Porter, Journal of Management Studies 33(1) 1-29 Gallup (2010) Gallup Employee Engagement Overview Gilmore, J & Pine, J (1998): Welcome to the experience economy. Harvard Business Review Jackson, S.E., Schuler, R.S. & Jiang, K. (2013): An Aspirational Framework for Strategic Human Resource Management The Academy of Management Annals Kinni. T (2014): The Thought Leader: Interview with Rita Gunther McGrath Strategy + Business February 17, 2014 / Spring 2014 / Issue 74. Kristensen, A.R. (2011): Det Grænseløse Arbejdsliv. Gyldendal Business. København, Kristensen, A.R. og Pedersen, M (2012) Strategisk selvledelse ledelse mellem frihed og forretning. Gyldendal Business Kristensen, A. R. og Pedersen, M. (2013b) Du skal kende dig selv! Nej, du skal kende din forretning? i Andersen, M.F. og Brinkmann S. (red) Nye perspektiver på stress. Aarhus. Forlaget Klim McKinsey & Co. (2010): Building Organizational Capabilities Survey Results (5 pages) McGrath, R. (2013): Continuous Reconstruction in the Transient Advantage Economy Strategy and Leadership Vol 41 (5) Porter, M (1997): Competitive Strategy Measuring Business Excellence Vol 1(2) Prahalad, R & Rawaswary, V. (2004): Co-creation experiences: The next practice in value creation. Journal of Interactive Marketing Vol 18(3) 5-14 Ulrich, D. and Smallwood, C. (2004) Capitalizing on Capabilities. Harvard Business Review. June. Ulrich, D and Brockbank, W (2005): HR focus on Customers. HR Magazine Ulrich, D., Allen, J., Brockbank, W., Younger, J. and M. Nyman (2012) HR Transformation: Building Human Resources from the Outside In. McGraw-Hill. Kapitel 2 plus 3 Ulrich, D, Younger, J. Brockbank, W., Ulrich, M. (2012) Next Generation HR - HR Competencies from the Outside-In. HR from the Outside In: Six Competencies for the Future of Human Resources. McGraw Hill Professional. 1-9 Eksamensform Individuelt skriftligt produkt udarbejdet hjemme. Max 10 sider. Bedømmes af underviser alene. Mulighed for at personalejura samt international HRM indgår i eksamen.

14 CHRMO1064U: Det projektorienterede forløb - Praktik 15 ECTS Fagansvarlige Sara Louise Muhr Birte Pedersen Undervisere Vejlederkorps Fagets formål I 2. semester gennemføres et 10-ugers praktikophold i en relevant organisation, svarende til et halvt semester. I praktikperioden arbejder den studerende med konkrete, relevante og autentiske HRM-opgaver og er en integreret del af praktikstedets HRM-miljø. Den studerende har dermed mulighed for at teste den kompetence, som undervisningen på HRM-linjen har givet, og anvende den i forhold til den praktiske virkelighed. Eftersom praktikstederne med rette kan forvente, at HRM-studerende især er fortrolige med de teoretiske sider af HRM-området, er det meget vigtigt, at 3 ud af 5 skriftlige eksamener og den mundtlige eksamen er bestået inden praktikstart. Praktikopholdet, der er fuldtidsarbejde i de ti uger, stiller store krav om effektivitet og refleksivitet i arbejdet, evne til at blive en del af en arbejdspladskultur, praktisk-administrative færdigheder og sociale evner. Den studerende har selv ansvaret for at finde en praktikplads, men HRM-linjen formidler de praktikpladser, som skaffes via HRM linjens netværk. De nærmere retningslinjer for praktikken (herunder forventninger til praktikant og virksomhed) beskrives i et notat (en "psykologisk kontrakt"), der gives til parterne. Af den "psykologiske kontrakt" fremgår bl.a., at praktikken skal danne udgangspunkt for teoretisk refleksion i forhold til en konkret, oplevet organisatorisk virkelighed/praksis. Denne dokumenteres i det praktikprojekt, som den studerende udarbejder i relation til praktikopholdet. I praktikprojektet analyseres en faglig problemstilling, som er relevant i forhold til praktikforløbet. Det indebærer, at der skal argumenteres for problemstillingens virksomhedsrelevans og forankring i den virkelighed, som den studerende har mødt på praktikstedet. Analysen foretages derefter med udgangspunkt i HRM-litteraturen og den der i fundne relevante teori. Praktikprojektet skal indeholde en læringsprocesbeskrivelse. Det vil sige en kortfattet beskrivelse af praktiktiden (praktiktjenesten og arbejdet med praktikprojektet) anskuet som en læreproces. Søgning af praktikplads foregår mellem den 15. oktober og 1. marts, hvor at alle skal have en praktikplads. Der kan søges på 3 mådes: Man kan selv tage kontakt til en virksomhed Studiet skaffer adskillige pladser som kan søges Man får tildelt en plads af studiet Fagets indhold Forløbet omfatter 10 uger, som den studerende tilbringer i en organisation. I perioden har den studerende en supervisor i virksomheden, der sammen med en linjeansvarlig underviser har det faglige og pædagogiske ansvar for forløbet. I tilknytning til det projektorienterede forløb ydes desuden vejledning af en vejleder påsat fra studiet. Vejledningen foregår som klyngevejledning. Forløbet afsluttes med en projekt, der perspektiverer (teoretisk og empirisk) en problemstilling, som den studerende har stiftet bekendtskab med under opholdet i virksomheden.

15 Målbeskrivelse For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til at demonstrere kendskab til fagets teori ved at foretage en teoretisk baserede analyse af eksamensopgaven at analysere og diskutere eksamensopgaves problem i forhold til fagets kerneproblematikker og mest centrale begreber at foretage en kritisk refleksion over anvendte teorier, den analyserede praksis samt analysens gyldighed, begrænsninger og konsekvenser Eksamensform Praktikrapporten bedømmes ved ekstern censur. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten gives der 3 møder pr studerende til vejledning. Vejledningen foregår som klyngevejledning. Rapporten er på min. 15 og max. 20 sider. I rapporten skal indgå 1 side summary som er målrettet mod en ikke akademisk målgruppe, så som medarbejdere, ledelsen, linjeledere, tillidsrepræsentanter mm. 3 ud af 5 eksamener på de obligatoriske fag, skal være bestået for at deltage i det projekt orienterede forløb.

16 3. semester De fleste valgfag vægter 7,5 ECTS, og samlet 30 ECTS er nødvendigt for at fuldføre 3. semester. Som et alternativ til CBS s egne valgfag, kan de studerende læse i udlandet eller ved et andet dansk universitet. De ønskede fag skal forhåndsgodkendes af cand.merc.-studienævnet, CBS, Solbjerg Plads 3, 1., 2000 Frederiksberg. Den særlige ansøgningsblanket kan afhentes på denne adresse. 4. semester Kandidatafhandling Eksamens- og vægtoversigt (ECTS) 1. semester Eksamensform: Vægt: HRM i Teori og Praksis 48 timers Individuel 7,5 Human Ressource Management, HRD Individuel hjemmeopgave 7,5 Belønningsledelse Mundtlig Eksamen semester HRM i relation til organisering 48 timers Individuel 7,5 hjemmeopgave HRM: Strategi og Samfund Individuel hjemmeopgave 7,5 Det projektorienterede forløb praktik Individuel hjemmeopgave semester 4 valgfag á 7.5 ECTS semester Kandidatafhandling 30 Total 120 Ansvarsfraskrivelse: Da disse linjebeskrivelser er færdiggjort flere måneder inden starten på det nye studieår, kan der forekomme mindre ændringer i forhold til faglitteratur, pensum, skemaer, eksamensdatoer samt eksamensformer.

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2012-2013

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2012-2013 Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2012-2013 Faglige forudsætninger Der forudsættes viden inden for de forskellige erhvervsøkonomiske discipliner svarende til en bestået HA-uddannelse. Undervisere

Læs mere

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2014-2015

Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2014-2015 Cand.merc. i Human Resource Management (HRM) 2014-2015 Faglige forudsætninger Der forudsættes viden inden for de forskellige erhvervsøkonomiske discipliner svarende til en bestået HAuddannelse. Undervisere:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Akademiuddannelsen i HR

Akademiuddannelsen i HR Ob.1: Den strategiske HR-funktion Formål - Hellerup Formålet med modulet er at give den studerende en indgående forståelse for egen rollevaretagelse og for HR-funktionens strategiske rolle i at sikre god

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Akademiuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Coaching i organisationer Deltageren udvikler i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis sin samtale- og kommunikationskompetence med særligt fokus på at kunne coache i organisatorisk kontekst.

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA

2013- Valgfag, finansøkonom og. financial controller, EAA Valgfag, finansøkonom og 2013- financial controller, EAA 2015 Fagbeskrivelser for valgfag på 3. semester af uddannelsen til finansøkonom og financial controller på Erhvervsakademi Aarhus Version 1.0 Indhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere