Norgcs Indshrtfter med de e,ldrc Ru ner.

Transkript

1 Norgcs Indshrtfter med de e,ldrc Ru ner. IJ dgivn e for Det Nor ske Historiske Kildeskriftfond ved Sopll[rs Ftalggs. Ohristiania, A. W. Broggers Bogtrykkeri. 1895

2 t- I ' -=".F 'ie *,B ': $!f 44. Gjevedal i Nedenes Amt(?)' Indskrift fra en Stavkirke (?)' Ltteratu,r. utrykt. Arenclt,s papirer i Nationalmuseets Bibliothek i Kjobenhavn (se det n&rmere herom nettenfor), iforge gortherlsfulde MecLtlelelser fra Direktor sophusmiiller.-finnmagnuseniarentltiana,sammestetls'brevfrasognepreest P. o. Bugge, Aamli zg,rooi 1865 (i Runearkivet i Kristiani*)'- Bemffkninger af r. uncrset i den haandskrevne Bog >Norske rncr,skrifter fra Middelalcleren< (i Runearkivet i Kristiania)' Trykt.Kraft,BeskrivelseoverKongerigetNorgelll(1826)S'368'Zden 'dg. rrr (1g3g) s. 22g. N. Nicolaysen, Arkreologisk-historisk Fortegnelse over Norges Levninger af Kunst og Ilaantlverk (1855) S' 52' N' Nicolaysen' Norske Fornlevninger (1g62_66) s. 2bi. - stephens, Runic Monuments r (1866-Gz) s. 276 f'' ' Forewortl s. xxvr, [r (1gg4) s N" Nicolaysen, Aarsberetn. fra Foren' til norske Forticl,smincL. Bevaring for 1883 S' 137 ' L' Dietrichson' Sammenlignentte Fortegnelse over Norges Kirkebygninger (1888) s' 58 f' - L' Dietrichson' >vitlar< for 1gg8 s N. Nicolaysen, fnorsk] F{istorisk Tidsskrift 2. Reekke vi (1888) s' 415' -L.Dietrichson, De norske stavkirker (1892) s' 164,484 f' - stephens' The Runes (1894) S " Grwtd,l,ag for Behand,I'i,ngen. Arentlt's Aftryk og optegnelser' Tegntng. Trpsnit af Telningen hos stephens, som gjengiver Arenclt's Aftryk i halv Stsrrelse. Den S. 472 mecftielte Tegning gjengiver et Aftry\ som er taget 'af Antikvaren M. F. Arenclt. Dette fincles i Nationalmuseets Bibliothek i Kjobenhavn, hvor Aren,ilt's Papirer opbevares uncler Nr. 69. Et Lreg, der er betegnet som >5te rrovecl_afcleling<, inclehorder >Egentlige Aftryk af originale rnclskrifter<. rnd'enfor crette Lmg fincles et srerskilt omjag med.paaskrift med Finn Magnusen's Haand': >Arencltiana 5te l{ovecl-afd.elings lste Fascikel< >1, af en ub ekj enclt Ind'skrift' i Runer tler ligne de angelsaxiske, som synes at burde lreses fra Hojre til

3 TILLliEG, 47r 44. GJEVEDAL. Yenstre' Et Folioblad. Med omrids af Tavle (elter Laag) og af selve Runerne<. trferi ligger den her gjengivne Tegningl). stephens (Run. Mon. r s. 2?6) bemrerker tit Arendt's Aftryk: >Unfortunately r do not know whether this monument is of wood or of stone, or to what part of Norway it belongs. f have found it among the invaluable and exact Rubbings made by Arendt during his antiquarian wand,erings. He commonly was very particular in marking all his Copies and Rubbings, not only with the place but also with the date when taken, usually even to the very day. But now and then he has omitted this, and such unhappily is the case with the piece in question.< r Arendt's Papirer (i Nationalmuseets Bibliothek i Kjobenhavn) gde Afdeling nreynes blandt hans >Aftrykte Paaskrifter, tagne af Gienstandene selv til nojeste Efterligning< som Nr. 5, skre'et med Blyant med Arend,t,s egen lraand:,en reldgammel og Atgelsaxisk lskrift i Trree, af Gievedals Kirke til Omlie paa Yestlandet' rndhold et er ventetig Kirkens rndvielsestid, og Alderen strreklrer sig til 650 Aar. Aftagen den 11 August 1g05.u Der sees saaledes ikke iat vrere nogen ydre Forbindelse, hidrorende fra og angiven af Arendt selv, melle'm Aftrykket og Arend,t's Blyantoptegnelser om rndskriften i Gjevectals Kirke. Magnusen. Forbindelsen herimellem hidrorer heller ikke fra Finn Arendt siger, at han i Gjevedars Kirke har taget Aftryk af en,angersaxisk skrift(' Men der findes i hans samlinger intet andet Aftryk af en rndskrift, hvis Bogstaver kunde kaldes angelsaksiske, end det her meddelte. Derfor har Stephens vist rned god Grund formodet, at den her gjengivne Runeindskrift er den rndskrift, hvoraf Arendt ifarge den her rneddelte optegnelse har taget et Aftryk i Gjevedars Kirke den 11 August 1g0bz). Arendt har visselig ikke forstaaet rndskriften og har uden tilstrrekkelig Grund (mon paa Grund af ordet ui?) formodet, at dens rndhold angik Kirkens rndvielsestid' Naar han satte dens Tid 650 Aar tilbage (altsaa til Aaret 11bb), saa blev han kansk6 ledet dertil derved, at han antog rndskriften for oprindelig tilhorend'e Kirken og anslog Kirkens Alder til omtr. 650 Aar. Men Arendt,s Mening er naturligvis ikke bindende for os og har i dette Tilfrelde visselig vreret forfeilet. Gjevedals Kirke, som var en Stavkirke paa 4 Stolper, blev nedreven i 182+' om den rndskrift, som Arendt und.ersogte i denne Kirke, haves ellers ingen Efterretnirgu). t) r rthe R'unesn s.59 siger stephens: rfrom a rubbing by Arendt, in lections. 1g05, c in my col- 2) Unclset (paa det under >Literaturc n@vnte Sted) og L. Dietrichson (Norske s' 484 f') Stavkirker benegter derimod rttentifiktio-l"t nigfighed, forcli cle holcler Angivolse sig til Arendt,s af Gjevecl'al-rnclskriftens rndhokl; men" Angivelsen grunder >venteligc si& som hos orclet Arendt!qor, kun paa Arendt's Formodning. I.1865 skrevjeg om Inclskriften til den daverendo Sogneprest i Aamli. gives f hans folgentle Svarbrev Meciclelelser, &f hvilke intet mecl sikke;hea tsr sluttes. rjeg har talt med

4 44. GJEVEDAL. 472 TILL.dEG. Da d.en her gjengivne Indskrift efter d.et foregaaen,ile vistnok fand-tes i en Stavkirke, skulde man vente, at d.ens Runer var den norske Micldelald.ers Runer og d.ens Sprog den norske Miclctelalclers Sprog. Men j.g har forgjreves gjort X'orsog paa at tolke Inclskriften ud" fra de nrevnte Forudsretninger. Arend.t har kalclt fnclskriften en angelsaksisk Intlskrift. Herfor kunde den Omstmnd.ighett tale, at 5te Tegn fra inaire X hidtil kun er kjendt som en X'orm af den angelsaksiske Rune for g. Den findes i Runealfabeter i engelske lfaand.skrifter eller i Afskrifter af saad.anne, bl. a. fra 11te Aarh. Se Stephens (I S. 107 tr.) Nr. 24, M, 46, b2, 59. Men jeg har heller ikke vreret istand. til at tolke Gjevedal-Indskriften som affattet i det angelsaksiske eller i det mid'delengelske Sprog. Jeg vover d.erfor et Forsog, som afviger fra de nrerrnte Forud.smtninger. Ind.skriften synes, som allerede Finn Magnusen (i Arend.tiana) og Stephens har antaget, at maatte lreses fra hsire mod venstre. Herfor taler 6ss-Runen, Rune 1 fra hoire og Runen lrengst til venstre. X'remcleles taler herfor Formen af u, Ilune 6 fra hsire. Jeg treller altsaa Runerne fra hoire mod venstre. umulig. Originalen. Jeg lreser Runerne De Linjer, her de samme Runer som Stephens' men hans Tolkning er maa gjengives saaledes : sia kan tolkes overensstemmend.e mecl den historiske old.norske Form sjd,,d,enne< (paapegend"e Pronomen i Nominativ Ental lfankjon og Hunkjon). Forucl for sia kan udskilles som eget Ord ui. Dette kan efter X'ormen v&re oldn. ue >hed,ensk Helligclom(. ansagui. sia som her omgiver Runerne, gjengiver vel Rammelinjer paa cle alclste Boncler og anstillet andre Unclersogelsorl mon jeg har ikke kunnet faa Anclet ucl, entl at 1 gammel Mand. orindrer, at en rslig KarC var cler i sin Tid, og saaviclt hans Hukommelse ikke svigtor, netop ri clet $ilc, cla den gamle Kirke necltoges ( ). - Men hvorled.es stommer clette mecl, at Arendtts Optegnolso var, som De sigor, fra lste Decennium i cl.ette Aarh.? - A. havcle havt hint Trestykke for sig, havcle lagt rnoget Sligt gom et, Papirc ovor Inilskriften og clervecl faast, ligesom et Aftryk cleraf(?)' hvorefter han skulde have henslrengt Trestykket meil tlen Yttring, at nu kuucle cle gjore d.ermed, hvacl cl.e vilcle. Og formones det da at vare bleven ofret til Flammorne sammen mecl anclet Ruskveal. - Det er Alt. Kalctsbogen tier ogsaa gansko.c llvis tler overhoved er nogen Sanclhecl i Bonrlens Meclclelelse, maa man vel cleraf slutto, at lang; Ticl, efterat Arenclt havcle vreret i GjevecLals Kirke, en anilen Mancl cler tog Aftryk eller Tegning af en Intlskrift, som yar der paa et Trastykke. Men ikke engang saa meget vover jeg at slutte af Mecl,tlelelsen. I 1883 fanclt Nicolaysen paa Steclet intet Ievnet af Stavkirken. (Trykt 3. Juni 1903.)

5 I TTLL]F C} GJTYED./[.L. Derimocl kan tle 5 forste Runer ansag ikke tolkes som et Ord i historisk norsk Sprogform, men synes at vise tilbage til en forhistorisk nordisk Sprogform. Heller ikke Runeformerne tilhorer norsk Skrift fra historisk Tid., men synes at vise tilbage til Tiden for 800. Enttelig synes Betydningen af de to sidste Ord ui.sia ikke at passe til den kristne Mid.d.elald.er, men at vise tilbage til Hed"end.ommen. ui 'sia synes at betyde:,en hedensk Helligdom (er) denne (Bygning)u. Til sia, I{omin. i Hankjon, maa underforstaaes et Substantiv af Hankjon. Snarest et Ord svarend,e til oldn. salr, som kan bruges om en hedensk hellig Bygning; mindre sandsynlig ber eller skd,ti,. Yerbet ))er( mangler. Jfr. sin atuh Kinneved, >denne (Sten er) et Yrernu. Jfr. ogsaa welu hali Belgu,Underfundighect (er) i Stenenu. Se S. 46? f. og d,et, som der er anfsrt. YecI Udtrykket ui 'sia ))en hedensk lfelligdom (.") d"enne (Bygning)< er Prretlikatsordet stillet forst og det demonstrative Pronomen, som danner Subjektet, stillet sidst. Dette forekommer ofte; f. Eks. V6orc he,it'ir srf Hymiskv. 11. Fra fndholdets Sicle er ui.sia analogt med sin aluh Kinneved. End,nu nrermere beslaetet er en fndskrift med den kortere Rrekkes Runer, som er indridset i Borgund Kirke i Sogn til hsire forhovedindgangen: pettaski,rk,ia a kirki,uuelle >dette er Kirken paa Kirkevold,<. Jfr. ogsaa u,i, farste Ord paa Yedelspangstenen rr, hvis dette skal tolkes som >her er et helligt sted <. De forste 5 Runer i Gjevedal-fndskriften maa da forklares i Overensstemmelse med den givne Forklaring af de 5 sidste Runer. Jeg lreser ansag og formoder deri et Acljektiv i Nominativ Ental til ui, saaledes at ansag ui skal betyde,en Helligdom for Eserne<i. ansag er da af Stammen *ansaga-, som er afledet ved Suffikset -ga.,lesernes Navn ind.eholder Stammett *a,nsu,-. Forholdet mellem *ansaga- og *ansu- kan mulig sammenlignes med tr'orholdet mellem got. wulpags >herlig< og uaulpus >Herlighed.< og mellem got. gradags (oht. kratac, oldsaks. grdd,ag, men oldn. grd,dugr) og gred,us >Sultu. Eller ogsaa er *ansaga- en yngre Analogidannelse for *a,nsugo-; jfr. ginesom forste Sammensretningsled (Bjiirketorp) i Modsretning til ginu- paa Kragehul- Spydstagen. Denne sidste Opfatning kan mulig stottes ved asugas Myklebostad A, hvis d.ette er Genetiv af et Mandsnavn og hvis dette Mandsn&vn indehold.er en Stamme *a,nsuga,-, som er afledet ved Suffikset -ga. I historisk nordisk Sprog er he'i,lagr d.et eneste Attjektiv af en Stamme paa -ega-; hvorvidt dette Ord kan have fremkaldt a foran g i ansag, voyer jeg ikke at afglare. ansag skuld.e da v&re Nominativ i fntelkjan af samme Form sorn Adjektivernes Intetkjonsform i Ental i Gotisk. ansag skulde d"a vrere yngre X'orm for *ansaga. Andre Spor af en tilsvarende Intetkjonsform i Nordisk har jeg anfsrt S. 60, hvor jeg ogsau }:ar a,nfart Eksempler paa Tabet af det udlydende a. Om Tolkningen af ansag ui som et til /.Eserne viet Tempel kund.e man nrere Tvivl, fordi Suffikset -ga da ikke synes at faa sin sreclvanlige Betydning. Norges Iudskrifter med tle aldre Runer. 60 Thi

6 44. GJEVEDJIL' 474 TILL.(}, rlette suffiks sv&rer i Betyclning omtrent til tysk-haft Adjektivet *arzsaga-bel'ydet kansk6nrermest)somha"aase.hellighedo,ogdetslogi.o.l;*;':'-'ilffi;ff; :r:ffilffi:_'ill'i ffi ffi--e Forhord meuem tvsk mannhaft Man,n. Paa Grund af clen n&re logiske Sammenhreng mellem ansag og ui er clet og stammeorrret naturligt,atd'issetoorclikkeeradskilteveclnogetskilletegn. Mutigt, forekommer clet mig ogsaa at forklare ans?$'ui som et sammensat ord..jfu,gqfuglwend,t,,gqfugmennt,.betyclningenbliverikke.il'ervedvresentligfor. andret 1). Den hele rndskrift skuld.e altsaa betyde: >En til Eserne viet rrelligclom (er) denne (BYgning)"' ' Men hvorled.es skal denne Forklaring kunne forliges med den Forudsaetning, at Indskriften var i Trre i Gjevedals St'avkirke? Jegtrenkermig,atd.erhavdevreretethedenskHovafTrre,somvarind'- viet til.z'serne, lige vecl clen Tomt, P&& hvilken den kristne stavkirke siden blev bygget. YecI Kristend,ommens Ind'forelse blev vel' {Iet heclenske Hov for en st'or Del bru.t ned. Men det synes ikke urimeligt at noget Trpvrerk af r{ovet blev staaencle e*er liggencre igjen. Da saa stavkirken blev bygget, var det naturligt' at man til den benyttecre noget af det Trrevrerk, som var bevaret, fra d'et heclenske r{ov' Man v* vel incrvende, at clet er urimeligt, at mar} i Kirken skulcle anbringe et Trre, hvori var indrid,set den ram-hedenske rnctskrift) sorn uclsagde: >Et til 'zeserne viet Temper er crette.u Men vi verl ikke, na&r Kirken brev bygget' Det maa ialfard have vreret flere Hundred. Aar, efterat rnd.skriften van indrid'set' Denne synes, som jeg i det forgende skal vise, at vrere fra forste r{alvdel ener Mid.ten af 8d.e Aarh. Men hvis d.ette forholder sig saa' cla er der al Grund til at tro' at m&n ikke lrenger forstod rndskriften d.engang, da Kirken blev bygget' og i saa x'alcl kunclemanuclenbetrenketighedlad'elndskriftenvrereikirken. Jeg skal nu nreimele betragte de Tidsmrerker' som vi har i Runeformerne "- t -1"rT:;f;:lthar en for cren rmngere Rrekke eiendommelig Rune, nemlig 5te Tegn fra 'oire, hvis jeg rigtig har leest det som g. Den i Gjevedal-rnd'skriften forekommend.e Form f,, afviger fra N,, som er d-en reld e og sred.vanlige Form, og hin er e[ers ikke funden i io"d.rr. Derirnod, stemmer d-en, som jeg foran har vist, overens med en Form, som Runen har i flere haand.skrevne optegnelser af cle angersaksiske Buner. Dette synes at vise, ar, Gjeveclar-rndskriften er en af cle seneste Indskrifter mecl,ie,, la"gere R'rekkes R'uner' Det kan sammenlignes' at' Rijk-rnclskriften og ilen..o. Ro.*-rnd.skrift fra Gotrand har en Form af d-runen, som stemmer overens med d.en angersaksiske Form og afviger fra d'en relclre nordiske "ffi.# ffit"":rmer d,entid,ihvilkendenlrengererakkesr'unerbrugtes' i Gjevedar-rncrskriften henviser til den seneste Del af 1) Jeg fincler clet ilristigere og minclre sanclsynligb at opfatte- Tegnot mellem ansa og ui som ' et St<itlotegn og at forstaa ""t" ** Genltiv Flertal : oltln' dsa'

7 Lr! tc TILL.EG. 4lb 44. GJEVEDAL. SaaletlesFormenaflsteR,une.DetoKvistestaarherlrengerefrahinand.en og den ned.erste Kvist er lrengere ned'e end paa R'une 4 og paa R'une 10' r'ermed. kan sammenrignes, at irss-runen som siclste Rune paa Flistad-stenen (Arkiv f. n. F. XVIII S. 1 ff.), hvor d.en er skreven som st'uprune, har de to Kviste meget langt fra hinancren og and.en Kvist neer ved Basis, medens crerimocl frss-runen som trecrje Rune fra slutningen har en vresentlig forskjellig Form. ogsaa kan det nrevnes, ar 6ss_Runen paa Belgu-stenen i Bincterunen ha har Kvistene langt fra hinanden og anden Kvist langt nede; se S' 465' Tlistacl-Indskriften har i"g sat til omkring 7b0-775 og Belgu-Indskriften har jeg sat til omtrent samme Tid", ^ o-,.^r-^-^^*^*.r^ - Fremcleles er at mrerke Formen af den to Gange forekommende s-r'une' Denne staar n&rmere ved, den i cren kortere B,rekkes skrift sadvanlige Form end ved. de Tormer, som pleier at bruges i ilen lrengere R'rekkes skrift' Dog er Formen noget oprinderigere end den senere rned. to rodrette stave. Formen er n&r beslregtet med Formen af s-runen paa Rti,fsal-stenen (750_ 775) og oprind"eligere end' d'en Form, som find.es paa, den omtrent samtidige stilvesborg-sten. Frerslev-stenen har en Torm af s-runen) som er nrer beslregtet mecl R'zi'fsal-stenens' u-runen har her ret (ikke krummet eller kantet) Siilestav. Lignencle x'ormer afu.r,unenfindesbl.a.ilndskriftenpaadopskoenfratorsbjrergmose,ilintlholm_rnclskriften og i cren her foran s. 462 mecrd.elte rndskrift med. den kortere Rrekkes Buner pa en Brynesten fra Bergu. paa Aarstacr-stenen har u-runen Sitlestav af ).ignend.e Form' men d'er er ogsa,a Hoveclstaven skraa. Efter ui er lid,t, over Runernes Midte en rund Prik anbragt som skilletegn' Ligesaa er i Rri,fsal-Indskriften Inttskriftens to ord adskilt vecl en rund' Prik' som er anbragt lidt over R'unernes Miclte' R,uneformerne Synes at vise, at Gjeved"al.Intlskriften er fra 8tle Aarh., vel snarest fra omkring 750' rndskriften har 6ss-Bunen med clen sverste Kvist ucrgaaende fra d"en rette stavs Top 3 Gange mecr" Betydning a og har ingen and.en a-rune. ogsaa i andre sene rndskrifter med den lmngere Rrekkes Runer er 6ss-Runen, end-nu med overste Kvist ud.gaaend.e fra den rette stavs Top, den eneste a-r'une' saalecles i Martebornctskriften fra Gotland, som vel er lid.t relcrre end. g00. som a-rune forekommer lrss ogsaa i den sene Tanem-Indskrift (Nr' 31) og med mindre oprintlelige X'ormer i Indskrifterne paa llammeren (Nr' g2) og fra Belgu (Nr' a3)' Inclskriften har i ui Runen u som Tegn for w eller o i Fremlycl' Ligesaa bruges u som Konsonanttegn i flere forhorcrsvis sene rnd-skrifter med den lmngere Rrekkes B,uner. saalecles f. Eks. i ue oclemotland' hvilket jeg nu opfatter som forste sammensretningsled, se Rettelser og Tillreg i ctet folgencle' Formen ui, som stemmer oyerens med cren historiske svenske ui, er opstaaet a,f *usiha. Den stemmer overens med Formen ue i octemotlantl-rnclskriften d'eri, ul lr, og det ucllyclend.e -a et svund'et' Efter en af mig fremsat Formoclning skulde Nomin.ogAkkus.*tuohalyclretblivettl'u6',med'ensDativ*tlsihelyclretskultleblive lil *uii.

8 44. GJEVED.0.L. 476 TILL.EG Ogsaa sia, som i Skrift stemmer overens metl oldn. si,a (sid'), er en sen Form; thi olrtn. syri er ifalge Licl6n (Arkiv f. n. F. IY S. 111) opstaaet af *se-a, ese-6h. Jfr. runen Istaby og Bjiirketorp, af den relilre X'orm runon. At Gjevetlal-fndskriften i UcIlycI lnay a af langt o, et analogt med, at et a hev er svund.et efter g i ansag. ansag viser sig som en forhold.svis sen Form derved, at det mangler -a i Urllycl"en. Men dette Adjektiv er tabt i clet historiske Sprog og dets Brug taler kansk6 imocl at srette fndskriften lrengere ned end til 750. Hvis ansag er Nomin. i Ental Intetkjon og ikke fsrste Sammensretningslecl, saa viser det ogsaa herved. hen til Titlen for clen historiske Sprogform. End"elig er Formen ansag vecl Bevarelsen ^t n relclre end. den historiske Sprogform. I asugisalas paa Kragehul-Spyctstagen og i asugas Myklebostad A er Nreselyclen ikke betegrret. Naar vi i ansag har bevaret en Nreselyd., som i d'en historiske TicI ikke ucttrykkes ved Runert n) saa kan dermed. sammenlignes, at vi i Udlyd i,i,nun paa Skee-Stenen, i naf{?)sun p^a Gimso-Stenen og i en Prreteritumform paa -Fun paa den gotlanclske Martebo-Sten (foran en Yokal) har bevaret en Nreselyd, som er forsvund.en i d"en historiske Sprogform. Ogsaa efter Sprogformerne find,er jeg det sand,synligt, at Gjevedal-Indskriften er fra 8tte Aarh., kansk6 nrermest fra omkring 750. I cl.et foregaaend.e har j.g formodet, at det Trrestykke, hvorpaa Runerne var irdrid.sede, oprindelig havd.e havt sin Plads i et hed.ensk IIov, men at clette Trrestykke sid.en, d"a en Stavkirke blev bygget tret ved, blev anbragt i d,enne. Dette synes at stemme vel med historiske Kjenclsgjrerninger. Yi ved, at d"e kristne Kirker ofte blev byggecte tret vecl d.en Tomt, hvor et hedensk Hov havde staaet. Dette fremgaar bl. a. deraf, at mange Kirker i vort Land lned Hofs k'i,rkia. I Flatsbogen I S. 442 fortrelles, at Gissur hvide og Hjalte Skeggesson af Tommer, som d,e havd.e ined, fra Norge, byggette en Kirke nrer ved det Stecl, hvor et hedensk Hov havtle staaet. Det fortrelles ogsaa, at Tommer fra et hed.ensk Hov kund.e bruges i en Kirke, som blev bygget i Nrerheclen. I Flatobogen I S. 439 f. meddeles et Sagn om en Bonde Torhall paa Knapstad paa Island, hvilket jeg her gjengiver vresentlig efter 'Nicolaysen i fnorsk] Historisk Tidsskrift 2clen Rrekke YI S. 278: Torhall, som var helselos, saa Kong Olav Tryggvesson komme til sig og love ham Bedring, hvis han vild.e ned.tage Gaard"ens store llov og med Tommeret paa et neermere angivet Stect reise en Kirke af saad,an Storrelse og Form, som Kongen ridsed.e op for ham mecl Enden af sin Spyd.stage. Torhall gik Morgenen efter straks i Vei med at ned.bryd,e Hovet, blev sitlen dobt og frislarede til, efterat han havtle opfort Kirken, saaled.es som foreskrevet, i X'aclerens, Sonnens og den hellige Aands Navn. Arendt siger kun, at den Indskrift, af hvilken han tog Aftryk i Gjeved,als Kirke, var >i Trree<. Men vi ved. ikke, hvorledes Indskriften var anbragt. Af den Fortrelling af en Bond"e 60 Aar efter Arendt's Besog i Gjeveclals Kirke, som er meddelt ovenfor S. 471 f. Anm., tor jeg intet slutte om Indskriftens Anbringelse. i I i Ii

9 44. GJEVE.DA,L, 476 TILL.EG, Ogsaa sia, som i SliTift stemmer oyerens med oldn. si,a (s,jd), er en sen Form; thi oltln. sirf er ifolge Lid6n (Arkiv f. n. F. IV S. 111) opstaaet af *se-a, *se-oh. Jfr. runan fstaby og Bjiirketorp, af den reldre Form runor. At Gjevedal-fndskriften i Ucllytl }lar a af langt o,) er analogt med, at et a her er svund,et efter q i ansag. ansag viser sig som en forholdsvis sen Form derved, at det mangler -a i Udlyden. Men dette Actjektiv er tabt i det historiske Sprog og dets Brug taler kansk6 imod. at srette fndskriften i Ental fntetkjon lrengere ned encl til?50. Hvis ansag er Nomin. og ikke forste Sammensretningsled, saa viser det ogsaa herved. hen til Tid"en far den historiske Sprogform. Sprogform. Endelig er Formen ansag ved Bevarelsen af n reidre end den historiske Nreselyd'en ikke betegnet. f asugisalas paa Kragehul-spyclstagen og i asugas Myklebostad A er Naar vi i ansag har bevaret en Nreselyd., som i den historiske Titl ikke udtrykkes ved Runert n) saa kan dermed sammenlignes, at vi i Udlycl i 'i,nun paa Skee-Stenen, i nafn(?)sun paa, Gimso-Stenen og i en prreteritumform paa" -Fun paa clen gotlandske Martebo-Sten (foran en Yokal) har bevaret en Nreselyd, som er forsvunden i den historiske sprogform. Ogsaa efter Sprogformerne finder jeg clet san,ilsynligt, at Gjeved.al-Indskriften er fra 8de Aarh., kansk6 nrermest fra omkring?b0. I tlet foregaaend,e har j.s formodet, at d,et Trrestykke, hvorpaa Runerne var ind'ridsede, oprindelig havd,e havt sin Plads i et hedensk IIov, men at dette Trrestykke siden, da en Stavkirke blev bygget tret ved, blev anbragt i denne. kristne Kirker Dette sjrnes at stemme vel med historiske Kjenclsgjuninger. vi ved, at de ofte blev byggede tret ved den Tomt, hvor et hedensk Hov havd.e staaet. Dette fremgaar bl. a. deraf, at mange Kirker i vort Land hed, Hofs ki,rkja. I X'Iatobogen I S. 442 fortrelles, at Gissur hvide og Hjalte Tommer, som de havde med" fra Norge, byggecle en Kirke et hedensk Hov havde staaet. Det fortrelles ogsa&, at Tommer fra Skeggessan af nrer ved clet Sted, hvor et hedensk Hov kunde bruges i en Kirke, som blev bygget i Nrerheden. r x'tatobogen I S. 4Bg f. med.deles et Sagn om en Bonde Torhall paa Knapstad. paa Island, hvilket jeg her gjengiver vresengig efter 'Nicolaysen i fnorsk] Historisk Tidsskrift 2den Rrekke vi S. 27g: Torhall, som var helselos, saa Kong Olav Tryggvesson komme til sig og love ham Bedring, hvis han vifile ned-tage Gaard.ens store lrov og med Tommeret paa et nrermere angivet StetL reise en Kirke af saadan Storrelse og x'orm, som Kongen ridsede op for ham med Enden af sin Spydstage. Torhall gik Morgenen efter straks i yei med at nedbryde lrovet, blev siden dobt og friskrrede til, efterat han havde opfort Kirken, saaledes som foreskrevet, i X'aderens, Sonnens og den hellige Aands Navn. Arendt siger kun, at den Indskrift, af hvilken han tog Aftryk i Gjevedals Kirke, var >i Trreeu. Men vi ved ikke,'hvorledes fnd.skriften var anbragt. Af 4en Fortrelling at en Bonde 60 Aar efter Arend.t's Besog i Gjevedals Kirke, som er meddelt ovenfor S. 4?1 f. Anm., tor ieg intet slutte om rndskriftens Anbringelse.

10 TILLEG, (iitevedal. Jeg har sogt at gjore det sandsynligt, at den Runeinclskrift, hvoraf Arendt's Aftryk her er metltlelt, har vreret i Gjeved"als Kirke, men opr.intl,etig i et heclensk Hov tret ved den Tomt, hvor Kirken senere blev bygget. Derimod vover jeg ikke i fndskriften at finde noget Bid.rag til Besvarelse af tlet Sporgsmaal, om det hedenske rlov var, ligesom Kirken, bygget af Stawrerk eller ikke. Professor i Botanik N. Wille har god,hedsfuldt meddelt mig folgende: >Hvis Tra bevares indenhus, saa clet beskyttes mocl Yrede eller Fugtighed, kan det vistnok, om ikke yclre Yold af Mennesker eller Insekter kommer til, hold-e sig vresentlig uforandret i omtrent ubegrrenset Tid.. Af Trresorter, som er srerlig holdbare, kan n&vnes Eg og Malmfuru; srerlig den sidste, som jo bestaar af X'uruens indre af Harpix gjennemsatte Dele, er ogsaa meget modstandsclygtig ligeoverfor Insekter og Fugtighed., hvad. goclt bevarede Furustokke i vore Torvmyrer og paa Bund.en af fndsoer noksom leverer Bevis for. Und.er X'orudsretning af, at nrevnte fndskrift har vreret beskyttet mod Regn og Fugtighed, f. Ex. ved at den ha;r vreret anbragt ind"e i Kirken, er der intetsomhelst til Hinder for, at den kan have hold.t sig i d.et vresentlige uforand.ret i 2000 Aar eller mere. Efter ctet Stetl. at d,omme, hvorfra Inctskriften stammer, ligger det nrer at antage, at den har vmet indskaaret i Eg eller Furu.u