Klimaet truer livet på kanten. Læs om: Naturens værn mod klimaændringer. Hvad er en mangrove? Hvorfor er koralrev vigtige?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaet truer livet på kanten. Læs om: Naturens værn mod klimaændringer. Hvad er en mangrove? Hvorfor er koralrev vigtige?"

Transkript

1 1 Nyhederne fortalt for børn og unge nr april 2009 Læs om: Naturens værn mod klimaændringer Hvad er en mangrove? Hvorfor er koralrev vigtige? Hvorfor ramte tsunamien så hårdt? Foto. Peter Hauerbach Klimaet truer livet på kanten

2 2 Naturens egne værn mod vandet Tema-avis Dette nummer af UgeXpressen er en tema-avis om naturens egne værn mod klimaforandringer. Vi har valgt at fortælle om steder, hvor livet leves på kanten af vand. Tekst og billeder er lavet af journalist Ulla Lund og fotograf Peter Hauerbach med støtte af Danida, Udenrigsministeriet Redigering - Randi K. Pedersen Til december bliver Danmark vært for et internationalt klima-topmøde i København, COP 15. Her skal de deltagende lande lave aftaler, som kan begrænse klimaændringerne. En kyststrækning i Thailand, der er raseret af tsunamien. Den 26. december 2004 gik vi ude i tidevandet i Mafia Marine Park ud for Tanzanias kyst sammen med mænd, som stanger blæksprutter. Og kvinder som dyrker tang-undervandsmarker og blødgør kokosnødder i mangroven (en sumpskov) for at flette reb. Så ramte tsunamien (en kæmpe flodbølge). Vi fornemmede kun lidt mærkelige bølger, og der døde i alt 10 mennesker ved de østafrikanske kyster. Mens flodbølgen dræbte op mod mennesker i Asien. Bølgen var blevet svagere på sin lange rejse fra Asien. Men den mistede også kraften på grund af det store koralrev ud for kysten og sunde mangroveskove. Derfor begyndte vi at interessere os meget for, hvad sådan en mærkelig kroget mangroveskov og gode, sunde koralrev betyder. Som beskyttelse mod tsunamier og storme og for fiskelivet, der mætter millionvis af munde - især hos verdens fattige. Netop nu, hvor klimaforandringerne sker, har vi mere end nogensinde brug for koralrev og mangrover. De er de første og meget effektive, naturlige barrierer mod det nye, ekstreme vejrlig, der mest rammer fattige mennesker i tropeegne. For koralrev og mangrover beskytter langt bedre, end noget, som mennesker kan bygge sig til. Eksperter mener, at hvis vi ikke gør noget, er der kun små rester tilbage af mangrover og koralrev, når dine børn fejrer nytår i år Vi skal beskytte stederne, hvor de vokser, og også modvirke klimaforandringer. Halvdelen af mangroverne i verden er forsvundet på 100 år. For koralrevene drejer det sig om cirka 70 %. Det, landene bliver enige om, er afgørende for os alle både nu og i fremtiden. Men for mangrover, koralrev og de lokale folk er klimaforandringerne allerede et spørgsmål om overlevelse. Men hvad er mangrover? Hvorfor er de vigtige? Og hvorfor skal vi beskytte verdens koralrev? Det giver tema-avisen svar på. I fem år har Ulla Lund og Peter Hauerbach rejst rundt i verden og undersøgt: Livet på kanten - om mangrover, koralrev og lokale folk. Navnet er valgt, fordi de alle lever ved kyster, og alle er i fare for at uddø. Se også - og

3 3 Sumpskoven har fødderne i vand Hvad er en mangrove? En mangrove er et plantesamfund, der vokser nær tropiske floder og stille brakvandsbugter. En mangrove er en næsten uigennemtrængelig sumpskov, som tåler saltvand. En mangrove er præget af træer, som er stedsegrønne og har støtte eller ånderødder. En mangrove kan både være rød og hvid. En mangrove ved højvande. ugexpressen udgives af: UgeXpressen Larslejsstræde 1, 1. sal 1451 København K Tlf cvr.nr Mail: ansv.: Randi K. Pedersen (DJ) Et 100 meter tykt mangrovebælte langs kysten er nok til at opsuge 90 procent af energien af en tsunami (flodbølge). Men det er et endnu mere effektive værn mod de faste cykloner (hvirvelstorme), der hvert år hærger fattige tropelande; og som der kommer flere og flere af i takt med klimaforandringerne. Mangrover består af cirka 55 arter. De forskellige arter kan være fra 1 til 40 meter i højden. De vokser ved tropiske kyster i tidevandszonen, i deltaer og et stykke oppe af floder. Mangrover kan tåle forskellige grader af salt i vandet, og forskellige grader af udtørring. Nogle mangrover står halvdelen af tiden med fødderne i vand, andre kun sjældent. Alle er specielt tilpasset netop deres helt særlige vilkår, og de er følsomme overfor forandringer. Mangrovens fordeling Der er ca kvadratkilometer mangrove tilbage under 1 procent af jordens skovareal. Tidligere dækkede disse højt produktive skove tre fjerdedele af kysterne i tropiske lande. Nu forsvinder de med 2 og 8 procent om året, i Asien dog med 15 %. Hvis verdens mangrover ikke bliver beskyttet, vil der kun være en smule tilbage om 100 år. Så vil kystzonerne ligge ubeskyttede hen, og de vil blive sårbare for tsunamier og storme. Men også for jorderosion og forurening, der komme inde fra landområderne. Læs mere næste side...

4 4 Fortsat fra forrige side... Når isen ved polerne smelter, stiger vandstanden i havene. Stiger vandstanden blot en halv meter, forsvinder Sundarbans, som er verdens største mangroveområde. Størstedelen af fisk, der fanges i oceanerne, er begyndt deres liv i mangroven. Mangrovens funktion Mangrover tager energien ud af orkaner og tsunamier. De er effektive rensefiltre af alt. De holder på god jord, der ellers ville vaskes ud - og dermed skader koralrev. Mangrover er med til at rense jorden for forurening som for eksempel sprøjtemidler. De er også effektive til at oplagre CO2, faktisk endnu bedre end regnskov. Derfor medvirker de til at bremse op for klimaforandringerne. de lokale folks levevej for at kunne fortsætte deres traditionelle liv. Mangrover leverer også brænde, byggematerialer, dyrefoder, mange slags medicin og meget mere. De lokale folk, der lever i og af mangroven, bliver de første ofre, når mangroven ryddes, og koralrevene dør. Både i deres hverdag og gennem de store forandringer, som klimaændringer giver. Hvor øer og hele lande bliver oversvømmet. Det ligger i Ganges-deltaet mellem Bangladesh og Indien. Men uden mangroven drukner det meste af Bangladesh, hvor der bor 135 millioner mennesker. Cirka 27 gange så mange som i Danmark. Tropiske regnskove er også truede, men har fået verdens opmærksomhed. Det har ferske vådområder - som mangroven hører til - ikke. Halvdelen af den resterende mangrove lever et liv på kanten. De er truet af ødelæggelse - ligesom koralrevene og områder med søgræs. Opgaver: Mangrover leverer beskyttelse - og frem for alt fisk i enorme mængder. 75 % af de fisk, der senere fanges ved koralrev og i oceanerne, er begyndt deres liv i mangrovernes næringsrige beskyttelse. Når kvadratmeter mangrove forsvinder, betyder det, at der tabes 800 kilo i fiskefangst per år. Fisk er Mangroven ødelægges Mangrover fældes for at sælge eller bruge træet. Det sker også for at give plads til reje- og fiskefarme, palmeolieplantager og byer. Men de skades især af vandstandsstigninger. Jo mere regn og jo mere gletsjer, der smelter, jo højere stiger havene. Det ændrer indholdet af salt i vandet. Hvorfor er klimaændringerne en trussel mod mangroven? Hvorfor en mangroven vigtig, når der er stormflod? Hvorfor har man fældet så mange af mangrovens træer? Hvor mange kvadratkilometer mangrove er der cirka tilbage i verden?

5 5 I James Bond s fodspor I Thailand kan man sejle rundt i mangroven i en langbåd. Tropekysterne, hvor mangrover og de kystnære koralrev befinder sig, har en magisk tiltrækning på mennesker. Ifølge eksperter vil ¾ af klodens befolkning i år 2025 leve ved kyster. Der findes mangrove i 70 lande. De fordeler sig med: 30 % i Syd- og Sydøstasien 10 % i Australien 40 % i Syd- og Nordamerika 16 % i Vestafrika 3,5 % i Østafrika og Mellemøsten Alle vegne har der været drevet rovdrift på mangroverne. Dertil kommer, at antallet af globale turistrejser er knap 1 mia. Årligt. Det vil, siger eksperter, stige til 1,6 milliarder i For flere og flere rejser går til tropekyster. Turisme er den største indtægtskilde i 37 af verdens 49 mest fattige lande. I filmens ø- og vandverden En ferie ved Phuket i Thailand kalder på besøg på de mange berømte øer, strande og mangroveskove, vi har oplevet på film. Men desværre også på oplevelser efter tsunamien, der her ramte hårdt - også turiststederne. Vi hyrer en langbåd og sætter kurs ud i Phang Nga bugten. Her findes kæmpe mangroveområder. Ved nogle af de omvendte, paraplylignende rødder går vi i land og studerer livet, hvor krabberne myldrer. Tsunamien ramte også hårdt i den store åbne sandbugt ved Patong Beach. Men her sørgede mangroven i Phang Nga for beskyttelse af kysten. Efterhånden vidder mangroven sig ud, og vi sejler gennem grotter af kalksten til åbent hav og hopper af sted mod James Bond øen. Dens rigtige navn er Koh Khao Ping Gun, og her blev filmen Manden med den gyldne pistol optaget. God og dårlig turisme Turisme kan beskytte eller ødelægge naturen ved kysterne. Det afhænger af, hvordan den foregår. Den kan beskytte, fordi lokale folk jo passer på natur, der giver indtægter fra turister. Men turismen ødelægger, hvis den forurener og påvirker natur og traditionel kultur på en dårlig måde. Eller hvis den enkelte turist ikke opfører sig ordentligt disse steder. Blandt andet ved at man lader være med at købe ulovlige souvenirs. Her ved mangroven ved de mange øer er penge fra turisterne til bådleje, indkøb, mad og andet med til at beskytte mangroverne og koralrevene.

6 6 Landet med de hvide tigre På tavlen kan man læse om mangrovens forskellige slags medicin Sundarbans er verdens største mangroveområde. Fra Kolkatta i Indien kører vi 6 timer ned mod verdens største mangroveområde Sundarbans. Det er delt mellem Indien og Bangladesh og er på størrelse med Bornholm. Her overlever de sidste af verdens 250 bengalske tigre, selv om flere og flere af deres øer oversvømmes. Der bliver også færre rådyr at jage. Derfor kommer de hvide tigre tættere på fiskere, landsbyer, honningsamlere og skydes i selvforsvar. Samtidig er de yderste mangroveøer mere skadede. Den højere vandstand betyder mindre salt i vandet, end de er bygget til. Mangroven taber bladene og gør det nemt for krybskytter at skyde tigrene. Folkeliv langs vejene Køreturen er en oplevelse. Vi kører gennem landsbyer, hvor livet foregår langs vejene. Folk bader i kanalerne og samler mudder til at gøre hytterne tætte. Høns, køer, geder kæmper sig over vejen i pauser mellem de mange biler, knallerter med fire passagerer og et hav af cykler. I Sundarbans håber vi at møde tigre, krokodiller, rådyr, pytonslanger og cobraslanger, oddere og massevis af fugle. Cobraslanger dræber hvert år mennesker i Indien! Oplevelser i mangroven Vi har valgt en billig plimsoller til transporten, fordi selskabet er lokalt, så indtægten kommer lokale til gode. Derfor overnatter vi sammen med bådsmænd, der kun taler hindu. De prutter, harker og glor. Men de serverer god mad og fortæller om alt det, de bruger mangroven til. Hvilken mangrovebark, de børster tænder med og om hele det store lokale medicinskab i mangroven. Det bruges mod dårlig mave, malaria og nyrebesvær. Folk her kan ikke købe sig til lægehjælp og medicin. Mændene på båden formidler kontakt til lokale folk, som samler mangroveskud i sække. De bliver plantet på regeringens område - indtil de er store nok til at blive udplantet for at beskytte kysten. Opgaver: En lokal slangetæmmer i arbejde Hvor overlever verdens sidste hvide, bengalske tigre? Hvad bruger bådsmændene til at børste deres tænder? Hvad sker der med mangrovetræerne, hvis der er for lidt salt i vandet?

7 7 På besøg i verdens største mangroveland Min kone og ni børn døde. Jeg blev skyllet flere kilometer ind i landet, og nu lever jeg her med min lille forretning, forklarer han roligt. Cekhin og Mardani fra Sumatra planter ny mangrove. Øsamfundet Indonesien er verdens største mangroveland. Dog er mellem 36 til 72 % af mangroven forsvundet siden 1960 erne i forskelligt omfang fra ø til ø. Det er også verdens tredjestørste udleder af CO2 - efter USA og Kina. Indonesien rydder meget regnskov og mangrove. Da tsunamien i 2004 ramte Aceh provinsen på øen Sumatra, døde over mennesker her. Det skyldes, at man havde ryddet næsten al den beskyttende mangroveskov. Med den kæmpestore bølge forsvandt også meget landsbrugsland, boliger, veje alt. Det har nu taget over fire år at genopbygge, og man er stadig ikke færdig. I slutningen af 2008 kom der endelig et advarselssystem og sikre huse med flugtrute. Men det er kun for befolkningen, der bor i millionbyen Banda Aceh. Når man flyver til Meulaboh, der var centrum for jordskælvet, som udløste tsunamien, er ødelæggelserne stadig meget tydelige. Specielt ved området ved Teunom. Nye mangroveplanter på Sumatra Med en smøg i munden dirigerer Cekhin sin ældre kollega Mardani. De er i gang med at sætte nye, små mangroveplanter i de tomme områder blandt den naturlige mangrove ved Meunasah Keudee. Det er et område 20 kilometer syd for Banda Aceh på Sumatra. Alle steder, hvor vi stopper, møder vi mennesker med en tragisk historie. Zulkarnaini på 60 år, som vi køber vand af, mistede familien i tsunamien. Dansk Røde Kors arbejder nede af vestkysten i ground zero (centrum) for jordskælvet ved Teunom. En køretur hertil viser ufattelige ødelæggelser. Flere kilometer bredt, fladt forland er tomt. Landsbyer er ryddet til sidste murværk, palmetræer alt er væk. Vandet har også erobret baglandet, og det har skabt nye, oversvømmede sumpområder. Inde ved Teunom pressede tsunamien så meget vand op, at der blev dannet en biflod, der har ødelagt liv og afgrøder for 16 landsbyer. Sådan er det ikke mere. Vi har bygget et fremskudt dige af palmeplanker, der kan modstå jordskælv, og bagved det et højt dige plantet til med græsser med et stort rodnet. Det lukker gradvist af for bifloden. Når plankerne er rådne, er diget vokset til og klarer opgaven, forklarer Harun. Han er leder af de projekter ved Teunom, som Dansk Røde Kors har sat i gang og støtter økonomisk.

8 8 Vietnam beskytter sin natur Vietnam var et af de første lande, der for over ti år siden indså, at de havde ryddet alt for meget af deres mangrove. Derfor ramte storme og oversvømmelser landet ekstra hårdt. Nu genplantes mangroven i stor stil bl.a. med dansk støtte. Vietnam er mange ting. Først og fremmest et folk, der ser fremad og ikke tilbage på en sort fortid og alle de krige de har været indblandet i. I dag er Vietnam et samlet land med fuld fart fremad, men afhængig af deres ris-spisekammer i Mekongdeltatet. I Mekongdeltaet bliver mangroven og hele systemet af marker og kanaler påvirket af, hvad der sker langt mod nord. Lande som Kina bygger store dæmninger, der ændrer livet langs floden Mekong. Følgerne af dette ender her, hvor der indtil videre kan høstes op til tre gange. Det sker med kunstvand fra deltaet. Den mægtige Mekongflod starter sin 4500 kilometers rejse oppe i Tibet, og den slutter i Sydvietnam. For os tager Turen fra Saigon ned i Mekongdeltaet otte timer. For der er vejarbejde og ødelagte broer og stop ved lysegrønne rismarker undervejs. De flotte havskildpadder trues af udryddelse, fordi de jagtes som trofæer. Landsbyboerne er fælles om små rismøller og tørrestationer for at få mest muligt ud af rishøsten. Men vi møder også gamle kvinder, der tørrer deres lille rishøst og peberkorn på vejens varme asfalt. - De har ikke råd til andet! Ved kysten halvvejs oppe ved Nga Trang er verden anderledes. Her blomstrer turismen. Vi cykler ud til det store akvarium, hvor der forskes og beskyttes truede fisk og livet i havet. På gaden lige udenfor sælges skildpaddeskjold og tørrede søheste. - Alt muligt fra det truede liv i havet, som ingen turist bør købe. På øerne ved Østafrikas største marinepark høster kvinderne det største udbytte i havet især blæksprutte- og tangkvinderne. Første gang vi ser Tabuni og Hamida på tangen ved øen Jibondo ude i Det indiske Ocean, løber de. Kvinderne har jernhager til at stange blæksprutter og tror, at vi kommer fra Mafia Island Marine Park. Kun ved ekstra højvande er det nu tilladt at stange blæksprutter her. Marineparken er den første i Det indiske Ocean, oprettet og støttet af Danida og delt ind i zoner med præcise regler. En times sejlads fra Jibondo smider vi anker ved øen Chole. Her har penge fra Danida hjulpet kvinderne i gang med at høste på en anden måde fra havet; så presset på blæksprutter og fisk lettes lidt. For knap ti år siden præsenterede rangerne i marineparken kvinderne for dyrkning af tang. De lærte dem at bruge græsser til flotte, hjemmelavede dørmåtter og flette reb. Farverne hentes fra urter i skoven, og rebene fra kokosskaller. Når vi har brugt indmaden, graver vi skallerne ned i dyndet i mangroven i et halvt år. Så er fibrene bløde og kan tørres, bankes og flettes, siger Dalina Selemani på 30 år. Tidevandet er på vej ind igen over mangroven. Kvindernes tang er bundet på tyve meter lange snore i det lave, næringsrige vand. Når blærerne på tangen er moden, skal rebet i land og tangen tørres i solen. Blæksprutte- og tangkvinderne Den sælges til en fabrik, som udvinder en slags fortykningsmiddel som gelé af tagen, der især bruges til at lave slik og kosmetik. Marineparken gav os de første tangplanter og undervisning, fortæller 33-årige Mariam Musa.

9 9 Havets flotte regnskove har fotosyntese - en biokemisk proces - og det er dem, der giver korallerne deres fantastiske farver. Men algerne er nøjeregnende med temperaturer. De trives i vand, som er grader. Bittesmå polypdyr giver Der findes omkring 800 arter af koraller. Til sammen dækker de kvadratkilometer faktisk kun 0,33 procent af oceanerne. De fordeler sig med: 32 % cirka i Sydøstasien 40 % i Australien og omegn 7 % cirka i Caribien. Godt 500 millioner munde verden over mættes af fisk, der har passeret i koralrevene i deres liv. Over halvdelen af de fisk, der fiskes op i oceaner, kommer fra koralrev og er begyndt deres liv i mangroven. Hvad kan de lide Koraller findes både i varme og kolde vande. Men dem, vi kalder koralrev, og som opbygger rev, findes kun i de tropiske egne. Korallerne lever godt med deres alger (polypdyr). Algerne Et koralrev består af millioner af polypdyr. Selve koral-polyppen er en millimeter. Et koralrev har normalt både bløde og hårde koraler. Det er hårde koraller, der danner koralrev med kalkskellet. De koralrev, vi kan opleve i dag, kan være tusinder år gamle. Nogle vokser kun få millimeter om året, andre op til cm. Allerede nu har klimaforandringerne fået temperaturerne til at stige. Desuden kan forskellige, naturlige vejrforandringer få temperaturerne i havene til at stige. Det skete i slutningen af 90 erne og dræbte en femtedel af verdens koralrev. Nu står kun de hvide, hårde skeletter tilbage. Opgaver: Hvor får koralrevene deres flotte farver fra? Hvor gammelt kan et koralrev blive? Hvad står tilbage, når korallerne på et rev er døde? Hvad er en fotosyntese? Millioner af fisk passerer i koralrevene. Hvad ødelægger dem Når mangroven er væk, findes intet rensefilter, når jord og forurening siver ned til kysten og forplumrer det klare havvand. Sker det, får algerne ikke nok sollys til at lave fotosyntese. Dertil kommer giften cyanid, der bruges til at bedøve fiskene, så de kan hentes op til akvariefisk. De lever kun få måneder, mens resten af livet på revet dør! Dynamitfiskeri dræber alt liv på revet, og bundtrawl skraber alt liv op. Livet i havet trues også af almindelig overfiskning foruden klodsede dykkere og dykkerbåde. Dykkerindtægter omkring koralrev er beregnet til at indbringe 150 milliarder dollars per år. Til lande, der ellers ikke tjener så meget hård valuta ind.

10 10 I vandet lever sære væsener Wunderpuss blæksprutten kan skifte farve og form, så den ligner andre dyr. Filippinerne og Indonesien har været nogle af de værste til at ødelægge deres rev. Så det stod slemt til i 90 erne. Områderne omkring Filippinerne, Indonesien, Mikronesien og dele af Malaysia kaldes koraltrekanten og alle koralrevs moder. Korallerne har gennem millioner af år spredt sig ud herfra og dannet nye rev. I 90 erne besøgte vi øen Malapascua nord for Cebu på Filipinerne. Det er en lille paradisø, Men korallerne havde det elendigt. I 2007 besøgte vi ø-havet ved Filippinerne igen. Mange af revene er nu beskyttet - også ved Malapascua. De lokale fiskere tjener på dykkere og turister og har droppet brugen af cyanid og dynamit for at hente koralfisk op. Sulawesi i Indonesien har to dykkersteder i verdensklasse. Bunaken Marine Park med krystalklart vand og en regnbue af liv på sunde koralvægge. Lembeh Strait lidt herfra er pløret, men har et marineliv, der ikke findes nogen andre steder. I en lille grotte har to nursehajer fundet et trygt logi. Stimer af kirurgfisk følger os som vandhunde, man dog holder på tryg afstand. Deres spidse kniv-finne er ikke rar at møde. Mærkeligt nok støder man som dykker aldrig ind i fisk. Alle flytter sig umærkeligt, og stimer åbner sig for at lade én passere - meget høflige! En gruppe klovnefisk har samlet sig i en stor flot søanemone og lever i perfekt harmoni med deres vært. Dens tentakler (føletråde) er giftige for de fleste. Men klovnefisk kan klare giften og lever et beskyttet liv. Til gengæld hjælper de med at holde anemonen ren og forsvare den mod rovdyr, som har den på menuen. Bunaken er en beskyttet marinepark, og derfor har korallerne det godt. Det samme er tilfældet i Lembeh Strait et par timers kørsel væk. Her er kun få koraller på grund af den megen mangrove og det næringsrige vand. Til gengæld er her rumvæsner. En mystisk behåret frøfisk, en krabbe udklædt som en orangutang og et par spøgelses-rør-fisk. Store rejer i mange farver løber over bunden, og der er nøgengællesnegle uden hus i alle former og farver. Det mest mærkelige væsen er en Wunderpuss blæksprutte den kan ikke alene skifte farve, men også facon. Det ene øjeblik klæder den sig ud som havslange, det næste har den forvandlet sig til en søstjerne. Opgaver: Hvad er koraltrekanen? Hvorfor kan klovnefisk bo hos en søanemone? Hvordan tjener fiskerne penge på Filipinerne? Hvad er Bunaken?

11 11 Dykkere slider på koralrevene I bugten Grand Cul de sac Marin på Guadeloupe i Caribien er der små, lavvandede områder. Her gror frodig, beskyttet mangrove langs kysten, men også langt ude i havet i det krystalklare, lave vand. En lille havskildpadde titter frem og to rokker parrer sig mellem korallerne. Der findes også flere beskyttede marine områder, hvor det vrimler af liv. Ned på havbunden mellem søgræs og småkoraller, kan man opleve at støde ind i et par store rokkefisk, der parrer sig. - Og som ikke lader sig forstyrre! Det nærmeste koralrev til Danmark er Det Røde Hav mellem Jordan, Israel og Egypten. Det er hele km langt og er et fantastisk sted at dykke. Men nogle af de koralrev, der ligger tættest på de store turistområder som Sharm El Sheik, er hærgede af for mange dykkere. Lidt fjernere findes de skønneste rev. Dem kan man nå ombord på en dykkerbåd, der bringer folk rundt til fjernere, uberørte koralrev. Her møder man flotte store hajer, delfiner, havskildpadder, napoleonsfisk og alle de andre farvestrålende beboere på sunde rev. Borneo i Sydøstasien er verdens tredjestørste ø, hvor der også findes nogle fantastiske koralrev. På øen Sipadan er der et reservat for de truede havskildpadder. I æglægnings-sæsonen kommer disse giganter kravlende op under højvande. De store, grønne skildpadder kan veje op til 150 kilo, og de vender altid tilbage for at lægge æg der, hvor de selv er født. - Hvis de steder da stadig eksisterer. Det er en oplevelse af den anden verden at se dem grave et hul og lægge æg. Det kunne man opleve indtil 2004, men så blev der lukket af for at beskytte koralrevene. Alligevel er der endnu flere dykkere på Sipadan i dag, end før. Nu er det blot dagturister. Så det, der skulle være bæredygtige begrænsninger, er det desværre ikke altid. Opgaver: Hvor ligger Danmarks nærmeste koralrev? Hvordan når man frem til de uberørte koralrev i Det Røde hav? Hvorfor er koralrevene på turiststederne hærgede?

12 12 Quizz en Hvad adskiller mangroveskoven fra anden slags skov? Hvorfor er mangrover (sumpskove) og koralrev vigtigere i dag, end tidligere? Hvilket land risikerer at drukne, hvis mangroven forsvinder? Hvad hedder det feriested i Thailand, hvor tsunamien ramte særlig hårdt? Hvor mange mennesker i Indien bliver hvert år dræbt af cobraslanger? Hvad hedder verdens største område med mangrover? Hvad bliver tørret tang brugt til? Hvad består et koralrev af? Hvad hedder blæksprutten, der kan skifte facon? Træerne vokser hurtigere Træerne kan tåle saltvand Træerne er ganske små De er spændende turistmål På grund af klimaforandringerne På grund af mangel på træ Bangladesh Indien Indonesien Bangkok Phang Nga Phuket Sundance Sundarbans Sunshine En slags gele Fyld i dyner dyrefoder Millioner af små polypdyr Tusindvis af søstjerner Tanglopper Wonderbra Wunderpuss Wonderfull

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk Syddanskuniversitet.dk Indhold Indhold... 2 Gale thea fortæller... 3 Hvad er havgræs?... 4 Sådan vokser havgræs... 6 Kampen om fosfor... 8 Der bor mange dyr i havgræsset... 10 Havgræsset er truet... 12

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Khao Lak Snorkel Cruise

Khao Lak Snorkel Cruise Khao Lak Snorkel Cruise Den store blå verden under overfladen - Længde: 13 dage / 12 nætter Oplev den fascinerede verden under den blå overflade på en rejse, der starter med 2 nætter på luksus hotel i

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

180 : 'Jeg blev frygtløs'

180 : 'Jeg blev frygtløs' 180 : 'Jeg blev frygtløs' I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. I denne uge fortæller Lars Pinnerup om at være midt i tsunamien i Thailand.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! LØVE

TJEK DIN VIDEN! LØVE TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 2 Navn: Klasse: Dato: Indhold LØVE 1. Hvor kan du læse om flokken? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange kilo kød skal en stor han-løve helst æde hver dag? 3. Hvor

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

HEXACO. Eksklusive ferieboliger til smuk, uspoleret, hvid sandstrand og det azurblå Andamanhav på paradisøen Koh Kho Khao nord for Phuket i Thailand

HEXACO. Eksklusive ferieboliger til smuk, uspoleret, hvid sandstrand og det azurblå Andamanhav på paradisøen Koh Kho Khao nord for Phuket i Thailand N Ndr. Strandvej 119 G 3150 Hellebæk Danmark Sunset Beach Residence: Eksklusive ferieboliger til smuk, uspoleret, hvid sandstrand og det azurblå Andamanhav på paradisøen Koh Kho Khao nord for Phuket i

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Stenalderkost En kort introduktion

Stenalderkost En kort introduktion Stenalderkost En kort introduktion Jægersamfundenes kostplan har vakt interesse især i USA, men også i andre lande, fordi den har vist sig at være i stand til at helbrede nogle af de såkaldte vestlige

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Det bedste i verden er håb

Det bedste i verden er håb Det bedste i verden er håb 1 I mit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp ser jeg, hvordan en lille håndsrækning kan ændre livet for verdens fattigste familier. Ofte har familiens ældste

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Borneos Vilde Dyreliv

Borneos Vilde Dyreliv Borneos Vilde Dyreliv På denne tur får du ganske enkelt det bedste af Borneo. Du vil se havskildpadder lægge æg og opleve pygmæelefanter helt tæt på. Du vil bo på det skønne prisbelønnede Sukau Lodge og

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Bali. Marcus Oxbøll 9. August 2016

Bali. Marcus Oxbøll 9. August 2016 Bali Marcus Oxbøll 9. August 2016 1. Hvor mange indbyggere er der på Bali? Svar: Der bor 4,225,384 mennesker på Bali. (2014) 2. Hvad er deres tro? Svar: De har i alt fem forskellige religioner: Hinduer

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Knuthenborg Park & Safari

Knuthenborg Park & Safari Knuthenborg Park & Safari Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse Onsdag den 13. maj 2009 kl. 9.00 12.00 Knuthenborg Park & Safari Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere