Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander"

Transkript

1 Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander

2 Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om opvarmning: side 5 Vurderinger angående den globale opvarmning: side 8 Handlingplan for fremtiden: side 9 konklusionen: side 10 Evaluering af arbejde: side 10 Kildehenvisning: side 11 1

3 Problemformulering Hvorfor og hvordan kan stigende temperaturer globalt påvirke vores klode? Og hvad kan vi gøre for at forhindre det? Begrundelse for valg af emne Jeg har valgt emnet Global Opvarmning under overemnet Grænser, fordi der er grænser for hvor meget Co2, der kan blive udledt i atmosfæren, før det får globale konsekvenser for klimaet og medfører klima ændringer. Det er også et emne, jeg personligt har interesse for. arbejdsspørgsmål Fakta: Hvad er global opvarmning? Hvad har global opvarmning med havstrømmene at gøre? Hvor meget er temperaturen steget de sidste 200 år? Hvor kommer CO2 problemet fra? Hvad gøres ved problemet i dag? Hvad der er gjort for at påvirke en stigende global temperatur: Hvad har Danmark gjort for at påvirke en global opvarmning? Hvad har politikerne gjort, og hvad er de i gang med at gøre? Hvad bliver der gjort fra forskernes side, for at forhindre en yderligere stigning af temperaturen? Teorier om hvad der er sket: Hvad kan være årsag til stigende temperatur? Hvorfor er her global opvarmning og hvad kan man gøre ved det? Hvordan kan vi vide at opvarmningen skyldes menneskelige aktiviteter? Er det kun vores CO2 udslip, der kan have effekt på klimaet? Er der set noget lignende før? 2

4 Vurderinger: Er det rimeligt overfor verden at Præsident Bush ikke ville være med til at nedsætte USA's Co2 udslip? Er det retfærdigt overfor USA at at EU vil have dem til at bruge penge på vedvarende energi for at nedsætte forbruget af Co2? Gør politikerne det rigtige i forhold til den viden forskerne giver dem? Hvad er din mening? Teorier om fremtiden: Hvad regner man med at der vil ske? Hvad vil ske med polerne? Hvad vil blive påvirket hvis temperaturen stiger? Hvordan vil havene se ud? Hvad er grænsen for hvor meget Co2 man kan udlede? Hvad vil ske med kystbyerne som New Orleans? Hvordan vil de forskellige lande blive påvirket? Hvor mange grader kan temperaturen stige? Vil den atmosfæriske/havelige strøm blive påvirket? Vil vejret ændre sig i en mere variable eller ekstrem retning? (fx ved flere storme og lign) Hvordan påvirker den stigende mængde af smeltevand fra nordpolen golfstrømmen? Hvad vil gøres ved problemet i fremtiden? På Hvilken måde kan global opvarmning påvirke verden? Handlingsplan for fremtiden Hvad er deres videre plan på et længere sigt? Hvad regner forskerne med, at der vil ske ved polerne for fremtiden? Hvad vil kystbyerne gøre for at undgå oversvømmelser? Hvad vil et lavtliggende land som Holland gøre for at beskytte sig imod en stiende vandstand? Hvad kan den enkelte person gøre for at nedsætte Co2 udslippet? 3

5 Hvad vi ved med sikkerhed Det er ikke første gang man i jordens historie ser global opvarmning og ændringer af klimaet. Jorden har igennem hele dens historie hele tiden haft udsving i klimaet mellem kolde og varme tider. Den sidste istid sluttede for ca år siden, og omkring år siden var kloden begyndt at varme op igen. Så igen i 1500 tallet var der en lille istid hvor der var ekstremt koldt på den nordlige halvkugle. Da man så nåede år 1800 begyndte temperaturen at stige drastisk, og forskere verden over undrede sig over grunden. I dag bliver der så snakket om drivhuseffekten og global opvarmning. Drivhus teorien går ud på at mennesker verden over har ledt og udleder Co2 ud i atmosfæren ved afbrænding af olie, kul og andre fossile brændstoffer. Herefter virker Co2'et som et drivhusglas der holder varmen tilbage på jorden, som resultere i en stigning af temperaturen. Denne teori er i dag den mest troværdige og er også den politikere og forskere verden over laver deres udregninger på. Når planetens temperatur så stiger påvirker det hvor meget is fra polerne der bliver til smeltevand. NASA har hvert år taget billeder fra rummet for at holde øje med hvor meget is der forsvinder hvert år. For eksempel kan vi se på det nordlige Canada: Her var for 100 år siden 70 meter tykke isfjelde, som dækkede et område på 9000 kvadratkilometer, i dag dækker disse fjelde kun 1000 kvadratkilometer. Når denne is smelter bliver vandet udledt i havene og resultere i en forøget vandstand. Man har siden år 1880 målt temperaturen verden over, og hvis man i dag sammenligner målingerne kan man se en gennemsnits temperatur ændring på 0.6 grader celsius. 4

6 Hvis temperaturen fortsætter med at stige på den måde kan det i stor grad komme til at påvirke hvor meget smeltevand, der kommer ud i havene og hermed en ændring i vandstanden. Forskerne har også lavet prøver i Golfstrømmen, der viser at den er aftaget med 30 procent imellem år 1998 og Da de fleste forskere mener at det er Co2 udslip, der er skyld i de store klimaændringer, har de nu appeleret til politikere verden over, om at nedsætte udslippet af Co2 og det ser nu ud til at blive til noget med det kommende klimatopmøde, der skal afholdes i København i november-december Forskerne har også arbejdet med at udvikle transport metoder, der ikke kræver fossile brændstoffer, fx har man længe været ved at udvikle alternative metoder til drivkraft i biler, et eksempel kan være elbiler eller brintbiler. Danmark har som alle de andre lande i verden været med til at udlede Co2 i atmosfæren, men nu da forskerne har bevist at Co2 udslip i atmosfæren har været med til at påvirke vores globale klima har EU-Kommissionen og alle dens 27 medlemslande indgået en aftale om at nedskære mængden af Co2 der bliver ledt ud i atmosfæren med 20 procent inden år Danmark skal desuden være vært for FN's Klimatopmøde som skal foregå i København meget snart, her skal landene finde nogen fælles mål og mulig løsning, indenfor problemet med global opvarmning. Forskerne er også hele tiden i gang med at finde på måder, hvorpå man kan mindske udslippet af Co2. Herudover samler forskerne også hele tiden ny data og viden sammen, som kan give et bedre indblik i hvad der sker med vores klode og hvad vi kan gøre for fremtiden. Teorier om opvarmningen Den mest kendte teori omkring hvorfor temperaturen stiger er den, der omhandler drivhuseffekten. Menneskers afbrænding af fossile brændstoffer udleder Co2 i atmosfæren. Dette skaber et større lag af Co2 i atmosfæren, som holder på varmen og skaber et varmere klima. Herudover er der en række andre teorier, der prøver at forklare at den globale opvarmning måske er naturskabt. De involvere kosmisk stråling fra rummet og solens magnetisme, men da dette stadig er en forholdsvis ny teori bliver de ikke taget lige så alvorligt som den menneskeskabte. 5

7 Der er som beskrevet ovenfor forskellige holdninger og teorier omkring, hvad der forsager den globale opvarmning, men hvis den globale opvarmning skyldes menneskers udledning af Co2 i atmosfæren er det bare et spørgsmål om at nedsætte vores forbrug af kul, olie, og andre fossile brændstoffer. Men hvis global opvarmning opstår af naturlige årsager, bliver man nødt til at finde alternative løsninger for at løse problemet. De forskere, der mener at global opvarmning skyldes udledningen af Co2 i atmosfæren er kommet frem til det fordi, at man siden 1880 har målt temperaturen globalt, og man har kunne se en temperatur stigning på 0.6 grader celsius siden man begyndte at måle. Det var også i slutningen af 1800 tallet at mennesker begyndte at afbrænde kul til dampmaskiner på fabrikker. Man ved dog i dag endnu ikke om det kun er naturlige årsager alene, der har effekt på vores klima eller om det også er Co2 udslip. Man kan se, at i den periode, hvor mennesker har afbrændt fossile brændstoffer, har der været en øget mængde af Co2 i atmosfæren, samt en stigende temperatur og det er derfor at man i dag er ved at nedskære forbruget af fossile brændstoffer. Hvis den globale opvarmning ikke sænkes i kraft, vil der ske nogen væsentlige ændringer på jordens klima. Disse ændringer vil ske i takt med at polerne vil begynde at smelte og lede ferskvand ud i havene. Her er 3 eksempler på store gletsjere der brød af for et par år siden. I 1995 brød den 1600 kvadratkilometer store Larsen A gletsjer ud fra Antarktis (sydpolen) Et andet stort stykke ved navn Wilkins gletsjeren med en størrelse på 1100 kvadratkilometer brød i 1998 fra Antarktis kyst. I 2002 drev Larsen B gletsjeren ud i havet fra Antarktis kyst. Disse er dog kun 3 eksempler ud af mange andre, der er brudt af igennem de seneste år. Man har beregnet at der er tabt ca kvadratkilometer gletsjer i løbet af de sidste 50 år på Antarktis. Mængden af smeltet is på Aktis (Nordpolen) er også steget markant. Det seneste år er 25 procent af Nordpolen forsvundet, dette har NASA fundet ud af ved at kigge på satellit billeder over isen. Man har tidligere beregnet at Aktis kunne være isfri imellem år 2040 og 2060, men hvis dette tilfælde skyldes global opvarmning og ikke bare er en tilfældig variation i klimaet kan det gå endnu hurtigere. 6

8 I takt med at polerne smelter, vil vandstanden i havene stige. Polerne på jorden indeholder i alt nok vand til at kunne lave en stigning på 14 meter hvis de smeltede. NASA har nu også kigget på hvor meget vand, der i de seneste år er forsvundet ud i havene som resultat af stigende temperaturer og de har nu lavet en beregning, der viser at der i år 2100 vil være en øget vandstand på 2,5 meter. Denne stigning i vandstanden kan betyde at flere øer omkring Australien og sydøst Asien vil forsvinde helt. Forskere verden over har undersøgt hvilke andre påvirkninger den globale opvarmning kunne have på klimaet i forhold til ekstremt vejr. Deres undersøgelser har vist at den globale temperatur stigning er begyndt at påvirke det ekstreme klima til at blive værre. Man kan bl.a. begynde at se et stigende antal af orkaner, tornadoer og lignende naturkatastrofer. Oversvømmelser er også begyndt at blive et oftere set problem. Den stigende vandstand kan rundt omkring i verden give katastrofale følger, et eksempel kan være USA's New Orleans. D.29 august 2005 var den dag New Orleans blev ramt af orkanen Katrina. Her blev vandstanden pga. de kraftige orkan vinde øget voldsomt, og omkostningerne blev store da stormen fik så meget kraft på, at den ødelagde de dæmninger, der skulle holde vandet tilbage. Da stormen var overstået lå ¾ af byen under vand. Dette fænomen kan blive noget, som ville kunne ses i et meget bredere omfang når vandstanden stiger pga. den globale opvarmning. 7

9 En øget vandstand kan have stor indflydelse på flere af verdens lande. Holland som ligger meget lavt ville fx kunne få store problemer med oversvømmelse på deres landområder. Her ville det ikke være urealistisk at der ville kunne komme mange klimaflygtninge. De samme gælder alle de andre lavtliggende kystbyer. Man har også lavet nogen målinger på havstrømmene, for at se om de bliver påvirket af den global opvarmning. Her foretog man bl.a. en måling på hvor meget vand der bevæger sig igennem golfstrømmen på et døgn. Golfstrømmen er den havstrøm, der bringer varmt vand op til Nordvest Europa sydfra. Igennem de seneste 50 år har man lavet målinger, for at afmåle hvor meget vand der kommer igennem. Prøverne indtil i dag er blevet foretaget i 1957, 1981, 1992 og De seneste prøver, som blev lavet i 2005 har vist at hastigheden som mængden af vand, der kommer igennem Golfstrømmen, er sænket med 30 procent, hvilket kan give væsentlige ændringer i klimaet i de nordlige Europæiske lande. Herudover blev forskerne overalt i verden overraskede i 2004 da Golfstrømmen gik i stå i 10 dage. Grunden til dette er stadig ikke klar, men det kunne have noget at gøre med den globale opvarmning. Vurderinger angående den globale opvarmning Jeg mener at global opvarmning er et problem, der vedrøre alle verdens lande, da vi alle har været med til at udlede drivhusgasser ud i atmosfæren. Jeg synes derfor også kun at det er rimeligt at alle landene i verden vil skære ned for deres forbrug af fossile brændstoffer, hvis det er Co2, der ændre vores klima så markant. FN har længe prøvet at overbevise USA om at nedsætte deres Co2 udslip da de sidder på ¼ af al den Co2 der kommer ud i atmosfæren. Lige før George Bush blev præsident havde FN næsten fået USA til at gå med til en bindende aftale om at nedsætte USA's Co2 udslip. Da USA sidder på ¼ af alle drivhusgaser der hele tiden bliver dumpet ud i atmosfæren er det kun rimeligt at de som et af de største industrilande er med til at nedsætte deres Co2 udslip, så vi kan sørge for at den globale opvarmning ikke bliver værre end den er i dag. Politikerne gør i dag alt hvad de kan, for at løse problemet med den globale opvarmning med den information, som de får. Da teorien om drivhuseffekten i dag er den mest troværdige og realistiske gør politikerne verden over et godt job med at blive enige om en sænkning af Co2 udslip fra hvert enkelt land. 8

10 Handlingsplan for fremtiden Hvad er politikernes videre plan på et længere sigt? Politikerne i FN har længe talt om at nedsætte Co2 udslippet i verden, da den menes af være skyld i den globale opvarmning. Deres fremtidige plan er derfor at undgå en stigning i temperaturen på 2 grader celsius som er den temperatur stigning klima modelerne bygger over. For at opnå dette, arbejder de for, at få verden til at stoppe deres afbrænding af fossile brændstoffer. Alternative metoder som kunne dække for kul og olie ville fx være, vandkraft, vindkraft, solenergi, geotermisk energi og atomkraft. Herudover vil de gerne have at biler, som er med til at udlede en stor del Co2, får alternativ drivkraft, som kan dække over den olie de normalt bruger. Her er det planen at forskere skal finde nye metoder og teknologier for at gøre det muligt, men også allerede kendte midler kan udnyttes som fremtidig drivkraft i biler. For eksempel kunne man her i fremtiden udnytte brintbiler og elbiler som er blevet udviklet. Hvis vi sænker vores udslip af drivhusgasser i atmosfæren vil vi også kunne se en mindre afsmeltning af IS og gletsjere fra polerne, så det er derfor vigtigt at vi løser problemet så hurtigt som muligt. På den måde undgår vi en forøget afsmeltning af is fra polerne.. Forskerne verden over snakker i øjebliket om at vandstanden vil stige. Indtil år 2100 har NASA lavet en nogen beregninger der viser at vandstanden i 2100 kan være 2.5 meter højere end i dag. For lavtliggende kystbyer er det dårligt nyt og flere byer vil i fremtiden være tvunget til at lave nogen dæmninger for at undgå oversvømmelser. Holland er også et lavtliggende land, hvis vandstanden stiger her kan store dele af landet forsvinde under vand. For fremtiden vil Holland skulle bygge nogen store og kraftige dæmninger hvis de ikke vil have voldsomme oversvømmelses problemer. 9

11 Det er vigtigt for klimaets fremtid, at hver enkelt person spare på deres eget Co2 udslip. For at nedsætte den enkelte persons Co2 udslip skal folk huske at passe på med hvor meget energi de bruger. Specielt i de lande som bruger kul, kraftværker og andre Co2 udledende kraftværker. Som privat person kan man bl.a. bruge sparepærer, slukke for sine ting, der står på standby (tv, computer osv.) og måske cykle til arbejde og lade bilen stå. Biler er et stort problem ifm. Co2 udslip. Her kan man, i en ikke fjern fremtid komme til at bruge brintbiler, elbiler og andre biler med ny drivkraft, men indtil da er man nødt til at bruge biler, der kører langt på literen. Konklusionen Konklusionen af det her projekt er, at hvis vi vil have at vores børn og børnebørn skal have en lige så flot klode som vi har i dag, skal vi passe meget mere på med, hvor mange drivhusgasser, der kommer ud i atmosfæren. Vi er hver især med til at styre hvordan planeten vil se ud i fremtiden, og burde derfor hver især stå til ansvar overfor den globale klima krise. Evaluering af arbejde Jeg mener selv at mit arbejde er okay, taget i betragtning af, at jeg har arbejdet alene med mit projekt. Jeg har fået mit projekt lavet færdigt lige til tiden og jeg holdt mig indenfor tidsplanen. Ugen har været spændende og jeg har fået lavet en masse research om den globale opvarmning hvilket jeg synes har været meget spændende, til tider dog lidt trættende. For fremtidige projekter, tror jeg gerne at jeg vil arbejde sammen med nogen, der skriver omtrent samme mængde stof som mig, da det kan give nogen nye ideer, når man har 2 hoveder om et emne. 10

12 Kildehenvisning En.wikipedia.com nytimes.com klimadebat.dk guardian.co.uk youtube.com tv2.dk cbsnews.com atmos.umd.edu lwf.ncdc.noaa.gov backpackers-online.dk isogklima.nbi.ku.dk jp.dk politiken.dk 11

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Jorden brænder! Europa-Kommissionen

Jorden brænder! Europa-Kommissionen Jorden brænder! Europa-Kommissionen Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den udgives på alle officielle EU-sprog. Den findes også på GD for Miljø s Internet-sted for unge og miljøet:

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen.

Interview med Sebastian Mernild, klimaprofessor (Ph.d. og dr. scient.) og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen. 14. februar, 2017 Sebastian Mernild: Det ekstreme klima i 2016 er bare startskuddet til voldsommere tider, hvor vi ikke har været i flere 100.000 år?vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal manøvrere, fordi

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder

Ane Wintoniak-Bendtsen Kloden brænder 19-01-2010. Kloden brænder Kloden brænder I december, nærmere beskrevet d. 7., går startskuddet til FN s klimatopmøde i Danmarks hovedstad, København, hvor ministre og embedsmænd fra omkring 193 lande samt et stort antal organisationer

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse...

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Lille Verden GOD JULEFERIE! I dette nummer: Nr. 6 - december 2009. Alle indlæg til avisen sendes til Hans Bach: hab@tds.kk.dk

Lille Verden GOD JULEFERIE! I dette nummer: Nr. 6 - december 2009. Alle indlæg til avisen sendes til Hans Bach: hab@tds.kk.dk Lille Verden - Skolebladet for Tove Ditlevsens Skole, dens elever og deres forældre. Nr. 6 - december 2009 STORE FLYTTEUGE! Uge 51 er den helt store flytteuge for udskolingen, som, efter et halvt år med

Læs mere