1. Godkendelse af dagsorden /24859 Fortsatte strategiske drøftelser - forberedelse af budget (Lukket sag)...2

Transkript

1 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 5. januar kl. 14:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Leif Rothe Rasmussen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /24859 Fortsatte strategiske drøftelser - forberedelse af budget (Lukket sag) /899 Pulje til Landsbyfornyelse - status og indsats i /10955 Visitationsgrundlag for kommunal befordring /23572 Kollektiv trafik - valg af salgssteder til Rejsekortet /29269 Disponering af anlægsmidler til cykelstier og trafiksikkerhed i /30873 Belægningsstrategi for anvendelse af asfalt i Assens Kommune /17354 Projektforslag for biomasseforgasning - varmepumpealternativ /28777 Tilsynsplan 2016 for landbrug og industri /26534 Optimering af grødens sammensætning /4599 Udvalgets arbejde Orientering Eventuelt /24709 Opfølgning på Midtvejsevaluering (Lukket sag) Godkendelse af dagsorden Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 1 af 23

2 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af et ekstra punkt på dagsorden: Opfølgning på Midtvejsevaluering. Dette er medtaget under tillægsdagsorden. Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /24859 Fortsatte strategiske drøftelser - forberedelse af budget (Lukket sag) 3. 14/899 Pulje til Landsbyfornyelse - status og indsats i 2016 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at status for anvendelsen af midlerne under Puljen til Landsbyfornyelse tages til efterretning at udvalget drøfter og beslutter, hvorvidt den hidtidigt godkendte strategi for anvendelse af midler under Pulje til Landsbyfornyelse skal iværksættes fra 2016 Beslutningstema: Udvalget orienteres om status for anvendelsen af midlerne under Puljen til Landsbyfornyelse, og anmodes om at drøfte og beslutte, hvorvidt den fortsatte anvendelse af midlerne under puljen i 2016, skal følge den tidligere godkendte strategi. Sagsfremstilling: Assens Kommune har siden starten af 2014 arbejdet med Pulje til Landsbyfornyelse. Puljemidlerne for 2014 kunne oprindeligt anvendes frem til 30. juni Dette er dog forlænget med 1. år frem til 30. juni Tilsvarende kan puljemidler for 2015 anvendes frem til 30. juni 2016 med statslig refusion på 60 %. Formålet med puljemidlerne er: at få fjernet faldefærdige og skæmmende bygninger at få fjernet bygninger, der har negativ effekt på omgivelserne at få fjernet ophobet affald fra ubebyggede arealer at renovere bygninger, der indgår som et væsentligt element i et bevaringsværdigt kulturmiljø eller i sig selv er særligt bevaringsværdig. At renovere Forsamlingshuse, som er et vigtigt element i landsbysamfund Assens Kommune blev fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, tildelt 3,6 mio. kroner i 2014 og 3,6 mio. kroner i Da Assens Kommune afsætter en årlig egenfinansiering på 2,0 mio. kr., har Assens Kommune mulighed for at opnå en statslig refusion på 2,625 mio. kr. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 2 af 23

3 Det samlede beløb til rådighed er i alt kr for 2014 og kr for Indsats i 2014 og 2015 Antal ejendomme Opkøb med nedrivning 3 Planlagte opkøb med nedrivninger 5 Nedrivninger (for ejere) 19 Planlagte nedrivninger (for ejere) 15 Renoveringer 26 Ejendomme i alt 16 Den samlede indsats fordeles på 68 ejendomme, hvor der er gennemført en indsats, eller indgået aftaler eller givet tilsagn om en indsats, udgør en samlet sum på kr Det samlede rådighedsbeløb overskrider budgettet med kr på opgaver der er planlagte eller hvor der er indgået aftale med ejere. Da nogle af nedrivnings- eller renoveringsopgaverne først gennemføres i 2016, forventes det at 2016-budgettet til Pulje til Landsbyfornyelse dækker disse beløb, således at forbruget for 2014 og 2015 stemmer overens med budgettets rådighedsbeløb. Midlernes anvendelse Puljemidlerne kan, nedrivningsmæssigt, anvendes til indsatser omkring boliger i det åbne land samt indsatser på boliger og erhvervsbygninger i mindre landsbyer, under 3000 indbyggere. Der tildeles midler til renoveringer i forhold til ejendommens bevaringsværdi - 25 % til almindelige ejendomme og 33 % til de bevaringsværdige ejendomme. Indsatserne er sket dér, hvor der er et konkret behov, jævnt fordelt over hele kommunen, med et fokus på synlighed og at indsatsen har en afsmittende positiv effekt på naboer, omgivelser og lokalområdet. 7 forsamlingshuse har generelt fået de beløb, der er ansøgt om. Der er naturligt en stor bevågenhed omkring landsbysamfundene, og forsamlingshusene indgår som en vigtig del heri. Nedrivninger er gennemført under hensyntagen til beliggenhed, synlighed og tilstand, hvor der er vurderet individuelt på ejendommene. Vurderes det, at der kan opstå en ny bolig, at en familie flytter til kommunen eller at der ved at støtte et initiativ kan skabes en positiv landskabelig eller erhvervsmæssig effekt, er indsatsen blevet opprioriteret. Der er på nedrivningerne taget stilling til bygningens arkitektur, værdi for omgivelserne, samt at nedrivningen ikke er i strid med kulturhistoriske interesser. Opkøb af ejendomme gennemføres for dels at hjælpe ejeren ud af en social udsigtsløs situation og dels at sikre ejendommen mod opkøb og genudlejning til socialt udsatte borgere. Samtidigt giver opkøbet en mulighed for at styre den fremtidige anvendelse. Renoveringer er gennemført, hvor de fremstår som gode eksempler for naboer og omgivelser og dermed har potentiale for en positiv afsmitning. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 3 af 23

4 Den fremadrettede indsats med 2016-puljemidlerne I forhold til landsbyerne er Pulje til Landsbyfornyelse et centralt virkemiddel i landsbysammenfundenes arbejde med forskønnelse og bosætning. Det tidligere Miljø- og Teknikudvalg besluttede den 5. november 2013 (sag nr. 829), at strategien for Pulje til Landsbyfornyelse 2014 og 2015 skulle være delt på følgende 2 delindsatser: 1. en videreførelse af arbejdet under Indsatspulje 2010 og 2011 med indsatser på enkeltejendomme, som ligger spredt i det åbne land 2. en bred indsats i indsatslandsbyer samt til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse. Hvor indsatsen med og 2015-midlerne har været en videreførelse af 2010 og 2011-puljernes fokus på ejendomme i det åbne land og landsbyer, så følger det af den tidligere beslutning, at indsatsen fremad rettet i højere grad bør fokuseres på en koncentreret indsats i udvalgte landsbyer. Der skal dog stadig være mulighed for at medtage ejendomme spredt i det åbne land, hvilket der fortsat er behov for. Udvalget bør drøfte og beslutte, hvorvidt denne strategi skal føres ud i livet i Såfremt strategien ikke skal gennemføres, bør linjen fra 2014 og 2015 som er beskrevet under statusafsnittet fortsættes. Som det fremgår af den besluttede strategi, er fordelen ved at udpege indsatslandsbyer, at midlerne kan anvendes målrettet og sikre et markant løft af hele landsbyen. Indsatsen kan både være nedrivning, renovering og oprydning, så længe det sker på frivillig basis, på baggrund af landsbyernes eget ønske om en indsats og på baggrund af en samlet indstilling. Ved at koncentrere en større del af indsatsen på indsatslandsbyer, vil borgergrupper og landsbyråd skulle deltage aktivt i forskønnelse af deres byer, gerne på baggrund af en samlet henvendelse, for flere ejendomme, således at indsatsen bliver mere synlig og mere koordineret. Det giver også en mulighed for en bedre planlægning for fremtiden og dermed en øget mulighed for bosætning. Udrulles den allerede vedtagne strategi, kan det ske på følgende måde: For at landsbyerne kan søge om del i puljen, vil der, fra starten af 2016, blive udarbejdet et kommunikationsmateriale, hvor der fortælles om puljen og muligheden for at ansøge puljemidler. Materialet udsendes til landsbyer, landsbyråd, lokalråd og borgergrupper. Ansøgninger om puljemidler skal beskrive hvilke indsatser, der ønskes gennemført og således forinden afklare, om de enkelte indsatser er gennemførlige. Ansøgningerne forelægges udvalget til beslutning. Der kan udpeges indsatslandsbyer, hvor Pulje til Landsbyfornyelse primært kan anvendes til: Byer, der er særlig hårdt ramt af afvikling og faldende indbyggertal, hvor der kan ydes støtte til nedrivning af forfaldne boligejendomme og erhvervsbygninger. Byer med udviklingspotentiale (f.eks. turistmæssigt), hvor der kan gives støtte til såvel nedrivning som renoveringer. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 4 af 23

5 Det anbefales, at udvalget tager stilling til, hvorvidt strategien skal gennemføres i Usikkerhed om den statslige medfinansiering Assens Kommune har som de tidligere år afsat 2 mio. kr. til indsatsen hvert af årene i budget Der er dog lidt usikkerhed omkring størrelsen af den statslige tildeling. Der er for 2016 givet udmelding fra Ministeriet om, at der pågår forhandlinger omkring den afsatte sum, hvor der tidligere har været oplyst en sum på kr. 55 mio. kr. for hele Danmark. Fordelingen til de enkelte kommuner afventer således en statslig udmelding. Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af Økonomi: Fremgår af sagsfremstillingen og bilag 1. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Opstilling over udgifter, rev. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget tager status for anvendelsen af midlerne under puljen til landsbyfornyelse til efterretning og beslutter at den fremtidige strategi baserer sig på aktive indsatslandsbyer, således at midlerne målrettes yderligere. Udvalget ønskes oplyst, hvordan indtægter fra grundsalg indgår. Fraværende Leif Rothe Rasmussen /10955 Visitationsgrundlag for kommunal befordring Indstilling: Direktionen indstiller, at visiteringsgrundlaget for kommunal befordring godkendes og indstilles til samlet godkendelse i Byrådet. Beslutningstema: Visiteringsgrundlag for kommunal befordring forelægges til godkendelse. Sagsfremstilling: I forbindelse med projektet Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt er der udarbejdet 2 statusrapporter. Disse rapporter redegjorde for den samlede kommunale udgift til befordring samt den kørte volumen, via antal ture, der håndteres i Assens Kommune. Endvidere synliggjorde rapporterne, at nogle af kørslerne blev visiteret på baggrund af et politisk godkendt visitationsniveau, mens andre blev givet via det kendte praksisniveau. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 5 af 23

6 Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et visitationsgrundlag, som svarer til den nuværende praksis. Visitationsgrundlaget for kommunal befordring i Assens Kommune har til formål at synliggøre kommunens befordringsområde med hensyn til målgruppe, tilbuddets karakter samt lovgivningen her indenfor. Visitationsgrundlaget beskriver hver befordringstype særskilt, og tager afsæt i kriterierne for visitationen, og det lovgrundlag som ligger til grund for befordringen. Nogle befordringstilbud kan henføres til skal opgaver mens andre har karakter af kan opgaver. Med et godkendt visitationsgrundlag er det synliggjort hvilket serviceniveau, som Assens Kommune visiterer kørsel efter. Byrådet har med afsæt i visitationsgrund-laget bedre mulighed for at drøfte eventuelle tilpasninger af såvel visitationspraksis som befordringstilbud. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Visitationsgrundlag for kommunal befordring Orientering i forhold til 1. fase i projektbeskrivelsen Orientering i forhold til 2. fase i projektbeskrivelsen Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget indstiller visiteringsgrundlaget for kommunal befordring til samlet godkendelse i Byrådet. Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /23572 Kollektiv trafik - valg af salgssteder til Rejsekortet Indstilling: Direktøren for By, Land & Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget godkender: at der etableres 7 salgssteder med personlig betjening at der etableres 1 salgssted med automat Beslutningstema: Der skal tages beslutning om antal salgssteder til Rejsekortet. Sagsfremstilling: FynBus har besluttet at overgå til det landsdækkende Rejsekort som betalingsmiddel i de regionale busser på Fyn. Dette betyder, at der ikke længere kan benyttes periode- eller kvikkort i busserne, men kun køb af enkeltbilletter. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 6 af 23

7 Rejsekortet implementeres løbende i busserne fra november FynBus anmoder kommunerne om inden, at tage stilling til, hvilke løsninger og serviceniveau der ønskes for salg af Rejsekortet. Rejsekort er et billetsystem, der binder landet sammen på tværs af landsdele og trafikselskaber. Med rejsekort skal der ikke tænkes på zoner, priser og rabatter det ordner rejsekort. Rejsekortet skal i løbet af 2016 indføres som rejsehjemmel i busserne på Fyn. Der vil være en overgangsperiode frem til marts 2017, hvor FynBus" produkter og Rejsekortet vil kunne benyttes. Derefter vil det kun være Rejsekortet samt kontant betaling, som kan benyttes i busserne. Med indførelse af Rejsekortet har FynBus bedt kommunerne på Fyn om at tage stilling til, om de ønsker yderligere salgssteder for Rejsekortet, end dem der allerede findes. Aftale om etablering af nye salgssteder skal være indgået senest den 1. april På nuværende tidspunkt kan man købe rejsekortsprodukterne hos DSB og FynBus henholdsvis i Odense, Svendborg, Middelfart og Nyborg. Samt på Der er mulighed for at etablere forskellige typer af salgssteder: Personligt salgssted: Bestilling, køb, optankning og generel vejledning om Rejsekortet. Salgsautomat: Bestille, optanke og service vedr. brugen af Rejsekortet. I Assens Kommune forslås etableret salgssteder følgende steder: Aarup Meny, Bredgade 44 Personlig betjening Assens Borgerservice, Rådhuset Personlig betjening Assens Postbutik, Superbrugsen, Sdr. Ringvej 10 Personlig betjening Ebberup Postbutik, Spar Ebberup, Ebberupvej 75 Personlig betjening Glamsbjerg Postbutik, Fakta, Søndergade 61 Personlig betjening Haarby Superbrugsen Haarby, Algade 41 Automat Tommerup St. Postbutik, Superbrugsen, Skolevej 22 Personlig betjening Vissenbjerg Postbutik, Østergade 11 Personlig betjening Der er etableret automater: Aarup Station, Stationsvej 1 Tommerup Station, Stationsvej 17 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 7 af 23

8 Skemaet herunder viser fordelingen af kundegrundlaget for kollektiv trafik i Assens Kommune: Postnr. Turkort + Periodekort I alt Værdikort 5492 Vissenbjerg - kr kr kr Aarup - kr kr kr Assens kr kr kr Glamsbjerg kr kr kr Ebberup - kr kr kr Haarby kr kr kr Tommerup - kr kr kr. I alt kr kr kr. På baggrund af kundegrundlaget, ønskes salgssteder hvor butikker med lang åbningstid og personlig betjening tænkes ind, for at give den bedst mulige fleksibilitet. Salgsstederne vil få provision for salg af kort på 2-5 %. Det er FynBus der forhandler og indgår aftaler med de eksterne salgssteder, og det er ligeledes FynBus, som afholder omkostninger til drift og vedligehold af de forbundne tiltag til Rejsekortet. De kunder der allerede har kortprodukter, som er registreret med navn hos FynBus, vil i god tid få tilsendt informationer om de nye muligheder. Kunder med 10-turskort vil blive informeret via kampagner i avis og bus. Økonomi: Det er udgiftsneutralt for kommunen. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget godkender: at der etableres 7 salgssteder med personlig betjening at der etableres 1 salgssted med automat Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /29269 Disponering af anlægsmidler til cykelstier og trafiksikkerhed i 2016 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget disponerer de i anlægsbudget 2016 afsatte midler til cykelstier, kantbaner og trafiksikkerhed, således: Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 8 af 23

9 3,9 mio. kr. til færdiggørelse af cykelsti på strækningen Glamsbjerg Køng - Gummerup (etape 1 og 2), 2,1 mio. kr. til fortsættelse af arbejdet med etape 3, Gummerup - Hårby 1,0 mio. kr. til trafiksikkerhedsarbejde herunder udarbejdelse af en ny trafiksikkerhedsplan Cykelsti i Tommerup Vest indgår i udvalgets prioritering og disponering af anlægsbudget Lokalplanlægning gennemføres i Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget behandler forslag til disponering af de i budget 2016 afsatte anlægsmidler til henholdsvis Cykelstier og kantbaner: 4 mio. kr. Trafiksikkerhed: 2 mio. kr. Dertil forventes et tilskud fra Cykelpuljen på netto 1 mio. kr., som er givet til et cykelstiprojekt i Samlet set er der 7 mio. kr. til disponering. Sagsfremstilling: Aktuelle projekter: Ved Miljø- og Teknikudvalgets møde i december 2015 blev givet en status for igangværende stiprojekters tidsplaner og økonomi. (Sags nr. 15/26647). Nogle af disse stier afsluttes i løbet af 2016, hvortil der skal frigives bevilling. I bemærkningerne til budget 2016 er nævnt en cykelsti i Tommerup ved et kommende boligområde. Der er endnu ikke planlagt for denne sti, hvorfor det anbefales at udskyde beslutning om finansiering til denne. Alternativet ville være en mere interimistisk udført sti. Derudover er der løbende behov og ønsker om tiltag på det eksisterende vejnet for at forbedre sikkerheden både for bilister og for de bløde trafikanter. For at kunne prioritere de afsatte midler til formålet på bedste vis, hvor flere parametre tages i betragtning, er der behov for en ny trafiksikkerhedsplan. Der er i budget 2016 afsat 4 mio. kr. til cykelstier og kantbaner og 2 mio. kr. til trafiksikkerhedsprojekter mv. Beskrivelse af aktuelle projekter: Cykelsti: Glamsbjerg Køng Gummerup: Siden 2013 er afsatte anlægsmidler til trafiksikkerhed og cykelstier anvendt til cykelsti fra Glamsbjerg til Køng og Gummerup. A, Etape 1: Etape 1 er strækningen fra Glamsbjerg bygrænse til Køng ved krydset Dolevej/Byvejen. Det er en strækning på i alt 1,2 km. Der er opnået tilskud fra Cykelpuljen i alt 1,50 mio. kr. Projektet er et samarbejde mellem forsyningsselskaberne og Assens Kommune. Der er bl.a. lagt fjernvarmeledning fra Glamsbjerg til Hårby. Anlægsarbejdet er i gang og afsluttes inden 1. juli Til færdiggørelse af dette projekt kræves bevilling på: 1,1 mio. kr. i 2016 Administrationen anbefaler, at der i 2016 disponeres 1,1 mio. kr. af anlægspuljen til færdiggørelse af cykelstiprojektet. B, Etape 2: Etape 2 er strækningen fra krydset Dolevej/Byvejen i Køng til den sydlige bygrænse i Gummerup. Det er en strækning på 0,6 km. Projektet udføres i sammenhæng med etape 1 og er ligeledes et samarbejde mellem Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 9 af 23

10 forsyningsselskaberne og Assens Kommune. Anlægsarbejdet er i gang og afsluttes inden 1. juli Til færdiggørelse af dette projekt kræves bevilling på: 2,8 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der i 2016 disponeres 2,8 mio. kr. af anlægspuljen til færdiggørelse af cykelstiprojektet. C, Cykelbaner: Gummerup Hårby, Etape 3: Etape 3 er strækningen fra Gummerup til Hårby og er ca. 3,5 km lang. Ledningsarbejdet på strækningen fra Gummerup til Hårby er afsluttet i Ledningerne er lagt i vestlig side af vejen, og der er efter aftale retableret med grusbærelag i rabatten, som forberedelse for en evt. sideudvidelse. Dette er udført i et samarbejde mellem Assens Kommune, Assens Fjernvarme og Hårby og Glamsbjerg vandværker. Kommunens udgifter hertil er ca. 1,1 mio. kr. Beløbet er afholdt over regnskab for etape 1 og 2 i Tidligere er der afholdt udgifter til arealerstatninger og honorar til projektering på 1,1 mio. kr. Etablering af 3,5 km cykelbaner på 2 x 1,5 meter langs vejen mellem Gummerup og Hårby inkl. afvanding kan udføres for yderligere: 6,3 mio. kr. Der er ikke truffet beslutning om at etape 3 skal gennemføres, og der er ikke bevilget penge til formålet. Administrationen anbefaler, at der i 2016 disponeres 2,1 mio. kr. af anlægspuljen til fortsættelse af cykelbaneprojektet og at projektet i de efterfølgende år prioriteres og færdiggøres. D, Cykelsti ved nyt boligområde i Tommerup Vest: Af bemærkningerne til budgetaftale 2016 fremgår, at der skal anlægges en cykelsti i Tommerup, der skal forbinde børnehaven Overmarksgården med byen. Planen er, at stien skal forløbe gennem et kommende boligområde og også medvirke til at binde det nye område sammen med det eksisterende. Planlægning af det kommende boligområde er under opstart. Planafdelingen forventer, at en rammelokalplan for området, der fastlægger disponeringen af området, kan vedtages ultimo 2016/primo Der er vedhæftet bilag, der beskriver de overordnede idéer for udviklingen af området ved Foroffentlighedsfase af et nyt boligområde i Tommerup Vest. Anlægget kræver arealerhvervelser. Stien forventes at blive ca. 1 km lang afhængig af planen. Groft anlægsoverslag: 2,5 mio. kr. - afhængigt af traceet. Administrationen anbefaler, at der i forbindelse med disponering af anlægsbudget 2017 tages stilling til dette cykelstiprojekt. E, Cykelsti mellem Tommerup og Brylle: Stien er anlagt i I 2016 skal den færdiggøres med slidlag og græssåning på sidearealerne. Der er givet tilskud fra Cykelpuljen. Indtægten forventes i 2016 i alt. 1,6 mio. kr. Til færdiggørelsesarbejderne skal bruges 0,6 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der i 2016 disponeres 0,6 mio. kr. af anlægspuljen til færdiggørelse af cykelstien. F, Trafiksikkerhedsprojekter mv.: Kommunens trafiksikkerhedsplan er fra 2010, og der er behov for at få en ny plan, hvilket også tidligere er besluttet af udvalget (ved behandling af Trafikanalyse i 2013). Trafiksikkerhedsplanen skal danne grundlag for en dynamisk proces omkring trafiksikkerhedsarbejdet, hvor arbejdet løbende tilpasses de opsamlede erfaringer og det voksende datagrundlag. I trafiksikkerhedsplanen udpeges en række af de indsatsområder, som Assens Kommune vil arbejde med i den kommende periode. Planen skal også indeholde en prioriteringsliste for nye cykelstier. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 10 af 23

11 Inden igangsætning af arbejdet med en ny trafiksikkerhedsplan, fremlægges plan for proces og indhold for udvalget. Administrationen anbefaler, at der i 2016 disponeres 1,0 mio. kr. af anlægspuljen til udarbejdelse af en ny trafiksikkerhedsplan samt til trafiksikkerhedsprojekter. Økonomi: Der er i budget 2016 afsat: 4 mio. kr. til cykelstier og kantbaner og 2 mio. kr. til trafiksikkerhedsprojekter mv. Beløbene er frigivet under forudsætning af, at projekterne forelægges Miljø- og Teknikudvalget inden igangsætning. Økonomisk oversigt og forslag til disponering af budget 2016: (Beløb angivet i mio. kr.) Projekt Overslag Ikke udført andel af overslag Ikke udført andel af overslag, fratrukket tilskud fra cykelpuljen Forslag til disponering af Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Cykelsti Glamsbjerg- Køng, etape 1 Cykelsti Køng Gummerup, etape 2 Cykelbaner Gummerup Hårby Etape 3 Cykelsti Tommerup Vest Cykelsti Brylle Tommerup færdiggørelse Trafiksikkerhedsprojekter A 7,5 2,4 1,1 1,1 B 4,3 2,8 2,8 2,8 C 8,5 6,3 6,3 2,1 1,5 2,7 D 2.5 2,5 2,5 2,5 E 4,75 0,6-1,0* -1,0 F 1,0 2,0 2,0 Sum 6,0 6,0 4,7 *tilskud fra cykelpuljen på 1,6 mio. kr. giver en indtægt til puljen i 2016 på 1,0 mio. kr., når færdiggørelsesarbejderne er udført. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 11 af 23

12 Skemaet gennemgås på mødet. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Bilag: Boligområde Tommerup Vest Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget godkender at disponere de i anlægsbudget 2016 afsatte midler til cykelstier, kantbaner og trafiksikkerhed således: 3,9 mio. kr. til færdiggørelse af cykelsti på strækningen Glamsbjerg Køng - Gummerup (etape 1 og 2), 2,1 mio. kr. til fortsættelse af arbejdet med etape 3, Gummerup - Hårby 1,0 mio. kr. til trafiksikkerhedsarbejde herunder udarbejdelse af en ny trafiksikkerhedsplan Cykelsti i Tommerup Vest indgår i udvalgets prioritering og disponering af anlægsbudget Lokalplanlægning gennemføres i Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /30873 Belægningsstrategi for anvendelse af asfalt i Assens Kommune Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Miljø- og Teknikudvalget godkender strategi for anvendelse af asfaltbelægninger i Assens Kommune samt prioritering af vedligeholdelse i år Beslutningstema: Miljø- og Teknikudvalget skal godkende retningslinjer for anvendelse af forskellige asfaltbelægninger i Assens Kommune samt prioriteringer i år Sagsfremstilling: 1. Efterslæb og opgradering: På baggrund af strategirapport udarbejdet af Trafik og Byg i samarbejde med Vejdirektoratet i februar 2012 blev det besluttet, at der skulle tilføres flere midler til vedligeholdelse af asfaltbelægninger. Efterfølgende blev det ud fra et notat om udbudsformer besluttet, at man skulle gennemføre et partneringudbud over fire år. Kontrakten lyder på 60 mio. kr. hvilket giver et gennemsnit på 15 mio. kr. om året. Selv om beløbet ikke er nok til at give et løft til hele vejnettet, har det betydet bedre veje uden for byzonerne. Belægningstyper: Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 12 af 23

13 Inden for asfaltvedligeholdelse arbejdes der hovedsageligt inden for tre overordnede grupperinger. I det efterfølgende beskrives typerne og, hvordan vi i Assens Kommune vælger og anvender dem. Overfladebehandling: Overfladebehandling er som ordet giver udtryk for en metode, hvor man påfører vejen en ny overflade. Det sker ved, at man klæber et tyndt lag granitskærver fast på overfladen. Overfladebehandling har mange gode egenskaber. Det er meget slidstærkt, fleksibelt, billigt og miljøvenligt sammenlignet med et varmblandet slidlag. Det har også en fantastisk evne til at trænge ned i overfladerne og forsegle revner, så regnvand ikke siver ned og svækker vejen. De fleksible egenskaber er meget vigtige, fordi vi har nogle veje, som er anlagt længe før, man begyndte at frostsikre vejene med et lag bundgrus under asfalten, og som ikke er dimensioneret til den trafikbelastning, der er på dem i dag. Overfladebehandling følger vejens bevægelser, og revner ikke. Hvis der alligevel kommer en revne, lukker den sig tit igen, når vejen bliver varmet op om sommeren. Der er mange forskellige typer granit at vælge imellem. Det giver bl.a. mulighed for at vælge mellem forskellige farver. Assens Kommune anvender hovedsageligt en lys grå skærve, der hedder Vikan. Størrelsen på skærven kan også vælges. Jo større skærve man anvender, jo mere klæbemiddel skal der til for at holde den fast på vejen. På mange små veje kan det være en fordel med en stor skærve, da revner i vejen vil få sværere ved at slå igennem det tykke lag klæbemiddel. Modsat varmblandet asfaltslidlag bliver overfladebehandling mere og mere glat og støjsvagt med tiden. Jo større granitskærve man vælger, jo mere støjer vejen, og jo længere tid er den om at falde til ro. Assens Kommune anvender overfladebehandling i tre situationer: 1. Når vi gennemgår vejnettet, kigger vi ikke kun på vedligeholdelse af veje med mange lapper. Vi undersøger også, om der er strækninger, som ikke fejler andet, end at asfalten er ved at blive tør i overfladen og som måske har nogle mindre revner. Levetiden for disse strækninger kan forlænges for forholdsvis små penge med en overfladebehandling og efterfølgende nymarkering af kørebaneafmærkningen. 2. Entreprenørgården retter hvert år flere mindre veje op med et slæb. Slæbet lægger et groft lag af en hård asfalt på vejene, hvorefter de henligger i et år inden de overfladebehandles. Kombinationen af den hårde asfalt og overfladebehandlingen giver en meget stærk sandwich konstruktion. 3. Flere veje er blevet repareret partielt med remix, hvor man opvarmer det eksisterende asfalt tilsætter lidt nyt og lægger det ud igen. Disse veje henligger efterfølgende i et år, hvorefter de dækkes med en overfladebehandling, som forsegler vejen i fuld bredde. Partielt remix egner sig ikke til at henligge i mere end to år uden at blive dækket med et slidlag. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 13 af 23

14 På de større veje i kommunen typisk med en vejbredde på over 5 m anvendes en skærvestørrelse på 5/8 mm. På de mindre veje anvendes en skærvestørrelse på 8/11 mm. Det er typisk de veje, som er blevet rettet op med slæb. Der anvendes ikke overfladebehandling i byzoner. Varmblandet asfalt: I byzoner anvendes varmblandet asfalt. Varmblandet asfalt er sten/granit, grus og bitumen som varmes op og blandes sammen på fabrik. Det køres herefter ud på vejene og lægges ud og tromles ved en temperatur på omkring 160 grader. I byzoner anvendes der på de mest trafikerede veje varmblandet asfalt med støjreducerende egenskaber. Disse asfalttyper har en åben overflade, og kan bl.a. ses på Nørre Allé i Assens. På de mindre boligveje og vænger anvendes der varmblandet asfalt med tæt overflade. De kan kendes på deres blanke udseende. De tætte belægninger er mere slidstærke end de åbne, og egner sig derfor godt til boligvejene, hvor biler m.m. tit foretager sving og vendinger. Disse vrid slider meget på belægningerne. På industriveje vælges der asfalttyper efter, hvor slidstærk en belægning man vurderer er nødvendig. Remix: Her varmer nogle kraftige heatere belægningen op, hvorefter man fræser 3,5 cm af den eksisterende belægning af. Asfalten blandes efterfølgende med nogle stoffer som fornyer den, men der tilsættes også nyt asfalt til blandingen, hvorefter det hele lægges ud igen. Hvis man skal lave Remix på en vej kræver det naturligvis at der ligger et tilstrækkeligt tykt lag asfalt på vejen til at det kan lade sig gøre. Man behøver ikke at remixe en vej i fuld bredde. Der findes maskiner som kun kører i 1,35 m bredde. Dette er utroligt anvendeligt til at reparere en vej partielt med. Assens Kommune har haft stor succes med at reparere veje med partielt remix og efterfølgende lade dem ligge i et år, hvorefter de dækkes med overfladebehandling. Vedligeholdelse i 2016: Partneringkontrakten med Munck Asfalt A/S indeksreguleres hvert år. Det giver ca. 1 mio. kr. til Assens Kommune i år 2016 på grund af de lave asfaltpriser i Der arbejdes på at finde strækninger i kommunens industriområder for ca. ¾ af beløbet. Resten tænkes anvendt på boligveje. I 2016 bliver der en del retablering af boligområder efter nedgravning af forsyningsledninger. Hele Brylle har været gravet op og der er lagt fjernvarme ned i gaderne. Her bliver det nødvendigt for Assens Kommune af bidrage med et større beløb hvis vejene skal asfalteres i fuld bredde. I Glamsbjerg er Old Gyde, Fasanvej, Nybovej, Grønnevej og Kløvervænget blevet separat kloakeret. Har skal vi også bidrage økonomisk for at få det pæneste resultat. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 14 af 23

15 Landevej 628, Gamtoftevej, er i 2015 repareret med partiel remix. For at få det fulde resultat af den investering skal vejen dækkes i fuld bredde med overfladebehandling i 2016 og efterfølgende stribes op. Flere mindre veje er i 2015 rettet op af Entreprenørgården med slæb. For at fuldende denne reparation, skal vejene dækkes med overfladebehandling i Strækningen ved Kirke Søby krydset på Odense/Assens landevejen taber belægningen og den bør skiftes. På Vissenbjergvej/Overgade mellem Tommerup St. og Skalbjerg er vejen meget sporkørt, og der er mange krakeleringer. Det undersøges i vinter om det er muligt at reparere den med partiel remix. Lovgrundlag: Vejlovens 8. Økonomi: Det tilstræbes at få midlerne til asfaltvedligeholdelse til at række så langt som muligt uden at gå for meget på kompromis med kvalitet og komfort. Overfladebehandling koster ca. en tredjedel af et varmblandet slidlag. Partneringkontrakten med Munck Asfalt A/S indeksreguleres hvert år. Det giver ca. 1 mio. kr. til Assens Kommune i år 2016 på grund af de lave asfaltpriser i En del af pengene vil blive brugt på asfaltering i kommunens industriområder. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget godkender strategi for anvendelse af asfaltbelægninger i Assens Kommune samt prioritering af vedligeholdelsen for Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /17354 Projektforslag for biomasseforgasning - varmepumpealternativ Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Projektforslag for biomasseforgasning ved Assens Fjernvarme behandles uden et varmepumpealternativ. Beslutningstema: Der skal tages beslutning om at ændre den beslutning, der blev taget på Miljø- og Teknikudvalgsmøde den 1. december 2015 vedrørende krav om varmepumpealternativ i projektforslag for biomasseforgasning ved Assens Fjernvarme. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 15 af 23

16 Sagsfremstilling: Et flertal i Miljø- og teknikudvalget besluttede på mødet 1. december 2015, at man ønskede at få et varmepumpealternativ belyst i Projektforslag for biomasseforgasning ved Assens Fjernvarme. Beslutningen blev taget på baggrund af de anbefalinger, der ligger i Energiplan Fyn Rammeplan og en tilbagemelding fra arbejdsgruppen bag, om at der burde undersøges et varmepumpealternativ. Der var ikke forud for udvalgsmødet, foretaget en nærmere konkret vurdering med udgangspunkt i selve projektforslaget og situationen på Assens Fjernvarme. Administrationen har efterfølgende koblet en ekstern rådgiver på sagen og afholdt et møde med Assens Fjernvarme. Formålet med mødet var at drøfte forskellige varmepumpealternativer. Referat af mødet er vedlagt. Afklaring af varmepumpealternativ Hvis et varmepumpealternativ skal være realistisk, som alternativ til det aktuelle projektforslag, er der behov for adgang til 10MW spildvarme, som varmepumpen kan benytte som tilført energi. Udgangspunktet for drøftelserne på mødet var således at afklare hvor i Assens, der kan findes en sådan energikilde. Der blev drøftet forskellige alternativer og på den baggrund konkluderet at der på nuværende tidspunkt ikke er et realistisk varmepumpealternativ at arbejde videre med. De muligheder der blev drøftet var - Biogas fra renseanlæg - Industriel overskudsvarme - Havvarmepumper - Individuelle varmepumper - Varmepumpe drevet på værkets restvarme på fjernvarmeværket - Solvarme. Det er generelt kendetegnene for de varmepumpeteknologier, der blev drøftet, at det vil betyde en øget varmepris, hvilket Assens Fjernvarme naturligt ikke er interesseret i. Det blev ligeledes drøftet at en varmepumpeteknologi vil betyde, at der ikke længere vil blive produceret el på fjernvarmeværket. Hvilket ifølge Assens Fjernvarmes overvejelser ikke er et relevant alternativ idet varmeprisen vil stige væsentligt. Kommunens rådgiver deltog på mødet og hans vurdering af de drøftede alternativer er, at der ikke er nogle af dem der er reelle alternativer. Rådgiver har efterfølgende udarbejdet et fagteknisk notat, der underbygger baggrunden for denne vurdering. Vurderingen er vedlagt som bilag. Kommunens behandling af projektforslag Kommunens opgave i forbindelse med behandling og godkendelse af projekter er at sikre, at det er de samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekter der godkendes. Beslutninger om varmeforsyning skal altid ske på baggrund af et projektforslag og kommunen skal godkende det samfundsøkonomisk bedste alternativ. I sagsbehandlingen af et projektforslag er det således bl.a. kommunens opgave at sikre at relevante alternativer inddrages og belyses, således der kan træffes beslutninger i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 16 af 23

17 Assens Fjernvarme har foretaget selskabsøkonomiske vurderinger i forhold til varmepumpealternativer. Der er imidlertid ikke lavet egentlige samfundsøkonomiske beregninger. Det indstilles på baggrund af de drøftelser, der har været med Assens Fjernvarme og den eksterne rådgivers vurdering i sagen, at der ikke kræves et egentligt varmepumpealternativ indarbejdet i projektforslaget, da der ikke vurderes at være et realistisk og relevant alternativ til projektforslaget, på nuværende tidspunkt. Lovgrundlag: Projektbekendtgørelsen. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Bilag: Referat møde 16. december.docx Teknologinotat fra rådgiver Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget godkender at projektforslag for biomasseforgasning ved Assens Fjernvarme behandles uden et varmepumpealternativ og udsendes i høring. Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /28777 Tilsynsplan 2016 for landbrug og industri Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Der føres miljøtilsyn på landbrug og industri svarende til en minimums frekvens. I alt ca. 190 miljøtilsyn delt ligeligt på landbrug og industri. Der laves 2 kampagner i 2016 som fastsat ved lov. Beslutningstema: Tilsynsfrekvensen på landbrug og industri for miljøtilsyn i 2015 skal godkendes tillige med kampagnetilsyn. Sagsfremstilling: Tilsynsplan 2016 udarbejdes efter tilsynsmodellen, som blev indført i Tilsynsplanen bliver dannet på baggrund af alle landbrug og virksomheder, som er omfattet af miljøtilsynsbekendtgørelsen. Tilsynsmodellen sigter på, at der føres basis tilsyn med de mest miljøtunge virksomheder og landbrug (kategori 1) 1-3 gange inden for en 3-årig periode. Øvrige, ikke-godkendelsespligtige virksomheder og landbrug (kategori 2) skal have mindst ét basis tilsyn inden for en 6-årig periode. Derudover skal der føres prioriterede tilsyn med en del af virksomhederne og landbrugene i begge kategorier. Prioriterede tilsyn foretages på de virksomheder og Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 17 af 23

18 landbrug, som belaster miljøet mest ud fra risikoscoringen, og bruges til at fylde op med for at nå de fastsatte mål. De fastsatte mål er, at vi hvert år skal føre tilsyn med 40 % af kategori 1 og 25 % af kategori 2. Efter hvert tilsyn bliver miljørisikoscoringen revideret ud fra oplysninger fra det enkelte tilsyn: Miljøledelse, systematik og miljøforbedringer. Regelefterlevelse. Håndtering og opbevaring af kemikalier og farligt affald, samt forhold der har betydning for at forebygge forurening fra oplagret husdyrgødning. Emissioner til luft, jord- og/eller vandmiljø og husdyrbrugets størrelse. Sårbarhed i forhold til følsomme områder og/eller områder med drikkevandsinteresser. Miljørisikoscoringen rangordner virksomheder og landbrug i hver kategori. Vores hidtidige miljøsagsstyringssystem har automatisk dannet tilsynsplanen de foregående år uden hensyntagen til, at nogle landbrug og virksomheder herved har haft tilsyn hvert år. Miljøsagsstyringssystemet har været låst for korrektioner. I starten af 2016 går vi over til et andet miljøsagsstyringssystem, hvor vi kan korrigere og derved ikke belaste landbrug og virksomheder unødigt med tilsyn. Udvælgelsen vil stadig overholde tilsynsbekendtgørelsen. Assens Kommune har i alt 281 brugerbetalingspligtige virksomheder og 365 brugerbetalingspligtige landbrug. En foreløbig tilsynsplan giver ca. 190 miljøtilsyn delt ligeligt på landbrug og industri. Udover basis tilsyn og prioriteret tilsyn skal vi i 2016 udføre 2 tilsynskampagner i henhold til miljøtilsynsbekendtgørelsen. Tilsynskampagne 1 foreslås at være ca. 5 tilsyn med hovedvægt lagt på afklaring af afløbsforhold hos landbrug. Landbrugene vælges indenfor 25 års opland i henhold til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for Odense Vest. Herved overholdes tilsynsfrekvensen tillige for indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Vi ønsker at afklare landbrugsejendommenes afløbsforhold for at kunne kontrollere, om det sker korrekt. Ved varsling af tilsyn beder vi om en afløbsplan for ejendommen, som vi gennemgår med ejer ved tilsyn. Målet er at undersøge hvor store udfordringer, der er med afløbsforholdene på landbrug i forhold til fejltilslutninger og eventuelle miljøuheld mv. Tilsynskampagne 2 foreslås at være ca. 5 tilsyn på udvalgte virksomheder med hovedvægt lagt på genanvendeligt affald med fokus på emballageaffald og symbioseprojektet Grøn Industrisymbiose. Siden 2012 har kommunerne ikke måttet lave ordninger for det genanvendelige industriaffald og virksomheder har selv skulle sørge for korrekt bortskaffelse. Miljøstyrelsen konstaterede i 2013 ved forarbejdet med regeringens ressource-strategi Danmark uden affald, at der var plads til forbedringer og har derfor iværksat en målrettet kampagne med folderen Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald. Ved vores tilsyn vil folderen blive delt ud og vi vil informere om projektet Grøn Industrisymbiose. Projektet er et landsdækkende projekt fra Erhvervsstyrelsen, som Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 18 af 23

19 blandt andet hjælper virksomheder ved at formidle viden om genanvendelige restprodukter (affald) fra en virksomhed til en anden, der kan bruge restproduktet som en ressource i virksomhedens produktion. Miljø Forum Fyn deltager i en national Task Force for projektet og vi vil formidle kontakten og information om projektet. Alternativt kan tilsynskampagner være om støj fra f.eks. afkastanlæg eller lugt fra f.eks. ventilationsanlæg. Ved alle tilsyn i 2016 vil folderen fra Miljøstyrelsen Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald blive udleveret. Den har gode eksempler på, at sortering af affald giver besparelse på udgifterne til bortskaffelse af affald. Lovgrundlag: Miljøtilsynsbekendtgørelsen nr. 497 af 15. maj Økonomi: Miljøtilsyn er dækket af brugerbetaling. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget godkender at: der føres miljøtilsyn på landbrug og industri svarende til en minimumsfrekvens. I alt ca. 190 miljøtilsyn delt ligeligt på landbrug og industri. der laves 2 kampagner i 2016 som fastsat ved lov. Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /26534 Optimering af grødens sammensætning Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at Miljø- og Teknikudvalget: udmønter kr. til vandløbsområdet til gennemførelse af skånsom vandløbsvedligehold på udvalgte strækninger og til at dokumentere effekten heraf at indsatsen kan ske enten ved ansættelse af en å-mand eller som en del af de udbudte entrepriser på vandløbsområdet Beslutningstema: Udvalget skal tage stilling til om udmøntningen sker i overensstemmelse med de politiske intentioner på området og om opgaven kan løses som en del af de udbudte entrepriser. Sagsfremstilling: I forbindelse med budget blev afsat kr. årligt til vandløbsområdet. I budgettet indgik punktet med betegnelsen vandløbsmedarbejder, da intentionen var at der skulle ansættes en å-mand eller tilsvarende, som kunne udvikle og gennemføre en særlig indsats på udvalgte strækninger med det formål, at arbejde med fremme af både afvanding og biologien. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 19 af 23

20 Foreløbig udvælgelse af strækningerne er nu foretaget i samarbejde med den nuværende entreprenør HedeDanmark ud fra ønsket om, at forbedre afvanding og miljø. Fremfor at gennemføre en særskilt ansættelse på området er det en mulighed i stedet at indarbejde opgaven i de kommende udbud i 2016 omkring vandløbsvedligehold. For at sikre ovenstående og drage erfaringer heraf til brug for fremtidig omkostningseffektiv vedligeholdelse, og til brug for den kommende revision af vandløbsregulativerne ønsker administrationen, at der i forbindelse med opgavens løsning sikres en overvågning af ændringerne i grødesammensætningen ved anvendelse af forskellige vandløbsvedligeholdelsesmetoder. Ovenstående forventes iværksat i forbindelse med grødeskæringssæsonen i Vandløbsmedarbejder Jannik Seslef vil deltage i mødet og præsentere de konkrete initiativer og målinger. Økonomi: I budget blev afsat kr. årligt til særlig vandløbsvedligeholdelse. Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget godkender: at udmønte kr. til vandløbsområdet til gennemførelse af skånsomt vandløbsvedligehold på udvalgte strækninger og til at dokumentere effekten heraf, at indsatsen kan ske enten ved ansættelse af en å-mand eller som en del af de udbudte entrepriser på vandløbsområdet Fraværende: Leif Rothe Rasmussen /4599 Udvalgets arbejde Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at opfølgning på udvalgets arbejde drøftes. Beslutningstema: Stillingtagen til behov for information i forbindelse med udvalgets arbejde. Sagsfremstilling: Miljø- og Teknikudvalget arbejder med en række meget forskellige sagsområder, hvoraf en del jf. gældende delegations- og kompetenceplan forestås af administrationen, mens andet besluttes i udvalg eller byråd. En del sager nyder stor interesse blandt borgere, presse mv. Der kan derfor være behov for information ift. sagens stade. Sædvanligvis løftes dette via opfølgende sager, informationsmail og lignende. Det foreslås, at udvalget drøfter evt. behov for og håndtering af information om sagernes stade. Lovgrundlag: Styrelsesloven og forvaltningsretlig lovgivning. Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 20 af 23

21 Beslutningskompetence: Miljø- og Teknikudvalget. Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Miljø- og Teknikudvalget har drøftet opfølgning på udvalgets arbejde. Fraværende: Leif Rothe Rasmussen. 12. Orientering Sagsfremstilling: 1) Orientering om, at politiet har truffet afgørelse i sag om anmodning om opsætning af en ny C55-tavle 30 km/t på Skovkrogen i Haarby se vedhæftede bilag. 2) Teknik og Miljø 2016 Teknik og Miljø 2016 (tidligere Politisk Forum) med titlen Byen, Landet og vandet vi skaber scenografien kommer i år til at foregå i dagene d april i Aalborg Kongres og Kultur Center. Udvalget vil få nærmere besked vedrørende samlet tilmelding og koordinering af evt. samkørsel for dem, som ønsker at deltage. Der åbnes for tilmelding i februar, og hurtig tilmelding er nødvendig for at sikre overnatning på samme hotel. Det foreløbige program kan ses på 3) Digitale infotavler ved indfaldsvejene i Assens Kommune Se vedhæftede bilag. 4) Orientering om status på ansøgning om tilskud til realisering af Aborg Minde vådområdeprojekt. Bilag: Pkt. 1 - Opsætning af en ny C55-tavle 30 km t på Skovkrogen i Haarby Pkt. 3 - Digitale infotavler ved indfaldsvejene i Assens Kommune - orient. af MTU 5. januar 2016 Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Orientering blev taget til efterretning. Fraværende: Leif Rothe Rasmussen. 13. Eventuelt Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 5. januar 2016 Intet /24709 Opfølgning på Midtvejsevaluering (Lukket sag) Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 21 af 23

22 Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 22 af 23

23 Underskriftsside Hans Bjergegaard Leif Rothe Rasmussen Henrik Mott Frandsen Ole Knudsen Rie Nielsen Arno Termansen Poul Poulsen Møde i Miljø- og Teknikudvalget den 05. januar Kl. 14:00 Assens Kommune, 23 af 23

24 Bilag: 3.1. Opstilling over udgifter, rev. Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 05. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

25 Pulje til Landsbyfornyelse Opstilling over brutto-udgifter med 60 % statslig refusion. 1. Opkøb, med henblik på nedrivning Planlagt kommende 5 sager kr. Afsluttede, nedrevet 3 sager kr. Samlet sum 8 sager kr. 2. Nedrivninger, for ejendomsejere Indgåede aftaler 9 sager kr. Afsluttede, nedrevet 19 sager kr. Tilsagn, kommende 6 sager kr. Samlet sum 34 sager kr. 3. Renoveringer Færdige eller i gang 18 sager kr. Forsamlingshuse 7 sager kr. Tilsagn 1 sag kr. Samlet sum 26 sager kr. Sum i alt kr. Rådighedsbeløb, Pulje til Landsbyfornyelse med 60 % refusion, bruttobeløb; , kr. og 2015, kr. i alt kr. 4. Byfornyelsesindsats 50 %, refusion Nedrivning 2 sager kr. Renovering 7 sager kr. Samlet sum 9 sager kr. Rådighedsbeløb, Byfornyelsesmidler, med 50 % refusion, bruttobeløb; og 2015, i alt kr. Der er i det samlede beløbet, , fratrukket kr. til præmieringsudvalg.

26 1. Opkøb / overtagelse, med nedrivning, 7 stk. Gamtoftevej 17 Middelfartvej 53 Der er indgået aftale med ejer om kommunens overtagelse. Udlæg, fordelt på 13 panthavere, skal aflyses inden huset nedrives i foråret Der er indgået aftale med ejer om kommunens overtagelse. Alle udlæg er aflyst. Byrådet har givet accept, huset nedrives i december Nellemosevej 7 Huset er nedrevet i juli måned Turupvej 70 Brugsen er nedrevet i juli måned Vedtoftevej 72 Brandtomten er fjernet i juli måned Landevejen 82 Fuglekildevej 79 Dødsbo, der er indledt forhandlinger om evt. overtagelse. Verninge Mejeri. Der er indledt forhandlinger om evt. overtagelse. 2. Nedrivninger, 33 stk. Andebøllevej 209 Gl. mejeri er fjernet i april måned Bjergevej 5 Bygninger er fjernet i oktober måned Andebøllevej 138 Enkeltbygninger er fjernet i marts måned Holmevej 10 Enkeltbygning er fjernet i august måned Lilleskovvej 59a Bygninger er fjernet i august måned Ålsbovej 22 Bygninger er fjernet i august måned Dærupvej 52 Enkeltbygninger er fjernet i februar måned Dyrhøjevej 35 Bygninger er fjernet i september måned Lungerne 11 Bygninger er fjernet i april måned Kirkehelle 5 Enkeltbygning, på Terrariet, er fjernet i januar måned Magtenbøllevej 90 Bygninger er fjernet i oktober måned Skovvej 27 Bygninger er fjernet i februar måned Gl. Hovedvej 60 Bygninger er fjernet i oktober måned Gl. Hovedvej 62 Bygninger er fjernet i oktober måned 2015.

27 Under Bankerne 5 Bygninger er fjernet i november måned Skårupvej 18 Nedrivning er under udførelse, forventet færdiggjort december Gl. Skolevej 1 Bygninger er fjernet i november måned Pejrupvej 5 Bygninger er fjernet i december måned Vistorpvej 48 Nedrivning er under udførelse, forventet færdiggjort december Ladegårdsskov 10 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, marts Skovkrogen 2 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, februar Nårupvej 11 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, februar Strandbakken 13 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, februar Fåborgvej 112 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, enkeltbygninger, marts Landevejen 14 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, februar Brændholtvej 32 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, marts Hellegårdsvej 15 Der er indgået aftale med ejer om nedrivning, februar Nyrupvej 51 Der er givet forhåndstilsagn til ejer om nedrivning, april Landevejen 25 Der er givet forhåndstilsagn til ejer om nedrivning, april Egebjergvej 26 Der er givet forhåndstilsagn til ejer om nedrivning, april Gadsbøllevej 2 Der er givet forhåndstilsagn til ejer om nedrivning, april Langgade 100 Der er givet forhåndstilsagn til ejer om nedrivning, april Kirkebjergvej 22 Der er indgået forhandling med ejer om nedrivning, april Renoveringer, 26 stk. Ålsbovej 41 Tagrenovering, afsluttet juli måned Tobovej 99 Renovering af stuehus, afsluttes november Voldtoftevej 8 Tagrenovering, afsluttes december Fåborgvej 64 Tagrenovering på stuehus, afsluttet august 2015.

28 Magtenbøllevej 94 Tagrenovering på længe, afsluttes oktober Drejet 7 Torø Huse Forsamlingshus, facaderenovering, afsluttet oktober Bredgade 76 Tagrenovering på stuehus, afsluttet august Kærlighedsstien 6 Tagrenovering, afsluttet oktober Middelfartvej 92 Renovering af stuehus, afsluttet december Fuglekildevej 85 Tagrenovering på Verninge Forsamlingshus, afsluttet juli Jordløse Møllevej 2 Renovering af bolig, afsluttet maj Helnæs Byvej 63a Helnæs Borgerhus, tagrenovering, afsluttet august Søndergade 1 Renovering af bolig, afsluttet januar Torø Huse Vej 31 Renovering af bolig, afsluttet februar Brydegaardsvej 10 Renovering af bolig mv., afsluttet april Saltoftevej 53 Renovering af forsamlingshus, afsluttet juni Voldtoftevej 38 Tagrenovering, afsluttet marts Højbjergvej 24 Renovering af bolig, afsluttes foråret Frøbjergvej 75 Renovering af facader, afsluttes foråret Degnegyden 2 Tilsagn til renovering af facader, afsluttes foråret Grøftebjergvej 29 Renovering af facader, afsluttes december Ørbækvej 1 Renovering, Dreslette Forsamlingshus, afsluttet september Grave Banke 7 Renovering af stråtag, afsluttes december Høedvej 52 Renovering af facader, afsluttes foråret Toftevej 13, Brylle Fors. Renovering, Brylle Forsamlingshus, afsluttes foråret Slippen 2 Tilsagn til facaderenovering af bevaringsværdig bygning, afsluttes Byfornyelsesindsats 9 stk., 50 % refusion, (renoveringer)

29 Bredgade 21 Facaderenovering, afsluttet april Østergade 31 Facaderenovering, afsluttet marts Cederfeldtsgade 18 Facaderenovering, afsluttes januar Ramsherred 17 Facaderenovering, afsluttet juli Skolevej 8 Tagrenovering, Arne Jacobsen funktionærbolig, afsluttet august Bredgade 10 Facaderenovering, afsluttet december Bredgade 43 Facaderenovering, afsluttet oktober Old Gyde 21 Bygninger er fjernet i juni måned Kertevej 44 Tvangsauktion blev afværget, hvilket ikke har gjort det muligt for Assens Kommune at opkøbe ejendommen, som ellers godkendt af Byrådet. Der er igangsat sag med henblik på kondemnering. Ejendommen er gennemgået for kondemnering og rapport afventes for nedrivningspåbud afventes, for godkendelse. Herefter forventes sagen sat på til politisk beslutning vedr. kondemnering. Forventning om nedrivning i maj 2016.

30 Bilag: 4.1. Visitationsgrundlag for kommunal befordring Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 05. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53446/15

31 Visiteringsgrundlag for kommunal befordring Beskrivelse af visiteringsprincipper og praksis i Assens Kommune pr. 30. november 2015

32 Indledning...3 Visiteringsgrundlag Elever til almen skole...4 Visiteringsgrundlag Befordring af elever ved sygdom...5 Visiteringsgrundlag Elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune...6 Visiteringsgrundlag Elever til specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune...7 Visiteringsgrundlag Børn i specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune...8 Visiteringsgrundlag Befordring af børn til sproggrupper i Børneporten, Assens Rådhus...9 Visiteringsgrundlag Befordring af elever fra SFO på specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune...10 Visiteringsgrundlag Folkeskolernes befordring til svømmeundervisning og udflugter...11 Kørsel til friskoler...12 Visiteringsgrundlag Individuel handicapkørsel (SBH-kørsel)...13 Visiteringsgrundlag Kørsel i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler...14 Visiteringsgrundlag Befordring til daghjem...15 Visitationsgrundlag Børn og unge med handicap...16 Visitationsgrundlag Udsatte børn...17 Visiteringsgrundlag Læge og speciallæge kørsel...18 Visiteringsgrundlag Befordring til genoptræning

33 Indledning Visitationsgrundlaget for kommunal befordring i Assens Kommune har til formål at synliggøre kommunens befordringsområde med hensyn til målgruppe, tilbuddets karakter samt lovgivningen her indenfor. Visitationsgrundlaget beskriver hver befordringstype særskilt, og tager afsæt i kriterierne for visitationen, og de pargraffer som ligger til grund for befordringen. Nogle befordringstilbud kan henføres til skal opgaver mens andre har karakter af kan opgaver. Befordringen og de tilstedeværende tilbud er dynamiske men visitationsgrundlaget sikre, at der foreligger et politisk godkendt visitationsgrundlag indenfor samtlige af de befordringstilbud hvortil Assens Kommune visiterer. Hermed er der tydelighed på tilbuddets karakter og indhold. Dermed ligger Assens Kommunes visitationsgrundlag også op til, at der kontinuerligt vurderes på mulighederne for optimering af de tilstedeværende befordringstilbud samt de arbejdsgange, der eksisterer i dag. 3

34 Visiteringsgrundlag Elever til almen skole Målgruppen: Assens kommune har befordringsansvaret mellem distriktsskolen og hjemmet. For skolebørn, som er visiteret til anden skole end distriktsskolen, da har kommunen en forpligtigelse til befordring. Ydermere vurderes om barnet skal færdes langs en trafikfarlig skolevej. Denne ordning er målrettet folkeskoleelever, som benytter det almene skoletilbud. Befordring af børn til specialklasser samt befordring ved sygdom beskrives andet steds. Befordringstilbud: Afstandsreglerne for befordring er éntydige og kan vurderes objektivt. Hvis barnets afstand til distriktsskolen overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km for børnehaveklasser og klassetrin 6 km for klassetrin 7 km for klassetrin 9 km i 10. klasse Såfremt barnets naturlige distriktsskolevej ikke kan foregå via trafiksikre veje, er barnet befordringsberettiget uanset afstanden. I Assens Kommune er det besluttet, at der er gratis befordring med lokalruter uanset afstanden til skolen, såfremt eleven kan benytte allerede etablerede ruter. Der tilbydes som udgangspunkt et betalt buskort som dækker to zoner. Beslutningsbeføjelser: Der foretages ikke en visitering til dette befordringstilbud, idet ansøgning om buskort sker ved skolestart på elevens skole. Vej og Trafik sørger for den endelige udstedelse af buskort via Fynbus. Udstedelse af buskort er kun mulig såfremt eleven er tilmeldt en folkeskole i Assens Kommune. Ventetiden på skolen morgen og eftermiddag kan være op til 60 minutter. Lovgrundlag: Almindelig skolekørsel jf. folkeskolelovens 26 samt bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni Folkeskolelovens 26 stk. 1 er en skal-bestemmelse, såfremt betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Disse betingelser omhandler afstand til skole i forhold til klassetrin samt kommunens definition af farlig skolevej. Kommunen afgør selv, hvorledes kørslen skal organiseres. Eksempelvis kan befordringen foregå via lokale busser, hvortil kommunen udsteder skolekort. Politisk serviceniveau: Beslutning om gratis befordring med lokalruter uanset afstand til skolen er politisk godkendt Kvalitetsstandard: Der forefindes ingen politisk godkendt kvalitetsstandard 4

35 Visiteringsgrundlag Befordring af elever ved sygdom Målgruppen: Såfremt en elev bosiddende i Assens Kommune kommer til skade, eksempelvis brækker benet eller på anden vis er ude af stand til at komme i skole på egen hånd, da tilbyder kommunen befordring. Befordringen planlægges i dialog med forældrene om den nødvendige befordring i forhold til elevens sygdomsforløb. Endvidere kan der forekomme krav om lægelig dokumentation. Den lægelige dokumentation skal angive hvorfor eleven ikke kan benytte den almindelige skolebus. Befordringstilbud: Der kan bevilges taxa eller udbetales kørselsgodtgørelse til forældrene. Kørsel foregår mellem hjem og skole/ungdomsuddannelse og denne rute kan ikke ændres. Eleven vil ankomme senest 5 minutter før skolestart og vil blive afhentet indenfor 20 minutter efter skoletids ophør. Eleven skal om morgen være klar til afhentning 20 minutter før aftalt tidspunkt med vognmanden. Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Er eleven berettiget til befordring ved sygdom, skal elevens skole/ungdomsuddannelse kontaktes. Herefter igangsættes visiteringen i samarbejde med Velfærdstaben. Befordringen tilrettelægges efter udarbejdede retningslinjer for elevkørsel ved sygdom. Lovgrundlag: Midlertidigt syge og tilskadekomne jf. Folkeskolelovens 26, stk. 2 samt bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Midlertidigt syge og tilskadekomne på ungdomsuddannelser, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. 10 Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Bilag 1 viser de retningslinjer for elevkørsel ved sygdom, som anvendes på nuværende tidspunkt. 5

36 Visiteringsgrundlag Elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune Målgruppen: Assens Kommune er forpligtet til på skoledage at sørge for befordring af elever, der af skolemyndigheden er visiteret til specialtilbud på en anden skole end distriktsskolen. Bliver eleven visiteret til et specialtilbud er eleven berettiget til befordring efter samme regler som almen skolekørsel. Befordringen er et visiteret tilbud, forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente barnet i skolen. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Befordringstilbud: Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Den enkelte elevs befordringsbehov vurderes af visitationsudvalget under PPR. Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 stk. 6 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard er politisk godkendt den 28. maj Kvalitetsstandard: Bilag 2 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august

37 Visiteringsgrundlag Elever til specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune Målgruppen: Assens Kommune er forpligtet til på skoledage at sørge for befordring af elever, der af skolemyndigheden er visiteret til undervisning på andre skoler end distriktsskolen. Bliver eleven visiteret til en specialskole er eleven dermed sidestillet med elever, som benytter distriktsskolen. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Befordringstilbud: I forhold til specialskoler indenfor Assens Kommune, varetages transporten af følgende aktører: Befordring til og fra Pilehaveskolen varetages af HC-biler, som Assens Kommune har kontrakt med indtil 31. juli Brahesholm og Helhedsskolen i Flemløse har egen bil/bus og befordrer selv deres elever. Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Den enkelte elevs befordringsbehov vurderes af visitationsudvalget under PPR. Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 stk. 6 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard er politisk godkendt den 25. september Kvalitetsstandard: Bilag 3 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august

38 Visiteringsgrundlag Børn i specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune Målgruppen: Assens Kommune er som udgangspunkt ikke forpligtet til at sørge for befordring af børn, der af PPR er visiteret til specialbørnehaver. Idet omfang kommunen rent faktisk afholder udgifterne til befordring skal det ske efter ensartet retningslinier. Dog vil udgiften til transport kunne dækkes efter reglerne om merudgifter i serviceloven, hvis dette er begrundet i barnets funktionsnedsættelse SEL 41. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Befordringstilbud: Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til specialbørnehaven, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af børn til og fra specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune. Lovgrundlag: Servicelovens 41 og vejledning nr af 7. januar 2014, stk Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard er politisk godkendt den 25. september Kvalitetsstandard: Bilag 4 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august

39 Visiteringsgrundlag Befordring af børn til sproggrupper i Børneporten, Assens Rådhus Målgruppen: Assens Kommune er som udgangspunkt ikke forpligtet til, at sørge for befordring af børn, der ikke er påbegyndt skolegang, men som er visiteret til sprogundervisning af talepædagogerne i PPR. Idet omfang kommunen rent faktisk afholder udgifterne til befordring skal det ske efter ensartet retningslinier. Befordringen af barnet sker mellem dagtilbuddet og Børneporten. Befordringstilbud: Befordringen aftales mellem PPR og Fynbus. Der oprettes 2-3 hold á 4 børn årligt, og hvert hold undervises gange. Undervisningen foregår 2 gange om ugen. Beslutningsbeføjelser: Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. Folkeskolelovens 4, samt bekendtgørelse nr. 999 af 15. september 2014 om folkeskolens socialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 9

40 Visiteringsgrundlag Befordring af elever fra SFO på specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune Målgruppen: Elever der er visiteret til specialskoler, visiteres ligeledes til SFO før/efter skoletid såfremt der er behov herfor. Befordring af barnet sker som udgangspunkt til/fra barnets folkeregisteradresse. Såfremt barnet bor på skift hos forældrene, kan der alene ske befordring til begge hjem, såfremt begge forældre bor i kommunen. Der kan ligeledes ske befordring til eventuel aflastningsadresse. Barnet kan visiteres til befordring; Til og med det skoleår hvor barnet fylder 18 år. Såfremt det ikke er anbragt fra anden kommune Befordringstilbud: Befordring til og fra SFO på Pilehaveskolen varetages af HC-biler, som Assens Kommune har kontrakt med indtil 31. juli Vælger forældrene selv at køre barnet, kompenseres de for det antal kilometer hvor barnet opholder sig i bilen. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Beslutningsbeføjelser: Den enkelte elevs befordringsbehov vurderes af visitationsudvalget under PPR. Befordringstiden tilstræbes at være rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen, men må ikke overstige 75 minutter. Befordringen tilrettelægges efter godkendt kvalitetsstandard for befordring af elever til og fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune eller alternativt via SEL 41. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 26 stk. 6 og bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen samt Servicelovens 41 samt vejledning nr af 7. januar Politisk serviceniveau: Udarbejdet kvalitetsstandard, bilag 3, er politisk godkendt den 25. september Derimod løses opgaven vedrørende SEL 41 i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Bilag 3 viser kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune. Kvalitetsstandarden er gældende pr. 01. august Bilag 5 viser procedurer for behandling af bevillinger af befordring til/fra SFO efter 41. Proceduren er gældende pr. 20. maj

41 Visiteringsgrundlag Folkeskolernes befordring til svømmeundervisning og udflugter Målgruppen: Assens Kommune tilbyder svømmeundervisning til folkeskoleeleverne på fastlagte klassetrin. Endvidere tilbydes elever på kommunens folkeskoler befordring til arrangementer og udflugter. Befordringstilbud: Befordringen planlægges i samarbejde med Vej og Trafik samt FynBus. FynBus har på nuværende tidspunkt besluttet at svømmekørslen og befordring i forbindelse med udflugter udføres af H.C. biler frem til Kørslen foregår mellem folkeskole og valgt svømmehal eller mellem folkeskole og valgt udflugtssted. Beslutningsbeføjelser: Lovgrundlag: Der foreligger intet lovgrundlag på området Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 11

42 Kørsel til friskoler Målgruppen: Assens kommune har befordringsansvaret mellem distriktsskolen og hjemmet. For skolebørn, som er visiteret til anden skole end distriktsskolen, da har kommunen en forpligtigelse til befordring. De elever som går på en friskole har Assens Kommune ingen befordringsforpligtigelse overfor, idet eleven har valgt skolegang på en anden skole end distriktsskolen. Befordringstilbud: Busruterne planlægges i samarbejde med distrikt skolerne, ud fra bekendtgørelse 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen. Per 01. januar 2016 gives der ikke kommunalt tilskud til buskort til befordring af friskoleelever, men friskoleelverne har mulighed for at benytte både lokale og regionale ruter, mod betaling. Beslutningsbeføjelser: Beslutningen er vedtaget i forbindelse med 2. behandling af budget den 07. oktober 2015 Lovgrundlag: Bekendtgørelse 25 af 10. januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen 1, stk.1 Hvis barnets afstand til distriktsskolen overstiger følgende, er barnet befordringsberettiget: 2,5 km for børnehaveklasser og klassetrin 6 km for klassetrin 7 km for klassetrin 9 km i 10. klasse Eller såfremt hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet Det betyder også, at hvis eleven af den ene eller anden årsag går på en anden skole end distriktsskolen, skal forældrene selv sørge for befordring uanset hvordan skolevejens længde og forløb ser ud. Politisk serviceniveau: Per 31. december 2015 ophører det kommunale tilskud til buskort til befordring af friskoleelever. Beslutning er truffet i forbindelse med 2. behandling af budget for den 07. oktober Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 12

43 Visiteringsgrundlag Individuel handicapkørsel (SBH-kørsel) Målgruppen: Assens Kommune er forpligtet til at tilbyde individuel handicapkørsel (SBH-kørsel) til svært bevægelseshæmmede over 18 år, som på grund af sit fysiske handicap ikke kan benytte den kollektive trafik. Kørslen skal bruges til borgerens fritidsformål, og kan ikke benyttes til kørselsformål, som dækkes af andre ordninger fx lægekørsel eller til daghjem Befordringstilbud: Kommunens tilbud skal være kørsel, som ifølge lovgivningen skal leveres via trafikselskaberne. Borgeren er berettiget til 104 ture om året. Som udgangspunkt er kørslen fra kantsten til kantsten, men der kan ydes en særlig chaufførhjælp, hvis der er visiteret hertil. Der er egenbetaling på kørslen. Borgeren betaler et fast årsabonnement. Derudover betales en fast kilometerpris pr. tur. Der er en fastsat mindste- og maksimumspris, og disse reguleres en gang årligt. Borgeren kan medbringe ledsagere, i det omfang der er plads, og såfremt det er aftalt ved bestilling af kørsel. Hver ledsager betaler samme turafhængige pris som borgeren. Gratis ledsagelse er mulig såfremt borgeren er visiteret hertil. Beslutningsbeføjelser: Borgeren skal søge om at blive optaget i ordningen. Borgeren skal være svært bevægelseshæmmet og benytte ganghjælpemiddel, som skal være bevilget af kommunen, og ikke være i stand til at benytte offentlige transportmidler. Visitation til ordningen sker via Myndighed Sundhed. Lovgrundlag: Området for individuel handicapkørsel har én lovhjemmel - individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede voksne, jf. 11 i lov om trafikselskaber. Politisk serviceniveau: Befordring til individuel handicapkørsel sker på baggrund af en skal-bestemmelse. Det er således ikke kommunen, der står for tilrettelæggelsen af befordringen, men derimod det lokale trafikselskab (FynBus). Kommunen er forpligtet til at betale for kørslen. Kommunen står for visitationen, men reglerne herfor er forholdsvis faste, nemlig at trafikselskabet skal levere kørsel til bevægelseshæmmede over 18 år, der rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 13

44 Visiteringsgrundlag Kørsel i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler Målgruppen: Borgere der ansøger om kropsbårne hjælpemidler (proteser), kan i forbindelse med tilpasning eller afprøvning få støtte til befordring. Befordringstilbud: Der bevilges befordringsstøtte i form af kørsel eller kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelsen udbetales på baggrund af fremsendt dokumentation i form af seddel fra leverandør, hvorpå der er påført, hvilke dage borgeren har været hos leverandøren. Kompensationen er efter statens laveste takst og efter korteste rute. Kørselsgodtgørelsen udbetales når denne overstiger et fastsat beløb i henhold til bekendtgørelsen. Beslutningsbeføjelser: Borgeren visiteres via Myndighed Sundhed, som foretager en vurdering af borgerens mobilitet. Har borgeren valgt en leverandør der ligger længere væk end den leverandør, som kommunen har aftale med, honoreres borgeren kun for den afstand der er til den kommunale leverandør. Såfremt borgeren har behov for kørsel med taxa, bestilles denne gennem myndighedsafdelingen. Lovgrundlag: Hjælpemidler og forbrugsgoder jf. SEL 112 og 113, hvor befordring reguleres efter 24 i tilhørende bekendtgørelse 1432 (2012) Støtte til kørsel i forbindelse med bilsager jf. retssikkerhedslovens, bekendtgørelse nr af 21. november 2014 retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen er en skal-bestemmelse, hvorfor kommunen er pålagt at godtgøre omkostningerne til befordring i henhold til de i lovgivningen opstillede kriterier. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses via godkendt kvalitetsstandard af Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandard: Bilag 7 viser kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden er godkendt af Social og Sundhedsudvalget pr. 22. marts

45 Visiteringsgrundlag Befordring til daghjem Målgruppen: Assens Kommune tilbyder visiteret vedligeholdende dagaflastning, sammen med opholdet medfølger befordring. Befordringstilbud: Borgeren afhentes på sin bopæl og befordres tur/retur til det daghjemstilbud, som er visiteret til borgeren. Ud fra en individuel vurdering kan der ydes servicetid til hjælp i forbindelse med ind- og udstigning af køretøjet, overtøj samt aflåsning af bopæl. Der er ikke lovmæssigt krav om befordring til dagaflastning. Den primære målgruppe er pensionister. Beslutningsbeføjelser: Borgeren visiteres til ordningen via Myndighed Sundhed. Lovgrundlag: Assens Kommune har to aktivitetstyper på daghjemmene, hvor befordring er relevant. Den første type omhandler SEL 83, mens den anden relaterer sig til SEL 84, stk. 1. For begge bestemmelser gælder, at kommunen ikke er pålagt at yde befordring. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses via godkendt kvalitetsstandard af Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandard: Bilag 8 viser kvalitetsstandard for daghjemsophold. Kvalitetsstandarden er godkendt af Social og Sundhedsudvalget pr. 07. maj

46 Visitationsgrundlag Børn og unge med handicap Målgruppen: Børn og unge med handicap, som er visiteret til særlige dag- og klubtilbud efter SEL 32 og 36, kan være berettiget til betalt befordring. Assens Kommune kan yde befordring efter SEL 41, der vedrører dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Endvidere kan kommunerne også bevillige handicapledsager til de årige jf. SEL 45. Befordringstilbud: Målgruppen har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, de fleste endda markant, hvorfor det primære befordringstilbud vil være vognkørsel. Beslutningsbeføjelser: Visiteringen sker efter individuel henvendelse til Team børnehandicap. Lovgrundlag: Befordring i forhold til børn og unge med handicap har fire hjemler, og disse er følgende. 1) Særlige dagtilbud m.v. jf. SEL 32-2)Særlig klubtilbud, jf. SEL 36 3) Handicapledsagelse til årige, jf. SEL 45 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 235 (2012) og endeligt 4) Merudgifter jf. SEL 41 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 649 (2012) De to første bestemmelse er rettet mod handicappede børn og er skal-bestemmelser. Bestemmelserne går på selve tilbuddene om dagtilbud og klubtilbud, hvor befordring dermed følger af primærydelsen. I forhold til den tredje og fjerde bestemmelse er der tale om en kan-bestemmelse. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 16

47 Visitationsgrundlag Udsatte børn Målgruppen: Assens Kommune kan yde befordringsstøtte til udsatte børn og deres plejeforældre/pårørende. Støtten kan gives til transport af enten børnene selv eller deres forældre i forbindelse med samvær, møder, fritidsaktiviteter og lignende. Befordringstilbud: Støtten gives typisk som godtgørelse for kørsel i egen bil, tilskud til billetter til den kollektive trafik eller en betalt taxatur. Beslutningsbeføjelser: Visiteringen sker efter en individuel vurdering ved henvendelse til sagsbehandleren i modtagelsesteamet/undersøgelsesteamet. Lovgrundlag: Befordring i forhold til udsatte børn og unge har fire hjemler, og disse er følgende. 1) Særlig støtte og foranstaltninger i form af anbringelser m.v., jf. SEL 52, stk )Forældretransport ved anbringelser udenfor hjemmet, jf. SEL 71, stk. 6. 3)Særlig hjælp vedrørende børn jf. lov om aktiv socialpolitik 83 og endeligt 4)Transportudgifter i forbindelse med transport til Ankestyrelsen 168 stk. 5. De tre første paragraffer er, kan bestemmelser. Dette betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at yde støtte til kørslen. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 17

48 Visiteringsgrundlag Læge og speciallæge kørsel Målgruppen: Sundhedslovens 170 og 173, stk. 1. giver kommunen mulighed for at yde støtte til transport til alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Jf. lovgivningen er ordningen for pensionister samt personer med mere end 50 kilometers afstand til speciallæge. Endvidere er det et krav, at borgeren er gruppe 1 forsikret i Sygesikring Danmark. Befordringstilbud: Kommunen kan enten kompensere borgeren med kørselsgodtgørelse eller visitere kørsel til borgeren. Kørselsgodtgørelse: Kommunen er forpligtet til at godtgøre borgerens transportomkostninger med et beløb svarende til befordringsudgiften til det efter forholdende billigst forsvarlige befordringsmiddel. Kørselsgodtgørelsen kan ikke overstige borgerens faktiske udgift, og godtgørelsen udbetales på baggrund af dokumentation fra lægen eller speciallægen om foretaget konsultation. Såfremt ledsagelse er nødvendig på grund af den syges alder eller helbredstilstand ydes befordringsgodtgørelse også til ledsageren. Kommunen yder i sygdomstilfælde befordringsgodtgørelse til og fra praktiserende læge til personer, Der modtager pension efter de sociale pensionslove Der er omfattet af sikringsgruppe 1 Hvor udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt Som modtager behandling for regionens regning Kommunen yder befordringsgodtgørelse til og fra speciallæge til personer, Der modtager pension efter de sociale pensionslove og er henvist af alment praktiserende læge eller speciallæge, hvortil der ikke kræves henvisning og såfremt udgiften overstiger 25 kr. i alt. Når personen er henvist af alment praktiserende læge eller speciallæge, hvortil der ikke kræves henvisning, og afstanden mellem personens bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km, og udgiften overstiger 60 kr. i alt. Når behandlingen foretages for regionens regning Godtgørelse ydes som hovedregel kun i forbindelse med besøg hos nærmeste speciallæge indenfor specialet hvis anden speciallæge vælges, gives der kun befordringsgodtgørelse svarende til nærmeste speciallæge. I praksis afviges der fra ovenstående punkt omkring befordringsgodtgørelse til nærmeste speciallæge, idet Assens Kommune udbetaler kørselsgodtgørelse til borgeren, såfremt speciallægen er beliggende i en af 18

49 nabokommunerne. Denne praksis er foretaget, idet det ikke altid er muligt at få en tid hos nærmeste speciallæge. Visiteret kørsel: Hvis borgeren ikke er i stand til at foretage egen transport kan borgeren visiteres til befordring, som varetages af Flextrafik. Visitationen sker via borgerservice Front på baggrund af en telefonisk henvendelse. Ved samtalen afdækkes hvorledes borgeren sædvanligvis kommer til læge eller speciallæge og baggrunden for, at dette ikke længere er muligt. Endvidere spørges der til muligheden for at benytte offentlige transportmidler. Der benyttes ikke en fast spørgeguide. Der visiteres primært til varig kørselsordning, men såfremt der er tale om en midlertidig situation visiteres borgeren kun for en periode. Herefter må borgeren henvende sig igen, hvis behovet stadigvæk er gældende. Beslutningsbeføjelser: Den visiterede kørsel varetages af borgerservice Front, mens udbetaling af kørselsgodtgørelse sker på baggrund af fremsendt dokumentation. Lovgrundlag: Befordring til læge og speciallæge har fire hjemler, og disse er følgende. 1)Alment praktiserende læge, jf. Sundhedslovens 170, stk. 1, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven. 2)Praktiserende speciallæge, jf. Sundhedslovens 170, stk. 2, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af om befordring og befordrings-godtgørelse efter Sundhedsloven. 3)Akut skadebehandling ved alment praktiserende læge eller speciallæge, jf. Sundhedsloven 170, stk. 3, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af om befordring og befordringsgodtgørelse efter Sundhedsloven og endeligt 4) Sundhedslovens 173 stk. 1. Alle fire hjemler er skal-bestemmelser, hvorefter kommunen som minimum er pålagt at godtgøre borgerens omkostning til befordring i henhold til de i lovgivningen opstillede kriterier. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses i forhold til praksisniveau. Kvalitetsstandard: Der foreligger ingen kvalitetsstandard. 19

50 Visiteringsgrundlag Befordring til genoptræning Målgruppen: Assens Kommune tilbyder kørsel til både almindelig genoptræning samt specialiseret genoptræning. Befordringstilbud: Hovedreglen er at borgeren selv sørger for transport til genoptræning, enten ved kørsel i egen bil, at en ægtefælde/pårørende kan køre, at man har andre muligheder såsom Falck abonnement eller man kan benytte offentlige transportmidler såsom teletaxi, bus, eller tog. Ved specialiseret genoptræning på sygehuset, ydes der kørselsgodtgørelse hvis udgiften med det billigste transportmiddel til og fra behandling overstiger 60 kr. (25 kr. for pensionister). Såfremt borgeren har valgt genoptræning i en anden kommune, vil der kun udbetales kørselsgodtgørelse svarende til den afstand der ville have været til genoptræningstilbuddet i egen kommune. Hvis borgeren ikke kan befordre sig selv, yder Assens Kommune kørsel til genoptræning (efter sundhedslovens 140) med flextrafik såfremt borgeren enten er pensionist eller afstanden mellem borgerens bopæl og genoptræningssted er mere end 50 km. Eller såfremt borgerens tilstand udelukker kørsel med offentlige transportmidler. I relation til den specialiserede genoptræning, da kan en ikke pensionist kun få befordring, hvis der er over 50 km, eller hvis borgerens helbredsmæssige tilstand udelukker offentlige transportmidler. Beslutningsbeføjelser: Kørselsgodtgørelse afregnes fra krak i forhold til den korteste afstand mellem bopæl og genoptræningssted. Kørselsgodtgørelsen afregnes efter statens laveste takst. De borgere der benytter den almindelige genoptræning efter sundhedslovens 140 og servicelovens 86, stk. 1, visiteres af træningsafdelingen efter en konkret og individuel vurdering. Såfremt der er tale om specialiseret genoptræning efter endt sygehusophold, sundhedslovens 140, visiteres denne af træningsafdelingen til borgeren efter endt udskrivning. Der sondres ikke mellem udskrivning fra regionalt sygehus eller privathospital. Visiteringen sker på baggrund af sygehusets anbefaling om fortsat genoptræningsbehov på sygehuset. Træningsafdelingen vil løbende vurdere den enkelte borgers behov for transport, og dermed kan et givet befordringstilbud frafalde. Se kriterierne for visitering via bilag

51 Lovgrundlag: Befordring til genoptræning har tre hjemler, og disse er følgende. 1) Genoptræning efter udskrivning, (almen 140) hvor befordring reguleres efter Sundhedslovens 172 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august (2014). 2)Genoptræning efter udskrivning (specialiseret 140), hvor befordring reguleres efter sundhedslovens 172, samt tilhørende bekendtgørelse nr. 959 af 29. august (2014) og endeligt 3) Genoptræning efter Servicelovens 86, stk. 1, hvor befordring reguleres efter 117 De tre hjemler er skal-bestemmelser, hvorefter kommunen er pålagt at godtgøre borgerens omkostning til befordring. Lovgivningen lægger op til et vidst skøn i visitationen, da borgerens mobilitet er afgørende for om kommunen er forpligtet til at yde befordring. Politisk serviceniveau: Der foreligger ikke et politisk godkendt serviceniveau opgaven løses via godkendte retningslinjer af Social- og Sundhedsudvalget. Kvalitetsstandard: Bilag 6 viser retningslinjerne for befordring til genoptræning efter Sundhedslovens 140/ SEL 86, stk. 1. og bilag 9 viser retningslinjerne for befordring til genoptræning efter Sundhedslovens 140 specialiseret. 21

52 Bilag 1: 22

53 Bilag 2 Kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialtilbud i folkeskoler samt sprogcenter i Assens Kommune I henhold til Folkeskoleloven skal kommunen sørge for befordring mellem skole og hjem, når afstandskriteriet er opfyldt, eller hensynet til elevernes sikkerhed gør det påkrævet. Befordringen er et visiteret tilbud, og forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente eget barn i skolen. Assens Kommune/administrator planlægger i samarbejde med skolen og SFO befordringen efter gældende lovkrav og retningslinjer. Det betyder, at Assens Kommune/administrator i samarbejde med skolen og SFO: Planlægger befordringen i samarbejde med vognmanden. Tilstræber, at befordringstiden er rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen befordringstiden ikke må overstige 75 minutter. Viderebringer daglige ændringer til vognmanden. Har planlagt befordringen således, at elever, der møder og/eller har fri på samme tidspunkt så vidt muligt kan få samkørsel. Eventuel afhentning fra SFO om eftermiddagen finder sted på ét fastlagt tidspunkt, således at der også her så vidt muligt kan tænkes i samkørsler. Tilrettelægger en befordring, der tilgodeser barnets specifikke behov. Informerer og instruerer chaufføren om evt. handling i f.t. epileptiske kramper m.v. Etablerer befordring mellem skole/sfo og aflastningsadresse. Hvis det er muligt at indpasse de befordredes legeaftaler med hinanden uden merudgifter, vil befordringen blive tilrettet efter dette. Assens Kommune stiller velegnede og godkendte autostole, selepuder og specialseler til rådighed. Vognmanden forventes at klare følgende: Transport af elevernes relevante hjælpemidler. Der medtages ikke cykler. Så vidt muligt anvender samme chauffør på de enkelte ruter hver dag samt tilsigte, at der er en fast afløser i tilknytning til hver rute. I forbindelse med af- og pålæsning af børn skal chaufføren som hovedregel befinde sig ved eller i bilen. Der skal foreligge retningslinjer for, hvornår der finder en undtagelse sted, der gør, at chaufføren må forlade bilen. Disse retningslinjer skal være kendte for forældrene. Sikrer, at chaufførerne har gennemført førstehjælpskursus, samt er i stand til at yde førstehjælp til elever efter givne forskrifter for de pågældende elever. Der kan stilles særlige krav i forhold til befordring af enkelte elever/elevgrupper, f.eks. at chaufførerne opnår viden om specielle sygdomsforhold, f.eks. epilepsi. at chaufførerne tager højde for brugernes særlige individuelle behov under transporten, f.eks. - i forhold til at placere eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i bussen. - er villig til at lade sig fotografere og anvende foto til brug for kommunikation I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har chaufførerne pligt til at deltage i introduktionskurser og møder i forhold til opgaven og håndtering af brugergruppen. 23

54 Såfremt der foreligger eller opstår specifikke regler/retningslinjer i forhold til den daglige administration, logistik og kommunikation med skole og forældre, skal dette overholdes. Forældrene forventes at klare følgende: Al af - og tilmelding, hvis deres barn ikke benytter befordringen som planlagt. Af- og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Assens Kommune/administrator. Der fastsættes nærmere retningslinjer for af/tilmelding. Være klar til at sende barnet af sted/modtage det 15 minutter før og efter udmeldte tidspunkt. At hente deres barn eller selv etablere anden form for hjembefordring, såfremt barnet bliver akutsyg i skoletiden. NB: Administrator er den virksomhed/firma, som Assens Kommune har indgået aftale med om at varetage administrationen af befordringen. Vedtaget af Assens Byråd den 28. maj 2014 Kvalitetsstandarden er gældende fra 1. august

55 Bilag 3 Kvalitetsstandard for befordring af elever til/fra specialskoler indenfor og udenfor Assens Kommune I henhold til Folkeskoleloven skal kommunen sørge for befordring mellem skole og hjem, når afstandskriteriet er opfyldt, eller hensynet til elevernes sikkerhed gør det påkrævet. Befordringen er et visiteret tilbud, og forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente eget barn i skolen. Assens Kommune/administrator planlægger i samarbejde med skolen og SFO befordringen efter gældende lovkrav og retningslinier. Det betyder, at Assens Kommune/administrator i samarbejde med skolen og SFO: Planlægger befordringen i samarbejde med vognmanden. Tilstræber, at befordringstiden er rimelig i forhold til hjemmets afstand til skolen befordringstiden ikke må overstige 75 minutter. Viderebringer daglige ændringer til vognmanden. Har planlagt befordringen således, at elever, der møder og/eller har fri på samme tidspunkt så vidt muligt kan få samkørsel. Eventuel afhentning fra SFO om eftermiddagen finder sted på ét fastlagt tidspunkt, således at der også her så vidt muligt kan tænkes i samkørsler. Tilrettelægger en befordring, der tilgodeser barnets specifikke behov. I relevante tilfælde kan der f.eks. indsættes en ledsager. Informerer og instruerer chaufføren om evt. handling i f.t. epileptiske kramper m.v. Etablerer befordring mellem skole/sfo og aflastningsadresse. Hvis det er muligt at indpasse de befordredes legeaftaler med hinanden uden merudgifter, vil befordringen blive tilrettet efter dette. Assens Kommune stiller velegnede og godkendte autostole, selepuder og specialseler til rådighed. Såfremt Assens Kommune har indgået aftale med anden kommune om etablering af befordringen, indgår denne kommune i samarbejdet med skole og SFO omkring planlægning af befordringen, og her vil det være den anden kommunes kvalitetsstandard for befordring, der er gældende. Vognmanden forventes at klare følgende: Stiller evt. trappemaskiner til rådighed. Transport af elevernes relevante hjælpemidler. Så vidt muligt anvender samme chauffør på de enkelte ruter hver dag samt tilsigte, at der er en fast afløser i tilknytning til hver rute. I forbindelse med af- og pålæsning af børn skal chaufføren som hovedregel befinde sig i bilen. Der skal foreligge retningslinier for, hvornår der finder en undtagelse sted, der gør, at chaufføren må forlade bilen. Disse retningslinier skal være kendte for forældrene. Sikrer, at chaufførerne har gennemført førstehjælpskursus, samt er i stand til at yde førstehjælp til elever efter givne forskrifter for de pågældende elever. 25

56 Der kan stilles særlige krav i forhold til befordring af enkelte elever/elevgrupper, f.eks at chaufførerne opnår viden om specielle sygdomsforhold, f.eks. epilepsi. at chaufførerne tager højde for brugernes særlige individuelle behov under transporten, f.eks. - i forhold til kommunikation ved brug af alternative kommunikationsformer (f.eks. har nogle elever ikke et sprog og derfor benytter sig af systemet Tegn-til-tale ) eller i forhold til at placere eleverne hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i bussen. - er villig til at lade sig fotografere og anvende foto til brug for kommunikation I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har chaufførerne pligt til at deltage i introduktionskurser og møder i forhold til opgaven og håndtering af brugergruppen. Såfremt der foreligger eller opstår specifikke regler/retningslinjer i forhold til den daglige administration, logistik og kommunikation med skole og forældre, skal dette overholdes. Forældrene forventes at klare følgende: Al af - og tilmelding, hvis deres barn ikke benytter befordringen som planlagt. Af- og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Assens Kommune/administrator. Der fastsættes nærmere retningslinjer for af/tilmelding. Være klar til at sende barnet af sted/modtage det 15 minutter før og efter udmeldte tidspunkt. At hente deres barn eller selv etablere anden form for hjembefordring, såfremt barnet bliver akutsyg i skoletiden. Såfremt skolerne varetager en del af befordringsopgaven, skal de følge bestemmelserne i den godkendte kvalitetsstandard. NB: Administrator er den virksomhed/firma, som Assens Kommune har indgået aftale med om at varetage administrationen af befordringen. Vedtaget af Assens Byråd den 25. september 2013 Standarden er gældende fra 1. august

57 Bilag 4 Kvalitetsstandard for befordring af børn til/fra specialbørnehaver indenfor og udenfor Assens Kommune I henhold til Serviceloven skal kommunen sørge for befordring af børn i specialbørnehavetilbud efter 32 i serviceloven. Befordringen er et visiteret tilbud, og forældrene har således altid mulighed for selv at aflevere og afhente eget barn i institutionen. Assens Kommune/administrator planlægger i samarbejde med specialbørnehaven befordringen efter gældende lovkrav og retningslinier. Det betyder, at Assens Kommune/administrator evt. i samarbejde med specialbørnehaven: Planlægger befordringen i samarbejde med vognmanden. Tilstræber, at befordringstiden er rimelig i forhold til hjemmets afstand til specialbørnehaven befordringstiden ikke må overstige 75 minutter. Viderebringer ændringer til vognmanden. Har planlagt befordringen således, at der er faste køretidspunkter både i forhold til afhentning og hjemkomst, og der etableres som udgangspunkt samkørsel, hvor dette er muligt og ikke overskrider den aftalte køretid. Tilrettelægger en befordring, der tilgodeser barnets specifikke behov. I relevante tilfælde kan der f.eks. indsættes en ledsager. Informerer og instruerer chaufføren om evt. handling i f.t. epileptiske kramper m.v. Etablerer befordring mellem specialbørnehave og aflastningsadresse. Hvis det er muligt at indpasse de befordredes legeaftaler med hinanden uden merudgifter, vil befordringen blive tilrettet efter dette. Assens Kommune stiller velegnede og godkendte autostole, selepuder og specialseler til rådighed. Såfremt Assens Kommune har indgået aftale med anden kommune om etablering af befordringen, indgår denne kommune i samarbejdet med Assens Kommune/administrator omkring planlægning af befordringen, og her vil det være den anden kommunes kvalitetsstandard for befordring, der er gældende. Vognmanden forventes at klare følgende: Stiller evt. trappemaskiner til rådighed. Transport af børnenes relevante hjælpemidler. Så vidt muligt anvender samme chauffør på de enkelte ruter hver dag samt tilsigte, at der er en fast afløser i tilknytning til hver rute. I forbindelse med af- og pålæsning af børn skal chaufføren som hovedregel befinde sig i bilen. Der skal foreligge retningslinier for, hvornår der finder en undtagelse sted, der gør, at chaufføren må forlade bilen. Disse retningslinier skal være kendte for forældrene. Sikrer, at chaufførerne har gennemført førstehjælpskursus, samt er i stand til at yde førstehjælp til børnene efter givne forskrifter for de pågældende børn. 27

58 Der kan stilles særlige krav i forhold til befordring af enkelte børn/børnegrupper, f.eks. at chaufførerne opnår viden om specielle sygdomsforhold, f.eks. epilepsi. at chaufførerne tager højde for brugernes særlige individuelle behov under transporten, f.eks. - i forhold til kommunikation ved brug af alternative kommunikationsformer (f.eks. har nogle børn ikke et sprog og derfor benytter sig af systemet Tegn-til-tale ) eller i forhold til at placere børnene hensigtsmæssigt i forhold til hinanden i bilen. - er villig til at lade sig fotografere og anvende foto til brug for kommunikation I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, har chaufførerne pligt til at deltage i introduktionskurser og møder i forhold til opgaven og håndtering af brugergruppen. Såfremt der foreligger eller opstår specifikke regler/retningslinjer i forhold til den daglige administration, logistik og kommunikation med specialbørnehave og forældre, skal dette overholdes. Forældrene forventes at klare følgende: Al af - og tilmelding, hvis deres barn ikke benytter befordringen som planlagt. Af- og tilmelding skal ske hurtigst muligt til Assens Kommune/administrator. Der er udarbejdet retningslinjer for ændring i kørsel til specialbørnehaver. Være klar til at sende barnet af sted/modtage det 15 minutter før og efter udmeldte tidspunkt. At hente deres barn eller selv etablere anden form for hjembefordring, såfremt barnet bliver akutsyg i børnehavetiden. NB: Administrator er den virksomhed/firma, som Assens Kommune har indgået aftale med om at varetage administrationen af befordringen. Vedtaget af Assens Byråd d. 25. september 2013 Kvalitetsstandarden er gældende fra 1. august

59 Bilag 5 Procedure for fremtidig behandling af bevillinger af befordring til/fra SFO efter 41 Visitation til specialskoler, herunder SFO ved specialskoler, foretages af visitationsgruppen, Dagtilbud og Skole. Specialpædagogisk koordinator sender liste til Dagtilbud og Skole med oplysninger om nye elever, der er visiteret til specialskoler, herunder SFO. Befordringssag på den enkelte elev oprettes. Ved 41 bevilling oprettes særskilt undermappe i sagen Notat udarbejdes, hvori der redegøres for sagsbehandlingen i forhold til 41 bevillingen. I notatet henvises til visitationssagen med Sagid. Der gøres rede for, at det er en nødvendig udgift, og at eleven hører under målgruppen. Endvidere skal den sandsynliggjorte udgift til befordring fremgå af notatet. Dagtilbud og Skole ajourfører visitationsregnskabet med de børn, der går i SFO på specialskoler det kommende skoleår. Dagtilbud og Skole sender bevillinger efter 41 til forældre til elever på specialskoler vedr. befordring til/fra SFO. Af bevillingen skal fremgå 2 valgmuligheder 1.) Assens Kommune sørger for taxabefordring og 2.) forældrene sørger for taxabefordring. I 1/8 dels beregninger medtager Handicap udgifter til befordring af elever til/fra SFO på specialskoler efter 41. Såfremt udgiften til befordring til/fra SFO er den eneste, der indgår i 1/8 beregningen, og der er indgået aftale mellem Assens Kommune og forældrene om, at kommunen sørger for befordringen, udbetales det faktiske beløb kr./kr. til vognmanden, og kun dette beløb. Økonomi hjemtager 50 % i statsrefusion af udgifterne for de elever, der hører under

60 Bilag 6 30

61 Bilag 7 Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler 1. Lovgrundlag Lov om social service 112 og Formål At hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv. 3. Personkreds / kriterier for at få bevilget ydelsen / indsatsen I henhold til 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 4. Ydelser / indsatser 4.1 Ortopædisk fodtøj Der ydes støtte til ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. Der vil for borgeren være en egenbetaling (efter gældende takst). Yderligere kan der ydes forsåling eller udbedring af det bevilgede fodtøj. 4.2 Ortopædiske fodindlæg Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. Der bevilges som udgangspunkt et ortopædisk indlæg + et indlæg til skiftebrug årligt. 4.3 Skinner Der ydes hjælp til skinner til både ben, arme og hænder. Der bevilges skinner til borgere, hvis mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst muligt omfang kan udføre dagligdags funktioner. Der skal være tale om en lægelig dokumenteret varig lidelse. 31

62 Der ydes ikke skinner til brug ved sport samt hvileskinner. Der kan i forbindelse med ansøgning og bevilling af benskinner være behov for specielt fodtøj, for at skinnerne kan anvendes. I disse tilfælde, vil der kunne ydes hjælp til fodtøj. 4.4 Arm- og benproteser Der ydes hjælp til arm- og benproteser ved mangel på arme eller ben. Der ydes normalt ikke reservehjælpemidler. 4.5 Støttekorsetter Der ydes hjælp til støttekorset, når det kan dokumenteres at behandlingsmulighederne er udtømt, og at lidelsen er varig. Der vil kunne ydes hjælp til reservekorset af hygiejniske hensyn. Der ydes ikke hjælp til støttekorsetter, der bruges som led i behandling. 4.6 Knæbandager Der ydes hjælp til knæbandager, når alle behandlingsmuligheder er udtømte og udsigtsløse. Knæbandager kan f.eks. ydes ved: o Medfødt lidelse i form af abnormt løse knæskaller o Korsbåndsskader, hvis der er behov for permanent brug af f.eks. bandage, der hindrer overstrækning af knæet. 4.7 Kompressionsstrømper Kompressionsstrømper kan ydes ved svære varige kredsløbslidelser: o Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling. o Varige følger efter blodpropper i ben eller arme. o Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling. o Kronisk væske i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar. Der ydes to par kompressionsstrømper årligt. Der ydes hjælp til strømpepåtager. Der ydes ikke hjælp til gummihandsker dog anbefales det, at borgeren selv anskaffer og anvender disse af hensyn til kompressionsstrømperne holdbarhed. Der ydes ikke hjælp til støttestrømper, som anvendes ved lettere kredsløbseller lymfeproblemer. 4.8 Parykker / Toupeer 32

63 Parykker ydes ved vansirende skaldethed. Der kan bevilges én paryk + én skifteparyk årligt. Almindeligt forekommende hårtab hos mænd f.eks. måne er ikke omfattet af bestemmelserne for bevilling. Ved midlertidigt hårtab, som følge af f.eks. kemobehandling, ydes parykken eller toupeen af sygehusvæsenet. Der ydes som udgangspunkt ikke reservetoupe. 4.9 Brystproteser Der ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Der kan også ydes hjælp til delprotese. Der kan bevilges én brystprotese årligt. Dog bevilges der skifteprotese ved førstegangsansøgninger. Der ydes ikke hjælp til særlige protesebrystholdere eller badedragter Stomihjælpemidler Der ydes støtte til stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget én af følgende operationer: o Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), o Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) o Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Diabeteshjælpemidler Der kan ydes hjælp til injektions- og testmaterialer som følger: o Til tabletbehandlede diabetikere ydes der op til 150 stk. teststrimler og fingerprikkere årligt. o Til insulinbehandlede diabetikere ydes der 100 % tilskud til injektionsog testmaterialer samt 50 % tilskud til køb af blodsukkermåleapparat. o Til diabetikere i kombinationsbehandling ydes der tilskud som til insulinbehandlede diabetikere Hørehjælpemidler Der kan ydes hjælp til f.eks. teleslyngeanlæg, signalanlæg, forstærkertelefoner. Der skal foreligge en udtalelse fra en hørepædagog fra CRS. Borgeren skal anvende høreapparat for at komme i betragtning til nævnte hjælpemidler. Hørehjælpemidler ydes som udlån. 33

64 4.14 Særlige beklædningsgenstande Der kan ydes støtte til særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne. o Som eksempler på særlige beklædningsgenstande kan nævnes hagesmække samt beskyttelsesbukser til svært inkontinente personer til badning i svømmehal. o Hjælp kan ydes til merudgifter til beklædningsgenstande til en person, som på grund af sygdom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret, og som følge heraf ikke mere kan bruge sit tøj og således på en gang får behov for at få udskiftet dele af sin garderobe. o Særlige beklædningsgenstande bevilget som hjælpemiddel kan betegnes som beklædningsgenstande, som en person ikke ville have haft brug for, hvis den pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Hjælp til almindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde, ydes ikke som hjælpemiddel, men kan eventuelt dækkes efter merudgiftsbestemmelserne i Servicelovens Bleer Der kan bevilges bleer, nettrusser og stiklagner til personer med urin- eller afføringsinkontinens, der er udredt. Der skal være tale om, at det er et varigt problem / en varig lidelse. Der skal som udgangspunkt foreligge lægelig dokumentation for lidelsen / behovet. o Det må ikke være et midlertidigt problem f.eks. efter en operation. Inkontinens opstået f.eks. efter brud på lårbenet og operation for dette kan ikke betegnes permanent, før genoptræning er fuldført. o Det at personen er en ældre medborger, er ikke det samme som, at personen ikke bliver kontinent igen Katetre Der kan bevilges katetre, urinposer og poseholdere til borgere med urininkontinens, som har et lægeligt dokumenteret varigt behov / en varig lidelse. o o Det må ikke være et midlertidigt problem efter en operation. Inkontinens opstået f.eks. efter brud på lårbenet og operation for dette kan ikke betegnes permanent, før genoptræning er fuldført. Det at personen er en ældre medborger, er ikke det samme, som personen ikke bliver kontinent igen. Der bevilges ikke skiftesæt og engangshandsker i forbindelse med inkontinens. 5. Hvilke ydelser / indsatser kan ikke Der bevilges ikke hjælpemidler/forbrugsgoder ved midlertidigt behov samt til hjælpemidler, der er anskaffet før ansøgning og bevilling. Der bevilges som udgangspunkt ikke reservehjælpemidler. 34

65 bevilges? 6. Hvordan følges op på den bevilgede ydelse / indsats? Der foretages individuel opfølgning. 7. Hvem visiterer til ydelsen / indsatsen? Sagsbehandlere på kropsbårne hjælpemidler. 8. Servicemål / sagsbehandlingstid Ansøgning om kropsbårne hjælpemidler behandles inden for 4 uger fra modtagelse af ansøgning. Såfremt der er behov for at indhente lægelige oplysninger, vil borgeren blive orienteret om dette. 9. Beskrivelse af sagsbehandlingen Ved førstegangsansøgning skal der som udgangspunkt foreligge en skriftlig ansøgning. Ved behov vil der blive indhentet relevante lægelige oplysninger. Borger vil efter endt sagsbehandling modtage skriftlig afgørelse 10. Klagemulighed Borger kan klage over afgørelsen: Klagen skal sendes til Assens Kommune inden 4 uger fra borgeren har modtaget afgørelsen. Sagen vil blive revurderet, og såfremt afgørelsen fastholdes, vil sagen blive sendt videre til Ankestyrelsen. 11. Særlige forhold Der vil i al visitation + afgørelse være taget udgangspunkt i LEON-princippet = Lavest Effektive Omkostnings Niveau Vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 22. marts

66 Bilag 8 Kvalitetsstandard for daghjemsophold 1. Lovgrundlag Lov om Social Service , stk.1 2. Formål At borgere - med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau - under daghjemsophold: oplever socialt samvær opretholder og/eller udvikler færdigheder fysisk/psykisk oplever en struktureret hverdag er i daghjem med henblik på aflastning af ægtefælle/forældre/nære pårørende. 3. Personkreds / målgruppe 4. Kriterier for at få bevilget ydelsen / indsatsen Borgere med betydelig nedsat fysisk, psykisk eller socialt funktionsniveau: der ikke selv kan tage initiativ til at deltage i relevante aktivitetstilbud, og som ikke får dette tilbud i andet regi der har et væsentligt plejebehov der er demente, eller: hvor pårørende har behov for aflastning. Alle skal opfylde følgende kriterier: Borgeren har et ønske om daghjemsophold. Borgeren tilhører målgruppen samt mindst èt af følgende kriterier: Borgeren har svære begrænsninger i udførelsen af daglige aktiviteter og har omfattende behov for personassistance. Borgeren, hvor det vurderes, at daghjemsophold vil have en betydelig forebyggende effekt i forhold til at undgå forværring af det fysiske, psykiske eller sociale funktionsniveau. Borgeren, hvor ægtefælle/forældre/nære pårørende har et behov for aflastning. Borgeren har behov for at blive støttet i at genoptage / optage sociale relationer / aktiviteter i nærmiljøet (den rehabiliterende tanke) Borgere, der har symptomer på demens, samt behov for den pædagogiske indsats og det skærmede miljø, der findes på daghjemmet. 5. Ydelser / indsatser Individuelle og kollektive aktiviteter og pleje/omsorgshandlinger med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. 6. Hvem kan ikke visiteres til ydelsen / indsatsen? 7. Hvordan følges op på den bevilgede ydelse / indsats? Borgere, der modtager aktivitetstilbud og pleje/omsorg via anden indsats; herunder: beboere, der bor i plejebolig. Ved ændring i behov foretages revurdering. 36

67 8. Kompetencekrav til den person, der skal levere indsatsen Personale med den bedste kompetence i forhold til opgaven. 9. Åbningstid i Der holdes åbent i hverdagene mellem 9.30 og daghjem 10. Befordring Er en borger visiteret til daghjemsophold, vil vedkommende samtidig være visiteret til nødvendig kørsel til daghjemmet. 11. Brugerbetaling Der er for daghjemsophold en brugerbetaling, der inkluderer nødvendig kørsel samt kaffe formiddag/eftermiddag. Der betales særskilt, når man modtager hovedmåltid under opholdet i daghjemmet. 12. Sagsbehandlingstid 13. Hvem visiterer til ydelsen / indsatsen? Ti hverdage fra modtagelse af ansøgning om daghjemsophold. Visitationen, Myndighed Sundhed, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Tlf.: Klagemulighed Klagen stiles til Ankestyrelsen og sendes til Myndighed Sundhed, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Såfremt Myndighed Sundhed ikke giver klageren medhold, videresender Myndighed Sundhed klagen med relevante bilag til Ankestyrelsen. 15. Særlige forhold Der vil i al visitation + afgørelse være taget udgangspunkt i LEON-princippet = Lavest Effektive Omkostnings Niveau Punkterne er vedtaget af Social- og Sundhedsudvalget den 7. maj

68 Bilag 9 Regler for befordring til genoptræning efter Sundhedsloven 140 specialiseret genoptræning Hovedreglen er, at du selv sørger for transport til genoptræning, ved at: Du kan benytte offentlige transportmidler (teletaxi, bus, tog eller færge). Du har andre muligheder, f.eks. at køre med Falck. Du har egen bil og kan køre selv. Du har en ægtefælle/pårørende, der kan køre dig. Er du pensionist (Efter den sociale lovgivning) OBS! som efterlønsmodtager er man ikke pensionist. Ja Kan du helbredsmæssigt klare befordring med offentlige transportmidler. Ja Du tager offentlig transport og Assens Kommune udbetaler godtg. hvis udgiften overstiger 25 kr. pr. træningsgang. OBS! Du skal gemme billet til dokumentation. Du kører selv og du får udbetalt befordringsgodtg. hvis udgiften overstiger 25 kr. pr. trænings- gang. Det vil sige du skal køre mere end 11 km./ træningsg. nej nej Assens Kommune sørger for transport. *) Er afstanden mellem genoptræningscentret og din bopæl over 50 km? Ja Kan du helbredsmæssigt klare befordring med offentlige transportmidler. ja Du betaler selv for transport og Assens Kommune udbetaler godtgørelse hvis udgiften overstiger 60 kr. pr. træningsgang. nej nej Assens Kommune sørger for transport. *) Kan du helbredsmæssigt klare befordring med offentlige transportmidler. Ja Du sørger selv for transport og afholder selv udgiften. nej Assens Kommune sørger for transport. *) 38

69 Bilag: 4.2. Orientering i forhold til 1. fase i projektbeskrivelsen Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 05. januar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

70 Statusrapport for 1 fase Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt November 2014 Udarbejdet af Margit Just og Mette Winther Acadresag 13/

71 Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er forudsat, at kommunerne skal effektivisere varetagelsen af befordringsopgaverne. Dette skal samlet på landsplan give et provenu på 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i Med afsæt i ovenstående blev der iværksat en gennemgang af befordringen i Assens Kommune for at kortlægge de tilstedeværende befordringstyper. Denne kortlægning skulle have fokus på optimering, således at der blev større politisk kendskab til det besluttede og realiserede serviceniveau for alle befordringstyper. Endvidere skulle gennemgangen også anvise potentiale for en besparelse. Nærværende dokument redegør for første fase i projektet som omhandler kortlægning af mængder, pris og serviceniveau. Data omhandler perioden og i 2012 antog befordringsudgifterne 42,1 mio. kr. Yderligere gives en status omkring ibrugtagen af selvbetjeningsløsninger, idet denne arbejdsform har en positiv indvirkning på kommunens udgifter til fællesudgifter i FynBus. Med selvbetjeningsløsninger menes brugen af websystemer, hvori borgeren eller Assens Kommune indberetter oplysninger i forbindelse med rejsebestilling. Tidligere er denne opgave blevet varetaget i regi af FynBus. For at give en status over de budgetmæssige ændringer, som forekommer indenfor befordringsområdet er der nedenfor opstillet 3 tabeller, som angiver de besparelser samt udvidede befordringsbudgetter, der er gennemført i relation til de to seneste budgetlægningsperioder. Budget I kr. FynBus efterbetaling 2012 (primær teletaxa) Telekørsel Telekørsel- uddannelsesruter Besparelse via analyse på læge og speciallæge Regulering kørsel CUA Total Minus = besparelse Efterbetalingen 2012 omhandler primært teletaxa og udviklingen heri beskrives på side 6-7 Budget i kr. FynBus efterbetaling 2013 (primær teletaxa) Reducerer afgange på lokale ruter i eftermiddagstimerne Begrænse gymnasieelevers brug af teletaxa Telekørsel for pendlerne i tyndt befolkede områder Besparelse på befordring vedrørende specialtilbud Total besparelse

72 Nettobesparelse mellem budget og Nettobesparelse Minus angiver at der er forekommet en netto besparelse Fællesudgifter og selvbetjeningsløsninger Fællesudgifter: Med fællesudgifter menes de omkostninger som Assens Kommune betaler FynBus for håndtering af kørselsplanlægning, fakturakontrol og udbud Fællesudgifterne fordeles til Region Syddanmark i henhold til indgået kontrakt om patientkørsel. Herefter fordeles restbeløbet således, at anden kørsel og telekørsel betaler 1/3 af lønudgifterne samt ¼ af IT- udgifterne. Den resterende del betales af SBH kørslen (svært bevægelses hæmmede kørsel) Ovenstående fordeling er anvendt i perioden og har betydet at SBH kørslen har betalt den overvejende del af den øgede aktivitet i Flextrafik bla. teletaxakørslen. Der er derfor i indeværende år lavet en ny model for fællesudgifterne. Tabel 1: Fællesomkostninger via ny omkostningsægte parametre Kroner Ekspeditionstid i minutter Variabel udgift pr tur Faste udgifter til IT m.v. Øvrige faste udgifter Udgift i alt pr tur SBH kørslen 4 17,88 7,90 13,26 39,04 Lægekørsel inkl. 2,5 11,18 7,90 13,26 32,34 Speciallæge, kropsbårne hjælpemidler og - kørsel Centerkørsel inkl. Genoptræning, speciel genoptræning, aktivitetskørsel og elevkørsel 3 13,41 7,90 13,26 34,57 Specialskolekørsel 5 22,35 7,90 13,26 43,51 Telekørsel 6 26,82 7,90 13,26 47,98 Anden kørsel Odense 0 0 7,90 13,26 21,16 Siddende patientbefordring ,26 13,26 Den samlede administrative omkostning ved en kørselsbestilling består af en variabel udgift og nogle faste udgifter. Såfremt Assens Kommune ønsker at sænke den administrative omkostning kan dette ske ved at minimere den variable omkostning. Dette kan gøres via implementering af selvbetjeningsløsninger på de kørselstyper som vi anvender via FynBus, idet den variable udgift primært er knyttet op på lønnen. Denne proces er igangsat i kommunen. 3

73 Selvbetjeningsløsninger: Tilvalget af selvbetjeningsløsninger medfører, at Assens Kommune i forskellig grad kan nedsætte de variable udgifter til FynBus i forhold til den udførte kørselstype. Der er på nuværende tidspunkt forskellige selvbetjeningsløsninger, og valget af disse og den aktuelle mængde af kørsel indenfor ordningen påvirker den endelige besparelse. Endvidere sker implementeringen af selvbetjeningsløsningerne løbende. Den valgte selvbetjeningsløsning flytter administration og bestilling tættere på borgeren og sparer administrative arbejdsgange dette nedsætter risikoen for fejl og borgeren oplever en bedre service. Tabel 2: Kørselsordninger og selvbetjeningsløsning Kørselsordning Visitering Registrering af Bestilling af kørsel Besparelse stamdata Handicapkørsel (SBH)NU Assens Kommune FynBus FynBus Ingen Handicapkørsel(SBH) SELVBETJENING Assens Kommune Borger Arbejdsgang + evt. variable udgifter Lægekørsel NU Assens Kommune FynBus FynBus Ingen Lægekørsel SELVBETJENING Assens Kommune Arbejdsgang + evt. variable udgifter Telekørsel NU FynBus Ingen Telekørsel SELVBETJENING Borger Evt. variable udgifter I forhold til ovenstående; Handicapkørslen - her har kommunen mulighed for at overtage registrering af stamdata i FynBus system, og dette vil spare en arbejdsgang. Borgeren/pårørende eller institutionen kan således bestille kørslen direkte via net portal. Lægekørsel - her har kommunen mulighed for at overtage registrering af stamdata i FynBus system, og overtage modtagelse af kørselsbestillinger fra borgeren. Der bliver i 2014/15 mulighed for at borgeren kan bestille sin telekørsel online. I relation til handicap- og lægekørsel blev der medio juni påbegyndt et innovationsprojekt omhandlende brugen af selvbetjeningsløsningen. Plejecenteret Kildebakken blev testpilot på modullet i forbindelse med bestilling af kørsel til læge og speciallæge. Plejecenteret så følgende muligheder i selvbetjeningsløsningen Medarbejderen kan bestille borgerens kørsel online, når der er mulighed herfor i forhold til dagens arbejdsopgaver Medarbejderen undgår ventetid ved opkald til FynBus, og dermed udnyttes arbejdstiden bedst muligt Minimering af fejlbestillinger da medarbejderen indtaster stamoplysninger i forhold til adresse og hjælpemidler, såsom kørestol. Projektet er afsluttet og evalueret, og de øvrige kommunale plejecentre blev undervist henover sensommeren. Alle plejecentrene har i dag mulighed for at bestille deres kørsler via selvbetjeningsmodullet. 4

74 Projektet har således vist sin klare nytteværdi, idet medarbejderne har opnået lettere arbejdsgange i forbindelse med bestilling af kørsel samtidigt med at Assens Kommune reducerer sine variable udgifter til FynBus. Det er aftalt med FynBus, at der trækkes lister over anvendelsen af selvbetjeningsmodullet, således at brugen af systemet kan følges, og erfaringer kan udveksles. Gennemgang af kørselsordninger For at få et overblik over den kørsel som udføres i Assens Kommune er kørselsordningerne splittet op i forskellige typer. Der er data for flere år indenfor nogle kørselstyper, mens andre har et minimalt datagrundlag på grund af kørselsomlægning. De opstillede grafer angiver udviklingen i omkostning omhandlende selve kørslen og de tilknyttede fællesudgifter, antal rejser samt afsat budget til kørselsordningen. Data for indeværende år omfatter perioden januar til september. Megen af kørslen er i dag organiseret i FynBus, og dermed er kommunen med i de store udbud, som gennemføres via FynBus. Tabellen nedenfor angiver kørselsordninger i FynBus i relation til flextrafikken og kommunernes brug heraf. Tabel 3: Kørselsordninger hos FynBus i Flextrafik ultimo marts 2014 SBH kørsel Lægekørsel Speciallægekørsel Kropsbårne hjælpemidler Genoptræningskørsel Aktivitetskørsel 41 kørsel Brækket ben/farlig skolevej Assens X X x x x x x X x Faaborg-Midtfyn x X x x x x x x Kerteminde x X x x x x X X x Langeland x X x x x X x Middelfart x X x x Nordfyn x X x x x x x X x Nyborg x X x x x x X x X x Odense x X x x x x X x X x Svendborg x x Ærø x X x x x x Region Syddanmark x x Specialskolekørsel Telekørsel Kørsel sygehus/ patientbefordring Offentlig Service - Trafik Indenfor MTU er der budget til kollektiv trafik, buskort til skolebørn, SBH- kørsel samt telekørsel og uddannelsesruter. Der bliver hvert år i samarbejde med FynBus lavet et budget for aktiviteterne indenfor den kollektive trafik samt telekørsel. Såfremt regnskabsresultatet ender med et mer-eller mindreforbrug tages dette med over i næste års budget. Dermed vil større afvigelser mellem budget og regnskab påvirke kommunens disponeringer i det kommende budgetår. Tabel 4:Regnskabsresultaterne fra 2011 til estimat for kr Mer- eller mindreforbrug Minus angiver at FynBus har modtaget et for stort a conto honorar på baggrund af det lagte budget 5

75 Tabel 5: oversigt over forbrug og budget indenfor Offentlig Service Trafik Hele Kr (3. kvartaler) Kollektiv trafik samt * telekørsel Buskort skolebørn Telekørsel- ungdomsruter SBH Diverse udgifter Samlet omkostning Budget De kr. i 2014 er helårsomkostning i forhold til budget - Stigning i budgettet fra 2013 til 2014 skyldes bla. øget budget til telekørsel, uddannelsesruter på kr. - Faldet i buskort skolebørn fra 2012 til 2013 skyldes, at der i 1. halvår 2012 blev kørt en lukket skolekørsel til Salbrovad- og Ebberup skole og denne antog kr. Faldet fra 2013 til 2014 skyldes færre elever samt relativt få elever i 10. klassecenteret som modtager buskort. Buskort til skolebørn alle skolebørn kan få et buskort, og det er skolesekretæren der bestiller hos FynBus hvorefter regningen sendes til Assens Kommune. Kortet dækker 2 zoner. Dermed kan en elev der bor 200 m fra skolen få et buskort. Ovenstående tabel og de øvrige specifikationer nedenfor er ikke enslydende i deres beløb, da tabellen angiver de bogførte tal i det pågældende år, mens specifikationerne nedenfor angiver udgiften for den faktiske kørsel udført i året. Forskellen opstår på baggrund af opkrævningerne fra FynBus, som tilgår kommunen relativt sent, og dermed konteres der i et regnskabsår typisk for 4. kvartal fra forrige år samt de tre første kvartaler i indeværende år. SBH kørsel (svært bevægelseshæmmede kørsel) Denne kørselstype relaterer sig til handicapkørsel, og der er en egenbetaling tilknyttet ordningen. I indeværende år koster et års abonnement 455 kr., og borgeren betaler herefter minimum 25 kr. pr. tur og maksimalt 100 kr. pr. tur. Brugeren kan medbringe 2 ledsagere, og en voksen ledsager betaler samme pris som brugeren, mens et barn til og med 15 år betaler halvpris. Gratis ledsagelse er mulig såfremt brugeren er visteret hertil. Brugeren har 104 enkeltture om året i ordningen, og disse kan anvendes til spontankørsel og fritidsformål (besøg hos venner og familie, indkøb og kulturelle aktiviteter mv.) Men ordningen omfatter ikke transport til behandling, terapi og lignende som kommunen er pligtig til gennem anden lovgivning at dække. I Assens Kommune benyttes ordningen til fysioterapi og tandlæge selvom dette ikke umiddelbart kan betragtes som spontankørsel eller fritidsformål. Visitering til SBH kørsel sker igennem myndighed sundhed Nettoomkostning for SBH kørsel Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

76 Antal kørsler til SBH kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tabel for SBH kørsel Hele kr (3. kvartaler) Kørselsomkostning Fællesudgifter Omkostning samlet Budget Antal rejser Budgettet for 2014 er reduceret væsenligt i forhold til de foregående år, og forbruget for perioden januar til september antyder, at der ikke forekommer overensstemmelse mellem forbrug og budget i indeværende år. Teletaxa Alle kommuner i Fynbus er med i teletaxaordningen, og passagertallet fra 2012 til 2013 er samlet set øget med passagerer. Dette er en stigning på 113 %. Stigningen kan henføres til den løbende udvikling og markedsføring af teletilbuddene i kommunerne. Den største stigning ses i Assens- og Svendborg Kommune. Ud af de passagerer kommer fra Assens Kommune svarende til 52,48 % af stigningen. Nedenfor angives udviklingen i antal passagerer, og det skal bemærkes, at der for 2. halvår 2014 er indført nye retningslinjer for gymnasieelevers brug af teletaxaordningen. Dette skulle mindske antallet af passagerer indenfor denne målgruppe. Endvidere overgår projektet uddannelsesruter til ordinær drift 1. august 2015, og dette har indvirkning på skønnet for passagertallet i 2015 Slutteligt er projektet telekørsel for pendlere i tyndt befolkede områder iværksat, og dette løber fra sommeren 2014 til sommeren Der er via budget givet kr. i 2015 og kr. i 2016 til projektet, men der er ikke taget stilling til midler efter endt projektperiode. Udviklingen i antal telekørsel passagerer i Assens Kommune Forventet regnskab 2014 Budgetforslag 2015 Antal passagerer

77 Omkostning til teletaxa Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal kørsler Teletaxa kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tabel for teletaxa Beløb i hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning Fællesudgifter Ej kendt Samlet omkostning Budget Antal kørsler Uddannelsesruter Omkostninger forbundet med projektet uddannelsesruter konteres indenfor den ovenfor nævnte budgetramme på kr., ved MTU. Omkostning uddannelsesruter 500 Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 8

78 Antal kørsler Uddannelsesruter kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Genoptræning Kørslen til genoptræning er differentieret mellem kørsel til kommunal genoptræning og kørsel til specialiseret genoptræning. De to kørselstyper er lagt sammen og angivet nedenfor. Omkostning til specialiseret og kommunal genoptræning 800 Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal kørsler specialiseret og kommunal genoptræning kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 9

79 Tabel for specialiseret og kommunal genoptræning Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning genoptræning kommunal Kørselsomkostning genoptræning special Udbetalt befordring ved kørsel i egen bil Fællesudgifter Samlet omkostning Budget Antal rejser via flextrafik (kommunal) Antal rejser via flextrafik (Special) Der er ingen mængder i 2012 grundet fejlafregning som blev omplaceret ultimo Kørselsbudgettet indenfor træningsområdet dækker udgiften til Flextrafik samt de udbetalte kørselsgodtgørelser som forekommer til de borgere, der kan befordre sig selv til genoptræning. Budgettet til kørsel i 2014 var oprindeligt på kr., men er via detailbudgetteringen reduceret til kr. grundet sidste års forbrug. Differencen på de kr. er omplaceret til lønmidler for at kompetencer for den øgede volumen i genoptræningsplaner. Sondringen mellem kørselsgodtgørelse eller kørsel med FynBus sker via oplistede regler i bilag 1. Budgettet ligger under SSU. Daghjemkørsler Kørsel til daghjem blev en del af flextrafikken 1. april 2014, idet Assens Kommune valgte at lægge daghjemskørslen herover efter endt kontraktudløb med de tidligere aktører. Data for 2012 og 2013 kan derfor opgøres på omkostning men ikke pr. antal ture, og endvidere ville det heller ikke være hensigtsmæssigt at sammenligne antal ture, idet åbningsperioden i daghjemmene er blevet øget i indeværende år på baggrund af midler fra puljen Løft af Ældreområdet. FynBus er i gang med et stort udbud på deres kørsler, og dette træder i kraft pr. 1. marts Udbuddet skal bevirke, at det afsatte budget og faktiske forbrug stemmer overens. Den forskel der har været de forrige år mellem budget og forbrug skyldes nedlæggelsen af 2 dagcentre. Herefter opstod der længere befordringsafstand for nogle borgere til nærmeste daghjem, og daværende kontrakt var baseret på pris pr. kørt kilometer. Nu er kørslen placeret i regi af Fynbus, og der betales herefter en timepris til leverandøren. For at benytte daghjemstilbuddet skal borgeren visiteres hertil via myndighed Sundhed. Kørslen til daghjemmet er en del af tilbuddet, men borgeren har en egenbetaling på 53 kr. pr. gang. Budgettet ligger under SSU 10

80 Antal kørsler Daghjem først mængde fra 1.april pga. ny kørsel i FynBus kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 2014 Tabel for daghjemkørsler Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning Samlet omkostning Budget Antal kørsler Lægekørsel Læge- og speciallæge kørsel bevilliges via borgerservice. Borgerservice kontaktes af borgeren, hvorefter der laves en individuel vurdering over telefonen. Borgere der har mulighed for at benytte offentlig transport eller egen bil, vil ikke blive tildelt lægekørsel. Nogle kommuner bla. Varde kommune har sparet på lægekørselen ved at ændre visitationspraksis, således at borgeren skal komme til samtale i borgerservice inden visitationen gives. Omkostning for læge- og speciallægekørsel Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal kørsler læge og speciallæge kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 11

81 Tabel for læge- og speciallægekørsel Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning Fællesudgifter Udbetalt befordring Samlet omkostning Budget Antal rejser lægekørsel Antal rejser speciallægekørsel I forhold til 2013 er der sket en stigning i antallet af kørsler til speciallæge, og dette skyldes, at borgere der er tildelt alm. lægekørsel, også har ret til speciallægekørsel. Det estimeres, at der kommer 468 rejser mere i indeværende år, til en meromkostning på kr. Budgetmæssigt er dette ikke en stor stigning, men ses der på den procentvise stigning er denne markant. Rejserne estimeres til at stige med 34 % i forhold til 2013 Budgettet ligger under SSU Kropsbårne hjælpemidler Udgifter omhandlende kørsel i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler ex. bandagist er lave i forhold til de øvrige kørselstyper. For 2013 blev der afregnet kr. for 234 rejser og i 2014 estimeres tallene til henholdsvis kr. og 164 rejser. Omkostning for kropsbårne hjælpemidler Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tabel for Kropsbårne hjælpemidler Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning Samlet omkostning Budget Antal kørsler Budgettet er nedjusteret via detailbudgetteringen for budget Budgettet ligger under SSU 12

82 Brækket ben Brækket ben kørsler, er de kørsler til skole, hvor eleven i en periode ikke selv kan transportere sig til skole, som for eksempel tilfældet er med et brækket ben. Det betyder, at der er et stort udsving i behovet for denne type kørsler. Der har været en faldende behov for brækket ben kørsler, og en årsag hertil kan skyldes, at denne kørselstype kræver lægeerklæring samt en aftale med forvaltningen. Dog kan der være flere udgifter til brækkede ben kørsler, da flere af kørslerne også er registreret som skolekørsel rute. Budgettet ligger under BUU Omkostning brækket ben Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal brækket ben kørsler kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tabel for brækket ben kørsler Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning Antal kørsler Specialskoler For et barn der går på specialskole, i Assens Kommune eller anden kommune, gælder det at forældrene selv kan vælge at befordre deres barn. Forældrene kompenseres i henhold til de antal kilometer, hvor barnet opholder sig i bilen. Kørsel til specialskole eller specialklasse med FynBus, er forbundet med faste rutekørsler, hvor barnet hentes på sin bopæl, og køres i taxa/minibus, hen til deres respektive skole. Når barnet visteres til en specialskole følger der befordring med, såfremt barnet har brug for det. Dette gælder også specialbørnehaver. 13

83 Pilehaveskolen er det eneste specialtilbud for børn i Assens Kommune hvor FynBus ikke administrerer kørslen Budgettet ligger under BUU. Omkostning til specialskole Tusinde kr kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Antal kørsler specialskoler kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Tabel for specialskoler Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostning specialskoler Udbetalt befordring ved kørsel i egen bil Samlede omkostninger Budget * Antal kørsler specialskoler ** * Budgettet dækker også over andre kørselstyper. ** Antallet af kørsler i 2012 udeladt, der har været en fejl i Fynbus opkrævningerne, så nogle af kørslerne i 2012 ikke blev bogført på specialkørsler. Skolekørsel rute Assens Kommune er inddelt i skoledistrikter, således at alle skolebørn automatisk er tilknyttet en bestemt skole. Kommunen har pligt til at sørge for befordringen, hvis man benytter sin distriktsskole. Der er enkelte skoleveje, som er erklæret trafikfarlige, og elever bosiddende på disse veje, og som benytter sin distriktsskole tilbydes transport. Tilbuddet gælder selvom eleverne ikke opfylder km. krav til alm skolekørsel. Kilometerkravene er følgende; Bh. Kl kl.: 2½ km, kl.: 6 km, kl.: 7 km og 10. kl.: 9 km. Gennemgang af data har vist, at FynBus ikke har konteret alle personer korrekt, det medfører, at der er flere elever med i denne opgørelse end der faktisk benytter farlig skolerute. Derfor kan der ikke konkluderes på denne kørselstype, og der er ved at blive fulgt op på fejlkonteringen. 14

84 Budgettet ligger under MTU. Tabel for skolekørsel - rute Hele kr (3 kvartaler) Kørselsomkostninger skolekørsel rute Eksterne Vognmænd En del af kommunens kørsel indenfor forskellige driftsområder varetages af eksterne vognmænd, og der er indgået kørselskontrakter med disse aktører herom. Der er i de senere år sket en kanalisering af befordringen over i FynBus, når kontrakterne med de eksterne aktør ophører, og dette kan ses af nedenstående. Der er i bilagene angivet de aktører som har udført kørslen. Tabel for udgifter til eksterne vognmænd i Assens Kommune (3 kvartaler) Eksterne vognmænd Sammenfatning Kortlægningen af de tilstedeværende kørselstyper i Assens Kommune har givet anledning til følgende konklusioner; Der forekommer nedjustering af kørselsbudgetter eksempelvis indenfor træning og kropsbårne hjælpemidler, men pengene er kanaliseret over i andre omkostningsarter indenfor området. Der er således ikke fokus på at synliggøre de budgetændringer eller effektiviseringer der gøres indenfor befordringsområdet. Når et kørselsbudget ligger centralt kan dette mindske incitamentet til at flytte borgeren fra en kørselsordning over i selvhjulpen adfærd, således at borgeren kan mester befordring på egen hånd. Der forekommer et mønster hvori merforbruget indenfor kollektiv trafik og teletaxa dækkes år efter år med tillægsbevillinger eller via den tekniske budgetlægning, og merforbruget skyldes primært teletaxaordningen. Der er således sket en forøgelse af budgettet indenfor Offentlig Service Trafik fra kr. i 2012 til kr. i En samlet budgetforøgelse på kr. på to år inklusiv fremskrivninger. Der er igangsat projektet pendler i tyndt befolkede områder, men finansieringen efter endt projektperiode er ikke anvist. Afslutningsvis angiver kortlægningen at følgende opmærksomhedspunkter er interessante i den videre drøftelse af befordring i Assens Kommune Teletaxa mængder, visitation og serviceniveau i forhold til afsat budget Visitation den rette visitering i den rigtige periode et politisk godkendt visitationsgrundlag Hvordan italesætter vi befordring holder øje med udviklingen i vores mængder, da der konstant foregår en bevægelse imellem de forskellige kørselstyper. 15

85 Bilag 1 Serviceniveau Befordring indenfor træningsområdet foregår efter nedenstående sondring. 16