Udviklingstendenser frem mod BR 2020
|
|
|
- Mathilde Holmberg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingstendenser frem mod BR 2020
2 2020 på vej mod er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050: 1. Det danske energiforbrug skal være 100 % fra vedvarende energi (eller uafhængigt af fossile brændsler) 2. Udledningen af drivhusgasser fra de rige lande skal være reduceret med % - formentlig i den høje ende Krav i BR 2020 skal flugte med disse mål
3 Tendenser frem mod BR 2020 Stigende mængde VE i energisystemet skaber ønske om fleksibelt forbrug eller lagring, hvor det er energimæssigt og økonomisk optimalt Driftsenergiforbruget til opvarmning i bygninger er lavt og kun i få måneder Der er fortsat forbrug til varmt vand og køling i visse bygningstyper Energi- og ressourceforbrug til materialer er væsentlige Tekniske installationer og lyskilder bliver bedre Internet of Things er på vej
4 Tendenser frem mod BR 2020 Ventilationen udvikles og kan nu optimeres efter behov Kombinationen af højisolerede bygninger, behov for dagslys, varmetilførsel fra sol, intern varmelast og evt. kølebehov er ikke løst Fokus på spids-forbruget og spids-produktionen af energi Indregning af VE på matriklen i energiberegningen under pres?
5 Fleksibilitet og lagring i bygninger Med en fluktuerende produktion er der brug for så meget fleksibelt forbrug som muligt Styrbare apparater som fryser, varmepumpe og el-bil skal udnyttes og belønnes for at hjælpe energisystemet Aftalt afbrydelighed sparer energisystemet for back up Varmelagring i bygningen, under bygningen og uden for bygningen skal belønnes i BR 2020 Timepriser på el er på vej, kommer varmen med? Hvorfor have opvaskemaskiner, som bruger el, når de i stedet kan bruge varmt vand?
6 Krav til byggematerialer Ressourceforbruget til byggematerialer og især det medgående energiforbrug skal med i BR 2020 Det indlejrede energiforbrug i materialer er større end driftsenergien Skarpere krav om fravær af kemikalier og knappe ressourcer Krav om, at byggematerialer ikke må sættes sammen, så materialer med kort levetid svækker levetiden på øvrige materialer Den 7. linje i Byggevareforordningen om Bæredygtighed udfoldes Der mangler materiale-databaser at henvise til i BR 2020
7 Upcycling, genbrug og bortskaffelse Upcycling, cradle to cradle er gode principper, men kan ikke alt Opgørelse af genanvendelige værdier skal skabe den værdi, som kan betale for nænsom nedbrydning Byggeri med optimal mulighed for nænsom vedligeholdelse, udskiftning og nedbrydning skal fremmes i BR 2020
8 Totalenergikrav uden medregning af VE To forskellige tilgange: 1. Bygninger skal forsynes med VE og batterier, så de kan stå alene 2. Bygninger skal tilpasse sig fleksibelt til det omliggende energisystem Kravene i bygningsreglementet bestemmer retningen Det kommende BR15 og især lavenergiklasse 2020 medregner VE og medfører, at energiforsyningsformen giver forskellige krav til klimaskærmen Skal totalenergirammen i BR 2020 bestemme om VE skal placeres på bygning eller i fjernvarmesystemet eller el-systemet?
9 Totalenergikrav uden medregning af VE Er det optimalt at kræve solcellerne placeret på taget? Skal vindproduktion stå i haven, når det er langt billigere andetsteds? Mulighed for at erstatte kvalitet af klimaskærm med VE medfører skarpe komponentkrav og dermed reduceret frihed i arkitekturen Solceller på taget medregnes efter el-forbrug og solcellelov Solceller taber produktivitet over årene, mens isolering er langvarig Hvordan kræve, at VE på taget geninvesteres, når f.eks. 20 % af produktiviteten i solceller er gået tabt over tid
10 Totalenergikrav uden medregning af VE Ved renovering vil vi gerne kvalitetsforbedre selve bygningen og brugen af den, ikke bare placere VE på den Skal renoverede bygninger med arkitektonisk skønhed fortsat have dårligere energimærke på grund af fravær af solceller på taget? Er det samfundsøkonomisk optimalt at kræve VE på nye bygninger gennem BR s totalenergikrav? Skal VE udtages af totalenergiberegningen i BR 2020? VE på bygningen bliver herefter opsat, hvis der er privatøkonomiske gode grunde til det
11 Overophedning i udsatte rum Med godt isolerede bygninger har vi set problemer med overophedning BR10 havde meget skrappe krav til timer BR15 slapper lidt af Kravene for boliger var kopieret fra kontorbygninger, hvor det giver mening For boliger er det måske ikke stuen, men børneværelset, hvor overophedning (ved sengetid) skal undgås Krav til overophedning skal justeres kraftigt i BR 2020
12 Moderne ventilationskrav Tætte bygninger kræver god ventilation Ventilation skal udvikles, så krav til ventilation og brug af bygningens rum passer sammen Kontorrum, møderum, børneværelser, køkkener og badeværelser har meget forskellige ventilationskrav Decentral ventilation med varmegenvinding stormer frem God ventilation er både energibesparende, økonomisk og produktivitetsfremmende Optimeret behovsstyret ventilation skal indtænkes i BR 2020
13 En skidt dag i mødelokalet
14 Men gennemsnittet ser jo flot ud
15 Lys Dagslys er klart det bedste Markant forbedrede vinduer giver mulighed for mere dagslys uden uacceptabelt stort varmetab Dagslys bliver mere og mere af komforthensyn, da moderne LED kunstlys er ret energieffektivt Mere dagslys kan være i konflikt med overophedning Ændret geografisk placering af bygningens funktioner sammenholdt med gode energieffektive LED-lyskilder giver nye muligheder
16 Reduktion af peak-behov Energisystemer både produktion, distribution og lagring styres af det maksimale forbrug El-reguleringsudvalget anbefalede, at tariffen for el-distribution også baseres på peak-behov Timepriser på el og varme vil tilskynde til reduktion af peak-forbrug Batterier vil i første omgang bruges for at reducere eller flytte peaks Krav til peak-behov skal med i BR 2020
17 Krav til vinduer Nye bygninger har kun behov for solvarme i få måneder - resten af tiden giver solvarmen anledning til uønsket ophedning Solafskærmning bliver nødvendigt for at klare energikravet Eref sammenvejer dagslysindfald = solvarmetilskud og varmeisolering på et meget stort standardvindue Tiden er løbet fra Eref - formlen er beregnet på et gammelt hus med 2- lags termoruder Eref giver alt for megen fokus på solvarmetilførsel i skulderperioderne og for lidt på varmeisolering og reduktion af peak-behov Krav til vinduerne er meget forskellige alt efter geografisk placering
18 Teknisk styring skal være enkel, individuel og intuitiv Samspillet mellem forskellige tekniske styringer er ikke færdigudviklet Hvad er en intelligent bygning? Mennesker er forskellige og har meget varieret rationalitet Med individuelle, simple og intuitive styringsmuligheder, så accepterer mennesker større gener, når de får andre fordele Hvis solen skinner ind af vinduet på kontoret om foråret, så er folk glade, selv om temperaturen stiger til grader
19 BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N [email protected]
20 En rigtig skidt dag i mødelokalet
Den almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG [email protected] www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] 1 Energiforbruget i den eksisterende
BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Notat om Bygningsreglement 2020
Notat om Bygningsreglement 2020 Behovet for at nytænke bygningsreglementet er stærkt voksende Formål Energistyrelsen har netop udsendt et forslag til nyt bygningsreglement 2015, som forventes endeligt
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 [email protected]
BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Bæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
mod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen
Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet?? 1: Bygningsregulering 1962-2006 Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde
Bygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Energieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk [email protected] 26 November, 2012
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Fjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 [email protected] www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Renovering af erhvervsbygninger
Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI
Energimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grundtvigs Alle 005 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-304033 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House
Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen
Christensen & Co Arkitekter AS
Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør [email protected] Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm
Bygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi [email protected] 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført
ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S
ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +
1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning
Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR [email protected] UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Hvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet
PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
lindab ventilation ehybrid
lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres
Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev
Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail [email protected] CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet
Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
