TURBULENS I REGNSKABET IGEN! Hvem vil fusionere med et brugt flyselskab?

Transkript

1 U G E 26 * 2014 * N Y H E D S B R E V : NYHEDER OG DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EUROPA Det går fremad for transportbranchen Sagde formanden Anne Kathrine Steenbjerge bl.a. i sin beretning på DI Transport s generalforsamling. LÆS MERE PÅ SIDE 4 TURBULENS I REGNSKABET IGEN! Hvem vil fusionere med et brugt flyselskab? Trafikpolitisk Kommentar af Chefredaktør Knud Meldgaard Fritz Schur, der er bestyrelsesformand i SAS, vil gerne fusionere, men nogle af de flyselskaber han gerne vil fusionere med er selv i vanskeligheder, så det bliver svært, at finde en solid partner, der matcher det tidligere så hæderkronede flyselskab, der så dagens lys i 1946, da man lagde 3 nordiske flyselskaber sammen (Danmark, Norge og Sverige) I næsten 50 år var SAS flyselskabet man fløj med i hele Norden. Man var først og fremmest erhvervslivet og de kongelige, da befolkningerne i Norden jo kun fløj når de skulle på charterrejse, der flymæssigt blev varetaget af selvstændige flyselskaber og/eller datterselskaber af de store flyselskaber i Europa. Tiden under Jan Carlzons pyramidalske ledelse er ofte blevet kaldt for SAS Guldalder, men selv Mesteren kunne begå fejl. Fejl der ofte rakte langt ind i fremtiden, men dengang forsvandt i succesens klare lys, der har det med at blænde for kendsgerningerne i stedet for at oplyse om samme. Om det kan man bl.a. læse i den fremragende bog: SAS - Kunsten at sænke et flyselskab, skrevet af den svenske erhvervsjournalist og forfatter, Richard Björnelid, og udgivet i 2011 på Lindhardt & Ringhof. Det er rystende, men særdeles relevant læsning for alle, der beskæftiger med luftfart. Dårligt kvartalsregnskab SAS skuffer altså endnu engang voldsomt med sit kvartalsregnskab, hvor underskuddet efter skat nu er fordoblet til 800 millioner svenske kroner. Det har så affødt varsler om endnu en ny spareplan og fyringer. Men hvad er det som sker i flybranchen, som gør det så svært for SAS at tjene penge, selv efter den store sparerunde for halvandet år siden? Svarene er legio, men ikke meget anderledes end de svar, der gennem de seneste 10 år har været de gældende. Som mange andre flyselskaber har SAS ikke evnet at se skriften på himlen, der bl.a. har meldt om en for stor organisation og dermed for store omkostninger. Problemer, der også har ramt mange andre store

2 virksomheder gennem tiden og resulteret i lukninger eller fusioner. Lad falde, hvad ej kan stå Den dårlige økonomi, der også gælder mange andre flyselskaber (Lufthansa, Finnair, etc.) kan delvis, når det gælder SAS, forklares med få ord: for mange ruter, for få passagerer og, som nævnt, for store omkostninger, der f.eks. kan konkretiseres til meget dyre overenskomster, hvor ikke mindst piloterne, gennem tiden, har sikret sig eksorbitante fordele, helt ude af trit med det øvrige arbejdsmarked og den økonomiske situation i den vestlige verden. I forhold til det fagretslige har man derfor ofte en fornemmelse af, at piloterne bruger det fagretslige system til egen vinding, og ikke til det faglige sammenhold, der af andre faggrupper i SAS opfattes som det væsentligste i kampen om bedre arbejdsforhold og lønforhold generelt. Markedet Rejsemønsteret har ændret sig radikalt siden 2. Verdenskrig på flere områder og luftfarten har haft gyldne tider, ikke mindst fordi erhvervslivet hurtigt tog den nye transportform til sig. Det betød, sammen med snobberiet, at flyselskaber kunne tage høje priser for deres billetter, der jo kunne trækkes fra som udgift, og selskaberne kunne desuden indføre stadig flere luksusudgaver, der kostede firmaerne mange penge, men blev betalt uden et kny. Den tid er en Saga blot. Det sørgede de ny operatører for: Ryanair, der blev stiftet i 1985, er i dag Europas største flyselskab med mere end 80 mio. rejsende om året Nummer to er EasyJet, der er fra 1995, og har mere end 60 mio. rejsende om året og på 3. pladsen har vi så den største trussel p.t. for SAS, nemlig Norwegian, der blev stiftet i 1993 og i 2013 havde mere end 20 mio. passagerer. I 2012/13 havde SAS 28,1 mio rejsende, men mens Norwegian går fremad ser det dårligere ud for SAS, der har brug for en fusion med et andet og gerne større selskab. Topchefen for SAS, Rickard Gustafson (tv) slår til lyd for, at flere europæiske luftfartsselskaber snart må i gang med en række fusioner, hvori hans eget, kriseramte flyselskab kan indgå. Men hvem har mod på at fusionere med et brugt flyselskab som SAS? Udsigterne er dystre. Til norske Dagens Næringsliv har analytikeren Hans Erik Jacobsen fra Swedbank udtalt, at han ikke tror på, at: - SAS har fremstået som en attraktiv opkøbskandidat i mange, mange år. - For de store, toneangivende aktører er det nok bedre at vente på, at selskaber vil falde fra, lyder hans dystre analyse. Politiske beslutninger Direktør i Dansk Luftfart, Michael Svane, gav den 20. juni i Politiken udtryk for sin bekymring og sagde bl.a: de klassiske selskaber de såkaldte flag carriers skal begå sig på et marked med en lang række nye spillere. Det er virkelig en udfordring. En udfordring! Ja, men for hvem? Ikke kun for SAS, og andre i samme situation, men også for politikerne i Norden. Hele den strategiske og økonomiske situation er blevet så glimrende behandlet i de fleste medier, så den lader undertegnede ligge og stiller i stedet spørgsmålet til de nordiske politikere: hvad vil I med SAS? Lavprisselskaberne er kommet for at blive og SAS kan skrige og klynke så meget de vil, de forsvinder ikke fra himlen. Uanset unfair konkurrence, by til bykonceptet, dårlige løn og arbejdsvilkår osv., osv. Det har længe undret denne redaktør, hvorfor man ikke i de nordiske lande har kunnet blive enige om, hvad man skal stille op med SAS. Skal der lukkes og slukkes? Skal der postes skatteyderpenge i selskabet? Skal der rationaliseres og, i givet fald, hvordan? Eller, ja, hvad skal man? Det der engang var en fælles stolthed er nu blevet en fælles plage, men sorg kan til glæde vendes, hvis man vil arbejde seriøst på at genrejse det fælles flyselskab. SAS fortjener det og vi, folk i Norden, fortjener det. SAS bør fremover ikke bare være et transportselskab. SAS bør være et nordisk flagskib, der, over hele verden, beviser, at nordisk samarbejde, på trods af EU, stadig har en relevans og de nordiske regeringer bør

3 derfor, sammen med SAS, overveje, hvordan man kan få vendt en nuværende fiasko til en fremtidig succes. Det vil kræve modige, politiske beslutninger og store investeringer. Det vil kræve et opgør med fagforeninger og for store organisationer i de 3 lande, hvor der er behov for en mere enkel og fladere organisation. Det vil kræve udlicitering eller lukning af urentable ruter og det vil kræve en mere ensartet og homogen flyflåde. For nu bare at nævne nogle af de mange problemer (opgaver) politikerne står over for. Men et fremtidigt SAS har ikke kun betydning for SAS og deres ansatte. Selskabet er jo ikke en ø, en isoleret arbejdsgiver og transportør. SAS er en vigtig del af en helhed og har derfor indflydelse på mange menneskers hverdag og dermed på deres eksistens. F.eks. i Københavns Lufthavne. Københavns Lufthavne SAS er ubestridt Københavns Lufthavnes største kunde og er dermed medskabende af den enerti, der har gjort lufthavnen til en betydelig spiller både nu og i den fremtidige politik omkring trafik og infrastruktur i den nordiske region, med særligt sigte på Øresundsregionen og den kommende Femern-forbindelse. Københavns Lufthavne er allerede nu et vigtigt skandinavisk hub på mange områder med sin gunstige placering midt i Norden, men uden SAS vil dette hub møde store vanskeligheder. Vanskeligheder der kan og bør imødegås med rettidig omhu, visioner og mange private og offentlige midler! NY KOMMERCIEL DIREKTØR I CPH Københavns Lufthavne A/S (CPH) har netop ansat sin nye kommercielle direktør. Valget er faldet på Peter Krogsgaard, der kommer fra en stilling som Managing Director for Fujitsu Danmark og Norge. Han er 45 år, og har en stærk baggrund fra både consumer og business-to-business. Peter har de seneste 15 år haft en række ledelsesansvar i forskellige virksomheder indenfor it- og telekommunikationsområdet, herunder Fujitsu, Teliasonera, HI3G, Nokia og Orange. Han har en MBA Executive fra AVT Business School. Peter er gift og har to døtre på ni og fire år. Vækststrategi - Vi følger en klar vækststrategi, der skal udbygge vores position som Nordeuropas foretrukne hub. Attraktive tilbud til flyselskaber og rejsende, samt forsat udvikling af e-commerce er afgørende i konkurrencen med andre europæiske lufthavne. Jeg glæder mig til samarbejdet med Peter Krogsgaard, og jeg er sikker på, at han kan bringe os videre på den strategiske rejse, der allerede er godt begyndt. Peter har en lang række af stærke resultater bag sig, siger CPH s administrerende direktør Thomas Woldbye. - CPH spiller en afgørende rolle for hele Danmark, og er en virksomhed som mange danskere, med rette, er stolte over. Jeg glæder mig til at blive en del af lederteamet og være med til at udvikle CPH med ekstraordinære kundeoplevelser og stærk kommerciel succes, siger Peter Krogsgaard (tv) Peter Krogsgaard tiltræder som kommerciel direktør (CCO) den 1. september. Han erstatter Carsten Nørland, der stoppede som CCO med udgangen af marts måned.

4 OPTIMISME TILBAGE I TRANSPORTBRANCHEN Der var optimisme i stemmen, da formanden Anne Kathrine Steenbjerge afgav sin beretning på DI Transport s generalforsamling. - Det går fremad for transportbranchen. Vi har stadigvæk udfordringer, men de mørke skyer er på vej væk. Mit hovedbudskab i dag er derfor, at vi skal tro på fremtiden I DI Transport tror vi på transportbranchen, vi tror på fremtiden, startede Anne Kathrine Steenbjerge med at konstatere. Det er da også transportbranchen, der er stærkt rustet til fremtidens udfordringer, der var mødt op i Industriens Hus. DI s produktivitetspanel på 20 danske topledere har nemlig udpeget transport og logistik som et indsatsområde. Og en af anbefalingerne er et tættere samarbejde med sin transportleverandør. - Danske transportvirksomheder er stærke i logistik og distribution. Vi tilbyder ikke bare at køre dine varer fra A til B. Vi kan levere lagerstyring, logistik, IT-systemer mv. Når vi er gode til det, så kan vore kunder i stedet koncentrere sig om det, de er gode til. sagde Anne Kathrine Steenbjerge. DI har startet en indsats for øget produktivitet, hvor DI s medlemmer kan lærer af hinanden. Vigtigt at arbejdsudlejeskat blev fjernet DI Transports formand lagde i sin gennemgang over de politiske resultater, at det lykkedes at holde transporten fri af konkurrenceforvridende skatter og afgifter. - Transport og mobilitet jo helt afgørende for vores vækst og velfærd. Derfor skal vi hele tiden være sikre på, at beskatningen af transport ikke begrænser vores mobilitet eller skader vores konkurrenceevne. sagde Anne Kathrine Steenbjerge. Derfor var DI Transport allerede sidste år glade for, at kørselsafgifterne for lastbiler og betalingsringen blev skrottet. Og tilsvarende var bekymringen stor, da regeringen for et år siden præsenterede den nye arbejdsudlejeskat. - Det var en ekstra skat på dansk købt transport. Den var unfair og konkurrenceforvridende. Men med en stor indsats fra DI Transport, DI og gode kræfter i ITD og Danske Speditører fik vi fjernet afgiften. fortalte Anne Kathrine Steenbjerge. Ingen stramninger i miljøzonerne Formanden for DI Transport kom også ind på den grønne omstilling. Selv om DI Transport støtter en grøn omstilling af transportsektoren, så var man glade for, at det var lykkedes at undgå strammere krav i miljøzonerne i de større danske byer. - En stramning af miljøzonerne i Danmark ville være meget dyr og overflødig, fordi EU s miljøkrav allerede sikrer grønnere biler, varebiler og lastbiler. Så selv om vi også gerne i transportbranchen vil have ren luft i byerne, så har vi arbejdet imod en stramning af miljøzonerne. Den løsning fik vi også igennem. fortalte Anne Kathrine Steenbjerge. VI ØNSKER ALLE VORE LÆSERE EN GOD, VARM SOMMER OG GLÆDER OS TIL AT MØDE ALLE IGEN I UGE 33 BL.A. MED NYT OM VORT KOMMENDE, TRYKTE MAGASIN: EUROPEAN CONNECTIONS

5 DIREKTE FRA SKIB TIL TOG Nu kører godstogsselskabet Green Cargo dagligt ud til Norra hamnen i Malmö. På den måde kan vi laste direkte fra skib til tog, hvilket indebærer en fordel for vores kunder, som får en helhedsløsning og undgår en eventuel omladning via lastbil. Det er naturligvis også en fordel ud fra et miljøsynspunkt, siger Ann-Charlotte Halldén Åkeson, Key Account Manager, Port and Terminal Operations hos CMP. CMP har sammen med Malmö kommune blandt andet investeret i vejbeskyttelsesordninger og opfylder dermed de høje sikkerhedskrav fra Green Cargo. Vi arbejder altid på at være så fleksible som muligt over for kunden. Finnlines og deres kunder har efterspurgt en helhedsløsning. Vi har arealerne på Norra hamnen og mulighed for at vokse med vores kunder. Vi kan tilbyde en god struktur for lastning og losning igennem et tæt samarbejde med kunderne, siger Ann- Charlotte Halldén Åkeson. Hun pointerer, at CMP's containerkunder også har mulighed for at benytte sig af jernbaneløsningen. Konkurrencedygtig Hos Green Cargo er man glade for nu at kunne koble Norra hamnen på sit landsomfatende intermodale netværk. Ved at konsolidere godset, som ankommer til havnen i Malmö med andre volumener i vores netværk, kan vi tilbyde markedet en konkurrencedygtig og klimatilpasset jernbaneløsning med meget fine transporttider mellem Skåne og Stockholm, siger Richard Kirchner, salgsdirektør hos Green Cargo. Ann-Charlotte Halldén Åkeson tilføjer: Hos CMP betragter vi os som et vigtigt knudepunkt mellem Nordeuropa og Skandinavien takket være vores strategiske beliggenhed. Antonio Raimo, Line Manager hos Finnlines: Vi glæder os over Green Cargos beslutning om at åbne Norra Hamnen imod deres stærke og voksende landsdækkende netværk, hvilket helt sikkert vil betyde økonomiske og miljømæssige fordele for branchen og alle vores kunder. Vi vil også gerne takke CMP, som støtter denne vigtige udvikling ved at skabe de rette forudsætninger, også i en så innovativ virksomhed som Norra Hamnen. CMP arbejder på at finde den optimale logistiske løsning. Projektet med jernbaneinfrastrukturen og Norra hamnen betyder, at CMP fører Malmö kommune og jernbaneinfrastrukturen sammen med togoperatøren og rederiet og skaber fælles løsninger, der rækker langt uden for CMP's terminaler. Tekst & Foto:

6 MALMÖ KOPPLAR GREPP OM GODSTRAFIKEN Malmö stad har nyligen tagit beslut om ett eget godstrafikprogram. Det innehåller fyra mål och ska bana väg för insatser som både lyfter godstrafiken och gynnar Malmös framtida tillväxt. Programmet är det första i sitt slag i Sverige och arbetet har pågått sedan hösten Godstrafikprogrammet bygger på fyra inriktningsmål - stadens attraktivitet i förhållande till godstrafiken, Malmö som en del av godsnoden Öresund, påverkan på miljö och hälsa samt trygghet och säkerhet. Malmö växer. Om femton år kan vi vara invånare, säger Kerstin Gustafsson, gatudirektör i Malmö stad. Försörjningen av mat, dryck, byggmaterial och alla andra varor som behövs för ett gott liv kräver nu särskild uppmärksamhet. Staden kan bara växa genom förtätning och då blir det allt viktigare att godstransporter och avfallshantering får samma prioritet som gång-, cykel- och kollektivtrafik. Trots intensivt frågande hos branschaktörer och inom forskningen finns det ingen som kan säga hur mycket större transportvolymerna blir när en stad växer med invånare, fortsätter hon. Här bygger vi nya kunskaper kring citylogistik och hållbara transporter. Nulägesbeskrivning ger fakta Malmö Stad har dessutom tagit fram en nulägesbeskrivning med fakta och statistik, som ligger till grund för de ställningstaganden, strategier och mål som formuleras i godstrafikprogrammet. Härnäst väntas även Stockholm ta fram ett liknande handlingsprogram. Läs mer om Malmös nya godstrafikprogram: TEKST & FOTO: MALMØ STAD WELCOME TO A FRESH NEWSLETTER For nearly three years the political cooperation STRING and the EU financed Green STRING Corridor have shared a newsletter. But now the time has come for change, as the Green STRING Corridor project will have its final conference in October STRING has also developed into a stronger and more active player in the regional, national and international scene around the development of the corridor between Skaane in Sweden over Zealand to Schleswig-Holstein and Hamburg in Germany. Therefore we need an independent channel to communicate with the tens of thousands of stakeholders in politics, administration, business, culture, education and research that will be affected by the new and improved mobility in this part of the world that comes with investment in new infrastructure in and around the Fehmarn Belt Fixed Link. We would like to develop this newsletter in dialogue with our readers and we would appreciate your feedback and also your participation in the debate and the news around the development in the coming years. Please write to us! We have chosen to issue the newsletter in English to start with. We however appreciate that communication might be made easier using the native languages of our stakeholders Swedish, Danish and German and these language versions will be considered in the future. Jacob Vestergaard, Managing Director STRING Mail to: jves@stringnetwork.org

7 STRING DRAWS UP PLANS FOR GREEN GROWTH Green Growth Region in Motion conference Another important step towards a green growth region is taken when the Fehmarnbelt Days takes place this autumn. This year, Copenhagen delivers the physical framework as the Fehmarnbelt Days run their course from 30 September to 2 October.Yet again, STRING contributes their strong joint agenda to the Fehmarnbelt Days. The "Green Growth Region in Motion'' conference identifies the political and technological framework for green growth. Here, leading politicians and experts from the European Commission, national parliaments and regional authorities provide inspiration and knowledge that supports the green growth strategies in the STRING region, with emphasis on transport. NY TRAFIKAFTALE OM LETBANER, METRO OG CYKLER Regeringen har sammen med DF, SF og EL indgået den nye milliardaftale, der skal styrke den kollektive trafik Tekst & Foto: Morten Engelbrecht Moderne trafikknudepunkt i gadeniveau i Strasbourg. Transportminister Magnus Heunicke udtaler: Nu giver vi den kollektive trafik i hele landet et tiltrængt løft. Det er målrettet til letbaner, metro, busser og cykler, altså alt det som danskerne er afhængige af i hverdagen. I artiklen sættes der fokus på letbaner og metro i hovedstaden. Metroen Foruden den allerede aftalte Sydhavnsmetro til 8,6 mia.kr. reserveres der i den nye trafikaftale 263 mio.kr, som statens andel til et afgreningskammer fra metrocityringen. Bidraget til afgreningskammeret udbetales kun, hvis der findes finansiering til hele Sydhavnsmetroen. Det forudsættes, at forligskredsen ikke skal bidrage til den resterende finansiering af den statslige andel af projektet. Ring 3 letbanen Parterne er enige om at sikre en optimal udnyttelse af Ring 3 letbanen ved at udvide letbanens betjeningsområde og skabe større sammenhæng med den øvrige kollektive trafik i hovedstadsområdet.ved at ændre linjeføringen for Ring 3 letbanen og etablere et ekstra stop på DTU s område, kan sikres en markant

8 bedre betjening af DTU, og letbanens passagerpotentiale øges betydeligt. Parterne er enige om, at afsætte 50 mio.kr i et statslig bidrag til ændring af denne linjeføring. Staten vil optage en nærmere dialog med de øvrige interessanter, herunder DTU, Lyngby-Taarbæk kommune og Region Hovedstaden om mulighederne for restfinansiering op til de 95 mio.kr., som projektet beløber sig til i alt. Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev station Der er 300 meter fra Herlev station til Ring 3 letbanens kommende station i Herlev. Parterne er på denne baggrund enige om at afsætte 4 mio.kr. til at udarbejde et beslutningsgrundlag, der belyser mulighederne for at flytte Herlev station til en ny placering tættere på Ring 3 letbanen. Det skønnes, at denne større sammenhæng mellem S-togsnettet og Ring 3 letbanen vil fordoble passagerpotentialet på stationen. Analyser af letbaner og BRT i Storkøbenhavn Et sammenhængende net af letbaner og BRT-busser, vil binde hovedstadens højklassede kollektive trafikformer og trafikale trafikknudepunkter sammen, og vil bidrage til at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. På baggrund heraf udarbejdes et beslutningsgrundlag for et sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn, hvor en række mulige linjeføringer vil blive belyst. Der afsættes 16 mio.kr. til analysen. Hertil kommer ca. 1,5 mio.kr. i overskydende midler fra den tidligere besluttede letbanestrategi, som parterne er enige om at inkorporere i den samlede analyse. Desuden har Region Hovedstaden udtrykt interesse for at medvirke til det samlede analysearbejde og forventes at medfinansiere med i størrelsesordenen 10 mio.kr. Evt. yderligere bidrag fra relevante lokale parter vil kunne indgå. Udredning af letbane ad Frederikssundsvej I tidligere analyser vurderes der navnlig at være et stort passagerpotentiale ved at etablere en letbane ad Frederikssundsvej. Københavns kommune ventes at offentliggøre en udredning om en letbane ad Frederikssundsvej indenfor kort tid. Næste skridt i analyserne vil være en udredningsrapport. Dette arbejde vurderes at kunne gennemføres for mio.kr. Parterne er enige om, at afsætte 6 mio.kr. til et statsligt bidrag til udredning af en letbane ad Frederikssundsvej (svarende til 40% af 15 mio.kr.). Udredningen udarbejdes i samarbejde med lokale parter. Aarhus Letbane Det blev i 2012 besluttet at etablere Aarhus letbane, I foråret 2014 blev det sidste tilbud modtaget på udbuddet af anlægget, og det laveste tilbud viser en fordyrelse på ca. 700 mio.kr. Der er i anlægsloven afsat 1,178 mia.kr (2009-priser) til anlægget. Parterne bag aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik er enige om at afsætte 227 mio.kr. for at sikre, at letbanen virkeliggøres som det nye regionale togsystem, der var tiltænkt. Dermed dækker staten sin andel af fordyrelsen med i alt 330 mio.kr. En præmis for denne merbevilling er, at staten trækker sig ud af anlægsselskabet, og at bevillingen konverteres til et tilskud svarende til den model, der arbejdes med i Odense letbane. Hele aftalen kan læses på Transportministeriets hjemmeside: TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EUROPA Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard