Demokratisk kontrol og strategisk effektivitet det danske Forsvar i krig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokratisk kontrol og strategisk effektivitet det danske Forsvar i krig"

Transkript

1 Demokratisk kontrol og strategisk effektivitet det danske Forsvar i krig Af cand.mag. og ph.d.-studerende Robert Petersen Demokratisk kontrol med militæret er den proces, der skal sikre, at soldater gør hvad de får besked på af deres civile ledere. Uden at det går ud over militærets strategiske effektivitet. Ved at se på fire centrale krav til de civil-militære relationer i Danmark siden starten på den aktivistiske udenrigspolitik i 1990 vil såvel den demokratiske kontrol som militærets strategiske effektivitet blive analyseret i dette kapitel. Indledning: Det globale Forsvar I juli 2005 bragte Weekendavisen et interview med den daværende nr. 2 i Forsvarskommandoen og nu kommende forsvarschef, viceadmiral Tim Sloth-Jørgensen. I den forbindelse sagde han blandt andet: I en globaliseret verden med terror, findes der ikke længere steder, som man kan sige ikke angår os. Vi har som danskere en interesse i, at der bliver ro i Irak. Vi har en interesse i, at der er ro i Østtimor. Og vil man sætte ind over for pirater i Malaccastrædet, er det ikke politiet, men forsvaret man vil anvende. Hvis vi kan skabe ro et maksimalt antal steder, er der også større chance for ro internt i Danmark. Det går moderne forsvar ud på. Hele verden må i dag siges at være dansk interesseområde. 1 Udtalelsen viser ganske godt hvilke forandringer der er sket med det danske Forsvar fra den kolde krigs afslutning til i dag. Det danske Forsvar var ved den kolde krigs afslutning omkring et territorialforsvar, der skulle forsvare Danmarks eksistens indenfor rammerne af NATO. Internationale operationer spillede en meget begrænset rolle og talte ikke med i officerers karrierer. I dag er det danske Forsvar blevet til et moderne ekspeditionskorps, der søger at promovere vestlige værdier såsom respekt for menneskerettigheder og demokrati i udlandet under ofte politilignende aktioner. Vi har krigsskibe ud for Somalias og Libanons kyst, tropper i kamp i Afghanistan og indtil 2007 en (for Danmark) betydelig militær tilstedeværelse i Irak. Alene i Afghanistan er femten danske soldater blevet dræbt siden de første danske soldater ankom i 2002 og så frem til midten af Efterhånden forsvandt den folkelige opbakning bag engagementet i Irak, men der er fortsat stor støtte til indsatsen i Afghanistan. Da den danske ambassade i Pakistan i juni 2008 blev sprængt i luften af al Qaida-terrorister viste en meningsmåling fra Gallup, at 57 procent af danskerne mente, at det var den danske krigsindsats der var årsagen til terrorbomben, men 62 procent ønskede, at Danmark skulle fortsætte med at med være militært tilstede i Afghanistan. 3 Temaet i dette kapitel er spørgsmålet om demokratisk kontrol og strategisk effektivitet med det danske Forsvar. Hvor god er den demokratisk kontrol med det danske Forsvar og hvor strategisk effektive er vores styrker? Begge dele er lige relevante for at forstå hvor godt det danske Forsvar er. Demokratisk kontrol kan defineres som Forsvarets lydighed overfor beslutninger truffet på et folkeretligt grundlag af Folketinget og styret af regeringen. Politisk lydighed og lydhørhed er imidlertid ikke ensbetydende med, at det danske Forsvar er strategisk effektiv dvs. lever op til de overordnede strategiske interesser for Danmark og er i stand til at kæmpe. Strategisk effektivitet skal heller ikke forstås som det samme som militær effektivitet (selvom det indgår), da et militær 1 Johnson juli Brøndum april Flores & Henriksen juni Formodentlig skyldes den folkelige opfattelse en misforståelse: Al Qaida har i en erklæring udelukkende begrundet bomben med henvisning til de såkaldte Muhammed-tegninger, der i 2005 blev trykt i Jyllandsposten og som efterfølgende i flere omgange udløste to store kriser mellem Danmark og verdens muslimer. Så vidt vides er Danmark aldrig blev truet med terror pga. vores tilstedeværelse i tidligere Irak og nu Afghanistan. 1

2 sagtens kan være stærkt rent militært, men samtidig undergrave den nationale sikkerhed ved fx at motivere andre lande til at opruste. I stedet skal strategisk effektivitet forstås som et helhedssyn, hvor militæret i samspil med den førte udenrigspolitik øger den nationale sikkerhed uden at skade den i andre lande. Militæret skal være forberedt på den opgave, som den af politikerne bliver sat til at udføre også selvom den militære ledelse har andre præferencer. Det skal her erindres, at det amerikanske militær (med Marinekorpset som en undtagelse) hele tiden prøvede at behandle Vietnam-krigen som en konventionel krig og prompte efter Saigons fald i 1975 glemte alt om guerillakrig for at hellige sig den konventionelle krigs velsignelser. Udelukkende for at blive overrasket igen da den stod overfor en ny oprørsbevægelse i Irak efter Baghdads fald i Strategisk effektivitet fordrer et militær, som både er fleksibelt og omstillingsparat i at forberede sig på den opgave den mest sandsynlig skal udføre og ikke den opgave den foretrækker. For at analysere både hvor god den demokratiske kontrol er og hvor strategisk effektiv det danske Forsvar er, har jeg valgt at inddrage den amerikanske professor Gregory Fosters 4 fire krav til de civil-militære relationer. De er som følgende: 1. Operationel kompetence, dvs. at militæret kan udføre de opgaver, som den bliver pålagt fra politisk side. 2. God rådgivning, dvs. at de råd som de folkevalgte politikere får fra militærets side er saglige og neutrale. 3. Politisk neutralitet, dvs. at militæret er (parti)politisk neutral og ikke er loyal overfor bestemte politiske interesser, et bestemt parti eller lignende. 4. Social ansvarlighed, dvs. at militæret i bedste fald loyalt repræsenterer det danske samfunds normer og værdier gennem sine borgere i uniform eller i det mindste ikke aktivt prøver at underminere disse værdier. 5 Forståelsen af disse fire krav i en dansk kontekst er enkel: Hvis alle disse krav er opfyldte er det danske Forsvar både under stærk demokratisk kontrol og samtidig strategisk effektiv. Hvis en eller flere flere af disse krav ikke er opfyldte er der noget galt, som den demokratiske kontrol må søge at rette op på. Hvis alle fire punkter ikke er opfyldte, så kan der uden overdrivelse tales om en alvorlig krise i de civil-militære relationer. Rent tematisk er dette kapitel bygget op således, at jeg først ser på hvilke aktører, som primært styrer de civil-militære relationer i Danmark. Dernæst vil jeg gå tematisk frem og ud fra professor Fosters fire krav belyse de civil-militære relationer i Danmark og hvad den kan bruges til at fortælle om den demokratiske kontrol med det danske Forsvar og det danske Forsvars strategiske effektivitet. Aktørerne Danmark valgte efter 1945 at indgå i en række internationale organisationer for at sikre international fred og stabilitet, samt fremme økonomisk og demokratisk udvikling. Ved at blive medlem af NATO i 1949 forpligtede Danmark sig til at deltage i forsvaret af Vesteuropa i tilfældet af en sovjetisk aggression og om nødvendigt at overdrage den såkaldte operationelle kontrol med de danske styrker til NATO-ledelse såfremt det blev nødvendigt. Dvs. at det ville være en amerikansk øverstkommanderende, der i NATO-regi ville lede de nationale styrker i tilfælde af en krise eller krig med Østblokken. Men formelt ville det fortsat være regeringen og Folketinget som skulle beslutte om en overdragelse af operationel kontrol til NATO skulle finde sted eller tilbagekaldes. 4 Professor Gregory Foster er professor ved National Defence University i USA. 5 Foster

3 Venstrefløjen som var i oppositionen til Danmarks medlemskab af NATO mente, at Danmark derved overdrog suverænitet til NATO og reelt til den amerikanske præsident, da NATOs militære chef i sagens natur altid ville være en amerikansk general. I praksis er det betydelig mere usikkert hvordan det ville fungere. Gennem fyrre år udarbejdede og indøvede NATO procedurer for hvordan alliancen skulle gøre hvad i tilfælde af krise eller krig, men om det ville ske sådan i praksis vidste ingen. Der lå eksempelvis en latent konflikt omkring hvornår danske styrker skulle overgå til NATO-kommando i en krise/krigssituation eller hvem der skulle afgøre brug af kernevåben i Danmark. Forsvaret pressede i 1979 på for at få afklaret disse spørgsmål i en dansk sammenhæng, men Udenrigsministeriet afviste ønsket. Måske fordi det ville skabe fokus på svære, måske uløselige, problemer med dansk suverænitet. 6 Den internationale dimension er i en vis forstand kun blevet forstærket i tiden efter den kolde krig. Danmark har siden 1990 deltaget en lang række internationale operationer og altid under enten FN eller NATO-sammenhæng eller som en del af en koalition af villige -alliance. Det vil føre for vidt at inddrage alle disse internationale aktører der alligevel skifter fra operation til operation i dette kapitel, men det er ikke ensbetydende med, at deres rolle og betydning ikke skal omtales. Dette kapitel vil i sagens natur vælge en snæver og rent national gennemgang af de permanente civil-militære aktører for på den måde at undgå at overdeterminere analysen: 1. Folketinget: Danske folketingsmedlemmer udøver demokratisk kontrol med Forsvaret gennem lovgivningsarbejde, forsvarsforlig og finansloven. Folketinget skal i henhold til Grundlovens 19, stk 2 godkende al anvendelse af Forsvaret til krig og militære operationer undtaget i tilfælde af et overraskelsesangreb. I den situation gælder den særlige forholdsordre om, at der skal ydes væbnet modstand uanset hvad. 7 Folketinget kan indkaldes ekstraordinært og på kort tid træffe centrale forsvarspolitiske beslutninger. Da Folketinget i december 2001 skulle tage stilling til spørgsmålet om afsendelsen af Jægerkorpset og Frømandskorpset til Afghanistan gik der to dage fra, at beslutningsforslaget blev fremlagt og til, at et flertal vedtog beslutningsforslaget i Folketinget. 8 Gennem Udenrigspolitisk Nævn orienteres Folketinget om vigtige udenrigspolitiske begivenheder, bliver taget på råd af regeringen og kan somme tider endog levere den parlamentariske støtte til en militær udsendelse. Da regeringen i 1992 sendte FN-soldater til Kroatien var det nok at bede om Nævnets støtte og ikke hele Folketinget. Regeringen har direkte pligt i henhold til Grundloven til at konsultere Nævnet omkring udenrigspolitiske beslutninger af større betydning. Nævnet har 17 medlemmer. I Forsvarsudvalget bliver mere militærtekniske spørgsmål diskuteret med partiernes forsvarsordfører. Det er et relativt svagt udvalg og bruges faktisk ikke i forbindelse med udarbejdelse af forsvarsforlig, som udstikker mål, rammer og budget for Forsvaret. Det seneste forsvarsforlig fra 2004 omfatter et budget på 19 milliarder kroner eller tre procent af statsbudgettet. 9 I stedet udarbejdes forsvarsaftaler af den såkaldte følgegruppe og på den måde holdes forsvarskritiske partier udenfor. Forsvarsforliget er Folketingets vigtigste redskab til rammekontrol. Følgegruppen omtales også mere uformelt som forsvarsbrødrene og kan være en nyttig allieret for Forsvarsministeriet til uformelt at afværge større kriser om Forsvaret inde de bliver blæst op til noget stort i medierne. Til 6 Petersen 2004 side Forholdsordren fra 1952 (stadig i kraft) rummer bl.a.: I tilfælde af angreb på dansk territorium eller på dansk militær enhed uden for dansk territorium skal de angrebne styrker ufortøvet optage kampen uden at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de pågældende chefer bekendt. 8 Samtale Helge Adam Møller. 9 Nørby 2006 side 18. 3

4 gengæld er de så også betydelig bedre underrettet end Forsvarsudvalget. 10 En sidste kontrolmekanisme er i form af Forsvarskommissioner, hvor Folketingets partier i en tid med teknologiske forandringer og internationale omvæltninger kan nedsætte en kommission, der i substansen analyserer Forsvarets behov for udrustning og opgaver. Den forsvarspolitiske tradition for konsensus betyder, at disse forsvarskommissioner ikke altid er kendt for den mest dramatiske nytænkning. 2. Forsvarsministeriet: Den danske forsvarsminister er i henhold til Forsvarsloven den øverstkommanderende for det danske Forsvar. Departementet er relativt lille med omkring 140 ansatte, heraf 30 officerer (2006). 11 Den tidligere departementschef Anders Troldborg forklarer departementets ringe størrelse med en bevidst beslutning om, at overlade så meget beslutningskompetence som mulig til Forsvarskommandoen og de tre underliggende værn. Selve departementet skal først og fremmest ses som forsvarsministerens personlige sekretariat og dernæst som bindeleddet mellem Folketinget og Forsvaret. 12 Departementets vigtigste opgave er at gennemføre den demokratiske kontrol med Forsvaret og i den forbindelse at udarbejde de nødvendige politiske retningslinier for Forsvarets virke. 3. Forsvarskommandoen: Forsvarskommandoen (FKO) blev oprettet i 1970 til afløsning for den såkaldte Forsvarsstab, der fra 1950 hjalp Forsvarschefen med at koordinere de tre værns (Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando) krigsforberedelser og eventuelle indsats. Forsvarskommandoens oprettelse var en reaktion på stoppet for den amerikanske våbenhjælp i tresserne og det deraf følgende behov for at skabe den bedste styring omkring Forsvarets penge. Forsvarskommandoen er en værnsfælles ledelse med cirka 250 ansatte, deraf en tredjedel civile i Forsvarskommandoen består af forsvarschefen og Forsvarsstaben. Deres opgave er at koordinere, uddanne og styre anvendelsen af Forsvaret. Den øverste leder er forsvarschefen, der er den højeste militære leder i Danmark og desuden regeringens vigtigste rådgiver i militære spørgsmål. Statsministeren kan efter forgodtbefindende vælge at inddrage sig selv i et militært eller sikkerhedspolitisk spørgsmål gennem deltagelse i det såkaldte Sikkerhedsudvalg, der opererer på ad hoc-basis. Sikkerhedsudvalget som bl.a. har forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren som medlemmer kan efter behov tilkalde fx forsvarschefen til samråd for at få belyst de militære spørgsmål i forbindelse med en eller anden krise eller krig. Den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen ( ) begyndte med at bruge dette udvalg til det formål. Udvalget mødtes eksempelvis flere gange i forbindelse med terrorangrebene på USA den 11. september Det skal også noteres, at Statsministeren i de seneste par år har haft en konsulent i forsvarspolitiske spørgsmål ansat i Statsministeriet, der personligt kan rådgive statsministeren i militære anliggender, også selvom forsvarschefen formelt stadig er regeringens øverste militære rådgiver. 10 Samtale Anders Troldborg. 11 Nørby 2006 side 31. Ved henvendelse til Forsvarsministeriet fik jeg den 9. marts 2007 skriftligt at vide, at dette tal ikke har ændret sig meget hen over årene. I 1980 var der således 154 civilt ansatte. I 1985 var tallet for de civilt ansatte 162, i , i , i og i Andelen af supplerende militært personale udlånt fra Forsvarskommandoen kendes ikke for perioden 1980 til 1990, så tallene er ikke helt fyldestgørende. 12 Samtale Anders Troldborg. 13 Forsvarskommandoens hjemmeside. 14 Samtale Anders Troldborg. 4

5 Operationel kompetence Det danske Forsvar er i dag involveret i en større NATO-operation i Afghanistan med 696 soldater. Officielt er den primære opgave for danske soldater at bidrage til genopbygningen af det afghanske samfund med de såkaldte Provincial Reconstruction Teams (PRT), men i praksis er opgaven i høj grad også oprørsbekæmpelse rettet mod Taliban-bevægelsens guerillakrigere, kriminelle grupper og diverse krigsherrere i det lovløse land. 15 Nogle af kampene har været endog særdeles intensive og en foreløbig kulmination kom i juli-august 2006, da en let dansk opklaringsenhed på omkring 100 soldater fra Gardehusarregimentet i over en måned fastholdt en såkaldt combat outpost i Musa Qala mod Taliban. Omkring 50 gange blev styrken angrebet og de måtte 78 gange tilkalde luftangreb, hvilket ganske godt illustrerer intensiteten i kampene. 16 Generelt demonstrerer det danske Forsvar i dag større operationel kompetence end for cirka 20 år siden. Det danske Forsvar deltager i dag i særdeles intensive operationer og så vidt vides er ingen opgaver ikke blevet udført fordi Forsvaret ikke var i stand til det eller på grund af militær inkompetence. Med en enkelt undtagelse en raketulykke i Kabul lufthavn, hvor væsentlige sikkerhedsbestemmelser groft blev tilsidesat synes ingen danske soldater at have mistet livet på grund af manglende militær kompetence. 17 Ikke alle ville være enige i den karakteristik og eksempelvis den tidligere chef for Jægerkorpset, Poul Dahl, omtalte danske soldater i Afghanistan som lærlinge på erhvervspraktik i Afghanistan efter en dansk soldat blev dræbt af et vådeskud. 18 Det må imidlertid siges, at hvis det virkelig var tilfældet ville de danske tab formodentlig være endnu større og færre opgaver kunne udføres. Snarere ligner de danske tabstal herunder også vådeskudsulykkerne en uundgåelig konsekvens af, at danske soldater opererer i en krigszone. Det danske Forsvar og specielt den danske hær synes derfor i dag at være operationel kompetent til de opgaver den udfører og opfylder dermed det første af de centrale krav, som professor Foster stiller op. Men prisen har været betydelig og tegner et billede af, at Forsvaret mest af alt synes at have vundet en pyrrhus-sejr: Forsvaret har i de seneste par år oplevet en veritabel personaleflugt, som selv forsvarsledelsen har indrømmet om ganske få år kan true muligheden for at videreføre det internationale engagement. Alene i løbet af de første fire måneder af 2008 har 564 fastansatte soldater forladt deres tjeneste som soldater, heraf 83 officerer, 69 befalingsmænd og 331 konstabler. Det ville blive til i alt i løbet af 2008 hvis det fortsatte sådan. 19 Det er indlysende, at med en så massiv personaleflugt ikke mindst på grund på grund af den hyppige rate af internationale operationer, som samtidig bliver mere og mere farlige trues selve Forsvarets organisation af kollaps. Det kan i den forbindelse være instruktivt at se på udviklingen i Forsvarets omstilling fra et territorialforsvar og til et moderne ekspeditionskorps, som Forsvaret reelt har udviklet sig til i dag. Tilbage i 1988 var det danske Forsvar bygget op som et territorialforsvar, der uddannede årgang efter årgang af værnepligtige til at forsvare Danmark. I virkeligheden fik det danske Forsvar en ganske stedmoderlig behandling i specielt de sidste år af den kolde krig og led under en række alvorlige problemer, som bl.a. Forsvarskommissionen af 1988 (FK 88) prøvede at afdække. Som kommissionen tørt konstaterede, kunne det danske Forsvar ikke udføre de opgaver, som den var blevet pålagt. 20 Det var eksempelvis antagelsen i NATO, at Warszawapagten havde depoter med ammunition til 60 dages højintensiv kamp. Målsætningen for NATO var, at have ammunition til 30 dage. I hovedbindet til FK 88-beretningen blev ammuntionssituationen i Forsvaret beskrevet som 15 Forsvarsministeriets hjemmeside. 16 Vibe september Tre danske og to tyske ingeniørsoldater omkom ved raketulykken i Kabul i marts Jakobsen februar Aagaard maj FK 88 hovedbind side

6 mindre tilfredsstillende og såede dermed tvivl om hvorvidt de danske styrker kunne kæmpe tilstrækkelig længe til forstærkninger fra NATO kunne nå frem. 21 I et af bilagene til FK 88 det kommer frem, at de lave ammunitionslagre kan reducere styrkernes faktiske muligheder for aktiv indsats ud over få dage med de konsekvenser, som det kan have for forstærkningernes indsættelse. Med andre ord kunne alle tre værn formodentlig kun kunne kæmpe ganske kort tid hvis det kom til krig. 22 FK 88 anbefalede, at Hæren fik tildelt de nødvendige ressourcer, så beholdningen i Hærens centrale kampenhed Jydske Division kunne komme op på 66 procent af NATO s standarder (dvs. 30 dages højintensiv kamp) når det gjaldt tungt artilleri (155 mm haubitser) og 90 procent når det gjaldt panserværnsvåben. 23 Som den danske brigadegeneral Michael Clemmesen påpegede i en artikel, så var der imidlertid også en ganske anden og betydelig mere alvorlig krise under opsejling: I de sidste to årtier af den kolde krig opstod en gradvis accept af, at krig (i dette tilfælde atomkrig) var en umulighed og at man derfor kunne indrette sig så godt som mulig under de nye vilkår. Resultatet blev et tab af professionalisme og en erodering i realismen i soldaternes øvelsesaktiviteter. 24 Udgangspunktet var med andre ord den værst tænkelige da Forsvaret efter den kolde krigs afslutning skulle sættes på nye opgaver og gradvist begyndte omstillingen væk fra et territorialforsvar. Den første primært symbolske prøve kom, da korvetten Olfert Fischer i 1990 sejlede til Mellemøsten for at være med til at opretholde en embargo mod Irak efter invasionen af Kuwait. Men det virkelige gennembrud kom da regeringen og Folketinget gav grønt lys til, at Danmark kunne sende FN-tropper til først Kroatien og siden Bosnien for at prøve at skabe fred i den jugoslaviske borgerkrig. Det danske Forsvars indsats i det tidligere Jugoslavien gjorde meget for at ændre Forsvarets image i offentligheden og politikernes opfattelse af Forsvaret, og som den tidligere forsvarsminister Hans Engell konstaterede reddede Jugoslavien det danske Forsvar. 25 Der var da også positive historier, som eksempelvis udsendelsen af en kampvognseskadron for at forstærke FN-styrken Nordbat 2 i Tuzla-enklaven i Bosnien. Missionen var tæt på at ende i en ydmygende fiasko, da dele af FN ikke ønskede at få disse kampvogne og da Serbien blokerede kampvognene i at komme til til Tuzla via den hurtigste vej fra Serbien. Da kampvognene nåede endelig nåede frem ydede de imidlertid en god indsats med at beskytte FN-personel mest markant under den såkaldte operation Bøllebank i april 1994, da en svensk FN-post kom under serbisk ild og kampvognene i to omgange måtte udkæmpe en voldsom træfning med de nedgravede serbiske militssoldater. Formodentlig omkom omkring 150 serbere. 26 Kampvognene var for Nordbat 2 et vigtigt landmilitært våben og kunne i høj grad kompensere for, at den luftstøtte som FN i teorien kunne modtage fra NATO alt for tit udeblev. Eksempelvis sendte Nederlandene en letbevæbnet, fredsbevarende styrke til Srebrenica, der kun havde luftstøtte fra NATO at støtte sig til hvis serberne skulle finde på at angribe. Da serberne i juli 1995 mistede tålmodigheden og besluttede sig for at indtage Srebrenica prøvede Dutchbat (navnet på den nederlandske styrke) et sted mellem tre og fem gange at tilkalde luftangreb, som aldrig blev udført. 27 Resultatet blev et blodbad på minimum bosniske muslimer. Tilstedeværelsen af kampvogne i Tuzla-enklaven synes i høj grad at have sikret mod at noget tilsvarende skete her og under alle omstændighederne havde FN-styrkerne i Tuzla et håndfast middel til at forsvare sig selv med. Også 21 FK 88 hovedbind side Det bliver ikke klarlagt hvilke beregningsmodeller der ligger til grund for det synspunkt, men det ville selvsagt også have forudsat, at ammunitionsbeholdningen ville være kendt. Det skal dog nævnes, at såvel erfaringerne fra Golfkrigen i 1991, Kosovo-krigen i 1999 og invasionen af Irak i 2003 indikerer, at ammunitionsforbruget hele tiden er større end oprindelig forventet. Med andre ord kunne situationen være blevet kritisk hurtigere end selv FK88 regnede med. 23 FK 88 hovedbind side Clemmensen maj Heurlin 2004 side Møller 2002 side Report of the Secretary General pursuant to General Assembly resolution 53/35. Fall of Srebrenica. Side 70. NATOfly gennemførte et luftangreb på de serbiske styrker nær Srebrenica umiddelbart efter byens fald. 6

7 på andre punkter gik Danmark lidt længere end hvad andre lande var parate til og sendte eksempelvis i oktober 1995 en signalopklaringsenhed til Tuzla på foranledning af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dette uagtet, at efterretningsindhentning ikke var tilladt under FN-operationer. Den sidste FN-chef for Nordbat 2, oberst Per Hvidberg, erindrer, at enheden ydede en værdifuld indsats ved at aflytte radio- og telefonkommunikationen i området, da FN-tropperne støttet af kampvognene som led i implementeringen af først en våbenhvile og siden Dayton-fredsaftalen i 1995 begyndte at åbne vejene ud af enklaven og tvang de lokale militser til at fjerne deres vejspærringer og miner. 28 Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark ud fra det elendige udgangspunkt få år tidligere som FK 88 afdækkede trods alt kunne sende soldater ud, som endte med at klare sig så godt som de gjorde. 29 Mens beretningen om "Nordbat 2" i Tuzla-enklaven generelt er positiv er beretningen om "Danbat" i Kroatien mere blandet. "Danbat" blev med sine 860 soldater, 25 officerer og 7 observatører anbragt som en buffer mellem hhv. serberne og kroaterne i Krajina-provinsen efter en våbenhvile blev indgået i I praksis var våbenhvilen højst ustabil, da specielt kroaterne brugte deres voksende militære overlegenhed til at foretage mindre militære fremstød som optakt til det helt store angreb i august-september 1995, der endte med at fordrive omkring etniske serbere fra Krajina i Kroatien. 30 "Danbat" havde problemer allerede før da i tomrummet mellem den nationale ledelse og at være under operationel kontrol af FN. Den danske FN-chef for Sektor Nord (hvor Danbat var udstationeret) i , oberst Bjarne Hesselberg, gav i september 1993 ordre til, at "Danbat" skulle udlåne et kompagni til at understøtte et canadisk angreb på kroaterne, der havde et mindre angreb i Medak-området og foretaget massakrer på etniske serbere i tre landsbyer. Oberst Hesselberg handlede her i sin egenskab af FN-chef, men oplevede, at kompagnicheferne i "Danbat" revolterede og henvendte sig direkte til Hærens Operative Kommando for at blive fritaget den opgave, fordi de ikke følte sig udrustet til at tage en væbnet konfrontation med kroatiske hærstyrker. Oberst Hesselberg måtte i stedet finde et andet kompagni til angrebet, som i øvrigt lykkedes over al forventning. Det var usædvanligt i en dansk sammenhæng, men ganske normalt i hele FN-styrken i det tidligere Jugoslavien, at nationale kontingenter fik bindinger på hvad de kunne bruges til eller henvendte sig til deres regeringer hvis de var uenige med hvad der blev besluttet i FN. Oberst Hesselberg erindrer, at det franske FN-kontingent i Kroatien permanent havde to franske officerer anbragt på et hotelværelse i Zagreb, hvis eneste opgave var at tage den franske forsvarsledelse med på råd hver gang FN traf en beslutning i Kroatien. Formelt var kun kontakt om logistiske problemer tilladt, men det så alle kontingenter stort på. 31 "Danbat" sluttede også sin mission på den mest tragiske måde, da kroaterne gik til angreb over en bred front i august 1995 og fordrev serberne. Danske soldater oplevede både henrettelser af enkelte soldater og i et tilfælde en massakre på civile uden at kunne gribe ind. Forunderlig nok synes "Danbat" påny at blive taget på sengen, da den kroatiske hær i september 1995 angreb hen over Una-floden og ind i Bosnien, hvilket førte dem tværs henover de danske stillinger. Den danske bataljonsledelse havde ignoreret advarslerne om et forestående angreb 32, bataljonschefen var taget hjem til Danmark og som prikken over i'et blev halvdelen af de 180 danske soldater i den danske lejr Camp Dannevirke sendt ud på en 25 kilometers march langs den kroatisk-serbiske frontlinie for 28 Samtale Per Hvidberg. 29 Ikke alle landes metoder var lige pæne. Oberst Hvidberg erindrer, at han engang oplevede en vild britisk specialenhed som øjensynlig opererede på kryds og tværs i Bosnien der stoppede ham og prøvede at true sig til at få udleveret et kort over de serbiske minefelter i området omkring Tuzla. Han nægtede og de kørte videre med uforrettet sag Samtale Bjarne Hesselberg. 32 Forberedelserne var ikke mere hemmelige end at de danske FN-soldater på patrulje kunne observere den kroatiske opmarch i området og specielt notere sig, at der var tale om eliten i den kroatiske hær, hhv. den såkaldte Grom-brigade og Tiger-brigade. 7

8 at "vise flaget" i området. Med forbløffelse så de kroatiske soldater fra deres skyttegrave de danske soldater marchere forbi. De efterfølgende kampe og beskydningen af den danske lejr kostede to danske soldater livet, mens flere andre blev såret. 33 Erfaringerne fra det tidligere Jugoslavien var skelsættende for det danske Forsvars senere virke og generelt blev erfaringerne håndteret klogt. Det danske Forsvars pres på at forøge bevæbningen af de danske soldater og fx sige ja til indsamling af efterretninger vidner en realistisk forståelse af vilkårene i området. Også selvom det sidste formelt var et brud på FN's regler. Mest succesfuld var indsatsen i Tuzla i Bosnien, mens indsatsen i Kroatien næppe kan betegnes som andet end en fiasko for det danske Forsvar og FN. Hvor meget af det kan tilskrives den demokratiske kontrol kan diskuteres og der er visse kildemæssige begrænsninger, som gør det svært at sige med entydig sikkerhed. Hvad der eksempelvis blev debatteret i Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Sikkerhedsudvalget er stadig fortrolig-stemplede, skønt fx den daværende radikale forsvarsordfører Jørgen Estrup erindrer, at mange af diskussionerne sjældent bevægede sig ned på et detaljeret plan. Han erindrer fx ikke, at Forsvarsudvalget nogensinde diskuterede reglerne for soldaternes magtanvendelse - de såkaldte Rules of Engagemet (ROE). 34 Det kan i hvert fald konstateres, at diskussionerne i Folketingssalen (som er offentlige og som der bliver lavet referat af) ofte foregik på et overordnet og principielt plan. Som et pudsigt eksempel kan det nævnes, at Folketinget i marts og april 1993 diskuterede et beslutningsforslag om flere soldater og materiel til hhv. Kroatien og Bosnien. Det meste skulle til Kroatien, men alligevel endte Folketinget med primært at diskutere det principielle i at Danmark var militært involveret i Bosnien. 35 Som oberst Hesselberg forklarede under en samtale, var "Danbat" i Kroatien anbragt på "den glemte frontlinie" og han havde engang en bizar oplevelse af at blive ringet op af en DR-journalist, der spurgte til situationen i Sarajevo 800 kilometer mod syd. 36 Måske var problemet mindst lige så meget de enkelte forsvars- og udenrigsordføreres manglende kendskab til militære forhold som manglende informationer. I hvert fald forklarer Jørgen Estrup, at han blev radikal forsvarsordfører i 1988 fordi han havde en generel interesse for udenrigspolitik og at han måtte "uddanne" sig selv ved at skaffe alternative informationskilder til viden om Forsvaret. Eksempelvis gennem personlige netværk med højtstående officerer eller til de militære fagforeninger. 37 Trods det ydede det danske Forsvar en hæderlig indsats i det tidligere Jugoslavien og den demokratiske kontrol fungerede nogenlunde effektivt. Specielt når det betænkes hvad udgangspunktet oprindelig var tilbage under lavpunktet i firserne. Nogle af de mindste skridt var måske også blandt de mest effektive hen imod Forsvarets omstilling til primært at fokusere på internationale operationer. Eksempelvis var der en indgroet holdning fra før 1990 om, at FNoperationer var et minus i en dansk officers karriere og skulle "trækkes fra" når han eller hun skulle forfremmes. Det var en arv fra før 1990, da FN-operationer primært bestod af indsatsen på den solrige og for det meste ret fredelige ø Cypern. Så sent som i oplevede departementschef Anders Troldborg den holdning i forsvarsledelsen. Med en politisk beslutning om, at ingen officer længere kunne nå en toppost uden at have forrettet international tjeneste og indførelse i lovgivningen om, at alle fastansatte soldater og officerer skulle være parate til at blive sendt ud i udlandet blev der kraftigt rykket ved den opfattelse. 38 Interessant nok synes der stadigvæk i de senere år at herske en betydelig usikkerhed i Forsvaret om hvordan en operation skulle gennemføres og eksempelvis hvilken status guerillasoldater (eller terrorister, banditter eller hvordan de ellers skal benævnes) skal have. Den såkaldte Hommel-sag fra 33 Faber september Samtale Jørgen Estrup. 35 Folketingstidende 25. marts 1993 side , side og Folketingstidende 1.april 1993 side Samtale Bjarne Hesselberg. 37 Samtale Jørgen Estrup. 38 Samtale Anders Troldborg. 8

9 2004 handlede om, at den danske bataljonsledelse i Irak var i vildrede med hvordan den skulle behandle de guerillaer, som angreb danske soldater. Forsvaret anvendte bl.a. en sprogofficer med en forældet uddannelse i afhøringsteknik til afhøring af fanger og trods flere forsøg kunne den pågældende sprogofficer ikke få instrukser fra Danmark om hvordan hun skulle behandle fanger. Hun handlede derfor i blinde og da lejrledelsen hørte om de metoder hun brugte i praksis gik den i panik og sendte hende hjem. Lejrledelsen blev samstemmende af flere kilder beskrevet som svag og i hænderne på en oberst, der var psykisk nedslidt. 39 Den pågældende sprogofficer og fire militærpoliti-sergenter blev først dømt, men senere frikendt for at have overtrådt Genevekonventionerne om behandling af krigsfanger netop med henvisning til, at det var formildende, at sprogofficeren selv flere gange havde prøvet at skaffe instrukser fra Danmark. Selve det, at sagen blev overladt til at blive afgjort af de civile domstole vidner om, at heller ikke i Forsvarsministeriet var man afklaret omkring hvordan problemet skulle gribes an. Sagen medførte også et voldsomt sammenstød mellem forsvarsledelsen og Forsvarsministeriet. Et væsentligt problem her er, at Forsvaret i Irak og Afghanistan ikke er involveret i klare konventionelle krige (hvortil fx Geneve-konventionerne oprindelig blev lavet for at regulere), men i en stribe lavintensive krige hvor "fjenden" typisk bevæger sig ind og ud af civilbefolkningen. Somme tider fordi fjenden er civilbefolkningen. Mens Forsvaret og specielt hæren måske på sigt kan løse det strukturelle problem med at gå fra at være en nationalt-orienteret mobiliseringshær til at være et ekspeditionskorps uden at miste alle soldater, så er det betydelig mere kompliceret at løse problemet med omstilling fra en type opgave til en anden type opgave. Reelt skal det danske Forsvar i dag være parat til at udføre alt lige fra en højintensiv konventionel krig til en guerillakrig til en fredsskabende mission til en fredsbevarende mission i den bløde ende af skalaen. Dette er ekstremt opslidende og rummer en konstant risiko for, at soldaterne i forvirring over opgavernes kompleksitet enten læner sig meget op ad brug af ildkraft eller tværtimod trækker sig tilbage til baserne og bliver handlingslammede. Hommel-sagen vidner i høj grad om de politiske konsekvenser for de civil-militære relationer når der ikke er afklaring om hvilken opgave soldaterne er sendt ud på og hvordan den skal udføres i praksis. Bedre bevæbning og mere udstyr kan være med til at løse problemet som set i Tuzla, men det er ikke en universalløsning hvis der ikke hersker afklaring om hvordan ressourcerne skal anvendes. I en guerillakrig skal militærmagt eksempelvis anvendes økonomisk for at undgå at ramme civilbefolkningen unødigt. Der må i politiske kredse herske forståelse for denne forvirring, som kan ramme selv de bedste. Israels hær har eksempelvis i nu tre årtier oparbejdet en betydelig militær kompentence i at "pacificere" palæstinesere i Gaza og på Vestbredden uden at ty til overdreven magtanvendelse. Trods brug af selvmordsbomber var palæstinenserne aldrig nogen større militær modstander for Israel. Men prisen blev betalt i 2006, da den israelske hær invaderede Libanon og løb ind i uventet hård modstand fra den militært meget mere kompetente og veludrustede Hizbollah-milits, som fra nedgravede stillinger tilføjede den israelske hær svære tab. Det er i dag alment accepteret, at Israel tabte denne krig. Samlet set må det siges, at det danske Forsvar i løbet af de sidste tyve år er blevet mere operationelt kompetent. Men ikke uden en betydelig pris i form af en veritabel personaleflugt, som på sigt truer den politiske ambitioner bag den "aktivistiske" udenrigspolitik. Trods politiske fejltrin har den demokratiske kontrol levet op til intentionerne og ydet de udsendte soldater den nødvendige støtte i form af udrustning og politisk støtte bag missionerne. Ikke mindste fordi det var det bedste det danske Forsvar kunne gøre når det operede sammen med og under andre allierede. Men som Hommel-sagen viser råder der også i politiske kredse en vis rådvildhed over, hvordan problematiske sager skal håndteres jf. henvisningen af sagen til de civile domstole i stedet for den militære rettergang. 39 Dommen fra Københavns Byret januar

10 God militær rådgivning Danske politikere er i endnu højere grad end civile beslutningstagere i andre lande afhængige af god militær rådgivning fra Forsvaret. Ikke mindst fordi opbygningen af alternative militære tænketanke tidligere systematisk er blevet søgt modarbejdet af forsvarsledelsen, der på den måde kunne bevare sit militære informationsmonopol. Eller sagt mere enkelt: Den vigtigste kilde til viden og analyse om Forsvarets virke er stadigvæk Forsvaret selv. Et tilløb til alternativ militær rådgivning var i form af den tidligere Rådgivnings- og Analysegruppe (RAG) under Forsvarsministeriet. RAG blev skabt i 1985 for at skabe en militærfaglig modpol til Forsvarskommandoens militære "informationsmonopol" og var direkte underlagt Forsvarsministeriet. Ideen til RAG stammede fra den socialdemokratiske forsvarsordfører Knud Damgaard, der var stærk utilfreds med de oplysninger han fik fra Forsvarskommandoen og som ønskede at få militærtekniske informationer fra en mere uafhængig kilde. Uheldigvis betød netop dette forhold, at RAG blev set som en politisk konstruktion skabt for at genere Forsvaret. Trods flere publikationer gennem årene fik RAG derfor en stedmoderlig behandling fra både politisk og militær side og blev afviklet med forsvarsforliget i Den sidste chef for RAG i , general Karsten Møller, blev nærmest beordret til at påtage sig jobbet for en organisation han selv kaldte "politisk betændt" og befolket med dissidenter fra Forsvaret med "fikse ideer" om reformer af Forsvaret. De Konservative ville eksempelvis nedlægge RAG (og fyre Møller) efter en rapport med kritiske udtalelser om hjemmeværnet, mens de Radikale ønskede RAG bevaret som et alternativ til hvad de fik at vide fra Forsvarskommandoen. I praksis modsatte Forsvarskommandoen sig energisk alle forslag og ideer fra RAG, som blev set som en socialdemokratisk opfindelse fra den bitre fodnote-periode tilbage i firserne. 40 Op gennem det meste af den behandlede periode har Forsvaret derfor bevaret sit "informationsmonopol" og er kun blev udfordret ad hoc. Jørgen Estrup erindrer eksempelvis, at han en morgen i august de Folketinget skulle til at diskutere om korvetten "Olfert Fischer" skulle afsted eller ej til Golfen - blev ringet op af en søofficer, der forklarede, at korvettens udstyr slet ikke kunne klare at operere i den ekstremt varme Persiske Golf uden at fx elektronikken led overlast (problemet var reelt nok, men korvetten fik indbygget et specielt klimaanlæg for at løse det problem). 41 Det store problem for Forsvarets "informationsmonopol" var, at det i stigende grad stod klart i løbet af halvfemserne, at det traditionelle fokus på territorialforsvaret af Danmark ikke længere ville være nok. Ret tidligt begyndte Forsvaret derfor at interessere sig for internationale operationer og allerede i 1990 beordrede den daværende forsvarschef, general Jørgen Lyng, et studie udarbejdet, som kunne vise hvad der ville kræve for det danske Forsvar at udsende en større international styrke. 42 Det store problem var, at et større internationalt engagement uundgåeligt i et eller andet omfang ville gå ud over territorialforsvaret og de store interesser, som var bygget op om at opretholde det. Da de to militære fagforeninger CS og HKKF i 1990 foreslog oprettelsen af en international brigade på soldater til internationale operationer var reaktionerne kølige. 43 Krigen i det tidligere Jugoslavien aktualiserede imidlertid igen spørgsmålet om en international brigade. Den daværende chef for Hærens Operative Kommando, general Kjeld Hillingsø, var en af officererne, som så krigen som en mulighed for at "manifestere" det danske Forsvar på en "synlig opgave" og lagde under en samtale ikke skjul på, at han allerede i sensommeren 1991 (et halvt år før den politiske beslutning blev truffet i Det Udenrigspolitiske Nævn om at sende "Danbat" afsted) begyndte at forberede indsatsen af danske styrker i det tidligere Jugoslavien for at redde hæren fra nedskæringer. Som han forklarede det: 40 Samtale Karsten Møller. 41 Samtale Jørgen Estrup. 42 Samtale Jørgen Lyng. 43 Et forsvar der er brug for. CS og HKKF september

11 Og årsagen til, at jeg gjorde det var selvfølgelig ikke, at...(uklare ord)...holde fast på hæren, men årsagen er, at jeg mener, at det er...det er forbryderisk naivitet at tro, at man ikke har brug for militærstyrker. Det der med, at nu er den tid kommet, hvor vi aldrig ville have krig mere, det har vi hørt en gang efter første verdenskrig og det kom ikke til at passe. Efter anden verdenskrig gik vi straks over i den kolde krig og jeg var overbevist om, at der ville blive rigeligt med krigsopgaver. Så derfor var det vigtigt, at fastholde en opgave...en synlig opgave. Det var derfor jeg lavede de her forberedelser. 44 Det kan med andre ord konstateres, at der ret tidligt opstod kræfter i Forsvarets ledelse, der så en større international indsats som en mulighed for at redde hæren fra en gentagelse af Forsvarets kranke skæbne i mellemkrigstiden. Der var imidlertid også en betydelig modstand mod tanken om en større international indsats i hæren og den daværende chef for RAG - general Møller - genkalder sig, at der var en stor bekymring i officerskredse om, at en international brigade kunne ville æde territorialforsvaret op og dræne den for gode officerer, specialister og materiel. I 1992 blev forsvarsforliget indgået, hvor et flertal i Folketinget besluttede at oprette den Danske Internationale Brigade (DIB'en) trods modstanden fra Forsvarets side. Derpå opstod spørgsmålet så hvordan DIB'en konkret skulle udformes. Der var ingen klare retningslinier fra Folketingets side og som den daværende radikale forsvarsordfører Jørgen Estrup hvis parti netop sammen med socialdemokraterne var blandt dem, der havde presset på for at få en international brigade formulerede det, havde han ingen specifikke ønsker til en international brigade udover det skulle være en del af en "større international indsats". 45 Det blev med andre ord op til Forsvaret at bestemme hvordan brigaden konkret skulle se ud og resultatet blev en temmelig traditionel panserinfanteribrigade, der både skulle deltage i internationale operationer, men også være underlagt et britisk korps i Tyskland. I den styringsgruppe, der skulle bestemme brigadens organisation, var der veteraner fra FN-indsatsen på Balkan, som protesterede og påpegede, at kravene til løftekapacitet og sanitetsenheder ville være helt anderledes for en international enhed end for en traditionel panserinfanteribrigade, men de blev med Karsten Møllers ord "banket ned under gulvbrædderne". 46 I første omgang blev DIB'en mere et alibi over opretholdelsen over store dele af territorialforsvaret end et lokomotiv til internationale operationer som intentionen var. Den daværende departementschef Anders Troldborg indrømmer dette, men giver også udtryk for, at en mere brat omskiftning til internationale operationer kunne have skabt rystelser ned gennem den militære organisation som ville have skadet Forsvaret. Som han ser det var det en fordel, at processen kom gradvist og ikke hen over en meget kort periode. 47 Forsvarsledelsens stjernestund med militær rådgivning kom måske i forbindelse med indsatsen i det tidligere Jugoslavien i perioden , hvor nogle hårde valg måtte træffes. Eksempelvis om bevæbningen af de danske soldater. Som tidligere nævnt gik et nærtbeslægtet land - Nederlandene - en anden vej end Danmark og sørgede for at sende en endog meget letbevæbnet styrke til Srebrenica i Danmark gik den modsatte vej og prøvede allerede i 1992 at sende tungtbevæbnede FNstyrker til Kroatien (hvilket FN blokerede 48 ) og valgte at sende en sværtbevæbnet styrke til Tuzla trods splittelse i regeringen og betydelig modstand fra FN. Den daværende forsvarschef Jørgen Lyng forklarede under en samtale hvorfor han udkæmpede hvad den daværende departementschef Troldborg kaldte "kampvognsslagene" inde i regeringen: 44 Samtale Kjeld Hillingsø. 45 Samtale Jørgen Estrup. 46 Samtale Karsten Møller. 47 Samtale Anders Troldborg. 48 Samtale Kjeld Hillingsø. 11

12 Jeg var i 1990 eller '91 nede og besøge vores FN-styrke på Cypern og der så jeg det højdedrag - en stor, høj bakke - som englænderne skulle trække sig tilbage på når tyrkerne angreb. Og der havde englænderne fået at vide, at hvis tyrkerne fortsatte, så skulle de blive der og dø. Til sidste mand og sidste patron. Jeg fik at vide hvilke våben de havde og det var meget åbent - altså hele højdedraget. Jeg sagde danske soldater den opgave skulle de aldrig få. Den tog jeg med hjem så. Så havde jeg Hækkerup med nede på Balkan og så sagde jeg til ham "nu har du set det her, du har set hvad det er og jeg mener, at vi skal være opmærksomme, at når vi skal have nogen ud igen, så skal vi nok lige have tænkt på kampvogne. Og så tog regering Nyrup det op - Nyrup holdt to møder samme dag. Det sidste var i regeringens kommissionsudvalg var et helvede og de andre var også et helvede. Så gled det igennem. 49 Som tidligere nævnt opererede Danmark indenfor rammerne af FN. Det var derfor op til Danmark at fortolke hvordan disse rammer bedst kunne opfyldes. Set i lyset af hvad der skete i andre dele af Bosnien erkendte Danmark meget tidligt, at det eneste der kunne gøres var at øge bevæbningen af de udsendte danske soldater og give dem et robust mandat at gennemføre. Splittelsen mellem hvad man kan kalde traditionalisterne og internationalisterne i Forsvaret blev til sidst vundet af sidstnævnte gruppe, der med forsvarsforliget i 2004 kunne fejre, at Forsvaret endelig kunne blive stillet fuldstændig om til internationale operationer. Når det tog så lang tid skyldes det formodentlig, at forsvarschefen i flere år måtte afbalancere de modstridende hensyn mellem et territorialt forsvar og en voksende international indsats. Forsvarschefen stod i den forbindelse i en speciel dobbeltrolle, da han både var regeringens øverste militære rådgiver, chef for Forsvarskommandoen (som reelt var en styrelse for de tre værnskommandoer) og samtidig personalechef for titusinder af mænd og kvinder i uniform. Det er formodentlig ikke muligt at afdække i hvilket omfang det har påvirket hans rådgivning til regeringen, men det kan næppe undgås med så modsatrettede hensyn. Hvad der imidlertid kan konstateres - simpelthen fordi det foregår i det åbne - er, at der er sket en vis fragmentering i forsvarsledelsen og at de forskellige dele af Forsvaret i de senere år er begyndt at fremhæve deres interesser udenom Forsvarskommandoen. Eksempelvis i august 2005 foreslog den nye chef for Søværnets Operative Kommando (SOK), kontreadmiral Nils Wang, at Danmark burde bruge nye de krigsskibe søværnet skulle modtage i de kommende år til at jage narkotransporter i Caribien. Ikke mindst fordi han ærligt indrømmede, at som det var nu savnede de skibe opgaver. 50 Synspunktet blev fulgt op i Berlingske Tidende i januar 2007, hvor kontreadmiral Wang slog til lyd for, at et orlogsfartøj burde udstationeres permanent i Det Indiske Ocean. 51 Ønsket blev opfyldt i 2008, da Folketinget - efter kapringen af et dansk skib ud for Somalias kyst - traf beslutning om at anbringe et inspektionsskib permanent i området. 52 I januar 2006 foreslog chefen for Jægerkorpset, at danske specialstyrker burde bruges mere til "skarpe operationer" for at de ikke skulle miste deres kernekompetencer og dermed den goodwill de fik hos de allierede efter indsatsen i Afghanistan i Han foreslog konkret en indsats i Afghanistan og Afrika. Det medførte en kommentar fra den socialdemokratiske forsvarsordfører Per Kaalund om, at "Vi skal ikke bare opsøge internationale konflikter for, at de kan få træning for træningens skyld." 53 Ud fra disse to eksempler tyder noget på, at Forsvarsledelsen af en eller anden grund har mistet noget af grebet omkring ledelsen af Forsvaret. Forsvarsledelsen synes også at have mistet en hel del politisk goodwill som følge af dårlig rådgivning om køb af materiel og våbensystemer. Eksempelvis dronen "Tårnfolken", der ikke kunne flyve og redningshelikoptoren EH 101, der kun kan flyve 30 procent af den lovede tid. Forsvaret har kun et budget på cirka 19 mia. kroner pr. år, så den slags 49 Samtale Jørgen Lyng. 50 Stenstrup august Brøndum januar Rørbech februar Jyllandsposten 16. januar

13 fejltrin koster dyrt i både regeringen og i Folketinget. Måske kan det forklare hvorfor den nuværende forsvarsminister Søren Gade synes at ville indføre større kontrol med hvem der bliver kommende forsvarschef 54 og hvorfor han en overgang overvejede at slå FKO sammen med ministeriet. Oprettelsen af en egentlig militær tænketank - Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) - i 2007 kan også forklares med et ønske om at bryde med Forsvarets "informationsmonopol" skønt spørgsmålet om hvorvidt eksperimentet bliver mere succesfuldt end historien om RAG mangler at blive set. Hvis resultatet af disse politiske skridt har været en relativ svækkelse af FKO ville det være dybt ironisk, da det formodentlig aldrig har været hensigten. De politiske beslutningstagere i Folketinget og regeringen ville ikke være tjent med i stedet for en øverst militær rådgiver at have en hel masse små og halvstore rådgivere. Har forsvarsledelsen så alt i alt levet op til professor Fosters krav om god rådgivning? Den mest positive udlægning er et både og. Forsvarschefen var i flere omgange nød til at afbalancere hensynet til hhv. den internationale indsats og territorialforsvaret, til de enkelte værn og til de mange ansatte i Forsvaret med hans upartiske rådgivning til regeringen og Folketinget. Det ville være en svær balancegang for selv den bedste mand. Der har været eksempler på god rådgivning - eksempelvis deployeringen af kampvogne til Bosnien i 1993 trods massiv politisk modstand - men der har også været eksempler på, at væsentlige reformer er blevet forhalet pga. institutionelle hensyn (oprettelsen af DIB'en) og at selv internationale operationer er blevet påvirket af snævre værnshensyn. Der sker i disse år en stramningen med den demokratiske kontrol med Forsvarsledelsens "informationsmonopol" og det kan være en positiv tendens hvis det udnyttes rigtigt, men hvis det medfører en fragmentering og en splittelse af den øverste forsvarsledelsen - eksempelvis på tværs af de tre værn - kan det ende med at gøre mere skade end gavn. Politisk neutralitet Allerede tilbage i 1957 påpegede den amerikanske professor Samuel P. Huntington i sin klassiker "The Soldier and the State" at professionelle officerer i demokratier har et apolitisk, men grundlæggende konservativt værdisæt. 55 Der er ingen speciel grund til at antage, at danske officerer i nævneværdig grad er anderledes, men det er ikke ensbetydende med, at de åbenlyst tager partipolitisk stilling eller blander sig i politiske emner. Et af de mest sagkyndige eksperter indenfor dansk sikkerhedspolitik, professor Bertel Heurlin, skrev i 2004: "Der er imidlertid ikke meget, der tyder på politiske initiativer fra militær side med henblik på gennem fx en omfattende politisering eller etablering af fortrolige alliancer via de politiske partier at øve indflydelse. Det er i denne forbindelse interessant, at meget få og normalt slet ingen fra den øverste centrale militære ledelse deltager i den offentlige debat om forsvaret". 56 Partipolitisk neutralitet er imidlertid ikke ensbetydende med, at danske officerer ikke i stigende grad bliver brugt som diplomater i uniform. Det er en relativ ny rolle for danske officerer, skønt det må formodes, at højtstående danske officerer i NATO-sammenhæng i årtier har haft muligheden for at deltage i forhandlinger og træffe vigtige politiske beslutninger. Det nye er, at tendensen er accelereret og er blevet endnu mere omfangsrig. Alene forsvarschefens rejseaktivitet vidner om, at han er mere og mere på farten i udlandet: I midten af halvfemserne var den danske forsvarschef, general Lyng, ude og rejse 125 dage om året i udlandet for at deltage i NATO-møder, besøge 54 Indtil 2008 lå en plan klar, som angiveligt tilrettelagde hver eneste topofficers karriereforløb frem til Herunder også hvem der skulle være kommende forsvarschefer og hvornår. Mønsteret var indtil da, at posten som forsvarschef gik på skift mellem værnene. Nu er der skabt større konkurrence om hvem der kan blive kommende forsvarschef fordi posten som nr. 2 eller forsvarsstabschefen fremover bliver besat efter ansøgning og på åremål. 55 Huntington 1957/2003 side Heurlin 2004 side

14 udsendte danske soldater og det danske Forsvars militære aktiviteter i de baltiske lande. 57 Danmarks involvering i NATO-samarbejdet betød også, at forsvarschefen kunne yde politisk hjælp til andre forsvarschefer. Da Nederlandene i 1993 stod overfor at skulle deployere en FN-styrke til den bosniske by Srebrenica appellerede den nederlandske forsvarschef om hjælp til sin danske kollega og den danske forsvarsminister. Han anså beslutningen for uklog, men var selv for politisk bundet på hænder og fødder til at hindre udstationeringen. Forgæves prøvede de to at tale den nederlandske regering fra at sende en FN-styrke til Srebrenica i Bosnien, som de vurderede til at være militær sårbar og i alvorlig fare for at blive løbet over ende af bosniske serbere. Den politiske manøvre mislykkedes og den nederlandske FN-styrke blev deployeret, for så i sommeren 1995 at blive løbet over ende af bosniske serbere. 58 Nogle af de udstationerede danske officerer på internationale missioner kunne få en endog meget stor magt, fordi de kom som repræsentanter for en større international organisation. FN anbragte eksempelvis under krigene på Balkan en fredsbevarende styrke i Makedonien, der bl.a. skulle bevogte grænsen til Serbien for at forhindre kamphandlingerne i at sprede sig til den nye stat. Fra 1993 til 1994 havde FN-styrken i Makedonien den danske brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen som chef, der mere optrådte som diplomat end som officer i hovedstaden Skopje. FN-indsatsen i Makedonien blev på sin vis forsømt til fordel for de langt mere intensive FN-operationer i hhv. Bosnien og Kroatien, men det gav også Særmark-Thomsen arbejdsro til at forhandle med makedonerne og deres naboer uden at FN-hovedkvarteret i Zagreb i Kroatien blandede sig i tide og utide. Han talte eksempelvis den makedonske regering fra at anerkende den lille ø-stat Taiwan mod at få en stor sum penge for det, da det ville få Kina (som gør krav på Taiwan) til at trække sin støtte til FN-missionen tilbage. Han fik også regeringen i Skopje til at forhandle med regeringen i Serbien og med regeringen i Albanien. Nok så vigtigt modvirkede han skridt, som kunne destabilisere missionen i Makedonien, eksempelvis da en højtstående amerikansk officer pressede på for at få sendt flere amerikanske brigader ind i Makedonien. USA havde en lille FN-styrke på 300 soldater i Makedonien og Særmark-Thomsen ønskede at den skulle forblive lille. Han modsatte sig også amerikansk pres for at gribe militært ind da en amerikansk FN-patrulje krydsede den uklare grænsedragning mellem Makedonien og Serbien, og blev taget til fange af en serbisk patrulje. I stedet fik han dem fri gennem sine diplomatiske kontakter til serberne. 59 Danske officerers rolle som "diplomat-officerer" er ikke altid uproblematisk, hvilket eksempelvis den såkaldte Hvidt-sag fra 2001 illustrerer Den 26. marts 2001 samledes medlemmerne af EU's militære komite sig til et møde for at vælge en ny formand for komiteen. Formålet med den indtil da lidet kendte komite var at koordinere EU's militære opgaver og desuden rådgive EU's politikere om civil krisestyring, humanitær hjælp og økonomisk hjælp. Den italienske kandidat, general Mario Arpino, blev tippet til at være favorit og med en vis ret: Italien havde tilbudt at stille soldater til EU's kommende EU-reaktionsstyrke på soldater. 60 Men noget gik "galt": Den danske forsvarschef, general Christian Hvidt, kastede sin stemme på den finske general og forsvarschef Gustav Hägglund, som endte med at blive valgt. Kort efter blev forløbet af den ellers hemmelige afstemning lækket til medierne og sagen eksploderede i den danske presse. Et centralt omdrejningspunkt var Danmarks forsvarsforbehold for et militært samarbejde i EU, for hvorfor stemte Danmark overhovedet når landet havde forbehold? Men efterhånden som sagen blev afdækket i medierne kom det også frem, at general Hvidt aktivt havde arbejdet for at få valgt den finske kandidat (og personlige ven). Hvidt antydede kraftigt i et brev til Forsvarsministeriets departementschef og Udenrigsministeriets direktør den 21. februar, at han ikke anså den italienske kandidat for hverken seriøs eller kompetent. I mangel af bedre kandidater fra NATO-landene 57 Lyng m.fl side Samtale Jørgen Lyng. 59 Samtale Finn Særmark-Thomsen. 60 Østergaard & Ullerup marts

15 arbejdede han derfor aktivt for at få general Hägglund valgt. Efter en måned fik general Hvidt svar tilbage fra de to embedsmænd med besked om, at der burde gives prioritet til en kandidat "fra et Nato-land" og at han skulle tage hensyn til forsvarsforbeholdet. Nogen formel instruks var der dog ikke tale om. Det sene svar og de vage formuleringer gjorde, at general Hvidt ikke følte sig forpligtet til at skifte kurs før det var for sent. 61 Trods dette uheldige eksempel skal det siges, at der ikke er noget til hinder for, at Danmark også kan fostre sin egen klasse af "diplomat-officerer". I visse henseender er det ligefrem en bydende nødvendighed hvis Danmark for alvor ønsker at fortsætte med sin "aktivistiske" udenrigspolitik og på den måde læne sig op ad officerer, der ude i felten skal håndtere politiske og kulturelle barrierer. Eller være i stand til at samarbejde med andre landes militærstyrker. Danmark synes at overholde professor Fosters krav om et (parti)politisk neutralt militær, men ikke mere end at militære ledere på internationale missioner synes at yde en god indsats som "diplomat-officerer". Social ansvarlighed Kan det danske Forsvar siges, at dele værdierne i det danske samfund? Spørgsmålet er ikke irrelevant, fordi der samtidig skal ske en afvejning af hvilke krav den militære profession stiller. Der påhviler det danske Forsvar en særlig forpligtelse til ikke at blive en stat i staten, der udvikler sine egne normer og regler. 62 Det kan skabe gode soldater, men også udvikle sig til en trussel mod den demokratiske styreform. Risikoen er naturligvis, at det går over gevind og skaber soldater, som ikke egner sig til at føre krig. Tidligere udgjorde værnepligtige soldater rygraden i det danske Forsvar og for mange politikere eksempelvis forsvarsminister Knud Enggaard ( ) var værnepligten et centralt bindeled mellem Forsvaret og befolkningen. 63 I realiteten har dette bindeled været under afvikling i flere år i takt med, at værnepligten er blevet kraftigt forkortet til fire måneder og primært skal tjene til at finde egnede rekrutter til Forsvarets professionelle styrker. Det mangler endnu at blive set hvad følgerne af denne reduktion af værnepligtens rolle vil få og hvilke konsekvenser Forsvarets gradvise genprofessionalisering vil medføre. I praksis synes Forsvaret i dag at bevare båndene til civilsamfundet gennem en mere moderne mediestrategi, der dels skal søge at forklare hvad Forsvaret foretager sig i diverse krigszoner og dels søge at rekruttere alle typer af danskere, herunder også kvinder og nydanskere. Det sidste er dog stødt på problemer: Kvinder har siden 1962 haft værneret i det danske Forsvar og i 1988 blev det også muligt for kvinder at kunne indrulleres i egentlige kampenenheder. På nuværende tidspunkt er 900 kvinder eller 5 procent af de ansatte i Forsvaret kvinder. 64 Kvinderne skræmmes imidlertid væk af de hårde fysiske krav og den hårde ofte mandschauvinistiske tone i Forsvaret 65 og kun et fåtal af dem ender med at vælge at blive udsendt. En undersøgelse af 131 kvinder, der forlod Forsvaret mellem 2004 og 2007 viser, at 53 procent forlod Forsvaret pga. fysiske skader, mens resten forlod Forsvaret af andre årsager. 61 Mylenberg april Canada havde en skandale i halvfemserne om eliteenheden Canadian Airborne Regiment (CAR), som udviklede sine egne martialske værdier og havde en stærkt racistisk tone til forskel fra resten af det canadiske militær. Styrken blev opløst i 1995 efter flere overgreb og mindst et mord på en somalier under en ironisk nok fredsbevarende mission i Somalia i Samtale Knud Enggaard. 64 Kvinder og karriere i Forsvaret. 65 I Sverige måtte cirka soldater i Nordic Battlegroup (en styrke tilknyttet EU s udrykningskorps) få fjernet kønsdelen på en løve, som prydede venstre skulder på deres uniformer efter klager fra kvindelige soldater, der gik til EU-domstolen. Kunstneren bag løven blev rasende og påpegede, at en kønsløs løve er et våbendyr, som er berøvet sin styrke, sin evne til at forplante sig og til at hævde sig på den internationale arena når det gælder våbenskjold. Nyhedsavisen 14. december

16 Primært på grund af det psykiske arbejdsmiljø. 66 Selvsagt er spørgsmålet nøjagtig hvor langt Forsvaret skal gå for at øge sin tiltrækning hos kvinderne. En kvindelig chefpsykolog ved Institut for Militærpsykologi foreslog at differentiere mellem mænd og kvinders fysiske krav, mens den nuværende forsvarsminister Søren Gade foreslog, at kvinder kunne få længere tid til at komme op med mændenes fysiske niveau. 67 Måske endnu mere fatalt er Forsvarets manglende evne til at rekruttere nydanskere med kun 174 personer eller 0.7 procent nydanskere i Forsvaret. 68 I teorien har Danmark en regulær guldgrube her, da militæret i et land som USA har været en social stige opad for diskriminerede minoritetsgrupper som sorte og spansk-talende. Danmark kunne herunder også trække på de enorme ressourcer, som fx de pashtunsk-talende nydanskere i Danmark udgør. I praksis er alle officerer, som lige nu er under uddannelse til sprogofficerer, etnisk danskere. 69 Hvorfor Forsvaret ikke kan tiltrække nydanskere til Forsvaret kan diskuteres, men det er blevet bemærket, at flere bevidst vælger at dumpe til sessionsprøven. Formodentlig lokker udsigten til som soldat at kunne komme til enten Mellemøsten eller Centralasien ikke ligefrem nydanskerne til at melde sig. 70 Det danske Forsvar kæmper også på andre punkter med sit sociale ansvar. Et udmærket eksempel er spørgsmålet om åbenhed, det vil sige hvilke informationer skal der være adgang til og hvilke informationer skal befolkningen ikke have at vide i det mindste ikke med det samme? Dilemmaet er, at tilbageholdelse af informationer kan give anledning til spekulationer og konspirationsteorier, men for stor åbenhed kan på den anden side bringe selve de udsendte danske soldaters liv i fare. Det kan konstateres, at indtil for få år siden lagde Forsvaret næsten som en rygmarvsreaktion røgslør ud hver gang det blev bedt om at diskutere en eller anden militær operation. Eksempelvis da danske F16-fly fra en basen i Kirgistan i 2003 gennemførte luftangreb i Afghanistan uden at det i begyndelsen hverken blev hverken be- eller afkræftet af Forsvaret. Den officielle forklaring var, at Forsvaret ønskede at beskytte de pågældende piloter og deres pårørende. Noget, som imidlertid vakte en del undren fordi der var langt større åbenhed om de norske bombemissioner fra samme base i Kirgistan. Som SF s forsvarsordfører, Villy Søvndal, konstaterede til Berlingske Tidende havde der jo ikke været massedrab på piloter i Norge. 71 Efter en uge skiftede forsvaret også kurs og blev mere åben om de danske luftangreb. Den nøjagtig samme tendens har gjort sig gældende med hensyn til de danske specialstyrkers indsats og her blev lukketheden i årevis fastholdt. Igen med henvisning til soldaterne og kommende operationers sikkerhed. De danske styrker opererede i en særlig international styrke kaldet Task Force K-Bar, der i løbet af 2002 deltog i 42 spejdermissioner og 23 kampmissioner. Styrken dræbte i alt 115 og tog 107 fjendtlige personer til fange. I december 2004 modtog Task Force K-Bar, herunder lederen af det danske kontingent, den næsthøjeste amerikanske militære udmærkelse i en ceremoni i USA mens præsident Bush så på. Hvad de blev hyldet for vidste ikke ret mange, heller ikke det danske Folketing. 72 Som Per Kaalund, forsvarsordfører for socialdemokraterne, konstaterede til en avis kunne selv Folketingets Forsvarsudvalg kun få at vide, at de danske specialstyrker har gjort det godt. Hvad det så end ville sige. 73 Først i september 2005, efter lang tids pres (også internt fra Jægerkorpset, da hemmelighedskræmmeriet besværliggjorde rekruttering til korpset), kom der skred i åbenheden og den daværende militærchef for de danske specialstyrker, oberstløjtnant Frank Lissner, forklarede under et åbent hus-arrangement i Aalborg, at danske soldater aldrig kom direkte i kamp i 66 Politiken juni Jyllandsposten juni Mortensen marts Brøndum oktober Billie oktober Brøndum februar Halskov februar Dahlin & Rasmussen maj

17 Afghanistan. Derimod dirigerede de luftangreb fra landjorden og koncentrerede sig i det hele taget først og fremmest om at observere og indsamle efterretninger. 74 Det er indlysende hvad dilemmaet er. På den ene side kan hemmeligholdelse udløse politiske spændinger på Christiansborg. Ikke så meget mellem regeringen og Forsvaret (idet regeringen må formodes at vide besked om hvad specialstyrkerne har foretaget sig), men mere mellem Folketinget og regeringen. Men indirekte kan også forholdet mellem Folketinget og Forsvaret blive skadet hvis Folketinget ikke føler, at de har styr på hvad der foregår. På den anden side kan større åbenhed bringe de danske soldaters liv i fare. Under en samtale med den tidligere formand for Forsvarsudvalget, Helge Adam Møller fra de Konservative, gav han i maj 2007 udtryk for en betydelig ærgrelse over, at en lækage i Det Udenrigspolitiske Nævn havde betydet, at medierne var blevet underrettet om den planlagte afsendelse af 30 jægersoldater til Irak. Her skulle de observere i området omkring den danske hovedlejr og om muligt nedkæmpe de guerillaer, som med jævne mellemrum bevægede sig tæt på den danske hovedlejr for at affyre en raket eller en mortergranat for så at stikke af igen. Nu var overraskelsesmomentet formodentlig gået tabt på grund af lækagen. 75 Den kyniske sandhed er måske, at der altid vil være en grundlæggende konflikt mellem på den ene side en militær organisation der i sagens natur må arbejde lukket og hierakisk og så en offentlighed, herunder Folketinget, som vil presse på for mere og mere åbenhed. Samlet set kan i høj grad diskuteres om hvorvidt Forsvaret kan siges at leve op til sit sociale ansvar slet og ret fordi så mange i samfundet vælger Forsvaret fra. Det er imidlertid et relevant spørgsmål om der er så meget der kan gøres ved det. Forsvaret kan kun gå til en vis grænse for at blive politisk korrekt for kvindernes skyld uden at det begynder at gå ud over den militære kompetence og det er ikke Forsvarets ansvar, at den på politisk foranledning har været nød til at føre krig i de muslimske lande Irak og Afghanistan. Men af samme grund synes det uundgåeligt, at der hele tiden vil være en skævhed mellem det civile samfunds normer og forventninger og så hvad Forsvaret står for og laver af opgaver. Det samme gælder også spørgsmålet om Forsvarets kultur af hemmeligholdelse, som i virkeligheden har flyttet sig meget, men som alligevel hele tiden synes at udløse tilbagevendende problemer. Måske først og fremmest mellem Forsvaret og medierne, men det er også medierne som er med til at skabe den folkelige opfattelse af Forsvaret. Konklusion Det danske Forsvar har ændret sig meget i de seneste to årtier. Opgaverne er blevet dramatisk anderledes, horisonten er blevet betydelig større og organisationens politiske betydning har skiftet karakter. Lever Forsvaret så i dag op til professor Gregory Fosters krav til de rette civil-militære relationer? Er det danske Forsvar underlagt effektiv demokratisk kontrol og samtidig strategisk effektiv? Svaret er blandet. På den ene side er Forsvaret indiskutabelt mere operationelt kompetent i dag end for tyve år siden og danske soldater har udført alle de opgaver som er blevet pålagt dem, men prisen i form af nedslidning af materiel og den mentale nedslidning af soldater har været dramatisk. Så meget, at det må overvejes om Forsvaret kan fortsætte sin rolle i den aktivistiske udenrigspolitik i længden. Forsvarets evne til militær rådgivning kan diskuteres, da rent institutionelle hensyn altid synes at have spillet en central rolle i rådgivningen. Udformningen af DIB en i tiden blev eksempelvis kraftigt påvirket af hensynet til at opretholde territorialforsvaret i et stykke tid endnu. Der er også eksempler på gode militære råd og eksempelvis fortjener Forsvarets ledelse ros for, at have presset på for at sende kampvogne til Bosnien under borgerkrigen i tiden for på den 74 Svane & Tromle september Samtale Helge Adam Møller. 17

18 måde at sikre, at Forsvaret kunne udføre sine opgaver. Trods massiv politisk modstand i Udenrigsministeriet, internt i regeringen og i FN. Forsvarets bedste record kommer når det gælder den politiske neutralitet. Trods en forventelig apolitisk højreorienteret indstilling har Forsvaret evnet at holde sig udenfor snævre (parti)politiske alliancer og bevare sit helhedssyn på hvad der er godt for Danmark og den opgave som de skal udføre. Forsvaret har således i de senere år spillet en større udenrigspolitisk rolle og nogle højtstående officerer har udført opgaver, som tåler sammenligning med diplomaters arbejde. Det har ikke altid været uproblematisk (som Hvidt-sagen vidner om), men der har også været eksempler på diplomat-soldater som brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, der gjorde en stor indsats for at bevare freden i Makedonien på et kritisk tidspunkt af borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Måske er årsagen, at der trods alt ikke er så stor forskel på i hvert fald de overordnede mål mellem diplomati og militær, for begge handler overordnet om at sikre nationens eksistens i mange år endnu. Til forskel fra politik, der handler om at overleve indtil næste fredag. Den måske største og mest uløselige konflikt er når det gælder Forsvarets sociale ansvar. Der findes ingen lette løsninger på spørgsmålet om hvad Forsvaret kan gøre for at tiltrække kvinder eller nydanskere i Forsvaret. Slet og ret fordi Forsvaret måske uundgåeligt er en anakronisme i et moderne velfærdssamfund som det danske i det 21. århundrede, hvor folk er mere optaget af hvem der vinder næste reality-show, benzinpriserne, om DSB kører til tiden osv. end af hvad danske soldater foretager sig i deres skyttehuller i Helmand-provinsen i Afghanistan. Det er et problem alle vestlige samfund kæmper med, så Danmark står ikke alene, men det gør ikke Forsvarets overlevelsesmuligheder lettere i det 21. århundrede. Alle disse oplysninger viser, at i grund og bund fungerer den demokratiske kontrol med det danske Forsvar som den skal. Forsvaret er politisk loyal overfor det danske folkestyre og udfører trofast de opgaver, som de politiske ledere har besluttet. Forsvaret har bl.a. skønt hen over en meget lang tidsperiode gennemført en kritisk omstilling fra et territorialforsvar til i dag at være et moderne dansk ekspeditionskorps. Det har i den forbindelse også forbedret sin operationelle kompetence siden lavpunktet omkring den kolde krigs afslutning. Der er så muligt at påpege en masse problematiske aspekter i den forbindelse, eksempelvis omkring Forsvarets rådgivning, men det kan realistisk betragtet ikke rigtig overraske, at Forsvaret har sine egne institutionelle interesser at forsvare. Det bliver først for alvor problematisk hvis rådgivningen har påvirket udformningen og indholdet af en international mission, men selv eksempelvis oprettelsen af DIB en synes i værste fald kun at have forhalet Forsvarets omstilling til internationale opgaver. Forsvaret fungerer i dag som et separat Udenrigsministerium og søger at promovere de vestlige værdier ved at sende styrker ud til fjerne konfliktzoner. Denne opgave udføres generelt loyalt og (parti)politisk neutralt af Forsvarets ledelse. Den største trussel mod den demokratiske kontrol kommer måske i virkeligheden fra den kendsgerning, at selvom et flertal af danskerne passivt støtter denne politik, så der er der ingen speciel lyst til selv at bidrage med soldaterne til disse felttog i fjerne lande med risiko for eget liv. Også selvom disse operationer støttes af et flertal af Folketingets partier. Forsvaret behøver befolkningens støtte for at bevare det folkelige mandat og rent praktisk hente rekrutter til at videreføre de militære operationer, men hvor langt Forsvaret skal gå for at få denne støtte er et åbent spørgsmål. Hvis der ikke findes et passende svar på spørgsmålet kan Forsvarets rolle i den aktivistiske udenrigspolitik nemt ende med enten at blive skåret dramatisk ned eller få en brat ende i de kommende år. Bøger: Kilder 18

19 1. Bertel Heurlin: Riget, magten og militæret. Aarhus Universitetsforlag Samuel P. Huntington: The Soldier and the State. Belknap 1957/ Jørgen Lyng m.fl. : Ved forenede kræfter. Forsvarskommandoen Lars Møller: Operation Bøllebank. Høst & Søn Søren Nørby: Det danske Forsvar. Aschehoug Nikolaj Petersen: Globalt og Internationalt Engagement. Gyldendal Artikler: 1. Nasrin Bilie: Nydanskere vil ikke i militæret. Søndagsavisen 20. oktober Christian Brøndum: Hovedløst: Politikere kræver åbenhed om forsvarets aktioner. Berlingske Tidende 3. februar Christian Brøndum: Dansk krigsskib i globalt beredskab : Berlingske Tidende 5. januar Christian Brøndum: Kun etniske danskere vil være tolk i Afghanistan. Berlingske Tidende 22. oktober Christian Brøndum: Endnu en dansk soldat dræbt i Afghanistan. Berlingske Tidende 1. april Michael Clemmesen: De danske væbnede styrker fra fremtiden en skitse fra sidelinien. Maj Ulrik Dahlin & Poul Rasmussen: De har gjort det godt. Information 19. maj Kim Faber: Det glemte kompagni. Politiken 24. september Philip Egea Flores & Morten Henriksen: Danskerne vil sætte hårdt mod hårdt. Berlingske Tidende 4. juni Gregory Foster: The Culture of Military Bureaucracy: The Civil-Military Relations in Democracies Today. The Public Manager Lars Halskov: Danske soldater hædret af USA for hemmelige operationer. Politiken 23. februar Thomas Schouv Jakobsen: Erfaren soldat bag vådeskud. Jyllandsposten 27. februar Poul Pilgaard Johnsen: Ingen slinger. Weekendavisen 29. juli Hans Mortensen: Officerer er jo hvide. Weekendavisen marts Troels Mylenberg: For Vidt. Weekendavisen 27. april Mikala Satiya Rørbech: Dansk krudt mod Somalias pirater. Information 5. februar Mads Stenstrup: Søværnet: Søværnet vil bekæmpe narko i Caribien. Jyllandsposten 21. august Anne Mette Svane & Erik Tromle: Aktioner: Elitestyrker kom aldrig i kamp. Jyllandsposten 8. september Kim Vibe: 78 luftangreb på Taliban. Forsvaret september Ulla Østergaard & Jørgen Ullerup: Forsvarsforbeholdet: Danske forbehold udløser kritik i EU. Jyllandsposten 31. marts Charlotte Aagaard: Masseflugt fra Forsvaret fortsætter. Information 13. maj Jyllandsposten: Elitetropper: Politikere afviser flere skarpe missioner. Jyllandsposten 16. januar Jyllandsposten: Forsvaret er for hårdt for kvinder. Jyllandsposten 23. juni Politiken: Kvinder opgiver Forsvaret. Politiken 22. juni Kvinder og karriere i Forsvaret. FKO s hjemmside 8. juni Wikipedia online om operation Storm. 19

20 Primære kilder: 1. Et forsvar der er brug for. CS & HKKF september fra Forsvarsministeriet 9. marts Forsvarskommissionen af 1988: Forsvaret i 90 erne beretning fra Forsvarskommissionen af Hovedbind, bilag 1-4 og bilag Folketingstidende 25. marts Folketingstidende 1. april Københavns Byret. Domsudskrift. Januar Report of the Secretary General pursuant to General Assembly resolution 53/35. Fall of Srebrenica. FN 15. november Samtaler: 1. Samtale Knud Enggaard. 2. Samtale Jørgen Estrup. 3. Samtale Bjarne Hesselberg. 4. Samtale Kjeld Hillingsø. 5. Samtale Per Hvidberg. 6. Samtale Jørgen Lyng. 7. Samtale Helge Adam Møller. 8. Samtale Karsten Møller. 9. Samtale Finn Særmark-Thomsen. 10. Samtale Anders Troldborg. 20

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Gør vi en forskel? Af historiker Robert Petersen Publiceret i Politiken 21. juli 2013

Gør vi en forskel? Af historiker Robert Petersen Publiceret i Politiken 21. juli 2013 Gør vi en forskel? Danmark har siden Den Kolde Krigs afslutning udsendt titusinder af soldater til fjerne konflikt- eller krigszoner som led i en aktivistisk udenrigspolitik. Det bliver tit hævdet, at

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

Den bedste ambassadør

Den bedste ambassadør Den bedste ambassadør - Det danske Forsvar og skabelsen af den aktivistiske udenrigspolitik 1987-1995 Danmark har i de sidste tyve år ført en såkaldt aktivistisk udenrigspolitik, som bl.a. har gjort Danmark

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003

REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Forsvarsministeriet REDEGØRELSE Skudepisoden i Irak den 16. august 2003 Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn den 4. september 2003 Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg selvsagt på ingen måde har søgt at

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Danske sneleoparder i Bosnien

Danske sneleoparder i Bosnien Danske sneleoparder i Bosnien En af de mest skæbnesvangre udenrigspolitiske beslutninger i nyere dansk historie var beslutningen om at sende en dansk kampvognseskadron til FN-styrken i Bosnien i 1993-94.

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets understøttelse

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Danske sneleoparder i Bosnien

Danske sneleoparder i Bosnien Danske sneleoparder i Bosnien En af de mest afgørende udenrigspolitiske beslutninger i nyere dansk historie var beslutningen om at sende en dansk kampvognseskadron til FN-styrken i Bosnien i 1993-94. Det

Læs mere

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning.

2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013. Betænkning. 2012/1 BTB 49 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 15. januar 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Folketingsbeslutning. om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan

Folketingsbeslutning. om dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07 FOU Alm.del Bilag 54, UM-del - Bilag 25 Offentligt 2001-02,2. samling - B 37 (som vedtaget): Forslag til folketingsbeslutning om dansk... Side 1 af

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Den civil-militære krise

Den civil-militære krise Den civil-militære krise Er de civil-militære relationer i krise i Danmark? For nogen er spørgsmålet måske meningsløst, da Forsvaret aldrig har været mere populært. Men på den anden side har de seneste

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. juni 2013 Sag 180/2011 (1. afdeling) A (advokat Tyge Trier, beskikket) mod Forsvarsministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans er

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Danmark i krig civil-militære relationer efter 1990

Danmark i krig civil-militære relationer efter 1990 Danmark i krig civil-militære relationer efter 1990 Indledning: Det globale forsvar. Side 1 Forskning og relevant teori. Side 3 Den gamle antimilitarismes sidste sejr. Side 5 Skabelsen af den humanitære

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300

ANTAL ANSATTE I FORSVARET. HÆREN Ca. 10.200. SØVÆRNET Ca. 3.300. FLYVEVÅBNET Ca. 3.500. FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 1 ANTAL ANSATTE I FORSVARET HÆREN Ca. 10.200 SØVÆRNET Ca. 3.300 Ca. 24.300 FLYVEVÅBNET Ca. 3.500 FÆLLESVÆRN Ca. 7.300 Danmarks internationale engagement 1949-2011 Bosnien-Hercegovina Makedonien Kroatien

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening.

Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening. OLUF JØRGENSEN 29. november 2009 kronik i Information Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere