KRÆFT I BLÆRE OG BLÆREHALSKIRTEL (PROSTATA) 36 TESTIKELKRÆFT OG KRÆFT I PENIS 38 EFTERVIRKNINGER AF BEHANDLINGEN 39 HVAD KAN DU SELV GØRE?

Transkript

1 3 INDHOLD FORORD 5 EN NY HVERDAG 6 NÅR SEKSUALITETEN PÅVIRKES 7 KROPPENS FORANDRINGER 8 MYTER OM KRÆFT OG SEX 9 TAL MED DIN PARTNER 10 HVIS DU ER SINGLE 11 NÅR DIN PARTNER FÅR KRÆFT 12 NÅR SEXLIVET GENOPTAGES 13 MEDICINENS BETYDNING 14 FRUGTBARHED 15 ADOPTION 16 GENERELLE BIVIRKNINGER 17 KVINDER MÆND KRÆFT I LIVMODERHALS OG LIVMODERHULE 20 KRÆFT I ÆGGESTOKKE 22 KRÆFT I YDRE KØNSORGANER 23 HVAD KAN DU SELV GØRE? 24 BRYSTKRÆFT 26 HVAD KAN DU SELV GØRE? 28 KRÆFT I TYK- OG ENDETARM 29 HVAD KAN DU SELV GØRE? 31 KRÆFT I BLÆREN 32 HVAD KAN DU SELV GØRE? 34 KRÆFT I BLÆRE OG BLÆREHALSKIRTEL (PROSTATA) 36 TESTIKELKRÆFT OG KRÆFT I PENIS 38 EFTERVIRKNINGER AF BEHANDLINGEN 39 HVAD KAN DU SELV GØRE? 41 GODE RÅD 44 HER KAN DU FÅ HJÆLP 46 SEKSUELLE HJÆLPEMIDLER 48 RELEVANTE WWW-ADRESSER 49 GODE BØGER 50 GODE FILM 51 NYTTIGE ADRESSER 52

2 4 TEKST OG IDÉ Socialrådgiver Bibi Kasten, Kræftens Bekæmpelse Psykolog Ruth Mortensen, Kræftens Bekæmpelse KONSULENTBISTAND Cand.comm. Heidi Friis, Processor A/S Cand.comm. Sisse Bang, Processor A/S DESIGN OG LAYOUT Processor A/S REPRO OG TRYK Litotryk Svendborg A/S TAK TIL Overlæge, dr. med. Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse Overlæge, dr. med. Hans Jørgen Kirkeby, Skejby Sygehus Klinisk assistent, Læge Pernille Jensen, Gynækologisk klinik, Rigshospitalet Informationsmedarbejder Jytte Dreier, Kræftens Bekæmpelse

3 5 FORORD Mange kræftpatienter vil opleve, at behandlingen medfører eftervirkninger, som kan give seksuelle problemer. For nogle kan eftervirkningerne betyde, at det er svært at have et aktivt sexliv under eller efter endt behandling. For andre kan det dreje sig om, at det er vanskeligt at genvinde lysten til et erotisk og intimt samliv. Denne håndbog er derfor et forsøg på at sætte fokus på en række af de spørgsmål, som kræftpatienter og samlevere almindeligvis kan støde på både under og efter et sygdomsforløb. Håndbogen kan måske være med til at sætte ord på nogle af de overvejelser, man har, eller kan være udgangspunkt for en snak med ens samlever eller nære pårørende. I første del af håndbogen finder du de generelle informationer om kræft og seksualitet, mens du under temaerne Kvinder og Mænd kan få mere specifikke oplysninger iht. konkrete kræftsygdomme. Sidst i håndbogen finder du gode råd og henvisninger, som kan give dig et overblik over de handlemuligheder, du har.

4 6 EN NY HVERDAG De fleste kræftpatienter bliver både angste, vrede og fortvivlede under et sygdomsforløb. Det er almindeligt, at man oplever en følelse af meningsløshed og uretfærdighed samt en følelse af at være alene og for en periode at have mistet kontrollen. Når behandlingen er afsluttet vil mange opleve, at angsten for et tilbagefald bliver en del af hverdagen, som man måske skal lære at leve med. Tankerne om sygdommen og bekymring for, hvordan det kommer til at gå, kan betyde, at man ikke har det store overskud til at pleje sit seksualliv. Man kan synes, at ens seksualliv er sekundært i forhold til de eksistentielle problemer, man har inde på livet. Det kan også være, at man bruger alle sine ressourcer på behandlingen og derfor har få kræfter tilovers. Behandlingen kan også i sig selv medføre, at man bliver meget træt. For nogle kan angsten og usikkerheden for fremtiden komme til at overskygge livet i en periode. Det kan nedsætte livsglæden og dermed lysten til et seksualliv. FORSKELLIGE BEHOV Nogle kræftpatienter kan opleve, at et seksuelt samliv kan være med til at dække behovet for tryghed og nærhed. Et aktivt sexliv kan også minimere følelsen af at være alene og styrke følelsen af, at man lever. Sygdommen kan også medføre, at ens sexliv bliver mere intenst, fordi man måske begynder at leve mere i nu et. Der er ingen rigtig eller forkert måde at reagere på, og det vil altid være individuelt, hvordan kræftsygdommen påvirker dit sexliv. Nogle kræftpatienter vælger seksualiteten fra i forbindelse med sygdom og behandling og trives godt med den beslutning. Andre oplever, at det er vigtigt at bevare det seksuelle samliv. Det vigtigste er, at du og din partner finder ud af, hvad der er bedst for jer. Fælles for alle er dog, at det er en god idé at snakke med sin partner, så man ikke går og har nogle forkerte forventninger til hinanden. Det er også vigtigt at huske, at ens lyst til sex kan variere fra uge til uge, fra måned til måned.

5 7 NÅR SEKSUALITETEN PÅVIRKES Afhængig af hvem vi er, vil vores seksuelle behov variere, ligesom det er individuelt, hvor aktivt ens sexliv er. Derfor vil det også være forskelligt, hvordan du som kræftpatient reagerer på de forandringer, som kræftsygdommen og behandlingen kan medføre. Det kan være svært at opretholde seksuallivet under et sygdomsforløb. Der kan være tale om en kortere eller længere periode, men behovet for kropslig nydelse og tilfredshed vil ofte være til stede alligevel. I disse perioder kan det være en god idé at nytænke måder at være sammen med sin partner på. Seksuelt samvær er ikke altid ensbetydende med samleje - seksuel berøring kan være lige så tilfredsstillende. For mange kan det føles som et uoverskueligt projekt at opretholde eller genskabe den seksuelle spænding, når man i forvejen bruger mange af sine ressourcer på at blive rask. Det kan være en mulighed at starte i det små og forsøge at genfinde de situationer, hvor man har det rart med sin partner, og hvor man tidligere har oplevet, at ens seksuelle lyst har været til stede. En anden mulighed er at forsøge at stimulere begge parters lyst ved hjælp af nogle seksuelle hjælpemidler, erotiske bøger og film. BEGYND I DET SMÅ Hvis din seksuelle situation ændrer sig som følge af kræftsygdommen, kan det kræve en større indsats fra både dig og din partner at få samlivet til at fungere tilfredsstillende. Derfor er det vigtigt at prioritere tiden sammen.

6 8 KROPPENS FORANDRINGER Mange oplever, at kroppen forandrer sig under og efter behandlingen. Nogle vil opleve, at de får en bedre kropsfornemmelse end tidligere og bliver bedre til at aflæse kroppens signaler. Andre vil opleve, at man vedvarende eller i perioder har det svært med sin krop, fordi sygdommen har medført nogle fysiske forandringer, som man kan have vanskeligt ved at forlige sig med. REAKTIONER Man vil almindeligvis reagere på eventuelle fysiske forandringer, fordi velvære også afhænger af, hvordan man oplever sin krop og sin fysiske kunnen. Det kan være svært at omstille sig til den nye situation. Det kan skyldes, at man selv skal komme overens med forandringerne, eller at man fornemmer, at ens omgivelser også reagerer på situationen. En mulighed er at fokusere på andet end de fysiske forandringer. På den måde kan man undgå, at sygdommen får lov til at styre ens liv i en negativ retning. USIKKERHED Vores kropsopfattelse har indflydelse på vores samliv. Og mange kræftpatienter kan i perioder have svært ved at føle sig attraktive over for sin partner eksempelvis fordi man har været igennem en operation, der har medført fysiske forandringer, eller fordi man døjer med vægtforandringer, træthed, hårtab, smerter eller kvalme. Måske har man mest lyst til at være alene, måske begynder man i det stille at forestille sig, at ens partner ikke bliver seksuelt tiltrukket af én. Selvom det er helt almindeligt at reagere sådan, er det er en god idé at undgå at gøre sig for mange forestillinger om sin partners tanker spørg i stedet, også selv om det ikke altid er nemt. Ofte reagerer partneren ved at være både lydhør og forstående, selvom man havde forestillet sig det modsatte. Det er ofte nemmere, når tingene bliver konkrete. Det giver bedre mulighed for at finde en løsning, hvor begge oplever, at det seksuelle behov tilfredsstilles. Og måske er løsningen, at sexlivet ikke er aktivt for en periode, men at der i stedet ydes omsorg for hinanden på en anden måde. Ved at tale sammen kan man samtidig undgå at bruge unødvendige ressourcer på spekulationer, der måske ikke har hold i virkeligheden.

7 9 MYTER OM SEX OG KRÆFT Det er meget almindeligt, at man som kræftpatient er i tvivl om, hvorvidt kræft smitter, og om man eventuelt udsætter sin partner for risiko, hvis man har samleje under behandling. Hvis du er i tvivl og har behov for at få afklaret nogle spørgsmål om kræft og sex, er det en god idé at spørge lægen på sygehuset eller din egen læge. Der er ingen dumme spørgsmål, og lægerne ligger som regel inde med den information, som du har brug for. Nedenfor vil du finde svar på de mest almindelige myter. MAN VED MED SIKKERHED: At der ikke er fare for at smitte sin partner med kræft ved samleje. En kræftcelle kan ikke overleve i et andet menneskes krop. At du ikke udsætter din partner for radioaktiv stråling under samleje eller under anden form for samvær, hverken under eller efter strålebe handling. At du ikke udsætter din partner for påvirkning af kemoterapien ved seksuelt eller andet samvær, hverken under eller efter behandlingen.

8 10 TAL MED DIN PARTNER Flere kræftpatienter kan opleve, at parforholdet bliver sat på en prøve, fordi man mister lysten eller evnen til samleje. Hvorvidt man er god til at få talt med sin partner om sit seksualliv vil ofte afhænge af, hvor god man har været til det tidligere. Men selv for de par, der under almindelige omstændigheder får talt om tingene, er det ikke helt nemt at få taget hul på snakken. Det kan blandt andet skyldes, at man som kræftpatient kan være bange for at miste sin partner. Måske er man i tvivl om sit eget værd som mand/kvinde, netop fordi man har svært ved at leve op til tidligere seksuelle præstationer eller føler sig mindre attraktiv. UNDGÅ MISFORSTÅELSER De fleste har svært ved at få sat ord på de vanskeligheder, der har med sexlivet at gøre. Måske har man ikke i øjeblikket en løsning på, hvordan man kommer videre. Måske har din partner de samme tanker og er ligeså påvirket af situationen som dig. Din partner vil måske undlade at tale om jeres seksualliv, fordi han/hun er nervøs for at såre dig eller give dig oplevelsen af, at du er utilstrækkelig. Det kan være svært for din partner at gætte, hvad du tænker ligesom det er svært for dig at vide, hvad din partner tænker. Mange misforståelser kan undgås, hvis man forsøger at fortælle hinanden, hvordan man oplever, at situationen påvirker sexlivet og lysten. Får man det sagt, kan det være nemmere at finde en måde at komme videre på. AFSTEM FORVENTNINGERNE Mange kræftpatienter kan være hurtige til at afvise kærtegn og omsorg, fordi man tror, det er optakt til samleje, som man ikke har lyst til. Uanset hvad hensigten måtte være, er det vigtigt at melde ud. På den måde får man begge fornemmelse af hinandens behov, ligesom man undgår at have nogle urealistiske forventninger til hinanden. Din partner kan være i tvivl om, hvordan han/hun skal gribe situationen an. Derfor er det en god idé, hvis du fortæller, når du har brug for et ekstra knus eller for at blive holdt om.

9 11 HVIS DU ER SINGLE Hvis man ikke har en fast partner, kan man i perioder miste håbet om at få et aktivt sexliv. Særligt fordi man gør sig mange tanker om, hvordan man fortæller en ny partner om kræftsygdommen, og om hvad man kan eller ikke kan seksuelt. Det kan også være vanskeligt at være udadvendt og opsøgende, hvis man fx føler, at sygdommen eller behandlingen har medført fysiske forandringer, som gør det svært at vise sin krop frem. FIND EN BALANCE Hvis man bliver forelsket, er det almindeligt, at der dukker en række følelser og overvejelser op. Måske har man været igennem en behandling, som betyder, at man ikke længere kan få børn. Måske føler man sig usikker på fremtiden. Måske har man ikke helt fundet sig selv endnu, og føler ikke, at man har noget at tilbyde en ny partner. Altsammen følelser, som har stor betydning for dig, men er svære at sætte ord på. Derfor kan man ofte komme til at udelukke muligheden for et samliv, fordi man helt naturligt er angst for at blive afvist eller ikke kan overskue den åbenhed, et nyt forhold også kræver. Men selvom det er svært, er det en god idé at give modparten en chance. Måske oplever han/hun ikke, at det, du bekymrer dig om, er et problem. Modsat får man sjældent noget positivt ud af at teste en ny partner ved at fortælle alt på en gang og ved første givne lejlighed. Alt tager tid, og kunsten er at finde en balance, hvor man får dét sagt samtidig med, at der er plads til de gode oplevelser.

10 12 NÅR DIN PARTNER FÅR KRÆFT Som samlever kan du opleve, at din partner mister interessen for og lysten til sex både under og efter behandlingen. Det kan betyde, at du har følelsen af, at der kommer afstand mellem jer. For flere pårørende kan det være svært at acceptere, at sygdommen udover at fylde meget i hverdagen også påvirker ens intime liv. Som samlever vil man ofte håbe på, at det er muligt at genoptage det seksuelle samliv under behandlingsforløbet, eller når det er afsluttet. Og det er afgjort muligt for de fleste. Nogle vil dog opleve, at det ikke kan blive som tidligere. Det kan skyldes, at partneren ikke er fysisk i stand til det eller psykisk parat. Som samlever har man selvfølgelig også behov for omsorg og fysisk kontakt, og det kan derfor være hårdt at fortsætte med at forholde sig afventende. Mist ikke modet. Nogen gange er det et spørgsmål om tid, før partneren genfinder lysten og måske modet til at prøve nye måder at opnå intimitet på. BRYD TAVSHEDEN Som partner kan man være bange for at presse på og tænker, at det nok er bedst at lade den kræftsyge tage initiativet, når han/ hun er parat til det. I nogle tilfælde vil man også være nervøs for, at det gør ondt, hvis man rører de steder på kroppen, som er behandlet. Hvis begge er afventende, kan det blive en ond spiral, hvor man hver især venter på, at den anden tager initiativet. Dette kan i sidste ende resultere i, at den kræftramte ikke føler sig elsket. Derfor er det vigtigt at tale sammen. Som regel er det en lettelse, når tavsheden bliver brudt, da tavsheden og angsten for, hvad partneren synes, kan være et stort problem. VÆR ÅBEN Nogle gange kan det være en hjælp eller en nødvendighed at inddrage en tredje part fx en psykolog, en sexolog eller egen læge for at få brudt den onde cirkel. Samtidig kan det være en fordel, at samleveren deltager i konsultationerne på hospitalet og hos jeres egen læge. Det giver mulighed for at stille spørgsmål og få de nødvendige informationer om sygdommen og dens eventuelle indflydelse på seksuallivet. Lægen kan måske sætte ord på de seksuelle problemer, som I selv kan have svært ved at få taget hul på. Det kan give en indbyrdes åbenhed, som gør det muligt at fortsætte snakken efterfølgende.

11 13 NÅR SEXLIVET GENOPTAGES Før man genoptager sit seksualliv, er det vigtigt, at man føler sig parat til det. Det er ganske naturligt, at der kan gå lang tid uden overskud til sex. I mange tilfælde kræver seksualitet mere planlægning end før. Det kan fx være nødvendigt at vælge et tidspunkt, hvor eventuelle smerter er mest dulmede af medicin. Samtidig skal man være opmærksom på, at de første forsøg kan falde skuffende ud. Det kan skyldes, at man er anspændt og nervøs for smerter, eller at det gør ondt at blive rørt de steder, som er påvirket af behandlingen. I så fald er det en god idé at give sig tid til at finde nye områder på kroppen, hvor det er rart at blive rørt. TÆNK I ALTERNATIVER I mange tilfælde kan det være en fordel at prøve andre former for seksuelt samvær end samleje. Seksualitet kan udtrykkes på mange måder. Hvis problemerne ikke løser sig efterhånden, er det værd at overveje at søge professionel hjælp. Det kan man få på sexologiske klinikker og hos privatpraktiserende læger og psykologer se aktuelle henvisninger bagest i håndbogen.

12 14 MEDICINENS BETYDNING Nogle former for medicin kan have indvirkning på seksuallivet. Hvis du oplever ændringer, er det vigtigt, at du forhører dig hos egen læge eller på hospitalet, hvor du er i behandling. Det er ofte muligt at skifte til et andet præparat, som ikke nødvendigvis giver samme bivirkninger. I nedenstående boks finder du de hyppigst sete eftervirkninger, som kan have betydning for dit samliv. FORTÆL OM VIRKNINGEN Medicin påvirker personer forskelligt, og det kan derfor være nødvendigt at afprøve forskellige medicintyper for at finde frem til den type, der påvirker din seksualitet mindst muligt. Hvis medicinen giver bivirkninger fx sløvhed eller motoriske problemer kan det være nødvendigt at have seksuelt samvær modsat det tidspunkt, hvor du indtager medicinen. Det vil fx sige om aftenen, hvis du indtager din medicin om morgenen. Det er en god idé, at du fortæller din partner om medicinens virkninger, så han/hun er klar over, at jeres seksualliv måske skal planlægges i en periode, fordi du har svært ved at få seksuel lyst nu og her. Kemoterapi kan ud over at reducere følsomheden i hænder og fødder også nedsætte følsomheden i penishovedet og clitorisregionen. Noget medicin kan give vægtforøgelse, sløvhed eller motoriske problemer, som indirekte kan være med til at påvirke seksualiteten. Nogle former for medicin, fx antidepressiv medicin (lykkepiller) og opium, kan mindske den seksuelle lyst og formåen. Blodtryksnedsættende og vanddrivende medicin kan også give impotens. I reglen kan man undgå dette ved at skifte præparat. Anden medicin kan øge den seksuelle lyst. Det gælder fx prednison, som imidlertid også kan svække orgasmeevnen.

13 15 FRUGTBARHED Nogle kræftsygdomme og deres behandling kan påvirke evnen til at få børn. Det drejer sig bl.a. om kemoterapi, strålebehandling og flere former for kirurgiske indgreb. Du bør i forbindelse med din behandling blive grundigt informeret. Og sker det ikke automatisk, eller er du er i tvivl, er det vigtigt, at du spørger på hospitalet, inden du påbegynder behandling. SÆDDEPONERING Det er muligt at deponere sæd følgende steder: Sædbanken på Rigshospitalet, hos Cryos (et privat firma) og på I.V.F Klinikken på Brædstrup Sygehus. Se adresser og telefonnumre bagest i håndbogen. Når man har fået en kræftdiagnose og fået lagt en behandlingsplan, kan du selv eller sammen med lægen kontakte ét af deponeringsstederne, hvorefter der aftales nærmere. Det vigtigste er, at du handler hurtigt. Sæden bør nedfryses, inden der gives kemoterapi eller strålebehandling. Både Sædbanken, Cryos og I.V.F. Klinikken foretager en analyse af den modtagne sæd for at vurdere kvaliteten og befrugtningsdygtigheden. For kræftpatienter betales udgifterne til sæddeponering sædvanligvis af det offentlige det vil sige patientens amt. Yderligere oplysninger om sæddeponering fås ved henvendelse til Sædbanken, Cryos eller I.V.F Klinikken, hvor man også kan rekvirere en folder.

14 16 ADOPTION Hvis du på grund af din sygdom og behandling ikke kan få børn og vil undersøge mulighederne for adoption, skal du være opmærksom på, at du både skal opfylde nogle generelle og nogle individuelle betingelser. De generelle betingelser er fx krav til alder, mens de individuelle betingelser først og fremmest handler om diagnose og prognose. Hvis du ønsker at ansøge om adoption, skal du kontakte dit amt for rådgivning. Det er amtet, der skal godkende din ansøgning. Ønsker du yderligere råd og vejledning, kan du også kontakte foreningen Adoption og Samfund på telefon eller besøge deres hjemmeside på

15 17 GENERELLE BIVIRKNINGER FORTSÆTTES NÆSTE SIDE Der er nogle kræftsygdomme, der kan indvirke mere på seksuallivet end andre. Det gælder fx kræft i underlivet hos kvinder og kræft i prostata hos mænd, som kan give fysiske bivirkninger. I nogle tilfælde kan behandlingen af disse kræftsygdomme have bivirkninger, som periodisk kan gøre det svært at gennemføre et samleje. Andre kræftsygdomme kan medføre mere synlige ændringer, og disse har ofte tendens til at påvirke vores kropsopfattelse. Det gælder fx tarmoperationer, som medfører, at man får lavet en stomi på bugvæggen, eller operation for strubekræft, som medfører, at man får lavet en stomi ved strubehovedet. Det er almindeligt ved stort set alle kræftformer, at behandlingen kan medføre en række gener, hvoraf nogle er varige og andre forbigående. Under behandlingen kan immunforsvaret desuden være påvirket, og mange vil være mere udsatte for infektioner. Du skal derfor være opmærksom på risikoen ved anal og oral sex. Nedenfor vil du finde en kort gennemgang af de mere generelle bivirkninger, som kan have indflydelse dit seksualliv. VÆGTTAB, VÆGTØGNING OG KVALME Nogle former for kræftbehandling kan give vægtøgning, og det vil typisk forekomme, hvis man er i kemoterapi og hormonbehandling. Kemoterapi kan også medføre vægttab og kvalme. Dertil kommer, at man ofte er bekymret og bange under et behandlingsforløb, og det kan i sig selv medføre nedsat appetit. Har du problemer med kvalme og dermed svært ved at spise normalt, skal du være opmærksom på, at der findes muligheder for kosttilskud i form af proteindrikke. Det kan også være en god idé at få råd og vejledning om kost. Kostråd, som tager udgangspunkt i de problemer, som du har, kan sikre dig, at du i videst muligt omfang får de næringsstoffer, din krop har behov for. Det kan styrke dig både fysisk og psykisk og måske give dig overskud til at pleje dit samliv. Du kan få vejledning om kost hos din læge og evt. få en henvisning til en diætist. Du kan også tale med en diætist på Kræftlinien eller få tilsendt pjecen Kostråd til kræftpatienter, som er udgivet af Kræftens Bekæmpelse.

16 18 SMERTER OG TRÆTHED Et sygdomsforløb betyder ofte, at man føler sig udmattet både fysisk og psykisk. Fysisk, fordi behandlingen tærer på kræfterne, og psykisk fordi man helt naturligt bruger mange ressourcer på at tænke over situationen og fremtiden. Trætheden er mest markant under selve behandlingen, men mange vil opleve, at den kan vare ved længe efter behandlingen er afsluttet. Under selve behandlingen kan man i perioder have smerter, som også øger trætheden. Det er helt naturligt, at man i disse perioder har mindre eller slet ingen lyst og energi til sex. HÅRTAB I forbindelse med kemoterapi vil mange opleve, at de taber håret. Og for de fleste kræver det lidt tid at vænne sig til, fordi det påvirker ens selvopfattelse. Det vil altid være individuelt, hvordan man reagerer. Nogle forsoner sig med at være skaldet i en periode, mens andre har det bedre med at bruge kasket, tørklæde eller paryk. Hvis man taber håret under behandlingen, vil nogle opleve, at det nye hår virker både kraftigere og sundere end tidligere. Ønsker du en paryk, skal du være opmærksom på, at det offentlige dækker udgifterne. TANDSKADE Kemoterapi og strålebehandling i mundog halsområdet kan medføre skader på tænderne i form af øget cariesangreb og påvirkning af emaljen og tandkødet herunder paradentose. Det kan være en god idé at få foretaget en tandstatus hos sin egen tandlæge, før man påbegynder sin behandling. Opstår der eventuelle tandskader under behandlingen, er der mulighed for at det offentlige kan tilbyde økonomisk hjælp til udbedring af skaderne, hvis skaderne kan henføres til behandlingen. Generelt anbefales det, at man trods ømme gummer fastholder en god tandhygiejne under behandlingen, da det kan være med til at forebygge evt. tandskader.

17 KVINDER KRÆFT I LIVMODERHALS OG LIVMODERHULE KRÆFT I ÆGGESTOKKE KRÆFT I YDRE KØNSORGANER HVAD KAN DU SELV GØRE? BRYSTKRÆFT HVAD KAN DU SELV GØRE? KRÆFT I TYK- OG ENDETARM HVAD KAN DU SELV GØRE? KRÆFT I BLÆREN HVAD KAN DU SELV GØRE?

18 20 KRÆFT I LIVMODERHALS OG LIVMODERHULE Ved kræft i livmoderhalsen vil man i de tidlige stadier bortoperere livmoderen, den øverste del af skeden og lymfeknuderne i bækkenet. Skedetoppen sys sammen, og selve skeden vil herefter være kortere end tidligere. Nogle oplever at være generet af den afkortede skede, og at de kan have vanskeligere ved at blive fugtige ved seksuelt samvær end tidligere. Skedens vægge er fortsat elastiske, men de fleste skal dog forvente, at der kan opstå gener ved samleje. Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet gives der supplerende udvendig strålebehandling af bækkenet efter operation. Ved de senere stadier af livmoderhalskræft består behandlingen af udvendig strålebehandling mod bækkenet (livmoderen, æggestokke og lymfeknuder), indvendig strålebehandling mod selve livmoderhalsen samt kemoterapi. Efter udvendig og indvendig strålebehandling for livmoderhalskræft vil en del kvinder opleve forandringer i skeden, som kan have indflydelse på seksuallysten og samværet. En del kvinder vil opleve vanskeligheder med at blive fugtig eller smerter ved samleje pga. afkortet og forsnævret skede som følge af arvævsdannelse. Skedens vægge vil hos en del virke mindre eftergivelige, og slimhinderne kan i relativt lang tid efter strålebehandlingen være skrøbelige og bløde lidt ved samleje. Langt de fleste vil efter strålebehandling fortsat kunne opnå orgasme som tidligere. Mange vil, trods bivirkningerne, generhverve et aktivt seksualliv, og mange er fortsat i stand til at gennemføre samleje.

19 21 Efter strålebehandling af bækkenet vil æggestokkene oftest medbestråles. Æggestokkene kan herefter ophøre med at producere kvindelige kønshormoner, og de fleste går i kunstig overgangsalder. Denne kunstige overgangsalder kan ofte virke meget voldsom, fordi den opstår så pludseligt. Symptomerne på overgangsalder såsom hede/svedeture, humørsvingninger og tørre skedeslimhinder vil kunne afhjælpes med hormontabletter. Efter operation og/eller strålebehandling for livmoderhals- eller livmoderhulekræft vil nogle opleve vandladningsproblemer. Det er hyppigst problemer med at mærke vandladningstrang eller med at tømme blæren helt. Disse gener er oftest forbigående, men kan også være blivende. Ved permanente vandladningsproblemer kan man via egen læge blive henvist til et inkontinens ambulatorium, hvor man kan få hjælp. Livmoderhulekræft opdages næsten altid i de tidlige stadier og behandles med bortoperation af livmoder, livmoderhals og æggestokke. I nogle tilfælde vil det dog være nødvendigt med strålebehandling mod bækkenet. Efter operation for livmoderhulekræft vil kun få opleve egentlige skedeforandringer. Alle vil dog opleve symptomer på overgangsalder, da man bortopererer æggestokkene med mindre man allerede er gået i naturlig overgangsalder.

20 22 KRÆFT I ÆGGESTOKKE Kræft i æggestokkene behandles med operation, hvor man fjerner livmoder, livmoderhals og æggestokke samt eventuelt kræftvæv, som kan have bredt sig til andre organer i bughulen. I meget tidlige stadier af æggestokkræft kan man i nogle tilfælde nøjes med alene at fjerne den ene eller begge æggestokke. Hvis kun den ene æggestok fjernes, er der mulighed for, at man kan bevare frugtbarheden. Fjernes begge æggestokke bevarer man muligheden for at blive gravid ved kunstig befrugtning og ægdonation. De fleste patienter med æggestokkræft behandles med kemoterapi efter operation. Og det vil være de færreste der vil opleve, at en sådan behandling vil medføre skedeforandringer. Efter langvarig kemoterapi kan man opleve føleforstyrrelser i og omkring de ydre kønsorganer. Orgasmeevnen er oftest bevaret, og der er sjældent smerter ved samleje. Langt de fleste kan genoptage et normalt seksualliv efter og evt. under behandlingen.

21 23 KRÆFT I YDRE KØNSORGANER Kræft i de ydre kønsorganer fx i kønslæberne behandles oftest med operation, evt. suppleret med strålebehandling. Man bortopererer de ydre kønsorganer i forskelligt omfang afhængig af spredningen af sygdommen. Hvis kræften har bredt sig, og man derfor er nødt til at fjerne større hudområder, vil der blive transplanteret hud til de opererede områder. Efter operation og evt. strålebehandling for kræft i de ydre kønsorganer beskriver de fleste kvin- der, at det er svært for dem at se anderledes ud forneden. Følsomheden i huden omkring og i skedeindgangen er ofte anderledes. Der kan være smerter ved samleje og vanskeligheder med at opnå orgasme. En del genoptager seksuallivet efter behandlingen. Hvis der gives udvendig strålebehandling som supplerende behandling, vil man kunne opleve tilsvarende bivirkninger som beskrevet i de tidligere afsnit.

22 24 HVAD KAN DU SELV GØRE? Du er selv den vigtigste person, når det gælder handling omkring eventuelle problemer med dit seksualliv efter behandling for underlivskræft. Kun du kan mærke, hvordan du har det og hvilke gener, du oplever. Det er vigtigt, at du fortæller din partner om det, og at I sammen forsøger at finde de løsninger, der er rigtige for jer. I kan sammen opsøge de fagpersoner, I føler jer mest trygge ved for at diskutere eventuelle tvivlsspørgsmål. Din partner vil ofte være glad for at blive involveret, da han/ hun som pårørende tit føler sig usikker. LÆR DIN KROP AT KENDE Hvis I har svært ved at komme i gang med sexlivet, kan onani måske være en hjælp. Ved at berøre og stimulere egne kønsdele, kan du finde ud af, om behandlingen har ændret din måde at reagere på seksuelt. Nogle kvinder er forlegne ved at se eller røre egne kønsorganer, men det at blive mere kendt med og afslappet omkring sine kønsorganer kan være vigtigt - særligt hvis man har svært ved at finde den seksuelle glæde igen efter kræftbehandling. En måde, hvorpå man kan lære sine kønsdele bedre at kende, er ved at se og røre ved dem. Brug evt. et spejl. Det kan også være godt at finde nye steder på kroppen, som kan give nydelse. Når du føler dig parat til seksuel berøring med din partner, så sørg for at have god tid og være uforstyrret. Selv om du føler dig genert, så fortæl din partner, at du har lyst til berøring, men at det ikke nødvendigvis behøver at ende med samleje. Der findes ingen samlejestilling, som er den rigtige for alle. Du og din partner må prøve at finde den løsning, som er bedst for jer. Hvis en samlejestilling giver smerter, kan det være rigtigt at undgå denne i en periode og finde andre, da alene en forventning om smerter kan have stor betydning for lysten til samvær. GODE RÅD Smerter ved samleje skyldes oftest tørhed og/eller arvævsdannelse eller sarte slimhinder i skeden. Disse gener kan helt eller delvist afhjælpes med forskellig medicin og hjælpemidler. Tørhed kan afhjælpes med forskellige glidecremer og/eller hormonbehandling, det sidste enten i form af stikpiller eller som tabletter. Angående hormonbehandling skal du tale med den behandlende afdeling om hvilken form for hormonbehandling, du kan tilbydes.

23 25 Der findes mange forskellige slags glidecremer. Du kan få en del forskellige på apoteket, men de forretninger, der forhandler seksuelle hjælpemidler, har også en bred erfaring med glidecremer se aktuelle henvisninger bagest i håndbogen. I tiden omkring og umiddelbart efter eventuel kemoterapi skal du kun bruge vandbaseret glidecreme, da de oliebaserede har en tendens til at give svamp i skeden. Mange er dog glade for de oliebaserede glidecremer efter endt behandling. I må prøve jer lidt frem og finde ud af, hvad der fungerer bedst for jer. Får du kløe af en glidecreme, må du prøve et andet mærke. For at opretholde muligheden for at kunne gennemføre samleje efter indvendig strålebehandling, skal skeden holdes åben. Skedevæggene har hos de fleste en tendens til at klistre sammen efter behandlingen pga. beskadigelse af den normale slimhinde. Hvis du har lyst, og hvis du kan overkomme det, kan du afværge denne sammenklistring ved enten at gennemføre samleje et par gange om ugen eller ved at anvende en hegar. En hegar er en stav af stål, glasfiber eller glas, som kan føres forsigtigt ind i skeden for at bryde eventuelle begyndende sammenklistringer mellem skedens vægge. Hvis du ikke genoptager dit samliv umiddelbart efter, at du har afsluttet indvendig strålebehandling, vil du kunne få tilbudt en hegar fra den behandlende afdeling. Hvis du synes, en hegar er upersonlig eller materialet er hårdt og koldt, kan du opnå samme effekt ved anvendelse af en dildo, som kan købes i butikker, der forhandler seksuelle hjælpemidler se aktuelle henvisninger bagest i håndbogen. Hvis behandlingen har medført svære forandringer i skeden, kan det betyde, at man ikke længere kan gennemføre et samleje. Andre former for seksuel nydelse og samvær kan så blive endnu vigtigere for dig og din partner.

24 26 BRYSTKRÆFT Behandlingen af brystkræft er primært operation. Hos nogle kvinder er det nødvendigt at fjerne hele brystet, men hos ca. 1/3 bliver kvinden tilbudt en brystbevarende operation også kaldt en lumpektomi. Det vil sige, at man fjerner svulsten og lidt af det omgivende raske væv. Samtidig fjerner man lymfeknuderne i armhulen. Det gør man for at sikre, at der ikke er dattersvulster i lymfeknuderne. Da et sådant indgreb ofte har eftervirkninger, har man nu udviklet en teknik, hvor man nøjes med at undersøge én lymfeknude, den såkaldte skildvagtlymfeknude. Og hvis der ikke er nogen dattersvulst i skildvagtlymfeknuden, er der næsten sikkerhed for, at svulsten ikke har spredt sig. Hvis man derimod finder en dattersvulst i skildvagtlymfeknuden, er det nødvendigt at fjerne resten af lymfeknuderne. Efter lumpektomi og i nogle tilfælde efter fjernelse af hele brystet, bliver kvinden tilbudt strålebehandling. En stor del af kvinderne vil også blive tilbudt kemoterapi, og hvis svulsten er følsom for kvindeligt kønshormon, vil man blive tilbudt antihormonbehandling. EFTERVIRKNINGER At blive opereret for en kræftsygdom, mangle et bryst og have et stort ar vil i sig selv betyde ændringer i selvopfattelsen. Og det er en helt almindelig oplevelse hos de fleste kvinder. En typisk reaktion er, at man kan have svært ved at se sig selv som et seksuelt individ. Omfatter behandlingen, at man får fjernet lymfeknuderne i armhulen, kan det også medføre, at armen hæver, ligesom det kan være svært at bevæge armen i skulderleddet.

25 27 Strålebehandlingen medfører på kort sigt hudforandringer, der ligner solskoldning. De forsvinder, men på længere sigt vil huden være lidt mere følsom over for sol end tidligere og senere vil huden blive lidt mørkere og mere solbrændt på det bestrålede område. Et bestrålet bryst kommer også til at føles lidt fastere end før behandlingen. Kemoterapi giver en række bivirkninger i den periode, man får behandlingen. Mange vil få kvalme, opkastninger, diarré og træthed. En del vil tabe håret i større eller mindre grad. Bivirkningerne afhænger af hvilken behandling, man får, og er forskellig fra kvinde til kvinde. Kemoterapien vil også stoppe menstruationerne hos en stor del af kvinder, også selvom man ikke er kommet i overgangsalderen. Og det vil kun være hos en mindre del af patienterne, at menstruationen kommer igen. De fleste vil komme i overgangsalderen og få en række symptomer såsom hedeture, vægtøgning og tørre slimhinder i skeden. Mange kvinder vil som nævnt få antihormonbehandling fx med Tamoxifen. Tamoxifen vil også give symptomer på overgangsalder. Det kan være hedeture, svimmelhed, kløe og tørre slimhinder i skridtet og i skeden. Andre bivirkninger er kvalme, mundtørhed og væskeophobninger i kroppen. Bivirkningerne er meget forskellige fra kvinde til kvinde, men de fleste vil opleve, at disse bivirkninger er milde.

26 28 HVAD KAN DU SELV GØRE? Hvis man efter en brystoperation oplever, at huden eller arret er ømt, kan man forsøge sig med samlejestillinger, hvor partnerens vægt ikke er på kvindens bryst. For eksempel stillinger hvor kvinden er øverst, eller manden er bag kvinden. Hvis du ønsker at lindre ubehag og eventuelle smerter fra det område, hvor du er blevet bestrålet, er det en god idé at søge gode råd og vejledning hos sygeplejersken eller lægen på den afdeling, hvor du er tilknyttet. Her vil du kunne få informationer om, hvad der kan gøres for at lindre evt. gener. man kun opnå en lokal virkning. Bivirkningerne ved strålebehandling og kemoterapi kan også behandles, så de bliver mindre udtalte. Her findes der flere muligheder, og løsningen vil ofte afhænge af dine gener. Derfor er det væsentligt, at du taler med din læge, så I finder frem til den behandling, der passer til dig. Drejer det sig om bivirkninger såsom hævelse af armen (lymfødem), er det ligeledes væsentligt, at du taler med din læge. Her kan fysioterapi være en måde at afhjælpe bivirkningerne på, men vær opmærksom på, at sådanne bivirkninger skal behandles fra starten. Tørre slimhinder i skeden kan behandles på flere måder fx ved brug af vandbaseret glidecreme eller lokal hormonbehandling. Der findes hormonholdige stikpiller, ring eller creme. Ved brug af disse midler, vil

27 29 KRÆFT I TYK- OG ENDETARM FORTSÆTTES NÆSTE SIDE Når svulsten sidder i tyktarmen eller i den øverste eller midterste del af endetarmen, kan den som regel fjernes ved operation, men man får ofte anlagt en midlertidig stomi. Denne stomi fjernes som regel 2-3 måneder senere. Hvis svulsten sidder i den nederste del af endetarmen, er det kun af og til muligt at fjerne svulsten helt uden samtidig at fjerne lukkemusklen. I mange tilfælde må der derfor anlægges en permanent stomi. Ved en bestemt type tarmkræft, som udgår fra selve endetarmskanalen er strålebehandling den mest skånsomme og effektive behandling. I de tilfælde, hvor kirurgen vurderer, at kræftsvulsten i endetarmen sidder fast på fx korsbenet, vil patienten blive tilbudt strålebehandling før operationen. Strålebehandlingen tilbydes for at løsne svulsten. Hvis det ikke kan lade sig gøre at fjerne alt kræftvævet, vil man forsøge at fjerne så meget af det syge væv som muligt. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fjerne svulsten helt, kan en permanent stomi være nødvendig. I nogle tilfælde vil man efter operationen blive tilbudt yderligere behandling i form af kemoterapi. I de tilfælde, hvor sygdommen ikke kan helbredes, vil man blive tilbudt lindrende behandling, som både kan være medicinsk behandling og strålebehandling. EFTERVIRKNINGER Træthed efter sygdom og operation vil måske gøre dig mindre veloplagt til at tage hul på sexlivet igen. Alene det at være blevet opereret for en kræftsygdom, vil fylde meget for de fleste. Du kan føle, at du mister en del af din fysiske tiltrækningskraft og kan have svært ved at acceptere dig selv som et seksuelt individ. Mange patienter kan føle, at de mangler kontrol over deres naturlige kropsfunktioner. Og har man fx fået anlagt stomi kan man måske føle sig generet af anderledes lyde og lugte. Det kan for nogle betyde, at man undgår sociale aktiviteter.

28 30 Hvis man har fået fjernet endetarmen, sker der nogle ændringer i bækkenet. Det kan ikke altid undgås, at man under operationen kommer til at lædere nogle nervebaner. Det giver føleforstyrrelser i kønsorganerne og kan hos kvinder give tørhed i skeden disse kan dog i flere tilfælde være midlertidige. Efter strålebehandling kan du også få tørhed i skeden. Derudover vil der blive dannet arvæv i bækkenet. Vær opmærksom på, at det kan tage nogen tid, før arvævet er dannet, og at det derfor kan medføre ømhed dybt i bækkenet i en periode. Vær samtidig opmærksom på, at dannelsen af arvæv kan gøre skeden mere snæver. Også dette kan medføre smerter. I nogle tilfælde vil skeden ændre sig. Den kan blive udvidet og få en anden retning, og livmoderen kan bøjes bagover, fordi endetarmen ikke længere fylder i bækkenet.

29 31 HVAD KAN DU SELV GØRE? Som stomiopereret kan du opleve, at stomien og stomiposen er en stor forhindring for et seksuelt samliv. Det kan være vanskeligt at føle sig tiltrækkende, og du kan også opleve, at stomien er i vejen for dig ved et seksuelt samvær. Imidlertid er der konkrete forholdsregler, du kan tage: God hygiejne kan afhjælpe nogle problemer. Du kan sørge for at tømme posen før sex, du kan dække posen med et klæde, du kan skifte til en mindre pose, du kan tape posen fast til kroppen, eller du kan bære en T-shirt. Du kan også finde en samlejestilling, hvor partnerens vægt ikke hviler på posen, eller du kan lægge en lille pude over stomien, hvis du fx ligger underst. Eftersom stomien ikke er aktiv hele tiden, kan du også planlægge at have sex på et tidspunkt af døgnet, hvor din stomi er mindst aktiv. Nogle føler nydelse ved berøring af stomien. Det er helt almindeligt. Husk dog, at en stomi er sart og kan irriteres eller blive revet af ved for megen gnidning. Du må aldrig putte en genstand ind i stomien. Tørhed i skeden kan afhjælpes med stikpiller, vandbaseret glidecreme eller eksplorationscreme. Glidecreme og eksplorationscreme kan købes i håndkøb på apoteket. Cremen, der anvendes, bør være vandbaseret og uden tilsætningsstoffer. Vaseline og olie er uegnede, da det kan give svamp. Hvis smerterne føles lokalt i skeden, kan man anvende en smertelindrende gel fx Lidokain uden Klorhexidin. Hvis du får dybe smerter under samleje, er det en god idé at forsøge med andre samlejestillinger fx stillinger, hvor du er den styrende. Et alternativ er at overveje sensualitetstræning, dvs. kæleøvelser. Det kan være en god ide at tale med din læge, hvis du er i tvivl om mulighederne.

30 32 KRÆFT I BLÆREN Kræft i blæren behandles med operation eller kemoterapi. Strålebehandling er også en mulighed, som man får tilbudt, hvis det ikke er muligt eller forsvarligt at fjerne blæren. Ved tidlige, overfladiske stadier af blærekræft, som ikke er fuldt udviklet kræft, kan man som regel fjerne de oftest små svulster gennem en kikkert, der føres gennem urinrøret op i blæren. Svulsterne, som kun sidder i selve slimhinden, kan så skæres eller brændes væk. Det sker helt overfladisk i slimhinden og giver i reglen ikke varige bivirkninger. Hvis sygdommen er mere fremskreden, og svulsten vokser ned i dybere lag i blærevæggen, er det nødvendigt at fjerne blæren. Når man fjerner blæren, fjerner man hos kvinder også livmoderen. Det er et større indgreb, og det er nødvendigt, at der skabes andre muligheder for afløb for urinen. Der er forskellige muligheder for urostomi. I nogle tilfælde laver man en såkaldt Brickerblære. Et stykke tyndtarm syes sammen til en blære, som udmunder i en stomi på maven. Der sættes en pose på til at opsamle urinen. Hos nogle få patienter er det muligt at fjerne blæren og samtidig bevare musklen i bunden. Hvis det er tilfældet, er det muligt at fastsy en blære af et stykke tyndtarm, så urinen afledes på samme måde, som den plejer. En sidste mulighed er at lave en blære af et specielt stykke tarm, hvorfra der laves en stomi på maven. En sådan form for stomi er tæt og skal tømmes med et kateter. Fysisk, ses kun et lille plaster på maven. Det er ikke muligt at tilbyde alle patienter denne behandling. EFTERVIRKNINGER Hvis du operativt får fjernet blæren, vil der i næsten alle tilfælde skulle laves en stomi men de er forskellige. På sygehuset vil du få lejlighed til at drøfte de forskellige muligheder med din læge inden operation. Mange vil opleve, at det kan være svært pludselig at skulle forholde sig til, at man skal have anlagt en stomi, da det medfører kropslige ændringer.

31 33 En Brickerblære med pose vil give patienten en ny kropsopfattelse. Nogle vil synes, at de ikke har kontrol over deres naturlige kropsfunktion, og kan derfor opleve, at de ikke føler sig så fysisk attraktive som tidligere. Får man fjernet livmoderen i forbindelse med operationen, vil der også vil blive fjernet en smule af skeden. Skeden har imidlertid så stor en elasticitet, at det i reglen ikke er et problem for ens seksuelle samliv. I forbindelse med behandlingen skal man dog være opmærksom på, at der ofte bliver fjernet flere organer i bækkenet. Det vil ofte betyde, at nogle nervebaner læderes. Dette kan bl.a. medføre ændret følsomhed i kønsorganerne og tørhed i skeden. I tiden efter operationen kan man være øm, fordi der dannes arvæv. I nogen tilfælde kan arvævet stramme i bækkenbunden. Musklerne i bækkenbunden, som har betydning for evnen til at få orgasme, kan også blive beskadiget. Efter kemoterapi får man som regel en række bivirkninger i form af kvalme, opkastninger og træthed afhængig af den behandling, man får. Derfor kan man ofte føle sig uoplagt. Efter strålebehandling kan bivirkningerne bl.a. bestå af, at det i blæren føles som om, man har blærebetændelse. Og senere i forløbet kan man ofte komme ud for irritation i blæren. Endetarmen, som ligger bag blæren, vil også blive bestrålet under behandlingen, og det betyder ofte, at slimhinden bliver irriteret og øm.

32 34 HVAD KAN DU SELV GØRE? Hvis du har en urostomi med pose, kan du opleve, at stomien og posen er store forhindringer for seksuelt samvær. Det er svært at føle sig tiltrækkende, og nogle vil opleve, at stomien er i vejen. Der er imidlertid nogle ting, man selv kan gøre. God hygiejne, ligesom hvis man ikke har en stomi, vil hjælpe én på vej. Du kan sørge for at tømme posen før sex. Du kan dække posen med et klæde eller skifte til en mindre pose. Du kan finde samlejestillinger, der passer til dig og din partner forsøg fx at undgå, at din partners vægt hviler på posen. Ved tørhed i skeden kan vandbaseret glidecreme være en hjælp. Den kan købes i håndkøb på alle apoteker. Ved smerter i bækkenet er det en god idé at søge råd og vejledning hos din læge. Her kan du få et overblik over dine muligheder for smertelindring.

33 35 MÆND KRÆFT I BLÆRE OG BLÆREHALSKIRTEL (PROSTATA) TESTIKELKRÆFT OG KRÆFT I PENIS EFTERVIRKNINGER AF BEHANDLINGEN HVAD KAN DU SELV GØRE?

34 36 KRÆFT I BLÆRE OG BLÆREHALSKIRTEL (PROSTATA) Kræft i blæren behandles med en operation, hvor blære og blærehalskirtel fjernes. Ved kræft i blærehalskirtlen fjernes kun prostata. Både ved blærekræft og blærehalskirtelkræft får man af og til strålebehandling, ligesom der også kan anvendes kemoterapi. Hvis kun blærehalskirtlen fjernes, vil man fortsat tisse på samme måde som tidligere. Hvis også blæren fjernes, tildannes en ny blære af et stykke tarm ved en såkaldt urinafledning. I nogle tilfælde placeres den nye blære, hvor den fjernede blære lå. Man vil så kunne tisse som normalt. Enkelte behøver dog at få et kateter ført ind gennem urinrøret for at opnå fuldstændig blæretømning. I andre tilfælde placeres den nye blære længere oppe i bughulen, og urinen ledes ud gennem bugvæggen lidt under og til højre for navlen. Man kan lave den slags operation på to måder, således at urinen enten løber konstant ud i en stomipose (inkontinent stomi), eller således at stomien er tæt, så den nye tarmblære må tømmes ved, at man regelmæssigt (5-6 gange i døgnet) fører et kateter ind gennem stomiåbningen (kontinent stomi). Herved kan man undgå at gå med stomipose, idet man mellem tømningerne blot har en lille forbinding som et frimærke på stomiåbningen. Til de to løsninger med en kontinent stomi hvor urinen enten ledes ud gennem ens eget urinrør, eller hvor urinen ledes ud på maven til den kontinente (tætte) stomi anvendes et større stykke tarm, ligesom operationen er teknisk vanskeligere at udføre. Dette fører til en lidt større risiko for komplikationer, hvilket så at sige er prisen for at få en løsning, hvor stomiposer undgås. Den foretrukne behandling ved kræft i blærehalskirtel er åben operation, hvor prostata fjernes. I tilfælde hvor operation ikke er mulig eller hensigtsmæssig pga. af alder, fordi sygdommen er vokset gennem prostatakapslen til det omgivende væv, eller fordi sygdommen har spredt sig til lymfeknuder eller knoglemarv, giver man oftest en behandling, der kaldes hormonmanipulation. Denne behandling helbreder ikke sygdommen, men holder den i skak og lindrer symptomerne. Ved hormonmanipulationen ophæves virkningen af mandligt kønshormon (testosteron) på prostatavæv, således at sygdommen falder til ro i kortere eller længere tid.

35 37 DER FINDES TO SLAGS MEDICINSK HORMONMANIPULATION: Blokering af virkningen af testosteron på prostatavæv. Her er der normale mængder af testosteron i kroppen, og kønsdriften og potensen bevares som regel. Det drejer sig om præparater som fx Eulexin, Flutamid, Androcur og Casodex. Denne behandling gives som tabletter. Blokering af dannelsen af mandligt kønshormon. Dette sker med præparater som fx Zoladex, Suprefact og Procren. Denne behandling gives som injektion med 1 eller 3 måneders interval. Her mistes potensen og kønsdrift næsten altid, i det øjeblik behandlingen indledes. En tredje slags hormonmanipulation består i, at man operativt fjerner det hormonproducerende væv i testiklerne i praksis en kastration. Her taber man potens og kønsdrift straks efter operationen. Som nævnt vil ingen af disse behandlinger helbrede kræft i blærehalskirtelen og gives derfor kun i de tilfælde, hvor helbredelse ikke er mulig ved operation eller strålebehandling. Hvilken slags hormonmanipulation skal man så vælge? Dette afgøres individuelt i hvert enkelt tilfælde. Når patienten har modtaget information om mulighederne, kan han i praksis selv vælge, idet de tre typer hormonmanipulation virker nogenlunde ens på sygdommen, dog således at kastration nok er en smule mere effektivt end de øvrige to muligheder. Effekten af behandlingen kan i øvrigt følges ved at måle PSA-værdien i en blodprøve (PSA = prostata specifikt antigen). Har man et aktivt seksualliv og ønsker at bevare dette, bør man vælge mulighed 1, hvor man blot blokerer virkningen af mandligt kønshormon på prostata. Her bevares potensen altid, mens sexlysten dog i enkelte tilfælde tabes. Man kan altid senere skifte til én af de to andre former for hormonmanipulation. Kastration er selvsagt umuligt at ændre, og mulighed 2 blokering af dannelsen af mandligt kønshormon er i praksis også en livsvarig behandling.

36 38 TESTIKELKRÆFT OG KRÆFT I PENIS Ved testikelkræft består behandlingen primært af, at man fjerner den testikel, der er syg. Kræft i penis forekommer sjældent, og der ses kun tilfælde om året i Danmark, de fleste efter års alderen. Alene derfor er betydningen af denne sygdom for potensen begrænset. I lettere tilfælde består behandlingen i, at man fjerner kræftknuden, men amputation af den yderste del af penis kan også være nødvendigt. Strålebehandling kan også anvendes i nogle tilfælde efter individuel vurdering. Potensen skades kun i det omfang, der sker direkte skade på penis i forbindelse med sygdommen eller dens behandling.

37 39 EFTERVIRKNINGER AF BEHANDLINGEN FORTSÆTTES NÆSTE SIDE En hyppig følge af behandling for kræft i blære eller blærehalskirtel er rejsningsproblemer. Rejsning tilvejebringes ved, at to små pulsårer til penis udvides, således at der tilføres mere blod til penis. Samtidigt afslappes de muskelceller, der omgiver utallige små hulrum i svulmelegemerne i penis. Når disse hulrum er fuldstændigt fyldte med blod, har man opnået en stiv rejsning. Signalerne til muskelcellerne i penis pulsårer og svulmelegemer formidles via nervetråde, som fra rygmarven passerer ud i bækkenet fra korsbenets forside. Langs bagsiden af blæren og blærehalskirtlen passerer både nerver og pulsårer ned til svulmelegemerne i en afstand af højst én centimeter. REJSNINGSPROBLEMER VED KRÆFT I BLÆRE ELLER BLÆREHALSKIRTEL Blære- og blærehalskirtelkræft har næsten ens virkning på rejsningsevnen, både hvad angår de problemer selve sygdommene giver, samt den virkning behandlingen kan have på rejsningsevnen. Dog undtaget de tilfælde, hvor man giver hormonbehandling ved kræft i blærehalskirtel. Dette behandles derfor særskilt nedenfor. Det er sjældent, at kræft i blære eller blærehalskirtel i sig selv fører til rejsningsproblemer. Begge sygdomme optræder sjældent før 50-års alderen, men herefter stiger hyppigheden med stigende alder. Både ved fjernelse af blære og blærehalskirtel for blærekræft samt ved fjernelse af blærehalskirtel for prostatakræft mistes rejsningsevnen næsten altid, fordi nerver og/eller pulsårer til penis beskadiges, når blærehalskirtel fjernes. Det betyder oftest, at evnen til at opnå en rejsning svinder fuldstændigt, men enkelte vil dog have en vis rejsningsevne tilbage, således at en kortvarig, lidt slap rejsning kan opnås. Kun sjældent har man intakt rejsningsevne efter operation for kræft i blære eller blærehalskirtel. Når man har fået fjernet prostata og/eller blære, har man mistet evnen til at opnå sædafgang, fordi sædkanalerne er delvist bortopererede, men man får dog en (næsten) normal fornemmelse af udløsning/ orgasme. Strålebehandling anvendes af og til både ved blære- og blærehalskirtelkræft og virker umiddelbart mere skånsom. Lige efter behandlingen er der kun få, der får nedsat potens, men strålerne beskadiger både ner-