Ud over de 66 dagplejere, er der ansat 3 dagplejepædagoger og en leder af dagplejen.

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål for dagtilbud... 3 Pædagogisk læreplan... 3 Definition af læring... 4 Definition af læringsmiljø... 5 Børnemiljø... 6 Læreplanstemaerne... 7 De 6. læreplanstemaer:... 8 Barnets alsidige personlige udvikling... 9 Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Overgange fra hjem, dagpleje, børnehus

3 Indledning Område Øst i Viborg Kommune, har ansat 66 dagplejere fordelt på et stort geografisk område i naturskønne omgivelser: Hammershøj, Ørum, Rødding, Løvel, Vejrumbro, Vammen, Houlkær og Overlund. Dagplejerne passer 4 børn i hjemmet og kan i perioder have et gæstebarn. Åbningstiden er 48 timer om ugen, som ligger mellem kl Dagplejerne går i legestue 1 gang om ugen, og 1 gang om måneden er det heldagslegestue. Legestuen giver børnene mulighed for at lære at begå sig i en større gruppe. Dagplejerne har mulighed for faglig kollegial sparring dagplejerne imellem. Desuden giver det børnene en mulighed for at træffe de andre dagplejere, hvilket er vigtigt i forbindelse med omplaceringer i gæstepleje ved dagplejernes fravær. Dog er det i Houlkær/Overlund kun i begrænset omfang, at vi bruger dagplejernes kollegaer til omplaceringer, da vi har et Gæsteplejehus. Gæstehuset bruges først og fremmest i forbindelse med planlagt fravær, ferier og kurser. Er der ledige pladser, bruger vi også Gæstehuset til akutte omplaceringer ved sygdom. Gæstehuset kan bruges af alle børn i område Øst. I området er der 8 børnehuse i alt. Børnehusene og dagplejen har et tæt samarbejde. Dagplejerne er tilknyttet det børnehus, der ligger i nærområdet. Samarbejdet går ud på, at dagplejerne besøger børnehuset med kommende børn, samt at der samarbejdes gennem Tidlig opsporing og indsats, for at give barnet den bedste overgang til børnehaven. Vores forberedelse til dette sker bla. ved at vi udfylder Trivselsskemaer fra Tidlig opsporing og indsats, 3 gange årligt, når dagplejerne mødes i heldagslegestue. Vi har en hel del dagplejere, der er med i friluftsrådets Grønne spirer ordning. Det er dagplejere, der har ekstra fokus på at få naturen ind i deres dagligdag. De udfærdiger en årsplan for arbejdet med natur og deltager i kurser vedr. natur for at få ny inspiration og viden. Derudover har vi dagplejere, der er certificerede idrætsdagplejere, hvor fokus er på krop og bevægelse samt læring via leg og bevægelse. De har alle udfærdiget en individuel bevægelsespolitik for deres dagpleje. Ud over de 66 dagplejere, er der ansat 3 dagplejepædagoger og en leder af dagplejen. Se i øvrigt vores hjemmeside på - kommune børn og unge. 2

4 Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg og læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 3

5 Definition af læring Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og kompetencer. Læring handler om dannelse og udvikling og er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. En af de grundlæggende tanker bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring som det pædagogiske personale støtter, guider og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er hensigten med de pædagogiske læreplaner, at legen er udgangspunktet for de læreprocesser, som barnet indgår i. Den pædagogiske læreplan har som sit centrale formål at understøtte hele denne proces. Begreberne, udvikling og læring, går hånd i hånd. Barnet lærer, når det udvikler sig, og udvikler sig, når det lærer. Begrebet læring kan også være synonym for socialisering eller dannelse og knytter sig til barnets refleksion, handling og identitet. Man kan også sige, at læring på en gang foregår i et spændingsfelt mellem det kognitive, det psykodynamiske og det samfundsmæssige, altså mellem barnets erkendelse, barnets motivation og omgivelserne. Børn og voksnes læring som dynamisk proces. Refleksion voksen Identitet barn Handling barn Identitet voksen Børn og voksnes læring som dynamisk proces Refleksion barn Handling voksen Sammenfattet kan læring opsummeres som barnets bestræbelse på: at begribe refleksion at agere og kunne i verden handling at blive sig selv i verden identitet 4

6 Definition af læringsmiljø Læring sker både gennem spontane oplevelser, leg, og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for at fordybe sig og erhverve erfaring. Derfor har hele læringsmiljøet en betydning for børnenes udvikling og læring. Ved læringsmiljø forstås bredt vores kultur og atmosfære, personalets rolle, de fysiske rammer, organiseringen og de metoder vi bruger for at fremme børnenes læring. Planlægning af læringsmiljøet indeholder overvejelser over synet på børn, vores daglige rutiner, rammer, normer, planlægning og organisering af vores hverdag for børnene og vurderinger af hvilke muligheder vores fysiske rammer giver børnene. Eksempelvis hvilke muligheder børnene har for leg, fordybelse, for at eksperimentere og for kropslig udfoldelse. Børn lærer på forskellige måder. Der er forskel på hvilke aktiviteter, oplevelser m.v. der særligt inspirerer, motiverer og giver mening for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed. De voksne omkring barnet og de fysiske rammer, har betydning for barnets muligheder for læring. Dagplejerens viden og opmærksomhed på egen rolle, er vigtig i forhold til hvordan vi skaber gode læringsrum. Vi taler om 3 læringsrum: De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form Børn har ringe indflydelse på form og indhold 1. Læringsrum Voksenskabt læring. Den voksne går foran Barnet. Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form Kilde De 3 læringsrum Basil Bernstein. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsens Indretning. Det er vigtigt at alle 3 læringsrum er i spil i vores hverdag dels for at vi kan præsentere forskellige muligheder for at lære, og dels for at vi kan tage udgangspunkt i børnenes forskellighed. 5

7 Børnemiljø Børn lærer rigtig meget de første 3 år i deres liv. Denne periode er derfor afgørende for de evner og kompetencer barnet har til rådighed i sit voksenliv. Det er derfor vigtigt, at vi fra barnets første færd tager stilling til det miljø, barnet færdes i og sikrer, at barnets bliver stimuleret bedst muligt. I dagplejen har vi fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, for derved at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Et godt børnemiljø i dagplejen er baseret på trygge, hjemlige, kendte og kærlige rammer. Samtidig er det vigtigt, at barnet styrkes personligt, socialt, motorisk og sprogligt, hvorfor vi ser en naturlig sammenhæng mellem børnemiljøet og vores pædagogiske læreplan. Det fysiske miljø tager udgangspunkt i de fysiske rammer både inde og ude, og om disse er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det være sig mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, kost, støj og lys. Forholdende er et tilbagevendende tema, når pædagogerne er på tilsyn, fordi dagplejerne hele tiden må sikre, at brugen af arealerne er svarende til det, som giver udfordringer og gode læringsbetingelser for børnene. Da dagplejen jo finder sted i det private hjem, er det vanskeligt at fastsætte ensartede standarder og det enkelte hjem vurderes derfor individuelt. Da børns behov er forskellige, er aktiviteterne m.m. afstemt efter børnegruppens behov, men bør alligevel tilpasses, så det er alsidigt og stimulerer det enkelte barn. Det psykiske miljø tager afsæt i, hvordan børnene har det med hinanden og med den/de voksne, altså de sociale kompetencer. I dagplejen har vi fokus på betydningen af positive relationer og anerkendelse. Vores grundlæggende antagelse er, at barnet ikke er problemet, men er i problemer og det er vores opgave at støtte barnet bedst muligt. Dette gør vi ved at inkludere barnet, så barnet føler sig betydningsfuldt i fællesskabet og føler sig anerkendt, som det er. Det psykiske børnemiljø lægger vægt på venskaber, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse. Barnet har krav på at blive taget alvorligt og at den voksne begrunder sine motiver. Det æstetiske miljø handler om samspillet med omgivelserne og hvorledes vi i dagplejen stimulerer børnenes sanser i hverdagen. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene får lyst til at udfolde sig. Det er derfor vigtigt, at dagplejehjemmet inde og ude er et rart sted at være og at indretningen og udsmykning af hjemmet og udendørsarealerne er inspirerende og indbydende. De 3 områder har indbyrdes sammenhænge. Børnemiljøet skabes blandt andet af gensidige påvirkninger, således at barnet bliver påvirket af omgivelserne, og omgivelserne bliver påvirket af barnet. Børnemiljøet vurderes og tilrettelægges i samarbejdet mellem dagplejeren og den ansvarlige dagplejepædagog og indgår således, som en naturlig del i det pædagogiske tilsyn. Det er dog dagplejerens ansvar, ud fra den viden og kendskab hun har til børns udvikling og børnegruppen, at sikre de bedst mulige rammer. Dette således at det private hjem er indrettet hensigtsmæssigt og dækker behovet i forhold til at fungere som privat hjem, stimulerende børnemiljø og arbejdsplads. 6

8 Læreplanstemaerne Læreplansskabelonen er bygget op over SMTTE modellen. Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn SMTTE- modellen, er en dynamisk procesmodel, hvor tingene hænger sammen og påvirker hinanden. Der er 5 faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af disse faktorer, påvirker det de andre faktorer. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, som skal beskrive mål indenfor nedstående 6 temaer. De metoder vi bruger til at evaluere arbejdet med temaerne er: SMTTE-modellen Praksisfortællinger Dialog på tilsyn Dialog med forældrene FCCERS TOPI Dokumentation fra Grønne spirer Billeder 7

9 De 6. læreplanstemaer: 1. Alsidig personlig udvikling. Personlige kompetencer. Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdt og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre, både børn og voksen. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. 2. Sociale kompetencer. Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. 3. Sproglig udvikling. Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børnenes mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. 4. Krop og bevægelse. Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. 5. Naturen og naturfænomener. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for opleveler og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturer udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egen kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, teater, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet, kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Et centralt mål er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling. 8

10 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Barnets alsidige personlige udvikling At barnet oplever nærvær og omsorg i et trygt miljø. At barnet mødes med anerkendelse og respekt i fællesskabet. At styrke barnets selvværd og selvtillid. Børnemiljø -fysisk -psykisk -æstetisk Rammerne skal være genkendelige og give plads til forskellige valg af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder inde og ude. Dagplejehjemmet skal være den trygge base og tilgodese det enkelte barns aktuelle behov. Vigtigt at dagplejeren er åben og bidrager til en positiv atmosfære, der skaber tillid, tryghed og omsorg. Dagplejeren møder barnet i børneperspektiv, både på det psykiske og fysiske niveau, ved at aflæse barnets signaler. Sammen med børnene skaber dagplejeren et motiverende æstetisk miljø, der giver positive og udfordrende sanseoplevelser. Ex. male dyr på sten, der ligger ved sandkassen, collage med ting fra naturen, male på plastik og derefter hænge det op i vinduet, så lyset kan skinne igennem, pynte op til højtider. Tegn på læring Det enkelte barn tager initiativ. Det enkelte barn viser følelser med kropssprog og tale. Det enkelte barn tør udfordre sig selv. Det enkelte barn tager initiativ til aktiviteter. Det enkelte barn viser glæde når han/hun bliver genkendt/set. Det enkelte barns følelser anerkendes. Det enkelte barn kan selv og vil selv. Det enkelte barn tager del i de daglige gøremål. Det enkelte barn udviser glæde og begejstring. Tiltag Dagplejeren lytter og er nærværende. Dagplejeren går i dialog med børnene. Dagplejeren følger børnenes initiativ og er i børnehøjde. Dagplejeren imødekommer de initiativer og ideer, børnene kommer med. Barnet involveres og inddrages i fællesskabet og i de daglige gøremål. Dagplejeren hjælper barnet med at udtrykke følelser og behov ved at sætte ord på. Barnet skal mødes af krav, forventninger og udfordringer, der er tilpasset barnets alder og udviklingstrin. Dagplejeren støtter, opmuntrer og hjælper barnet med at blive set og involveret i fællesskabet. Dagplejeren understøtter barnets initiativ ved at bevæge sig i alle 3 læringsrum. Evaluering Gennem dialog på tilsyn. Dagplejernes individuelle dokumentation, smtte model eller nedskrevet praksisfortælling. FCCERS skema 1,2,3,4,5,5a,5b. TOPI. 9

11 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Sociale kompetencer At barnet begynder at danne venskaber og indgå i fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt og anerkendelse er fundamentet. At barnet oplever sig selv som betydningsfuld og bidrager til fællesskabet. At barnet lærer de sociale spilleregler. Børnemiljø -fysisk -psykisk -æstetisk Der skal være mulighed for at lege uforstyrret alene eller sammen i mindre grupper. Dagplejeren skaber en åben og positiv atmosfære baseret på demokrati og medbestemmelse. Dagplejeren skaber et behageligt miljø, der stimulerer barnets lyst til læring og giver positive og udfordrende sanseoplevelser i samspil med andre børn og voksne. Tegn på læring Det enkelte barn danner relationer til de andre børn. Det enkelte barn viser opmærksomhed på de andre børn eller taler om de andre børn. Det enkelte barn viser omsorg og hensyn over for de andre børn. Det enkelte barn på eget initiativ hjælper og trøster de andre børn. Det enkelte barn viser glæde, når barnet bliver hørt og set af dagplejeren eller af de andre børn. Det enkelte barn er med til at udvikle legen i samspil med de andre børn. Det enkelte barn kan vente på de andre i dagplejen og kan vente på, at det bliver ens egen tur. Det enkelte barn deler legetøjet med de andre børn. Det enkelte barn trøster et andet barn, der er ked af det. Tiltag Dagplejeren sætter leg i gang mellem børnene i både små og større grupper. Dagplejeren taler positivt om børnene, børnene imellem og fremhæver deres stærke sider. Dagplejeren giver børnene små opgaver, hvor alle hjælper hinanden. Dagplejeren roser og anerkender børnene, når de hjælper eller trøster hinanden. At barnet inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager i fællesskabet. At barnet medinddrages i dagligdags beslutninger. Dagplejeren er en god og positiv rollemodel. Dagplejeren i de daglige gøremål udfordrer børnenes sociale kompetencer. Dagplejeren lære børnene at sætte egne grænser og sige til og fra. Evaluering Gennem dialog på tilsyn. Dialog med forældrene. Dagplejernes individuelle dokumentation, smtte model eller skriftlig praksisfortælling FCCERS skema 6,7,8,9, 9a,9b. 10

12 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Sproglig udvikling At barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog. At barnet lærer at formidle egne behov og budskaber. (sætte ord på egne tanker, følelser, oplevelser og handlinger.) At barnet tør udforske og lege med sproget. Børnemiljø -fysisk -psykisk -æstetisk Der skal være inspirerende materiale til at understøtte sprogudviklingen samt stimulere barnets nysgerrighed. Dagplejeren skaber en åben og positiv atmosfære, der giver barnet lyst til og interesse for, at bruge og lege med sproget. Dagplejeren skaber et stimulerende og inspirerende miljø der giver lyst til at udforske sproget både ude og inde. Ex. synlige bøger, udendørs collager, sang og musik. Tegn på læring Det enkelte barn begynder at bruge det verbale sprog. Det enkelte barn begynder at fortælle om det de ser og oplever. Det enkelte barn taler i sætninger, forstår og bruger flere ord om det samme begreb. At barnet fortæller historier hjemmefra og om oplevelser generelt. At barnet sætter ord på følelser, tanker og handlinger. At barnet leger rolle lege og sætter ord på legen. Barnet deltager aktivt i sanglege/rim og remser. Barnet viser glæde ved at bruge bøger. At barnet får flere ord for samme begreb. Tiltag Dagplejeren taler med barnet og lytter til barnet, gentager hvad barnet siger både verbalt og kropsligt. Dagplejeren bruger dialogisk læsning. Dagplejeren præsenterer børnene for sprogstimulerende materialer, bøger, billeder og sange etc. Dagplejeren opfordrer til dialog og hjælper barnet med at bruge sproget sammen med andre ex. ved at bruge åbne spørgsmål. Dagplejeren understøtter barnets dialog med de andre børn. Dagplejeren fortæller selv om oplevelser og historier. Der skal være tilgængeligt materiale til udvikling af barnets sprogudvikling. Ex. bøger, musik, instrumenter, sangbøger, beskæftigelsesmaterialer. Anvende dialogisk læsning. At dagplejeren bruger flere ord for samme begreb. Evaluering Gennem dialog på tilsyn. Dialog med forældrene. Dagplejernes individuelle dokumentation, smtte model eller skriftlig praksisfortælling. FCCERS skema 10,11,12 TOPI. 11

13 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Krop og bevægelse At barnet opnår forståelse for egen krop At barnet bliver udfordret og oplever glæde ved at bruge kroppen.- inde og ude. At barnet får glæde ved og kendskab til sund levevis. Børnemiljø -fysisk -psykisk -æstetisk De fysiske rammer inde og ude skal være udfoldelsesvenlige og tilgængelige. Dagplejeren inddrager naturen og nærmiljøet. Legeredskaberne skal være sikre at bruge og være velegnet til at stimulere fysisk aktivitet og barnets kropslige udvikling. Dagplejeren skaber en åben og positiv atmosfære, der giver lyst til aktiv leg. Dagplejeren er tilgængelig og deltager aktivt. Spændende, inspirerende og udfordrende omgivelser der stimulerer og motiverer alle sanser. Ex. træstammer, varieret underlag, puder, musik, legetøj. Tegn på læring Kan benævne forskellige dele af kroppen og give udtryk for hvad der føles godt og skidt for kroppen. Barnet udvikler kontrol over de primære sanser. Føle, rum, muskel, led og retningssansen. At barnet bliver selvhjulpen. ex kan selv tage tøj af og på, selv kravle op i den høje stol, med tiden selv spise med bestik. Barnet udvikler krop og bevægelse f.eks. lære at gå, gå på trapper, hoppe med begge fødder løftet, slå kolbøtter, køre på løbecykel og scooter, gynge, kravle op, trille. Barnet udviser glæde ved at bruge kroppen både ude og inde. At barnet tør prøve nyt og flytte egne grænser både ude og inde. Barnet kender rutinerne vedr. den daglige hygiejne. Barnet viser glæde for at spise det sunde. Barnet spiser varieret og er fysisk aktiv. Tiltag Dagplejeren hjælper barnet til nye udfordringer i trygge rammer Dagplejeren har daglige aktiviteter med krop og bevægelse. Ex. sanglege, massage, fysisk aktiv leg ude og inde Dialog med barnet om kroppen og sunde/usunde vaner Der er materialer inden for barnets rækkevidde, der appellerer til fysisk udfoldelse både inde og ude. Dagplejeren er rollemodel og bevæger sig i de 3 læringsrum. Dagplejeren giver plads til, at det omgivne miljø kan bruges anderledes end det er tænkt. Barnet præsenteres for forskellig sund mad og kan være med til at tilberede det. Dagplejeren skaber faste rutiner vedr. hygiejne og taler med børnene om hygiejnens betydning for en sund krop. Dagplejeren serverer en sund og varieret kost jvf. Viborg kommunes kostpolitik og taler med barnet om, hvad der serveres/spises og om hvad der er sundt og usundt. Dagplejeren inspirerer til daglig fysisk aktivitet. Evaluering Gennem dialog på tilsyn. Dagplejernes individuelle dokumentation, smttemodel el. skriftlig praksisfortælling. FCCERS skema 13,14,15,15a. TOPI. 12

14 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Natur og naturfænomener At børnene med alle sanser lærer naturen og årstiderne at kende. At børnene får forståelse for og respekt for miljøet, plante og dyreliv. At børnene oplever glæde ved, at færdes i naturen og oplever naturen som kilde til leg, fantasi, oplevelser og viden. Børnemiljø -fysisk -psykisk -æstetisk Der skal være mulighed for at færdes sikkert. Der skal være varierende muligheder af naturoplevelser året rundt. Vigtigt at der er tryghed, tillid og anerkendelse i børn/børn og voksen/børn relationerne så børnene tør undersøge og gå på opdagelse i naturen. Børnene skal have mulighed for at bruge alle sanserne, når de færdes i naturen. Tegn på læring Det enkelte barn gerne vil se, røre ved, smage, dufte, lytte til, de ting der er i naturen. Det enkelte barn bringer det de har set og oplevet i naturen ind i deres leg hjemme i dagplejen. Det enkelte barn genkender ting fra naturen i naturen, bøger, sange og blade. Det enkelte barn træder ikke på insekter/dyr og bevæger sig rundt i naturen med respekt. Det enkelte barn ser og gør opmærksom på ting i naturen, der ikke hører til, herunder affald. Det enkelte barn ved hvornår man skal være stille, hvor man kan gå og ikke gå. Det enkelte barn gerne vil ud i naturen Det enkelte barn er aktiv, når han/hun f.eks. er på skovtur, bondegårdsbesøg. Det enkelte barn leger noget andet end det gør hjemme på legepladsen, sætter ord på oplevelser. Tiltag Dagplejeren bruger nær miljøet, ex: urtehave, frugthave, drivhus. Dagplejeren tager på udflugter. Undersøger hvad der kan spises, undersøger dyrelivet. Den voksne bevæger sig i alle 3 læringsrum og opmuntrer børnene til at være aktive deltagere. Dagplejeren formidler årstidernes skiften, så børnene kan huske det Dagplejeren giver mulighed for at børnene kan tage fundne ting fra naturen med hjem. Børnene kan lave ting eller lege med det, der er fundet. Dagplejeren har dialog med barnet om det, der er fundet, og hvad det kan bruges til. Dagplejeren sørger for, at der er adgang til bøger og legetøj, der omhandler natur og dyr. Dagplejeren synger sange sammen med børnene, der har relation til natur og dyr. Dagplejeren inspirerer børnene til leg med naturmaterialer Dagplejeren forklarer børnene hvad der sker, hvis man træder på et dyr eller et spirende frø og taler med barnet om, hvordan man omgås dyr, planter og naturen generelt. 13

15 Dagplejeren er rollemodel. På ture i naturen tages affald med hjem. Dagplejeren taler med børnene om, hvad der høre til og ikke høre til i naturen, og hvad man gør ved det. Ex. genbrug, affaldssortering. Dagplejeren er rollemodel. Dagplejeren taler med børnene om, at dyrene løber væk, hvis børnene larmer. Dagplejeren taler med børnene om, at passe på sig selv ved ex. vandhuller, elhegn. Dagplejeren viser glæde ved at komme ud i naturen. Dagplejeren sætter ord på og taler positivt om natur og dyr. Dagplejeren sørger for fornuftig påklædning efter årstiden. Dagplejeren er rollemodel og bevæger sig i alle 3 læringsrum. Dagplejeren bruger sin viden og fortæller om det der ses og det der sker. Dagplejeren giver børnene mulighed for at være aktive og udforske omgivelserne og får den nødvendige tid til dette. Dagplejeren sætter en leg i gang ved en lille fortælling, eller ved hjælp af stikord til en fantasileg. Dagplejeren opfordrer til dialog om det, der er oplevet i løbet af turen. Dagplejeren opfordrer og støtter børnene til leg og kreativitet med de materialer der er omkring dem Evaluering Gennem dialog på tilsyn. Dagplejernes individuelle dokumentation. Smttemodel eller skriftlig praksisfortælling. FCCERS skema 16 Billeder Dokumentation fra Grønne spirer 14

16 Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Kulturelle udtryksformer og værdier At børnene får kendskab til og oplever danske kulturelle traditioner. At børnene får mulighed for at opleve og udøve kreativitet og fantasi. Ex. tegne/male, sang, dans, musik m.m. At børnene får kendskab til flere forskellige kulturer. Børnemiljø -fysisk -psykisk -æstetisk Der skal være mulighed for udfoldelse både inde og ude. Der skal være materialer tilgængelig til kreative udfoldelser. Dagplejeren skaber en åben og positiv atmosfære der understøtter børnenes nysgerrighed og lyst til at udtrykke sig. Et stimulerende og inspirerende miljø, der giver lyst til at udtrykke og udfolde sig. Tegn på læring Det enkelte barn taler om forventninger til ex. jul, egen fødselsdag. Det enkelte barn kender skik og vaner ved måltiderne. Det enkelte barn ved, hvilken mad vi spiser og hvor den kommer fra. Det enkelte barn udtrykker ønske om at tegne, male, klippe og klistre eller andre kreative ting. Det enkelte barn fortæller historier. Det enkelte barn tager initiativ til, at bruge materialerne i omgivelserne, ex: bygge noget af byggeklodser, spiller på musikinstrumenter, leger fantasilege. Det enkelte barn genkender sange. Det enkelte barn genkender billeder, evt. spørger efter en specifik bog eller andet legetøj, der relaterer til andre kulturer. Tiltag Dagplejeren italesætter traditioner. Der afholdes fødselsdage, holdes fastelavn, jul og andre traditioner. Forventningens glæde deles med børnene. Dagplejeren skaber skik og vaner ved måltiderne. Dagplejeren skaber god tid og en god atmosfære ved måltiderne. Dagplejeren er rollemodel og bevæger sig i de 3 læringsrum. Dagplejeren kan tage børnene med på besøg, hvor dyrene er eller bruge legetøj, bøger til at vise, hvor maden kommer fra. Dagplejeren har dialog med børnene om, hvor maden kommer fra. Dagplejeren følger sammen med børnene væksten hos dyr og planter. Dagplejeren sørger for, at materialer er tilgængelige for børnene. Børnene præsenteres for og får afprøvet et varieret udbud af kreative materialer. Der gives tid til fordybelse. Dagplejeren er medspiller og medskaber. Der skal der være tilgængelige materialer og legetøj, der er alderssvarende. Dagplejeren opfordrer børnene til at bruge materialer og legetøj. Dagplejeren er rolle model og bevæger sig i alle 3 læringsrum. Dagplejeren synger sammen med børnene og taler med børnene om sangenes indhold. Dagplejeren er selv aktiv og inspirerer børnene til aktiv deltagelse. Der veksles mellem genkendelige og nye aktiviteter. 15

17 Dagplejeren læser bøger sammen med børnene og taler med børnene om bøgernes indhold Dagplejeren er selv aktiv og inspirerer børnene til aktiv deltagelse. Der veksles mellem genkendelige og nye aktiviteter. Evaluering Gennem dialog på tilsyn. Dagplejernes individuelle dokumentation, smttemodel eller skriftlig praksisfortælling. FCCERS skema 13.. Det tværfaglige samarbejde Den tværfaglige model Den tværfaglige model sætter rammen om det tværfaglige samarbejde. Implementeringen af Tidlig opsporing og indsats er med til at højne kvaliteten af det tværfaglige samarbejde og dialogen mellem forældre, børn og de professionelle, så vi kan udnytte alles ressourcer bedst muligt. Arbejdet med den tværfaglige model, bygger på en antagelse om, at vi igennem samarbejde kan arbejde hurtigere og mere effektiv, med de bekymringer vi har i hverdagen i forbindelse med børn der ikke trives eller udvikler sig som forventet. Vi kan i dette forum løse opgaven gennem et tæt samarbejde med forældrene og gennem konsultativ bistand af høj kvalitet fra andre fagpersoner. Tidlig opsporing og indsats TOPI - Overgang fra dagpleje til andet dagtilbud: Tidlig opsporing og indsats har som mål at sikre alle børn får den bedste start på livet. I arbejdet med den tidlige indsats deltager udover forældrene alle de forskellige fagpersoner der er omkring barnet. Ex. sundhedsplejerske, dagplejer, dagplejepædagoger, pædagoger i daginstitutioner, PPR psykologer, tale hørekonsulenter, socialrådgivere, fysioterapeut, ergoterapeuter og ressourcekorpset. I forbindelse med Tidlig opsporing og indsats er der udviklet en fælles overgangsmodel og et fælles overgangsskema, som anvendes ved alle børn ved alle overgange i barnets liv. Dette sikre, at vigtige informationer om det enkelte barn ikke går tabt. Barnet starter overgangene i sit liv med overgangen fra hjem til dagpleje. I denne overgang er der samarbejde med sundhedsplejersken. Overgangsskemaet følger barnet. I dagplejen udfyldes overgangsskemaet til børnehuset i samarbejde med dagplejer, forældre og dagpleje pædagog. Alle forældre inviteres til en overgangssamtale i børnehuset. Forældrene har i alle overgange en vigtig rolle, da de jo er dem der kender deres eget barn allerbedst. Så for at sikre den bedst mulige start i den nye institution er det vigtigt at forældrene sammen med dagplejen tager ansvar for at give barnet en god start. Dette blandt andet ved at besøge børnehuset inden opstart. 16

18 Tema Læringsmål Tegn på læring Tiltag Evaluering Børn med særlige behov Barnet skal føle sig anerkendt med sine særlige behov Barnet skal føle sig som en del af fællesskabet i dagplejen Barnet skal have bedst mulige udviklingsmuligheder med udgangspunkt i de ressourcer barnet har. Barnet er glad og trives i dagplejen Barnet viser glæde ved at være en del af fællesskabet Der iagttages en positiv udvikling i forhold til de mål der er opsat for barnet Barnet får tid og rum til at få dækket sine særlige behov Forældrene inddrages tidligt og deres kendskab til deres barn anerkendes og respekteres. Der udarbejdes en handleplan for et barn med særlige behov Der gøres brug af trivselsskema Det tværfaglige samarbejde træder i funktion, fokusgruppemøde med deltagelse af relevante personer. FCCERS skema 1,2,3,4,5,7,8,18 Forældresamtaler Fokusgruppemøder Trivselsskema Overleveringssamtale Tema Læringsmål Tegn på læring Tiltag Evaluering Overgange fra hjem, dagpleje, børnehus I opstarten skal samarbejdet mellem dagpleje og hjem være med til at skabe tryghed og trivsel for hvert enkelt barn. Samarbejdet mellem sundhedspleje, dagpleje, og børnehus skal skabe tryghed og trivsel for hvert enkelt barn. Samarbejdet skal give forældrene tryghed ved opstart i dagplejen. At barnet er glad for at blive afleveret og afhentet. At barnet er glad og for at komme i dagplejen. At barnet er trygt i nye omgivelser. At det er trygt for forældrene at aflevere barnet i dagplejen Forbesøg af forældrene i dagplejen inden opstart. Overleveringssamtale mellem forældre og dagplejer inden start i børnehuset. (Ud fra TOPI skema). Overleveringssamtale med forældrene inden opstart i børnehave Besøg i det børnehus barnet skal starte i, inden opstart. Deltagelse i fælles arrangementer og projekter med børnehusene Dagplejeren arbejder på i samarbejde med forældrene at gøre barnet klar til børnehuslivet Fokusgruppemøder. - Overleveringssamtale. Tilbagemelding fra børnehusene. - Overgangsskema TOPI. Dialog med forældrene. 17