Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Pos tboks Sø bo rg. Giro no

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Pos tboks 102 2860 Sø bo rg. Giro no. 90202 25"

Transkript

1

2 SVAMPE er et medlem sbl ad for fo re ninge n til Sva mpe kunds kabe ns Fremme, hvis formål er at udbrede kend skab et til sva mpe, så vel vide nska beligt so m praktisk med hensyn til deres anve nde lse so m føde middel. Foreningen afh olde r eksk urs ioner, arrange rer sva mpe uds tillinger og sø rger for afho lde lse af foredrag og kurser om svampe. Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Sva mpekundskabens Frem me Pos tboks Sø bo rg Giro no SVAMPE ud kommer to ga nge årligt, næst e ga ng i fe brua r. Manuskriptet ska l være red aktionen i hænde senest den I. no vember. SVAMPE is issued twiee ayear. Subse ript io n ean be obta ined by sending Dkr. 90 to: Foreningen til Sv ampekundskabens Fremme P. O. Box 102 DK2860 Sø borg Clear indi eation of name and address. RED AKTIO N J ørgen Albertse n La nge ma rksvej 32, 2860 Sø bo rg J ens H. Pet ersen Euro pa Pl ad s 8, I.tv., 8000 Århus C Preben Gr aa e Sø rense n Rønnebær vej 40, 2840 Holte Jan Vesterhelt Kær vænget 32B, GI. Sole, 8722 Hed ensted b Giro no SVAMPE ud kommer to ga nge årligt, næste gang i fe br uar. Manuskripte t ska l være redaktio nen i hænde senest den I. november. SVAMPE is issued twiee ayear. S ubse ription ean be obta ined by sending Dkr. 90 to:

3 Pigget Fluesvamp en (næsten) ny Fluesvamp i Danmark Christian Lange Marstrandsgade 6,3., BOOO Århus C Thomas Læssøe Royal Botanic Gardens, Kew, Richmond, Surrey, TW9 3AB, England I august og september formåede vi, uafhængigt af hinanden, med 14dages mellemrum, at finde en duesvamp i Møns Klinteskov vi ikke umiddelbart kun ne bestemme. Feltbestemmelsen ved hjælp af Bon's flora (1987) gav Amanita echinocephala (Vitt.) Qu el., men var den kendt fra Danmark? Bestemmelsen viste sig at være korrekt, og den var ikke kendt fra Danmark og iøvrigt skulle den ikke hedde A. echinocephala, men A. solitaria (Bull.: Fr.) Merat ifølge Bas (1969). Som dansk navn foreslår vi her Pigget Fluesvamp. Beskrivelse Hat mat, grålig med sølvfarvet til lys oliven tone, op til 8 cm i diarn., hvælvet, som ung helt dækket af hvide til mat creme, pyramideformede skæl der bliver mere spredte med alderen, hat efterhånden med tilbagekrummet rand, hatkød tykt. Lameller tætte, brede og tykke, gråligelyst oliven, med alderen brune (l), Stok op til 8 cm lang, hvid, foroven 1,52,5 cm tyk, stribet ned over den ret højtsiddende, tykke ring; under ringen, og på dennes underside, tottetskællet i bælter med glatte til fint fnuggede partier imellem, mod basis først fortykket, op til 4 cm bred, ved jordoverfladen med et par tætstillede, flossede bælter, uden egentlig skede, nederst tilspidset i en næsten rodagtig forlængelse. Kød hvidt, uden smag, lugt ved gennemskæringaftang eller gammel kælder. Sporestøv hvidt, sporer bredt ellipsoidiske, tyndvæggede, amyloide, loli x 67 11m. Svampene CL fandt, stod spredt over et ca. 10 m'

4 stort, ret lysåbent område med spredte unge bøgetræer (Fagus). Jordbunden var bar (bortset fra enkelte frytler (Lu zula sp.) og en ubestemt kurvblomst), af konsistens tung, leret og meget kalkrig. Ved det første fund fandtes ca. 10 eksemplarer, and en gang kun to. Det er underligt, at svampen ikke er registreret før, da den står lige op ad stien langs klintekanten, ikke mere end godt 200 mete r fra hotellet. Den kan være blevet set før, men der find es intet herbariemateriale af den. Der er det probl em med denne art, at den har været rodet sammen med en anden art, Flosset Fluesvamp (A. strobiliformis (Vitt.) Quel.), der er kendt fra Danmark, men er sjælden. Den er illustreret i SVAMPE 17:39. Faktisk er begge art er blevet kaldt A. solitaria, hvilket jo ikke fremmer forståelsen. Møller angiver A. solitaria fra Nysted på Lolland, men hans beskrivelse passer på Flosset Fluesvamp (Møller 1920), og Møller har siden anvendt navnet A. strobiliform is. Vort fund af Pigget Fluesvamp, er formodentlig det første i Skandinavien. Arten er almindeligere sydpå i Europa, hvor den vokser på lignende habitater. Bas (pers. medd.), der har monograferet fluesvampene (Bas 1969), fortæller, at den kun ses i år med varme, tørre somre, hvilket stemmer fint overens med sommeren Arten kan derfo r sagtens være en gammel beboer i land et. Vi byder den alligevel velkommen og håber at klinten ikke bestemmer sig for at skride lige netop der, hvor myceliet vokser det er ikke mere end 5 meter fra klintekanten! M ateriale Møns Klinteskov, Forehammers Pynt, 24.YIII.1989, C. Lang e; Ibid., 9.IX.l989, T. Læssøe (T I..r2019). Summary Amanita solitaria (BuH.: Fr.) Merat (A. echinocep hala ss. auct. ) is reported as new to Denmark. It was found und er Fagus on bare, heavy clayey, calcareous soil foliowing a very unusual, warm and dry summer. It has perhaps earlier been confused with A. strobiliform is (Yitt.) Quel., but onl y material of A. strobiliform is is found in the herbarium collections, and all published records belong to A. strobiliform is. Litteratur Bas, C. 1969: Morphology and subdivision of Amanita and a monograph ofits sections L epidella. Persoonia 5(4): Bon, M. 1987: The Mushrooms and Toadstools ofbritain and Northwestern Europe. Hodder & Stoughton, London. M ateriale Møns Klinteskov, Forehammers Pynt, 24.YIII.1989, C. Lange; Ibid., 9.IX.1989, T. Læssøe (T I..r2019). Sum mary Am anita solitaria (Bull.: Fr.) Merat (A. echinocepha la ss. Trøfler finder man da ikke i træerne 12/ var jeg på en afmine sædvanlige småture i Morte nstrup Skov. Svampe var der ikke at find e, men på hjemvejen fik jeg øje på en "nød" i en grenkløft ca. en meter over jorden. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en Hjortetrøffel (Elaphomyces sp.) med tan dmærker efter egern. Så der må være noget om at trøffelsvampe spredes af gnavere. Hjortetrøflen lugtede behageligt sennepsagtigt og kan sikkert bruges som krydderi i en postej eller lignend e. Om svam pen også har virkn ing som afrodisiak um (J.v. Brønd egård : Stinksvampen ikke for sarte næser og øjne, SVAMPE 8:8590), har jeg endnu ikke afprøvet. Aksel Jø rgensen Anmeldelse Flora Agaricina Neerlandica, Critical monographs on families of Agarics and Boleti occurr ing in the Netherlands, bind 2. Red. C. Bas, Th. W. Kuyper, M. E. Noordeloos & E. C. Vellinga. 137 side r, sideforma t 28,6 x21,8 cm, engelsksproget. Tidligere har bind I af Flor a Agaricina Nee rlandica været anmeldt her i blade t (se SVAMPE 20, side 11 2), og nu er bind 2 kommet. Denne gang med en udførlig behandling af Yokshat (Hygrocybe m.fl.), Sneglehat (H ygrophotusi, Skærmhat (Plut eusi, Posesvamp (Volvariella) og slægterne omkring Læderhat (L en tin us) og Østershat (Pleurot usi. Beskrivelserne er udførlige, og for alle arter er der stregtegninger af frugtlegemer og mik roskopiske kendetegn akkurat som i bind l. Flor aen, der er baseret på, hvad der findes i Holland, mangler et par af de sjældnere, danske art er, men de er med i best emmelsesn øglern e. Som dansker bemærker man naturligvis straks med glæde, at der er talrige henvisninger til farvebilleder, der har været bragt i dett e blad. "Nyt" er det også, at Yokshatt efamilien (H ygrophoraceae), der i mange år har været acce pteret som en egen familie, bl.a. kara kteriseret af specie lt lange bas idier, nu nedlægges (igen) og medt ages i Ridderhattefam ilien (Tric holomata ceae). Bind 2 lever fuldt ud op til de forv entninger, man kunne stille efter det først e bind, og samm enlignet med f.eks. British Fungus Flora, forekommer Flora Agaricina Neerlandica at være mere ambitiøst anlagt og bedre gennemarbejdet på alle måder. Prisen er absolut overkommelig, og værket kan varm t anbefales, i hvert fald til de, som har rådighed o u ro ","r\.urorl lc l: ~lil1 C ba ll!:) rllc U cl1 UUl bllli; u C\I'a ilulll'l!:)a l Yokshat (Hygrocybe m.fl.), Sneglehat ihygrophorusi, Skærm hat tpluteusi, Posesvamp (Volvariella) og slægterne omkring Læderh at (Lent inus) og Østershat (Pleurotusi. Beskr ivelsern e er udførlige, og for alle art er er der stregtegninger af frugtlegemer og mikroskopiske kendetegn akkurat som i bind l. Floraen, der er baseret på, hvad der find es i Holland, mangler et par af de sjældnere, danske

5 Sæsonens art af J an Vesterholt PlantageSlørhat (Cortinarius biformis Fr.) Det er nok de færreste, der kender PlantageSlørhat. Den er ikke afbildet i de let tilgængelige svampebøger, og den har ikke tidligere haft noget dansk navn. Ikke desto mindre er den en af almindeligste svampe i de unge granplantager. Den tilhører et meget vanskeligt artskompleks i den artsrige slørhatteunderslægt Telamonia. I den moderne slørhattelitteratur opdeles slørhattene i 4 und erslægter Phlegmacium, Myx acium, Cortinarius og Telamonia. Telamoniaarterne kendes fra arter tilhørende underslægterne Phlegmacium og Myx acium på, at hatten er tør (ikke klæbrig), og fra arterne i underslægt Cortinarius (inkl. Leprocybe og Dermocybe) kendes de især på at savne livlige farver på lamellerne (gul, orange, rød og violet). Desuden er næsten alle Telamoniaarter tydeligt hygrofane dvs. hatkødet hos friske, vand mættede eksemplarer er betydeligt mørkere end hos udtørrede. Kun få arter tilhørende de øvrige underslægter er hygrofane. Beskrivelse Hatten er 36 cm bred ; fra begyndelsen er den hvælvet til klokkeformet, men med alderen bredes den ud, sommetider med pukkel eller uregelmæssigt svejfet rand. Overfladen er glat; fra begyndelsen er den mørkt brun til kakaobrun eller purpurbrun, men hos gamle eksemplarer kan den være mere rødbrun. I randen ses ofte et fint bælte af hvidlige slørfibre. Hatten er udpræget hygrofan, og i fugtig tilstand kan den være en smule gennemskinneligt stribet over lamellerne, især hos udvoksede eksempla rer. Ved udtørring bliver den lyst og gulligt læderbrun, begyndende fra midten. Lamellerne er rustbrune og tætte. Stokken er 512x 0,61,2 cm og cylindrisk eller ubetydeligt udvidet ved basis. Den er overvejende hvidlig, men som ung har den flygtigeviolettefarver i toppen. Sløret er hvidt og danner kun sjældent tydelige bælter på stokken. Kødet har omtrent samme farve som overfladen, dvs. mørkt brunt i hatten, vio 'B~skivelse Hatten er 36 cm bred ; fra begyndelsen er den hvælvet til klokkeformet, men med alderen bredes den ud, sommetider med pukkel eller uregelmæssigt svejfet rand. Overfladen er glat; fra begyndelsen er farver. PlantageSlørhat er fremme fra august til oktober og kan være meget almindelig i fugtige perioder. Arten har ingen særlige anvendelsesmuligheder. Lige som slægtens øvrige arter er den uden kulinarisk interesse, og den indholder næppe farvestoffer, det er ulejligheden værd at overføre til garn. Forvekslingsmuligheder PlantageSlørhat er en af karakterarterne for unge, mosdækkede granplantager på næringsfattig bund. På de samme steder kan man også finde andre middelstore Telamoniaarter med lys stok og udpræget hygrofan hat, og det kan naturligvis vanskeliggøre bestemmelsen. PlantageSlørhat er lettest at kende, når den er ung, og stoktoppen endnu har violette farver. Sådanne findes dog også hos Violetkødet Slørhat (Cortinarius evernius), men hos denne er de violette farver kraftigere og mest iøjnefaldende i den nedre del af stokken. Når PlantageSlørhat bliver gammel, er de violette stokfarver forsvundet, og så bliver bestemmelsen en del vanskeligere. I sådanne tilfælde er hattens farve er vigtig karakter. Her er hatfarven hos Plantageslørhat ret mørkt brun, mens de nærtstående arter Honninggul Slørhat (C. mel!eopal!ens), C. triformis og AbrikosSlørhat (C. armeniacus)har mere livlige, gulbrune eller rødbrune hatfarver. Rustbladet Slørhat (C. privignus) er også almindelig men afviger ved at have meget mørke lameller, og hatten er mere rødbrun og ikke så udpræget hygrofan. Af middelstore Telomoniaarter i nåleskove med mørkt brune hatfarver er der også grund til at nævne Sortbrun Slørhat (C. brunneus), som afviger ved af have brunlig stok og kød og Lysbladet Slørhat (C. depressus, syn.: C. adalberti), som afviger ved at have spids hat og påfaldende lyse lameller for en Slørhat. De er begge ret almindelige. Dertil kommer en række arter, som afviger ved af 0 o... J... _..._ _... nedre del af stokken. Når PlantageSlørhat bliver gammel, er de violette stokfarver forsvundet, og så bliver bestemmelsen en del vanskeligere. I sådanne tilfælde er hattens farve er vigtig karakter. Her er hatfarven hos Plantageslørhat ret mørkt brun, mens de nærtstående arter

6 PlantageSlørhat (Cortinarius biformisi, VestJylland, Hoverdal Plantage, , JV Foto: Jan Vesterholt. stokken eller ved at vokse med løvtræer. Arten har tidligere været afbildet af Jacob E. Lange i Flora Agaricina Danica (tavle 99D), og andre farveillustrati oner af arten har jeg ikke set. Langes illustration er rimeligt vellignende men måske lidt atypisk, blandt andet fordi den viser en ret markant slørzone midt på stokken. En god og udførlig beskrivelse af arten findes hos Moser (1989), der også i sammeforbindelse argumentererfor, at det er denne tolkning af Fries' art, der er den rigtige. PlantageSlørhat bliver almindeligere I en norsk undersøgelse, hvor man forsøgte at afdække syreregnens indflydelse på svampefloraen (Brandrud 1987), tilførte man ad kunstig vej svovlsyre (ph = 2,5) til nogle udvalgte parceller. Resultatet blev, at mange arterne blev sjældnere eller forsvandt, men især to svampearteradskilte sigvæsentstokken eller ved at vokse med løvtræer. Arten har tidligere været afbildet af Jacob E. Lange i Flora Agaricina Danica (tavle 99D), og andre farveillustrationer af arten har jeg ikke set. Langes illustration er rimeligt vellignende men måske lidt at undersøgelsens samlede resultat blev, at forsuringen samlet gjorde parcellerne mere svamperige! De to arter i stærk fremgang var Rødbrun Mælkehat tlactarius rufus)og netop PlantageSlørhat. Selvom forsuringen af vore skove langt fra er så fremskreden som i de tæt industrialiserede egne i Mellemeuropa, er der grund til at formode, at PlantageSlørhat på længere sigt vil kunne blive mere almindelig hvis den da vel at mærke kan tåle den kvælstoftilførsel, der samtidig truer svampene på de lettere jorder. Litteratur Brandrud, T. E. 1987: Mycorrhizal fungi in 30 years old, oligotrophic spruce (Picea abies) plantation in SE Norway. A one year permanent plot study. Agarica 16: Moser, M. 1989: On some interesting Cortinarius species from the Fernsjo area (Sweden). Opera Bot. 100: at undersøgelsens samlede resultat blev, at forsuringen samlet gjorde parcellerne mere svamperige! De to arter i stærk fremgang var Rødbrun Mælkehat ilactarius rufus)og netop PlantageSlørhat. Selvom forsuringen af vore skove langt fra er så fremskreden

7 Usædvanlige danske svampefund Redaktion: Jan Vesterholt Stinkende Foldtrøffel (Hydnotria michaelis, syn.: H. ploettneriana) Den 16. maj 1989 fandt jeg under plantearbejde i Ørbæk Skov på Djursland adskillige eksemplarer af Stinkende Foldtrøffel. Fundet blev gjort i en ca. 15 årig kultur af Normannsgran (Abies nordmanniana). Kulturen er anden generation efter en gammel rødgranbevoksning, anlagt på lynghede for ca. 100år siden. Foldtrøflerne, som voksede selskabeligt, kom til syne, dajeg med en spade skrabede nåletæppet til side på p1antestederne. Frugtlegemerne befandt sig altså lige under det ca. 3 cm tykke lag af grannåle. På grund af juletræernes overskygning af voksestederne findes der ingen vegetation højst lidt mos. I 1990 genfandt jeg trøflerne på samme tidspunkt, samme sted og i samme antal. Juletræskulturen er nu under afvikling, da den er anlagt på et frostekspo neret sted i en lavning i skoven. Normannsgranerne fryser næsten hvert år tilbage efter skudstrækningen i maj. Kulturen har siden anlæggelsen været gødet og behandlet med både herbicider og pesticider mod henholdsvis uønsket vegetation og æde1granlus men foldtr øflerne klarer sig tilsyneladende udmærket! Jeg inviterede Sten Larris til at fotografere de synes vi meget smukke og spændende svampe, og jeg håber i forståelse med skovejeren at der kan findes en løsning til bevarelse af denne sjældne svamps voksested i Ørbæk Skov. Der er tale om det andet dan ske fund af arten, og en beskrivelse af svampen har været givet tidligere her i bladet (Vesterholt 1989). Materiale Øly l!.: Ørbæk Skov, , E. Christensen & S. Larri s (herb. S.Lam s). Erik Christensen Pragtnavlehat (Haasiella venustissima (Fr.) Kotl. & Pouz.) På en tur tiloverdrevslokaliteten Fuglekilde Høj ved Volderslev syd for Odense d fandt jeg under det elektriske hegn, der adskiller overdrevet fra

8 en pløjemark, nogle små, smukt orange svampe, som jeg først tog for vokshatte. Svampene, der groede skyggefuldt mellem brændenælder ( Urtica), viste sig imidlertid at vokse op fra en grenstump, formodentlig af Hyld (Sambucus nigra). Sådan noget gør vokshatte ikke! I stedet måtte svamp ene være af arten H aasielfa venustissima en navlehat, der mig bekendt er den eneste fra Danmark kendte, løvtr æsboende hatsvamp med rent orange farver og nedløbende lameller. Som dansk navn til Haasiella venustissima foreslår jeg Pragtnavlehat, hvilket stemmer fint overens med det latin ske artsnavn venustissima der betyder "den skønneste". I SVAMP E 1 behandlede Leif Døssing (1980) de første danske fund af denn e overalt meget sjældne svamp. På baggrundaf fundene, der var fra Flintinge Byskov på Lolland, blev der bragt en grundig beskrivelse af arten ledsaget af en akvarel og tegninger afvigtige mikroskopiske karakterer. (I SVAMPE 2 er en del af akvarellen fra SVAMPE 1 genoptrykt, da farven i første omgang var for gul). Mine ialt 4 fundne eksemplarer af Pragtnavlehat stemmerfint overens med beskrivelsen hos Døssing, og jeg kan derfo r nøjes med at henvise til denne. Arten er desuden afbildet hos Michael, Hennig & Kreisel (1987). Materiale Fyn: Fuglekilde Høj, 19.IX.1989, J. HeilmannClausen (JHC 89,98). Jacob HeilmannClausen Kridthat (Pleurocybella porrigens) fundet på Sjælland 17. september var jeg på vej til Hvalsø, for at deltage i en svampetur arrangeret af AOF i Hvalsø. Desværre punkterede min cykel og jeg måtte vende næsen hjemad. Jeg havde lovet at tage svampe med hjem til frokost, så jeg kunne lige så godt se mig om langs vejen. Hov, var det ikke?? Nogle hvide svampe på en granstub lignede billedet af Kridthat i Ryman & Holmåsen (1984). Der stod vist noget om, at den er meget sjælden i Danmark i SVAMPE 20. Jeg må hellere tage et par stykker med hjem. Hvor mange gange har man ikke fundet en svamp, som man ikke umiddelbart kender, og som ikke ligner det billede af enkelte sjældne arter, som man måske har inde i hovedet. Skal den med hjem til nærmere bestemmelse eller skal den blive i skoven? Kridthat havde jeg set før på en anden stub i,.,.1,._.. ~... _ ~ _t _ 1 n o o... ~ +... _ ~ _ Kridthat (Pleurocybella porrigens) fundet på Sjælland 17. september var jeg på vej til Hvalsø, for at deltage i en svampetur arrangeret af AOF i Hvalsø. Des 20. august fandt jeg f.eks. SlørParasolhat (L epiota cortinariusi men tog den ikke med hjem. Prægtig Mælkehat (Lactarius repraesentaneus) og Gymnopifus odinii kom derimod på museet. Da jeg snakkede med Peder Rabenborg om det, kunne han godt genkende situationen. Derer sikkert flere som har gjort lignend e erfaringer. Materiale: NØSjæl!.: Hejede Overdrev, l7.i X.89, A. Jørgen sen (C) Aksel Jørgensen SireneSlørhat (Cortinarius splendens) fundet på Sjælland Den 8. oktob er 1989 arrangerede svampeforeningen i fællesskab med kokken Preben Madsen en svampetur med efterfølgend e tilberedning på Allindelille Skole. På turen, der gik til St. Bøgeskov ved Gyrtinge Sø, blev der fund et gode spisesvampe, men nok så interessant var også et fund af den dødeligt giftige SireneSlørhat. Svampen, der blev fundet af Preben Madsen, stod i dybt bøgeløv under ca. 4årige bøge. Den var skinnende gul, og da Preben Madsen tog det første eksemplar op, spurgte jeg, om den lugtede af noget, idet den på afstand lignede en Svovl Riddarhat itricholoma sufphureum). Derblev rystet på hovedet, og da jeg fik den i hånden, viste det sig at være en slørhat, som jeg ikke tidligere havde set. Jeg tænkte straks på artiklen i SVAMPE 19 om "De dødeligt giftige slørhatte" (HeilmannClausen & Vesterholt 1989). Artiklen nævner 2 fund i Jylland og omtaler, at svampen er rapporteret fra Sydsjælland. Et par hundrede meter fra vores findested blevet andet mycelium med frugtlegemer fundet afsvend Olsen. På vores åbent hus aften dagen efter kunne svampen beundres, gennemskæres og bestemmes. Kødet er skinnende gult. Botanisk Museum har nu belæg af fundet. Phillips (1981)nævner, at svampen har et gult mycelium. Dette ses tydeligt på et eksemplar, der blev hentet d fra et af de omtalte mycelier i St. Bøgeskov. Voksested angives som bøgeskov på kalk. Phillips slutter med, at det ikke vides, om svampen kan spises. Vi ved nu, at den er dødeligt giftig. Karen Hølund Jensen Endnu et fund af SireneSlørhat (Cortinarius splendens) Få dage efter artiklen om de dødeligt giftige slørhatte (HeilmannClausen & Vesterholt 1989), var afl m m _~ + +;1 +_.1, ~~...l+~~ ;~ ~ ~ + t.._~ c.:»: 'T' C";l, D _~_ sterholt 1989). Artiklen nævner 2 fund i Jylland og omtaler, at svampen er rapporteret fra Sydsjælland. Et par hundrede meter fra vores findested blevet andet mycelium med frugtlegemer fundet af Svend Olsen. På vores åbent hus aften dagen efter kunne svampen beundres, gennemskæres og bestemmes.

9 Litteratur Døssing, L. 1980: Første fund af Haasiella venustissima i Danmark. SVAMPE 1:1518. Løgene skrælles, skæres i fine tem og varmes i olien ikke for længde, de må ikke få farve. Bouillonen hældes ved og suppen simre r en halv time. Pore splendens fra Møns Klinteskov. Fundet blev gjort d af Jergen & Michael Jeppson og Anders Bohlln i forbindelse med den nordiske mykologiske kongres, der det år blev afholdt i Vordingborg. Arten er derm ed kendt fra mindst fire lokaliteter i Danmark, og i de kommende år vil den sandsynligvis dukke op flere stede r, nu hvor opmærksomheden er blevet rettet mod den. Jan Vesterholt Blækspruttesvamp (CIathrusareheri (Berk.) Dring) Som tidligere omtalt i SVAMPE (Vesterholt & Sørensen 1989) blev Blækspruttesvampen i 1988 fundet som ny for Danmark på Gals Klint ved Middelfart. Den blev den genfundet men denne gang ca.:50 m fra sit gamle voksested. Der var et enkelt ældre frugtlegeme. Den blev den påny fundet, denne gang af 3 af mine familiemedlemmer. Efter deres udsagn var der et ældre frugtlegeme på samm e voksested som sidst samt 2 yngre frugtlegemer på et voksested midt imellem de to foregående voksesteder. Da frugtlegemerne efter deres udspring fra hekseæggene har en meget kort levetid, og da jeg kun har set efter med ugers mellemrum, er det tænkeligt, at den kan have været fremme endnu flere gange. Klaus Sørensen De i materialelisterne citerede kollektioner er, med mindre andet er angivet, opbevaret hos de respektive forfattere. De vil siden blive overført til Botanisk Museum i København (C). Litteratur Døssing, L. 1980: Første fund af Haasiella venustissima i Danmark. SVAMPE 1:1518. HeilmannClausen, J. & J. Vesterholt 1989: De dødeligt giftige slørhatte. SVAMPE 19: Michael, Hennig & Krei sel 1987: Handbuch fiir Pilzfreunde 3, 4. Auflage. Gustav Fischer Verlag, Stuttgart. Phillips, R. 1981: Mushrooms and other fungi of Great Britain and Europe. Ward Lock, London. Ryman, S. & I. Holmåsen 1984: Svampar en fålthandbok, Interpublishing, Stockholm. Vesterholt 1989: Stinkende Foldtrøffel. SVAMPE 20: 86. Vesterhoit, J. & K. Sørensen 1989: Blækspruttesvamp (C1athrus archeri)fundet i Danmark. SVAMPE 19: mindre andet er angivet, opbevaret hos de respektive forfattere. De vil siden blive overført til Botanisk Museum i København (C). Ja, træboende poresvampe kan være en delikatesse I foråret 1990, havde jeg en udmærket gastromonisk oplevelse med den træboende poresvamp Svovlporesvamp. Svampen blev fundet ved fjernbestemmelse på 200 meters afstand lyste de skarpt gule frugtlegemer mig i møde fra 45 meters højde siddende på et gammelt egetræ. Der var ikke noget at tage fejl af1 På vejen derhen grundede jeg over, hvordan i alverden jeg skulle komme op til dem, men da jeg nåede hen til træet opdagede jeg, at der ved træets fod sad et dusin uformelige knolde af samme svamp. Knoldene var faste men bløde som smør at skære i, ogjeg hjembragte et pund eller to. Velhjemme i køkkenet gav jeg mig til at spekulere over hvordan det bedst kunne tilberedes. Svampene var meget saffyldte, man kunne bogstaveligt talt vride vandet af dem, så jeg ville næppe slippe godt fra at stege dem. Men hvorfor ikke kombinere dem med den løgsuppe, som menuen ellers havde stået på? Løgsuppe med svovlporesvamp, 4 pers. 4 løg 2 spk olivenolie 1,5 l vand eller ikke for kraftig grøntsagsbouillon g svovlporesvamp en kvist timian 4 skiver godt hvidt brød 4 skiver ernmenthalereller lignende Løgene skrælles, skæres i fine tem og varmes i olien ikke for længde, de må ikke få farve. Bouillonen hældes ved og suppen simrer en halv time. Poresvampen skæres ligeledes i tem og kommes ved suppen sammen med en kvist timian. Suppen simrer endnu en halv time, smages til med salt og peber og er færdig. I mellemtiden ristes brødskiverne i ovnen ved 250 grader, og osten lægges på lige inden servering, så den lige når at smelte. Brug en tør og fed fransk eller italienskost, dansk mellemlagret ost lugter uvist af hvilken grund af karklud eller sure sokker, særlig udpræget når den bliver varm. Svovlporesvampen giver løgsuppen en mild og behagelig svampesmag. Svampenændrerunderkogningen farve til rosa det ligner skinketem, men konsistensen er behagelig blød som ekstremt mørt kød. en K vl~ l urrnan 4 skiver godt hvidt brød 4 skiver emmenthalereller lignende

10 Årsrapport 1/ / Henning Knudsen Gothersgade 130, 1123 København K. Preben Graae Sørensen Rønnebærvej 40, 2840 Holte Ligesom sidste år vil indsenderne af skemaerne til årsrapporten nu have modtaget den egentlige rapport. Hvis der er andre der ønsker den, kan den købes hos en af forfatterne for 50 kr men den fås gratis ved deltagelse i projektet, altså ved at følge med i årets svampeflor (eller så meget man har tid til) og registrere sine iagttagelser af ca. 100 enten almindelige eller rimeligt letkendelige arter. Vi ser meget gerne flere deltagere, især fra områder hvor der ikke findes så mange medlemmer. Skemaet tilsendes ved henvendelse til en af forfatterne. Svampene og vejret Den meget milde vinter havde lagt op til et tidligt svampeflor og mange forårsarter, men desværre blev det tørt, da det hele skulle til at ske, og sæsonen blev efter manges mening kun middelmådig. Der var forskel på hvordan det gik med de forskellige svampegrupper: De der voksede på træ gik det bedre end de jordboende mykorrhizadannere, se kommentaren til vedstående tabel Den beregnede jordfugtighed korrigeret for vindhastighed for Jylland Den røde kurve viser jordfugtigheden, hvis nedb øren og vinden havde været normal. Calculated degree ofsoil watersaturation eorreetedfor wind speed lutland The red eurve shows water saturation ealeulatedfrom normal preeipitationand wind speed Den beregnede jordfugtighed korrigeret for vindhastighed for Øerne Den røde kurve viser jordfugtigheden, hvis nedbøren og vinden havde været normal. Calculateddegree afsoil watersaturationeorreetedfor wind speedforthe Danishislands1989. The redeurveshowswater saturation calculatedfrom normal precipitation and wind speed '_L'_L.l_l.l_l.l_ll_+ BO F A M JJ A SO N D Orangekantarel (kurven) var hyppigere i 1989 end i tidligere registrerede år, mens Alm. Kantarel omvendt blev registreret markant mindre end de to tidligere år. Fortsatte regiskec'påhv~'r'da~ det gik'medd~ forskeh[ge'~va~pe~ grupper: De der voksede på træ gik det bedre end de jordboende mykorrhizadannere, se kommentaren til vedstående tabel. Hvornår var vejret bedst for svampevæksten? Figuren viser et forsøg på en sammenfatning af temperaturens og jordfugtighedens indflydelse på svampevæksten. Kurven er beregnet som produkt aftemperaturen i e og kvadratet på jordfugtighedsgraden korrigeret for vindhastigheden. Dette er gjort, fordi vi mener, at tørke er mere hæmmende for svampevæksten end lav temperatur. Værdien 1,0 svarer... ~ 1 1 ~ _.L ~ a ~.l ~... ~...1 1!!. ~ ~ ~ ~...:I...1 _ 1... _ u ~ _... ~ Calculateddegree afsoil watersaturationeorreetedfor wind speedforthe Danishislands1989. The redeurveshowswater saturation calculatedfrom normal precipitation and wind speed.

11 De tyve almindeligst registrerede svampe fra skemaet i en tre års periode Sum Rødmende Fluesvamp (Aman. rubescens) l l 4 6 Alm. Netbladhat (Pax. involutus) 5 3 l 9 Okkergul Skørhat (Rus. ochroleuca) Violet Ametysthat (Lacc. amethystina) KnippeSvovlhat (Hypho. fasciculare) Alm. Stinksvamp (Phallus impudicus) LøvFladhat (Coilybia dryophila) Alm. Kantarel (Cantha. cibarius) Brunstokket Rørhat (Boletus badius) Bredbladet Væbnerhat (Trich. platyphylla) Rødbrun Mælkehat (Lactarius rufus) Karl Johan Rørhat (Boletus edulis) Foranderlig Skælhat (Kuehne. mutabilis) Orangekantarel (Hygro. aurantiaca) 30 * Stor LøgBruskhat (Marasm. alliaceus) Sodfarvet Skærmhat (Plut. atricapillus) Sværtenqe Skørhat (Russ. nigricans) 25 * Broget Skørhat (Russ. cyanoxantha) Brun KamFluesvamp (Amanita fulva) ElledansBruskhat (Marasm. oreades) * ) anslået placering Tabellen viser hvilke 20 arter på skemaet der har været mest registreret i årene 1987, 1988 og Tallene ud for svampene viser deres placering det pågældende år på "Top 20" skalaen og summen er deres sammenlagte placeringer i de tre år. Det ses at der er store forskelle fra år til år. Største forskel viser kantarellen, der i 1989 havde et meget dårligt år, mens de træboende svampe klarede sig bedre. Sammenligner man antallet af placeringspoint for mykorrhizadannerne på listen (nr. 14, 89, 11, 13 ~g 1719) med.s a p r o f y t e r n e (resten af de 20) ser man at mykorrhizadannerne sammenlagt fik 96 point i 1987, 97 i 1988 og 128 i 1989, altså betydeligt flere point = dårligere placeringer = færre svampe i Omvendt har saprofyterne 126 point i 1987, 114 i 1988 og kun 90 i 1989, dvs. de var mere almindelige i forhold til mykorrhizadannerne i 1989 end i 1987 og At der også absolut var færre svampe kan ses af det samlede antal point de forskellige arter fik i de tre år. I 1987 fik 5 arter over 800 point og 15 arter over 500; i 1988 fik ingen over 800, 5 fik over 700 og 12 fik over 500; i 1989 fik 2 arter over 700 og kun 5 arter fik over 500; se iøvrigt rapporten. The table shows the 20 most common fungi out of 1 04 (s e e foliowing pages) during 3 years. For each year the position among the 20 most registered species and the total sum of the three years is given. Some differences are seen between the years; 1989 was dry and relatively more favourable to the woodinhabiting as compared to the mycorrhizal species. aer er store forskelle f r a ar til ar. Største forskel viser kantarellen, der i 1989 havde et meget dårligt år, mens de træboende svampe klarede sig bedre. Sammenligner man antallet af placeringspoint for mykorrhizadannerne på listen (nr. 14, 89, 11, 13 ~g 17 19) med.s a p r o f y t e r n e (resten af de 20) ser ma n at mykorrhizadannerne sammenlagt f i k 96 point i 1987, 97 i 1988 og 128 i 1989, altså betydeligt flere point = dårligere place

12 Agerhat, Tidlig. Ametysthat, Violet. AnemoneKnoldskive. Blækhat, Alm. Blækhat, Bredsået Blækhat, Glimmer. Blækhat, Paryk. Bruskhat, Elledans Bruskhat, Stor Løg. Champigno n, Gulhv id. Champignon, Have. Champignon, Lille Blod Champignon, Prægtig. Champignon, Vej. Epaulethat, Mild. Epaulethat, Sildig. Fladhat, Løv. Flammehat, Plettet. Fløjlsfod. Foldhat, Grubet Foldhat, Pokal. Glanshat, Ring. Gulhat. Hekseringshat, Violet.. Huesvamp, Vinter. Hundestinksvamp. Keglehat, Tidlig. Koglehat, Gran. Morkel, Alm. Morkel, Hætte. Munkehat, Gyldengrå. Munkehat, Kortstokket.. Netbladhat, Sortfiltet. Or angekant ar e l. Porcelænshat. Posesvamp, Høj. Pragtbæger. Pælerodshat, Alm. Rødbl ad, Flammet. Rødblad, Maj. Skælhat, Foranderlig '" Skærmhat, Sodfarvet. Stenmorkel, Spiselig. Stilkporesvamp, Forårs. St ilkpo r e svamp, Skællet St ilkpo r esvamp, Skær mf. Stinksvamp, Alm. Støvbold, Kæmpe. Støvpude, Skinnende. Svovlhat, Gran. Svovlhat, Knippe Svovlhat, Teglrød. mar apr o:.':':':':':':' ~:~t: ~.:. :. :. :. :..... J _ maj jun jul 1 f +f :::;:;. ' aug sep. :;:: ;:;:. okt, nov + _...+_...~ 1. + I. :.:.:., Diagram over 104 svampes hyppighed i 1989, ifølge de indsendte skemaer. De lodrette linier er trukket for hver måned, dvs.,:i ", _ ; 1 ~ _. "1..,...,...~ _~_.r,, 1...'.:'1...:I..;1 ~ T'\......~,.....A_ ""'_ , ~ J.",~~,""' ~rl ~~. n ~..., l, l.r.o. ~. C"tron C" T'l.rOr h '1 '1. Netbladhat, Sortfiltet. Or angekant ar e l. Porcelænshat. Pos esvamp, Høj. Pr a gt bæge r ~::t:~: ~ :f:;~ ::frt:~ :~: ; :: ~:::t~ : :::: : ::: : ::: : :;: ::: :: : ~ Pælerodshat, Alm. Rødblad, Flammet.

13 Svovlporesvamp. Tragthat, Alm. Tragthat, Bæger. Tragthat, Tåge. Væbnerhat, Bredbladet.. Væbnerhat, Purpur. Vårmusseron. 0stershat, Alm. Fluesvamp, Brun Kam. Fluesvamp, Grøn....,. Fluesvamp, Gråbrun :. Fluesvamp, Panter. Fluesvamp, Rødmende. Fluesvamp, Snehvid. Kantarel, Alm. Kantarel, Tragt. Mælkehat, Dunet. Mælkehat, Gran. Mælkehat, Peber. Mælkehat, Rynke t. Mæl kehat, Rødbrun. Ne t bladhat, Alm... Pigsvamp, Alm. Ridderhat, Ægte. Rørhat, Avnbøg. Rørhat, Broget. Rørhat, Brun Birke. Rørhat, Brungul. Rørhat, Brunstokket. Rørhat, Filtet. Rørhat, Galde. Rørhat, Karl Johan. Rørhat, Lærke. Rørhat, Netstokket Indi. Rørhat, Punktstokket In. Rørhat, Rød Aspe. Rørhat, Rød Birke. Rørhat, Skønfodet. Rørhat, Sommer. Skørhat, Birke. Skørhat, Broget. Skørhat, Græsgrøn. Skørhat, Lille Gift. Skørhat, Okkergul. Skørhat, Prægtig. Skørhat, Spiselig. Skørhat, Stor Gift. Skørhat, Sværtende. Slørhat, Cinnoberbladet Sneglehat, Frost. Trompetsvamp, Stor. Trævlhat, Giftig. mar apr maj jun jul aug sep okt nov I f I I ~,,""':"', ::::;:::~ :::;:: ::l :.:.:.: I :.:.:.:.:.:. ':':.:';.:'. l T"\.:...r..L _ r. r 1 f"\ A ~..: 1{'\Of"\ ~..J..:~_..._ Rørhat, Lærke. Rørhat, Netstokket Indi. Rørhat, Punktstokket I n. Rørhat, Rød Aspe. Rørhat, Rød Birke. Rørhat, Skønfodet. Rørhat, Sommer. h ' _. ; L ; _ L _..._ 1 I

14 Nye giftsvampe nu igen? Ulla Nørskov Solbakkevej 67, 8600 Silkeborg Jan Vesterholt Kærvænget 32B, Gammel Sole, 8722 Hedensted Det er efterh ånd en blevet hverdagskost, at man hører om nyopdagede giftstoffer i madvarer, man hidtil anså for at være sunde og nærende. En dag er det oste, en anden dag er det figner, muslinger eller købechampignoner, som for enhver pris bør undgås, og som strak s må ryddes fra alle forretninger og spisekamre. Videnskaben er blevet bedre og bedre til at analysere forskellige ting for deres indholdsstoffer. Samtidig er medierne blevet utroligt gode til at fjerne forvirrende forbehold og fordreje proportioner, så budskabet om den nye "dræberagurk" går rent ind. Og så går vi alle sammen over til at spise valnødder og citroner lige indtil den dag, hvor det ved et tilfælde bliver påvist, at det er netop dem, der er de farligste af dem alle. Når det drejer sig om ny viden om giftige indholdsstoffer, så er de vildtvoksende svampe heller ikke gået fri. Fra flere sider strø mmer det ind med oplysninger om nye giftsvampe, og det er svært at opsamle og sortere al den nye viden. Hvi lke svampe skal man holde sig fra, og hvilke kan man fortsat spise? I dag er det alm ent accepteret, at Alminde lig Netbladhat tpax illus involutusi er en farlig giftsvamp. For få årt ier siden gik den for at være en udmærket spisesvamp, hvis blot den blev tilberedt. Dette er et klart eksempel på, at nogle af de nye opdagelser bliver taget alvorligt og dette givetvis med rette. Men er alle de nye adv arsler lige så vigtige? Allerførst må det slås fast, at vi i Danmark stadig kun har 5 svampearter, der er dødeligt giftige, når de bliver indtaget tilberedt og i svamperetsmængde. Det drejer sig om Grøn Fluesva mp iamanita pha/ /oides), Snehvid Fluesvamp (Amanita virosai, Puklet GiftSlørhat tcon inarius rubelfus), Hvæ lvet Gift Slørhat tcortinarius orel/anus) og SireneSlørhat tcortinarius sp/endens). Ingen af disse må under nogen omstændigheder havne på spisebordet! De to fluesvampe er afbildet i de fleste svampebøger, og slørhattene er afbildet hhv. i SVAMPE 3 (Døssi ng 1981)Oll i SVAMPE 19(H eilmannclau sen IV Vesterskal man holde SIg fra, og hvilke kan man fortsat spise? I dag er det alment accepteret, at AlmindeligNetbladhat (Paxillus involutusi er en farlig giftsvamp. For få årtier siden gik den for at være en udmærket spisesvamp, hvis blot den blev tilberedt. Dette er et seres som cellegifte, dvs. giftstoffer som hæmmer eller blokerer de grundlæggende bioprocesser i cellerne. For nærmere beskrivelse af forgiftningsforløb med fluesvampenes amatoksiner og slørhattenes orellanin se f.eks. hos Gang Rasm ussen (1983) og Terney (1988). Flere af de små hjelmhatte, parasolhatte og keglehatte indeholder også amatoksiner (Besl m.fl. 1984), og sådanne svampe bør man naturligvis undgå. Ellers er det ikke inden for denne kategori afgiftsvampe, de nye opdagelser er blevet gjort. Vi vil herunder omtale en række af de nye opdagelser, især i de tilfælde, hvor der er tale om svampearter, der tidligere har gået for at være spiselige. For en oversk ueligheds skyld er der foretaget en inddeling efter hvilke typer af giftstoffer, det drejer sig om. Giftstoffer som virker i forbindelse med alkohol Det er velkendt for de fleste, at Almi ndelig Blækhat (Coprinus atramentariusi inde holder et antabuslignende stof coprin, som udløser en forgiftning, hvis der er indtaget alkohol op til l døgn før eller 2 døgn efter spisning af svampen. Mindre velkendt er det, at en lignende reakti on kan opstå med den nærtstående blækhat Coprinus extinctorius, der er meget sjælden i Da nmark. Også hos denne har man kunnet påv ise copri n (Kell 1989). Hos Netstokket Indig orørhat (Bo/etus luridusi, Køllestokket Tragthat iclitocybe clavipes) og KnippeGråblad (Lyophylfum connatum) synes der også at kunne opstå forgiftninger i forbindelse med alkohol (Flammer & Horak 1983, Kell 1989). Det er ikke lykkedes at påvise coprin i disse svampe, men ma n form oder, at svampene indeholder alkoholopløselige stoffer, som kun frigøres og optages i organismen, hvis svam pene ind tages sammen med alkohol. Ægte Ridderhat (Tncholoma jlavovirens) angives O QS:'\ enkelte sfp.np.r (Hp.rrm:mn lqhh R:l m m Pf ~ Det er velkendt for de fleste, at Almindelig Blækhat tcoprinus atramentariusi indeholder et antabuslignende stof coprin, som udløser en forgiftning, hvis der er indtaget alkohol op til l døgn før eller 2 døgn efter spisning af svampen. Mindre velkendt er det, at en lignende reaktion

15 KnippeGråblad (Lyoph yllum connatum ) bør undgås som spisesvamp. Foto Jens H. Petersen. men disse angivelser er mere usikre. Vi har ikke selv noteret ubehag, når vi har drukket vin sammen med Ægte Ridderhat, heller ikke i tilfælde, hvor begge dele har været indtaget i mængde. Stoffer som mistænkes for at være kræftfremkaldende Det er vanskeligt at sige noget sikkert om den reelle fare ved denne kategori af gifte, fordi der går så lang tid inden forgiftningens symptomer indtræder. Et fingerpeg om et stofs tilbøjelighed til at fremkalde kræft kan dog fremskaffes ad eksperimentel vej. Dette sker ved, at det stof, man har under mistanke, tilføres en speciel kultur af salmonellabakterier. Opstår der mutationer (abnorm vækst) hos bakterierne betegnes det tilførte stofsom mutagent, og det er statistisk påvist, at der er en korrelation mellem den påviste mutationsaktivitet og den kræftfremkaldende effekt. Det må dog understreges, at denne test ikke leverer noget bevis for, at det mutagene stof reelt er farligt. Mange storsvampe har været underkastet denne deie nåt væ~eti~d tåge t rm~~gde.l _U ~ Stoffer som mistænkes for at være kræftfremkaldende Det er vanskeligt at sige noget sikkert om den reelle det mutagene indhold imidlertid så lille, at faren ved at spise sådanne svampe næppe overstiger den risiko, der er ved at spise stegt kød. Enkelte arter viste sig dog at være stærkt mutagene. Dette var tilfældet for ManddraberMælkehat ilactarius necator), som indeholder det mutagene stofnecatoron, og Knippe Gråblad (Lyophyllum connaturn), som indeholder det mutagene stof connatin (Persson m.fl. 1988). Stofferne ødelæggesikke ved opvarmning, og for necatorons vedkommende er det påvist, at den mutagene effekt lodobles ved opvarmning (således også ved tilberedning). Selvom man skulle have for vane at spise disse svampe i ny og næ, er det næppe noget, der øger risikoen for at få kræft drastisk, men da arternes kulinariske egenskaber er ganske beskedne, vil vi så afgjort anbefale, at de tages afspisekortet. Andre forgiftninger Hos Brungul Rørhat (Suiflus luteus) kan hathuden ifølge Hausner (1989) fremkalde en allergireaktion hos nogle mennesker. Det må på denne baggrund anbefales, at man tager hathuden af hos denne art t,., '1.. o T""'Io sig dog at være stærkt mutagene. Dette var tilfældet for ManddraberMælkehat tlactarius necator), som indeholder det mutagene stofnecatoron, og Knippe Gråblad (Lyophyllum connaturn), som indeholder det mutagene stof connatin (Persson m.fl. 1988). Stofferne ødelæggesikke ved opvarmning, og for ne

16 Bredbladet Væbnerhat tmegacollybia platyphyllai rapporteres at kunne give problemer i fordøjelsessystemet (Bresinsky & Besl1985, Hausner 1989). KegleVokshat (Hygrocybe conica) angives at kunne forårsage mavebesvær (Gerhardt 1982, Hausner 1989). Kugleknoldet Fluesvamp tamanita mappa), som indeholderstore mængder af nervegiften bufotenin, kan give fordøjelsesproblemer (Gerhardt 1982, Flammer & Horak 1983, Bresinsky & Besl 1985). Også på grund af forvekslingsrisikoen med den dødeligt giftige Snehvid Fluesvamp anbefales det, at man undgår at spise denne svamp. Honningsvampen (Armillaria mellea s.l.) er giftig som rå eller halvrå og kan forårsage forgiftninger i mavetarm systemet (Flammer & Horak 1983, Bresinsky & Besl 1985). Hvis den er gennemstegt eller afkogt (kogevandet kasseres) skulle den dog være helt ufarlig. Rødlig Okkerporesvamp thapalopilus rutilansi står næppe på mange svampesamleres spisekort. Ikke desto mindre har der i DDR været to alvorlige forgiftningstilfælde med denne svamp i de seneste år (M. Herrmann m.fl. 1989). I det ene tilfælde blev svampene samlet for at være Oksetunge (Fistulina hepaticai. De, der havde indtaget svampene, tissede violet, men var for sygetil at have fornøjelse af det. I det ene tilfælde var en 7 årigdreng hospitalsindlagt i 25 dage, de første 2 uger med svære forgiftningssymptomer, efter blot at have indtaget 2 spiseskefulde stegt poresvamp. Sammenfatning Ingen af de oplysninger, der er sammenfattet herover, bør give anledning til ængstelse blandt de, som holder af at spise vilde svampe. Ganske vist er det alvorligt nok, at man har konstateret amatoksiner i nogle af de små hjelmhatte, keglehatte og parasolhatte, men der er vel næppe nogen, der kunne finde på at samle den slagstil spisebrug eller for den sags skyld finde dem i tilstrækkeligt store mængder. Vi tvivler også på, at Rødlig Okkerporesvamp bliver samlet til madgryden af denne forenings medlemmer. Den er nok reserveret til helt andre formål end de kulinariske. At visse svampe ikke tåles sammen med alkohol, må man tage til efterretning, og så må man vælge. Et fælles træk ved de svampe, der kan forårsage umiddelbare, forbigående forgiftninger og de, som efter _ ~ _ ~. _1 ~ _ de stegt poresvamp. Sammenfatning Ingen af de oplysninger, der er sammenfattet herover, bør give anledning til ængstelse blandt de, som pe. For begge kategorier af giftsvampe, vil vi anbefale, at man holder op med eller i hvert fald holder igen med at spise dem. Selv kan vi sagtens undvære dem helt. Det vil nok være realistisk at forvente, at de fleste fremtidige opdagelser af nye svampegifte vil falde inden for kategorien "sjældent spiste svampe". På denne baggrund vil vi endvidere anbefale, at man lader være med at eksperimentere med spisning af de svampearter, hvis kulinariske egenskaber ikke er generelt anerkendt i de nyere svampebøger. Det sikreste er, at man holder sig til de velafprøvede grupper så som rørhatte, kantareller, pigsvampe og milde mælke og skørhatte. Det forekommer meget usandsynligt, at fæle overraskelser endnu skulle kunne ligge gemt her efter mange års erfaring med spisning af netop disse svampegrupper. Og så er det i øvrigt en god ide ikke at spise alt for ensidigt spiser man ensidigt, øges risikoen for, at man får for meget af et stof, som organismen ikke tåler at få i store mængder, og hvis tilstedeværelse og virkning måske endnu er ukendt for videnskaben. Vi ønsker at takke Flemming Rune for hjælp med fremskaffelse af litteratur. Litteratur Besl, H., P. Mack & H. SchmidHeckel 1984: Giftpilze in den Gattungen Galerina und Lepiota. Z. Mykol. 50: Bresinsky, A. & H. Bes11985: Giftpilze. Stuttgart. Døssing, L. 1981: Puklet GiftSlørhat (Cottinarius speciosissimust i Danmark. SVAMPE 3:1114. Flammer, R. & E. Horak 1983: Giftpilze Pilzgifte. Stuttgart. Kell, V 1989: Vergiftungserscheinungen nach Genuss von Weissen Raslingen Lyophyllum connatum. Myk. Mitt. bl. 32(1):58. Gang Rasmussen, T. 1983: Giftige svampe. Natur og Museum 22. årg. nr. 2. Gerhardt, E. 1982: Pilzftihrer. Miinchen. Hausner, G. 1989: Pilze. Mimehen. HeilmannClausen, J. & J. Vesterholt 1989: De dødeligt giftige slørhatte. SVAMPE 19:1215. Herrmann, M. 1966: Bemerkenswerte, nicht alltagliche Pilzvergiftungen. Myk. Mitt. bl. 10(2):3944. Herrmann, M. & W., J. Langner, S. Bauer, I. Heinroth Hoffmann & EW. Rath 1989: Der Zimtfarbene Weichporling Hapalopilus rutilans verursachte zwei Vergiftungsgeschehen. Myk. Mitt. bl. 32(1):14. Persson, H., P. Holmberg, H. Marklund, S. Muskos & A.E. Torkelsen 1988: Giftsopper i tekst og bilder. Landbrugsforlaget. ITn;slIIsK'Y, A 7 & re Dt:sfT~o:J: UlILpu2t:. :)LULLg<ln. Døssing, L. 1981: Puklet GiftSlørhat (Coninarius speciosissimus) i Danmark. SVAMPE 3:1114. Flammer, R. & E. Horak 1983: Giftpilze Pilzgifte. Stuttgart. Kell, V 1989: Vergiftungserscheinungen nach Genuss von Weissen Raslingen Lyophyllum connatum. Myk.

17 En svampeoplevelse ud over det almindelige BirteRohweder Strandparksvej 6,2900 Hellerup De sidste 6 år har jeg lejet hus nær Vence i Provence. Hvert år kører jeg ad en ny rute og ser "sights" af varierende art. I fjor var det kalkmalerier og romanske kirker i Auvergne. Dem kan man læse om bl.a. i Michelins grønne guider. Men så finder man pludseligt noget, der ikke står i bogen. Vi kom kørende på vej til kirken i La Chaise Dieu, nordfra ad D449 (ikke mærket med grønt som værende smuk, men det var den nu alligevel) og ser så pludselig en lang hvid bygning med en facade, som fik mig til at smække bremserne i og køre op på parkeringen foran. Som det ses afbillederne var hele forsiden eet skovlandskab i strålende farver med svampe og træer i overstørrelse. Udenfor udstillingsvinduet stod store rammer med tørrede Karl Johan skiver i fine rækker og det var ikke småeksemplarer! Vinduet bagved var fuldt af forskellige kæmper: Blomkålssvamp og Karl Johan foruden store, smukke ballonglas med syltede svampe lagt i lag, så de dannede et stribet mønster, alt fint arrangeret på mos. Inde traf jeg lederen, en sicilianer og hans assistent. Jeg forklarede hvor jeg kom fra, fortalte om vores svampeforening og spurgte hvilke svampe der var. De viste hele foretagendet frem. I den store hal var der dels et stort kølerum til de friske svampe, dels et tørreri med bakker og trådnet. Det var stort, ca. 3x5 m og 2,5 m højt. Det fungerede med elvarme og holdt ca. 50 C, forklarede han. Svampeneblev samlet ind i store, flot malede kølebiler hos forskellige leverandører, bønder og skovfolk i distriktet. Heldigvis havde de ikke travlt men tid til at snakke. Vi fik store illustrerede svampebøger frem for at finde ud af, hvilke svampearter, firmaet handlede med. I mine notater står, at de i juni samler ca. 80 t ialt. Hele årsproduktionen er på tons! Halvdelen rørhatte, resten blandet mælkehatte, kantareller, morklerdg "musserons des PhAIS ~T SEes

18 Kasser med bund af trådnet anvendes til tørring af rørhatte, som forinden skæres i ca. 5 mm tykke skiver. pres" dvs. ElledansBruskhat (Marasmius oreades). Desuden forskellige andre som sammen med en del af de foregående går under betegnelsen "Melange forestiere", Dervar ret mange morklerforresten. Alle stod nydeligt i små poser til salg i butikken. I september samles der ca. 15t om dagen. Når jeg ser på mine notater med tallene, tror jeg det er løgn, men på den anden side, mit franske er ret hæderligt og tallene blev skrevet ned med det samme. At jeg kom afsted med både tørrede og friske svampe, siger sig selv. Friske Kantareller, som om aftenen blev tilberedt i en omelet af de rare damer på vores lille hotel, men også tørrede morkler og Karl Johan i skiver, fint emballeret, så de ikke gik itu under transporten og endelig en pose "Forestiere" til mine saucer i Provence. Jeg konstaterede til middagen om aftenen at Kantarellerne, som altid i Sydfrankrig, var en skuffelse. De har ikke nær den lækre smag som vore nordiske eller som de, man finder i Schwarzwald. Der hvor jeg bor, har jeg ikke mange chancer for at finde svampe, men engang har jeg med venner fundet både KegleMorkel (Morchella conica) og Stjernebæger (Sarcosphaera crassa) i Lubetonskovene ovenfor r::uipnpt Det pr statsskove d forestiere". Der var ret mange morkler forresten. Alle stod nydeligt i små poser til salg i butikken, I september samles der ca. 15t om dagen. Når jeg ser på mine notater med tallene, tror jeg det er løgn, men på den anden side, mit franske er ret hæderligt og tallene blev skrevet ned med det samme. At jeg man efter sigende får, hvis man samler i de private skove. På det store grønsagsmarked i Nice er der altid en bod med forskellige svampe, friske og tørrede, men de er dyre. Dog ikke så dyre som på det fine marked i Cannes, hvor 3 små, faste Karl Johan kostede over 100fr. (115 kr.) og så blev jeg nærmest smækket over fingrene for at ville vælge selv. (Kommet hjem til Danmark fandt jeg et helt kilo og følte mig meget rig). Begyndelsen afjuli er svampetidens højdepunkt, senere kan det blive for tørt. De svampe man får på restauranterne er naturligvis mest dyrkede, men morklerne samles i naturen. Morkler serveres som regel i en fin flødesauce til fuglevildt eller kalvekød; det er retter i den dyre ende. Auvergne er en dejlig landsdel at køre i. Store grønne bakker med lidt grå klipper og i juni blomstrende gyvel overalt, enge fyldt med pinseliljer og grupper afflødefarvet charolaiskvæg i alle aldre. Det er gammelt vulkansk område med græsbevoksede kratere og små grå landsbyer med romanske kirker. Småhotellerne er billige, ofte familieforetagender, ;nn~n rl;lrlr~rl<>r~r rn~n ~nlr~1 An narl rn<>rl l\æ<>n hl1,,~r bod med forskellige svampe, friske og tørrede, men de er dyre. Dog ikke så dyre som på det fine marked i Cannes, hvor 3 små, faste Karl Johan kostede over 100fr. (115 kr.) og så blev jeg nærmest smækket over fingrene for at ville vælge selv. (Kommet hjem til Danmark fandt jeg et helt kilo og følte mig meget

19 45 fr. for 3 retter, omeletten med egne kantareller, steak og frites med salat, og som dessert hjemmesyl tede kirsebær med banan. Værelset med udsigt til en dal med bæk, blomstrende gyvel og nattergale, det hele for kun 80 fr. Når man kører i juni er der endnu ikke mange turister og det er nemt at finde rimeligt logi. De romanske kirker i Orcival, St. Nectaire og Le Puy er alle et besøg værd. Men højdepuntet er kirken i La Chaise Dieu. Her var alle væggene over de 114 munkestole i koret dækket af vævede tæpper fra l500tallet. De forestiller højdepunkter i bibelhistorien både fra det gamle og det nye testamente. De er vævet dels i Arras i Nordfrankrig dels i Bruxelles til kirken, hvor de har hængt lige siden. På ydersiden af korvæggen er et meget berømt kalkmaleri forestillende dødedansen "Danse Macabre" fra l500tallet, tilsvarende, men mere primitive findes i danske kirker. Der er mange opskrifter på svampe i de franske kogebøger, her følger en morkelopskrift fra "La cuisiniere provencale" af J.B. Reboul udgivet ca. 1900: Croutes aux morilles morkler (som man nu har dem) rensede og snittede udstukne franskbrødsskiver 5 cm, l cm tykke smør, salt, peber l spsk mel l spsk kalvefond 2 æggeblommer citronsaft Mål og vægt er ikke nærmere angivet. Ca. l crouton pr. person. Pensl franskbrødsskiverne med smeltet smør på begge sider, rist dem lysebrune men stadig bløde indeni. Steg morklerne i lidt smør i et par minutter, kom salt og peber på, drys med mel, kom bouillon på, og lad det snurre i 6 minutter. Lier med æggeblommer pisket med citronsaft og server på fad med brødcroutonerne udenom. En lille nem og fin forret eller frokostgodbid. Svampejægernes slagsang Mel.: "Den evigg1ade kobbersmed.." Når vinteren i grøft og graver ved at rinde ud, går jagten løs, med kniv og kurv vi trodser sne og slud, som trøffelsvin vi roder rundt fra første dag i maj, hver lille svamp bli'r spist, om der er orm i eller ej, vi forsømmer alt, vore hjem gror til i møg, der er mug i hjørnet og skimmel på vort tøj, i vort badekar står en mægtig Karl Johan, under sengen der dyrker vi ivrigt Bævretand. Vi har en svamp, der passer til hver enkelt lejlighed, så hvis den rige onkel har lidt svært ved at få fred, så gi'r vi ham en stuvning med en trævlhat eller to, og inden alt for længe får han evig fred og ro, hvis din kone snorker ~ hvis manden han er sur, har vi verdens lækreste f1uesvampekur, til din svigermor find 's en blanding helt speciel, hvad der er indeni, tør vi næsten ikk fortæl'. Der findes onde tunger, som misundelige er, de påstår, vi har svamp på hjerne og på vores tæ'r, det ved vi godt, men det betyder faktisk ingenting, for de kan nemlig spises, både stok og hat og ring, spøg tilside, skulle vi ikke sige SKÅL, lad os sætte os dette gode, fromme mål, at vi ses, når svampene kommer næste år, lad os håbe, at vi mange paddehatte får. Anneli Gerdsen 2 æggeblommer citronsaft Mål og vægt er ikke nærmere angivet. Ca. l crouton pr. person. Pensl franskbrødsskiverne med smeltet smør på begge sider, rist dem lysebrune men stadig lad os håbe, at vi mange paddehatte får. Anneli Gerdsen

20 _L ~ _..J 4. _"': 1.: 1.. ~. r Randet Barkhinde en overset svamp i øjenhøjde Inger Marie Jegstrup, Klaus Kristiansen & Ulrik Søchting Institut/ar Sporeplanter, ø. Farimagsgade 2 D, 1353 København K. Måske har opmærksomme svampesamlere opdaget, at en del af vores parktræer og mange af vores skovtræer specielt om efteråret og vinteren får hvide skjolder og plett er (Fig. 1). Det ligner saltskjolder, der starter som' små hvide plett er, som vokser radiært udefter. Skjolderne skyldes svampen Athelia arachnoidea, og vi har givet den det danske navn Randet Barkhinde fordi frugtlegemet er som en hud agtig hinde over barken. Økologi Rand et Barkhinde vokser foruden på Bøg også på Ahorn, Ask, Eg og Æble. Det viser sig, at den ikke snylter på træerne, men derimod lever af epifytter, d.v.s.af de organismer, som vokser på træernes bark. Den er obligat parasit og fortærer fritlevende grønalger tilhørende slægterne Apatococcus og Desmococcus, men den holder specielt af algerne i de skorpeformede laver ByKantskivelav (Lecanora conizaeoides) og Alm. Støvlav ilepraria ineands. Det er karakteristisk, at Randet Barkhinde angriber stærkest der, hvor algerne og skorpelaverne er helt dominerende på træstammerne. Svampens spredning bliver nemlig lettere her, fordi der hele tiden er nyt tilgængeligt substrat, i modsætning til stammer med mere varierede epifytsamfund, hvor der kan være langt mellem egnede substrater. Selv i monotone bevoksninger skabes der en balance mellem mængden af substrat og hyppigheden af Bark.hinde, således at der aldrig er så meget svamp, at den får spist op i samme sæson. Ved en undersøgelse af epifytter på bøgestammer forskellige steder i landet, viste Randet Barkhinde sig at kunne dække omkring 5 % af barkens overflade i nogle bynære skove, mens den i mere naturprægede skove var helt fraværende (Christensen & Søchting 1990). Angrebet udbreder sig efter hekseringsprincippet. En stadig større ring af hvidt mycelium vokser efterhånden sammen med andre ringe og får udseende af store skjolder. Inden i ringene ses først en tør, grå overflade af døde laver og alger. Bag den døde zone er der friske ~ _.. _.:I r O... 'L_'..:. ro _i. r..1_ spredning bliver nemlig lettere her, fordi der hele tiden er nyt tilgængeligt substrat, i modsætning til stammer med mere varierede epifytsamfund, hvor der kan være langt mellem egnede substrater. Selv i monotone bevoksninger skabes der en balance mellem mængden af substrat og hyppigheden af Barketablerer sig først senere, d.v.s. længere bag myceliefronten. Epifytsvamp ens mycelium, der ligner et fint, hvidt spindelvæv, vokser nok mest i vinterhalvåret, og vi har i vinteren 89/90 observeret en væksthastighed på 14 mm/md. Hv is det er for koldt, går væksten i stå, og i tørre perioder, som forår og sommer, kan myceliet tørre helt ud og forsvinde (Arvidsson 1979). Beskrivelse af Randet Barkhinde Svampemyceliets hyfer har hyppigt øskendannelse ved tværvæggene og anastomoser (brodannelse) mellem to parallelhyfer. Kontakten mellem svamp og alge har vi iagttaget som talrige hyfeender, der vokser ind imellem algerne. Vi har ikke set hyfer, der trænger ind i selve algecellerne for at suge næring, men sådanne er observeret afpoelt & Julich (1969) (Fig. 2). Det kønnede stadium af svampen ser man ret sjældent. Det angives at forekomme på unde rsiden afgrene og væltede stammer (Arvidsson 1976), men vi har fundet det på levende stammer i et enkelt tilfælde tæt ved jorden. Det kendes som en mere kraftig, hvid til gullig hinde, der let kan fjernes fra barken. Basidierne, hvor sporerne dannes, er aflange, enrummede og har 2 eller 4 sterigmer. Eriksson & Ryvarden (1973) mener, at Randet Barkhinde er steril i byforurenede områder, og vi har da heller ikke set frugtlegemer i København. Måske har svampen en anden måde at sprede sig på, nemlig v.hj.a. sklerotier, klumper aftæt pakkede hyfer (Fig. 3), der i et tidligt stadium minder om små vattotter på ca. 1/2 mm, men siden danner 1/4 mm store kugler med velafgrænset overflade (Figur 4). De ses jævnligt på myceliet, men det vides ikke med sikkerhed, om de er nøglen til den normalt sterile svamps overlevelse. Jiilich (1972) mener, at sklerotierne kunne tænkes at blive spredt med vand eller vind og derefter kolonisere nye områder. Det er også muligt, at sklerotierne ligger tilbage i dvaletilstand efter at svampen har opbrugt de til A _. ~ tilfælde tæt ved jorden. Det kendes som en mere kraftig, hvid til gullig hinde, der let kan fjernes fra barken. Basidierne, hvor sporerne dannes, er aflange, enrummede og har 2 eller 4 sterigmer. Eriksson & Ryvarden (1973) mener, at Randet n l...j ~...:I..... r ~

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100. SVAMPE SVAMPE SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.000 KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE

Læs mere

Tjekliste over spisesvampe

Tjekliste over spisesvampe Tjekliste over spisesvampe Juli 2010 Internetudgave Tjeklisterne til brug ved kontrol omfatter lister over svampe, som betragtes som spiselige svampe til kommerciel anvendelse. Listen er udarbejdet på

Læs mere

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:

Læs mere

Nr. 7 september 2015. Så er der Karl Johan er

Nr. 7 september 2015. Så er der Karl Johan er Nr. 7 september 2015 Så er der Karl Johan er De seneste 3 uger har efter en tør sommer i den grad opfugtet hele Jylland, Fyn og Nordsjælland. I Gribskov har Karl Johan-mycelierne fået travlt, og skoven

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer

Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Opskrift og fremgangsmåde til 4 personer Syltet gul vandel med mos af polaris, dild, brunet smør og citron, samt lbe-2. Saltet pighvar og østers Opskrift syltet gul vandel og mos af polaris, dild, brunet

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie. Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Pocherede Limfjordsøsters

Pocherede Limfjordsøsters 5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,

Læs mere

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p... 1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Svampeåret på Sjælland 2015

Svampeåret på Sjælland 2015 Svampeåret på Sjælland 2015 Ved Anne Storgaard og Tobias Bøllingtoft Vinter/forår Årets første tur på Sjælland blev afholdt 11/1 i Hareskoven dagen efter stormen Egon. Vejret på turen var rigtigt godt

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert

Forret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert BH BH Forret Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg 2. Forret Kyllingesuppe Kneidelach Hovedret Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris Dessert Frugtdessert cholent Forret Laks Balsamico

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet

Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Om brugen af farvebetegnelser i dansk på internettet Esben Alfort Brugen af farvetermer i dansk, som det skrives på internettet, viser, at bestemte farver kan modificeres eller sammensættes for en mere

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Havefest. Deltagere: Mad: Aktiviteter/underholdning: Indkøbsliste til 6 personer: 6 personer eller flere. Se menu

Havefest. Deltagere: Mad: Aktiviteter/underholdning: Indkøbsliste til 6 personer: 6 personer eller flere. Se menu Havefest Deltagere: Mad: Aktiviteter/underholdning: Indkøbsliste til 6 personer: 6 personer eller flere Se menu Tre konkurrencer: 1. Frisbee Golf 2. Langdistance pusterørsskydning 3. Avisstafet Grill-

Læs mere

Parmaskinkeruller. Paprikadressing. 1. Læg fyldet på dejen på den brede led. 1. Hak løget. 2. Blend det hele til dressingen er glat.

Parmaskinkeruller. Paprikadressing. 1. Læg fyldet på dejen på den brede led. 1. Hak løget. 2. Blend det hele til dressingen er glat. Paprikadressing Parmaskinkeruller 1 lille løg ½ ts spidskommen 1-2 ts mild paprika 1 ts tomatpuré 3 dl fromage frais 1. Hak løget. 2. Blend det hele til dressingen er glat. 3. Smag det til. 4. Serveres

Læs mere

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment

Læs mere

GASTRONOMISK TEAM SAMARBEJDE

GASTRONOMISK TEAM SAMARBEJDE GASTRONOMISK TEAM SAMARBEJDE ASTRONOMA FANØ JANUAR 2016 SØNDERBORG KOMMUNE ERHVERV & AFFALD KOK: THOMAS WALBOM MENU JOMFRUHUMMERSUPPE MED BAGT SEJ OG BRØD FANØ RØGET LAKS MED HJEMMETLAVET PASTA, CITRON

Læs mere

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3

rækkehushave før design - 2 rækkehushave - 3 rækkehushave før haveplan - 1 Filename: 2005 Have.jpg Description: rækkehushave som jeg så den, da jeg blev bedt om at designe en surbundshave Familien har racekatte, så havens ejere ville opbygge en ny

Læs mere

NYHED SIGNATURE. 1 liter, klar til brug Varenr. 296411

NYHED SIGNATURE. 1 liter, klar til brug Varenr. 296411 NYHED SIGNATURE 1 liter, klar til brug Varenr. 296411 OKSEHALECHIPS MED LØGMOUSSE 2 dl OSCAR Oksehale Jus, Signature 50 g oksehale kød, kogt 1 dl vand 100 g havregryn 20 g tapioka mel 4 stilke citrontimian

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hillerødmesterskaber i madkundskab

Hillerødmesterskaber i madkundskab Hillerødmesterskaber i madkundskab Opskriftshæfte Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland 1 Kyllingefrikadeller 300g hakket kylling/kalkun 1 tsk. salt ½ tsk. peber ½ løg. revet

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Som fisk i vandet v/kurt Larsen

Som fisk i vandet v/kurt Larsen 23. Oktober 2014 Som fisk i vandet v/kurt Larsen Tilberedning under kyndig vejlednig af Bronzemedalje vinder Niels Chr. Madsen Holms Restaurant, Middelfart Menu Forret Hummer, Spidskål, Hvidløg, Aioli

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hold 5 08.02.06 Mandeklubbens Madklub. Madlavning ved Hold 5 08.02.2006 Dam, Søren og Niels P. Aftenens Menu. Forret: Løgsuppe med blåskimmel

Hold 5 08.02.06 Mandeklubbens Madklub. Madlavning ved Hold 5 08.02.2006 Dam, Søren og Niels P. Aftenens Menu. Forret: Løgsuppe med blåskimmel Madlavning ved Hold 5 08.02.2006 Dam, Søren og Niels P Aftenens Menu Forret: Løgsuppe med blåskimmel Hovedret: Pipfugl på dåse med Chilikrydret kartoffel fad Dessert: Fastelavnsboller og kaffe Løgsuppe

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Østrig turen, september 2015.

Østrig turen, september 2015. Østrig turen, september 2015. Bjarne B sendte i vinteren en invitation ud til alle medlemmerne om at han ville lave en tur til Østrig sidst i August 2015 Der var hurtig udsolgt for det lille Berggasthof,

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

IGNATURE FOND 100% GRUNDKØKKEN MED RESPEKT FOR DIT KØKKEN OG DET AUTENTISKE HÅNDVÆRK

IGNATURE FOND 100% GRUNDKØKKEN MED RESPEKT FOR DIT KØKKEN OG DET AUTENTISKE HÅNDVÆRK IGNATURE 100% GRUNDKØKKEN FOND MED RESPEKT FOR DIT KØKKEN OG DET AUTENTISKE HÅNDVÆRK 00% OSCAR SIGNATURE FOND GRUNDKØKKEN OSCAR SIGNATURE FOND ER 100% GRUNDKØKKEN EFTER DE SAMME KLASSISKE OPSKRIFTER SOM

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Eriks Mad og Musik 27. december 2008

Eriks Mad og Musik 27. december 2008 Eriks Mad og Musik 7. december 008 slags Crostini Til alle bruges skiver af godt hvedebrød af en eller anden italiensk type f.eks. stukket ud i runde skiver med et glas. Crostini med oliven 00 g sorte

Læs mere

NytårsMåltidsKassen indeholder:

NytårsMåltidsKassen indeholder: NytårsMåltidsKassen indeholder: 1 oksefilet, 600 g Røget laks, 200 g 1 pakke Blå Kornblomst 1 pakke gedefriskost m. ramsløg 3 stk. piskefløde à ¼ l 2 bægre creme fraiche 18 % 2 citroner 5 bagekartofler

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut.

Kom æggene op i en skål med salt og peber, samt mælken. Pisk i et minut. Mandag Omelet med kartofler - dild og tomat-kold weekendsteg 8 stk. æg 60 gram mælk 20 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 6 stk små blomme tomter, delt i kvarte En god håndfuld dild, vasket

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere