SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden og

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af afsnit AB4 Kardiologisk som klinisk undervisningssted i 6. semester Organisering af sygeplejen Patientkategorier Patient- og temaforløb Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Obligatoriske kliniske indholdselementer Samarbejde mellem studerende og vejledere Obligatorisk pensum...7 side 2

3 1.0 Beskrivelse af afsnit AB4 Kardiologisk som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Afsnit AB4 er et akut medicinsk modtageafsnit, der modtager såvel interne som kardiologiske patienter. Den kardiologiske del er placeret i B4 og er normeret til 12 patienter. Her modtager vi patienter, som er til observation pga. mistanke om hjertesygdom. I det daglige er vi delt op i to grupper, hvor der i hver gruppe er en sygeplejerske, som er gruppeleder, en social-og sundhedsaasistent eller sygehjælper. Derudover er der to personer, der har den akutte modtagefunktion, og der er tilknyttet grupperne, så de kan gå fra, hvis der kommer patienter til akut indlæggelser. Vi har sygeplejestuderende på Modul 1 og Modul 4, samt 6.sem sygeplejestuderende i afsnittet. De studerende er fordelt i grupperne afhængigt af de aktuelle læringsmuligheder og behov. Plejeformen er en blanding af gruppepleje og primær pleje. I det daglige samarbejder sygeplejerskerne med andre faggrupper f.eks. lægerne, fysioterapeuter og serviceassistenterne. 1.2 Patientkategorier Hovedparten af patienterne indlægges til observation og behandling for akut myocardieinfarkt. Vi modtager også patienter med andre former for hjertesygdomme såsom hjerteinsufficiens, hjertearytmi, lungeemboli, forhøjet blodtryk. Patientens forløb på afsnittet afhænger af, hvilken sygdom patienten er til observation og behandling for, og behovet for pleje kan variere meget. Nogle patienter er ikke fysisk plejekrævende. Hos disse patienter er plejen rettet mod observationer f.eks. i forhold til det at have en hjertearytmi. Andre patienter har som det eneste brug for information og vejledning, og atter andre patienter er kritisk syge og må observeres tæt i forhold til livsvigtige kropsfunktioner. En vigtig del af sygeplejen til disse patientkategorier er at sætte sig ind i den enkelte patients situation og derved opnå en forståelse for sygeplejen side 3

4 og behandlingen til netop denne patient. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb En patient indlægges med hjertearytmi, hjerteinsuffiens med væske i lungerne, og store perifere ødemer. Patienten er immobil og appetitten er lille. Pleje og behandling planlægges i et samarbejde med lægen. Den medicinske behandling vil ofte bestå af vanddrivende medicin og medicin, der styrker hjertets pumpefunktion. Patienten starter evt. med ny medicin eller reguleres i det vanlige, derfor vil patienten have brug for daglig information om behandlingen. Planlægning, udførsel, evaluering og dokumentation af sygepleje til patienten tager udgangspunkt i patientens forudsætninger og individuelle behov. Som 6. semester studerende vil du sammen med sygeplejersken deltage i at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere graden af dyspnø, pulsens frekvens, hudens farver og ødemer. Derudover vil du foretage observationer som blodtryksmåling, ekg tagning, saturationsmåling, lejring og vægt samt vurdere værdierne i forhold til patientens tilstand. Du får mulighed for at reflektere over forhold, der har betydning for patientens oplevelse af egen situation og ydre forhold, der spiller ind på valg af sygeplejeinterventioner. I samarbejde med gruppens øvrige personale skal du vurdere behov for hjælp til personlig pleje, og du vil sammen med vejleder planlægge plejen i forhold til patientens tilstand. Patienten skal mobiliseres og tilrettelæggelsen af dette kan ske ved hjælp af fysioterapeuten og eventuelle hjælpemidler. Temaforløb I mødet med hjertepatienter er der mange muligheder for spændende temaforløb. Et eksempel kunne være: At undersøge, om en given klinisk retningslinje støtter sygeplejersken i at yde en kvalificeret sygepleje. At lave et litteraturstudie om, hvorfor patienter ikke efterlever vejledninger. side 4

5 At undersøge, hvad der ligger af evidensbaserede retningslinjer i forhold til pleje og behandling af perifer venekateter - bliver retningslinjen i givet fald anvendt? Undersøgelsesfelt og metode kan varieres og tilpasses, så det egner sig til dit studiefokus og interesseområde. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Afsnit AB4 deltager i forskellige projekter: Elektronisk Patient Journal (EPJ) Udvikling af standarder/checklister vedr. dokumentation. 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer Som studerende på afsnit AB4 vil du med patientforløb og temaforløb som metode deltage i sygeplejen til en mindre gruppe patienter. Sygeplejen skal tage afsæt i patientens individuelle behov og personlige forhold. At være studerende i praksis betyder, at du skal tilegne dig viden og kompetencer gennem deltagelse i konkrete sygeplejehandlinger i forhold til patienter med konkrete behov for sygepleje. Du vil sammen med en sygeplejerske få mulighed for at øve dig i at samarbejde med patienten og skal ligeledes forvente, at skulle anvende din teoretiske viden, dine holdninger og oplevelser til at argumentere for og begrunde dine handlinger. Det er vigtigt, at du er åben for at dele dine tanker og overvejelser med de vejledere, du arbejder sammen med. Sygepleje til patienten, der er eller kan blive akut og kritisk syg: I et tværfagligt samarbejde planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til patienten. Herunder udføre og vurdere måling af puls, blodtryk, saturation, temperatur, ekg, væskestatus og væske balance, bevidsthedsniveau og farver. Reflektere, drøfte, evaluere og dokumentere forhold, der har betydning for patientens oplevelse og opfattelse af egen situation samt følelse af velvære side 5

6 og tryghed under indlæggelse og drøfte forhold, der har betydning for tiden efter udskrivelse. Sygepleje til patienten med smerter: Selvstændigt planlægge, udføre evaluere og dokumentere sygepleje til patienten. Herunder etablere kontakt med patienten med henblik på at afdække graden af behovet for smertestillende medicin. Deltage i og udføre medicinsk smertebehandling, herunder forskellige administreringsformer. Reflektere og drøfte, evaluere og dokumentere forhold, der har betydning for patientens oplevelse af smerte. Sygepleje til den ernæringstruede patient: Selvstændigt planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til patienten i et samarbejde med øvrige gruppemedlemmer. Herunder udføre BMI udregning, bestilling og registrering af sygehusets kostformer, deltage og udføre sondebehandling og hjælpe patienten med at spise. Reflektere og drøfte patientens oplevelse af sult og tørst og diskutere forhold, der har betydning for mestring af ernærings- og væske- behov. Sygepleje til patienter i medicinsk behandling: Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje i et samarbejde med lægen. Herunder udføre forskellige medicin administrationsformer, hjælpe patienten med at indtage medicin, administrering af infusionsvæske, observation og handling i relation til perifere og centrale kateter. Reflektere og drøfte forhold, der har betydning for valg af behandlingsstrategi i et etisk og sygeplejerfagligt perspektiv. Sygepleje til patienter med infektioner: Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje i et samarbejde med det øvrige personale. Herunder håndtering af steril procedure, hygiejniske principper og identifikation af patientens behov for og grad af hjælp til personlig hygiejne. Reflektere og diskutere den inficerede patients mestring i et sygeplejefag- side 6

7 ligt perspektiv. Sygepleje til den immobile patient: Gennemføre sygeplejefaglig identifikation, dokumentation og evaluering af den immobile patients risiko for komplikationer. Herunder vurdere patientens behov og mulighed for at blive mobiliseret i lyset af forflytnings- og lejringsprincipper og vurdering af behov for speciel madras og andre hjælpemidler. Reflektere og diskutere forhold, der har betydning for patientens rehabilitering. 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Samarbejdet mellem studerende og vejledere i afsnittet bygger på ansvar og fleksibilitet i forhold til afsnittes aktuelle læringsmuligheder og patientens forløb på sygehuset. Det påhviler både den studerende og den kliniske vejleder at planlægge og justere studieforløbet, så klinisk undervisning målrettet støtter den studerendes udviklingsproces. Det påhviler både den kliniske vejleder, daglige vejledere og studerende at evaluere og dokumentere studieaktivitet i forhold til mål og obligatoriske kliniske indholdselementer. Samarbejdet er organiseret, så den studerende kan synliggøre, hvorledes der arbejdes med henblik på at nå målene for den kliniske undervisningsperiode. Det kan eksempelvis handle om, hvorledes afsnittets pensum og pensum fra teoriundervisningen kan inddrages i refleksioner relateret til patient-sygeplejerskesamarbejdet. Det kunne også være med udgangspunkt i et af de udarbejdede patient- eller temaforløb eller erfaringer med at udvikle den ønskede kliniske handlekompetence. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: ca. 529 sider Hippe, E et al. 2003, Akutte medicinske tilstande FADL s forlag pp side 7

8 Hjerteforeningen 2005, Hjertebogen. pp Findes i afsnittet. Jørgensen, A. 2000, Sygepleje til patienter med medicinske hjertesygdomme In Klinisk sygepleje praksis og udvikling 2. Ramhøj, P. et al.akademisk forlag. pp Pedersen, A et al 1999, Intensiv kardiologi for koronarafdelinger Astrazeneca pp Findes i afsnittet. Petersen, P. 2002, Vejledning til patienter i ak- behandling. Grønager s Grafisk Produktion A/S. pp Findes i afsnittet. RC/GS 1998, Kosthåndbogen. Findes på intranettet RC/GS 2005, Det gode patientforløb for AMI patienter. Evidensbaserede kliniske retningslinier pp Findes i afsnittet. RC/GS 2005, Det gode patientforløb for hjertesvigtspatienter. Evidensbaserede kliniske retningslinier pp Findes i afsnittet. Rørth, B O. og Brissing, K M 2000, Sygepleje til patienter med kirurgiske hjertesygdomme. In Klinisk sygepleje praksis og udvikling 2. Ramhøj, P. et al. Akademisk forlag. pp Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne Århus Amts Blodbanksvirksomhed RC/GS 2006, Transfusion af blodkomponenter. Vejledning til de kliniske afdelinger Regionshospital Randers/Grenå Version 1.1. Findes på intranettet. Sundhedsstyrelsen 2008, Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-ab4kar-6s-s07.doc Udarbejdet 11/2009 side 8