Alle borgernes bidrag på sammenomaarhus.dk. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Transkript

1 Alle borgernes bidrag på sammenomaarhus.dk Oversigtsskema med alle bidrag fra borgerne på sammenomaarhus.dk. Bidragene er fordelt på følgende tre overordnede temaer ud fra hvor de fortrinsvis passer. Det skal bemærkes, at flere af bidragene omhandler flere af temaerne: Temaer Boligen (selve boligen) Beboerne (det der særligt vedrører beboerne det sociale) Det mellem boligerne (de fælles faciliteter det fysiske) Bidrag fra borgerne på sammenomaarhus.dk Boligen 4 Funktionsklodsen 6 Boliger der er til at betale 7 Flere små boliger 8 Fifty-Fifty boliger med plads til alle 9 Store lejligheder til fællesskaber 15 Ungdomsboliger nær busser og indkøbsmuligheder 16 Ungdomsboliger 21 Alternativ byggestil med sjæl og charme 22 Mangfoldighed og fællesskaber 23 Stop institutionsbyggeriet 24 Grøn renovering af almene boliger 26 Tilpas boliger til mange forskellige familieformer 27 Byg billigt, attraktivt og mange. Kommunens rettigheder til lejeboliger 28 Ældrerådets udtalelse vedr. fremtidens almene boliger 29 Flere astma- og allergivenlige boliger 32 Godt og sundt byggeri. Privatliv og fællesskab. Grønt miljø 33 Tænk langsigtet, brug pladsen 35 Inspiration fra eksisterede byggeri 39 Send flere penge Beboerne 8 Fifty-Fifty boliger med plads til alle 13 Opgange til ældre medborgere 20 Information til beboere ved vejarbejde er vigtig 30 Nabofællesskabet 31 Ligeværd boliger 34 Sådan drømmer jeg om at bo 36 Akademikerne og de kreative - de nye "fattige" 37 Resourcer til rummelighed Det mellem boligerne 5 Fælleshaver 10 Taghaver og fællesskab 11 Få noget for pengene 12 Aktivitetscenter alt under ét tag 14 Fælleslokaler til mange 17 Flere markedsplader lokalt 18 Selskabslokaler og overnatningsmuligheder 19 Grønne tagterrasser og altaner 25 Urbane bofællesskaber 38 Spændende byområder - ikke kedelige boligområder Side 1 af 17 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Struktur og Samarbejdskontor Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte thma@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Per Ryolf Troels Rottbøll Tine Holm Mathiasen

2 Udskrift af alle borgernes bidrag til fremtidens almene boliger (Bemærk Nr. 1-3 findes ikke) 4: Funktionsklodsen Mit forslag omfatter de 3 temaer for ambitionerne for fremtidens almene boliger i Aarhus: godt naboskab, boliger til alle og en drøm om bæredygtigt beboelse. Det er en ud af boksen idé, der kræver lidt fordøjelse, men ikke desto mindre udviser den vovemod. Jeg tror på at en nytænkning af vores traditionelle beboelsesbyggeri og funktionsarkitektur kan indfange de høje ambitioner for fremtiden. Idéen er at bygge beboelsen af funktionsklodser, der kan sættes sammen, skilles og bygges alt efter beboernes behov. På den måde er rummene køkken, stue, soveværelse, kontor, etc. bygget som klodser, der er sat sammen efter ønske, men som også kan tages ud efter ønske. F.eks. hvis man vil have en større eller mindre stue, kan man bytte klodsen ud, og omarrangere konstellationen efter det nye behov. Man kan måske tænke det som når en kran flytter en container. Vi vil på denne måde få større behov for kraner til at flytte funktionsklodser end for bulldozer til at rive huse ned. Styrker naboskab: Den kan styrke naboskabet i det omfang, at naboerne selv kan være med til at skabe og bygge fælles områder, dvs. har muligheden for at være i direkte forbindelse med den lokale planlægning, arkitektur og funktion. Fællesområder kan bygges efter beboernes eget ønske i overensstemmelse med beboelsens behov. F.eks. en musikklods, haveklodser eller hockeyklods. Den lokale beboelsesplanlægning bliver på denne måde et lokalt inkluderende foretagende, der kan designes i overensstemmelse med den pågældende beboelses ønsker, muligheder og potentiale. Det bliver muligt at afprøve idéer til planlægning da klodserne kan omarrangeres på nye spændende måder. Beboelsen behøver derfor ikke fastsætte sig på en idé, de ikke har afprøvet, men får muligheden for at prøve sig frem, og derved finde deres helt egen og unikke planlægning. Boliger til alle: Desuden imødekommer idéen ambitionen om boliger til alle. Hvis pengepungen er skrumpet, kan man afgive eller ombytte klodser, i stedet for at skulle flytte i noget mindre. Vokser pengepungen igen, installerer man en klods, eller skifter sine mindre klodser ud til en større - det bliver muligt for den enkelte at justere sin bolig efter eget behov uden at skulle flytte. F.eks. hvis en familie skal bruge et nyt børneværelse eller kontor, installerer de en ny klods. Vi vil på denne måde få større behov for kraner til at skifte funktionsklodser end for ejendomsmæglere til at sælge huse. Bæredygtigt: Projektet har utallige bæredygtige potentialer. Især i kraft af at kunne udskifte funktionsklodserne, frem for at rive ned. Man kan også nemmere udskifte lokalt (f.eks. kun stuen), uden af skulle lave et større indgreb. Klodserne kan designes bæredygtigt, f.eks. med solcellekanter, etc. Side 2 af 17 Idéen kan uddybes og udtænktes yderligere på mange punkter, f.eks. muligheden for beboerne at designe deres egne klodser, styrkelsen af den lokale kreativitet og udfoldelsesmuligheder, samt administrative muligheder for beboere over deres eget, så vel som fælles funktionsklodser. Men jeg er overbevist om, at dette alternativ til det traditionelle hus i første omgang må lade sig tænke som muligt, førend en videre udfoldelse giver mening.

3 5: Fælleshaver Jeg drømmer boliger med fælleshaver. Ikke arealer med ubrugt græs, men med højbede med grøntsager hvor gamle og børn mødes over ukrudtslugning. Jeg tror på at det vil styrke fællesskab at have disse projekter. Det vil samtidig være lærerigt for børn, og en billig måde at skabe liv på. Kompostering kan også indgå i fælleshaveprojekterne, dermed bliver boligerne mere bæredygtige, og der vil være færre udgifter til affaldshåndtering. 6: Boliger der er til at betale Der findes et stigende antal singler, men boligmarkedet er ikke fulgt med. Derfor skal denne målgruppe prioriteres ved at bygge funktionelle og smart indrettede boliger med et areal på max. 65 m2 brutto. Idet målgruppen ofte er presset på økonomien og derfor sjældent har råd til bil, så skal boligerne placeres ved de bedste muligheder for kollektiv trafik. Placering ved supercykelstierne kan tillige være et must. Der skal indtænkes sundhed i boligerne, dvs. boligerne skal være røgfri, så ingen ufrivilligt udsættes for skadelige stoffer. Skab miljø ved at lave spiselige byhaver. Fælles energiforbrug skal dækkes ved vedvarende energi. Man kunne endvidere lave et eksperiment der gik ud på at forpligte beboerne til at tage del i fællesskabet omkring vedligeholdelse af fælles arealer. Side 3 af 17 7: Flere små boliger Der er brug for flere små boliger. 1 og 2 værelser. Jeg har oplevet at det er svært at få en bolig i Aarhus når man kommer fra en anden kommune og er på overførselsindkomt. Privat udlejning er ikke en mulighed, der er ofte stort depositum med tre måneders husleje. Når der bygges nyt skal der være mange små boliger. 8: Fifty-fifty boliger med plads til alle Alle boligselskaber i Aarhus bør have en social vicevært med de rigtige kompetencer og overskud. Det er vigtigt fordi der er mange som ikke kan håndtere deres misbrug og i det hele taget har brug støtte. den social vicevært skal have et kontor, men skal også gerne være opsøgende. Dette vil også kunne bidrage til at styrke naboskab i situtationer hvor man ellers vil komme op og skændes. Det vil også kunne være med til at skabe aktiviteter og samværd mellem beboere. Der er også brug for % boliger (fifty.fifty), hvor man både kan bo ude og inde, da mange husvilde kan have svært ved at være inden for hjemmets fire væge. Så mulighed for bålpladser og udekøkkener. Hent inspiration fra storbylandsbyen på vej mod Tilst - både i forhold til gode idéer, erfaringer, fejl og mangler. Boligerne skal for eksempel indrettes med forhave og baggårde, hvor man kan mødes om sociale aktiviteter. Ikke store blokke. Boligerne må ikke være for dyre - de skal kunne betales af borgere med få penge.

4 9: Store lejligheder til fællesskaber Der er brug for store lejligheder, hvor mange unge kan bo sammen. Der skal ikke være nogen der står på lejekontrakten, men folk skal kunne flytte ind og ud som de har lyst til. Man skal selv kunne vælge hvem der flytter ind. Det skulle fx være syv værelser til faste beboere og et stort fællesareal, og så kunne der også være lov til at nogen boede midlertidigt i fællesarealet. Gerne meget lydtætte vægge mellem så store boliger. Jeg kender mange der bor alt for mange i en lille lejlighed, fordi de ikke kunne få en stor. Så er der en der er flyttet ind i det, man nu har fået og så er flere flyttet ind, og pludselig bor der mange. Mange unge crasher sofaer en enkelt nat, eller et par gange om ugen, og så er det svært at finde et sted at have adresse. Side 4 af 17 10: Taghaver og fællesskab Jeg synes egentlig den nuværende Gellerupparken var rigtig tænkt. Store gode lejligheder - lyse og venlige. Og området blev beplantet med mange grønne træer og buske og der var god plads. I et fremtidigt Gellerup eller et andet alment boligbyggeri ville det være rart med mindre beton, mere mursten, mange huse til fællesskab. Og så taghaver til beboerne, hvor man kunne sidde eller dyrke grøsager eller blomster.skulpturer og kunst er også en del af et et inspirerende miljø. Og et velfungerende medborgerhus med Bibliotek, Hjælp til diverse sociale problemer mv. Sal til oprtræden og en rar cafe med biograf. Det var lidt spredte tanker. 11: Få noget for pengene? Hvordan skal fremtidens almene boliger i Aarhus være? Der skal være fællesarealer for børn og voksne og forskellige faciliteter, såsom boldbaner og legepladser indenfor rækkevide. Det vil samtidig øge det sociale sammenhold blandt borgere, da der vil være plads til alle segmenter. De forskellige boligforeninger skal have flere fællesture for beboerne, da det vil betyde at "de vil få noget for pengene" 12: Aktivitetscenter - Alt under et tag Hjælp til de ældre borgere. En klub eller forening, hvor de kan være i fællesskab. Mødes om sin egen kultur. Tyrkere med tyrkere, somaliere for somaliere. Alt i et hus. Åbent 24/7. Kulturdage i Gellerup f.eks. Tyrkisk dag. Foreninger som er delt op. Sprogkursus, Islam-undervisning. Aktivitetscenter. 13: Opgange til ældre medborgere En god ide med opgange med elevator, til ældre mennesker,. Ældre vil gerne blive det område, hvor de har boet hele livet, men i opgange uden børnefamilier, for børnene kan larme lidt. De ældre skal selv bestemme om de vil bo i en opgange, kun med andre ældre. En god ide med aktivitetstilbud, hvor der er mulighed for motion, mænd og kvinder for sig. 14: Fælleslokaler til mange Fremtidens boliger skal have gode fælleslokaler til børn og familier. Det er vigtigt, at der er steder, hvor mange kan mødes på en gang. Det er også

5 vigtigt, at der er mange fælleslokaler, der hvor der bor mange borgere. Det er vigtigt at der er plads til mange forskellige kulturer. Der skal være steder, hvor børn og unge har lyst til at være, når de ikke er i skole. Steder hvor børn og unge kan bruge tiden fornuftigt. Der skal også være gode muligheder for at forældre kan mødes og være sammen om børnene i lokalerne. Boligerne må ikke være for dyre. 15: Ungdomsboliger nær de gule busser og indkøbsmuligheder Det er meget vigtigt for de unge, at boligerne ligger tæt på buslinierne - helst de gule busser, da der er mange afgange. Man kommer til at føle sig isoleret, hvis der er for langt til offentlig transport. Busserne må gerne være billige. Der skal også være aftenbusser og gerne natbusser i weekenden. Desuden skal der være indkøbsmuligheder indenfor gåafstand. Side 5 af 17 16: Ungdomsboliger Ungdomsboligere må gerne være sammen med familieboligere for at sikre mangfoldigheden. For mange ungdomsboligere sammen giver for meget larm. Ungdomsboligerne skal være 2-vær, med eget køkken og bad. De må gerne være små, men vil ikke sove i samme rum som man laver mad. Fælles køkken og bad - ingens ansvar derfor bliver det ulækkert. Gerne i gåafstand fra centrum. 17: Flere markedspladser lokalt Når der laves nye boliger skal der indtænkes mulighed for at lave markedspladser - vi vil gerne spise lokalt (kød, æg, grønsager) - loppemarked osv. Vi vil gerne have at der kommer boder med disse ting til os - eller noget vi selv kan lave. De lokale landmænd skal i højere grad have lov til at lave boder. Det giver mere liv i byen - det kunne også gøre det billigere at spise lokalt/økologisk. 18: Selskabslokaler og overnatningsmuligheder Flere selskabslokaler til at holde fester, sted hvor man kan være kreativ, samles, se film, lave mad sammen osv. Mulighed for overnatning til gæster i gæstelokaler. 19: Grønne tagterrasser og altaner Lav tagterasser når I bygger nyt - kan bruges som fællesarealer til at dyrke grønsager mm. Hver lejlighed skal have sin egen altan også. Dejligt lige at kunne komme ud og mærken verden. Gælder både ungdomsboliger og seniorboliger. 20: Information til beboer ved vejarbejde er vigtig Når der laves vejarbejde, gravearbejde, ændringer af veje osv. så kunne det være rigtigt godt hvis beboerne får ordentlig besked om hvad man har gang i og hvor lang tid det kommer til at tage. Information er vigtigt. Kommunen skal udvise godt naboskab. 21: Alternativ byggestil med sjæl og charme Helst ikke stort og klodset betonbyggeri - tænk i sjæl og charme - pladser og liv. 22: Mangfoldighed og fællesskaber Aarhus skal være en god by for alle mennesker. Byrådet skal sikre boliger til alle byens borgere. Uanset din baggrund, dine ressourcer, din økonomi mm., skal du kunne bo mange forskellige steder i byen. Derfor skal Byrådet sikre mangfoldighed, når byens udvikling planlægges. Mangfoldighed i forhold til boliger: Størrelse, placering, pris, indretning osv. Vi skal sikre, at

6 alle borgere kan bo forskellige steder i byen. Om du er ung, ældre, handicappet, studerende, børnefamilie, tilflytter, fra et andet land, i arbejde, uden arbejde - så skal du kunne bo forskelllige steder i byen. Vi skal arbejde for mangfoldighed i boligplanlægningen, vi skal sikre fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper, ressourcer og udfordringer. 23: Stop institutionsbyggeriet Jeg mener, vi helt klart skal at vi skal sige fra og bidrage til at forhindre, at der bygges og renoveres flere boliger, der i deres funktion kommer til at minde om fortidens institutioner, som vi bestemt ikke har ønske om at genindføre. Vi kan konstatere, at der bygges og ombygges meget til nogle af de mest sårbare grupper blandt personer med handicap, de såkaldte midlertidige eller permanente boliger efter lov om social service 107 og 108 eller ældre og handicapegnede boliger efter almenboliglovgivning. Side 6 af 17 Jeg mener, som udgangspunkt, at det er godt, at der bygges mange nye boliger til denne gruppe blandt vores målgrupper. Jeg mener imidlertid ikke, at det er ligegyldigt, hvad det er for nogle boliger, der bygges, hvor disse boliger bygges, hvilke målgrupper de bygges for, eller hvem der skal bo i disse boliger. Og mange af de boliger, der opføres eller renoveres i disse år, har ikke de rette kvaliteter i forhold til vores ønsker og ambitioner. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi, som skal rådgive kommunen og jeg som medlem af det kommunale handicapråd, siger fra, når kommunen ønsker at bygge eller renovere boliger, hvor der fx er tale om: Større bofællesskaber på samme eller nærtliggende matrikel, dvs. enkeltstående eller ledelsesmæssigt sammenhængende bofællesskaber. Som udgangspunkt er det min holdning, at man ikke bygger mere end boliger på samme matrikel. Boliger med meget store fællesarealer, hvor det forudsættes, at beboerne skal foretage mange dagligdags aktiviteter sammen. En sammensætning af beboerne, der går på tværs af indbyrdes meget forskelligartede beboere med meget forskellige funktionsnedsættelser. Det samme gælder, når der er tale om byggerier af boliger meget tæt ved, eller i direkte sammenhæng med, boliger for ældre, fx plejehjem. Boliger med en placering i et miljø uden mulighed for direkte adgang til de faciliteter, som de enkelte byområder byder på, som fx forretninger, biografer og cafeer. Jeg mener, at så snart antallet af boliger på samme eller nærtliggende matrikel bliver for højt, er der en meget stor risiko for, at der bliver tale om fortidens uønskede institutioner, bl.a. fordi det hurtigt udvikler sig til i højere grad at være en arbejdsplads end et hjem, hvor den enkelte selv kan bestemme over sin dagligdag.

7 Jeg mener også, at vi skal være opmærksomme på, at uanset støtten i, størrelsen af og kvaliteten af den enkelte bolig, kan alle boliger blive oplevet som værende institutioner, hvis de institutionelle rammer, fx ledelse og vagtplan, bliver snævre og dermed indskrænker den enkeltes frihed. Kulturen har også stor betydning for, hvorvidt der at tale om boliger frem for institutioner. Det er ikke ligegyldigt, om unge og ældre bor sammen eller ej, fordi det er ikke ligegyldigt, om der er tale om et miljø for unge eller ældre. Jeg er overbevist om, at de fleste medlemmer af byrådet og de ansatte i kommunerne har en positiv tilgang til de mest sårbare grupper, men engang imellem (for ofte) træffes der, trods den positive tilgang, de forkerte beslutninger, når det gælder nybyggeri og renovering af boliger til personer med handicap. Side 7 af 17 Jeg håber meget, at denne henvendelse vil blive modtaget i en positiv ånd. Målet med min henvendelse er at sikre fremtidige boliger til de mest sårbare grupper, der bringer dem tættere på at blive inkluderet i lokalsamfundet og får mulighed for at træffe deres egne valg i forhold til, hvordan dagligdagen kan og bør leves. 24: Grøn renovering af almene boliger I Hjortshøj har vi fokus på grøn og bæredygtig udvikling med mange spændende og inkluderende fællesskaber. Men vi har også de meget triste almene boliger, fx er jeg nabo til et område vi har døbt "Warszawa". Vi skal have givet de almene boliger et løft, og det er da oplagt at tænke i energirenovering og klimatilpasning ved fx at lægge grønne tage, miljørigtig facadebeklædning, grønne oaser mellem blokkene, der indbyder til fællesskab og dyrkning af grøntsager. Derfor: Tænk grønt når de almene boliger skal renoveres! Og når der skal bygges nyt, så lad de arkitekter komme til, der kan nytænke de almene boliger og skabe mere mangfoldighed. Lav udstykninger til grønne bofællesskaber og fælleskaber, og gerne her i Hjortshøj! 25: Urbane bofællesskaber Mange af os savner fællesskaber i hverdagen. Fællesskaber som er både forpligtende og givende som fx i et bofællesskab, hvor man har sin egen bolig, men hvor der også er fælleslokaler og -spisning. Deleøkonomi, naboskab og moderne kollektivisme med mulighed for stadig at have sit eget råderum. Den slags bofællesskaber findes der allerede en del eksempler på. Men ofte ligger de på landet. Og oftest er de konstrueret som ejer- eller andelsboliger, hvilket økonomisk set udelukker en del. Og mange af os vil gerne bo inde i byerne og har ikke hverken mulighed for eller lyst til at købe en bolig (ofte for en million eller meget mere). Jeg drømmer om bofællesskaber i byen. Centralt, urbant, med smuk arkitektur og grønne områder. Med mulighed for selv at sætte sit præg på både byggeri og udearealer og være lidt kreativ. Lidt mere Christiania-, Brumleby- og kolonihavecharme, tænker jeg (nostalgisk)! Fællesskaber med mellem 20 og 40 boliger i forskellig størrelse, således at der både er mulighed for at børnefamilien, ældre, unge og handicappede kan bo der. Fællesskaber, hvor man fx deles om friarealer, spisesal,

8 gæsteboliger og hobbyrum. Gerne opført som almene boliger, hvor man lejer, og hvor man selv sørger for snerydning, vedligehold osv. for at gøre det billigere, men også for at skabe arbejdsfællesskaber. Det kunne også være rigtig spændende om man som fremtidig beboer kunne være med til at ombygge/medbygge på eksisterende bygninger den gamle brandstation i Ny Munkegade kunne fx ombygges til et flot, spændende bofællesskab! 26: Tilpas boliger til mange forskellige familieformer Min familie og jeg har i et år boet sammen med min mor, som blev enke for 2 år siden da min far døde. Side 8 af 17 Min mor er psykisk syg og jeg er sikker på at vores boligform giver livskvalitet for både min mor, mine teenager børn, min mand og jeg. Fremtidens Boligformer skal tilpasses at vi i dag har mange forskellige familieformer samt vi som familie kan passe på vores ældre, syge samt støtte børnefamilierne Små bofællesskaber: Familie + en forældre/svigermor(far) Sammenbragt familie + teenager Sammenbragt familie som ikke ønsker at bo under samme tag, men tæt sammen alligevel. Familie + studerende 27: Byg billigt, attraktivt og mange. Kommunens rettigheder til lejeboliger. Der skal bygges LANGT FLERE fast hvert år almennyttige familieboliger, både til 4-5 rums til familie med børn, men især 1-2 rums til enlige/singler, som er unge såvel som modne i alder. Boligerne skal fortrinsvis være tæt-lav med have, -også have til 1-2 rums, der IKKE skal spises af med en overbo med altan... Kommunen skal forpligte sig på billige OG attraktive byggegrunde og samarbejde med boligforeninger om billige etablerings-lån: En lav husleje = lille afhængighed af boligstøtte = "Det-kan-betale-sig-atarbejde". En lav husleje = Folk på arbejdsmarkedet tiltrækkes = "Det-kan- NÆSTEN-betale-sig-at-leje-fremfor-friværdi." Stop favoriseringen af byggeriet af ungdomsboliger, når familiebolig-byggeriet står helt stille. Ideelt bygges begge boligtyper samtidigt samt 55+, men nybyggeri af familieboliger SKAL NU have førsteprioritet! Hvis kommuneskatten betaler boligstøtte til lejere i private udlejningsejendomme (-ikke boligforeninger), SKAL kommunen have rådighedsret til hver 4. lejlighed i den private udlejning. Ejendomsret til en ejendom giver ikke større ukrænkelige rettigheder end en boligforenings demokratiske administration af ejendomme! 28: Ældrerådets udtalelse vedr. fremtidens almene boliger i Aarhus Kommune. Ældrerådet ønsker helt generelt, at fremtidens almene boliger i Aarhus Kommune bliver præget af mangfoldighed. Både hvad angår størrelse (også rumstørrelse), handicapvenlighed, indretning og familieformer mv. - Altså såvel boliger til unge, familier, handicappede og ældre og svage i samme bebyggelse, og således at de ældre og svage har mulighed for at blive boende, når plejeboligbehovet indtræffer. Man ser gerne, at beboerne får mulighed for at få indflydelse på boligens indretning og udstyr - mod

9 egenbetaling af merudgifter, der udløses ved fraflytning med afskrivning over en årrække. Disse boliger ses gerne etableret i et samspil mellem forskellige ejerformer som ejerboliger, seniorboligfællesskaber, andelsboliger, private lejeboliger og almene boliger i samme bebyggelse f.eks. med fælles aktivitetslokaler for de forskellige boligformer, og gerne i nærhed af eller tilknytning til eksisterende bebyggelser og servicefaciliteter, f.eks. andre boligbyggerier, lokalcentre, butikker og lign. Boligernes fysiske udtryk skal også være mangfoldigt. Tæt-lav, etage mv. og der skal være mulighed for lettere erhverv i sådanne boligbebyggelser, f. eks. håndværk, handel o. lign., ligesom grønne udenoms arealer og oplevelses arealer skal prioriteres. - Legepladser, stisystemer, mulighed for hønsehold el. lign, insekthuse, fælles krydderurtehaver mv. Side 9 af 17 29: Flere astma- og allergivenlige boliger Jeg elsker vores lille rækkehus i det sydlige Århus med egen have, masser af grønne områder og børn og liv overalt, men tit kan jeg ikke komme ud at nyde omgivelserne pga tobaksrøg fra andre beboere og allergi overfor græsset overalt omkring mig. Jeg drømmer om en naturlig differentiering af de større boligområder, så der altid er enkelte afdelinger afsat til folk med ønske om en bedre luftkvalitet. Det kunne fx bestå i at gøre hele afdelinger røgfri både uden- og indendørs, og at plante mikrokløver på fællesarealerne i stedet for græs. (Det er tilmed mere slidstærkt, skal slås og gødes mindre, og er mere resistent overfor tørke). Astma-Allergi Danmark kan også rådgive om allergivenlige træer og buske. Især ift græs er der dog noget at hente, da græspollen og -saft (fra græsslåning) bevæger sig over meget korte afstande ift fx birkepollen. Jeg har indtryk af at 'almindelige' mennesker ser det som en stor frihedsindskrænkning at forbyde røg visse steder, men der tales sjældent om den frihed, der tages fra astmatikere og allergikere, når der ryges overalt i det offentlige rum. Jeg har ikke behov for at begrænse andres frihed, men jeg har behov for et sted - et hjem - hvor jeg kan trække vejret uden at blive syg, og jeg ved, jeg ikke er den eneste med det behov. Hvorfor dog ikke samle os i særligt beskyttede områder, så vi ikke risikerer at genere vores naboer med vores friske luft? Mon ikke også sådanne områder kan tiltrække raske mennesker? I min allergivenlige drømme-afdeling har man rådført sig med Astma-Allergi Danmark før byggeriet planlægges. I min drømmeafdeling er der god ventilation i boligerne (selvfølgelig med luft der har været gennem et pollenfilter), der er mulighed for tilpasning af skræddersyede pollen-net til døre og vinduer (hvis ikke det er standardudstyr), der er gode, store, renholdte tørrerum (så man ikke tørrer tøj udendørs, hvor der er pollen, i tørretumblere, der genererer støv (og slider tøjet) eller indenfor i egen bolig, hvor det forhøjer luftfugtigheden). I min drømmeafdeling er der ikke træflis på legepladserne, ingen bålplads, ingen brændeovne med skorstene og webergrillerne er velkomne, når bare de er elektriske. Og så er der en 'buffer-zone' - evt. med beskyttende allergivenlige træer - mellem afdelingen og den omgivende 'allergifjendtlige' verden ;-) Men skulle jeg pege på dét, der for alvor ville få mig til at føle mig velkommen i et boligområde - at der var plads til mig - så er det frihed fra tobaksrøg og græspollen og de sygedage, de to ting fører med sig. Jeg elsker idéen i de almene boliger, og

10 skulle jeg nogensinde flytte væk, skulle det være for at kunne give mig selv de allergivenlige omgivelser, jeg har behov for - men jeg hader tanken om at særlige hensyn er forbeholdt mennesker med råd til at købe ejerbolig, og vilje til at isolere sig fra fællesskabet. 30: Nabofælleskabet For at give plads til forskellighed, fællesskab og lysten til aktivt medborgerskab, skal vi bygge rammer, der tager hensyn og understøtter dette liv i at opstå i fremtidens almene boliger. Under fælles hensyntagen til beboerne, vil sammensætningen af folk med fælles interesser og værdier, på kryds og tværs af forskelligheder, give mulighed for godt naboskab og bæredygtig levevis for beboerne i alle livets faser. Her igennem vil vi i højere grad trives og føler os en del af et fællesskab. Samtidig med at vi har et individuelt liv. Side 10 af 17 Et sted som i højere grad giver beboerne tid til at gøre, det de kan lide og giver mening. I bedre rammer kan vi netop igennem vores forskellighed være til gavn og glæde for hinanden. Det er beboerne i fællesskab, der indenfor aftalte rammer - bestemmer og har ansvaret for at tingene er tilfredsstillende for fællesskabets bedste. Nøglepersoner, såsom køkkenchef og visevært/gartner er ansat af beboerne som ansvarlige for de enkelte vigtige funktioner, for at sikre en høj kvalitet. De bliver assisteret af de engagerede beboere, der har lysten og evnerne til at hjælpe til, med de arbejdsopgaver der er i at holde stedet kørende. Det er udmærket at bygge boligerne i forskellige størrelser, byggestile og indretninger, så de passer til forskellige menneskers behov. Men der udover, skal der tilbydes forskellige rammer, der kan tage hensyn til, hvem du er og hvad du lægger vægt på, for at du trives. F.eks. kan et område være forbeholdt dem, der ønsker meget ro, et andet område er forbeholdt dem der glædes over børnene og deres livlige aktivitet. Desuden kan det jo også være at du er den ældre borger, der glædes over at hjælpe til omkring børnene, leg eller lektiehjælp. Mange funktioner i vores liv nu om dage, er meget ressourcekrævende mht. tid, plads og penge. Det er her et velfungerende nabofælleskab i større rammer kan få os alle i mål. Ser vi på leveomkostningerne, som en bredere helhed, hvor stordriften kommer alle til gode, får vi større muligheder for at få helheden til at fungere bæredygtigt på alle måder. Behovet for mange kvadratmeter i privatboligen falder væk, når fordelene ved fleksibel adgang til fælles funktioner og faciliteter, træder til. I det omfang det er praktisk muligt, deles man om tingene. En støvsuger til en opgang, så alle ikke skal bruge plads i lejligheden på opbevaring. Maden tilberedes i det fælles storkøkken af et professionelt team, som får (frivillig) hjælp fra beboer. Her bestemmer man selv, om man har lyst til fællesspisning med andre eller vil tage maden med hjem til sig selv. Her ved spares tid og penge, samt kvadratmeter til et fuldt udrustet køkken. Mulighederne for de endelige fælles funktioner afstemmes selvfølgelig efter at det er nyttigt for mange af beboerne. Her et par ideer:

11 Fitness: Det fælles Helse/fitness rum sparer dig for transporttid og passer til alle aldre. Det er måske et par herboende fysioterapeutstuderende der instruerer de andre beboere. Værksted: Dit behov for at klargøre din cykel kan foregå i multiværkstedet, det multiværksted som til dagligt også benyttes af de ledende viseværter, der med en håndværksmæssig baggrund klarer mange funktioner og også har et samarbejde med de håndværksglade beboere. Cykel klubben har afsat tid til at de andre kan komme forbi og få råd og hjælp med deres cykel Multirum til hobby, leg, undervisning, klub-aktiviteter, møder, fester osv. osv. Køkkenhave: Dem med grønne fingre kan tilvælge bolig med grønne muligheder, det kan være et fælles køkkenhave/drivhus hvor de kan gå til hånde dyrke urter og grøntsager. Side 11 af 17 Delebiler: Transport kan være dyrt eller ufleksibelt, her er muligheden for at få en fleksibel og økonomisk god løsning. 31: Ligeværd boliger Ligeværdsboliger sådan sikrer vi mangfoldighed og inkluderende fællesskaber for unge med særlige behov. Kreativ inddragelse skal bidrage med idéer til en helt ny Ligeværdsboform. Personer med noget på hjertet, og gode ideer i hovedet medskaber fremtidens nye boligformer, hvor byrum, indretning, naboskab og teknologi danner rammen for en ny blandet boform til unge, så man opnår retten til et selvstændigt liv og giver unge med særlige behov mulighed for en velegnet bolig lige som andre. Unge med særlige behov er en usynlig gruppe mennesker, som ikke gør meget opmærksom på sig selv. De har massive indlæringsvanskeligheder og ofte også andre neurologiske, sociale og fysiske vanskeligheder. Når de oplever at være en del af et fællesskab, er unge med særlige behov aktive og deltagende og bidrager på mange felter til et mere livsbekræftende miljø, hvor der er højt til loftet med plads til forskelligheder. Vi ser Ligeværdsboligen som et grundlæggende fundament, som skal danne rammen for, at man kan udvikle kompetencer, som man kan tage med sig i livets andre forhold, som f.eks. uddannelse, arbejde og fritid. Unge med særlige behov er på lav offentlig forsørgelse, og det er ofte et livsvilkår, som er gældende hele livet. Grundet de unges handicap og deres forsørgelse, er to grundelementer i den nye boligform, at der gives mulighed for støtte og at huslejen er billig. Vi drømmer om boliger, hvor unge med særlige behov bor side om side med unge studerende fra byens uddannelsesinstitutioner. Boligerne skal være centralt placeret og give synlighed til en ellers usynlig gruppe borgere evt. i forbindelse med de nye boligområder, Aarhus Ø, Ceres-grunden Brokvarteret ved Frichs Vej. Boligens indretning giver plads til fælles aktiviteter, så støtte er noget der sker, ved at der skabes relationer mellem de unge. Boligen udstyres med digitale læringsværktøjer der giver høj grad af muligheder for et selvstændigt liv.

12 Boligens rum for fælles aktiviteter er der, hvor naboskabet udvikler sig, og giver muligheder for venskaber og relationer mellem de unge. Ligeværdige venskaber er basis for alt godt naboskab. Ligeværdige venskaber, er basis for at man er der for hinanden, og giver en hånd med hvor der er behov for dette. Ligeværdige venskaber er forudsætningen for at finde den styrke, der er afsæt for at gå ud i verden og blive en del af et arbejds- eller uddannelsesfællesskab. Ligeværdsboliger er en helt ny boform. Når der skal tænkes helt nyt, er det vigtigt at samle mange forskellige former for mennesker og viden i udviklingsarbejdet. Ligeværdsboligen Inddrager unge med særlige behov, pædagogisk fagpersonel på specialuddannelserne, studerende fra en række kreative uddannelser, kommunale embedsfolk, bostøtter, boligforeninger og personer fra organisationer og fonde. Inddragelse er derfor et væsentligt element, når Ligeværdsboligen skal udvikles, planlægges og etableres. Side 12 af 17 Udviklingsprocessen sker gennem et forprojekt i tre faser, som vi beskriver i vedhæftede bilag. Med forprojektet i hånden kan vi gå i gang med de første prototyper at de nye Ligeværdsboliger. (Indlægget var vedlagt et konkret forprojekt for en boligbebygelse, red) 32: Godt og sundt byggeri. Privatliv og fællesskab. Grønt miljø. Lavenergihuse, grønt miljø, sundt indeklima i boligerne. Byg godt fra start! Byg enkelt og funktionelt. (fx klinker eller linoleum i køkken i stedet for parkèt. Altid vindue i badeværelser). Omtanke i indretning af boligerne. Forebyggelse af nabo- og trafik-støjgener. (lydvinduer og andet støjdæmpning/lydhæmmende byggematerialer). Varier størrelse af boliger i den enkelte afdeling (altså så der findes fx flere størrelser to-værelses). Byggeri med tanke for både privatliv og fællesskab: Boliger med mulighed for høj grad af privatliv (minus støj, minus indkig, egen have). Fælles miljø i form af fælles redskabsrum/værksted, fælles vaskeri, fælles byhave, uderum, legepladser, mv. samt mulighed for leje af små urtehaver. Små landsbysamfund (ikke for tæt bebyggelse) i kommunens yderområder især singleegnede boliger. Afdelinger beregnet til særinteresser- og behov: Lav fx afdelinger hvor haver er prioriteret i stedet for de latterligt små haver - så der er et reelt leje-alternativ for haveinteresserede. Afdelinger med fast dyretilladelse ( 2-3 dyr i stedet for den gængse regel om max ét dyr). Høj grad af selvbestemmelse hvad angår beplantning, hegn, hæk o.a. udendørs. Mindre ensretning, mere

13 variation. Så få regler som muligt tillid til at beboere selv kan vise hensyn og ansvarlighed. Gode muligheder for affaldssortering inklusive kompost og haveaffald. PS: Når man bygger nye almene boliger burde det være naturligt at lade sig inspire af, hvilken type boliger, der i forvejen er stor søgning til og som kun den forgyldte minoritet, der har blot et enkelt MEGET gammelt boligbrev, har adgang til nu, efter der blev indført fandens fællesventeliste og fucking fusioner >:(. Side 13 af 17 33: Tænk langsigtet, brug pladsen. Når I skal bygge, så ville det være skønt om I ville inddrage flade tagarealer til terrasser med haver, solceller, tørreplads og hygge. Der er alt for mange som bruger tørretumbleren - et overdækket (plads til solceller) tørreareal på tager vil helt sikkert inspirere til brug. Desuden er der alt for mange mennesker der bor uden adgang til en have, hvor de kan gro noget selv. Der kan fint laves regnvandssystem til vanding - grønne tanker. Desuden vil store, energi-rigtige vinduer - gerne med sprosser, der holder på varmen (husk at tænke vinduesvask - how to), være at foretrække i boligerne - det giver masser af lys til det gode helbred og billigere varmeregning! Lys = liv, kroner sparet = kroner tjent!! Indvendigt kan man fokusere på smarte opbevaringsløsninger - skabe under vasken i badeværelset, PÆNE indbyggede skabe i rummene, skydedøre som ikke tager megen plads, praktiske overflader og masser af lydisolering lejlighederne imellem. I stedet for konventionelle radiatorer kan anvendes gulvvarme, da varme fødder er = med varmt legeme og så er der INGEN grimme radiatorer, som iøvrigt altid er i vejen for den pæne indretning!! Grønne vægge kan laves udvendigt på boligerne, altså hvor planter får bolig og skal gro på væggene, igen med regnvandingssystem. Jeg er sikker på, at det vil forskønne og give sociale muligheder for de heldige beboere. Hygge på taget - det er da fantastisk!;) Jeg er sikker på, at I vælger de bedste, smukkeste og mest prisbevidste løsninger, så her har I lidt inspiration;) 34: Sådan drømmer jeg om at bo Mia, Nille, Katja, Bodil, Jette og Lotte bor på bofællesskaberne Stautruphus, Bronzen og Hasselager. De er voksne med udviklingshæmning. Her er deres konkrete idéer til, hvordan de drømmer om at bo. I billeder og i tekst. Boligdrømmene er udtrykt gennem 25 idéer, der kredser om disse temaer: - Sammen med andre, ligesom andre - Adgang til naturen - Hjemlighed - Sammen om at lave mad - Bo på forskellige måder - Ud på tur )Opslaget vedlagt en pdf, der i ord og billeder uddyber ovenstående) 35: Inspiration fra eksisterende byggeri Høj grad af frihed og selvbestemmelse i egen bolig og have, få regler, og adgang til fælleshus- (og jord) med mulighed for hobbyaktiviteter og socialt fællesskab, er noget der giver trivsel og livskvalitet for mange mennesker - ikke kun for skæve eksistenser og hjemløse.

14 Jeg tænker her på Marienlystvangen Århus N, som jeg godt nok kun kender fra det, jeg har kunnet se og læse på nettet. Udover ovennævnte kvaliteter ser det ud til at være smukt, enkelt og robust byggeri, som jeg tror vil være god inspiration også til almindelige afdelinger. Jeg vil opfordre til, at man bygger lignende afdelinger - selvfølgelig med boliger af varierende størrelse (det er ret små boliger på Marienlystvangen), og uden at kommunen skal have 50% visitationsret (så vidt jeg ved har kommunen i forvejen anvisningsret til 25% af alle almene boliger). Og tag ved lære af, hvad der fungerer og ikke fungerer. Se på hvilke boliger der er stor efterspørgsel på, og har lav fraflytningsprocent, og undersøg ved hjælp af spørgeskemaer og interview, hvad det er, der giver disse afdelinger succes. Og omvendt, undersøg hvad der er galt i de afdelinger, der har stor fraflytningsprocent og (forholdsvis) lav søgning. Side 14 af 17 36: Akademikerne og de kreative - de nye "fattige" Normalt tænker vi ikke på den kreative klasse og akademikerne som typiske beboere i de almene boliger. Hvorfor egentlig ikke? De nyuddannede børnefamilier har ofte en ganske presset økonomi. Det tager tid at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Startlønnen er ofte beskeden samtidig med at man begynder at betale af på studiegæld osv. Mange nyuddannede familier presses til at flytte udenfor kommunen fordi der ikke findes almene boliger de kan få og som samtidigt passer til deres behov. Disse familier kunne lige så godt være en gevinst for de almene boliger. Iværksættere, kunstnere, osv. brænder som regel mere for deres ideer end for materiel status. Og ofte er det der er til rådighed til forbrug ganske beskedent. Kunne de almene boliger også være den trygge ramme for kreativitet og iværksætteri? 37: Resourcer til rummelighed Vi bor ofte tæt i de almene boliger - på godt og ondt. Det giver os mulighed for tættere fællesskaber, men det stiller også krav til tolerance, hensyntagen og dialog. Fællesskabet i boligafdelingen er ofte rummeligt, nye beboere der kommer ind via den kommunale anvisning møder ofte den støtte der skal til for at komme videre i livet. Men ganske ofte sker det også at der opstår konflikter. Den nye beboer har dårlige oplevelser med i baggagen, og kommer måske på kant med naboerne på den ene eller anden måde. Måske synes man at de andre støjer for meget og når man henvender sig bliver man afvist og man magter ikke at etablere en gode dialog. Eksemplerne er mange, og ganske ofte når den udsatte beboer at komme i direkte konflikt og så er det svært at rette op. Men hjælpen kommer først når det er eskaleret. Når man ender i beboerklagenævnet. Når der blive ringet efter politiet. Når der skal bevilges bostøtte. Men nogen sager bliver ikke så grelle selvom naboskabet ikke fungerer. Vi beboere i de almene boliger forsøger efter bedste evne at tage godt imod vores naboer. Men, hvis de ser verden på en helt anden måde end vi gør, så får vi ingen hjælp til at få naboskabet i gang.

15 Kunne man forestille sig at kommunen stillede et introduktionsteam til rådighed, der kunne hjælpe de kommunalt anviste beboere på plads i de tilfælde hvor det er nødvendigt? Boligorganisationerne har ikke ressourcerne, og har i særdeleshed ikke den nødvendige viden om de folk der flytter ind og deres udfordringer. Vi vil gerne rumme de anderledes og dem med særlige udfordringer, men vi må have hjælp til at lære de udfordrede at kende og til at forstå dem. 38: Spændende byområder - ikke kedelige boligområder Har man bevæget sig rundt i byen med jævne mellemrum over de sidste 30 år, så kan man konstatere at de fleste kvartere bliver mere og mere kedelige og ensformige. Småerhverv forsvinder fra baggårdene, butikker bliver nedlagt. Livet forsvinder og butiksfaceder mures til og snart er der ingen der kan huske at sidegaderne på Trøjborg ikke altid har været rene boliggader. Man husker ikke at der en gang var en bagerbutik på hvert gadehjørne. Jeg begræder ikke at alle bagerne og slagterne er forsvundet - sådan er udviklingen. Byen er bare blevet kedeligere. Når man lukker facaderne og omdanner butik til bolig, så mister man også muligheder. Og vi ser udviklingen i de almene boligområder. De butikker der i halvtredserne var faste bestanddele af ethvert boligbyggeri, bliver idag ofte brugt til noget andet og ender tit med at blive sløjfet og omdannet til boliger. Det er jo fint med flere boliger; boligorganisationerne skal etablere og drive boliger ikke erhvervsejendomme. Side 15 af 17 For boligorganisationerne er erhvervslejemålene en risiko, og i enkelte tilfælde en klods om benet. Vi kan have dem, og vi kan også være heldige at de giver en form for overskud, men lovgivningen giver os ikke mulighed for at have en erhvervsstrategi. Og godt det samme. Som beboer i de almene boliger kunne jeg bare godt tænke mig at der kom meget mere liv og mange flere varierede tilbud. Hvis fx supermarkedet flytter, kunne man så etablere et grøntsagsmarked i stedet? Hvis ikke man havde nedlagt størstedelen af gavlbutikkerne i Møllevangen, kunne man så have lavet en klynge af små startups og servicevirksomheder i butikkerne? Kunne man forestille sig at dygtige håndværkere og servicevirksomheder fik støtte til at etablere sig, og støtte til momsregnskaber og alle de andre ting som de fleste små virksomheder har det svært med? Det ville skabe liv, og det ville skabe nye arbejdspladser, og det ville være en hjælp til borgerne rundt omkring i byen, hvis man der var steder hvor man kune få repareret sit tøj, forsålet sine sko. ombygget en gammel kommode, osv. På samme måde kunne en te-salon/cafe være en gevinst for mange områder. Et sted hvor man kunne gå hen og slappe af og måske møde naboer og andre. Men for bestyrelserne i de almene boligorganisationer er udfordringen bare at det er for risikabelt og resourcekrævende uanset hvor lysende klart det fremstår som en fordel, nærmest en nødvendighed for de forskellige områder. Derfor har vi brug for flere nye tiltag: 1) En model for iværksætteri og service i de almene boligområder. Herunder administrativ støtte. 2) En model for delt ansvar for drift og udlejning af erhvervslejemål i de almene boligområder. 3) En vision om at intet område kun skal have én funktion (bolig, erhverv, produktion,...)

16 Side 16 af 17

17 39: Send flere penge Aarhus er i voldsom vækst - det er fedt. Men der mangler boliger til alle dem der bidrager til væksten. Der mangler boliger der er til at betale uden at man skal deltage i et spekulationslotteri. Hvis ikke vi skal få en by hvor kun de meget rige og de meget heldige bor indenfor ringvejen, så skal der gang i byggeriet af almene boliger. Vi skal tænke nyt når vi bygger alment - det er vigtigt. Men vi skal også bygge meget mere. Når folk kommer til Aarhus for at arbejde et par år, skal de kunne få en bolig. Når unge familier vælger at slå sig ned på baggrund af et job i Aarhus, så skal de ikke flytte til Horsens men selvfølgelig bosætte sig i Aarhus Kommune. Side 17 af 17 Derfor må Aarhus afsætte mange flere ressourcer til alment byggeri. Kvoterne skal op.