Alle borgernes bidrag på sammenomaarhus.dk. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle borgernes bidrag på sammenomaarhus.dk. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune"

Transkript

1 Alle borgernes bidrag på sammenomaarhus.dk Oversigtsskema med alle bidrag fra borgerne på sammenomaarhus.dk. Bidragene er fordelt på følgende tre overordnede temaer ud fra hvor de fortrinsvis passer. Det skal bemærkes, at flere af bidragene omhandler flere af temaerne: Temaer Boligen (selve boligen) Beboerne (det der særligt vedrører beboerne det sociale) Det mellem boligerne (de fælles faciliteter det fysiske) Bidrag fra borgerne på sammenomaarhus.dk Boligen 4 Funktionsklodsen 6 Boliger der er til at betale 7 Flere små boliger 8 Fifty-Fifty boliger med plads til alle 9 Store lejligheder til fællesskaber 15 Ungdomsboliger nær busser og indkøbsmuligheder 16 Ungdomsboliger 21 Alternativ byggestil med sjæl og charme 22 Mangfoldighed og fællesskaber 23 Stop institutionsbyggeriet 24 Grøn renovering af almene boliger 26 Tilpas boliger til mange forskellige familieformer 27 Byg billigt, attraktivt og mange. Kommunens rettigheder til lejeboliger 28 Ældrerådets udtalelse vedr. fremtidens almene boliger 29 Flere astma- og allergivenlige boliger 32 Godt og sundt byggeri. Privatliv og fællesskab. Grønt miljø 33 Tænk langsigtet, brug pladsen 35 Inspiration fra eksisterede byggeri 39 Send flere penge Beboerne 8 Fifty-Fifty boliger med plads til alle 13 Opgange til ældre medborgere 20 Information til beboere ved vejarbejde er vigtig 30 Nabofællesskabet 31 Ligeværd boliger 34 Sådan drømmer jeg om at bo 36 Akademikerne og de kreative - de nye "fattige" 37 Resourcer til rummelighed Det mellem boligerne 5 Fælleshaver 10 Taghaver og fællesskab 11 Få noget for pengene 12 Aktivitetscenter alt under ét tag 14 Fælleslokaler til mange 17 Flere markedsplader lokalt 18 Selskabslokaler og overnatningsmuligheder 19 Grønne tagterrasser og altaner 25 Urbane bofællesskaber 38 Spændende byområder - ikke kedelige boligområder Side 1 af 17 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Struktur og Samarbejdskontor Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte Sag: 15/ Sagsbehandler: Per Ryolf Troels Rottbøll Tine Holm Mathiasen

2 Udskrift af alle borgernes bidrag til fremtidens almene boliger (Bemærk Nr. 1-3 findes ikke) 4: Funktionsklodsen Mit forslag omfatter de 3 temaer for ambitionerne for fremtidens almene boliger i Aarhus: godt naboskab, boliger til alle og en drøm om bæredygtigt beboelse. Det er en ud af boksen idé, der kræver lidt fordøjelse, men ikke desto mindre udviser den vovemod. Jeg tror på at en nytænkning af vores traditionelle beboelsesbyggeri og funktionsarkitektur kan indfange de høje ambitioner for fremtiden. Idéen er at bygge beboelsen af funktionsklodser, der kan sættes sammen, skilles og bygges alt efter beboernes behov. På den måde er rummene køkken, stue, soveværelse, kontor, etc. bygget som klodser, der er sat sammen efter ønske, men som også kan tages ud efter ønske. F.eks. hvis man vil have en større eller mindre stue, kan man bytte klodsen ud, og omarrangere konstellationen efter det nye behov. Man kan måske tænke det som når en kran flytter en container. Vi vil på denne måde få større behov for kraner til at flytte funktionsklodser end for bulldozer til at rive huse ned. Styrker naboskab: Den kan styrke naboskabet i det omfang, at naboerne selv kan være med til at skabe og bygge fælles områder, dvs. har muligheden for at være i direkte forbindelse med den lokale planlægning, arkitektur og funktion. Fællesområder kan bygges efter beboernes eget ønske i overensstemmelse med beboelsens behov. F.eks. en musikklods, haveklodser eller hockeyklods. Den lokale beboelsesplanlægning bliver på denne måde et lokalt inkluderende foretagende, der kan designes i overensstemmelse med den pågældende beboelses ønsker, muligheder og potentiale. Det bliver muligt at afprøve idéer til planlægning da klodserne kan omarrangeres på nye spændende måder. Beboelsen behøver derfor ikke fastsætte sig på en idé, de ikke har afprøvet, men får muligheden for at prøve sig frem, og derved finde deres helt egen og unikke planlægning. Boliger til alle: Desuden imødekommer idéen ambitionen om boliger til alle. Hvis pengepungen er skrumpet, kan man afgive eller ombytte klodser, i stedet for at skulle flytte i noget mindre. Vokser pengepungen igen, installerer man en klods, eller skifter sine mindre klodser ud til en større - det bliver muligt for den enkelte at justere sin bolig efter eget behov uden at skulle flytte. F.eks. hvis en familie skal bruge et nyt børneværelse eller kontor, installerer de en ny klods. Vi vil på denne måde få større behov for kraner til at skifte funktionsklodser end for ejendomsmæglere til at sælge huse. Bæredygtigt: Projektet har utallige bæredygtige potentialer. Især i kraft af at kunne udskifte funktionsklodserne, frem for at rive ned. Man kan også nemmere udskifte lokalt (f.eks. kun stuen), uden af skulle lave et større indgreb. Klodserne kan designes bæredygtigt, f.eks. med solcellekanter, etc. Side 2 af 17 Idéen kan uddybes og udtænktes yderligere på mange punkter, f.eks. muligheden for beboerne at designe deres egne klodser, styrkelsen af den lokale kreativitet og udfoldelsesmuligheder, samt administrative muligheder for beboere over deres eget, så vel som fælles funktionsklodser. Men jeg er overbevist om, at dette alternativ til det traditionelle hus i første omgang må lade sig tænke som muligt, førend en videre udfoldelse giver mening.

3 5: Fælleshaver Jeg drømmer boliger med fælleshaver. Ikke arealer med ubrugt græs, men med højbede med grøntsager hvor gamle og børn mødes over ukrudtslugning. Jeg tror på at det vil styrke fællesskab at have disse projekter. Det vil samtidig være lærerigt for børn, og en billig måde at skabe liv på. Kompostering kan også indgå i fælleshaveprojekterne, dermed bliver boligerne mere bæredygtige, og der vil være færre udgifter til affaldshåndtering. 6: Boliger der er til at betale Der findes et stigende antal singler, men boligmarkedet er ikke fulgt med. Derfor skal denne målgruppe prioriteres ved at bygge funktionelle og smart indrettede boliger med et areal på max. 65 m2 brutto. Idet målgruppen ofte er presset på økonomien og derfor sjældent har råd til bil, så skal boligerne placeres ved de bedste muligheder for kollektiv trafik. Placering ved supercykelstierne kan tillige være et must. Der skal indtænkes sundhed i boligerne, dvs. boligerne skal være røgfri, så ingen ufrivilligt udsættes for skadelige stoffer. Skab miljø ved at lave spiselige byhaver. Fælles energiforbrug skal dækkes ved vedvarende energi. Man kunne endvidere lave et eksperiment der gik ud på at forpligte beboerne til at tage del i fællesskabet omkring vedligeholdelse af fælles arealer. Side 3 af 17 7: Flere små boliger Der er brug for flere små boliger. 1 og 2 værelser. Jeg har oplevet at det er svært at få en bolig i Aarhus når man kommer fra en anden kommune og er på overførselsindkomt. Privat udlejning er ikke en mulighed, der er ofte stort depositum med tre måneders husleje. Når der bygges nyt skal der være mange små boliger. 8: Fifty-fifty boliger med plads til alle Alle boligselskaber i Aarhus bør have en social vicevært med de rigtige kompetencer og overskud. Det er vigtigt fordi der er mange som ikke kan håndtere deres misbrug og i det hele taget har brug støtte. den social vicevært skal have et kontor, men skal også gerne være opsøgende. Dette vil også kunne bidrage til at styrke naboskab i situtationer hvor man ellers vil komme op og skændes. Det vil også kunne være med til at skabe aktiviteter og samværd mellem beboere. Der er også brug for % boliger (fifty.fifty), hvor man både kan bo ude og inde, da mange husvilde kan have svært ved at være inden for hjemmets fire væge. Så mulighed for bålpladser og udekøkkener. Hent inspiration fra storbylandsbyen på vej mod Tilst - både i forhold til gode idéer, erfaringer, fejl og mangler. Boligerne skal for eksempel indrettes med forhave og baggårde, hvor man kan mødes om sociale aktiviteter. Ikke store blokke. Boligerne må ikke være for dyre - de skal kunne betales af borgere med få penge.

4 9: Store lejligheder til fællesskaber Der er brug for store lejligheder, hvor mange unge kan bo sammen. Der skal ikke være nogen der står på lejekontrakten, men folk skal kunne flytte ind og ud som de har lyst til. Man skal selv kunne vælge hvem der flytter ind. Det skulle fx være syv værelser til faste beboere og et stort fællesareal, og så kunne der også være lov til at nogen boede midlertidigt i fællesarealet. Gerne meget lydtætte vægge mellem så store boliger. Jeg kender mange der bor alt for mange i en lille lejlighed, fordi de ikke kunne få en stor. Så er der en der er flyttet ind i det, man nu har fået og så er flere flyttet ind, og pludselig bor der mange. Mange unge crasher sofaer en enkelt nat, eller et par gange om ugen, og så er det svært at finde et sted at have adresse. Side 4 af 17 10: Taghaver og fællesskab Jeg synes egentlig den nuværende Gellerupparken var rigtig tænkt. Store gode lejligheder - lyse og venlige. Og området blev beplantet med mange grønne træer og buske og der var god plads. I et fremtidigt Gellerup eller et andet alment boligbyggeri ville det være rart med mindre beton, mere mursten, mange huse til fællesskab. Og så taghaver til beboerne, hvor man kunne sidde eller dyrke grøsager eller blomster.skulpturer og kunst er også en del af et et inspirerende miljø. Og et velfungerende medborgerhus med Bibliotek, Hjælp til diverse sociale problemer mv. Sal til oprtræden og en rar cafe med biograf. Det var lidt spredte tanker. 11: Få noget for pengene? Hvordan skal fremtidens almene boliger i Aarhus være? Der skal være fællesarealer for børn og voksne og forskellige faciliteter, såsom boldbaner og legepladser indenfor rækkevide. Det vil samtidig øge det sociale sammenhold blandt borgere, da der vil være plads til alle segmenter. De forskellige boligforeninger skal have flere fællesture for beboerne, da det vil betyde at "de vil få noget for pengene" 12: Aktivitetscenter - Alt under et tag Hjælp til de ældre borgere. En klub eller forening, hvor de kan være i fællesskab. Mødes om sin egen kultur. Tyrkere med tyrkere, somaliere for somaliere. Alt i et hus. Åbent 24/7. Kulturdage i Gellerup f.eks. Tyrkisk dag. Foreninger som er delt op. Sprogkursus, Islam-undervisning. Aktivitetscenter. 13: Opgange til ældre medborgere En god ide med opgange med elevator, til ældre mennesker,. Ældre vil gerne blive det område, hvor de har boet hele livet, men i opgange uden børnefamilier, for børnene kan larme lidt. De ældre skal selv bestemme om de vil bo i en opgange, kun med andre ældre. En god ide med aktivitetstilbud, hvor der er mulighed for motion, mænd og kvinder for sig. 14: Fælleslokaler til mange Fremtidens boliger skal have gode fælleslokaler til børn og familier. Det er vigtigt, at der er steder, hvor mange kan mødes på en gang. Det er også

5 vigtigt, at der er mange fælleslokaler, der hvor der bor mange borgere. Det er vigtigt at der er plads til mange forskellige kulturer. Der skal være steder, hvor børn og unge har lyst til at være, når de ikke er i skole. Steder hvor børn og unge kan bruge tiden fornuftigt. Der skal også være gode muligheder for at forældre kan mødes og være sammen om børnene i lokalerne. Boligerne må ikke være for dyre. 15: Ungdomsboliger nær de gule busser og indkøbsmuligheder Det er meget vigtigt for de unge, at boligerne ligger tæt på buslinierne - helst de gule busser, da der er mange afgange. Man kommer til at føle sig isoleret, hvis der er for langt til offentlig transport. Busserne må gerne være billige. Der skal også være aftenbusser og gerne natbusser i weekenden. Desuden skal der være indkøbsmuligheder indenfor gåafstand. Side 5 af 17 16: Ungdomsboliger Ungdomsboligere må gerne være sammen med familieboligere for at sikre mangfoldigheden. For mange ungdomsboligere sammen giver for meget larm. Ungdomsboligerne skal være 2-vær, med eget køkken og bad. De må gerne være små, men vil ikke sove i samme rum som man laver mad. Fælles køkken og bad - ingens ansvar derfor bliver det ulækkert. Gerne i gåafstand fra centrum. 17: Flere markedspladser lokalt Når der laves nye boliger skal der indtænkes mulighed for at lave markedspladser - vi vil gerne spise lokalt (kød, æg, grønsager) - loppemarked osv. Vi vil gerne have at der kommer boder med disse ting til os - eller noget vi selv kan lave. De lokale landmænd skal i højere grad have lov til at lave boder. Det giver mere liv i byen - det kunne også gøre det billigere at spise lokalt/økologisk. 18: Selskabslokaler og overnatningsmuligheder Flere selskabslokaler til at holde fester, sted hvor man kan være kreativ, samles, se film, lave mad sammen osv. Mulighed for overnatning til gæster i gæstelokaler. 19: Grønne tagterrasser og altaner Lav tagterasser når I bygger nyt - kan bruges som fællesarealer til at dyrke grønsager mm. Hver lejlighed skal have sin egen altan også. Dejligt lige at kunne komme ud og mærken verden. Gælder både ungdomsboliger og seniorboliger. 20: Information til beboer ved vejarbejde er vigtig Når der laves vejarbejde, gravearbejde, ændringer af veje osv. så kunne det være rigtigt godt hvis beboerne får ordentlig besked om hvad man har gang i og hvor lang tid det kommer til at tage. Information er vigtigt. Kommunen skal udvise godt naboskab. 21: Alternativ byggestil med sjæl og charme Helst ikke stort og klodset betonbyggeri - tænk i sjæl og charme - pladser og liv. 22: Mangfoldighed og fællesskaber Aarhus skal være en god by for alle mennesker. Byrådet skal sikre boliger til alle byens borgere. Uanset din baggrund, dine ressourcer, din økonomi mm., skal du kunne bo mange forskellige steder i byen. Derfor skal Byrådet sikre mangfoldighed, når byens udvikling planlægges. Mangfoldighed i forhold til boliger: Størrelse, placering, pris, indretning osv. Vi skal sikre, at

6 alle borgere kan bo forskellige steder i byen. Om du er ung, ældre, handicappet, studerende, børnefamilie, tilflytter, fra et andet land, i arbejde, uden arbejde - så skal du kunne bo forskelllige steder i byen. Vi skal arbejde for mangfoldighed i boligplanlægningen, vi skal sikre fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper, ressourcer og udfordringer. 23: Stop institutionsbyggeriet Jeg mener, vi helt klart skal at vi skal sige fra og bidrage til at forhindre, at der bygges og renoveres flere boliger, der i deres funktion kommer til at minde om fortidens institutioner, som vi bestemt ikke har ønske om at genindføre. Vi kan konstatere, at der bygges og ombygges meget til nogle af de mest sårbare grupper blandt personer med handicap, de såkaldte midlertidige eller permanente boliger efter lov om social service 107 og 108 eller ældre og handicapegnede boliger efter almenboliglovgivning. Side 6 af 17 Jeg mener, som udgangspunkt, at det er godt, at der bygges mange nye boliger til denne gruppe blandt vores målgrupper. Jeg mener imidlertid ikke, at det er ligegyldigt, hvad det er for nogle boliger, der bygges, hvor disse boliger bygges, hvilke målgrupper de bygges for, eller hvem der skal bo i disse boliger. Og mange af de boliger, der opføres eller renoveres i disse år, har ikke de rette kvaliteter i forhold til vores ønsker og ambitioner. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi, som skal rådgive kommunen og jeg som medlem af det kommunale handicapråd, siger fra, når kommunen ønsker at bygge eller renovere boliger, hvor der fx er tale om: Større bofællesskaber på samme eller nærtliggende matrikel, dvs. enkeltstående eller ledelsesmæssigt sammenhængende bofællesskaber. Som udgangspunkt er det min holdning, at man ikke bygger mere end boliger på samme matrikel. Boliger med meget store fællesarealer, hvor det forudsættes, at beboerne skal foretage mange dagligdags aktiviteter sammen. En sammensætning af beboerne, der går på tværs af indbyrdes meget forskelligartede beboere med meget forskellige funktionsnedsættelser. Det samme gælder, når der er tale om byggerier af boliger meget tæt ved, eller i direkte sammenhæng med, boliger for ældre, fx plejehjem. Boliger med en placering i et miljø uden mulighed for direkte adgang til de faciliteter, som de enkelte byområder byder på, som fx forretninger, biografer og cafeer. Jeg mener, at så snart antallet af boliger på samme eller nærtliggende matrikel bliver for højt, er der en meget stor risiko for, at der bliver tale om fortidens uønskede institutioner, bl.a. fordi det hurtigt udvikler sig til i højere grad at være en arbejdsplads end et hjem, hvor den enkelte selv kan bestemme over sin dagligdag.

7 Jeg mener også, at vi skal være opmærksomme på, at uanset støtten i, størrelsen af og kvaliteten af den enkelte bolig, kan alle boliger blive oplevet som værende institutioner, hvis de institutionelle rammer, fx ledelse og vagtplan, bliver snævre og dermed indskrænker den enkeltes frihed. Kulturen har også stor betydning for, hvorvidt der at tale om boliger frem for institutioner. Det er ikke ligegyldigt, om unge og ældre bor sammen eller ej, fordi det er ikke ligegyldigt, om der er tale om et miljø for unge eller ældre. Jeg er overbevist om, at de fleste medlemmer af byrådet og de ansatte i kommunerne har en positiv tilgang til de mest sårbare grupper, men engang imellem (for ofte) træffes der, trods den positive tilgang, de forkerte beslutninger, når det gælder nybyggeri og renovering af boliger til personer med handicap. Side 7 af 17 Jeg håber meget, at denne henvendelse vil blive modtaget i en positiv ånd. Målet med min henvendelse er at sikre fremtidige boliger til de mest sårbare grupper, der bringer dem tættere på at blive inkluderet i lokalsamfundet og får mulighed for at træffe deres egne valg i forhold til, hvordan dagligdagen kan og bør leves. 24: Grøn renovering af almene boliger I Hjortshøj har vi fokus på grøn og bæredygtig udvikling med mange spændende og inkluderende fællesskaber. Men vi har også de meget triste almene boliger, fx er jeg nabo til et område vi har døbt "Warszawa". Vi skal have givet de almene boliger et løft, og det er da oplagt at tænke i energirenovering og klimatilpasning ved fx at lægge grønne tage, miljørigtig facadebeklædning, grønne oaser mellem blokkene, der indbyder til fællesskab og dyrkning af grøntsager. Derfor: Tænk grønt når de almene boliger skal renoveres! Og når der skal bygges nyt, så lad de arkitekter komme til, der kan nytænke de almene boliger og skabe mere mangfoldighed. Lav udstykninger til grønne bofællesskaber og fælleskaber, og gerne her i Hjortshøj! 25: Urbane bofællesskaber Mange af os savner fællesskaber i hverdagen. Fællesskaber som er både forpligtende og givende som fx i et bofællesskab, hvor man har sin egen bolig, men hvor der også er fælleslokaler og -spisning. Deleøkonomi, naboskab og moderne kollektivisme med mulighed for stadig at have sit eget råderum. Den slags bofællesskaber findes der allerede en del eksempler på. Men ofte ligger de på landet. Og oftest er de konstrueret som ejer- eller andelsboliger, hvilket økonomisk set udelukker en del. Og mange af os vil gerne bo inde i byerne og har ikke hverken mulighed for eller lyst til at købe en bolig (ofte for en million eller meget mere). Jeg drømmer om bofællesskaber i byen. Centralt, urbant, med smuk arkitektur og grønne områder. Med mulighed for selv at sætte sit præg på både byggeri og udearealer og være lidt kreativ. Lidt mere Christiania-, Brumleby- og kolonihavecharme, tænker jeg (nostalgisk)! Fællesskaber med mellem 20 og 40 boliger i forskellig størrelse, således at der både er mulighed for at børnefamilien, ældre, unge og handicappede kan bo der. Fællesskaber, hvor man fx deles om friarealer, spisesal,

8 gæsteboliger og hobbyrum. Gerne opført som almene boliger, hvor man lejer, og hvor man selv sørger for snerydning, vedligehold osv. for at gøre det billigere, men også for at skabe arbejdsfællesskaber. Det kunne også være rigtig spændende om man som fremtidig beboer kunne være med til at ombygge/medbygge på eksisterende bygninger den gamle brandstation i Ny Munkegade kunne fx ombygges til et flot, spændende bofællesskab! 26: Tilpas boliger til mange forskellige familieformer Min familie og jeg har i et år boet sammen med min mor, som blev enke for 2 år siden da min far døde. Side 8 af 17 Min mor er psykisk syg og jeg er sikker på at vores boligform giver livskvalitet for både min mor, mine teenager børn, min mand og jeg. Fremtidens Boligformer skal tilpasses at vi i dag har mange forskellige familieformer samt vi som familie kan passe på vores ældre, syge samt støtte børnefamilierne Små bofællesskaber: Familie + en forældre/svigermor(far) Sammenbragt familie + teenager Sammenbragt familie som ikke ønsker at bo under samme tag, men tæt sammen alligevel. Familie + studerende 27: Byg billigt, attraktivt og mange. Kommunens rettigheder til lejeboliger. Der skal bygges LANGT FLERE fast hvert år almennyttige familieboliger, både til 4-5 rums til familie med børn, men især 1-2 rums til enlige/singler, som er unge såvel som modne i alder. Boligerne skal fortrinsvis være tæt-lav med have, -også have til 1-2 rums, der IKKE skal spises af med en overbo med altan... Kommunen skal forpligte sig på billige OG attraktive byggegrunde og samarbejde med boligforeninger om billige etablerings-lån: En lav husleje = lille afhængighed af boligstøtte = "Det-kan-betale-sig-atarbejde". En lav husleje = Folk på arbejdsmarkedet tiltrækkes = "Det-kan- NÆSTEN-betale-sig-at-leje-fremfor-friværdi." Stop favoriseringen af byggeriet af ungdomsboliger, når familiebolig-byggeriet står helt stille. Ideelt bygges begge boligtyper samtidigt samt 55+, men nybyggeri af familieboliger SKAL NU have førsteprioritet! Hvis kommuneskatten betaler boligstøtte til lejere i private udlejningsejendomme (-ikke boligforeninger), SKAL kommunen have rådighedsret til hver 4. lejlighed i den private udlejning. Ejendomsret til en ejendom giver ikke større ukrænkelige rettigheder end en boligforenings demokratiske administration af ejendomme! 28: Ældrerådets udtalelse vedr. fremtidens almene boliger i Aarhus Kommune. Ældrerådet ønsker helt generelt, at fremtidens almene boliger i Aarhus Kommune bliver præget af mangfoldighed. Både hvad angår størrelse (også rumstørrelse), handicapvenlighed, indretning og familieformer mv. - Altså såvel boliger til unge, familier, handicappede og ældre og svage i samme bebyggelse, og således at de ældre og svage har mulighed for at blive boende, når plejeboligbehovet indtræffer. Man ser gerne, at beboerne får mulighed for at få indflydelse på boligens indretning og udstyr - mod

9 egenbetaling af merudgifter, der udløses ved fraflytning med afskrivning over en årrække. Disse boliger ses gerne etableret i et samspil mellem forskellige ejerformer som ejerboliger, seniorboligfællesskaber, andelsboliger, private lejeboliger og almene boliger i samme bebyggelse f.eks. med fælles aktivitetslokaler for de forskellige boligformer, og gerne i nærhed af eller tilknytning til eksisterende bebyggelser og servicefaciliteter, f.eks. andre boligbyggerier, lokalcentre, butikker og lign. Boligernes fysiske udtryk skal også være mangfoldigt. Tæt-lav, etage mv. og der skal være mulighed for lettere erhverv i sådanne boligbebyggelser, f. eks. håndværk, handel o. lign., ligesom grønne udenoms arealer og oplevelses arealer skal prioriteres. - Legepladser, stisystemer, mulighed for hønsehold el. lign, insekthuse, fælles krydderurtehaver mv. Side 9 af 17 29: Flere astma- og allergivenlige boliger Jeg elsker vores lille rækkehus i det sydlige Århus med egen have, masser af grønne områder og børn og liv overalt, men tit kan jeg ikke komme ud at nyde omgivelserne pga tobaksrøg fra andre beboere og allergi overfor græsset overalt omkring mig. Jeg drømmer om en naturlig differentiering af de større boligområder, så der altid er enkelte afdelinger afsat til folk med ønske om en bedre luftkvalitet. Det kunne fx bestå i at gøre hele afdelinger røgfri både uden- og indendørs, og at plante mikrokløver på fællesarealerne i stedet for græs. (Det er tilmed mere slidstærkt, skal slås og gødes mindre, og er mere resistent overfor tørke). Astma-Allergi Danmark kan også rådgive om allergivenlige træer og buske. Især ift græs er der dog noget at hente, da græspollen og -saft (fra græsslåning) bevæger sig over meget korte afstande ift fx birkepollen. Jeg har indtryk af at 'almindelige' mennesker ser det som en stor frihedsindskrænkning at forbyde røg visse steder, men der tales sjældent om den frihed, der tages fra astmatikere og allergikere, når der ryges overalt i det offentlige rum. Jeg har ikke behov for at begrænse andres frihed, men jeg har behov for et sted - et hjem - hvor jeg kan trække vejret uden at blive syg, og jeg ved, jeg ikke er den eneste med det behov. Hvorfor dog ikke samle os i særligt beskyttede områder, så vi ikke risikerer at genere vores naboer med vores friske luft? Mon ikke også sådanne områder kan tiltrække raske mennesker? I min allergivenlige drømme-afdeling har man rådført sig med Astma-Allergi Danmark før byggeriet planlægges. I min drømmeafdeling er der god ventilation i boligerne (selvfølgelig med luft der har været gennem et pollenfilter), der er mulighed for tilpasning af skræddersyede pollen-net til døre og vinduer (hvis ikke det er standardudstyr), der er gode, store, renholdte tørrerum (så man ikke tørrer tøj udendørs, hvor der er pollen, i tørretumblere, der genererer støv (og slider tøjet) eller indenfor i egen bolig, hvor det forhøjer luftfugtigheden). I min drømmeafdeling er der ikke træflis på legepladserne, ingen bålplads, ingen brændeovne med skorstene og webergrillerne er velkomne, når bare de er elektriske. Og så er der en 'buffer-zone' - evt. med beskyttende allergivenlige træer - mellem afdelingen og den omgivende 'allergifjendtlige' verden ;-) Men skulle jeg pege på dét, der for alvor ville få mig til at føle mig velkommen i et boligområde - at der var plads til mig - så er det frihed fra tobaksrøg og græspollen og de sygedage, de to ting fører med sig. Jeg elsker idéen i de almene boliger, og

10 skulle jeg nogensinde flytte væk, skulle det være for at kunne give mig selv de allergivenlige omgivelser, jeg har behov for - men jeg hader tanken om at særlige hensyn er forbeholdt mennesker med råd til at købe ejerbolig, og vilje til at isolere sig fra fællesskabet. 30: Nabofælleskabet For at give plads til forskellighed, fællesskab og lysten til aktivt medborgerskab, skal vi bygge rammer, der tager hensyn og understøtter dette liv i at opstå i fremtidens almene boliger. Under fælles hensyntagen til beboerne, vil sammensætningen af folk med fælles interesser og værdier, på kryds og tværs af forskelligheder, give mulighed for godt naboskab og bæredygtig levevis for beboerne i alle livets faser. Her igennem vil vi i højere grad trives og føler os en del af et fællesskab. Samtidig med at vi har et individuelt liv. Side 10 af 17 Et sted som i højere grad giver beboerne tid til at gøre, det de kan lide og giver mening. I bedre rammer kan vi netop igennem vores forskellighed være til gavn og glæde for hinanden. Det er beboerne i fællesskab, der indenfor aftalte rammer - bestemmer og har ansvaret for at tingene er tilfredsstillende for fællesskabets bedste. Nøglepersoner, såsom køkkenchef og visevært/gartner er ansat af beboerne som ansvarlige for de enkelte vigtige funktioner, for at sikre en høj kvalitet. De bliver assisteret af de engagerede beboere, der har lysten og evnerne til at hjælpe til, med de arbejdsopgaver der er i at holde stedet kørende. Det er udmærket at bygge boligerne i forskellige størrelser, byggestile og indretninger, så de passer til forskellige menneskers behov. Men der udover, skal der tilbydes forskellige rammer, der kan tage hensyn til, hvem du er og hvad du lægger vægt på, for at du trives. F.eks. kan et område være forbeholdt dem, der ønsker meget ro, et andet område er forbeholdt dem der glædes over børnene og deres livlige aktivitet. Desuden kan det jo også være at du er den ældre borger, der glædes over at hjælpe til omkring børnene, leg eller lektiehjælp. Mange funktioner i vores liv nu om dage, er meget ressourcekrævende mht. tid, plads og penge. Det er her et velfungerende nabofælleskab i større rammer kan få os alle i mål. Ser vi på leveomkostningerne, som en bredere helhed, hvor stordriften kommer alle til gode, får vi større muligheder for at få helheden til at fungere bæredygtigt på alle måder. Behovet for mange kvadratmeter i privatboligen falder væk, når fordelene ved fleksibel adgang til fælles funktioner og faciliteter, træder til. I det omfang det er praktisk muligt, deles man om tingene. En støvsuger til en opgang, så alle ikke skal bruge plads i lejligheden på opbevaring. Maden tilberedes i det fælles storkøkken af et professionelt team, som får (frivillig) hjælp fra beboer. Her bestemmer man selv, om man har lyst til fællesspisning med andre eller vil tage maden med hjem til sig selv. Her ved spares tid og penge, samt kvadratmeter til et fuldt udrustet køkken. Mulighederne for de endelige fælles funktioner afstemmes selvfølgelig efter at det er nyttigt for mange af beboerne. Her et par ideer:

11 Fitness: Det fælles Helse/fitness rum sparer dig for transporttid og passer til alle aldre. Det er måske et par herboende fysioterapeutstuderende der instruerer de andre beboere. Værksted: Dit behov for at klargøre din cykel kan foregå i multiværkstedet, det multiværksted som til dagligt også benyttes af de ledende viseværter, der med en håndværksmæssig baggrund klarer mange funktioner og også har et samarbejde med de håndværksglade beboere. Cykel klubben har afsat tid til at de andre kan komme forbi og få råd og hjælp med deres cykel Multirum til hobby, leg, undervisning, klub-aktiviteter, møder, fester osv. osv. Køkkenhave: Dem med grønne fingre kan tilvælge bolig med grønne muligheder, det kan være et fælles køkkenhave/drivhus hvor de kan gå til hånde dyrke urter og grøntsager. Side 11 af 17 Delebiler: Transport kan være dyrt eller ufleksibelt, her er muligheden for at få en fleksibel og økonomisk god løsning. 31: Ligeværd boliger Ligeværdsboliger sådan sikrer vi mangfoldighed og inkluderende fællesskaber for unge med særlige behov. Kreativ inddragelse skal bidrage med idéer til en helt ny Ligeværdsboform. Personer med noget på hjertet, og gode ideer i hovedet medskaber fremtidens nye boligformer, hvor byrum, indretning, naboskab og teknologi danner rammen for en ny blandet boform til unge, så man opnår retten til et selvstændigt liv og giver unge med særlige behov mulighed for en velegnet bolig lige som andre. Unge med særlige behov er en usynlig gruppe mennesker, som ikke gør meget opmærksom på sig selv. De har massive indlæringsvanskeligheder og ofte også andre neurologiske, sociale og fysiske vanskeligheder. Når de oplever at være en del af et fællesskab, er unge med særlige behov aktive og deltagende og bidrager på mange felter til et mere livsbekræftende miljø, hvor der er højt til loftet med plads til forskelligheder. Vi ser Ligeværdsboligen som et grundlæggende fundament, som skal danne rammen for, at man kan udvikle kompetencer, som man kan tage med sig i livets andre forhold, som f.eks. uddannelse, arbejde og fritid. Unge med særlige behov er på lav offentlig forsørgelse, og det er ofte et livsvilkår, som er gældende hele livet. Grundet de unges handicap og deres forsørgelse, er to grundelementer i den nye boligform, at der gives mulighed for støtte og at huslejen er billig. Vi drømmer om boliger, hvor unge med særlige behov bor side om side med unge studerende fra byens uddannelsesinstitutioner. Boligerne skal være centralt placeret og give synlighed til en ellers usynlig gruppe borgere evt. i forbindelse med de nye boligområder, Aarhus Ø, Ceres-grunden Brokvarteret ved Frichs Vej. Boligens indretning giver plads til fælles aktiviteter, så støtte er noget der sker, ved at der skabes relationer mellem de unge. Boligen udstyres med digitale læringsværktøjer der giver høj grad af muligheder for et selvstændigt liv.

12 Boligens rum for fælles aktiviteter er der, hvor naboskabet udvikler sig, og giver muligheder for venskaber og relationer mellem de unge. Ligeværdige venskaber er basis for alt godt naboskab. Ligeværdige venskaber, er basis for at man er der for hinanden, og giver en hånd med hvor der er behov for dette. Ligeværdige venskaber er forudsætningen for at finde den styrke, der er afsæt for at gå ud i verden og blive en del af et arbejds- eller uddannelsesfællesskab. Ligeværdsboliger er en helt ny boform. Når der skal tænkes helt nyt, er det vigtigt at samle mange forskellige former for mennesker og viden i udviklingsarbejdet. Ligeværdsboligen Inddrager unge med særlige behov, pædagogisk fagpersonel på specialuddannelserne, studerende fra en række kreative uddannelser, kommunale embedsfolk, bostøtter, boligforeninger og personer fra organisationer og fonde. Inddragelse er derfor et væsentligt element, når Ligeværdsboligen skal udvikles, planlægges og etableres. Side 12 af 17 Udviklingsprocessen sker gennem et forprojekt i tre faser, som vi beskriver i vedhæftede bilag. Med forprojektet i hånden kan vi gå i gang med de første prototyper at de nye Ligeværdsboliger. (Indlægget var vedlagt et konkret forprojekt for en boligbebygelse, red) 32: Godt og sundt byggeri. Privatliv og fællesskab. Grønt miljø. Lavenergihuse, grønt miljø, sundt indeklima i boligerne. Byg godt fra start! Byg enkelt og funktionelt. (fx klinker eller linoleum i køkken i stedet for parkèt. Altid vindue i badeværelser). Omtanke i indretning af boligerne. Forebyggelse af nabo- og trafik-støjgener. (lydvinduer og andet støjdæmpning/lydhæmmende byggematerialer). Varier størrelse af boliger i den enkelte afdeling (altså så der findes fx flere størrelser to-værelses). Byggeri med tanke for både privatliv og fællesskab: Boliger med mulighed for høj grad af privatliv (minus støj, minus indkig, egen have). Fælles miljø i form af fælles redskabsrum/værksted, fælles vaskeri, fælles byhave, uderum, legepladser, mv. samt mulighed for leje af små urtehaver. Små landsbysamfund (ikke for tæt bebyggelse) i kommunens yderområder især singleegnede boliger. Afdelinger beregnet til særinteresser- og behov: Lav fx afdelinger hvor haver er prioriteret i stedet for de latterligt små haver - så der er et reelt leje-alternativ for haveinteresserede. Afdelinger med fast dyretilladelse ( 2-3 dyr i stedet for den gængse regel om max ét dyr). Høj grad af selvbestemmelse hvad angår beplantning, hegn, hæk o.a. udendørs. Mindre ensretning, mere

13 variation. Så få regler som muligt tillid til at beboere selv kan vise hensyn og ansvarlighed. Gode muligheder for affaldssortering inklusive kompost og haveaffald. PS: Når man bygger nye almene boliger burde det være naturligt at lade sig inspire af, hvilken type boliger, der i forvejen er stor søgning til og som kun den forgyldte minoritet, der har blot et enkelt MEGET gammelt boligbrev, har adgang til nu, efter der blev indført fandens fællesventeliste og fucking fusioner >:(. Side 13 af 17 33: Tænk langsigtet, brug pladsen. Når I skal bygge, så ville det være skønt om I ville inddrage flade tagarealer til terrasser med haver, solceller, tørreplads og hygge. Der er alt for mange som bruger tørretumbleren - et overdækket (plads til solceller) tørreareal på tager vil helt sikkert inspirere til brug. Desuden er der alt for mange mennesker der bor uden adgang til en have, hvor de kan gro noget selv. Der kan fint laves regnvandssystem til vanding - grønne tanker. Desuden vil store, energi-rigtige vinduer - gerne med sprosser, der holder på varmen (husk at tænke vinduesvask - how to), være at foretrække i boligerne - det giver masser af lys til det gode helbred og billigere varmeregning! Lys = liv, kroner sparet = kroner tjent!! Indvendigt kan man fokusere på smarte opbevaringsløsninger - skabe under vasken i badeværelset, PÆNE indbyggede skabe i rummene, skydedøre som ikke tager megen plads, praktiske overflader og masser af lydisolering lejlighederne imellem. I stedet for konventionelle radiatorer kan anvendes gulvvarme, da varme fødder er = med varmt legeme og så er der INGEN grimme radiatorer, som iøvrigt altid er i vejen for den pæne indretning!! Grønne vægge kan laves udvendigt på boligerne, altså hvor planter får bolig og skal gro på væggene, igen med regnvandingssystem. Jeg er sikker på, at det vil forskønne og give sociale muligheder for de heldige beboere. Hygge på taget - det er da fantastisk!;) Jeg er sikker på, at I vælger de bedste, smukkeste og mest prisbevidste løsninger, så her har I lidt inspiration;) 34: Sådan drømmer jeg om at bo Mia, Nille, Katja, Bodil, Jette og Lotte bor på bofællesskaberne Stautruphus, Bronzen og Hasselager. De er voksne med udviklingshæmning. Her er deres konkrete idéer til, hvordan de drømmer om at bo. I billeder og i tekst. Boligdrømmene er udtrykt gennem 25 idéer, der kredser om disse temaer: - Sammen med andre, ligesom andre - Adgang til naturen - Hjemlighed - Sammen om at lave mad - Bo på forskellige måder - Ud på tur )Opslaget vedlagt en pdf, der i ord og billeder uddyber ovenstående) 35: Inspiration fra eksisterende byggeri Høj grad af frihed og selvbestemmelse i egen bolig og have, få regler, og adgang til fælleshus- (og jord) med mulighed for hobbyaktiviteter og socialt fællesskab, er noget der giver trivsel og livskvalitet for mange mennesker - ikke kun for skæve eksistenser og hjemløse.

14 Jeg tænker her på Marienlystvangen Århus N, som jeg godt nok kun kender fra det, jeg har kunnet se og læse på nettet. Udover ovennævnte kvaliteter ser det ud til at være smukt, enkelt og robust byggeri, som jeg tror vil være god inspiration også til almindelige afdelinger. Jeg vil opfordre til, at man bygger lignende afdelinger - selvfølgelig med boliger af varierende størrelse (det er ret små boliger på Marienlystvangen), og uden at kommunen skal have 50% visitationsret (så vidt jeg ved har kommunen i forvejen anvisningsret til 25% af alle almene boliger). Og tag ved lære af, hvad der fungerer og ikke fungerer. Se på hvilke boliger der er stor efterspørgsel på, og har lav fraflytningsprocent, og undersøg ved hjælp af spørgeskemaer og interview, hvad det er, der giver disse afdelinger succes. Og omvendt, undersøg hvad der er galt i de afdelinger, der har stor fraflytningsprocent og (forholdsvis) lav søgning. Side 14 af 17 36: Akademikerne og de kreative - de nye "fattige" Normalt tænker vi ikke på den kreative klasse og akademikerne som typiske beboere i de almene boliger. Hvorfor egentlig ikke? De nyuddannede børnefamilier har ofte en ganske presset økonomi. Det tager tid at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Startlønnen er ofte beskeden samtidig med at man begynder at betale af på studiegæld osv. Mange nyuddannede familier presses til at flytte udenfor kommunen fordi der ikke findes almene boliger de kan få og som samtidigt passer til deres behov. Disse familier kunne lige så godt være en gevinst for de almene boliger. Iværksættere, kunstnere, osv. brænder som regel mere for deres ideer end for materiel status. Og ofte er det der er til rådighed til forbrug ganske beskedent. Kunne de almene boliger også være den trygge ramme for kreativitet og iværksætteri? 37: Resourcer til rummelighed Vi bor ofte tæt i de almene boliger - på godt og ondt. Det giver os mulighed for tættere fællesskaber, men det stiller også krav til tolerance, hensyntagen og dialog. Fællesskabet i boligafdelingen er ofte rummeligt, nye beboere der kommer ind via den kommunale anvisning møder ofte den støtte der skal til for at komme videre i livet. Men ganske ofte sker det også at der opstår konflikter. Den nye beboer har dårlige oplevelser med i baggagen, og kommer måske på kant med naboerne på den ene eller anden måde. Måske synes man at de andre støjer for meget og når man henvender sig bliver man afvist og man magter ikke at etablere en gode dialog. Eksemplerne er mange, og ganske ofte når den udsatte beboer at komme i direkte konflikt og så er det svært at rette op. Men hjælpen kommer først når det er eskaleret. Når man ender i beboerklagenævnet. Når der blive ringet efter politiet. Når der skal bevilges bostøtte. Men nogen sager bliver ikke så grelle selvom naboskabet ikke fungerer. Vi beboere i de almene boliger forsøger efter bedste evne at tage godt imod vores naboer. Men, hvis de ser verden på en helt anden måde end vi gør, så får vi ingen hjælp til at få naboskabet i gang.

15 Kunne man forestille sig at kommunen stillede et introduktionsteam til rådighed, der kunne hjælpe de kommunalt anviste beboere på plads i de tilfælde hvor det er nødvendigt? Boligorganisationerne har ikke ressourcerne, og har i særdeleshed ikke den nødvendige viden om de folk der flytter ind og deres udfordringer. Vi vil gerne rumme de anderledes og dem med særlige udfordringer, men vi må have hjælp til at lære de udfordrede at kende og til at forstå dem. 38: Spændende byområder - ikke kedelige boligområder Har man bevæget sig rundt i byen med jævne mellemrum over de sidste 30 år, så kan man konstatere at de fleste kvartere bliver mere og mere kedelige og ensformige. Småerhverv forsvinder fra baggårdene, butikker bliver nedlagt. Livet forsvinder og butiksfaceder mures til og snart er der ingen der kan huske at sidegaderne på Trøjborg ikke altid har været rene boliggader. Man husker ikke at der en gang var en bagerbutik på hvert gadehjørne. Jeg begræder ikke at alle bagerne og slagterne er forsvundet - sådan er udviklingen. Byen er bare blevet kedeligere. Når man lukker facaderne og omdanner butik til bolig, så mister man også muligheder. Og vi ser udviklingen i de almene boligområder. De butikker der i halvtredserne var faste bestanddele af ethvert boligbyggeri, bliver idag ofte brugt til noget andet og ender tit med at blive sløjfet og omdannet til boliger. Det er jo fint med flere boliger; boligorganisationerne skal etablere og drive boliger ikke erhvervsejendomme. Side 15 af 17 For boligorganisationerne er erhvervslejemålene en risiko, og i enkelte tilfælde en klods om benet. Vi kan have dem, og vi kan også være heldige at de giver en form for overskud, men lovgivningen giver os ikke mulighed for at have en erhvervsstrategi. Og godt det samme. Som beboer i de almene boliger kunne jeg bare godt tænke mig at der kom meget mere liv og mange flere varierede tilbud. Hvis fx supermarkedet flytter, kunne man så etablere et grøntsagsmarked i stedet? Hvis ikke man havde nedlagt størstedelen af gavlbutikkerne i Møllevangen, kunne man så have lavet en klynge af små startups og servicevirksomheder i butikkerne? Kunne man forestille sig at dygtige håndværkere og servicevirksomheder fik støtte til at etablere sig, og støtte til momsregnskaber og alle de andre ting som de fleste små virksomheder har det svært med? Det ville skabe liv, og det ville skabe nye arbejdspladser, og det ville være en hjælp til borgerne rundt omkring i byen, hvis man der var steder hvor man kune få repareret sit tøj, forsålet sine sko. ombygget en gammel kommode, osv. På samme måde kunne en te-salon/cafe være en gevinst for mange områder. Et sted hvor man kunne gå hen og slappe af og måske møde naboer og andre. Men for bestyrelserne i de almene boligorganisationer er udfordringen bare at det er for risikabelt og resourcekrævende uanset hvor lysende klart det fremstår som en fordel, nærmest en nødvendighed for de forskellige områder. Derfor har vi brug for flere nye tiltag: 1) En model for iværksætteri og service i de almene boligområder. Herunder administrativ støtte. 2) En model for delt ansvar for drift og udlejning af erhvervslejemål i de almene boligområder. 3) En vision om at intet område kun skal have én funktion (bolig, erhverv, produktion,...)

16 Side 16 af 17

17 39: Send flere penge Aarhus er i voldsom vækst - det er fedt. Men der mangler boliger til alle dem der bidrager til væksten. Der mangler boliger der er til at betale uden at man skal deltage i et spekulationslotteri. Hvis ikke vi skal få en by hvor kun de meget rige og de meget heldige bor indenfor ringvejen, så skal der gang i byggeriet af almene boliger. Vi skal tænke nyt når vi bygger alment - det er vigtigt. Men vi skal også bygge meget mere. Når folk kommer til Aarhus for at arbejde et par år, skal de kunne få en bolig. Når unge familier vælger at slå sig ned på baggrund af et job i Aarhus, så skal de ikke flytte til Horsens men selvfølgelig bosætte sig i Aarhus Kommune. Side 17 af 17 Derfor må Aarhus afsætte mange flere ressourcer til alment byggeri. Kvoterne skal op.

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Notatet indeholder: Et resumé over borgernes anbefalinger til fremtidens almene boliger. Forslag til

Læs mere

Uddybning af borgernes bidrag til fremtidens almene

Uddybning af borgernes bidrag til fremtidens almene Uddybning af borgernes bidrag til fremtidens almene boliger Oversigtsskema med bidrag fra borgerne på sammenomaarhus.dk. Bidragene er fordelt på følgende tre overordnede temaer ud fra hvor de fortrinsvis

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Fremtidens boliger i Aarhus og omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d. Marianne Levinsen, cand. scient. pol.. forskningschef

Fremtidens boliger i Aarhus og omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d. Marianne Levinsen, cand. scient. pol.. forskningschef Fremtidens boliger i Aarhus og omegn Jesper Bo Jensen, ph.d. Marianne Levinsen, cand. scient. pol.. forskningschef Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT

NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT M a r g r e t h e h ø j p a r k e n 3 0 a r k i t e k t t e g n e d e l e j l i g h e d e r i u n i k t m i l j ø Læs mere på www.margrethehoejparken.dk NYOPFØRTE BOLIGER MED UDSIGT OG KOMFORT Til dig,

Læs mere

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER Lejerbo Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Tlf. 7012 1310 Mail: bygge@lejerbo.dk www.lejerbo.dk Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen Mail: jbo@lejerbo.dk Grafisk design og

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer

Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer Aarhus Kommune Velkommen i plejebolig et hjem i trygge rammer 2 VELKOMMEN Et nyt hjem I dag er en plejebolig ikke bare en bolig, men en del af et hjem. Et hjem med liv, fællesskaber og den tryghed, det

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.)

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt

Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Skovby, Galten Skovbyparken Flotte og funktionelle ejerboliger Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt EJERBOLIGER - Skovby, Galten Perspektiv af bebyggelsen Bygherre: SennenBolig A/S www.sennen.dk Tlf.:

Læs mere

Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj

Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj Virup Skovvej 51A-63 og 97-187 65 lavenergiboliger i Hjortshøj 1 FLOTTE LAVENERGIBOLIGER I HJORTSHØJ Boligkontoret Århus opfører 65 nye og energirigtige boliger i et skønt naturområde, som samtidig ligger

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

39 Ejerlejligheder i København NV

39 Ejerlejligheder i København NV 39 Ejerlejligheder i København NV Nord, vest, hjemme bedst men 3D-visualiseringer. Der tages forbehold for ændringer og fejl, samt farveangivelser af materialer. Forbeholdet er også gældende for medvirkende

Læs mere

Toftegaarden. HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer. Bo med fællesskab og tryghed i højsædet

Toftegaarden. HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer. Bo med fællesskab og tryghed i højsædet Sidst opdateret maj 2014 Toftegaarden HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer KUNST OG NATUR MIDT I BYEN MIDT I NATUREN Bo med fællesskab og tryghed i højsædet CENTRALT ELLER GRØNT HØJT

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget. Evaluering af Workshop i Højstrupparken 29..14 Dato: 3..14 Der var ca (Anslået) 1 fremmødte bestående af en bred variation i beboersammensætningen. Forud for Workshoppen var en gennemgang af omhandlende

Læs mere

Seniorbofællesskaber

Seniorbofællesskaber Seniorbofællesskaber Aftenens program Velkomst og baggrund for mødet, v/steen Dahlstrøm Hvad er et seniorbofællesskab?, v/ Eva Lunding Olsen At bo i et seniorbofællesskab, v/ Carsten Machon Pause Hvordan

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje 2 Se detaljer om materialevalg og plantegninger på side 10-11 Velkommen

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag: REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Torsdag den Klokken 19.00 21.20 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 21 beboere fra 19 husstande Sara Terp Uhre,

Læs mere

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE

BILAG 1 12 SKÆVE HUSE BILAG 1 MARTS 2016 Indhold: OVERSIGT OG PLACERING s. 2 BAGGRUND OG ØKONOMI s. 3 s. 4-5 12 skæve huse ved 3B, Leth og Gori Arkitekter OVERSIGT - PLACERING SKÆVE HUSE 12 Skæve huse ved 3B Projekt Boligselskab

Læs mere

Kollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten!

Kollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten! Mini-bofællesskaber i Kollektivhuset Boligselskabet DVB København har på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København opført 21 nye lejeboliger på 10.- og 11. etage. 17 boliger er opført som mini-bofællesskaber

Læs mere

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Andel til salg Horsensgade 1 st th

Andel til salg Horsensgade 1 st th Andel til salg Horsensgade 1 st th Kontakt Morten Kiilerich Kristensen 29 68 49 22 hrkiilerich@hotmail.com Historien om en andelslejlighed der ligger tæt på alt. Pris: Mdr. ydelse: M 2 : 366.654.- 4.392.-

Læs mere

individuel skønhed og funktionalitet

individuel skønhed og funktionalitet by MOTU.DK individuel skønhed og funktionalitet Indhold side 4-5 soveværelse side 6-7 soveværelse side 8-9 side 10-11 side 12-13 side 14-15 side 16-17 side 18-19 påklædning éntre kontor skæve rum stue

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året

Spørgeskemaet udfyldes ved at sætte ét kryds i det felt, som svarer til din besvarelse. året Side 1 af 10 Kære beboer i Thyges Gaard. Dette spørgeskema er en del af en naboskabsundersøgelse i dit boligområde. Du skal udfylde skemaet ud fra dine egne vurderinger og holdninger. Ingen svar er mere

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret.

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret. Søhusene Nakskov Almene Boligselskab bygger i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m 2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Nyopførte punkthuse. Lejligheder med udsigt til Roskilde by

Nyopførte punkthuse. Lejligheder med udsigt til Roskilde by Nyopførte punkthuse Lejligheder med udsigt til Roskilde by Side 2 Himmelev Have Side 3 Himmelev Have ROSKILDE FJORD Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Himmelev Have Side 4 Himmelev Have

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet

Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet Damgårdstoften 59-97 20 Lavenergi boliger i Mårslet 20 NYE LAVENERGI-BOLIGER I MÅRSLET En ny energirigtig boligafdeling er ved at skyde i vejret i form af 20 rækkehuse på Damgårdstoften i Mårslet. Projektet

Læs mere

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget.

Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad 1 Mere afveksling 1 Både åbne og lukkede. 2 Mindst lige så meget. Gruppe Ide/Forslag Prioritering Ide/forslag Prioritering Nye køkkener og bad Mere afveksling Både åbne og lukkede Mindst lige så meget køkkener grønt som nu Skabe med skydedøre Lyst byggeri Nye store vinduer

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

Ikke blot et sted man bor - her lever man! Ikke blot et sted man bor - her lever man! Struer Boligselskab Struer Boligselskab er et alment boligselskab, der siden 1948 har opført og udlejet boliger i Struer Kommune. Vi råder i dag over cirka 500

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus

Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus Kolt Skov Kildeagervej, Hasselager Aarhus Vi opfylder dine boligdrømme Flyt til nyt Billeder fra et af SennenBolig s seneste projekter. Bygherre: SennenBolig A/S www.sennen.dk Tlf.: 79 38 13 10 Billederne

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere