LANDSMØDE OKTOBER

Transkript

1 OKTOBER

2 INDHOLD 1 INTRODUKTION Program URK Landsmøde Praktiske oplysninger Landsstyrelsens forslag til dagsorden Forslag til forretningsorden for Landsmøde ÅRSBERETNING OG ØKONOMI Landsstyrelsens beretning Introduktion til Årsrapport Økonomisk Årsberetning Interne revisorers bemærkninger Landsstyrelsens forslag til kontingent 24 3 VEDTÆGTER OG VEDTÆGTS ÆNDRINGER Hvad er en vedtægt? Indkomne forslag til vedtægterne Gældende vedtægter for Ungdommens Røde Kors 40 4 RESOLUTIONER Forslag til resolutionsændringer Skema til forslag 58 5 VALG Stil op til landsstyrelsen Kandidater Opstillingsskema til Landsmøde DIVERSE Landsstyrelsen Sekretariatets ledelse 80 Indhold // side 2

3 1.0 INTRODUKTION Introduktion // side 3

4 1.1 PROGRAM URK LØRDAG D. 11. OKTOBER Ankomst og frokost 12:50 13:00 Velkommen til Landsmøde 2014 v. Landsformand Amalie Utzon Efter Strategi 2015 hvor skal vi hen? Strategi kick off med forandringsbureaet Workz. Sæt ord på dine drømme for Ungdommens Røde Kors efter Strategi Ungdommens Røde Kors anno 2014 hvor står vi nu? Diskussionslounge med Landsstyrelsen om fremtidens muligheder og udfordringer for Ungdommens Røde Kors Middag 21.00?? Fest med band og DJ Der sælges vand, øl og drinks. Introduktion // side 4

5 SØNDAG D. 12. OKTOBER Morgenmad Officielt landsmøde 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Landsstyrelsens beretning om aktiviteterne i det forløbne år og organisationens nuværende stilling 4. Fremlæggelse af Ungdommens Røde Kors regnskab 5. Drøftelse og godkendelse af de aflagte beretninger 6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år 7. Valg af politisk næstformand (2 år) 8. Valg af landskasserer (2 år) 9. Valg af landsstyrelsesmedlemmer (2 år) 10. Evt. valg af landsstyrelsesmedlemmer (1 år) 11. Valg af 2 revisorer 12. Valg af revisorsuppleant Frokost Officielt landsmøde (fortsat) 13. Handlingsplan for strategiproces 14. Indkomne forslag 15. Forslag om vedtægtsændringer 16. Eventuelt Landsmøde 2014 slutter Der vil være take away sandwich. Introduktion // side 5

6 1.2 PRAKTISKE OPLYSNINGER Landsmødet afholdes på Hotel Park i Middelfart den oktober Mødet starter med frokost fra lørdag kl og slutter søndag kl. ca Ankomst og indkvartering Det er muligt at tjekke ind på Hotel Park fra lørdag kl. 11. Alle vil blive indkvarteret på 2- eller 3-mandsværelser med eget bad og toilet. Hvis man har særlige ønsker til værelseskammerater, kan det oplyses i forbindelse med tjek ind. Hvis du ikke har mulighed for at ankomme omkring til Landsmødet senest lørdag kl 12.50, hvor Landsmødet starter for alvor, bedes du skrive til christian.nielsen@urk.dk snarest muligt. Husk at oplyse dit fulde navn, og hvornår du i stedet ankommer. Kontakt I hastesager kan du kontakte landsmødekoordinator Christian på Forplejning Der vil under landsmødet være fuld forplejning, som vil bestå af frokost og aftensmad lørdag samt morgenmad, frokost og en sandwich ved afrejsen søndag. Der vil være kaffe og frugt ad libitum under opholdet, ligesom der vil være fri isvand i lokalerne samt soft icemaskine til fri afbenyttelse. I forbindelse med festen lørdag aften er det muligt at købe vand, øl og vin. Hvis du har specielle behov i forhold til forplejning, som du ikke har oplyst ved tilmelding, kan du skrive til christian.nielsen@urk.dk. Adressen er: Hotel Park Viaduktvej Middelfart Introduktion // side 6

7 1.3 LANDSSTYRELSENS FORSLAG TIL DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Landsstyrelsens beretning om aktiviteterne i det forløbne år og organisationens nuværende stilling 4. Fremlæggelse af Ungdommens Røde Kors regnskab 5. Drøftelse og godkendelse af de aflagte beretninger 6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år 7. Valg af politisk næstformand (2 år) 8. Valg af landskasserer (2 år) 9. Valg af landsstyrelsesmedlemmer (2 år) 10. Evt. valg af landsstyrelsesmedlemmer (1 år) 11. Valg af 2 revisorer 12. Valg af revisorsuppleant 13. Handlingsplan for strategiproces 14. Indkomne forslag 15. Forslag om vedtægtsændringer 16. Eventuelt Introduktion // side 7

8 1.4 FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN FOR LANDSMØDETS ÅBNING 1. Landsmødet åbnes af landsformanden, der leder valget af dirigent(er) (herefter dirigenten ) jf. vedtægternes 7 stk. 15. Herefter følges følgende procedure i angivne rækkefølge: a. Dirigenten konstaterer, om landsmødet er lovligt indkaldt jf. vedtægternes 7 stk. 2. b. Dirigenten fastsætter antal af stemmetællere og leder valget af disse efter forslag fra landsstyrelsen. Såfremt dirigenten er i tvivl om en afstemnings udfald kan han påkalde stemmetællerne, som derefter foretager optælling af de afgivne stemmer. c. Dirigenten indstiller til godkendelse af forretningsorden efter forslag fra landsstyrelsen og evt. indkomne forslag til ændringer jf. vedtægternes 7 stk. 15. d. Dirigenten indstiller til landsmødets godkendelse af dagsorden og program for landsmødet efter forslag fra landsstyrelsen og evt. indkomne forslag til ændringer, jf. vedtægternes 7 stk. 8. e. Dirigenten indstiller til landsmødets godkendelse fastsættelse af tidsfrister for indkomne forslag, kandidaturer og lignende efter forslag fra landsstyrelsen og evt. indkomne forslag til ændringer. 2. Herfra leder dirigenten landsmødet ud fra den vedtagne dagsorden. OPFØRSEL UNDER MØDET 3. Der forventes god ro og orden under mødet. a. Mobiltelefoner skal holdes lydløse, og tidspunkter i programmet skal overholdes. b. Gældende regler på mødestedet skal naturligvis overholdes. Overtrædelse kan medføre bortvisning. c. Når man får ordet, er det kun muligt at udtale sig om det dagsordenspunkt, hvortil ordet er givet. d. Dirigentens anvisninger skal efterkommes. Introduktion // side 8

9 FORSLAG TIL LANDSMØDET 4. Der er mulighed for at fremlægge forslag for landsmødet. Forslagene indleveres til dirigenten jf. de af landsmødet og vedtægterne fastsatte tidsfrister. 5. Forslag med et organisatorisk indhold, fx et forslag, der pålægger landsstyrelsen at gøre noget bestemt i det kommende år, skal stilles som et resolutionsforslag. 6. Forslag, der ikke er af ovenstående karakter, fx behandling af personsager, skal stilles som et øvrigt forslag. 7. Forslag må ikke stride mod vedtægterne. 8. Dirigenten kan indstille til landsmødet at afvise et forslag, såfremt det har en form, som ikke kan behandles af landsmødet. 9. Forslag afleveres til sekretariatet, som udleverer kvittering for modtagelse. Et forslag er kun indgivet, såfremt man har kvittering derpå. DIRIGENTENS ROLLE 10. Dirigentens rolle er at sikre, at landsmødet afholdes efter gældende regler og at debatten afholdes så konstruktivt som muligt. a. Hvis det er nødvendigt, kan dirigenten foreslå: At talerækken afsluttes efter det følgende indlæg. At der foretages en vejledende, indledende afstemning for at afgøre, om der er enighed eller uenighed om et forslag. At der foretages en prøveafstemning for at afgøre, om en fortsat debat er nødvendig. At der indføres kollektiv eller individuel begrænsning af taletid af hensyn til mødets konstruktive afholdelse. 11. Ethvert tvivlsspørgsmål afgøres af landsmødet efter dirigentens indstilling og afgøres ved almindelig stemmeflertal. 12. Hvis der stilles forslag om mistillidsvotum til dirigenten, leder landsformanden en afstemning om mistillidsvotum og evt. valg af en anden dirigent. Mistillid til dirigenten kræver almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af mistillid leder landsformanden valget af en ny dirigent. Introduktion // side 9

10 BESLUTNINGSDYGTIGHED OG AFGØRELSER 13. Landsmødets afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed med undtagelse af vedtægtsændringer, hvortil der kræves 2/3 flertal jf. vedtægternes 7 stk Til alle vedtagelser kræves, at mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede deltager i afstemningen jf. vedtægternes 7 stk Alle personvalg er hemmelige og skriftlige. I øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring jf. vedtægternes 7 stk Stemmeberettigede er alle medlemmer, der har tilmeldt sig Landsmødet inden den fastesatte tilmeldingsfrist og er til stede på landsmødet jf. vedtægternes 7 stk Forretningsordenen vedtages ved almindeligt flertal. Ændringsforslag til forretningsordenen kan stilles frem til vedtagelsen. Også her kræves almindeligt flertal. 18. Vedtægtsændringer træder i kraft umiddelbart efter landsmødets afslutning med mindre andet er angivet i forslaget. Ved ændringer i vedtægterne for Ungdommens Røde Kors 1, 2, 3 og 6, stk. 7, 8 og 9 og 7 stk. 7 og 8, stk. 6, 9, stk. 2 og 10 kræves Røde Kors i Danmarks hovedbestyrelses godkendelse, jf. vedtægternes 7 stk. 7. Disse kan derfor ikke træde i kraft med omgående virkning. VALG TIL TILLIDSPOSTER 19. Alle personvalg er skriftlige, jf. vedtægternes 7 stk. 6. Stemmetal offentliggøres ikke. 20. Ved valg til landsformand, organisatorisk næstformand, politisk næstformand, menige landsstyrelsesmedlemmer, landskasserer, revisorer og revisorsuppleant følges følgende procedure: Valg af landsformand, organisatorisk næstformand, politisk næstformand, landskasserer og revisorsuppleant Hvis der kun er 1 kandidat til posten stemmes der ikke. Kandidaten er valgt. Hvis der er 2 kandidater til posten, skal der stemmes på én af de to. Det sker ved at skrive navnet på den kandidat, man ønsker valgt, på stemmesedlen. Hvis der er 3 eller flere kandidater til posten, stemmes i en første valgrunde på alle kandidater med samme pointgivningssystem som ved valg af menige medlemmer til landsstyrelsen (se nedenfor). Der afholdes herefter en anden valgrunde med de to kandidater, der opnår flest points i første valgrunde, hvor man stemmer på én af Introduktion // side 10

11 de to. Hvis en kandidat har fået det maximale antal points på over halvdelen af stemmesedlerne i første valgrunde, er denne kandidat valgt. Valg af menige landsstyrelsesmedlemmer og revisorer Såfremt der kun er netop det antal kandidater eller færre, der er brug for, stemmes der ikke, og kandidaterne er valgt. Valg af menige, ordinære landsstyrelsesmedlemmer foretages i et samlet valg. Der skal stemmes på det antal, der skal vælges i landsstyrelsen, og kandidaterne prioriteres i den rækkefølge man ønsker dem valgt. Ved sammentællingen får sidste prioritet 1 point, næstsidst prioritet 2 point, osv. Kandidaterne med flest stemmer bliver valgt. Opstår der pointlighed, som er afgørende for resultatet af valget, stemmes der om iblandt de kandidater med lige mange point efter samme metode. Hvis en af kandidaterne til landsstyrelsen også har valgt at stille op til posten som landsformand, organisatorisk næstformand, politisk næstformand eller landskasserer og bliver valgt til denne post, bliver der endnu en plads som medlem af landsstyrelsen ledig. Der vælges poster i følgende rækkefølge: 1) Landsformand 2) Organisatorisk næstformand 3) Politisk næstformand 4) Landskasserer 5) Landsstyrelsesmedlemmer for fuld periode 6) Evt. landsstyrelsesmedlemmer for resterende periode 7) Interne revisorer 8) Intern revisorsuppleant Forslag til forretningsorden er stillet af Landsstyrelsen. ER DU I TVIVL? Hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne skal forstås, er du velkommen til at kontakte sekretariats chef Anders Folmer Buhelt (anders@urk.dk, ). Introduktion // side 11

12 2.0 ÅRSBERETNING OG ØKONOMI Årsberetning og økonomi // side 12

13 2.1 LANDSSTYRELSENS BERETNING 2014 Det har været et travlt og godt år i Ungdommens Røde Kors! Det har været karakteristisk for året, at vi - frivillige som ansatte - står over for nye typer af udfordringer både på aktivitetssiden, i forhold til finansiering og i vores fortalerarbejde, som kræver nye svar. Landsstyrelsen har derfor været meget optaget af, hvordan vi skaber de bedste rammer for en udvikling, der går ud over os selv - og hvordan vi sikrer, at fremtidens udfordringer bliver besvaret i fællesskab. Derfor har vi helt overordnet arbejdet med det, vi kalder strategistrukturer i organisationen. STRATEGISTRUKTURER Landsstyrelsens arbejde har været rettet mod at geare organisationen bedst muligt til at udvikle sig i fremtiden. Der er blevet arbejdet med et strategisk årshjul, hvor forslaget om et fremtidsværksted og en fremrykkelse af landsmødet er lagt frem som forslag til Landsmøde I forlængelse af dette har landsstyrelsen arbejdet med en forberedelse af den strategiproces, som foreslås landsmødet. Det er landsstyrelsens overbevisning, at det strategiske årshjul vil give os muligheden for at gøre de strategiske diskussioner konkrete og relevante for alle deltagere I Ungdommens Røde Kors, så vi i endnu højere grad kan udvikle os sammen. FUNDRAISING Landsstyrelsen har i år fulgt vores fundraisingindsats tæt. Landsstyrelsen har som opfølgning på resolutionen fra forholdt sig til en evaluering af vores nuværende phonerindsats, hvor der er blevet gennemført en survey blandt dem, som er blevet ringet op af vores ansatte phonere. Heldigvis, og som forventet, har undersøgelsen vist, at vores telemarketingindsats generelt er af høj kvalitet, og at de, som bliver ringet op, overvejende er tilfredse. Samtidig har medlemmer af landsmødet fulgt udvikling af vores fundraisingkampagne i forbindelse med lanceringen af TrygFonden-projektet Frem i Lyset på Fyn og af vores mobiliseringskampagne Del Karma. Det har vist sig som en stor kvalitet at inddrage den frivillige ledelse tidligere i processen, og det er et vidne om, at fremtidens fundraising ikke skal ses som en isoleret, kapitalgenererende del af vores organisation, men som en integreret mobiliseringskraft i hele organisationen. SAMARBEJDET MED RØDE KORS I DANMARK Røde Kors i Danmark og Ungdommens Røde Kors har haft tradition for at forhandle en samarbejdsaftale, som skitserer snitflader og kommunikation mellem de to organisationer. Den hidtidige samarbejdsaftale har været undervejs i omtrent to år, og forhandlingsprocessen har fyldt meget i både landsstyrelsen og sekretariatsledelsen i år. På nuværende tidspunkt sigtes der mod at processen med samarbejdsaftalen kan afsluttes ved udgangen af Årsberetning og økonomi // side 13

14 UDVIKLING TrygFonden TrygFonden har valgt at støtte projektet Frem i Lyset med 28 mio kr. over de næste fem år. Frem i Lyset er et projekt som skal skabe nye typer af frivillighed i de glemte boligområder. Projektet er meget spændende, ikke mindst fordi det sigter mod at aktivere lokalmiljøet i bred forstand - så vi skal i vores nye aktivitetshuse ikke alene lave lektiecafé og klubaktiviteter - men også favne den lokale spejdergruppe, fodboldklubben og de andre frivillige sociale organisationer. Det betyder, at vi skal arbejde med nye typer af samarbejder og nye typer af frivillighed. Frem i Lyset er så småt startet på Fyn, og skal udvikles i fem regioner over de kommende fem år. Egmont Fonden Egmont Fonden har givet støtte til at styrke vores indsats for børn og unge, som er ramt af enten psykisk eller fysisk sygdom eller sårbarhed. Blandt andet skal vores aktivitet Frirum fra Aarhus, hvor frivillige to gange om måneden laver aktiviteter på en ungdomspsykiatrisk afdeling, udbredes til de øvrige ungdomspsykiatriske afdelinger landet over. Det er et godt eksempel på, at udviklingen af de rigtige indsatser sker lokalt og blandt os frivillige, men at udvidelsen og udviklingen af aktiviteterne i en større kontekst kan muliggøres, når vi investerer i vores dialog med fonde og andre organisationer, som ønsker at bidrage til at skabe en forskel for udsatte børn og unge. Lektiecafétopmødet 2014 fik en kickstart, da Ungdommens Røde Kors sammen med Red Barnet Ungdom, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors i Danmark holdt et lektiecafétopmøde på Christiansborg. De danske folkeskoler skal som en del af folkeskolereformen tilbyde lektiecaféer som en del af skoletilbuddet, og her har den frivillige sektor en masse god erfaring, vi gerne ville give videre til skolerne. Derfor havde vi de fire organisationer imellem udviklet en række anbefalinger til den gode lektiecafé, som vi overrakte Christine Antorini. Lektiecafétopmødet var en stor succes, og anbefalingerne blev efterfølgende skrevet ind i det materiale, der sendes ud til kommunerne fra ministeriet. Lektiecafétopmødet var et godt eksempel på, at organisationerne kan sætte større fodtryk sammen, hvis vi fokuserer på at udvikle det bedst mulige tilbud til vores målgruppe. Årsberetning og økonomi // side 14

15 Folkemødet Med erfaringen fra vores lektiecafétopmøde ønskede vi at skabe løsninger sammen med politikere, praktikere og andre frivillige på vores Fællesskib på årets folkemøde. Den smukke skonnert Halmø dannede rammen om tre store workshops, hvor borgmestre, forskere, ledere af andre frivillige organisationer og deltagere på vores aktiviteter sammen udviklede løsninger på tre overordnede problemstillinger. Der var et stort engagement og summen omkring båden ikke mindst fordi, der var 70 engagerede URK ere med som sluttede med et brag af en fest lørdag aften. Bedre rammer for udvikling internt Landsstyrelsen har sammen med en gruppe af LUR-formænd og styregruppeformænd udarbejdet en udviklingsmodel for både styregrupper og LUR. Udviklingsmodellen skal fungere som ledernes redskab til at identificere indsatsområder og prioritere udvikling i deres LUR eller styregruppe. Redskabet har været efterspurgt blandt organisationens ledere, og er nu ved at blive testet i organisationen. Sidste år besluttede landsstyrelsen sig for at systematisere kontakten til styregruppeformændene, så de oplevede en tættere kontakt og sparring med landsstyrelsen i løbet af året. I år har landsstyrelsen derfor afholdt et skriveseminar for styregrupperne, da de skulle udarbejde deres handlingsplaner og fulgt styregruppernes arbejde med deres handlingsplaner i årets løb. Den tættere kontakt har givet landsstyrelsen en tættere føling med, hvad der rører sig for organisationens styregrupper og har givet styregrupperne en bedre fornemmelse af landsstyrelsens arbejde. Sammen med det nye fremtidsværksted skulle vi gerne stå meget stærkere og mere samlet om organisationens strategiske udvikling. Læringsprogrammet rulles ud Styregruppen for læring har sammen med landsstyrelsen og sekretariatets ansatte arbejdet på højtryk for at kunne udbyde de første moduler af vores samlede læringsprogram. Der har været afholdt kursusmoduler for både ledere og aktivitetsfrivillige i organisationen. I det kommende år vil der komme flere pladser på de enkelte moduler og antallet af kurser vil blive udbygget. Det er vigtigt, at vi fortsat fokuserer på at være en lærende organisation og med et samlet læringsprogram skaber vi både høj kvalitet i vores aktiviteter og gode fællesskaber blandt de frivillige på tværs af aktiviteter. Årsberetning og økonomi // side 15

16 Røde Kors bevægelsen Der var statutory meetings hele Røde Kors bevægelsen i Sydney i november 2013, hvor vi deltog som en del af den officielle Røde Kors delegation for Danmark. Statutory Meetings svarer til hele bevægelsens landsmøde, og indebærer blandt andet et valg af bevægelsens governing board (bestyrelse) og præsident. Røde Kors i Danmark var kandidat til en post i governing board, og Susanne Larsen, som på daværende tidspunkt var præsident for Røde Kors i Danmark blev valgt til posten. Nye aktiviteter Både vores projekt Gademægling og Børnetinget er værd at nævne som to eksempler på nye aktiviteter, der arbejder anderledes med frivillighed og målgruppen. Gademægling er en konfliktløsningsaktivitet, hvor unge frivillige gennem tre workshops udruster unge i belastede boligområder til at håndtere egne og andres konflikter. Gademægling bygger på en kongstanke om, at det er de unge selv, som er de bedste til at ændre utrygge forhold i deres område. Når de unge deltager i en workshop, bliver de klædt på til at håndtere konflikterne selv, og derfor har gademæglingen en ringe-i-vandet effekt. Børnetinget er en platform for anbragte eller tidlige anbragte at dele deres oplevelser med hinanden. Børnetinget giver børnene og de unge mulighed for at have kontakt med andre, som står i lignende situationer, og dermed få en følelse af ikke at stå alene. Foruden at give anbragte børn et netværk, har Børnetinget et mål om at agere talerør for målgruppen ved at bruge den viden, siden genererer. Børnetinget.dk blev forankret under Ungdommens Røde Kors i 2013, og er et godt eksempel på, at Ungdommens Røde Kors løbende tilpasser vores aktivitetsportefølje, så den afspejler det, vi er allerbedst til. Det betyder af og til at der er aktiviteter, som Ungdommens Røde Kors ikke længere er de rette til at drive, men også, at vi gør vores bedste for at være en attraktiv platform for aktiviteter som Børnetinget.dk. INTERNATIONALT Ugandisk Røde Kors blev i slutningen af 2013 ramt af beskyldninger om rod i økonomien. Beskyldningerne rettede sig i første omgang mod den øverste ledelse, men viste sig desværre at være mere omfattende end som så. Dette har betydet, at URK har indstillet sit samarbejde med Ugandisk Røde Kors, hvilket desværre har betydet stop for de gode fælles aktiviteter, som en evaluering udført af DUF viser, skaber demokratiske og aktive medborgere. Sammen med Kalaallit Røde Korsiat i Grønland fortsætter URK arbejdet med at skabe en kultur af ungdomsfrivillighed i Grønland. En midtvejsevaluering har vist, at vi er godt på vej, men at der endnu er meget at gøre. Årsberetning og økonomi // side 16

17 Også vores regionale program i Mellemøsten er blevet midtvejsevalueret, og også her var der store roser at høste til vores arbejde. Det er ikke nemt at arbejde i en mellemøstlig kontekst, og situationen i Gaza har i sagens natur også påvirket vores aktiviteter, men vi fortsætter med at gøre en stor forskel i samarbejde med vores partnere, Jordansk Røde Halvmåne og Palæstinensisk Røde Halvmåne. Det er femte gang, Ungdommens Røde Kors samler frivillige fra hele verden på Leadership Academy med målet at ruste de unge til at ændre dagsordenen for udsatte børn og unge på verdensplan. Deltagerne kom fra så forskellige lande som Palæstina, Japan og Ukraine. På kurset deler de erfaringer på tværs af landegrænser og bliver undervist i projektledelse og projektstyring. Erfaringerne viser, at de unge på kurset udvikler personlige og professionelle færdigheder, som de kan bruge direkte i deres frivillige arbejde, når de vender hjem igen. Årsberetning og økonomi // side 17

18 2.2 INTRODUKTION TIL ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er en del af landsmødet. Det er det, der i sidste ende giver et billede af, hvordan vi har tjent og hvordan vi har brugt vores ressourcer for at skabe øjeblikke, der forandrer fremtiden for udsatte børn og unge. For at give dig de bedst mulige forudsætninger for at forstå de mange tal i årsrapporten og de øvrige dokumenter, der vedrører regnskabet, får du her en kortfattet introduktion til materialet. PÅ DE NÆSTE SIDER KOMMER: Økonomisk årsberetning Årsberetningen er en kort beskrivelse af de vigtigste emner fra årsrapporten, og en beskrivelse af, hvad landsstyrelsen har haft fokus på i år og vil have fokus på i fremtiden. De interne revisorers kommentarer Ved hvert Landsmøde vælger landsmødedeltagerne to interne revisorer. Deres rolle er at gennemgå årsrapporten og forelægge deres kommentarer på det efterfølgende Landsmøde. Årsrapporten for 2013 finder du på URKs hjemmeside: Der vil på Landsmødet være fysiske eksemplarer af Årsrapport 2013 tilgængelige. Ønsker du forud for Landsmødet at få et eksemplar af Årsrapport 2013 tilsendt, kan du skrive til info@urk.dk NØGLEELEMENTER I ÅRSRAPPORTEN Resultatopgørelsen er det samlede overblik, der giver et overblik over, hvor meget og hvordan vi har tjent penge til organisationen og over, hvordan vores udgifter har fordelt sig i Balancen er et præcist billede ved årets udgang af: vores økonomiske aktiver i form af vores beholdninger og tilgodehavender vores passiver, som er de økonomiske forpligtelser, vi har, samt den egenkapital, vi har Noterne i årsrapporten præsenterer et uddybende billede af økonomien i de mange aktiviteter, vi har arbejdet med i løbet af året. Årsberetning og økonomi // side 18

19 2.3 ØKONOMISK ÅRSBERETNING 2013 har været et godt år for Ungdommens Røde Kors. Vi er nået længere og bedre ud til udsatte bøn og unge end nogensinde før, vi har gennemført endnu flere aktiviteter end nogensinde, og vi har kunnet investere i indtægtsgenererende aktiviteter, der skal sikre, at vi også i årene, der kommer, har økonomiske ressourcer til at yde en værdifuld indsats både i Danmark og udlandet. Stadig flere mennesker støtter op om Ungdommens Røde Kors og vores aktiviteter. I 2013 rundede vi medlemmer, mens vores nye, målrettede indsats i løbet af året har betydet, at mere end personer ved årets udgang støttede vores arbejde med et fast, månedligt bidrag. Efter flere år med en kraftig vækst har fokus i 2013 været på at konsolidere vores arbejde både kvalitetsmæssigt og ressourcemæssigt. Den samlede omsætning er på 37,7 mio kr. en smule mindre end i ÅRETS RESULTAT Det samlede resultat for året blev et underskud på knap 1,3 mio. kr mod sidste års overskud på 0,9 mio kr. Underskuddet skyldes først og fremmest en forsinkelse i indtægterne fra de private bidragsydere, så den samlede indtægt for hele året blev mindre end budgetteret. Underskuddet betyder, at organisationens egenkapital er på godt 3,5 millioner kroner, hvilket svarer til knap 10% af årets omsætning. INDTÆGTER TIL UDSATTE BØRN OG UNGE Ungdommens Røde Kors har i 2013 med afsæt i Strategi 2015 haft fokus på at styrke organisationens økonomiske bæredygtighed og handlekraft til fordel for udsatte børn og unge. Det er sket med et fokus på både øremærkede indtægter til gennemførelse af konkrete aktiviteter og på frie midler, som vi selv kan disponere over. Frie midler De frie midler udgøres primært af midler, vi selv genererer og faste driftstilskud. Driftstilskud Ungdommens Røde Kors modtog i løbet af 2013 en grundfinansiering fra Røde Kors i Danmark på 1,9 mio. kr, og et tilskud fra tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) på 5,3 mio kr. Tilskuddet fra DUF er steget i 2013 takket være et stigende medlemstal i Midlerne fra Dansk Ungdoms Fællesråd er anvendt til sekretariat, organisationsvirksomhed og lønomkostninger. Årsberetning og økonomi // side 19

20 Egenindtjening Vi har i 2013 arbejdet med at opstarte vores private bidragyder-koncept, hvor danskere der ønsker at støtte op om vores arbejde kan betale en fast månedlig ydelse til os. Efter en lidt længere opstartsfase end planlagt begyndte indsatsen i stigende grad at bære frugt i anden halvdel af 2013, således at vi ved udgangen af 2013 som nævnt havde mere end 3000 private bidragsydere, som har valgt at støtte vores arbejde økonomisk gennem en fast månedlig donation. I løbet af 2013 måtte det konstateres, at det til trods for en række konkrete tiltag ikke var muligt at generere et tilfredsstillende økonomisk resultat i Café Zusammen. Det blev derfor besluttet, at caféen ikke skal videreføres i forbindelse med flytningen til nye lokaler i Driften af caféen påvirker det økonomiske resultatet for 2013 i negativ retning. Samlet set udgjorde de frie midler i 2013 cirka 46 procent af vores omsætning. Øremærkede midler En af vores strategiske prioriteter har blandt andet været drevet af et ønske om at få finansieret vores aktiviteter bredt, ved at søge finansiering til hele indsatsområder. Derfor kommer kernefinansiering af hovedaktiviteterne som bundne indtægter til specifikke indsatsområder fra offentlige puljer og private fonde. De bundne midler fra private fonde og offentlige puljer udgjorde i ,2 mio kr., svarende til ca. 54 procent af de samlede indtægter. LANGSIGTEDE STRATEGISKE SAMARBEJDER I 2013 har vi fortsat udviklingen af langsigtede strategiske samarbejder med offentlige og private partnere. Vi har ved årets udgang indgået 150 aftaler eller partnerskaber med private virksomheder, der ønsker at støtte vores arbejde. Herudover har vi gennemført længerevarende udviklingsprocesser med en række større fonde med en ambition, der har betydet, at vi i første del af 2014 har indgået nogle historisk store og længerevarende, strategiske partnerskabsaftaler med TrygFonden og Egmont Fonden. Årsberetning og økonomi // side 20

21 MEDLEMMER Ved siden af den styrkede telemarketingindsats for at rekruttere private bidragsydere lykkedes det at opretholde et stort og stærkt medlemsgrundlag i organisationen. Ved udgangen af 2013 havde vi således godt medlemmer. Det er et tydeligt signal om en bred opbakning til vores arbejde og betyder samtidigt, at Ungdommens Røde Kors har et stærkt mandat og en klar stemme til at tale udsatte børn og unges sag. LOKALE UDVIKLINGSRÅD Ungdommens Røde Kors har i 2013 lagt vægt på at fastholde vores stærke engagement lokalt. Det sker ikke mindst gennem vores lokale udviklingsråd. I 2013 havde vi 77 lokale udviklingsråd. Årsberetning og økonomi // side 21

22 2.4 INTERNE REVISORERS BEMÆRKNINGER De interne revisorer vil gerne igen i år sige tak for et godt samarbejde med landsstyrelsen og de relevante medarbejdere fra sekretariatet, der fortjener ros for fortsat at sikre økonomisk stabilitet. Regnskabet bærer præg af et fortsat større fokus på økonomistyring, og har en høj detaljeringsgrad med mange uddybende noter. Ungdommens Røde Kors har i 2013 et underskud kr. Som interne revisorer vil vi bemærke at et så stort underskud ikke er ønskeligt, idet det bl.a. resulterer i en nedskrivning af egenkapitalen, der for nuværende derfor ikke kan opfylde det ønskede fastsatte mål på 10-25% af omsætningen. Det er dog bemærket, at de fleste aktiviteter går i 0, hvilket er positivt. Det er endvidere noteret, at der vedrørende sagen med det nedskrevne DUF-tilskud er anvendt et forsigtighedsprincip, og derfor har haft negativ indflydelse på regnskabet. De interne revisorer imødeser udfaldet af sagen. REGNSKABETS OMFANG OG GENNEMSKUELIGHED De interne revisorer vil gerne rose URK for et stadigt mere gennemskueligt, og overskueligt regnskab, særligt vil vi gerne fremhæve at aktiviteternes og projekternes regnskaber præsenteres således at de enkelte poster er mere ensrettede og sammenlignelige. Det vil fremover give de enkelte projekter bedre mulighed for at reflektere over eget forbrug. Vi vil opfordre landsstyrelsen og sekretariatet til fortsat at arbejde med at ensrette noterne for de enkelte aktiviteter. De interne revisorer vil dog samtidig opfordre landsstyrelsen til at reflektere over regnskabets omfang. Det fylder 178 sider og indeholder 54 noter (udkastet fremsendt 24. april). OMSÆTNING OG BALANCE De interne revisorer bemærker, at de enkelte aktiviteters betaling til sekretariatet (bl.a. til løn), samtidig fremgår som en indtægt og som udgift under løn og personale (note 48). Dette giver et misvisende billede af organisationens omsætning. Med henvisning til sidste års bemærkninger er det noteret, at flere af de større poster er uddybet. Endvidere er det glædeligt, at der i regnskabet bl.a. er en pengestrømsoversigt, og flere diagrammer over, hvordan pengene bruges. Årsberetning og økonomi // side 22

23 RETURN OF INVESTMENT (ROI) De interne revisorer ønskede vedrørende regnskabet for 2012 at Return of Investment blev tydeliggjort. Det er oplyst, at organisationen kun investerer penge, når de inden for en overskuelig fremtid forventer et relativt stort afkast af en aktivitet. Vi er opmærksomme på, at der selvfølgelig er visse grænser for, hvor meget omgivelserne skal kunne kigge organisationen over skuldrene. Ønsket om en yderligere tydeliggørelse af, hvordan midlerne bliver investeret fastholdes dog, særligt i lyset af, at posterne Indtægtsgenerende aktiviteter udviser et underskud i 2013 på over 2 mio. kr. (i 2012 på over 3 mio kr.)., således at frivillige og medlemmer tydeligt kan forholde sig til relationen mellem udgifter og forventede indtægter. ØVRIGT De interne revisorer bemærker, at der i note 25 er en udgift på kr. til Statutory Meetings in Sydney. Det virker umiddelbart højt på trods af destinationen. De interne revisorer imødeser en forklaring heraf. (Hvor mange har været afsted? Hvad er der betalt for ud over almindelig rejse og ophold?) Bemærkningerne er lavet på baggrund af udkast til årsrapport modtaget 24. april Der tages derfor forbehold for supplerende bemærkninger efter modtagelsen af det endelige regnskab. De interne revisorer Lars Knudsen og Niels Overgaard Årsberetning og økonomi // side 23

24 2.5 LANDSSTYRELSENS FORSLAG TIL KONTINGENT Landsstyrelsen foreslår, at prisen for et foreningsmedlemskab i Ungdommens Røde Kors hæves fra 100 kr. årligt til 150 kr. årligt med virkning fra 1. januar Begrundelse for forslaget til kontingent: Mens mange humanitære organisationer årligt regulerer deres kontingent med den almindelige pris- og lønudvikling, har kontingentet for at være medlem i Ungdommens Røde Kors ligget fast på 100 kr. Det er dermed i reelle tal hvert år blevet billigere at være medlem i Ungdommens Røde Kors. For at kompensere for dette foreslår Landsstyrelsen, at kontingentet med virkning fra 1. januar 2015 hæves til 150 kr. Det vil give en bedre sammenhæng ift. de ressourcer, der årligt anvendes på administration af organisationens medlemmer. Derved frigives ca kroner til indsatsen rettet mod udsatte børn og unge. Det er Landsstyrelsens vurdering, at kontingentet fortsat er på et så lavt niveau, at det ikke vil afholde potentielle støtter fra at melde sig ind i Ungdommens Røde Kors eller få eksisterende medlemmer til at melde sig ud. Årsberetning og økonomi // side 24

25 3.0 VEDTÆGTER OG VEDTÆGTS ÆNDRINGER Vedtægter og vedtægts ændringer // side 25

26 3.1 HVAD ER EN VEDTÆGT? Når vi er en organisation med mange tusinde medlemmer, er det vigtigt, at vi har nogle fælles regler. Disse kaldes vores vedtægter. Vedtægterne kan godt virke uoverskuelige og uinteressante ved første øjekast, men bag paragrafferne gemmer der sig rigtig meget spændende indhold. Vedtægterne beskriver for eksempel, hvordan vi holder vores landsmøde, hvordan landsstyrelsen fungerer, og hvordan de lokale udviklingsråd skal drives. Mange gode ideer kan vi ikke gennemføre uden også at ændre vedtægterne, så derfor er det værd at bruge lidt tid på at læse dem igennem. Landsmødet er det eneste sted, hvor vedtægterne kan ændres. Det kræver oven i købet, at minimum 2/3 af deltagerne er enige i ændringerne. Derfor kan det måske overraske, at der hvert år er diskussion om ændringer i vedtægterne. De ændringsforslag, som er stillet til vedtægterne i år, kan du finde her i landsmødemappen. Da forslag til vedtægtsændringer skal være indsendt senest 6 uger før landsmødet, kan du ikke stille yderligere forslag. Landsmødet tager udelukkende stilling til beslutningsforslaget og ikke til argumentationen. Argumentationen er altså udelukkende et redskab til at overbevise Landsmødet om beslutningsforslaget. Vedtægter og vedtægts ændringer // side 26

27 3.2 INDKOMNE FORSLAG TIL VEDTÆGTERNE 3.21 LANDSSTYRELSENS FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER Ungdommens Røde Kors formål om at arbejde for og med udsatte børn og unge er bestemt i vores vedtægter, der samtidig er vores grundlag for at eksistere som organisation. Selvom vedtægterne således er grundlaget for vores eksistens, er de løbende blevet justeret, fordi virkeligheden har det med at ændre sig. Vedtægterne er nemlig også vores formelle forpligtelse over for hinanden, og derfor er det vigtigt, at vedtægterne afspejler, hvordan vi arbejder. Landsstyrelsen foreslår på Landsmøde 2014 en ny måde at skabe involverende og engagerende udvikling på i Ungdommens Røde Kors i samarbejde med alle mulige andre aktører på vores område. Vi kalder det Det strategiske årshjul, og det beskriver en proces, hvor aktive i Ungdommens Røde Kors får meget bedre og mere tydelige muligheder for at præge udviklingen af vores organisation, vores indsatser og vores måder at samarbejde på. Det strategiske årshjul betyder blandt andet, at vi gerne vil flytte landsmødet og lave frister for resolutioner og kandidaturer til landsstyrelsen forud for landsmødet. Det vil vi gerne gøre for, at vores udvikling kan ske i fællesskab, og derfor er hjertet i det strategiske hjul også fremtidsværkstedet, som kommer til at kaste mange spændende udviklingsforslag af sig og som forhåbentlig også giver mange af vores frivillige lyst til landsstyrelsesarbejdet. Fremtidsværkstedet er ikke vedtægtsbestemt, men det er vores landsmødes afvikling til gengæld og derfor er der nu lagt forslag om at rykke landsmødet og sætte en længere frist på kandidaturer til LS og resolutionsforslag som vedtægtsændringsforslag. Der er en række ændringer i vedtægterne, som ikke foreslås på grund på Det strategiske årshjul, men som er justeringer eller præciseringer. Disse omfatter typisk konsekvensrettelse af ny sprogbrug og mindre præciseringer. Sluttelig stiller vi forslag om en tydeliggørelse af landsstyrelsens rolle og sekretariatets rolle. Det gøres for, at vi i fællesskab forpligter hinanden på en tydelighed om hinandens roller, så vi ved, hvad vi kan forvente af organisationens forskellige dele. Forslaget til ændringerne er lagt på hjemmesiden den 5. september og overholder dermed den vedtægtsfastsatte frist om offentliggørelse for foreningen, som er fem uger før landsmødet, jfr. vedtægternes 7, stk. 11. På de følgende sider finder du Landsstyrelsens forslag til vedtægter med "track changes" og efterfølgende en skematisk oversigt med konkrete begrundelser for de foreslåede ændringer. Vedtægter og vedtægts ændringer // side 27

28 3.22 FORSLAG TIL VEDTÆGTS ÆNDRINGER MED "TRACK CHANGES" 1 NAVN OG HJEMSTED 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens Røde Kors er landsforeningen Røde Kors i Danmarks selvstændige børne- og ungdomsorganisation og følger i al sin virksomhed de love vedtægter og regler, der er gældende for landsforeningen Røde Kors i Danmarks tilhørsforhold til Den Internationale Røde Kors/Røde Halvmåne Bevægelse, anvendelse af Røde Korsmærket, pligten til udbredelse af kendskabet til Genève-konventionerne, Røde Korsprincipperne og det internationale Røde Kors arbejde. 4. Ungdommens Røde Kors bidrager til landsforeningen Røde Kors i Danmarks humanitære arbejde på lokalt, nationalt og internationalt plan. 2 UNGDOMMENS RØDE KORS HAR TIL FORMÅL: at arbejde for og med sårbare udsatte børn og unge, gennem både afhjælpende og forebyggende aktiviteter. For at sikre dette skal Ungdommens Røde Kors: opstarte og fastholde aktiviteter for sårbare udsatte børn og unge på områder, hvor der er behov herfor, give flest mulige børn og unge både i og uden for organisationen viden om og forståelse for Røde Kors-bevægelsens ide, principper og arbejde, inspirere unge til at handle og tænke i overensstemmelse med humanitære principper, og hermed virkeliggøre disse principper, medvirke til at gøre unge samfundsbevidste, fremme venskab og international forståelse mellem børn og unge på tværs af landegrænser. Vedtægter og vedtægts ændringer // side 28

29 3 LOGO/MÆRKE Ungdommens Røde Kors logo er et rødt kors på hvid bund med teksten Ungdommens Røde Kors. Reglerne for brug af mærket samt udformningen af dette følger landsforeningen Røde Kors i Danmarks grafiske profil. 4 MEDLEMSKAB OG KONTINGENT 1. Enhver, som skriftligt over for Ungdommens Røde Kors har erklæret sit medlemskab og har betalt kontingent, er medlem. 2. Kontingent og fordelingsnøgle heraf mellem landsforeningen landsorganisationen og godkendte lokale udviklingsråd, fastsættes af landsmødet. Opkrævning af kontingent foretages af landsstyrelsen. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til Ungdommens Røde Kors. Medlemskabet ophører tillige, hvis et medlem ikke har betalt kontingent et helt kalenderår. 5 PERSONSAGER Landsstyrelsen kan ekskludere et medlem, som ved sine dispositioner væsentligt misligholder sine medlemsforpligtelser, herunder handler i strid med Ungdommens Røde Kors formål, eller som foretager dispositioner, som af hensyn til foreningens virke gør det nødvendigt at ekskludere medlemmet. Landsstyrelsens beslutning om eksklusion skal være enstemmig. Beslutningen skal være begrundet og skal træffes efter forudgående høring af medlemmet. Landsstyrelsens beslutning om at ekskludere et medlem kan af det pågældende medlem indbringes for landsmødet ved skriftlig meddelelse herom til sekretariatschefen senest 7 dage efter, at medlemmet har modtaget underretning om eksklusionen. Hvis medlemmet fremsætter en sådan begæring, skal landsstyrelsen inden for en frist på 1 måneder indkalde til et ekstraordinært landsmøde til endelig beslutning om eksklusionen. Hvis det ordinære landsmøde afholdes inden 2 måneder efter, at medlemmet har fremsat begæringen, træffes den endelige beslutning om eksklusion på dette møde. Forud for landsmødet skal landsstyrelsens beslutning vedlagt nødvendig dokumentation samt medlemmets eventuelle høringssvar udsendes til medlemmerne. Vedtægter og vedtægts ændringer // side 29

30 En indbringelse af eksklusionen for landsmødet har ikke opsættende virkning, og det betyder, at eksklusionen træder i kraft med det samme. Det ekskluderede medlem har dog adgang til landsmødet under behandling af punktet om eksklusion. Landsmødets beslutning om eksklusionen træffes med simpelt flertal blandt de fremmødte. Afstemningen skal foregå skriftligt. 6 LOKALE UDVIKLINGSRÅD 1. De lokale udviklingsråd godkendes af landsstyrelsen efter stiftende årsmøde. 1a. De lokale udviklingsråd fastsætter et sæt vedtægter, som ikke må stride mod lands foreningens landsorganisationens vedtægter eller standardvedtægterne for lokale udviklingsråd. 2. Lokale udviklingsråd skal betegne sig med et navn, hvori Ungdommens Røde Kors og deres geografiske tilknytning indgår. 3. Formand og økonomiansvarlig tegner i forening det lokale udviklingsråd i økonomisk sammenhæng. Formanden tegner det lokale udviklingsråd i kommunikationsmæssig sammenhæng. 4. Det lokale udviklingsråd indsender til landsstyrelsen senest 14 dage efter det ordinære årsmøde: Beretning om gruppens virksomhed Det reviderede regnskab påtegnet af minimum én revisor Meddelelse om det lokale udviklingsråds sammensætning Et sæt af gruppens vedtægter Meddelelse om de lokale aktiviteters ledere 5. Rådets regnskabsår følger kalenderåret. 6. Det lokale udviklingsråd leder dets daglige arbejde og samarbejdet med den lokale Røde Kors-afdeling. Landsformanden, den organisatoriske næstformand og landskassereren kan, hvis et lokalt udviklingsråd laver økonomiske dispositioner, der strider imod lands foreningens landsorganisationens formål, jf. 2, på anden måde arbejder imod lands foreningens landsorganisationens formål, misbruger landsforeningens logo, Vedtægter og vedtægts ændringer // side 30

31 jf. 3, eller vedtager vedtægter, der strider mod Ungdommens Røde Kors-landsforeningens landsorganisationens vedtægter midlertidig tegne et lokalt udviklingsråd med den virkning, at det siddende lokale udviklingsråd suspenderes for en kortere periode. En sådan beslutning skal hurtigst muligt forelægges landsstyrelsen, og det påhviler landsstyrelsen at indkalde til ekstraordinært årsmøde i det lokale udviklingsråd senest 1 måned fra det tidspunkt, hvor det lokale udviklingsråd er suspenderet. 7. Opløsning af et lokalt udviklingsråd kræver, at mindst 2/3 af gruppens medlemmer er til stede på årsmødet, og at forslaget vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er den førstnævnte betingelse ikke opfyldt, skal det lokale udviklingsråd senest 14 dage efter indvarsle til ekstraordinært årsmøde. Såfremt forslaget vedtages på dette årsmøde med simpelt flertal, er dette afstemningsresultat bindende, uanset det fremmødte antal medlemmer. 8. Hvis et lokalt udviklingsråd ophæves, overføres dens aktiver m.v. til landsorganisationen. 9. Et lokalt udviklingsråds midler kan ikke anvendes som bidrag til formål eller indsamlinger uden for Ungdommens Røde Kors eller landsforeningen Røde Kors i Danmark. 7 LANDSMØDET 1. Landsmødet er Ungdommens Røde Kors øverste myndighed. 2. Landsformanden indkalder Alle medlemmer indkaldes med 3 tre måneders varsel, skriftligt, alle medlemmer til landsmødet landsmøde ved opslag på foreningens hjemmeside og evt. i nyhedsbrev med angivelse af foreløbig dagsorden og tilmeldingsfrist. 3. Alle medlemmer, der har tilmeldt sig inden den af landsstyrelsen fastsatte tilmeldingsfrist, har adgang til landsmødet. 4. Der kan inviteres gæster til landsmødet. 5. Stemmeberettigede er alle medlemmer, der har tilmeldt sig Landsmødet inden den fastesatte tilmeldingsfrist og er til stede på landsmødet. 6 5a. Valgbare er alle medlemmer, der er tilmeldt Landsmødet inden den fastsatte tilmeldingsfrist for Landsmødet. Der kan opstilles, og som har meddelt deres kandidatur Vedtægter og vedtægts ændringer // side 31

32 på selve til sekretariatschefen senest 6 uger før landsmødet. Fristen for opstilling af kandidater fastsættes af landsmødets forretningsorden. Kandidatur skal være skriftligt og motiveret. og afleveres til sekretariatschefen. Kandidaturer, der er modtaget senest tre uger før landsmødets start, vil blive sendt til landsmødets deltagere forud for mødets afholdelse. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal kandidater opstillet, kan landsstyrelsen indsupplere iht. proceduren i stk Landsmødets afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Til alle vedtagelser kræves, at mindst halvdelen af de fremmødte stemmeberettigede deltager i afstemningen. Alle personvalg er hemmelige og skriftlige. I øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring. Vedtægterne kan kun ændres, såfremt et landsmøde med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede beslutter det. 78. Ved ændringer i vedtægterne for Ungdommens Røde Kors 1, 2, 3 og 6, stk. 7, 8 og 9 og 7 stk. 7 og 8, stk. 6, 9, stk. 2 og 10 kræves landsforeningen Røde Kors i Danmarks styrelses godkendelse. 89. Dagsorden på landsmødet skal mindst indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Landsstyrelsens beretning om aktiviteterne i det forløbne år og organisationens nuværende stilling. 4. Fremlæggelse af Ungdommens Røde Kors regnskab. 5. Drøftelse og godkendelse af de aflagte beretninger. 6. I ulige år: Diskussion og vedtagelse af toårig udviklingsplan for Ungdommens Røde Kors. I lige år: Diskussion af status på den toårige udviklingsplan og evt. tilretninger. 67. Fastsættelse af kontingent for det kommende år. 78. Indkomne forslag. 89. Valg af landsformand (ulige år) Valg af politisk næstformand (lige år) Valg af organisatorisk næstformand (ulige år) Valg af kasserer (lige år) Valg af 3 menige landsstyrelsesmedlemmer (lige år) og 3 menige landsstyrelsesmedlemmer (ulige år) Valg af 2 interne revisorer (lige år) Valg af intern revisorsuppleant Eventuelt. Vedtægter og vedtægts ændringer // side 32

33 910. Valg af landsformand og organisatorisk næstformand gælder indtil næste ulige år. Valg til politisk næstformand og landskasserer gælder indtil næste lige år. Såfremt landsformand, politisk næstformand, organisatorisk næstformand eller landskasserer afgår i valgperioden, konstituerer landsstyrelsen sig selv frem til førstkommende landsmøde, hvor der afholdes valg for den eventuelt resterende valgperiode. Valg til menige landsstyrelsesmedlemmer gælder for en toårig periode. Såfremt et medlem af landsstyrelsen afgår i valgperioden, kan landsstyrelsen indsupplere et nyt medlem efter opslag i organisationen frem til førstkommende landsmøde, hvor der afholdes valg for den eventuelt resterende valgperiode Landsformand, politisk næstformand, organisatorisk næstformand, landskasserer og de to valgte revisorer skal have opnået myndighedsalderen Landsstyrelsen offentliggør i ulige år 12 uger inden landsmødet forslaget til den toårige udviklingsplan for Ungdommens Røde Kors. Forslag til vedtægtsændringer, ændringer i udviklingsplanen og resolutioner, der ønskes behandlet af landsmødet, stiles til landsstyrelsen senest 6 uger før det ordinære landsmøde. De indkomne forslag skal offentliggøres for foreningen 5 uger før landsmødet. Eventuelle ændringsforslag til de indkomne forslag, skal være landsstyrelsen i hænde senest 3 uger før landsmødet, og skal herefter offentliggøres for foreningen 2 uger før landsmødet. 12. Landsmødet kan vedtage resolutioner og opfordringer til den nyvalgte landsstyrelse. 13. Landsmødet kan vælge personer til varslede tillidsposter. Posterne skal opslås og varsles til foreningen senest 5 12 uger før Landsmødet, af Landsstyrelsen. Kandidater opstiller og vælges efter samme valgprocedure som beskrevet i stk. 7 stk. 5 og 5a. 14. Landsmødet fastsætter sin egen forretningsorden. 15. Landsmødet vælger selv sin dirigent, der leder forhandlingerne og afvikling af dagsordenen. Landsmødet vælger desuden en referent. 16. Landsmødet fører beslutninger til referat, som efter landsmødets afslutning underskrives af dirigent, referent og landsformand. 17. Landsmødet afholdes hvert år i oktober september. 18. Ekstraordinært landsmøde indkaldes, hvis landsformanden eller landsstyrelsen finder Vedtægter og vedtægts ændringer // side 33

34 det nødvendigt, eller såfremt mindst 2/3 af de lokale udviklingsråd over for landsformanden fremsætter begrundet, skriftligt ønske herom. Det ekstraordinære landsmøde indkaldes på samme måde som det ordinære, dog med 1 måneds varsel og med angivelse af dagsorden, og skal afholdes senest 2 måneder efter modtagelsen af den skriftlige begæring. 8 LANDSSTYRELSEN 1. Landsstyrelsen består af en landsformand, en organisatorisk næstformand, en politisk næstformand, en landskasserer, samt 6 menige medlemmer valgt på landsmødet. Forretningsudvalget består af landsformand, politisk næstformand, organisatorisk næstformand og landskasserer. Der nedsættes i forretningsordenen enten et formandskab, som består af landsformand, politisk næstformand og organisatorisk næstformand eller et forretningsudvalg, som består af ovenstående samt landskassereren. 2. Landsstyrelsen er organisationens øverste myndighed mellem landsmøderne. 3. Landsstyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om beslutningsdygtighed, habilitet og fortrolighed, og forretningsordenen skal være offentligt tilgængelig. 4. Landsstyrelsen varetager den daglige ledelse af Ungdommens Røde Kors, herunder: Landsstyrelsen varetager den politiske og strategiske udvikling af organisationen, og er ansvarlig for at igangsætte og behandle organisationens strategiske dokumenter. Landsstyrelsen a) Udarbejder Vedtager budget og regnskab. b) Udarbejder 1-årigt arbejdsprogram på baggrund af landsmødets vedtagelser. toårig udviklingsplan som forelægges landsmødet til vedtagelse. c) Varetager løbende sager, som ikke alene kan afgøres af landsformanden. d) Nedsætter udvalg samt arbejdsgrupper til varetagelse af ad hoc-opgaver, som bidrager til en indholdsmæssig kvalificering af indstillinger til landsstyrelsen. 5. Der er en klar adskillelse mellem den politiske ledelse i landsstyrelsen og den administrative ledelse af sekretariatet. Sekretariatet forestår den daglige administration. Det er sekretariatschefen, der varetager ledelsen af sekretariatet. Dette sker på baggrund af landsstyrelsens politiske prioriteringer. Vedtægter og vedtægts ændringer // side 34