Bekendtgørelse nr. 30 af 15. januar 1988 om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde og om erhvervsdykkerarbejdes sikre udførelse

Transkript

1 Bekendtgørelse nr. 30 af 15. januar 1988 om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde og om erhvervsdykkerarbejdes sikre udførelse Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Tilrettelæggelse, personel, instruktion m.v. Kapitel 3 Dykkerarbejdets sikre udførelse Kapitel 4 Hjælpemateriel, -udstyr, værktøj m.v. Kapitel 5 Åndemidler, renhed, sammensætning, mængder, deklaration m.v. Kapitel 6 Straffebestemmelse Kapitel 7 Ikrafttrædelse 1) I medfør af 13 i dykkerlov nr. 214 af 23. maj 1979 og 9 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, og efter samråd med Energiministeriet fastsættes følgende: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved erhvervsmæssigt dykkerarbejde, som udføres på dansk territorium, fra dansk skib, samt fra havanlæg på dansk territorium eller dansk kontinentalsokkelområde. Stk. 2. Dykkerarbejde, der udføres på udenlandske skibe, er dog undtaget, såfremt arbejdet udføres af personer, der hører til det pågældende skibs besætning. Undtagelsesbestemmelser 2. Søfartsstyrelsen kan undtage fra bestemmelserne i kapitel 2-5 når særlige arbejdsformer, anvendelse af særlige dykkerudrustninger eller dykkersystemer eller andre særlige forhold efter Søfartsstyrelsens skøn gør dette nødvendigt og forsvarligt. Stk. 2. Hvor der i denne bekendtgørelse foreskrives anvendelse af en særlig fremgangsmåde, kan Søfartsstyrelsen tillade anvendelse af alternative standarder, der af Søfartsstyrelsen skønnes at tilgodese en lige så sikker udførelse af arbejdet. Stk. 3. I indtil 2 år efter denne bekendtgørelses ikraftræden kan Søfartsstyrelsen give erhvervsdykkerbeviser påtegning om tilladelse til fortsat at udføre arbejde som omhandlet i 12-14, når bevisets indehaver på tilfredstillende måde kan dokumentere at have været regelmæssigt beskæftiget med sådanne arbejder inden for de seneste 5 år. Kapitel 2 Tilrettelæggelse, personel, instruktion m.v. 3. Enhver dykning skal være tilrettelagt så dykkerens, andet dykkerpersonels og hjælpepersonellets sikkerhed og helbred sikres bedst muligt, blandt andet under hensyntagen til opgavens art og omfang, dykkestedets geografiske placering, forholdene på stedet, såsom dykkedybde, strøm-, temperatur-, vind- og besejlingsforhold, samtidige aktiviteter på stedet, afstand og transportmuligheder til læge eller hospital samt til det til rådighed værende materiel og personel. Stk. 2. Dykkeren skal have fornøden tid til hvilke og søvn. Afhængig af, hvorfra dykningen foregår, træder de i sømandsloven, arbejdsmiljøloven og havanlægsloven gældende regler for hviletid i anvendelse.

2 Stk. 3. Det må ikke pålægges en dykker at dykke, såfremt han føler sig syg, utilpas eller på anden måde mindre egnet dertil. Stk. 4. Har indehaveren af et erhvervsdykkerbevis været uarbejdsdygtig på grund af nedennævnte, må denne ikke genoptage dykning, før erklæring om arbejdsdygtighed fra en læge har været forevist arbejdsgiveren: a. Sygdom eller skade i mere end 20 dage. b. Indlæggelse på hospital eller klinik. c. Graviditet. d. Enhver sygdom eller tilstand, der medfører brug af optiske eller mekaniske midler. e. Enhver sygdom eller tilstand, der medfører regelmæssig eller tilbagevendende behandling. Stk. 5. Enhver dykker skal lade sig undersøge af en læge, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt dykkeren opfylder de i bekendtgørelse om lægeundersøgelse af erhvervsdykkeraspiranter og erhvervsdykkere fastsatte regler, eller den pågældende dykker har været udsat for en dykkerulykke med væsentlig personskade til følge. Stk. 6. Under dykning fra eller ved dynamisk positioneret skib eller platform skal der anvendes klokke eller kurv, der er indrettet til formålet, og de operative retningslinier skal være godkendt af skibstilsynet. Stk. 7. Ved dykning ved eller fra lukket klokke må den neddykkede periode, det vil sige perioden fra det tidspunkt, hvor klokken frakobles kammerkomplekset, og indtil det tidspunkt, hvor den igen er tilkoblet kammerkomplekset og trykudligning er foretaget, ikke overstiger 8 timer. Stk. 8. Ved dykning til større dybder end 50 meter skal der anvendes lukket klokke. Stk. 9. Mætningsperioden for den enkelte dykker må ikke overstige 20 døgn. Perioden kan dog forlænges med indtil 8 døgn, såfremt dette er accepteret af både dykker og arbejdsgiver samt er godkendt af Søfartsstyrelsen. Tiden mellem to mætningsperioder skal være lige så lang som den seneste mætningsperiodes længde. Stk. 10. Minimumskrav til off-shore dykkerholds størrelse og sammensætning fastsættes af Søfartsstyrelsen. Stk. 11. I forbindelse med hver dykning skal dykkeren føre en af Søfartsstyrelsen godkendt dykkerjournal. Hver indførsel om en dykning skal underskrives af dykkeren og af enten arbejdsgiveren eller af dykkerlederen. Udskrevne dykkerjournaler skal af dykkeren opbevares i mindst 5 år efter sidste indførsel i journalen. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende dykkerarbejdets udførelse i det tidsrum journalen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort. 5. Arbejdsgiveren udpeger i samråd med dykkeren en dykkerassistent. Stk. 2. Dykkerassistenten skal være fyldt 18 år samt have nødvendigt kendskab til de med hvervet forbundne pligter, til det anvendte materiel, dets betjening, til de benyttede signaler og til førstehjælp. 4. Der skal udpeges en dykkerleder, såfremt 3 eller flere dykkere er beskæftiget med en dykkeropgave. Stk. 2. Dykkerlederen skal have bestået de i bekendtgørelse om dykkerprøver anførte prøver og kurser, som giver ret til dykning med det til vedkommende opgave anvendte materiel, og skal kunne godtgøre at have mindst 2 års praktisk erfaring med dykning. Stk. 3. Dykkerlederen må ikke deltage i dykning under varetagelse af sit hverv som dykkerleder eller varetage opgaver, der er dykningen uvedkommende. Endvidere må dykkerlederen ikke have været udsat for overtryk inden for de seneste 12 timer. Stk. 4. Dykkerlederen er ansvarlig for tilrettelæggelse, gennemførelse, fordeling og ledelse af det med den pågældende opgave forbundne arbejde samt for, at alt dykker- og hjælpemateriel, der benyttes, er i forsvarlig stand og i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Stk. 5. Såfremt en dykkerleder ikke er udpeget, påhviler det dykkeren at sikre sig, at fornødent hjælpemateriel, udstyr og værktøj m.v. er i forsvarlig stand.

3 Han skal kunne dokumentere et sådant fornødent kendskab til arbejdet, enten ved at have gennemgået prøven for erhvervsdykning eller have gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt kursus for dykkerassistenter. Stk. 3. Dykkerassistenten må under dykningen ikke betjene mere end een dykker eller varetage opgaver, der er dykkerens sikkerhed uvedkommende. Stk. 4. Under dykning skal dykkeren gennem en livline til stadighed være i forbindelse med dykkerassistenten eller med dykkere i klokke eller kurv, jf. dog 19, stk. 2. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, 2, 3 og 4 finder ikke anvendelse under udførelse af off-shore dykkeroperationer, hvor andre tilsvarende forholdsregler er truffet, jf. 3, stk Ved dykninger, hvorunder dekompressions- eller behandlingskammer benyttes, skal der ved dykkestedet befinde sig en person med dykkeruddannelse eller anden kompetent uddannelse, som er godkendt af Søfartsstyrelsen, og som ikke deltager i dykningen, og som er fortrolig med betjening af kammer og brug af dykke-, dekompressions- og behandingstabeller. 7. Ved dykning under særligt vanskelige eller risikobetonede forhold, f.eks. i overdækkede kanaler, i rør, i vanskeligt tilgængelige vrag eller under andre vanskelige forhold, skal en reservedykker samt en reservedykkerassistent være klar til øjeblikkelig undsætning, eller der skal foretages lige så hensigsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, som skal godkendes af vedkommende dykker. 8. Personer, der er beskæftiget i forbindelse med dykning, skal af dykkerlederen eller, når en sådan ikke er udpeget, af dykkeren være nøje instrueret om deres pligter og om forhold, der kan have betydning for dykkerens sikkerhed. Stk. 2. Hvis en dykkerulykke med væsentlig personskade indtræffer, skal der af hensyn til senere undersøgelser snarest muligt afspærres for den i åndemiddelkilde og fordelingssytem resterende åndemiddelmængde, medens åndemiddelmateriel så vidt muligt ikke må betjenes eller justeres, ligesom andet materiel anvendt under dykningen ikke må fjernes, før Søfartsstyrelsen har afholdt kontrolsyn. Stk. 3. Søfartsstyrelsen skal underrettes, såfremt der indtræffer en dykkerulykke med væsentlig personskade. Kapitel 3 Dykkerarbejdets sikre udførelse 9. Forinden dykkerarbejde som omhandlet i udføres, skal dykkeren med tilfredsstillende resultat have gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt kursus i sådant arbejde. Direktøren for Søfartsstyrelsen eller den, han har bemyndiget hertil, påtegner erhvervsdykkerbeviset herom. Stk. 2. Den, der anvender dykkere til arbejde som nævnt i stk. 1, skal sikre sig, at dykkerne har erhvervsdykkerbevis med den i stk. 1 nævnte påtegning. Generelle bestemmelser 10. Over eller i det område, hvor dykkere arbejder, må der ikke udføres arbejde, som kan forringe dykkernes sikkerhed. Stk. 2. Forinden gnistfremkaldende eller penetrerende arbejde påbegyndes, skal det sikres, at der ikke er ætsende og/eller eksplosivt materiale i fast, flydende eller gasformig stand indespærret i det objekt, hvorpå der skal arbejdes. Stk. 3. Forinden arbejde, hvorunder der anvendes hjælpeudstyr, specialværktøjer eller sprængstoffer, påbegyndes, skal dykkeren nøje sætte sig ind i de af fabrikanten givne arbejdsinstrukser.

4 Stk. 4. Ved arbejde med skæring, svejsning eller højtryksspuling eller værktøj, der kræver energiforsyning fra overfladen, skal der foruden en dykkerassistent, være fornødent mandskab til betjening af energiforsyningen. Energiforsyningen skal være konstant bemandet under arbejdet. Såfremt dykkerassistenten ikke kan have direkte kontakt med den, der betjener energiforsyningen, skal anden direkte kommunikationsmulighed mellem dem etableres. Skadelige stoffer 11. Under dykkerarbejde ved udløbsledninger og andre steder, hvor skadelige stoffer kan forekomme i farlige koncentrationer, skal følgende iagttages: a. Forud for dykningen skal forureningens karakter og omfang, herunder eventuelt fare for eksplosion, undersøges, og dykkere og hjælpepersonel skal være orienterede herom. Der skal træffes sådanne foranstaltninger, at syge eller tilskadekomne kan komme under lægebehandling uden unødig forsinkelse. b. Dykkeren skal være beskyttet mod hudkontakt med omgivelserne ved anvendelse af tørdragt med enten hjelm eller helmaske samt tætsluttende handsker. c. Der skal på arbejdsstedet være rent vand til afspuling af dykker og udstyr forud for afklædning eller forinden dekompressionskammer betrædes. d. Der skal forefindes øjenskylleflaske klar til brug. Skæring og svejsning 12. Ved skæring og svejsning skal følgende iagttages: a. Dykkeren skal være sikret mod elektrisk påvirkning. b. Dykkeren må aldrig stå mellem jordforbindelsen og arbejddstedet. Jordforbindelsen skal etableres så nær arbejdstedet som muligt. c. Strømmen må kun være sluttet, når der skæres eller svejses. d. Rum, der grænser op til skære- eller svejsezonen, skal ventileres eller vandfyldes for at undgå, at gasser fra skæring eller svejsning kan samles med fare for eksplosion. e. Øjnene skal være beskyttet mod svejselys. Trykspuling 13. Ved trykspuling skal følgende iagttages: a. I et område, hvor der foretages trykspuling, må der aldrig arbejde mere end een dykker. b. Trykvand må kun tilsluttes efter ordre fra dykkeren. c. Betjeningsanordningen på en højtrykspistol, dvs. en pistol med arbejdstryk på 30 bar (overtryk) eller derover, må ikke kunne blokeres i åben stilling. d. Særlig agtpågivenhed skal udvises ved arbejde i overfladezonen, hvor retrojetten kan komme i luften, medens hovedjetten er i vandet. Sprængning 14. Ved sprængning skal der være en sprængningsleder, som enten skal have gennemgået det i 9 omhandlede kursus eller have erhvervet anden af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse i sprængning. Sprængningslederen skal påse, at sprængstoffer og tændmidler er behørigt mærkede, og at de transporteres og opbevares sikkehedsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende forskrifter. Stk. 2. Ved arbejet med sprængstoffer skal sprængningslederen påse, at følgende iagttages:

5 a. Alt dykkerpersonel skal være ude af vandet, inden sprængningen iværksættes. b. Mængden af det anvendte sprængstof skal afpasses, således at personer og ejendom ikke beskadiges. c. Sikkerhedsområdet skal forud for og under enhver sprængning være markeret, alle uvedkommende være fjernet fra området, og de rette myndigheder skal være underrettet. d. Ved elektrisk tænding må kun anvendes tændapparat og ledningerne må først tilsluttes apparatet når dykkeren er ude af vandet. Skibets egen strømforsyning - herunder»løse batterier«- må ikke benyttes som energikilde. e. Elektrisk tænding må ikke anvendes under tordenvejr af hensyn til faren for antændelse ved lynnedslag. f. Når der anvendes elektrisk tændsystem, skal afstand til radio- og/eller radarstationer mindst være som foreskrevet af tændmiddelleverandøren. Endvidere skal de af leverandøren påbudte forskrifter om afstande til elektriske installationer (lav- og højspænding) følges. Off-shore dykkerarbejde 15. Ved offshore dykkerarbejde forstås dykkerarbejde ved faste eller flytbare anlæg til efterforskning og indvinding af kulbrinter i undergrunden under havbunden og ved rørledninger mellem sådanne anlæg samt dykkerarbejder, der udføes i større afstand fra land end 3 sømil, hvis dykningen kræver dekompression i henhold til tabeller godkendt af Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Ved off-shore dykkerarbejde skal dykkeren have genmegået det i bekendtgørelse om erhvervsdykkerprøver og -kurser omhandlede grundkursus i offshore dykkerarbejde. Omfatter opgaven eller metoden klokkedykning, skæring, svejsning, højtryksspuling eller sprængning, skal de for sådanne arbejder foreskrevne kurser være gennemgået, og dykkerbeviset påtagnet herom. Kapitel 4 Hjælpemateriel, -udstyr, værktøj m.v. 16. Dykkestedet skal være afmærket med signalfigurer m.v. i overensstemmelse med de gældende internationale søvejsregler samt de i bekendtgørelse om særlige regler for sejlads i visse danske farvande angivne bestemmelser. Stk. 2. Der skal være sikre kommunikationsmuligheder mellem skibe, fartøjer m.v., der deltager i dykkeroperationen. Såfremt forholdene tilsiger det, skal der endvidere være et afviserskib eller -fartøj med kommunikationsmulighed til andre forbipasserende skibe og fartøjer. Stk. 3. Anvendes undervandskamre, dykkerklokker eller lignende i forbindelse med dykningen, skal der være etableret telefonforbindelse mellem disse og overfladen. 17. Der skal forefindes materiel af sådan art og udformning, at dykkeren let og sikkert kan komme i og op af vandet. Stk. 2. Såfremt udsætningsarrangementet er placeret mere end 5 m over vandoverfladen, skal dykkeren anvende kurv eller klokke under udsætningen. 18. Under arbejde på stillinger, ved ophold på dykkerlejder, under forhaling samt transport på dykkerplatforme eller lignende skal dykkeren være sikret mod fald. Stk. 2. Ved dykning med let dykkerudrustning med tilhørende åndemiddelkilde, som frembæres af dykkeren, skal opstigningsvest bæres. Ved dykning med enhver anden end ovennævnte dykkerudrustning kan dykkeren undlade at bære opstigningsvest, hvis dette skønnes at indebære en risiko.

6 19. Under dykning skal dykkeren være i telefonforbindelse med dykkerassistenten og/eller dykkerlederen. Stk. 2. Under dykning, hvor anvendelse af livline eller telefonlivline medfører forøget risiko, kan forbindelsen undtagelsesvis udelades, når der i stedet fortages andre lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. 20. Drivskruer på skibe og fartøjer, der benyttes i forbindelse med dykning eller på dykkestedet, må ikke sættes i gang under dykning, medmindre de er således afskærmede, og sådanne forholdsregler er taget, at dykker, livline m.v ikke kan tage skade, og medmindre dykkeren er underrettet. 21. Hjælpemateriel og -udstyr skal under dykning være hensigtsmæssigt og solidt placeret eller fastspændt. Stk. 2. Værktøj og apparater, der medbringes og benyttes under dykningen, skal være indrettet, udformet og afskærmet således, at dykker, udrustning og materiel ikke kan tage skade. Stk. 3. Mekanisk virkende værktøj og apparater skal være indrettet, så de ikke utilsigtet kan sættes i gang, og så de automatisk standser, når de slippes af dykkeren. Sker energitilførslen til sådanne værktøjer og apparater fra overfladen, skal tilførslen let kunne afbrydes af dertil udpeget mandskab. Stk. 4. Under anvendelse af støjgivende værktøjer, luftværktøj, højtrykspistoler og lignende skal dykkeren have egnet høreværn til rådighed. 22. Dekompressions- eller behandlingskammer beregnet for det antal personer, der samtidig skal dekomprimeres, skal forefindes ved dykkestedet, når de i 3 nævnte forhold tilsiger dette, eller når et af de under stk. 3 og 4 omhandlede tilfælde foreligger. Stk. 2. Behandlingskammer skal forefindes ved dykkestedet ved off-shorearbejder på vanddybder større end 10 meter. Stk. 3. Ved andre dykkerarbejder end nævnt under stk. 2 skal der være dekompressionskammer ved dykkestedet, såfremt: a. Dykningen i henhold til godkendte tabeller fordrer dekompression af længere varighed end 20 minutter, eller b. der dykkes til større dybder end 25 meter. Stk. 4. Behandlingskammer skal forefindes ved dykkestedet, såfremt: a. Dykningen i henhold til godkendte tabeller fordrer dekompression af længere varighed end 60 minutter, eller b. 3 eller flere dykkere deltager i dykning til større dybder end 40 meter, eller c. der under dykning benyttes åndemiddel af anden sammensætning end atmosfærisk luft. Stk. 5. I forbindelse med større arbejder kan Søfartsstyrelsen uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 kræve, at der forefindes et kammer ved dykkestedet. Stk. 6. Personer under dekompression skal overvåges, og personer under behandling i kammer skal være ledsaget af en hjælper i kammeret. Slusen skal være afblæst til atmosfæretryk, når der kun er en person i kammeret. 23. Ved ethvert dykkested skal der forefindes et typegodkendt førstehjælps- og genoplivningsudstyr, og der skal forefindes godkendte dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller og, hvis forholdene tilsiger det, beskyttelseshjelm til brug på land og i vandet. Stk. 2. I forbindelse med mætningsdykkerarbejde på dansk territorium, fra havanlæg på dansk kontinentalsokkelområde eller fra dansk skib skal der endvidere forfindes faciliteter i land, hvortil evakueringsenheden inden for 24 timer kan overføres, og som kan modtage og dekomprimere dykkere, som indgår i mætningsdykkerholdet. Kapitel 5

7 Åndemidler, renhed, sammensætning, mængder, deklaration m.v. 24. Åndemidler skal med hensyn til renhed, sammensætning, mængde, deklaration m.v. opfylde bestemmelserne herom i bekendtgørelse om dykkermateriel. 25. Anvendes atmosfærisk luft som åndemiddel under dykning, skal åndemiddelkilden ved en dyknings påbegyndelse indeholde midst liter luft. Stk. 2. Åndemiddelkilder, der ikke frembæres af dykkeren, skal uanset åndemidlets sammensætning under dykningen til enhver tid indeholde reserveåndemiddel tilstrækeligt til 5 minutters ophold på dykkedybden, medmindre dykkeren kan tilføres tilsvarende åndemiddelmængde fra en særskilt reservekilde, som skal være tilsluttet og klar til brug, inden dykningen påbegyndes. Stk. 3. Uanset åndemidlets sammensætning skal dykkere, der tilføres åndemiddel gennem slange fra overfladen eller fra dykkerklokke eller lignende, endvidere medbringe en nødåndemiddelmængde, der tillader dykkeren et ophold af 5 minutters varighed på den maksikale dykkedybde, beregnet ved et åndemiddelforbrug svarende til 40 liter/minut ved det til dybden svarende tryk. Kapitel 6 Straffebestemmelse 26. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde i medfør af dykkerlovens 15, stk. 2 og lov om visse havanlæg 21, stk. 2. Kapitel 7 Ikrafttrædelse 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 49 af 7. februar 1980 om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde. Industriministeriet, den 15. januar 1988 NILS WILHJELM /Torben Ginnerup 1) Sí kunngerð nr. 138 frá 3. desember 1990.