Skriftlighed i samfundsfag. Om skriftlighed i samfundsfag Spørgeord og opgavetyper Redegørelse Spørgsmål med hv-ord...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed i samfundsfag. Om skriftlighed i samfundsfag... 2. Spørgeord og opgavetyper... 2. Redegørelse... 2. Spørgsmål med hv-ord..."

Transkript

1 Indhold Om skriftlighed i samfundsfag... 2 Spørgeord og opgavetyper... 2 Redegørelse... 2 Spørgsmål med hv-ord... 2 Angiv og dokumentér... 3 Opstil hypoteser... 3 Eksempel på opgave og besvarelse... 4 Argumentation... 5 Eksempel på opgave og opgavebesvarelse... 6 Opstil / anvend model... 7 Eksempel på opgave og besvarelse... 8 Beregninger Eksempel på opgave og besvarelse Undersøgelse Eksempel på opgave og besvarelse Sammenligning Eksempel på opgave og besvarelse Diskussion Eksempel på opgave og besvarelse Notat Eksempel på opgave og besvarelse Vurdering Side 1 af 22

2 OM SKRIFTLIGHED I SAMFUNDSFAG At kunne skrive samfundsfagligt er væsentlig for at blive rigtig god til samfundsfag. Derfor møder du samfundsfaglig skriftlighed på mange måder, afhængigt af det niveau du har faget på. Der skrives samfundsfagligt i den daglige undervisning, i skriftlige hjemmeopgaver, i AT- og eksamenssynopser, i SRO og SRP og til skriftlige årsprøver, terminsprøver og eksamen i samfundsfag på A-niveau. I skriftlige hjemmeopgaver, til skriftlige årsprøver, terminsprøver og eksamen kan du møde forskellige spørgeord og opgavetyper, tilsammen kaldet genrer. Dem vil du kunne finde forklaret her på siden, således at du forhåbentlig aldrig er i tvivl om, hvad det er, der forventes af dig i en skriftlig opgave. God skrivelyst. SPØRGEORD OG OPGAVETYPER Redegørelse En redegørelse er en struktureret gennemgang af en eller flere bilag (tekst, tabel, figur) styret af den problemstilling / det fokus som angives i opgaveformuleringen. Det handler om at udlede det væsentligste på baggrund af den angivne problemstilling / fokus. Spørgeordet redegørelse anvendes ikke i skriftlige eksamensopgaver på A-niveau i samfundsfag. Men du kan blive bedt om at redegøre i den daglige undervisning, i hjemmeopgaver, til mundtlig eksamen på C- niveau og i større skriftlige opgaver som SRO (2.g) og SRP (3.g). Spørgsmål med hv-ord Spørgsmål kan indledes med traditionelle hv-ord som f. eks. hvad og hvilke. De anvendes som regel på det redegørende eller undersøgende niveau i forbindelse med databehandling. Eksempler: Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i det danske sygehusvæsen? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i udvalgte offentlige sektorers udgifter? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Hvilke kulturelle mønstre kan udledes af tabel 1? Side 2 af 22

3 Angiv og dokumentér Angiv Angiv bruges for præcist at definere omfanget eller antallet af de faktorer, konsekvenser, mønstre, der spørges ind til: Fx Angiv to fordele og to ulemper for Danmarks konkurrenceevne... eller Angiv tre forhold i det senmoderne samfund, der har konsekvenser for vælgeradfærden. Du har svaret på spørgsmålet, når antallet af komponenter svarer til det, der bliver spurgt om. og dokumentér Når du har angivet skal du også dokumentere. Når du skal dokumentere skal du enten bruge det materiale du medbringer (dvs. samfundsfagsbøger, artikler, statistikker, m.m.), din samfundsfaglige viden eller det materiale, der ledsager spørgsmålet. Når dokumentationen skal findes i det vedlagte materiale er det vigtigt at du fokuserer på opgavespørgsmålet og laver nogle nedslag, der netop matcher det stillede spørgsmål. Det kan være nedslag i tekster, tabeller, figurer eller hvis det er en digitalt stillet opgave i et radio- og/eller TV-klip,. Når dokumentationen skal findes i det medbragte materiale eller i din faglige viden kan dokumentationen - enten være henvisninger til fagligt stof, der er velkendt for skribent som læser. Konsekvenser for vælgeradfærden kan være de ændrede deltagelsesformer f. eks. partiernes faldende medlemstal eller Socialdemokraternes (som et tidligere klasseparti) besvær med at fastholde vælgerne. - eller være præcise henvisninger til statistisk eller andet fagligt materiale (artikler, samfundsfagsbøger), f. eks. om udviklingen i vælgervandringer og deltagelsesformer eller teorier om senmodernitetens vælgertype. Opstil hypoteser Når du bliver bedt om at lave en forklarende hypotese, så handler det om, at du skal bruge sin faglige viden til at begrunde et fænomen. En hypotese er en påstand, som du ikke med sikkerhed ved om er rigtig, men du skal bruge din viden fra samfundsfagstimerne til at argumentere for at hypotesen sandsynligvis er rigtig. En hypotese, der kan forklare er en kort forklaring på noget, du har iagttaget, når du læser en tabel eller en figur. Når man skal udarbejde en hypotese består arbejdet af tre dele. Den samlede besvarelse skal bestå af: 1. En iagttagelse (noget du kan konstatere ud fra en tabel, en figur eller andet materiale) og i samme sætning 2. En forklaring på din iagttagelse. Hvorfor det ser ud, som det ser ud? Side 3 af 22

4 3. En begrundelse, hvor der argumenteres for at din forklaring er sandsynlig ud fra din faglige viden og din kendskab til teori og faglige begreber. Besvarelsen kommer dermed til at bestå af en forklarende hypotese, som består af en iagttagelse og en forklaring. Derefter en begrundelse, der er adskilt fra selve hypotesen. Det er en god hovedregel at hypotesen skal indeholde ordet fordi eller da. Det er med til at sikre, at iagttagelsen ikke bare er en iagttagelse, men bliver efterfulgt af en forklaring/påstand. Det er netop dette, der gør det til en forklarende hypotese. Rammen for din besvarelse kommer dermed til at se sådan ud: Hypotese: Din iagttagelse:. FORDI forklaring på din iagttagelse:.. Som så efterfølges af en begrundelse:. Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Besvarelse (NB. der er her kun givet en af de tre hypoteser, der spørges til) Hypotese 1: Stemmeprocenten til Folketingsvalget er højere end til Europa-Parlamentsvalget, fordi mediedækningen af et valg har stor indflydelse på valgdeltagelsen. Begrundelse: Den danske valgdeltagelse er størst ved Folketingsvalgene, fordi den politiske meningsdannelse og den politiske socialisering i høj grad sker gennem medierne. Folketingsvalg får størst opmærksomhed i de landsdækkende medier, og lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne nedprioriterer valg i forhold til folketingsvalg. Manglende viden om et valg fratager vælgerne lysten til at stemme, og i det moderne samfund har man tillagt medierne rollen som informant. Mediernes dagordensættende funktion betyder at medierne bestemmer hvad vi skal mene noget om. Hvis medierne fokuserer meget mere på Folketinget Side 4 af 22

5 end på Europaparlamentet, vil vi i højere grad tage stilling og stemme ved et Folketingsvalg end ved Europaparlamentsvalg. Argumentation Når du bliver bedt om at argumentere for eller imod fx et citat, er det vigtigt, at du argumenterer. Du skal med andre ord forestille dig, at du skal argumentere for eller imod de udsagn, som fremkommer i citatet. Når du skal argumentere, er det vigtigt, at du bruger begreber, teorier og din øvrige faglige viden til at argumentere for, at citatets indhold er rigtigt eller forkert. Du skal med andre ord ikke redegøre for begreber, teorier eller viden, du anvender. Du skal bruge din samfundsfaglige viden til at argumentere for, at forfatteren til citatet har ret eller uret. Du skal være debattør på et fagligt grundlag. Det betyder, at du skal være meget opmærksom på, hvad der står i citatet. Find ud af: Hvad handler citatet om Hvilke argumenter bruges der i citatet Hvilke modargumenter findes der til citatets argumenter (hvis du skal argumentere imod) Hvilke begreber, teorier og faglig viden kan bruges for at styrke din argumentation. Husk at du ofte vil opleve, at der er nogle krav til fagligheden i din argumentation. Det kan være, at du skal argumentere liberalistisk. Det betyder, at der er nogle krav til, hvad det er for nogle faglige begreber, som du skal bruge i din argumentation. Husk at det ikke giver noget at redegøre for, hvad liberalisme er. Du skal anvende liberalismen til at styrke din argumentation. En god argumentation kunne indeholde (ifølge Toulmins argumentationsmodel): 1) Påstand: Det standpunkt, som afsenderen søger modtagerens tilslutning til derfor (så). 2) Belæg: Den grund, som afsenderen giver modtageren, for at modtageren skal tilslutte sig påstanden fordi (da). 3) Hjemmel: Den generelle regel, der gør at modtageren bør acceptere påstanden på baggrund af belægget. eftersom (i henhold til). Det er ofte i forbindelse med hjemlen, at kravene fra spørgsmålsformuleringen bliver fremtrædende. Side 5 af 22

6 Eksempel på opgave og opgavebesvarelse Opgave Besvarelse EU vil opnå fordele ved at udvide med Tyrkiet, da EU s største udenrigspolitiske udfordringer i dag kommer fra Mellemøsten. Ud fra idealismen vil et EU samarbejde med Tyrkiet styrke verdensfreden, da Tyrkiet vil kunne agere positivt i Mellemøsten og Centralasien samt i forholdet til Rusland. Målet for det internationale samfund er en verdensregering, da der herved skabes fred verden over, hvilket er muligt pga. den øgede interdependens. Ved at inddrage flere parter i EU opnås en større demokratiudbredelse, hvilket i henhold til den demokratiske fredstese vil skabe fred i verden. Samtidig vil en udvidelse med Tyrkiet styrke EU s militære sikkerhedspolitik med henblik på at skabe verdensfred. Ved at der bygges bro til Mellemøsten styrkes den bløde sikkerhedspolitik, der opstår demokratiudbredelse verden over og den militære sikkerhedspolitik styrkes i et fredsbevarende henseende. En udvidelse med Tyrkiet vil altså bidrage til verdensfreden. Side 6 af 22

7 Opstil / anvend model Du kan i skriftlige (eksamens)opgaver blive bedt om at udarbejde en model. En model illustrerer nogle sammenhænge i en forenklet form, dvs. en forenkling af virkeligheden. F.eks. kan en model indeholde en oversigt over (nogle af) de variable, der er årsag til (eller konsekvens af) en given problemstilling. En model kan ikke stå alene, men skal suppleres med nogle uddybende bemærkninger, hvor du forklarer og begrunder de viste sammenhænge. Typisk vil det være sådan, at du skal give en faglig begrundelse for de pile, som du har tegnet. Der skal bruges begreber, teori og/eller viden i dine faglige begrundelser. Lidt forenklet handler det ofte om at være kreativ og beskrive nogle tendenser eller mønstre ved hjælp af kasser og pile Kasser kan fx (i Word) tegnes med brug af Indsæt, Tekstboks og pile kan tegnes med Indsæt, Figurer: Medierne Vælgeradfærd I (eksamens)opgaver kan du blive bedt om at: Opstille en model Her skal du på baggrund af noget materiale eller din faglige viden opstille en model, der angiver nogle faktorer/baggrundsvariable, som påvirker en problemstilling. Anvende en model Her får du i bilagsmaterialet udleveret en model, som du skal kunne anvende til at tydeliggøre faglige sammenhænge. Side 7 af 22

8 Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Opstil en model om årsager til ændringer i beskæftigelsen. Modellen skal underbygges af faglige begrundelser. Besvarelse Økonomisk vækst Finans- og pengepolitik Konkurrenceevnen Beskæftigelse Efterspørgsel Eksport Finans- og pengepolitik Beskæftigelsen bliver påvirket af hvilken form for finanspolitik der føres i det pågældende land. Hvis der fx føres ekspansiv finanspolitik vil dette betyde at man øger offentlige udgifter hvilket vil medvirke øget beskæftigelse. Dette er også tilfældet for ekspansiv pengepolitik hvor renten sættes ned. Dette medfører højere investeringer samt højere forbrug. Da efterspørgslen herved bliver stører vil der også komme højere beskæftigelse samt lavere ledighed. Det modsatte vil ske hvis der i stedet føres kontraktiv finans- og penge politik, der grundlægende går ud på det modsatte og derfor også har den modsatte effekt. Konkurrenceevne Den øgede globalisering har medført at den nationale konkurrenceevne er af stor betydning for det enkelte lands økonomi. Hvis landets konkurrenceevne ikke er god nok kan landets virksomheder ikke klare sig og de vil efterhånden lukke eller evt. flytte produktionen til udlandet. Dette vil medføre et voldsomt tab af arbejdspladser og vil derfor påvirke beskæftigelsen. Konkurrenceevnen kan også blive svækket af fx kursfald i andre lande samt stigende store stigninger i lønninger (løn konkurrenceevnen) i sit eget land i modsætning til de lande der handles med. Efterspørgsel Det er yderst afgørende for beskæftigelsen at der er en høj efterspørgsel på vare. Hvis efterspørgslen er meget lav vil dette medfører at virksomheder vil blive presset til at afskedige. Dette har været et stort problem under finanskrisen. Dette skyldes at alle er ramt af den økonomiske krise og derfor ikke har mulighed eller lyst til at forbruge i samme grad. Dette medfører altså at efterspørgslen på varen falder og der fortages fyringer. Eksport Den internationale efterspørgsel efter fx danske varer og tjenester beskæftiger en meget stor del af den danske befolkning. Eksporten er altså den primære vækstmotor i den danske økonomi og med en negativ Side 8 af 22

9 udvikling i eksporten vil dette medfører at aktiviteten vil falde væsentligt og der vil dermed også ske en væsentlig reduktion af beskæftigelsen. Side 9 af 22

10 Beregninger I nogle opgaver skal der laves beregninger ud fra nogle tal i en tabel. Beregninger omfatter indekstal, procentvis vækst og procentvise andele. Når der skal foretages beregninger, er det vigtigt at holde sig for øje, at beregninger skal bruges til at tydeliggøre en faglig pointe, oftest en udviklingstendens eller en faglig sammenhæng. Derfor kan beregningen ikke stå alene. Kravet om beregning vil altid blive stillet som en del af en opgave og aldrig kun som en isoleret opgave, hvor der udelukkende skal foretages en beregning. Da beregningerne skal tydeliggøre en udviklingstendens eller faglig sammenhæng, danner de et godt grundlag for at kunne foretage nogle rigtige konklusioner om udviklingstendenser eller faglige sammenhænge. Dermed er det også sagt, at du ikke skal skrive alle udregningerne, men skrive resultaterne typisk i form af en tabel med indekstal, tal for procentvis vækst eller tal for procentvis andel. Eventuelt kan du skabe yderligere overblik ved at fremstille resultaterne i et diagram. Indekstal Du kan se, hvordan indekstal beregnes her. Side 10 af 22

11 Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Besvarelse Indekstal med basisår 1. kvartal kvartal 3. kvartal 1. kvartal 2. kvartal DK ,5 96,4 93,9 NAFTA ,7 96,3 96,0 EU ,4 95,2 94,9 I ovenstående tabel, der viser indekstallene for tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal 2008, kan man se, at tendensen for BNP for de medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem hele perioden er der et fald i BNP, som ikke ophæves af inflationen, da der her er tale om faste priser, og det er især i efteråret 2008 (3. kvartal), at der sker der noget. Fra 1. kvartal 2008 til og med 2. kvartal 2009 er NAFTA s BNP faldet med 4%, EU s BNP er faldet med 5.1% og DK s BNP er faldet mest, nemlig med 6.1%. Det er netop også på det tidspunkt, at den internationale finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der er tale om en ret kraftig negativ vækst i BNP. Tabellen viser også indirekte hvordan den globale økonomi efterhånden hænger så meget sammen, at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte den globale finanskrise i 2008, forplanter sig til hele det internationale samfund. Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen nemlig påvirket af dollaren, og den danske krone, som er bundet op på euroen i forhold til den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket, og bl.a. derfor tager Side 11 af 22

12 landene så at sige hinanden med i faldet. Man har opstillet den økonomiske interdependensteori, der, som navnet antyder, forklarer hvordan globaliseringen af verdens økonomier, internationaliseringen af produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed medfører øget gensidig afhængighed. Især i forhold til verdens forbrug af olie er det tydeligt, at der er tale om en form for interdependens. Side 12 af 22

13 Undersøgelse I en undersøgelse er der et spørgsmål, der skal besvares. Det kan være Undersøg hvad der i tabellerne kan udledes om udsigterne for dansk økonomi, eller Undersøg hvad tabellerne viser om ligestilling blandt indvandrere. Dermed skal der også gives tydelige svar. Til undersøgelsesopgaver følger altid flere bilag enten figurer og/eller tabeller med statistisk materiale eller tekster. Det er oftest nemmest at behandle bilagene et ad gangen, men en bedre fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet og inddrage bilagene som det er relevant. Undersøg hvad de enkelte dele af bilagene viser, og om der er sammenhænge på tværs af bilagene. Undersøgelser kræver bevisførelse/dokumentation. Dvs. du skal vise/skrive, hvordan du når frem til dine konklusioner. Dette gøres ved at inddrage tal-eksempler eller citater fra bilagsmaterialet. Efterfølgende skal du fortolke, hvad disse tal eller citater betyder. Brug din samfundsfaglige viden til at sætte tal og citater ind i en faglig kontekst; hvorfor viser tabellerne, det de gør? Hvordan skal citaterne forstås? Du skal altid afslutte med en opsummering, der besvarer opgavespørgsmålet. Oversigt over undersøgelser: 1. Forklar meget kort hvad bilagene er og handler om. 2. Undersøg hvad bilagene viser. Inddrag eksempler tal eller citater fra bilagene. Skriv på tværs af bilagene i stedet for at redegøre for bilagene et ad gangen. 3. Fortolk hvad tal og tekst betyder. 4. Lav en kort opsummering der besvarer opgavespørgsmålet. Side 13 af 22

14 Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration(bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. NB. Bilagene A1 og A2 kan ikke ses her Besvarelse Tabellerne i bilag A2 er fra tre forskellige statistiske undersøgelser, og giver indblik i forskellige aspekter af integrationen i Danmark. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra For hver af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt. For kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse viser tabel 1 en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere, især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen. For kriteriet om Forsørgelse viser tabel 2 at ikke-vestlige indvandrere ikke i samme grad som danskere er selvforsøgende, men efterkommere nærmer sig danskernes selvforsørgelsesgrad. Desuden viser tabellen at jo yngre indvandrere og efterkommerne er jo større grad af selvforsørgelse. For kriteriet om kontakt mellem udlændinge og danskere så viser tabel 4, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Tabel 1 viser en stigende uddannelsesfrekvens og tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere. For kriteriet om værdier og normer viser tabel 3 en overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kriminalitetsindekset. Derimod viser tabel 5 ens holdning mellem indvandrere og danskere til 3 af 4 værdispørgsmål, mens indvandrerne i højere grad end danskerne mener, at det er ydmygende at modtage penge man ikke har arbejdet for. Man ser generelt en positiv udvikling væk fra en segregation mod en integration. Dette kan skyldes en mere målrettet integrationspolitik samt en positiv økonomisk udvikling siden 1997, der gør det nemmere at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Desuden kan det hænge sammen med den stramme indvandringspolitik ført af V-K regeringen, der har nedbragt antallet af nye indvandrere. Det kan konkluderes at specielt kriterierne om selvforsørgelse og overholdelse af landets love ikke er opfyldt, at alle udviklingstendenser i tabelmaterialet går i retningen af større opfyldelse af kriterierne, og at for uddannelsesfrekvens og for værdispørgsmål er kriterierne meget tæt på at være opfyldt. Side 14 af 22

15 Sammenligning En sammenligning vil ofte men ikke altid være af tre tekster/artikler, f.eks. Sammenlign artikel A1, A2 og A3 s syn på den økonomiske globalisering. I en sammenligning skal du gå emnemæssigt frem på tværs af artiklerne. Dvs. du skal ikke redegøre for, hvad der står i de forskellige bilag et bilag ad gangen, men i stedet tage fat i et emne og behandle forskelle og ligheder for alle bilagene. Det er derfor en god ide, at inddrage alle artiklerne allerede i første afsnit af din besvarelse. Vær opmærksom på at du oftest bliver bedt om at sammenligne et bestemt emne, f.eks.: Sammenlign synet på europæisk integration i bilag A1, A2 og A3. Du skal altså ikke sammenligne alt i bilagene, men kun bilagenes syn på europæisk integration. Europæisk integration kan f.eks. adskilles i politisk og økonomisk integration, og du kan dermed først sammenligne bilagenes syn på økonomisk integration og derefter deres syn på politisk integration. Du skal inddrage samfundsfaglig viden i din sammenligning (teori og begreber). Specielt spørgsmålet om hvorfra forskellene kommer, skal forklares med samfundsfaglig viden, og vil oftest handle om forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt. En sammenligning skal altid afsluttes med en opsummering af hovedforskelle og hovedligheder. Oversigt over sammenligninger: 1. Sammenlign spørgsmålsformuleringens emne på tværs af bilagene. 2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige? 3. Opsummering af hovedforskelle og hovedligheder. Side 15 af 22

16 Eksempel på opgave og besvarelse Bilagene til opgaven kan ikke ses her. Besvarelsen er forkortet. Opgave Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. Besvarelse Bilag A1 ser problemet i velfærdsstatens udvikling som værende markedsgørelsen af den offentlige sektor, hvilket medfører, at penge og kontrakter bliver afgørende, og fortrænger de bløde værdier. Modsat beskrives i A2, at de onde kræfter i denne sammenhæng er udviklingen af den altfavnende stat, hvor staten i stigende grad varetager funktioner individet og familien kunne varetage. I A3 beskrives velfærdstatens udvikling ikke i et negativt perspektiv, men derimod som den vigtigste Til sikring af landets konkurrenceevne. Bilag A1 s forståelse af velfærdsstatens udvikling kan karakteriseres som socialistisk. Det solidariske fællesskab i den klassiske Skandinaviske model, mener de er den absolut bedste måde at opretholde en ansvarlig stat på, i og med at den frigør fra fattigdom og ufrihed. Dette opponerer Mikkel B. Nielsen i artikel A2, da han mener, at ufriheden netop kommer af, at velfærdsstaten virker som stramme tøjler om det enkelte menneske. Hans syn på velfærdsstaten kan dermed karakteriseres som liberalt, hvilket for eksempel ses i hans udsagn om velfærdsstaten som noget, der befordrer svaghed og fortrænger det personlige ansvar. I den tredje artikel A3, beskriver Ove K. Pedersen, at velfærdsstaten har en rolle, men denne rolle er at opbygge individet med evner til at klare sig selv. Dermed placerer A3 imellem de to andre artikler og kan karakteriseres som socialliberal. Både bilag A1 og A2 har hentet inspiration fra den tyske sociolog Jürgen Habermas, der i sine teorier beskriver udviklingerne i det senmoderne samfund. A1 s synspunkter er af socialistisk karakter, i og med, at de ønsker at staten skal fungere efter (for at benytter Habermas udtryk) livsverdenens principper. Problemet ligger i, at systemet rationaliserer velfærdsstaten, så den mister sin livsverdensidentitet. Offentlige institutioner skal gebærde sig efter bløde, varme værdier, og ikke efter markedets beregnende, kolde, rationaliserende tankegang som de mener, tendensen er i øjeblikket. Bilag A2 mener, at koloniseringen, altså systemets indgriben i livsverdenen, ikke er sket ved markedets indgriben, men derimod statens indgriben: den velfærdsstat der i de sidste halvtreds år har udvidet sin aktionsradius til at omfatte alle aspekter af den menneskelige tilværelse. Altså at den forfejlede udvikling ligger i institutioner som plejehjem, børnehaver, skoler og A-kassesystemet. Hovedforskellen i de tre artiklers syn på velfærdsstatens udvikling er dermed at A1 mener, at velfærdsstaten udvikler sig væk fra varme værdier, mens A2 mener, at velfærdsstaten har udviklet sig til at Side 16 af 22

17 varetage for mange funktioner. Hvor A1 og A2 ser negativt på velfærdsstatens udvikling ser A3 positivt på velfærdsstaten og dens rolle i fremtiden. Disse forskelle i synet på velfærdsstaten skyldes forskellige ideologiske udgangspunkter, og henter for A1 s og A2 s vedkommende inspiration fra Habermas. Side 17 af 22

18 Diskussion Kort sagt handler At diskutere om at se sagen fra flere sider. Dvs. at du skal opstille forskellige forklaringer, der er uenige med hinanden. Det kan f.eks. bestå i, at du først giver en liberalistisk og derefter en socialistisk forklaring. Det er vigtig, at du giver plads til begge forklaringer. Derefter skal du uddybe, hvordan disse forskellige forklaringer argumenterer, dvs. hvad der gør disse forklaringer forskellige. Det handler om at de forskellige forklaringer har forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt. Du skal afslutte diskussionen med en konklusion, der besvarer opgavespørgsmålet. Svaret i diskussioner er ofte flertydigt, og afhænger af hvilken ideologi man har, eller hvilken teori man tror mest på. Derfor vil svaret ofte trække på flere af de forklaringer, du har givet, og svaret vil ofte have form af en opsummering af de forskellige forklaringers hovedpointer. I nogle tilfælde er det dog muligt at afgøre diskussionen med et bevis eller et argument (se det sidste afsnit i opgaveeksemplet). Oversigt over diskussioner: 1. Opstille to eller flere forklaringer på en given sag. 2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige? 3. Konklusion: Enten som en opsummering eller en afgørelse af diskussionen ved hjælp af et bevis/argument. Side 18 af 22

19 Eksempel på opgave og besvarelse Bilag kan ikke ses her. Besvarelsen er meget forkortet. Opgave Diskuter årsagerne til USA s invasion af Irak med udgangspunkt i bilag B4. Besvarelse USA invaderede i 2003 Irak, hvor de militære kampe stadig udkæmpes til dags dato. Richard Perle, der er den amerikanske præsident Georg Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver, forklarer i interviewet Europa er fortabt, at USA gik ind i Irak for at beskytte landet, idet risikoen ved at lade ham være i fred var alt for stor (med ham menes der Saddam Hussein), idet der herskede en udbredt mistanke om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Med det beretter Perle, at invasionen var et sikkerhedspolitisk udspil, hvilket tydeligt hviler i egeninteresser og dermed realismen. Et andet argument der er fremført som årsag til invasionen er at fjerne Saddam Hussein som diktator, og mulighed for etablering af en human regering i Irak, altså af hensyn til det irakiske folk. Dette argument er modsat der første af idealistisk karakter, idet invasionen her bygger på idealer om menneskerettigheder og folkets selvbestemmelse. Disse to forklaringer er forskellige, fordi de tager udgangspunkt i hver sin teori om international politik. Realismen siger at nationer er styret af hensynet til egeninteresser, mens idealismen beskriver hvordan ideer og idealer forklarer aktørers handlinger i international politik. Den oplagte realistiske forklaring med fokus på USA s egeninteresser, er USA s ønske om at skabe sikkerhed i forlængelse af 11. september, men desuden kunne man med udgangspunkt i realismen forklare USA s invasion med et ønske om at bibeholde sin status som unipolær magt, dels ved at opnå kontrol med olieproduktionen i Irak, dels ved at markere sig sikkerhedspolitisk. I modsætning hertil står idealismen. Ud over Perles forklaring om ønsket om at skabe demokrati i Irak, så kunne endnu en idealistisk forklaring være målet om at skabe en bedre og mere sikker verden, hvor lande respekterede spilleregler i et internationalt samfund. At USA gik uden om FN i invasionen af Irak er et meget stort brud med tanken om et verdenssamfund og idealerne om at internationale organisationer og fælles normer og regler skal styre international politik. Dette er så skarpt et brud med idealistiske grundtanker, at der må ligge realistiske overvejelser bag USA s invasion af Irak. Side 19 af 22

20 Notat Eksempel på opgaveformulering i notatgenren: Du er økonomisk rådgiver for finansministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan finansministeren skal håndtere den nuværende økonomiske situation. Dit notat skal indeholde en eller flere strategier. Som økonomisk rådgiver kan du f.eks. give en keynesiansk og en monetaristisk strategi. For hver strategi skal du skrive en argumentation. F.eks. fordele og ulemper ved løsningsforslaget, eller skelne mellem konsekvenser på kort og på lang sigt. Man kunne også forestille sig at du som spindoktor, skriver to løsningsforslag, hvor du beskriver konsekvenserne af at henvende sig til forskellige vælgergrupper. Det er vigtigt, at du bruger samfundsfaglig viden og begreber i din argumentation for hver strategi. Du skal skrive besvarelsen som en bestemt afsender til en bestemt modtager, dvs. at du skal påtage dig en rolle som f.eks. økonomisk rådgiver for finansministeren, og skrive som om du skrev til finansministeren. Afslutningsvis skal du skrive en konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi. Her skal du bruge samfundsfag til at argumentere for en bestemt strategi. Oversigt over notater: 1. Opstil én eller flere strategier. 2. Angiv konsekvenserne af hver strategi. 3. Konkludér med en anbefaling og begrundelse for en strategi. Side 20 af 22

Elevhandouts. Genrebevidsthed

Elevhandouts. Genrebevidsthed Elevhandouts Genrebevidsthed 0 Disse handouts beskriver hvordan din besvarelse skal se ud for hvert af de Små spørgeord: - Angiv og dokumenter - Opstil hypoteser - Argumenter - Opstil/Anvend model - Beregn

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2010 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2010 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Skriftlighed i samfundsfag

Skriftlighed i samfundsfag Skriftlighed i samfundsfag Indhold Angiv og dokumenter (fællesdel) 1 Beregn (fællesdel) 3 Anvend/opstil model (fællesdel) 4 Opstil hypoteser (fællesdel) 4 Argumenter (fællesdel) 5 Undersøg (delopgaver)

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større.

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større. Skrivehandlinger Afbild Når man skal lave en grafisk fremstilling af data inden for naturvidenskaben, skal man huske at angive enheder og inddele eventuelle akser matematisk korrekt. Afgræns Afgrænsning

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Samfundsfag C-B Kirstine

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.

Opgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik. 02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Uddannelsescenter Holstebro HHX International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Uddannelsescenter Holstebro HHX International

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution VUC Vest, Afdeling Esbjerg Uddannelse Fag og niveau HF Samfundsfag C Lærer(e) Michael

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Dec.15 Vuc-vest (Varde afd.) Hfe Samfundsfag C Villy Lauridsen

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Henrik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vest,

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Samfundsfag i SRP på htx

Samfundsfag i SRP på htx Samfundsfag i SRP på htx af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Hvad er fagets særtræk? Indhold Sociologi, økonomi og politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I samfundsfag

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 06 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag C Anders

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Samfundsfag C-B Kirstine Riiber

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: December 2012 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere