Skriftlighed i samfundsfag. Om skriftlighed i samfundsfag Spørgeord og opgavetyper Redegørelse Spørgsmål med hv-ord...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed i samfundsfag. Om skriftlighed i samfundsfag... 2. Spørgeord og opgavetyper... 2. Redegørelse... 2. Spørgsmål med hv-ord..."

Transkript

1 Indhold Om skriftlighed i samfundsfag... 2 Spørgeord og opgavetyper... 2 Redegørelse... 2 Spørgsmål med hv-ord... 2 Angiv og dokumentér... 3 Opstil hypoteser... 3 Eksempel på opgave og besvarelse... 4 Argumentation... 5 Eksempel på opgave og opgavebesvarelse... 6 Opstil / anvend model... 7 Eksempel på opgave og besvarelse... 8 Beregninger Eksempel på opgave og besvarelse Undersøgelse Eksempel på opgave og besvarelse Sammenligning Eksempel på opgave og besvarelse Diskussion Eksempel på opgave og besvarelse Notat Eksempel på opgave og besvarelse Vurdering Side 1 af 22

2 OM SKRIFTLIGHED I SAMFUNDSFAG At kunne skrive samfundsfagligt er væsentlig for at blive rigtig god til samfundsfag. Derfor møder du samfundsfaglig skriftlighed på mange måder, afhængigt af det niveau du har faget på. Der skrives samfundsfagligt i den daglige undervisning, i skriftlige hjemmeopgaver, i AT- og eksamenssynopser, i SRO og SRP og til skriftlige årsprøver, terminsprøver og eksamen i samfundsfag på A-niveau. I skriftlige hjemmeopgaver, til skriftlige årsprøver, terminsprøver og eksamen kan du møde forskellige spørgeord og opgavetyper, tilsammen kaldet genrer. Dem vil du kunne finde forklaret her på siden, således at du forhåbentlig aldrig er i tvivl om, hvad det er, der forventes af dig i en skriftlig opgave. God skrivelyst. SPØRGEORD OG OPGAVETYPER Redegørelse En redegørelse er en struktureret gennemgang af en eller flere bilag (tekst, tabel, figur) styret af den problemstilling / det fokus som angives i opgaveformuleringen. Det handler om at udlede det væsentligste på baggrund af den angivne problemstilling / fokus. Spørgeordet redegørelse anvendes ikke i skriftlige eksamensopgaver på A-niveau i samfundsfag. Men du kan blive bedt om at redegøre i den daglige undervisning, i hjemmeopgaver, til mundtlig eksamen på C- niveau og i større skriftlige opgaver som SRO (2.g) og SRP (3.g). Spørgsmål med hv-ord Spørgsmål kan indledes med traditionelle hv-ord som f. eks. hvad og hvilke. De anvendes som regel på det redegørende eller undersøgende niveau i forbindelse med databehandling. Eksempler: Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i det danske sygehusvæsen? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i udvalgte offentlige sektorers udgifter? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen. Hvilke kulturelle mønstre kan udledes af tabel 1? Side 2 af 22

3 Angiv og dokumentér Angiv Angiv bruges for præcist at definere omfanget eller antallet af de faktorer, konsekvenser, mønstre, der spørges ind til: Fx Angiv to fordele og to ulemper for Danmarks konkurrenceevne... eller Angiv tre forhold i det senmoderne samfund, der har konsekvenser for vælgeradfærden. Du har svaret på spørgsmålet, når antallet af komponenter svarer til det, der bliver spurgt om. og dokumentér Når du har angivet skal du også dokumentere. Når du skal dokumentere skal du enten bruge det materiale du medbringer (dvs. samfundsfagsbøger, artikler, statistikker, m.m.), din samfundsfaglige viden eller det materiale, der ledsager spørgsmålet. Når dokumentationen skal findes i det vedlagte materiale er det vigtigt at du fokuserer på opgavespørgsmålet og laver nogle nedslag, der netop matcher det stillede spørgsmål. Det kan være nedslag i tekster, tabeller, figurer eller hvis det er en digitalt stillet opgave i et radio- og/eller TV-klip,. Når dokumentationen skal findes i det medbragte materiale eller i din faglige viden kan dokumentationen - enten være henvisninger til fagligt stof, der er velkendt for skribent som læser. Konsekvenser for vælgeradfærden kan være de ændrede deltagelsesformer f. eks. partiernes faldende medlemstal eller Socialdemokraternes (som et tidligere klasseparti) besvær med at fastholde vælgerne. - eller være præcise henvisninger til statistisk eller andet fagligt materiale (artikler, samfundsfagsbøger), f. eks. om udviklingen i vælgervandringer og deltagelsesformer eller teorier om senmodernitetens vælgertype. Opstil hypoteser Når du bliver bedt om at lave en forklarende hypotese, så handler det om, at du skal bruge sin faglige viden til at begrunde et fænomen. En hypotese er en påstand, som du ikke med sikkerhed ved om er rigtig, men du skal bruge din viden fra samfundsfagstimerne til at argumentere for at hypotesen sandsynligvis er rigtig. En hypotese, der kan forklare er en kort forklaring på noget, du har iagttaget, når du læser en tabel eller en figur. Når man skal udarbejde en hypotese består arbejdet af tre dele. Den samlede besvarelse skal bestå af: 1. En iagttagelse (noget du kan konstatere ud fra en tabel, en figur eller andet materiale) og i samme sætning 2. En forklaring på din iagttagelse. Hvorfor det ser ud, som det ser ud? Side 3 af 22

4 3. En begrundelse, hvor der argumenteres for at din forklaring er sandsynlig ud fra din faglige viden og din kendskab til teori og faglige begreber. Besvarelsen kommer dermed til at bestå af en forklarende hypotese, som består af en iagttagelse og en forklaring. Derefter en begrundelse, der er adskilt fra selve hypotesen. Det er en god hovedregel at hypotesen skal indeholde ordet fordi eller da. Det er med til at sikre, at iagttagelsen ikke bare er en iagttagelse, men bliver efterfulgt af en forklaring/påstand. Det er netop dette, der gør det til en forklarende hypotese. Rammen for din besvarelse kommer dermed til at se sådan ud: Hypotese: Din iagttagelse:. FORDI forklaring på din iagttagelse:.. Som så efterfølges af en begrundelse:. Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Besvarelse (NB. der er her kun givet en af de tre hypoteser, der spørges til) Hypotese 1: Stemmeprocenten til Folketingsvalget er højere end til Europa-Parlamentsvalget, fordi mediedækningen af et valg har stor indflydelse på valgdeltagelsen. Begrundelse: Den danske valgdeltagelse er størst ved Folketingsvalgene, fordi den politiske meningsdannelse og den politiske socialisering i høj grad sker gennem medierne. Folketingsvalg får størst opmærksomhed i de landsdækkende medier, og lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne nedprioriterer valg i forhold til folketingsvalg. Manglende viden om et valg fratager vælgerne lysten til at stemme, og i det moderne samfund har man tillagt medierne rollen som informant. Mediernes dagordensættende funktion betyder at medierne bestemmer hvad vi skal mene noget om. Hvis medierne fokuserer meget mere på Folketinget Side 4 af 22

5 end på Europaparlamentet, vil vi i højere grad tage stilling og stemme ved et Folketingsvalg end ved Europaparlamentsvalg. Argumentation Når du bliver bedt om at argumentere for eller imod fx et citat, er det vigtigt, at du argumenterer. Du skal med andre ord forestille dig, at du skal argumentere for eller imod de udsagn, som fremkommer i citatet. Når du skal argumentere, er det vigtigt, at du bruger begreber, teorier og din øvrige faglige viden til at argumentere for, at citatets indhold er rigtigt eller forkert. Du skal med andre ord ikke redegøre for begreber, teorier eller viden, du anvender. Du skal bruge din samfundsfaglige viden til at argumentere for, at forfatteren til citatet har ret eller uret. Du skal være debattør på et fagligt grundlag. Det betyder, at du skal være meget opmærksom på, hvad der står i citatet. Find ud af: Hvad handler citatet om Hvilke argumenter bruges der i citatet Hvilke modargumenter findes der til citatets argumenter (hvis du skal argumentere imod) Hvilke begreber, teorier og faglig viden kan bruges for at styrke din argumentation. Husk at du ofte vil opleve, at der er nogle krav til fagligheden i din argumentation. Det kan være, at du skal argumentere liberalistisk. Det betyder, at der er nogle krav til, hvad det er for nogle faglige begreber, som du skal bruge i din argumentation. Husk at det ikke giver noget at redegøre for, hvad liberalisme er. Du skal anvende liberalismen til at styrke din argumentation. En god argumentation kunne indeholde (ifølge Toulmins argumentationsmodel): 1) Påstand: Det standpunkt, som afsenderen søger modtagerens tilslutning til derfor (så). 2) Belæg: Den grund, som afsenderen giver modtageren, for at modtageren skal tilslutte sig påstanden fordi (da). 3) Hjemmel: Den generelle regel, der gør at modtageren bør acceptere påstanden på baggrund af belægget. eftersom (i henhold til). Det er ofte i forbindelse med hjemlen, at kravene fra spørgsmålsformuleringen bliver fremtrædende. Side 5 af 22

6 Eksempel på opgave og opgavebesvarelse Opgave Besvarelse EU vil opnå fordele ved at udvide med Tyrkiet, da EU s største udenrigspolitiske udfordringer i dag kommer fra Mellemøsten. Ud fra idealismen vil et EU samarbejde med Tyrkiet styrke verdensfreden, da Tyrkiet vil kunne agere positivt i Mellemøsten og Centralasien samt i forholdet til Rusland. Målet for det internationale samfund er en verdensregering, da der herved skabes fred verden over, hvilket er muligt pga. den øgede interdependens. Ved at inddrage flere parter i EU opnås en større demokratiudbredelse, hvilket i henhold til den demokratiske fredstese vil skabe fred i verden. Samtidig vil en udvidelse med Tyrkiet styrke EU s militære sikkerhedspolitik med henblik på at skabe verdensfred. Ved at der bygges bro til Mellemøsten styrkes den bløde sikkerhedspolitik, der opstår demokratiudbredelse verden over og den militære sikkerhedspolitik styrkes i et fredsbevarende henseende. En udvidelse med Tyrkiet vil altså bidrage til verdensfreden. Side 6 af 22

7 Opstil / anvend model Du kan i skriftlige (eksamens)opgaver blive bedt om at udarbejde en model. En model illustrerer nogle sammenhænge i en forenklet form, dvs. en forenkling af virkeligheden. F.eks. kan en model indeholde en oversigt over (nogle af) de variable, der er årsag til (eller konsekvens af) en given problemstilling. En model kan ikke stå alene, men skal suppleres med nogle uddybende bemærkninger, hvor du forklarer og begrunder de viste sammenhænge. Typisk vil det være sådan, at du skal give en faglig begrundelse for de pile, som du har tegnet. Der skal bruges begreber, teori og/eller viden i dine faglige begrundelser. Lidt forenklet handler det ofte om at være kreativ og beskrive nogle tendenser eller mønstre ved hjælp af kasser og pile Kasser kan fx (i Word) tegnes med brug af Indsæt, Tekstboks og pile kan tegnes med Indsæt, Figurer: Medierne Vælgeradfærd I (eksamens)opgaver kan du blive bedt om at: Opstille en model Her skal du på baggrund af noget materiale eller din faglige viden opstille en model, der angiver nogle faktorer/baggrundsvariable, som påvirker en problemstilling. Anvende en model Her får du i bilagsmaterialet udleveret en model, som du skal kunne anvende til at tydeliggøre faglige sammenhænge. Side 7 af 22

8 Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Opstil en model om årsager til ændringer i beskæftigelsen. Modellen skal underbygges af faglige begrundelser. Besvarelse Økonomisk vækst Finans- og pengepolitik Konkurrenceevnen Beskæftigelse Efterspørgsel Eksport Finans- og pengepolitik Beskæftigelsen bliver påvirket af hvilken form for finanspolitik der føres i det pågældende land. Hvis der fx føres ekspansiv finanspolitik vil dette betyde at man øger offentlige udgifter hvilket vil medvirke øget beskæftigelse. Dette er også tilfældet for ekspansiv pengepolitik hvor renten sættes ned. Dette medfører højere investeringer samt højere forbrug. Da efterspørgslen herved bliver stører vil der også komme højere beskæftigelse samt lavere ledighed. Det modsatte vil ske hvis der i stedet føres kontraktiv finans- og penge politik, der grundlægende går ud på det modsatte og derfor også har den modsatte effekt. Konkurrenceevne Den øgede globalisering har medført at den nationale konkurrenceevne er af stor betydning for det enkelte lands økonomi. Hvis landets konkurrenceevne ikke er god nok kan landets virksomheder ikke klare sig og de vil efterhånden lukke eller evt. flytte produktionen til udlandet. Dette vil medføre et voldsomt tab af arbejdspladser og vil derfor påvirke beskæftigelsen. Konkurrenceevnen kan også blive svækket af fx kursfald i andre lande samt stigende store stigninger i lønninger (løn konkurrenceevnen) i sit eget land i modsætning til de lande der handles med. Efterspørgsel Det er yderst afgørende for beskæftigelsen at der er en høj efterspørgsel på vare. Hvis efterspørgslen er meget lav vil dette medfører at virksomheder vil blive presset til at afskedige. Dette har været et stort problem under finanskrisen. Dette skyldes at alle er ramt af den økonomiske krise og derfor ikke har mulighed eller lyst til at forbruge i samme grad. Dette medfører altså at efterspørgslen på varen falder og der fortages fyringer. Eksport Den internationale efterspørgsel efter fx danske varer og tjenester beskæftiger en meget stor del af den danske befolkning. Eksporten er altså den primære vækstmotor i den danske økonomi og med en negativ Side 8 af 22

9 udvikling i eksporten vil dette medfører at aktiviteten vil falde væsentligt og der vil dermed også ske en væsentlig reduktion af beskæftigelsen. Side 9 af 22

10 Beregninger I nogle opgaver skal der laves beregninger ud fra nogle tal i en tabel. Beregninger omfatter indekstal, procentvis vækst og procentvise andele. Når der skal foretages beregninger, er det vigtigt at holde sig for øje, at beregninger skal bruges til at tydeliggøre en faglig pointe, oftest en udviklingstendens eller en faglig sammenhæng. Derfor kan beregningen ikke stå alene. Kravet om beregning vil altid blive stillet som en del af en opgave og aldrig kun som en isoleret opgave, hvor der udelukkende skal foretages en beregning. Da beregningerne skal tydeliggøre en udviklingstendens eller faglig sammenhæng, danner de et godt grundlag for at kunne foretage nogle rigtige konklusioner om udviklingstendenser eller faglige sammenhænge. Dermed er det også sagt, at du ikke skal skrive alle udregningerne, men skrive resultaterne typisk i form af en tabel med indekstal, tal for procentvis vækst eller tal for procentvis andel. Eventuelt kan du skabe yderligere overblik ved at fremstille resultaterne i et diagram. Indekstal Du kan se, hvordan indekstal beregnes her. Side 10 af 22

11 Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Besvarelse Indekstal med basisår 1. kvartal kvartal 3. kvartal 1. kvartal 2. kvartal DK ,5 96,4 93,9 NAFTA ,7 96,3 96,0 EU ,4 95,2 94,9 I ovenstående tabel, der viser indekstallene for tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal 2008, kan man se, at tendensen for BNP for de medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem hele perioden er der et fald i BNP, som ikke ophæves af inflationen, da der her er tale om faste priser, og det er især i efteråret 2008 (3. kvartal), at der sker der noget. Fra 1. kvartal 2008 til og med 2. kvartal 2009 er NAFTA s BNP faldet med 4%, EU s BNP er faldet med 5.1% og DK s BNP er faldet mest, nemlig med 6.1%. Det er netop også på det tidspunkt, at den internationale finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der er tale om en ret kraftig negativ vækst i BNP. Tabellen viser også indirekte hvordan den globale økonomi efterhånden hænger så meget sammen, at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte den globale finanskrise i 2008, forplanter sig til hele det internationale samfund. Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen nemlig påvirket af dollaren, og den danske krone, som er bundet op på euroen i forhold til den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket, og bl.a. derfor tager Side 11 af 22

12 landene så at sige hinanden med i faldet. Man har opstillet den økonomiske interdependensteori, der, som navnet antyder, forklarer hvordan globaliseringen af verdens økonomier, internationaliseringen af produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed medfører øget gensidig afhængighed. Især i forhold til verdens forbrug af olie er det tydeligt, at der er tale om en form for interdependens. Side 12 af 22

13 Undersøgelse I en undersøgelse er der et spørgsmål, der skal besvares. Det kan være Undersøg hvad der i tabellerne kan udledes om udsigterne for dansk økonomi, eller Undersøg hvad tabellerne viser om ligestilling blandt indvandrere. Dermed skal der også gives tydelige svar. Til undersøgelsesopgaver følger altid flere bilag enten figurer og/eller tabeller med statistisk materiale eller tekster. Det er oftest nemmest at behandle bilagene et ad gangen, men en bedre fremgangsmåde er at tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet og inddrage bilagene som det er relevant. Undersøg hvad de enkelte dele af bilagene viser, og om der er sammenhænge på tværs af bilagene. Undersøgelser kræver bevisførelse/dokumentation. Dvs. du skal vise/skrive, hvordan du når frem til dine konklusioner. Dette gøres ved at inddrage tal-eksempler eller citater fra bilagsmaterialet. Efterfølgende skal du fortolke, hvad disse tal eller citater betyder. Brug din samfundsfaglige viden til at sætte tal og citater ind i en faglig kontekst; hvorfor viser tabellerne, det de gør? Hvordan skal citaterne forstås? Du skal altid afslutte med en opsummering, der besvarer opgavespørgsmålet. Oversigt over undersøgelser: 1. Forklar meget kort hvad bilagene er og handler om. 2. Undersøg hvad bilagene viser. Inddrag eksempler tal eller citater fra bilagene. Skriv på tværs af bilagene i stedet for at redegøre for bilagene et ad gangen. 3. Fortolk hvad tal og tekst betyder. 4. Lav en kort opsummering der besvarer opgavespørgsmålet. Side 13 af 22

14 Eksempel på opgave og besvarelse Opgave Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration(bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. NB. Bilagene A1 og A2 kan ikke ses her Besvarelse Tabellerne i bilag A2 er fra tre forskellige statistiske undersøgelser, og giver indblik i forskellige aspekter af integrationen i Danmark. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra For hver af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt. For kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse viser tabel 1 en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere, især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen. For kriteriet om Forsørgelse viser tabel 2 at ikke-vestlige indvandrere ikke i samme grad som danskere er selvforsøgende, men efterkommere nærmer sig danskernes selvforsørgelsesgrad. Desuden viser tabellen at jo yngre indvandrere og efterkommerne er jo større grad af selvforsørgelse. For kriteriet om kontakt mellem udlændinge og danskere så viser tabel 4, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Tabel 1 viser en stigende uddannelsesfrekvens og tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere. For kriteriet om værdier og normer viser tabel 3 en overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kriminalitetsindekset. Derimod viser tabel 5 ens holdning mellem indvandrere og danskere til 3 af 4 værdispørgsmål, mens indvandrerne i højere grad end danskerne mener, at det er ydmygende at modtage penge man ikke har arbejdet for. Man ser generelt en positiv udvikling væk fra en segregation mod en integration. Dette kan skyldes en mere målrettet integrationspolitik samt en positiv økonomisk udvikling siden 1997, der gør det nemmere at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Desuden kan det hænge sammen med den stramme indvandringspolitik ført af V-K regeringen, der har nedbragt antallet af nye indvandrere. Det kan konkluderes at specielt kriterierne om selvforsørgelse og overholdelse af landets love ikke er opfyldt, at alle udviklingstendenser i tabelmaterialet går i retningen af større opfyldelse af kriterierne, og at for uddannelsesfrekvens og for værdispørgsmål er kriterierne meget tæt på at være opfyldt. Side 14 af 22

15 Sammenligning En sammenligning vil ofte men ikke altid være af tre tekster/artikler, f.eks. Sammenlign artikel A1, A2 og A3 s syn på den økonomiske globalisering. I en sammenligning skal du gå emnemæssigt frem på tværs af artiklerne. Dvs. du skal ikke redegøre for, hvad der står i de forskellige bilag et bilag ad gangen, men i stedet tage fat i et emne og behandle forskelle og ligheder for alle bilagene. Det er derfor en god ide, at inddrage alle artiklerne allerede i første afsnit af din besvarelse. Vær opmærksom på at du oftest bliver bedt om at sammenligne et bestemt emne, f.eks.: Sammenlign synet på europæisk integration i bilag A1, A2 og A3. Du skal altså ikke sammenligne alt i bilagene, men kun bilagenes syn på europæisk integration. Europæisk integration kan f.eks. adskilles i politisk og økonomisk integration, og du kan dermed først sammenligne bilagenes syn på økonomisk integration og derefter deres syn på politisk integration. Du skal inddrage samfundsfaglig viden i din sammenligning (teori og begreber). Specielt spørgsmålet om hvorfra forskellene kommer, skal forklares med samfundsfaglig viden, og vil oftest handle om forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt. En sammenligning skal altid afsluttes med en opsummering af hovedforskelle og hovedligheder. Oversigt over sammenligninger: 1. Sammenlign spørgsmålsformuleringens emne på tværs af bilagene. 2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige? 3. Opsummering af hovedforskelle og hovedligheder. Side 15 af 22

16 Eksempel på opgave og besvarelse Bilagene til opgaven kan ikke ses her. Besvarelsen er forkortet. Opgave Sammenlign de opfattelser af den danske velfærdsstats udvikling som kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. Besvarelse Bilag A1 ser problemet i velfærdsstatens udvikling som værende markedsgørelsen af den offentlige sektor, hvilket medfører, at penge og kontrakter bliver afgørende, og fortrænger de bløde værdier. Modsat beskrives i A2, at de onde kræfter i denne sammenhæng er udviklingen af den altfavnende stat, hvor staten i stigende grad varetager funktioner individet og familien kunne varetage. I A3 beskrives velfærdstatens udvikling ikke i et negativt perspektiv, men derimod som den vigtigste Til sikring af landets konkurrenceevne. Bilag A1 s forståelse af velfærdsstatens udvikling kan karakteriseres som socialistisk. Det solidariske fællesskab i den klassiske Skandinaviske model, mener de er den absolut bedste måde at opretholde en ansvarlig stat på, i og med at den frigør fra fattigdom og ufrihed. Dette opponerer Mikkel B. Nielsen i artikel A2, da han mener, at ufriheden netop kommer af, at velfærdsstaten virker som stramme tøjler om det enkelte menneske. Hans syn på velfærdsstaten kan dermed karakteriseres som liberalt, hvilket for eksempel ses i hans udsagn om velfærdsstaten som noget, der befordrer svaghed og fortrænger det personlige ansvar. I den tredje artikel A3, beskriver Ove K. Pedersen, at velfærdsstaten har en rolle, men denne rolle er at opbygge individet med evner til at klare sig selv. Dermed placerer A3 imellem de to andre artikler og kan karakteriseres som socialliberal. Både bilag A1 og A2 har hentet inspiration fra den tyske sociolog Jürgen Habermas, der i sine teorier beskriver udviklingerne i det senmoderne samfund. A1 s synspunkter er af socialistisk karakter, i og med, at de ønsker at staten skal fungere efter (for at benytter Habermas udtryk) livsverdenens principper. Problemet ligger i, at systemet rationaliserer velfærdsstaten, så den mister sin livsverdensidentitet. Offentlige institutioner skal gebærde sig efter bløde, varme værdier, og ikke efter markedets beregnende, kolde, rationaliserende tankegang som de mener, tendensen er i øjeblikket. Bilag A2 mener, at koloniseringen, altså systemets indgriben i livsverdenen, ikke er sket ved markedets indgriben, men derimod statens indgriben: den velfærdsstat der i de sidste halvtreds år har udvidet sin aktionsradius til at omfatte alle aspekter af den menneskelige tilværelse. Altså at den forfejlede udvikling ligger i institutioner som plejehjem, børnehaver, skoler og A-kassesystemet. Hovedforskellen i de tre artiklers syn på velfærdsstatens udvikling er dermed at A1 mener, at velfærdsstaten udvikler sig væk fra varme værdier, mens A2 mener, at velfærdsstaten har udviklet sig til at Side 16 af 22

17 varetage for mange funktioner. Hvor A1 og A2 ser negativt på velfærdsstatens udvikling ser A3 positivt på velfærdsstaten og dens rolle i fremtiden. Disse forskelle i synet på velfærdsstaten skyldes forskellige ideologiske udgangspunkter, og henter for A1 s og A2 s vedkommende inspiration fra Habermas. Side 17 af 22

18 Diskussion Kort sagt handler At diskutere om at se sagen fra flere sider. Dvs. at du skal opstille forskellige forklaringer, der er uenige med hinanden. Det kan f.eks. bestå i, at du først giver en liberalistisk og derefter en socialistisk forklaring. Det er vigtig, at du giver plads til begge forklaringer. Derefter skal du uddybe, hvordan disse forskellige forklaringer argumenterer, dvs. hvad der gør disse forklaringer forskellige. Det handler om at de forskellige forklaringer har forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt. Du skal afslutte diskussionen med en konklusion, der besvarer opgavespørgsmålet. Svaret i diskussioner er ofte flertydigt, og afhænger af hvilken ideologi man har, eller hvilken teori man tror mest på. Derfor vil svaret ofte trække på flere af de forklaringer, du har givet, og svaret vil ofte have form af en opsummering af de forskellige forklaringers hovedpointer. I nogle tilfælde er det dog muligt at afgøre diskussionen med et bevis eller et argument (se det sidste afsnit i opgaveeksemplet). Oversigt over diskussioner: 1. Opstille to eller flere forklaringer på en given sag. 2. Hvordan og hvorfor er forklaringerne forskellige? 3. Konklusion: Enten som en opsummering eller en afgørelse af diskussionen ved hjælp af et bevis/argument. Side 18 af 22

19 Eksempel på opgave og besvarelse Bilag kan ikke ses her. Besvarelsen er meget forkortet. Opgave Diskuter årsagerne til USA s invasion af Irak med udgangspunkt i bilag B4. Besvarelse USA invaderede i 2003 Irak, hvor de militære kampe stadig udkæmpes til dags dato. Richard Perle, der er den amerikanske præsident Georg Bushs tidligere sikkerhedsrådgiver, forklarer i interviewet Europa er fortabt, at USA gik ind i Irak for at beskytte landet, idet risikoen ved at lade ham være i fred var alt for stor (med ham menes der Saddam Hussein), idet der herskede en udbredt mistanke om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben. Med det beretter Perle, at invasionen var et sikkerhedspolitisk udspil, hvilket tydeligt hviler i egeninteresser og dermed realismen. Et andet argument der er fremført som årsag til invasionen er at fjerne Saddam Hussein som diktator, og mulighed for etablering af en human regering i Irak, altså af hensyn til det irakiske folk. Dette argument er modsat der første af idealistisk karakter, idet invasionen her bygger på idealer om menneskerettigheder og folkets selvbestemmelse. Disse to forklaringer er forskellige, fordi de tager udgangspunkt i hver sin teori om international politik. Realismen siger at nationer er styret af hensynet til egeninteresser, mens idealismen beskriver hvordan ideer og idealer forklarer aktørers handlinger i international politik. Den oplagte realistiske forklaring med fokus på USA s egeninteresser, er USA s ønske om at skabe sikkerhed i forlængelse af 11. september, men desuden kunne man med udgangspunkt i realismen forklare USA s invasion med et ønske om at bibeholde sin status som unipolær magt, dels ved at opnå kontrol med olieproduktionen i Irak, dels ved at markere sig sikkerhedspolitisk. I modsætning hertil står idealismen. Ud over Perles forklaring om ønsket om at skabe demokrati i Irak, så kunne endnu en idealistisk forklaring være målet om at skabe en bedre og mere sikker verden, hvor lande respekterede spilleregler i et internationalt samfund. At USA gik uden om FN i invasionen af Irak er et meget stort brud med tanken om et verdenssamfund og idealerne om at internationale organisationer og fælles normer og regler skal styre international politik. Dette er så skarpt et brud med idealistiske grundtanker, at der må ligge realistiske overvejelser bag USA s invasion af Irak. Side 19 af 22

20 Notat Eksempel på opgaveformulering i notatgenren: Du er økonomisk rådgiver for finansministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan finansministeren skal håndtere den nuværende økonomiske situation. Dit notat skal indeholde en eller flere strategier. Som økonomisk rådgiver kan du f.eks. give en keynesiansk og en monetaristisk strategi. For hver strategi skal du skrive en argumentation. F.eks. fordele og ulemper ved løsningsforslaget, eller skelne mellem konsekvenser på kort og på lang sigt. Man kunne også forestille sig at du som spindoktor, skriver to løsningsforslag, hvor du beskriver konsekvenserne af at henvende sig til forskellige vælgergrupper. Det er vigtigt, at du bruger samfundsfaglig viden og begreber i din argumentation for hver strategi. Du skal skrive besvarelsen som en bestemt afsender til en bestemt modtager, dvs. at du skal påtage dig en rolle som f.eks. økonomisk rådgiver for finansministeren, og skrive som om du skrev til finansministeren. Afslutningsvis skal du skrive en konklusion, der skal indeholde en velbegrundet anbefaling af en bestemt strategi. Her skal du bruge samfundsfag til at argumentere for en bestemt strategi. Oversigt over notater: 1. Opstil én eller flere strategier. 2. Angiv konsekvenserne af hver strategi. 3. Konkludér med en anbefaling og begrundelse for en strategi. Side 20 af 22

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 VUC

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010

samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling 177» marts 2010 177» marts 2010 samfundsfagsnyt Debat: Regnedrengene har vundet! Viden(s)deling i spil Digital ekamen en helt naturlig udvikling foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 178: 15.04.2010 Redaktion:

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi A Allan

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget:

RÆSON. Demokraternes store chance. Af Aimée Kjær. David Gress i RÆSON om Midtvejsvalget: David Gress i om Midtvejsvalget: Demokraternes store chance Demokraterne har en kæmpe chance her. Hvis ikke de kan vinde stort nu, hvor præsidenten er så upopulær, så kan de aldrig vinde stort. Det siger

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere