Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større."

Transkript

1 Skrivehandlinger Afbild Når man skal lave en grafisk fremstilling af data inden for naturvidenskaben, skal man huske at angive enheder og inddele eventuelle akser matematisk korrekt. Afgræns Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større. Eksempel: Hvis man i SRP arbejder med emnet Borgerrettigheder i USA, kan man fx afgrænse sit emne, ved at begrænse den tidsperiode, man undersøger emnet indenfor. Her fx til Borgerrettigheder i USA i perioden Afstem Analyser Inden for faget kemi, anvendes afstem normalt i forbindelse med at et reaktionsskema skal afstemmes. Omfanget af en medfølgende tekst, som beskriver fremgangsmåden ved afstemningen, vil afhænge af reaktionstypen. Fx vil en afstemning af en redoxreaktion kræve mere dokumentation end de fleste andre reaktionstyper. Ved helt simple afstemninger kan en medfølgende tekst undlades. At analysere betyder at bruge et fags metoder og teorier til at undersøge fagets genstandsfelt/område. I sprogfagene betyder det oftest analyse af tekster: at "skille dem ad" i deres bestanddele - fx kan man i en fiktionstekst se på komposition, fortælleteknik, sprog, personkarakteristik, tematik eller man kan i en sagprosatekst se på argumentationens forskellige bestanddele (påstand, belæg, hjemmel, ordvalgsargumenter, appelformer etc.). Opløsningen i enkeltdelene sker hele tiden med henblik på at forstå helheden bedre, dvs. blive klogere på delelementernes funktion og mening i tekstens struktur. Analysen tilpasses teksttypen/genren (og erkendelsesinteressen). Der kan således kræves en litterær analyse, sagprosaanalyse, sproglig-retorisk analyse eller medieanalyse. Angående samfundsvidenskab: Se undersøg I de naturvidenskabelige fag forstås en analyse som en grundig gennemgang og forklaring og evt. beregninger af data. Det kan være en figur eller en graf. På grafen skal man angive aksernes benævnelse og beskrive kurvens forløb. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke

2 tilstrækkelig. Anfør Angiv Et kort præcist svar med brug af relevant fagligt begreb. Det forventes ikke, at svaret også omfatter en begrundelse. I de naturvidenskabelige fag anvendes ordet når en formel eller funktion der skal anvendes til at besvare opgaven skal angives eller citeres fra opgaveformuleringen. Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. I matematik anvendes ordet ofte, når tal, formler eller funktioner, der skal anvendes i besvarelsen af opgaven, er ønsket. Eksempel: S(t) = 2t Angiv modellens parametre Svar: s(t) er stedet som funktion af tiden t er tiden Argumentere I samfundsvidenskab skal man kunne argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Man skal også kunne argumentere for eller imod andres synspunkter. Argumentationen skal være faglig, dvs. man skal anvende faglige begreber, faglig viden eller samfundsfaglige teorier fra undervisningen i sin argumentation. Argumentationen kan tage udgangspunkt i Toulmins opdeling i påstand, belæg og hjemmel. I naturvidenskab skal en påstand begrundes ud fra faglige argumenter. Faglige argumenter er naturvidenskabelig baggrundsviden eller anvendelse af kvalitative og/eller kvantitative undersøgelser. I modsætning til matematisk-logisk argumentation beskæftiger sprogfagene sig med praktisk argumentation. Her er det sjældent muligt at bevise om en påstand er sand eller falsk. Derimod gælder det om at overbevise en modtager om det, man mener, ved eller tror. Det gør man ved at komme med begrundelser og dokumentation for sine påstande.

3 Begrund Benyt Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag dit svar. Vil typisk anvendes inden for naturvidenskab, når der i tilknytning til et spørgsmål er givet en formel/funktion, graf eller vedlagt et bilag. Det er vigtigt at lægge mærke til om, der i opgaveformuleringen står om et sådant bilag skal benyttes eller eventuelt kan benyttes. I første tilfælde er det en mangel ved besvarelsen, hvis bilaget ikke er benyttet. I samfundsfag er det primære formål med det skriftlige arbejde, at samfundsmæssige problemstillinger undersøges og diskuteres ved at benytte faglige teorier, begreber og metoder samt faglig viden. Anvendelse af dette definerer således kriteriet for en god besvarelse. Beregn De værdier (tal), der er angivet i opgaven, skal bruges til at beregne resultater. Delresultater og enheder angives. Giv et eksempel på en udregning. Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er beregnet og hvilket resultat, som blev opnået. Der vil blive lagt vægt på om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre. Det er vigtigt at lægge mærke til om der i opgaveteksten står beregn eller bestem, da bestem ikke kræver mellemregninger. I samfundsfag skal beregninger typisk laves ud fra en tabel med absolutte tal, som kan omregnes til indekstal, procentvise andele el.lign. Beregningerne skal f.eks. bruges til tydeliggøre en udviklingstendens og derved gøre det lettere at drage nogle konklusioner ud fra materialet. Beskriv Bestem En informerende fremstilling, oftest inden for matematik, hvor man fremhæver de væsentligste egenskaber ved det, der beskrives, altså en form for gengivelse. En beskrivelse kan være tilstræbt objektiv (neutral) eller subjektiv (farvet af afsenders holdning). Størrelsen skal findes fx ved aflæsning på graf, beregninger og lignende. Relevante enheder skal angives. Der skal afsluttes med en afrundende tekst, der kort omtaler, hvad der er bestemt. Der vil blive lagt vægt på, om både enheder og talstørrelser er fornuftigt angivet, fx i form af antal betydende cifre.

4 I matematik anvendes bestem, når løsningen må findes vha. beregning eller CAS-værktøj (lommeregner eller beregningsprogram på computer). I begge tilfælde skal løsningen ledsages af forklarende tekst. Definer Diskuter At definere betyder at afgrænse og beskrive indholdet kortfattet og præcist, omfanget eller betydningen af et begreb, et sprogligt udtryk eller lignende. At fremstille en sag fra flere sider, så man afdækker, hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. I en diskussion vejer man altså forskellige synspunkter mod hinanden, og forklarer hvorfor nogle synspunkter og argumenter er mere holdbare/overbevisende end andre. I en samfundsfaglig diskussion præsenterer man forskellige synspunkter og holder dem op mod hinanden. Diskussionen skal være saglig, det vil sige at man skal begrunde de synspunkter, man fremfører ved at inddrage tekstmateriale, faglig viden, begreber og teori. Diskussionen skal være nuanceret. Diskussionen afsluttes med en konklusion, hvor man de forskellige argumenter opsummeres. Naturvidenskab: Ved en diskussion skal man fremdrage fordele og ulemper ved de naturvidenskabelige problemstillinger. Man skal argumentere for og imod og inddrage forskellige betragtninger. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Eksempler på problemstillinger kunne være miljømæssige, medicinske eller politiske problemstillinger. Forklar Ved en forklaring skal man uddybe og begrunde en løsning af et problem ved at anvende faglig viden i det pågældende fag. Besvarelsen skal altså bygge på faglig viden og forståelse. De konkrete resultater eller figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund og det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Forslag, giv forslag til Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkeligt. Begrund dit eller dine forslag. Nå det drejer sig om forslag til forsøg/eksperiment, skal besvarelsen indeholde en beskrivelse af en metode og dens princip og evt. en forsøgsopstilling. Overvej om der skal indgå et kontrolforsøg. I samfundsfag skal man i notatopgaven leve sig ind i rollen som en bestemt afsender, fx en politisk eller økonomisk rådgiver, der skriver til en bestemt modtager, fx en minister eller partileder. I notatet skal man

5 rådgive modtageren i forhold til en bestemt problemstilling. Notatet skal indeholde forslag til en eller flere strategier eller løsningsforslag efterfulgt af en faglig begrundelse, hvor fordele og ulemper af strategierne eller løsningsforslagene præsenteres. Notatet skal afsluttes med en konklusion, hvor man anbefaler en bestemt strategi eller et bestemt løsningsforslag og begrunder valget. Fortolk Ved en fortolkning forstås ofte en sammenfattende udlægning af en tekst, hvor man skriver, hvordan man mener, teksten kan eller skal forstås. Mens en analyse handler om at se på tekstens enkelte dele hver for sig, så består fortolkningen i at samle dem igen og nå frem til en overordnet forståelse af tekstens udsagn. Hvad er det teksten grundlæggende siger? Hvad er dens tematik? Det er vigtigt, at fortolkningen bygger på analysen af teksten og er begrundet i den. Fortolkningen er mere subjektiv end analysen fordi den hviler på en (samlende) vurdering - men den skal som sagt være begrundet i analysens iagttagelser og resultater. I naturvidenskab: Her sættes de analyserede resultater, f.eks. en grafs forløb eller et resultat af en beregning, i forbindelse med den teoretiske baggrund. Der kræves faglige, objektive argumenter for at nå frem til en overordnet forståelse af de analyserede resultater. Der kan i visse tilfælde gives flere sandsynlige fortolkningsmuligheder. Færdiggør Hypotese, opstil en hypotese Kemi: Der præsenteres et ufuldstændigt materiale, som skal afsluttes ved brug af kemiske begreber og lignende. Anvendes ofte når der er angivet et ikke afstemt reaktionsskema. Ved besvarelsen forventes angivet de manglende kemiske forbindelser med kemisk symbolik, dvs. ikke som kemiske navne. En faglig begrundet teori for det forventede resultat af et forsøg/eksperiment. Eksperimentet kan enten bevise/afvise holdbarheden af teorien (hypotesen). I samfundsfag er en hypotese en foreslået forklaring på et fænomen. I en hypoteseopgave skal man opstille en hypotese, som skal understøttes af en faglig begrundelse. Hypotesen skal udledes af et materiale, som kan være en tabel, en figur el.lign. Hypoteserne skal være korte (1-2 sætninger), og de skal både rumme en beskrivelse af det fænomen, der skal forklares, og en forklaring på fænomenet - den forklarende sætning skal således være til stede. Når man har skrevet hypotesen, begrunder man den fagligt, vha. begreber, teori og viden fra undervisningen.

6 Identificer Inddrag Benyttes typisk hvis en kemisk forbindelse eller lignende skal bestemmes ud fra et fremlagt materiale. Materialet kan fx være et H-NMR spektre eller beskrivelse af resultater fra kemiske eksperimenter. Man kan i en opgave blive bedt om at inddrage en anden tekst. Det betyder ikke, at man skal gennemgå denne tekst i detaljer, men i stedet skal man udvælge centrale ting i den, som kan tale med eller perspektivere det primære tekstmateriale, som man arbejder med. At inddrage en tekst betyder altså ikke, at den skal gennemgås fra A til Z. Tværtimod skal man udvælge dét i den, som gør, at den kan "tale med" den primære tekst. Måske rummer den begreber, du kan bruge. Måske er den samme slags tekst som den primære tekst, men anderledes. I samfundsfag kan man i opgaver blive bedt om at inddrage eller anvende bilag, teorier, modeller m.m. Man skal ikke redegøre for bilag, teorier, modeller osv. men anvende dem i sin opgavebesvarelse. Bilag anvendes i en undersøgelse. En teori anvendes til at forudsige eller forklare noget. Modeller anvendes til at vise relationer og sammenhænge. I naturvidenskab: I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur og/eller graf anvendes. Materialet, der inddrages i besvarelsen er en del af vurderingen. Introducer Karakteriser Fremlægge et faglig stof for en modtager(gruppe), der møder det stoffet for første gang. At udpege og eller at beskrive de særligt karakteristiske træk, det særegne eller det specielle ved noget eller ved nogen. I dansk og i sprogfagene drejer det sig typisk om et emne, en genre, en periode eller en tekst (eller blot aspekter af en tekst, fx person, miljø, fortælleteknik, sprog, argumentationsform). Når man karakteriserer, så undersøger man, man forholder sig til og man vurderer altså noget ud fra, hvad der markerer særpræg. I en karakteristik af en tekst, er det ofte helt centralt med tekstiagttagelser og citater, der udpeger centrale steder i teksten, der netop siger noget om, hvad der karakteriserer teksten. Ofte bliver man i en opgave bedt om at karakterisere noget bestemt. Ofte er det tekstens hvordan, man bliver bedt om at karakterisere: Hvordan er skrivemåden, hvordan er fortællemåden, hvilke sproglige virkemidler benyttes, hvordan er argumentationen osv. Karakteristikken er en del af tekstanalysen, og den kræver at man kan samle og fokusere sine tekstiagttagelser.

7 Kommenter At tage et bestemt punkt op til overvejelse at reflektere herover og vurdere det. Hvis man inddrager sin personlig holdning, skal man give en saglig begrundelse for sit standpunkt, dvs. at komme med argumenter og eksempler. Naturvidenskab: Optræder normalt som et delspørgsmål, hvor en faglig størrelse er beregnet eller bestemt. Resultatet skal efterfølgende sættes i relation til relevant naturvidenskabelig viden. Der er tale om en relativ kort faglig beskrivelse af betydningen af det opnåede resultat. Fx kan det i kemi være kort at forklare betydningen af en beregnet termokemisk størrelse. Marker Navngiv Opskriv Anvendes normalt når et begreb, en værdi eller en struktur skal vises på en figur. Det kan fx i kemi dreje sig om at visse relevante atomer i en strukturformel eller asymmetriske C-atom, i matematik en værdi på en graf. Det forventes, at den markerede begreb, værdi og/eller struktur anvendes og forklares. Vil typisk anvendes ved navngivning af kemiske forbindelser. Der kan i den konkrete situation være stillet særlige krav til navngivningen, fx at der skal være tale om den kemiske forbindelses systematiske navn. Det forventes ikke, at der angives en forklaring på navnet. Navngivning følger som udgangspunkt Kemisk Ordbog. For mere almindelige kemiske forbindelser accepteres trivialnavn, fx vand og ammoniak. Automatiske navngivningsprogrammer må gerne benyttes. Der skal dog angives et dansk navn, selv om et program giver et engelsk navn for stoffet. En kortfattet opskrivning af fx et kemisk begreb eller kemisk struktur, som ikke behøver ledsages af en uddybende tekst. Matematik: Typisk er opgaven, at en tekst skal skrives som en funktion eller ligning, hvor betydningen af alle anvendte symboler/bogstaver skal være angivet. Perspektiver Sætte en sag, et emne eller en tekst i forhold til noget andet/ind i en større sammenhæng. Når man perspektiverer, bevæger man sig uden for teksten og sætter teksten i forhold til fx andre tekster, eller den historiske tid, teksten er skrevet i. I samfundsfag kan man perspektivere ved at sætte et emne ind i en større eller i en anden sammenhæng. Når man perspektiverer, sætter man emnet i forhold til fx andre emner, eller man ser på emnet med en anden vinkel

8 - politisk, sociologisk eller økonomisk. Naturvidenskab: En perspektivering er en refleksion over forsøget eller metodens resultater og deres betydning. De faglige overvejelser kan evt. sættes ind i en bredere sammenhæng fagligt, samfundsmæssigt, etisk eller tidsmæssig. Redegør En særlig form for forklarende gengivelse af det centrale indhold i en tekst. Redegørelse er ikke det samme som referat og resumé. Referatet gengiver i forkortet form forlæggets (tekstens) indhold og følger dets (dens) rækkefølge. Resuméet gengiver det i så kort form, at det kræver (og viser) en større grad af selvstændig sammentrængning og dermed mere overblik. Fælles er at de frasorterer detaljer og sammentrænger forlægget, at de gør det uafhængigt af forlæggets sprog, uden afsmitning derfra, og at de gør det neutralt, dvs.: helt uden ens egne synspunkter og holdninger. Men redegørelsen fremstiller forlæggets (tekstens) indhold i en systematisk orden (rækkefølge), som man selv har fundet frem til. Man viser netop sin selvstændighed ved at gå på tværs af forlæggets (tekstens) disponering, måde at stille tingene op på. Redegørelsen er kortere end referatet. En redegørelse for enkle ukomplicerede forhold er dog tæt på gengivelse og referat, mens en redegørelse for mere komplicerede sammenhænge kan omfatte samtlige taksonomiske niveauer. Når man arbejder med en redegørelse for fx argumentationen i en tekst, kan man præsentere tekstens hovedpåstand i begyndelsen af sin redegørelse, selvom den i forlægget (teksten) er placeret til sidst. Derudover kan man samle begrundelser og argumenter for påstanden på en mere ordnet og overskuelighed måde end en artikel fx har gjort det. Det er dog stadig afgørende her som i referatet og resumeet, at man ikke lægger noget til, altså fortolker/vurderer, men forholder sig neutralt til det, man redegør for. I en redegørelse gengiver man noget med sin egne ord. Hvis man vælger at citere, bør man kun gøre det i meget begrænset omfang for at understrege centrale passager eller forhold i teksten. Endelig kan redegørelsen med fordel bruge udtryk, der markerer, hvordan man selv behandler og ordner stoffet. Man skriver f.eks. Den centrale påstand i teksten er..., Tekstens overordnede synspunkt er... Teksten begrunder det med..., Teksten argumenterer for..., Teksten kommer med en række belæg, der underbygger hovedpåstanden... En redegørelse i samfundsfag er en fokuseret formidling af noget, fx synspunkter i en tekst. Redegørelsen er styret af en faglig problemstilling (et spørgsmål), der angiver, hvad man skal fokusere på. I redegørelsen udvælger man relevante tekstdele eller emner, som man formidler, suppleret med samfundsfaglige begreber. Redegørelsen skal være loyal over for den tekst, man redegør for, dvs. man må ikke diskutere eller vurdere den. Naturvidenskab: En redegørelse er en grundig beskrivelse af et fagligt emne, en teori eller et begreb.

9 Matematik: En redegørelse er en grundig beskrivelse ofte med beviser for væsentlige sætninger inden for et fagligt område. Reflekter At reflektere betyder at tænke over noget, at overveje noget. Det er en åben og undersøgende form for tankeaktivitet, hvor man tænker over de ting, man møder i teori og praksis, så man kan lære af dem. Sammenlign Man kan i sprogfagene blive bedt om at sammenligne to eller flere tekster. Det vil sige at man skal finde ligheder og forskelle mellem teksterne. Sammenligningen kan gå på mange forskellige forhold (emne, holdning, stil osv.), men som regel vil opgaven præcisere (udtrykke noget mere nøjagtigt) hvilke forhold, der skal sammenlignes. Det kan være en fordel at analysere teksterne hver for sig med hensyn til de forhold, der skal analyseres, og først derefter foretage den endelige sammenligning. Men det er også muligt at analysere begge tekster samtidig. Hvis man laver en løbende sammenligning, punkt for punkt, bliver resultatet dog let uoverskueligt. I en sammenligning i samfundsfag skal man pege på forskelle og ligheder mellem to eller flere tekster. Sammenligningen er styret af en faglig problemstilling (et spørgsmål), der fortæller, hvad man skal fokusere på. I sammenligningen skal man være loyal over for teksterne, dvs. man må ikke diskutere eller vurdere dem. Man skal inddrage samfundsfaglig viden, begreber og/eller teorier i sammenligningen og til at karakterisere teksterne/synspunkterne i teksterne - forskellene mellem teksterne handler oftest om forskelligt teoretisk eller ideologisk udgangspunkt. Sammenligningen kan således bygges op som en tværgående sammenligning, hvor man fokuserer på bestemte begreber og/eller teorier på tværs af teksterne. En typisk fejl er, at man gør rede for, hvad der står i de forskellige bilag ét af gangen. Sidst i sammenligningen laves en konklusion, hvor man svarer på problemstillingen. Matematik: Her kan man blive bedt om at sammenligne 2 datasæt. Det vil sige, at man skal finde ligheder og forskelle mellem datasættene. Det vil ofte være nødvendigt at analysere det ene eller begge datasæt hver for sig, og først derefter foretage den endelige sammenligning. Skitser Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser, et forsøg, en forsøgsopstilling eller en geometrisk figur med benævnelser. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser.

10 Tag udgangspunkt i Tegn Undersøg Lade sin tekst inspirere af eller forholde sig til fx et andet tekstforlæg eller synspunkter, eller dele af det. Relationen til forlægget skal som regel fremgå i efterbehandlingen. En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en celle, analyseresultater eller en graf. Der er krav om præcise angivelser. I samfundsfag er en model en forenklet beskrivelse af nogle sammenhænge i virkeligheden. Modellen skal typisk vise, hvilke variable der er årsag til eller konsekvenser af noget. Modellen skal indeholde forskellige baggrundsvariable og ledsages af en faglig begrundelse. Det er ofte en fordel at opstille modellen, så variablene (det, der skal forklares, samt årsager/konsekvenser) tegnes i kasser. Mellem kasserne tegnes pile, så man kan se, hvad der påvirker hvad. Den helt grundlæggende aktivitet i faglighed: slippe sin nysgerrighed løs, men i faglig sammenhæng, ved hjælp af faglige teorier og faglige metoder. For undersøgelser i samfundsvidenskab er der spørgsmål, der skal besvares, og disse spørgsmål er styrende for fremgangsmåden i undersøgelsen. Der skal gives et tydeligt svar på spørgsmålet. Materialet kan være enten artikler, figurer eller tabeller med statistisk materiale. Undersøg hvad materialet viser. Undersøgelser kræver bevisførelse/dokumentation. Dvs. man skal vise, hvordan man når frem til sine konklusioner. Dette gøres ved at inddrager tal-eksempler eller citater. Efterfølgende fortolker man, hvad disse tal eller citater betyder. Brug samfundsfaglig viden, teorier og begreber til at sætte tallene og citaterne ind i en faglig kontekst hvorfor viser tabellerne som de gør? Hvordan skal citaterne forstås? I naturvidenskab: En undersøgelse er en analyse af et talmateriale og/eller et forsøg, hvor der gives faglige begrundelser for den påstand (hypotesen), der er genstand for undersøgelsen. Vis En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende faglig dokumentation, som viser, at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan fx inddrage beregninger, fremstilling af graf og tegning af strukturer, men det er væsentligt, at dokumentationen knyttes sammen af en tekst, som efterviser påstanden. Vurder Bedømme, dvs. tage stilling til værdien af noget, men som fagperson, ud fra faglige kriterier. Ifølge Blooms taksonomi indbefatter det at vurdere både viden, forståelse, anvendelse og syntese (modsat analyse, hvor man splitter teksten ad for at opnå forståelse, så samler man trådene i en syntese). I en vurdering i samfundsfag diskuterer man en faglig problemstilling (et spørgsmål) og tager stilling til den.

11 Vurderingen minder om en diskussion, da man ligesom i diskussionen skal præsentere forskellige faglige argumenter, men i en vurdering lægger man mere vægt på at tage stilling. Argumenterne finder man typisk i et bilagsmateriale og ved at inddrage viden, begreber og teori fra undervisningen. En vurdering kræver nemlig ofte, at man har en standard eller et sæt af kriterier, at vurdere ud fra. Biologi: Ved en vurdering skal man, på baggrund af biologisk viden og evt. en analyse vægte synspunkter for og imod en problemstilling. Konkluder, når det er muligt. Fysik/kemi: på baggrund af en analyse af de anvendte målemetoder og målingernes reproducerbarhed undersøges troværdigheden/kvaliteten/pålideligheden af de opnåede resultater. KILDER: Der er trukket på information på Politikens Nudansk Ordbog. Politikens Forlagshus A/S, 19. oplag Politikens Matematiske Opslagsbog", Politikens Forlag, 6. oplag Skriftlig eksamen i samfundsfag - knæk koden. Lasse Ørum Wikman, Systime Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag, emu.dk.

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Klik på det fag, du vil se!

Klik på det fag, du vil se! Klik på det fag, du vil se! Fransk... 2 Biologi/Kemi/NV... 4 Matematik... 9 Engelsk B... 11 Dansk... 13 Dansk særligt for STX... 15 Samfundsfag... 17 Fysik... 19 Psykologi... 20 Historie... 21 Musik...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2015 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012

Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 Skriftlig prøve i samfundsfag 2012 af Bent Fischer-Nielsen 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev på 6,3, og 2,4 % bestod ikke

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium 2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium 2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik I Læreplanen for Matematik stx A og Matematik stx B er der i afsnit 4.3 angivet en række bedømmelseskriterier, som alle lægges til grund for vurderingen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560

http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/sommer04/vurderingsgrundlag-b-niveau2004-8- 2og2004-8-2-sf.pdf?menuid=150560 Vurderingsgrundlag ved Skriftlig studentereksamen i matematik 2004. Det betyder

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Skriftlighed i samfundsfag

Skriftlighed i samfundsfag Skriftlighed i samfundsfag Indhold Angiv og dokumenter (fællesdel) 1 Beregn (fællesdel) 3 Anvend/opstil model (fællesdel) 4 Opstil hypoteser (fællesdel) 4 Argumenter (fællesdel) 5 Undersøg (delopgaver)

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri

Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Eksempler på temaopgaver i matematik indenfor geometri Med udgangspunkt i begrebsafklaringen fra dokumentet Matematik og den ny skriftlighed gives her fem eksempler på, hvordan de forskellige opgavetyper,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skriftlighed i Musik. Musikalsk analyse. Musikprojektet på C-niveau:

Skriftlighed i Musik. Musikalsk analyse. Musikprojektet på C-niveau: Skriftlighed i Musik Musikprojektet på C-niveau: SRO: AT-synopsis: SRP: - skal indeholde en problemformulering - skal indeholde en skriftlig musikalsk analyse af et selvvalgt nummer - skal indeholde noderne

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere