~ Rapport J. A. Thomes ornitologiske notater fra Østfold Fylkesmannen i Østfold Miljøvernavdelingen ~ ~---

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "~ Rapport 1-1995. J. A. Thomes ornitologiske notater fra Østfold 1875 1910. Fylkesmannen i Østfold Miljøvernavdelingen ~----- --- ~---"

Transkript

1 ~ Rapport ~----- J. A. Thomes ornitologiske notater fra Østfold ~--- Fylkesmannen i Østfold Miljøvernavdelingen

2 MILJØVERNAVDELINGEN Fylkesmannen i Østfold POSTADRESSE: STATENS HUS, POSTBOKS 325, 1502 MOSS TLF: Dato: Rapport nr: l /1995 ISBN nr: o 2. opplag 1999 Rapportens tittel: Forfatter( e): Oppdragsgiver: J. A. Thomes ornitologiske notater fra Østfold Laila Cumming og Geir Hardeng (red.) Miljøvernavdelingen, fylkesmannen i Østfold Ekstrakt: Rapporten er et sammendrag av Johan Andreas Thomes ( ) meget omfattende fuglenotater, overveiende fra "kyst- Østfold " og skjærgården. Perioden omfatter de 37 årene han bodde i fylket, fra Materialet er kronologisk- og er identisk med Thomes egne årlige sammendrag av nitidig førte dagbok-notater gjennom året. Sammendragene i rapporten er i en del tilfeller supplert med mindre utdrag (i kursiv) fra selve dagbok-notatene. Mange fuglearters status og forekomst i fylket er endret siden Thomes dager. Materialet er derfor verdifullt med tanke på dokumentasjon av fauna-endringer og bestandsutvikling hos en del fuglearter i Østfold. Det viser også hvilken betydning en del våtmarksområder hadde tidligere. For å lette bruken av rapporten, er det utarbeidet artsindeks og stedsnavn-register bak i rapporten. Biografiske opplysninger om Thome er tatt inn foran. Stort sett er gjeldende nomenklatur (navn-setting) og systematikk benyttet.

3

4 Forord l innledning Miljøvernavdelingen har i ulike sammenhenger nytte av eldre naturfaglig materiale fra fylket. Dette gjelder ikke minst i forbindelse med ulike arters status og bestandsutvikling, som danner grunnlaget for dagens forvaltning av artene og deres levesteder. I løpet av det siste århundre har det skjedd til dels omfattende endringer for en del fuglearters vedkommende, ved at flere arter som tidligere var vanlige, nå ikke lenger hekker i fylket. Tilsvarende har flere nye hekkefugler etablert seg. Det er en glede å presentere Johan Andreas Thomes ( ) egne sammendrag fra Østfold- som i seg selv er omfattende - gjennom 35 år ( ). Thome begynte å føre notater i 1865, bar~ 16 år gammel. Han kom til Fredrikstad den , i forbindelse med sin verneplikt. Kanskje var det dette som ga "mersmak", for den begynte farmsøyt Thonie sitt virke på "Oxalsyrefabrikken på Græsvig ved Fredrikstad". Det meste av notatene er derfor fra Østfold-skjærgården og fylkets kyststrøk. Hans egne publikasjoner for årene er tatt inn i rapporten ifak.simile. Fra Thomes siste leveår, , foreligger det ikke notater fra hans hånd. Opprinnelig planla vi å utgi Thomes dagbok-notater fra Østfold uavkortet. Dette viste seg snart å bli alt for omfattende. Vi har derfor måttet nøye oss med å presentere Thomes årlige sammendrag av hans grundige dagbok-notater. Der Thome i sine sammendrag har henvist til selve dagbok-notatene, er imidlertid utdrag derfra tatt med. -Det hadde vært ønskelig å bearbeide materialet artsvis, for bedre å kunne sammenlikne med dagens bestandssituasjoner i fylket. Avdelingen har dessverre ikke hatt kapasitet til dette. Thomes notater forelå i mange år i kopi hos viltforskeren Yngvar Hagen ( ). Hagen var Thomes barnebarn (dattersønn), og Hagen har selv benyttet noe av hans materiale i enkelte av sine publikasjoner. Hagens kopi-sett av Thomes notater har dannet utgangspunktet for prosjektet. Thomes notater har sporadisk blitt benyttet som kildemateriale i ulike sammenhenger. Foreliggende presentasjon øker tilgjengeligheten av notatene fra Østfold, og sikrer at opplysningene ikke går tapt. I Thomes notater foreligger også tallrike opplysninger fra andre landsdeler, fra f.eks. Dovre (bl.a. Fokstumyra), Trøndelag, Lofoten (jf. Vår Fuglefauna nr. 2, 1993) og Finnmark. Disse er ikke tatt med i rapporten. Laila Cumming har vært engasjert ved avdelingen, og har utført et nitidig arbeid med å skrive inn materialet fra kopier av Thomes håndskrevne notater. Dette har også inkludert noen besøk ved Zoologisk museum, Universitetet i Oslo, der Thomes orginal-dagbøker var oppbevart. Vi takker professor Jan Lijjeld ved museet for velvillig assistanse. Thomes notater er nå overtatt av Håndskriftsamlingen ved Universitetsbibliotetet i Oslo. Førstekonsulent Geir Hardeng, miljøvernavdelingen, har vært initiativtager og fagansvarlig for prosjektet. W"-a.r ~ ~ Ottar Krohn Fylkesmiljøvernsjef I foreliggende 2.opplag av rapporten høsten 1999 er det ikke foretatt noen vesentlige endringer er for øvrig 150-årsdagen for Thomes fødsel.

5

6 INNHOLD Johan Andreas Thome Thomes "vandprøve" Thomes notater Årstall er anført øverst på hver side lndex fugler, sidehenvisning Index fugler, latin-norsk Stedsnavn- register, sidehenvisning Johan Andreas Thome,

7

8 JOHAN ANDREAS THOME Johan Andreas Thome ble født i Stjørdal , og døde Han giftet seg med Alfhild Schrøder( ) fra Steinkjer. De flkk 9 barn, bl.a. senere forstkandidat Wilhelm Adolf( ), også han ivrig ornitolog og jeger, og FransiskaAntonette ( ), gift Hagen, mor til viltforskeren dr. Yngvar Hagen ( ). J.A. Thome var en foregangsmann i utforskningen av fuglelivet i Østfold. Før hans tid foreligger mer tilfeldige data, og Thome var blant de første som systematisk samlet og skrev ned sine observasjoner. J.A. Thomes omhyggelig føne notatbøker er et eksempel til etterfølgelse. Observasjoner, ankomstdatoer for trekkfugl, eggm!u, form, farge og eggantall i ulike kull o.s.v kan ennå lett leses i originalversjon. Thomes mange data er et meget verdifullt kildemateriale. Fra årene da han fartet omkring i fylkets kyststrøk, foreligger ellers få opplysninger. De betydelige endringene i faunaen siden den gang anes ved lesing av hans notater. De er fra tider da havørn, heilo, åkerrikse, hortulan og flere alkefugler hekket langs Østfold kysten; arter som mennesket i dag har utryddet herfra. Det er i så måte med vemod nåtidens ornitologer tenker seg bakover i tiden til dager Thome fikk gleden av å oppleve. Han besøkte steder som Øra, Arekilen på Hvaler, SkMakilen, Seutelva, og Ålekilene ved Fredrikstad som idag er ødelagt av utfylling og industri. Det var ellers øyene i skjærgården han hadde forkjærlighet til. Det er nok a. nevne Akerøya, Søsterøyene, Asmaløy, Rauøy og Missingene. Onsøy-bonden undret seg nok: En voksen mann med børse, lang kikkert og samleveske, som midt i travleste våronna var ute for å se etter fugler i Ålekilene nær Gressvik, der Thome var bosatt. Ålekilene var tidligere en meget rik våtmarlcslokalitet. LikesA. er de fleste av Onsøys sma.bekker, som Thome drakk av med sitt lille sammenleggbare sølvbeger, forlengst spolert som drikkevannskilder. Thomes materiale omfatter en av landet største og mest verdifulle egg samlinger. Han målte, veide og journalførte eggene og bidratt med solide data-mengder, se f.eks. Hagen (1942). Det meste av hans store samling er skjenket Zoologisk museum i Oslo. Store eggsamlinger har med rette dårlig klang hos dagens ornitologer, men Thome virket i en tid da naturen var utsatt for liten grad av miljøpåvirkning. Den gang var innsamling av egg og utstopping av fugl akseptert. Thome vokste opp i Trøndelag og foreldrene het Frantz Anton Wilhehn ( ) og Bertha Sophie ( ), født Richter (Thome og Johannesen 1966). Johan Andreas var den eldste av 12 barn. Han interesserte seg allerede fra guttedagene for naturen, en arv han videreførte fra faren som var ivrig insektsamler. Johan utdannet seg til fannasøyt og ble bestyrer for "oxalsyrefabrikken paa Græsvik ved Fredrikstad" fra , der han virket til sin død sommeren Det var kanskje ikke underlig at Thome egenhendig bare rakk a. gi ut et par større fugleartikler (Thome 1882 og 1883). Arbeidet på fabrikken, eggsamlingen som han 4

9 nitidig stelte og 9 barn i årene med hustruen Alfhild krevde mye tid og omtanke. Thomes venn, ornitologen doktor Andreas Bredal Wessel ( ) skriver: "Og det må betegnes som et virkelig tap for norsk ornithologi, at det ikke blev ham selv forundt å gi en samlet oversikt over de resultater som forelå fra hans nitide utmålinger og veiinger av norske egg-kull, eller et bearbeidet utdrag av den lange række dagbøker, som han helt siden år 1881 hadde ført over sine iakttagelser innen fugleverdenen" Wessel ). (Anm. beg. i 1865 så smått, omfanget utvidet etter hvert). Thome brevvekslet med Wessel, som var en fetter av hans kone, og besøkte ham i Finnmark eksempelvis i Wessel ( ) publiserte en del utdrag av Thomes notater. - Likevel er det nok først og fremst Collett som Thome korresponderte med, som bidro til at deler av hans materiale er innlemmet i litteraturen. I flere arbeider nevnes ofte Thome, f.eks. i Collett (1894). Collen fikk i høy grad hjelp av ham, og i "Norges Fugle" (1921) fmner vi Thomes iakttagelsr vevd inn i stoffet. Han har like stor del i flere av Colletts arbeider som Collett selv (Broch 1954).- Thome hadde forøvrig kontakt med ornitologene Hans Biler Støren Bahr ( ) i Stavanger og Even Anthon Thomas Landmark ( ). Til tross for arbeid og stor familie, rakk han ekskursjoner rundt om i landet, eksempelvis Fokstumyra på Dovre, der han gjorde verdifulle iakttagelser (Berntsen 1977). Thome er et eksempel på en amatør-ornitolog som har fått betydning for vår rikholdige ornitologiske tradisjon og litteratur. Tradisjonen tro ble også J.A. Thomes sønn Wilhelm AdolfTh.ome ornitolog. Han var forstmann, pelsjeger i Kanada og senere pelsdymppretter (Thome og Johannesen 1966). Wilhelm Thome har i likhet faren etterlatt seg fyldige notater fra fylket, særlig fra de siste årtier av sitt liv. Dessverre er opplysningene i liten grad kommet inn i litteraturen, og selv publiserte han bare en notis om mulig hekking av lomvi på Søster i Onsøy (Stema 7:43). Det ble flere ornitologer i familien Thome. Jaktkonsulent og senere leder av Statens Viltundersøkelser (nå en del av Norsk inst. for naturforvaltning), dr. Yngvar Hagen. I forordet til boka, "Rovfuglene og viltpleien" (Hagen 1952) sier han: "Det er for meg en særlig glede også å nevne den norske ornitolog, min bestefar, fabrikkbestyrer Joh. A. Thome (død 1912). De samlede opptegnelser fra hans lange forskerliv er stilt til min disposisjon av hans sønn, forstkandidat W. Thome." Hagen har i 1950 og 60-årene gitt spredte ornitologiske bidrag fra fylket. En del eldre opplysninger er inkludert i Hagen (1942 og 1952). LITfERATUR Berntsen, B. 1977: Naturvernets historie i Norge. Oslo. 216 s. Broch, H. 1954: Zoologiens historie i Norge til annen verdenskrig. (Akademisk forlag), Oslo. 157 s. (J.A. Thome s. 79, 133, 142). Collett, R. 1894: Tillæg, (overveiende data fra J.A. Thome), s i: Mindre meddelelser vedrørende Norges fuglefauna i aarene Nyt mag. naturvid. 35:

10 Hagen, Y. 1942: Totalgewichts-studien bei norwegischen Vogelarten. Archiv fur Naturgeschichte 11: (EndeldatafraJ.A. Thome). Hagen, Y. 1952: Rovfuglene og viltpleien. Oslo 603 s. Hardeng, G. 1977: Joh. A. Thome ( ). En pioner-ornitolog i Østfold. Østfold-Ornitologen 4 (3-4): : Pionerene som utforsket Østfold-naturen. Natur i Østfold 2 (1): : Pion~rene. s. 138 i Bugge, P., Eilertsen, R.M., Hardeng, G., Sandersen, E. og Ådnem, A. : Vandringer i Østfold naturen. Universitetsforlaget, Oslo. 144 s. (2. reviderte opplag 1989, Valdisholm forlag A/S Rakkestad). Thome, J. A. 1882: Iagttagelser fra dyreverdenen ved Fredrikstad i Norsk jæger- og fisker-forenings tidsskr. (NJFI') 11: Ses. 17 Thome, J.A. 1883: Iagttagelser fra dyreverdenen ved Fredrikstad i 1882 samt vinteren NJFT 12: Ses. 25 Thome, W.A. og Johanesen, E.T. 1966: Stamtavle over slekten Thome s. Wessel, A.B : Joh. A. Thome. En avdød norsk omitologs optegnelser. Norsk Ornitologisk Tidsskrift, 2. series , og 3.serie s (Bilde og faksimile av notater). Kap. er redigert utfra: - G. Hardeng 1982: Fra fogder og prester- tilja. Thome og Øra naturreservat. Et historisk tilbakeblikk pd ornitologien i Østfold. s i Soul, J. (red.): Norsk ornitologisk JUstorie. Norsk Ornitologisk Forening Trondheim. 168 s : Pionerene som utforsket plante- og dyrelivet i Fredrikstad-distriktet. Årbok Fredrikstad Museum (Mindre Alv): (J.A. Thome s ). Noen tegninger av Thome, se s.271. http ://www.hiof.no/finlmindrealv/84/84-61.htm J. A. Thome på jakt i fjellet 6

11 THOMES "V AND PRØVE" Er meget instruktiv og er, sammenholdt med de under udbhisningen gjorte iagttagelser, meget veiledende til at bestemme i hvilken orden :lggene i et kuld er lagt, hvilket ofte har sin store interesse. L:lngre tids erfaring har vist, at lig lagt i vand temmelig constant forholde sig meget forskjellig på de forskjellige rugningsstadier. Helt friske og nylagte lig vil således gå til bunds og indtage en liggende, så at sige, horizontal stilling eller omtrent den samme stilling, som om de var lagt på et bord. Altså noget afvigende efter :iggets form. Et ovalt eller ovat lig vil saledes indtage en fuldkommen horizontal stilling = -9-, medens et pareformigt eller i den ene ende st!rkt uddraget :tg vil ligge nedadvendt med den spidse ende =Ø, således at :lggets Htngdeaksel darmer en vinkel på crc l O Men efterhvert som rugningen skrider frem, og ligget bliver lettere, samtidig som luftbuiren ved basis udvider sig, og derigjennem lettest i denne ende, vil det mere og mere indtage en opreist, indtil helt lodret stilling = ~, og endelig fl yde op i vandskmpen, høiere og høiere over denne, jo mere det er ruget= U O Ved hjelp af dette forhold kan det ofte med lethed bestemmes, i hvilken orden liggene er lagt, slirlig i sådarme tilfto.der, hvor rugningen er begyndt, før kuldet er fuldlagt, og denne endnu ikke er alt for langt fremskreden, og kuldet ikke er større end på 3-4 lig. I kuld på f.ex. 6 lig, hvor rugningen er begyndt, efter at 4 Kg er lagt, vil det selvfølgelig vlire vanskeligt at afgjøre rlikkefølgen for de 4 første fig, medens dog sjelden i et uruget k:uld på 6 lig alle ville ligge helt horizont.alt, idet et eller flere af de første lig allerede uden egentlig rugning vil have undergået nogen forandring, så de løfte den butte ende mere eller mindre, ja endog helt lodret. I almindelighed er l dags rugning lidet marlcbar på indholdet, idet noget tegn til embryo endnu ikke er synlig, og kun kan marlces på hvidens noget stivere consistens, men små ag ville dog allerede efter l dags rugning stå lodrette. Hos store lig er der endog efter 2-3 dages rugning intet synligt tegn til embryo, kun hviden antager efter hvert en faster consistens, og sådanne ville heller ikke før efter 3-4 dages rugning indtage en lodret stilling. Også hos ubefrugtede!ig udvider luftblliren sig ved rugningens påvirlcning, så man også for sådannes vedkommende kan slutte sig til dets plads i rlikke.n.. (For noen dr er faksimile av Tlwmts egne nota~r tatt inn. En tallre/ch,f.e/cs.l,0,0,1,1. viser antall dager hvert egg er ruget.) Beskrivelse av en expedition til Vandsjø 12. juni 1886: Reiste jeg sammen med Ryan på en expedition til Vandsj(). Vi opsloge vott standkvarter hos Hans Starengen i Råde og foretog derfra ture til ()erne. 13de. Med N.tls Hansen Starengen til rors reiste vi indover s&n til Dilling()en. I Våler besogte vi et tjern kaldet Brtsnner&ltjemet, der ligger i nord for gården Kjlresund. V ed denne gard voxede en stor prltgtig ener, den swrste jeg ved nogensinde at have seel Den havde fulds~dig trti'orm med!igformet t:lt krone og målte 18 1(2. fod i hffiden og 12ll3 fod i diameter. Stammen, der var omtr. 3 alen htn til kronen havde en omkreds af 2 fod 4" i b!ysthffide tt'kaa. w.l 'f~~... ØL-dk-. Slci.sse av J. A. Thn~M 7

12 Thomes notater Korn kråke ="blåkråke" Con us frugilegus: Apotheker Jentoft fandt et dodt exemplar på Krageraen i midten af decem ber. Der skal vare seet store flokker af dem på forskjellige steder i n!lrheden ai Fredrikstad lige til jul, og hold bestandig til på jordeme. Myrhauk(blåbOken) Circus cyaneus: Et aldre exemplar skal i hosten 1870 vllre skudt i n!lrheden af Fredrikstad. Efter den beskrivelse jeg dog har fået af formand Pedersen der en tid var i besiddelse al dette udstoppede exemplar synes det at have varet en gammel spurvemk. Fossekall Cinclus aqua deus: SkjOd jeg ved Seudelven ved Fredrikstad den 31 oktober. Gråsisik Fringilla linaria: SkjM jeg et exemplar på Ålejordeme ved Grllsvik, den 27 decem ber, hvor de holdt til i store flokke. Vaktel Ortygion coturnu:: Et exemplar blev fanget eller skudt på Ellinggård om Msten. Da det var en ungfugl er det trolig at den har hakket der. Enkeltbekkasin Scolopax gallinago: Enkeltbekk:asinen holdt sig her i hele oktober måned Alkekonge Mergulus alle: Jan. 25. Blev et exemplar som drevet af stormen blev fort ind over land og af udmattelse ikke formåede at komme videre, taget levende i narheden af Gra.svik brug. Grå hegre ="heire" Ardea cinerea: l midten af september slag 2 hllgrer ned på en Oi lige ved Fredrikstad mek. v!lrksted. Den ene blev strax skudt, den anden streifede nagle dage senere om på forskjellige steder og viste sig blandt anden også på Ålestranden og i Enhuskilen(Kråkerøy). Myrrikse Gallinula potzjlna: Den 11 september skjod jeg et exemplar af denne på Ålestranden. Den floi op Ult foran mine fodder, jeg sendte begge skud efter den uden at ramme, da jeg nemlig tog den for en bekkasin, og ikke, for jeg havde sendt det andet skud, m!lrkede at den ikke på langt n!lr havde bekkasinens raske flu gt. Jeg gik imidlertid efter hvor jeg så den slå ned, den floi atter op lige foran mine fmder, men denne gang tog jeg hensyn til dens sagtne flugt og flllde den. Rugde Scolopax rusticolll: Ankom den 18 april. Skogsnipe ="Grå benet sneppe" Totanus ochropus: Den 30 april skjod jeg et exemplar ved Seudelven imellem Skårekilen og KjOlberg. Dverglo ="den lille strandrjle" Charadrius minor: I Fjeldskilen i OnsO skjodjeg den 18 juni et exemplar. Dverg(alk (Stenfalk) Fal co lithofalco: På mastetoppen af Swift som lå ved Grllsvik pir for kullosning skjm jeg den 4 oktober et exemplar Stær Sturnus vulgaris: Sta.ren ankom 25 marts. Sanglerke = lerke Alauda arvensis: Samme dag hfute jeg IJlrken. Duen (Ringdue) Columba: Så jeg 7 april. Linerle Motacilla alba: Lin!rlen ankom den 8 april. Rødstrupe Luscinia rubecula: RØdkjlUken viste sig samme dag. Tjeld Haematopus ostralegus: Kjelden ankom 4 marts. Rugde Scolopax rusticola: Rugden var meget sparsomt tilstede på aftentrakkel Kvartbekkasin Gallinago gallinula: Isar den halvenkelte var meget talrig om høsten (ankom midt i september), men pågrund af den tidlig indtradende kulde ttak de allerede bort i midten af oktober. Myrrikse Galllnula potzjlna: SumpMnen, holdt hele sommeren lil på Ålestranden i et vas af Scirpus lacustris(sjøsivaks), hvor man om aftenen og natten kunde hore dens eiendommelig hvislende floitetoner. 22 august skjod jeg et ungt exemplar, hvilket tyder på at den må have hakket der. Snepperne.ft : Vare nesten ikke at se hverken på vår eller hosttrllk. Sandsynligvis har de valgt en anden vei. Toppand Fuligulll cristata: l oktober blev en topand skudt ved Åsgårdstranden n!r Fredrikstad. Dobbeltbekkasin Scolopax major: 28 august skjod jeg en dobbeltbekkasin på Ålestranden. Jeg så ingen flere. 8

13 Thomes notater Sanglerke =lerke Alauda ørvensis: Larken ankom 18 februar. Tjeld HaeiTUltopus ostrali!gus: Kjelden ankom 11 marts. Kaie = kaje Corvus monedula: Kajen ankom 11 marts. Bokf1nk Fringilla coeli!bs: Bogfinken ankom 12 marts. Stær Sturnus vulgaris: Staren ankom 23 mans. Rugde Scolopax rusdcola: Rugden ankom 23 marts. Duetrost Turdus "Viscivorus: Jeg sk:jlkl den 7 april en duetrost inllrheden af Kj()lberg. Der var en tiden flok som befandt sig på ttak. Due=Ringdue Columba: Duen ankom 7 april. Linerle Mota.cilla alba: Linerlen ankom 9 april. Steinskvett Saxicola oenanlhe: Stendulpen ankom 20 april. Nattravn Caprimulgus europaeus: Kveldknarren ankom 24 april. Hagefluesnapper (Svart og hvit nuesnapper) Muscicapa atricapultz: Den sorte og hvite fluesnapper ankom4 mai. LAvesvale Hirundo rustica: Ladesvalen ankom 12 mai. Gjøk Cuculus canorus: Gjøken ankom 14 mai. Vendehals Iynx torquultz: Vendehalsen ankom 15 mai. Tårnseiler Cypselus apus: Tårnsvalen ankom 26 mai. Vaktel Ortygion coturnix: Vagtelen bar hakket ved Kj()lberg. 3 Wlger blev ihjlilslået den 2 september af slåttemaslånen. VepsevAk Pernis apivorus: VepsehOken er den 23 juli skudt ved KjOlberg. Exemplaret var en han. Fjellerle = 11 alpelerke" Alauda alpestrls: Apotheker Jentaft skj&l i Mst (antagelig i september) blandt en liden fl ok et exemplar af B jerglarken. Jaktfalk Falco gyrfalco: Et Wlgt exemplar af jagtfalken sk:udt ved Orebak i Onso l oktober. Vannrikse Rallus aquaticus: Vandrixen har iår hakket i Ålekilen. Jeg skj&l et ungt exemplar den 13 oktober på samme sted. Jeg så flere af den og de holdt sig der til den 27 oktober. Vandrefalk = 11 pilegrimsfalk" Falco peregrinus: Skudt ved sokanten i det 89dlige OnsO, hvor den har rede. Tiden var juni eller juli. Enkeltbekkasin Scolopax gauinago: Enkeltbekkasinen hidck:er tahigt i Arelålen på KirkeOen. Kvartbekkasin = "smabekkasin" Scolopax galunula: Srnåbekkasineme reiste i de sidste dage af oktober. 9

14 Tbomes notater STORFUGL TillOrdag den 23 august havde jeg meldt mig til forvalter Magelsen på Ellinggård for om sondagen at gå påjagt i Ellinggårdskoven, hvor der iår ikke skulde mangle på fuglevildt, efter hva man måue formode efter det uslidvanlig livlige spil, som islr tiuren ivår havde holdt der, og da ligeledes såvel våren som sommeren må siges at have varet heldig for rugningen og opfostringen, turde det bedste h.åbes. Jeg reiste da om eftenniddagen til Ellinggård og den folgende morgen kl. 7 drog Magelsen og jeg til sk:ovs. Vi fulgte en vei gjennem den temmelig svllre skov, henimod en stor m9r", hvor vi troede at finde kold, og hvor der vilde vl1re nogenlunde let at skyde. Det varede ikke lllnge for vi også fandt fugl, idet 3 a 4 I()ier med naget mellemrum floi op inl1rheden af veien uden at Pluto kunde få stand. Jeg skod på en af dem, idet den svingede over veien på henved 80 alens hold uden at trll.ffe. Vi kom imidlertid til m)iren, og i noget hoit lyng i myrkanten, hvor der stod nagle spredte furulliler, begyndte Pluto at tnilcke an. Jeg holdt mig umiddelbart efter af fr9gt for at fuglene ikke vilde tr)'kke tilstrlikkelig, og ganske rigtig, idetsamme Pluto fauede stand floi en tiur op langt foran ham, for langt til at skyde, derpå floi den ene op efter den anden idethele 6, og endelig tilsidst en roi, den Pluto stod for, og som havde ligget ganske nllr foran ham og tr)'kkel Denne, den eneste der fltsi op på skudhold, vidste dog at passe sit snit, så den strax fik en furu imellem sig og mig. Jeg slcjod dog igjennem lrllet og det traf. Dette bragte den rent ud af concepteme, så den steilede lodret i veiret over trlltoppene og jeg troede et Oieblik at den vilde falde, men turde dog ikke se det an, hvorfor jeg gav den det andet JOb, hvorpå den tumlede rundt i luften og faldt til marken. Det var en voxen I()i på 8 mark?. Imidlertid floi flokken Mlit over m)iren og over en ås på den anden side så vi fandt det meningslost at opsoge den mere. I den ene ende af myren på en åsrabbe, der lå for sig selv ligesom en O i myren fik atter Pluto stand lige i myrkanten imellem meget t!lt småskov, så al den anledning, som her frem bod sig til at få slcjde var inden fuglen kom så Mit at den var daklcet ac trfuoneme og dertil var neppe 2 alen fra marken. Fuglen trykkede hårdt, og Pluto stod fast, så jeg gik den på nagle B alen nllr, inden den floi op. Meddetsamme den brusede op. kastede jeg til Oiet og skjod akkurat i det Oieblik, den havde nået i hoide med trltkroneme. Foran mig stod en tyk rog der skjulte alt foran mig og intet horte jeg til fuglens fortsatte flugt, jeg vidste ikke hvad enten det var trllf eller bom. Den havde dog ikke hivet sig over trleme, men jeg havde heller ikke hort naget dump. Heller ikke så eller horte jeg noget til Pluto, og jeg blev bange for at en ulykke var ha.tdt, alt var så stille og Pluto havde befundet sig lige under slcuddets retning. Med ånden i halsen gik jeg da frem, men så her til min gllide Pluto soge et st)lkke fra, ligesom den skulde have Mrt eller seet fuglen falde, men det blev dog forgjaves, der var ingen fugl at fmde, og rimeligvis havde jeg også skudt en bom, idet skudet fonnodentlig var gået under den. Det hele gik så hurtig for sig at jeg ikke ved enten det var en roi eller århone, jeg havde skudt på. Vi kom nu oppå en tiden ås i kanten ac myren og havde netop gjordt hold for al bestemme i hvilken retning vi skulde drage, da jeg blev opmarksom på slc9ggen af en fugl, der kom bag os. ldetsamme jeg vendte mig om fik jeg se to store vinger ac en fugl, der slog til i en grantop omtrent 150 alen bag os. Vi kunde dog ikke langer se den, da de foranstående tra.er skjulte den, jeg formodede at det var en bog og tilbod Magelsen at prove sin lykke. Han vilde ikke modtage tilbudet og jeg listede mig derfor selv ihold med den bag trlleme, der gav ypperlig dakning. lmellem grenene på en gran der stod imellem mig og den, hvor i den sad, kunde jeg skimte al den var en Mg. Jeg lagde til Oiet, tr)lkkede los og den faldt dod til marken. Det var en gammel hvepsehoghan (Pernis apivorus), et nyt tillilg til de fugle jeg forben har havt anledning til at skyde. Da jeg kom hen til Magelsen, der havde ventet på det sted hvor vi havde gjordt hold, havde han tod.supen fi1rdig og just som jeg tom te den sprang en hare op lige ved os, hvor den den hele tid havde ligget i en klovt kun nagle få alen fra os, den fulgte klovten og forsvandt strax, jeg fik ikke engang se den. Vi kom imidlertid til den trakt, hvor vi havde seet Jruldet drage hen, men skoven var her så stor og tat at der ikke kunde vare tale om nogen jagt. Pluto fandt også kuldet, med meddetsamme som han markerede og beg}>ndte at lrllkke an floi samtlige op omtrent 100 alen fra os. Lidt senere trac vi også et stort dtjuglkuld i den samme trakt uden at få anledning til skud. Da vi detnastkom i mere åben skav og atter fulgte en vei så jeg Pluto markere et stykke fra veien, vi standsede for at afvente, men inden han fik stand rusede 2 I()ier op, og den ene kom farende ret imod Magelsen. Han sigtede efter den og roien var allerede over ham og endnu intet skud, så jeg blev bange for at han skulle blive for sen, da den et Oieblik senere vilde vl1re imellem ldeme på den anden side veien, hvorfra jeg ilcke lurde vente med mit sk:ud. Den faldt ned lige foran Magelsen. Det var en ungroi på 6 mark?. Vi trac endnu flere enkeltvise fugle, men uden held, da de ikke vilde tr)llcke. Det viste sig at ungeme allerede vare så store at flere ikke langer fulgte moderen. Et par gange traf vi også en enkelt årfugl. Da vi kom ind i naget t:lt blandingsskov (or og gran) horte jeg pludselig lige over mig et gak!gakl. lo

15 Tbomes notater 1879 Jeg fllc også strax ~ie på en ungr~i i toppen af en hoi gran. ldetsamme jeg kastede til Oiet strakte den sig forover til flugt, men det blev en flugt ned igjennem grenene. Endnu tlafpluto et kuld storfugl, han var langt fra os, men vi kunde godt holde Oie med ham, da skoven var åben. Også disse floi op til alle kanter for han file stand. Gamlemutter floi lige imod os og satte sig from i en furu på et snes alen fra os. Jeg syntes nu det kunde vl!.re Magelsens tur at sky de en fugl, og da tilbudet var så pent anmodede jeg ham også derom, men han var endnu galant nok til at lade mig have retten, hvilket noble tilbud jeg alligevel ikke vilde modtage. Men denne akkorderen: om dens liv fandt roien ikke behag i, og afsted for den som en pil bag det n!lnneste tra. Der var nu ikke tid til mere akkordering og eftel" den sendte jeg en ladning haggel netop som den kom frem i en åbning mellem to tr.ier. Den havde sådan fart at den forst nåede marken flere alen bortenfor åbningen med et tungt dump, der tilkjendegav at det var en lrllf. Jeg havde nu skudt l hvepsehog og 4 roier, hvoraf 2 vo:me på hver 8 mark? og 2 unge på hver 6 mark?. Vi vendte nu tilbage til Ellinggård, da det allerede var middag. Om eftermiddagen reiste vi til AmundrOd, hvor Fredrik Werenskjold feirede sin 42-årsdag og havde der en behagelig aften. 26 august (Tirsdag) var Hauge og jeg om morgenen en tur i Ålefjeldene, hvor vi tlaf et storfuglkuld, hvoraf jeg skjod en ungroi ( i fl.) medens Hauge anskjod en tiur. Denne floi blot en 200 h 300 alen til en mjr hvor den slog ned og hvor Pluto fik fast stand for den. Vi gik hen til og jeg limte den op, men aldrig har jeg gjort et dårligere skud. Den rusede op lige imod mig og var vel neppe mer end 6 h 8 alen fra mig da jeg gav ild, uden at tage sigte blot rettende lobet efter den. Hauge brll.ndte så på, men da heller ikke dette traf, sendte jeg mit andet skud ret efter den og vel sigtet, idet den holdt på at forsvinde over tratoppene. Den var endnu da neppe mer end 40 alen borte og kom dog fra al denne ild. Jeg ved ikke hvad der denne gang kunde forlede mig til at skjde uden at sigte, noget jeg aldrig tilfom? ved at have gjordt. Men det var også et eiendommeligt tilflllde at have en sådan stor skive på så nart hold og nasten ret over sig, man måtte nasten blive tilboielig til at tro at det måtte trllffe selv om man ikke sigtede. Inde i storskoven traf vi den endnu flere gange, men lod os ikke mere komme sig på livet, indtil den endelig forsvandt for os. Også de Ovrige af kuldet fandt vi igjen, men flk ikke mere skud på dem. 31 august (sondag) vare vi auer ude, men trai da tiurkuldet i storskoven, så vi ikke flk s.k:ud på dem, uagtet Pluto fflrste gang havde god stand. Ligeledes traf vi et årfuglkuld i så W skov at det blev umulig. Jeg fl.k gjordt et sulngeskud, der udentvil blev en bom. Mår Muste!JJ martes: En skovmår skudt i Ellinggardsskoven i begyndelsen af januar. TafTeland Fuligula ferina: 2 taffelander er iår skudt her. En hun den 4 februar og en han den 12 oktober. Den Wrste blev skudt ved Grasvik i en råk, den anden i Seudelven. Sangsvane Cygnus musicus: Sangsvanen holdt sig her i månedeme januar og februar. Den er seet på flere steder, ved Øren, ved Kråka og ved Krosnls, hvor der på en gang blev seet12 stk i folge. Grå gas Anser cin.ereus: Grågåsen ankom 26 februar. Sanglerke =lerke Alauda a111ensis: Llrken ankom 2 marts. Jeg så den sidste gang 12 oktober. Stær Stumus vulgaris: Staren ankom 9 marts. Kaie = kaje Co111us monedu/jz: Kajen ankom 9 marts. Bokfink Fringil!JJ coelebs: Bogfinken ankom 19 marts Tjeld Haematopus ostralegus: Kjelden ankom 26 marts. Den holdt sig herlige til6 december. Due=Ringdue Columba: Duen ankom l april. Linerle Motacilla alba: Linerlen ankom 2 april. Afreiste 12 oktober. Senere seet l linerle 5 november og 17 november. Rugde Scolopax rusticola: Rugden ankom S april. Afreisen 29 og 30 oktober. Endnu seet 9 november. Måltrost Turdus musicus: Sangtrosten ankom 9 april. Rødstrupe Luscinill rubecula: R.Odkjllken ankom 12 april. Heilo Charadrius apricilrius: Heiloen ankom 16 april. Steinskvett Saxicola oenanthe: Stendulpen ankom 25 april. Hagenuesnapper 11 Svart og hvit nuesnapper" MusciCilpa atricapilllz: Den sorte og kvide fluesnapper ankom4 mai. Taksvale Hirundo urbicil: Tagsvalen ankom 11 mai. Nattravn Caprimulgus europaeus: Kveldknarren ankom 12 mai. Gjøk Cuculus canorus: GjOken ankom 12 mai. Tårnseiler Cypselus opus: Tårnsvalen ankom 18 mai. Afreise i midten af september. Kornkrlke ="blåkråke" Co111usfrugiløgus: BJJkråken. En tiden flok på 617 stk:r holdt til ved Ålegårdene i midten af april En blev skudt. Tre lerke AIJJuda arborea: Den 26 april skjod jeg en trrul!.rke i Ålebjergene. 11

Nordens fuglestemmer DANSK - NORSK ARTSLISTE INNHOLD

Nordens fuglestemmer DANSK - NORSK ARTSLISTE INNHOLD Nordens fuglestemmer DANSK - NORSK ARTSLISTE INNHOLD CD1 Dansk Norsk 1 Rødstrubet lom Smålom 2 Sortstrubet lom Storlom 3 Islom Islom 4 Toppet lappedykker Toppdykker 5 Gråstrubet lappedykker Gråstrupedykker

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

(Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 104.) S7de Aarsberetning om danske Fugle. R. Hørring.

(Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 104.) S7de Aarsberetning om danske Fugle. R. Hørring. (Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Foren. Bd. 104.) Fuglene ved de danske Fyr i 1939. S7de Aarsberetning om danske Fugle. Af R. Hørring. I 1939 indsendtes fra 29 af de danske Fyr og Fyrskibe til Universitetets

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

IAGTTAGELSER FRA REVTANGEN I JULI-AUGUST 1973

IAGTTAGELSER FRA REVTANGEN I JULI-AUGUST 1973 IAGTTAGELSER FRA REVTANGEN I JULI-AUGUST 1973 Af DAVID BOERTMANN, HANS MEILSTRUP KNUD PEDERSEN OG JENS ELLEGARD I perioden 26. juli til 19. august 1973 blev der fra Blåvand Fuglestation i Danmark udført

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fuglene ved de danske Fyr i 1889.

Fuglene ved de danske Fyr i 1889. (Særtryk af Vidensk. Meddel, fra den naturt. Forening. 1890.) Fuglene ved de danske Fyr i 1889. 7de Aarsberetning om danske Fugle. Ved H erlu f Winge. I 1889 indsendtes fra 31 af de danske Fyr til Zoologisk

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Skrift. 4 Tome. Efter B. Gunneri Anmærkning i Leems Lap. Beskriv. skal den meest ligne Falco fulvus og canadensis, dog helst den første, skiønt de

Skrift. 4 Tome. Efter B. Gunneri Anmærkning i Leems Lap. Beskriv. skal den meest ligne Falco fulvus og canadensis, dog helst den første, skiønt de 10. Om Fugle Foruden de sædvanlige Ørne, indfandt sig her om Høsten 1780 et Slags, som tilforn havde været ubekiendte, nemlig Slagørnen, Skior-Vengen, hvilken jeg ved Eftersyn befandt fuldkommen overeenstemmende

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Ornitologiske observasjoner i Østfold t.o.m. 1997 - nytt fra den lokale rapport og sjeldenhetskomiteen (LRSK)

Ornitologiske observasjoner i Østfold t.o.m. 1997 - nytt fra den lokale rapport og sjeldenhetskomiteen (LRSK) Ornitologiske observasjoner i Østfold t.o.m. 1997 - nytt fra den lokale rapport og sjeldenhetskomiteen (LRSK) BJØRN FROSTAD Frostad, B. 1998. Ornitologiske observasjoner i Østfold t.o.m. 1997 - nytt fra

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.

Bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Udvalgte opgaver i sandsynlighedsregning fra Aalen: Innføring i statistkk med medisinske eksempler. 1 Opgave A4. I Statistisk årbok kan en lese

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Meteorologisk institutt

Meteorologisk institutt Meteorologisk institutt Lars Petter Røed John Smits Nils M. Kristensen Vær, vind og strøm Færderseilasen 2013 Meteorologisk institutt Husker du i fjor? 3 Husker du i fjor? 4 To gode nyheter fra MET: #1

Læs mere

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med Liv er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med D forunderlige navne, navne, som vækker anelser om et livets tusmørke, hvor mangt foregår, som ikke engang bøger kjender. Jeg bor for tiden i en sådan

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Havørne-parret på Tærø 2010.

Havørne-parret på Tærø 2010. Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Poody Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere