God jul Hvad bringer dig hertil. Du har ligesom klart tilkendegivet at du står på djævlens side.

Transkript

1 God jul 19.1 Kapitel 19 Mødet i kirkerummet Den ældre vindtørre munk og jeg, vi gik ned af gangene og endte til sidst foran en stor dør, som den gamle munk behændigt åbnede, knælede, gjorde korsets tegn og en lang række andre ritualer, inden han trådte helt ind i denne lille kirkes rum. Indenfor så jeg fader Antonio i bøn med ryggen til mig. Må jeg forstyrre fader Antonio!? Hviskede jeg. Gå blot trygt hen til fader Antonio. sagde den gamle munk. Jeg kunne ikke lade være med at tænke hvori det trygge i situationen var. Da fader Antonio hørte vores hviskende stemme, afsluttede han sin bøn og kom os i møde, med den allerstørste venlighed, sine ufattelige milde øjner og alle tegn på hjertelighed. Den gamle munk nikkede tilfreds og trisse ud af kirkens dør, og så snart den var lukket ændrede fader Antonio sig helt og jeg blev bange. Hvad bringer dig hertil. Du har ligesom klart tilkendegivet at du står på djævlens side. Jeg undskylder mange gange fader Antonio. Men jeg har brug for din og kirkens hjælp. Du ved sikkert hvor svært det har været for mig, at komme til dig. Men jeg håber på din tilgivelser fra tidligere bemærkninger, men jeg ved bedre nu. Fortæl hvad der er sket, siden du er kommet på andre tanker, og han kiggede på mig med sine hårde øjne, dog ikke de fanatiske. En smerte og et hvidt lys Fro var i gang. Jeg nikkede over mod et par stole. Kan vi ikke sidde lidt ned? Vi sattes os ned på et par stole, der bestemt ikke var designet til at man skulle side godt på dem. Første gang vi mødtes, spurgte du, om jeg havde oplevet noget usædvanligt og jeg svarede, at det havde jeg ikke. Det var ikke sandt. Jeg havde mødt en mand der hedder Claus, som sagde at han var nisse eller en minotauer, og at det var med ham at lejekontakten om bygningerne i og omkring Vor Frues Plads var indgået. jeg holdt en pause hvor jeg fugtede mine læber. Han fortalte mig om vigtigheden af, at kontrakten blev overholdt. Han virkede meget troværdig og indgød mig en tillid til, at det han sagde, var sandt. Ja, sådan er det med djævlens yngel. Svarede fader Antonio. Fortsæt.

2 God jul 19.2 Der sket ikke så meget mere på vores første møde, fordi han lige pludselig for ud af huset - jeg ved ikke helt hvad der skete. Men jeg havde lovet Claus ikke at omtale hans besøg for nogen og inden han tog afsted, sagde han, at han ville mødes med mig igen og jeg ville få svar på alle mine spørgsmål. Så jeg mødte jeg ham igen. Hvornår? Åhh. Jeg kan ikke huske rede i dagene. Der er sket så meget og jeg har ihærdig forsøgt at fremskaffe materialer med magnesium i, selvom det har været en utrolig vanskelig proces, og jeg har hyret rigtig mange mennesker til det, og det har kostet en mængde penge. Dem har jeg fået af Claus. Men næste gang jeg mødte Claus, da var det, at jeg fik fortalt at betalingen var i magnesium og hvor vigtigt det var for hans eksistens, at den leje blev betalt. Jeg har troet på ham lige indtil i dag. En af vores biler blev i aftes angrebet af nogle folk og det kom til en skud episode. Det så jeg i fjernsynet og her genkendte jeg nogle af de vognmænd som jeg har hyret til opgaven. Kort tid efter kom Claus forbi, og spurgte hvordan det gik med indsamlingen. Her holdt jeg igen en pause, fik rettet lidt på min ryg, for stolen var virkelig ukomfortabel at sidde på. Fader Antonio lyttede intenst til det jeg fortalte, kunne jeg fornemme. Jeg var lidt forundret over det tidspunkt som han ankom på det var jo meget sent. Her efterlod han nogle flere penge, fordi han ville sikres sig at han fik magnesiummet. her hold jeg en bevidst kunstpause, bare for den dramatiske effekt. Mens Claus talte ja jeg ved ikke helt hvad der skete, så ja igen jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige det du tror nok jeg fuldstændig gal i hovedet. Det er altså lidt svært det her, men altså det var som om der faldt en maske og jeg pludselig så ham som han er. En kæmpe, med horn i pande, præcis som jeg så ofte har set djævle aftegnet og han var dæmonisk i sin adfærd. Jeg var umådelig skræmt, med jeg tror det lykkes mig at skjule det. Jeg kiggede på fader Antonio. Jeg tror jeg har talt med djævlen selv eller en af hans udsendinge. Jeg tror jeg er ved at betale til djævlen, præcis som du sagde. En skarp smerte og et hvid lys. Jeg skyndte mig at kigge væk, så jeg ikke så ind fader Antonios øjne, men kiggede ned i gulvet, mens jeg drejede på min lange frakkens knap, med stor ihærdighed. Rejse mig og gik lidt rundt. Satte mig ned. Du tro vel ikke jeg er helt skør vel, fader Antonio. Antonio klappede mig på hånden. Smerte i hoved og hvid lys. Bestemt ikke. Jeg er blot usigelig glade for, at du endelig er kommet til fornuft. Men hvad skal jeg dog gøre? Jeg står i et forfærdeligt dilemma. Hvis jeg ikke betaler bliver området ryddet i København og det syntes jeg er forfærdeligt. Mange bliver hjemløse, og måske når de slet ikke, med den tid der er tilbage at blive flyttet. Jeg kan jo ikke gå til myndighederne og

3 God jul 19.3 bede dem om at evakuere. Der er jo ingen overhovedet, der vil tro på min historie. Måske hvis du fader Antonio vil gå med! Med den katolske kirke i ryggen vil jeg måske bedre blive hørt!? Jeg kiggede igen på fader Antonio. Det kan kirke ikke være med til. Desværre - det er verslige forhold. Jeg forstår ikke? Det behøver du heller ikke, blot tro på mig og stol på det jeg siger. Jeg nikkeder. Sad lidt i tavshed hvor fader Antonio bare ventede på mit næste udspil. Men hvis jeg betaler, så styrker jeg djævlen og alt hans væsen. Det er for mig to onder og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg står i en situation, der i mine øjne er grænseoverskridende uhyggelige. Så så, det skal nok gå, nu hvor du har fortalt om det. Der er også for meget, der ligger på dine skuldre. Fader Antonio tog min hånd i sin. Jeg træk min hånd til mig og kløede min næse, for at skjule eventuelle ansigts reaktioner overfor Fro s korrektioner af min hjerne. Hvad skal jeg dog gøre fader Antonio? Du skal blot overlade det hele til mig. svarede han med sin mildeste stemme, som jeg havde lært at frygte. Men inden da. Har du oplevet andre mærkelig hændelser. Ja det har jeg virkelige. Pokker, der var jeg ved at tale over mig ufrivillig. Han var skræmmende uhyggelig, ham fader Antonio. Hvad har du oplevet? Jo, da jeg gjorde rent der hjemme, fandt jeg en lang række små dimser, som var placeret rund om i mit og min datters hus. Vi ved ikke hvad det er, men vi ved med sikkerhed, at det ikke er noget vi har placeret. Det lyder nok ganske åndsvagt, men Christine og jeg tror at det er en eller anden form for aflytningsenhed - eller også har vi bare se for mange spion og kriminalfilm ja jeg ved snart ikke mere - jeg kan god forstå hvis du ikke tror mig fader Antonio. Jamen, jeg tro helt sikkert på det du siger. Hvor mange fandt du? Vi fandt 6 stykker og vi er temmelig sikre på, at vi har fundet dem alle sammen. Det her typisk djævlens værk udbrød fader Antonie forarvet. Men jeg kan godt sende en af kirkens folk der er ekspert i sådanne ting - ud til dit hjem og kontrollere det!?

4 Ååå. Det vil da være dejligt. Hvornår kan du få det til at ske? Jeg kan sende en ud i dag ved eftermiddagstid. Det vil da være dejligt men er det ikke alt for stor ulejlighed? God jul 19.4 Bestemt ikke. Jeg må lige vende tilbage med det eksakte tidspunkt: sagde fader Antonio: Men jeg håber, det kan blive i eftermiddag, men jeg kender jo ikke ekspertens kalender, men skal nok sørge for, at det bliver hurtigst muligt. Så mange gange af hjertet tak. Jeg rakte fader Antonio mit visitkort. Du kan bare ringe, jeg skal nok sørge for, at enten jeg eller Christine er hjemme. Det vil virkelig glæde mig at få tjekket mit hus igennem. Igen en pause hvor jeg hoppede rundt på stolen, der knagede og bragede under min vægt, og jeg er altså ikke specielt tung. Men fader Antonio hvad skal jeg gøre? Overlad det blot til mig. Så skal jeg nok sørge for at betalingen falder, så din bydel ikke bliver slettet og samtidig sikre mig at betalingen lige når modtageren og forsvinder med det samme, så djævlen ikke får gavn af den. Men hvordan? Se det skal du slet ikke spekulere over. Du skal blot tryk overlade situationen i min og kirkens hænder, så sker der ikke dig eller dine noget og ej heller den dejlig by København. Fader Antonio endnu engang undskyld, fordi jeg ikke troede på dig. Tak fordi du har lyttet på mig og tror på denne mærkelige historie. Jeg kiggede og så på fader Antonio Hvordan går det med dine yderst elskværdige venner Contento og Viggo? De er i Italien. Igen - jeg var kommet til at tale over mig. I Italien spurgte fader Antonio, med en lidt forbløffet stemme. Ja, de har været virkelig syge. Kort tid efter at vi var kørt fra dem - fik de en voldsom maveforgiftning. Det var deres datter som opdagede dem, i rette tid og fik dem kørt på hospitalet. Jeg sad nu med knappen til min frakke i hånden. Jeg havde drejet den af under samtalen og den havde hjulpet mig til ikke at kigger på fader Antonio, selvom jeg havde en nærmest uimodståelig lyst til at gøre det. Hun var kommet uanmeldt heldigvis for at sige hej, afleverer noget vasketøj hun er studerende og har ikke mulighed for at vaske selv og så formentlig for at få noget mad med hjem. Hospitalet sagde, at det var den voldsomste maveforgiftning de havde set, og det var et stort held at de overlevede. I mange dag svævede de mellem liv og død. Efter dette, har de taget fri fra arbejdet og er rejst til Italien, hvor de bor hos nogle af deres venner, fra den gang da de boede i Italien.

5 Hvem. God jul 19.5 Det har jeg ingen anelse om. Jeg sad nu lagde knappen i den ene hånd og så over i den anden hånd. Frem og tilbage. Jeg var virkelig forfærdelig bange for at miste dem. De var som zombier. Det var da en ganske forfærdelig historie. Har de det helt godt nu? Nej desværre ikke. Der er kommen nogle følgeskader. Det er værste med Viggo. Han er blevet delvis lam i venstre arm og fod. Contento s ene øje hænger og hendes mundvig ser lidt mærkelig ud. Pause med et enkelt snøft fra mig. Men selvom dette er sket for dem, er de jo blot utroligt glade for at have overlevet denne forfærdelige forgiftning. Nogen ide om, hvad de var blevet forgiftet med? Lægerne siger, at der skyldes de rejer de havde spist til aftensmanden. Jeg rettede mig op. Der var en lang pause hvor vi sad i tavshed. 3 gang kom der en skarp kortvarig smerte og de hvide lys. Så rejste fader Antonio sig og det samme gjorde jeg. Skal vi beder en bøn samme, om at denne sag kommer til at gå som ønsket? Jeg nikkede - Og sammen knælede vi. Jeg bad inderlig en bøn om at alt lykkedes, men retningen var nok ikke den samme som fader Antonios. Fader Antonios bøn var betragtelig længere end min og jeg begyndte at få ondt i mine knæ af den uvante stilling. Min små flyttende rundt på mig selv, fik nok fader Antonio til at rejse sig op, og jeg fulgte stivbenet med. Vi begyndte vores færd ud af kirken. Udenfor døren stor den ældre vindtørre munk som nikkeder og eskorterede mig tilbage til indgangen. Mens jeg hørte kirkens dør lukke sig bag mig. Kunne fader Antonio hjælpe dig mit barn. Jeg nikkede og svarede: Ja det var så godt at tale med fader Antonio. Jeg var kommet ind i en yderst skidt situation. Den vil fader Antonio nu hjælpe mig ud af. Jeg har ikke behandlet fade Antonio retfærdigt og har sagt nogle mindre pæne ting til ham. Men alligevel har han lyttet, været forstående og allerede nu hjulpet mig godt på vej. Ja fader Antonio er i sandeheden en usædvanlig mand. kommenterede munken. Ja, du skulle blot vide hvor mærkelig tænkte jeg. Jeg sagde farvel til munken og vagten og gik ud af døren.

6 God jul 19.6 Udenfor tog jeg min mobil frem og ringede til en taxi, mens jeg med hastige skridt gik væk fra bygningen, da jeg virkelig ønskede at lægge afstand i mellem den og mig. Jeg aftalte med taxien, at den skulle møde mig på en adresse der lå ca. 10 minutter væk. Jeg havde virkelig behov for at strække min krop og får luftet dig selv, gennem en rask gåtur. Jeg kunne fornemme, at der var nogen der fulgte efter mig i det skjulte, men helt ærligt på nuværende tidspunkt var jeg bar fuldstændigt ligeglad. Jeg var bare træt. Jeg ville hjem og sove i min seng. Orkede bare ikke mere. Der var længere hen til adressen end jeg umiddelbart havde regnet med. Så jeg kunne se at den holdt og ventede på mig. Jeg vinkede for at vise chaufføren, at jeg var på vej. Så jeg begyndte at små løbe. Fro kaldte jeg. Virkede det?