Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011
|
|
- Ida Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011 U ægte børn er et underligt begreb i vores tid, da børn jo nu engang er små mennesker af kød og blod, som jo ikke kan være andet end ægte mennesker, men det er et udtryk, der stammer helt tilbage til meget meget gammel tid og betegner børn, der er født uden for et ægteskab. Ægte børn derimod er børn, der er født af forældre, der var gift i undfangelsesperioden, eller som - i hvert fald - blev gift med hinanden på et senere tidspunkt, og på den måde legitimerede børnene. I ældre retssprog betegnes et forhold, hvor en kvinde levede sammen med en mand i et fast forhold uden at være gift med Tegning af Heather Spears ham, som slegfred, forudsat at de dog kunne ægte hinanden lovligt. Muligvis har slegfredforhold været mere almindelige i hedensk tid end senere, hvor kirken søgte at bekæmpe enhver kønslig forbindelse uden for ægteskabet. Slegfredforhold medførte i modsætning til ægteskab ingen retsvirkninger for parterne, men en slegfred, som i tre vintre havde optrådt med en hustrus myndighed i huset, skulle ifølge Jyske Lov, 1. bog, kapitel 27, anses for mandens ægtehustru. Det kan ikke udelukkes, at bestemmelsen er blevet til under påvirkning fra kirken i dennes bestræbelser for at gøre ægteskabet til den eneste lovlige samlivsform mellem mand og kvinde. Bestemmelsen anvendtes i retspraksis så sent som i 1500-tallet. Slegfredbørn var i middelalderen betegnelse for de børn, der var født i et slegfredforhold. Senere udvidedes begrebet til at omfatte alle børn, der var født uden for ægteskab med undtagelse af horebørn, dvs. børn avlet i hor (ægteskabsbrud). Oprindelig har slegfredbørn næppe haft ringere retsstilling end ægtebørn. I forhold til moderen var det uden betydning, om et barn var ægtebarn eller slegfredbarn, idet et slegfredbarn arvede sin mor og moderens slægtninge, og de havde på deres side fuld arveret efter slegfredbarnet. I og 1200-tallet blev slegfredbarnets retsstilling over for faderen forringet, formentlig pga. påvirkning fra kirken, idet det nu alene tilkom faderen at afgøre, om han ville anerkende barnet som sit. Anerkendelsen skete på tinge, ved at faderen lyste barnet i kuld og køn. Ved anerkendelsen kunne faderen give slegfredbarnet en livsgave eller indsætte barnet som sin livsarving. Ifølge landskabslovene (love der blev nedskrevet i middelalderen og gjaldt i de enkelte retsområder i de nordiske lande) og Christian 5.s Danske Lov arvede slegfredbørn kun halv lod i konkurrence med ægtebørn. Fra 1200-tallet kunne slegfredbørn opnå ægtebarnsstatus, ved at forældrene indgik ægteskab, legitimatio per subsequens matrimonium, en retsregel, der indførtes i dansk ret under indflydelse fra kanonisk ret (Katolske Kirke). I og 1600-tallet kunne uægte børn ikke blive præsteviet og var udelukket fra gilder og lav. Den ældre lovgivning indeholdt ingen regler om forsørgelse af slegfredbørn, men denne opgave blev almindeligvis varetaget af moderen. Fra 1700-tallet blev faderen imidlertid efter retspraksis under påvirkning fra naturretten pålagt at bidrage til barnets forsørgelse, og denne pligt blev lovfæstet ved en forordning i I gamle dage var det svært at skaffe sig et levebrød og stifte familie, samtidig med at tallet var et samfund, hvor mange indledte et seksuelt forhold før ægteskabet, og hvor et bryllup ofte skyldtes en graviditet. Men ofte var faderen ukendt (soldat, fremmede eller død af pest etc.) og resultatet blev således et barn født udenfor ægteskabet. Den lidt afslappede holdning til den førægteskabelige seksuelle aktivitet førte oftere til det, der blev betegnet som et uægte barn. I mange hundrede år var seksualiteten og det kristne ægteskab tæt knyttet til hinanden, og indtil det 19. århundrede var udøvelse af seksualiteten uden for de givne rammer ikke blot en synd, men en kriminel handling. Hvis to ugifte personer fik et barn sammen, blev det kaldt lejermål, og loven forskrev både en gejstlig straf i form af et offentligt skriftemål i kirken og en verdslig straf i form af skyhøje bøder for forseelsen. Leif Christensen side 1
2 Når en ugift mor fik sit uægte barn døbt i kirken, skulle hun samtidig foran hele menigheden udlægge den rette barnefader. Sognepræsten noterede derefter hver enkelt uægte fødsel i sin kirkebog, og en gang om året indberettede han antallet og forældrenes navne til den lokale øvrighed. På de private godser med sigt- og sagefaldsret (ret til bøder, der idømtes i en retssag) var det godsejeren, som havde pligt til at rejse sigtelse, når der blev begået et brud på loven, og det var samtidig også ham, der havde retten til eventuelle indtægter fra bøder. Det var også godsforvalteren, som havde ansvaret for lejermålsbødernes inddrivelse på de private godser, og det var godsejeren, som nød godt af indtægten. På krongods og i købstæderne havde kongen retten til bøderne, og den lokale øvrighed måtte hvert år svare for behandlingen af hver enkelt lejermålssag til det kongelige danske rentekammer. Uægte børn som følge af ikke ægteskabeligt samvær var - ud fra en samfundsmæssig holdning - uacceptable. Det var som regel familien, der måtte tage sig af barnet og den økonomiske byrde, når samfundets net strammede sig om de unge ugifte par. Som regel var det børn af de fattigste gård- og husmænd, der endte med at få uægte børn, ligesom de ugifte fædre generelt var yngre end den gennemsnitlige førstegangsbrudgom (ca. 30 år) og dermed ikke havde nået at lægge en startkapital til side. Den ugifte mor - der fik en "horeunge" - var meget dårligt stillet i datiden samfund, specielt fordi hun ikke havde ret mange samfundsmæssige rettigheder uden en mand i huset, ej heller en indkomst. Så det endte som regel med at barnet blev sat i pleje, som en slags adoption, hos andre. Det er i de familier, vi finder børn med et forskelligt patronym (efternavn) end plejeforældrene og deres børn. En far til et uægte barn var ikke altid let at finde. I ældre tid fandtes der kun en faderskabssag, hvis barnemoderen havde anlagt sagen. Hvis hun selv havde mulighed for at opfostre barnet uden hjælp, eller hvis hun fx ved privat overenskomst med barnefaderen havde fået et engangsbeløb, var der ikke nødvendigvis grund til at anlægge en sag. For det uægte barn havde alligevel ingen rettigheder til fx arv efter faderen. Tidligere havde den ugifte mor således ikke nogen egentlig juridisk pligt til at afsløre, hvem der var far til dét barn, hun havde fået. Når myndighederne alligevel forsøgte at få kvinden til at udlægge en barnefader i fx og 1700-tallet, skal årsagen findes i moralske forhold. Begge parter havde syndet imod det sjette bud. Derfor skulle de gøre bod og i øvrigt også betale den såkaldte "lejermålsbøde". Kvinden kunne jo vanskeligt nægte, at hun havde født, hvorimod en udlagt barnefar kunne aflægge ed på, at det ikke var ham. Ved gennemgang af forskellige kirkebøger, som bliver studeret i forbindelse med fx slægtsforskning, er det ikke sjældent at udtrykket uægte børn findes. Præsterne var gode til tydeligt at registrerer, at der var tale om uægte børn. Ofte står det endda, hvor moderen havde opholdt sig på 10-måneders dagen før fødslen, da det var den kommune, hvor barnet var undfanget, som skulle betale for barnets forsørgelse af deres fattigkasse, hvis moderen ikke kunne forsørge sit barn selv. Tilbage i og 1800-tallet var en stor procentdel (helt op til %, og i nogle egne af landet helt op til 20 %) af alle fødte børn født som uægte børn. Det var dog ikke alle, som voksede op som såkaldte uægte børn, da mange blev legitimeret i løbet af de første leveår, ved at moderen indgik et ægteskab enten med faderen eller en anden mand. Der var dog også en del børn, som voksede op hos deres moders forældre i den tro, at det var de rigtige forældre. Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 pålægges at betale et bidrag til barnets forsørgelse, men han kunne dog indtil 1919 afsværge sig faderskabet. Fra 1937 blev det indført, at der kunne tages blodprøver for at fastslå faderskab til børn født uden for ægteskab. Lov af 7. maj 1937 ligestillede i højere grad børn i og uden for ægteskab, mens Lov af 18. maj 1960 om børns retsstilling helt ophævede sondringen. I perioden var børn uden for ægteskab under syv år sat under offentligt tilsyn. Omkring år 1900 afløstes betegnelsen uægte børn af begrebet børn født uden for ægteskab. Mens lovgivningen var utvetydig og hård, var den sociale praksis anderledes dobbelttydig. Tilbage blev dog en del børn, der måtte leve med den nedsættende betegnelse "uægte". Blandt de børn, som blev sat i pleje allerede som spæde, var spædbørnsdødeligheden blandt dem helt op til 1960 omkring det dobbelte af ægtebørns. Forskellen mellem børn født i og uden for ægteskab, bl.a. i arvemæssig henseende, blev ophævet ved børnelovene fra 1937 for børn, der blev født efter Leif Christensen side 2
3 Når et barns forældre ikke er gift med hinanden ved barnets fødsel, har moderen forældremyndigheden alene, uanset om forældrene bor sammen, men forældrene kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed og anmelde dette til statsamtet. For børn født efter er denne registrering af faderskab yderligere automatiseret. Derved får den registrerede fader og moderen samme rettigheder i forhold til barnet som gifte forældre. Et barn født uden for ægteskab har i dag ligesom ægtebørn arveret efter begge forældre. Lovgivningen: Tiden indtil Danske Lov (før 1683) Ægtebørn Tidligt var barnets retlige stilling helt afhængig af forældrenes ægteskabelige status. Dette gjaldt også for spørgsmålet om forsørgelse (og dermed om bidrag). Efter landskabslovene havde fx ægtebørn ret til at blive forsørget af forældrene. Slegfredbørn og horebørn Slegfredbørn var en mands børn med en frille eller konkubine, med hvem han levede sammen. Oprindelig har slegfredbørn næppe været ringere stillet end ægtebørn, slet ikke, hvis faderen havde anerkendt barnet som sit. Slegfredbørn kunne ved jernbyrd udpege deres far, og faderen kunne antagelig ikke vilkårligt forringe den arveretlige stilling, der tilkom dem. Horebørn var børn avlet ved et ulovligt samleje med krænkelse af den ægteskabelige troskabspligt. Var den ene af forældrene gift, den anden ugift, var barnet horebarn i forhold til den gifte af forældrene og slegfredbarn i forhold til den anden. Landskabslovene indeholdt ikke regler om forsørgelse af slegfredbørn eller horebørn. Danske Lov (efter 1683) Ifølge Danske Lov fra 1683 var det strafbart at have samleje uden for ægteskab. Ved strafudmålingen kunne manden dømmes til ægteskab. Var manden allerede gift, eller påstod kvinden ikke dom til ægteskab, kunne manden dømmes til at yde et årligt underholdsbidrag til kvinden, og dette blev ofte fastsat under hensyntagen til størrelsen af kvindens udgifter til barnets forsørgelse. En væsentlig grund til at skride ind over for løsagtigheden var det forhold, at de børn, der kom ud af sådanne forbindelser indebar et brud på den sociale orden, derved at barnet ikke fødtes ind i nogen social sammenhæng med materiel basis for at besørge og bekoste dets opvækst. Forordning af 14. oktober 1763 Da naturrettens tanker vandt indpas i dansk ret, fastsattes egentlige regler om bidragspligt i forhold til børn født uden for ægteskab. Forordning af 14. oktober 1763 om underholdspligt til børn født udenfor ægteskab var sålydende:»fr. ang. at Faderen til et uægte Barn skal lige med Moderen bære Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Formue erlægge i det mindste Halvdelen af de Omkostninger, som dets Underholdning udfordrer, til det er 10 Aar gammelt. Gr. da naturlig Billighed selv tilsiger, at den, som besvangrer et Qvindfolk og med hende avler et uægte Barn, bør lige med Moderen tage Deel i den Byrde og de Omkostninger, som Barnets Underhold og Opdragelse udkræver; men det dog ofte er erfaret, at en og anden saadan Barnefader har søgt at unddrage sig fra at opfylde denne naturlige Pligt, og at kaste al Byrden af Barnets opdragelse paa Moderen, det besovede Qvindfolk alene, som derved ofte, naar hun er fattig og ellers ingen Tilflugt har, sættes i de bedrøveligste Omstændigheder, hvilket lettelig kan have adskillige farlige og skadelige Følger; Så bliver, til saadant at forekomme og for at forbinde slige Forældre til at efterkomme de dem paaliggende naturlige Pligter mod de af dem avlede Børn, følgende befalet: Den, som er Fader til et uægte Barn, skal lige med Moderen bære Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Vilkår og Formue erlægge i det mindste Halvdelen af de Omkostninger, som Barnets nødtørftige Underholdning, efter Øvrighedens Skiønnende, udfordrer, og dermed continuere, til Barnet er 10 Aar gammelt. Findes nogen Barnefader herudi vægerlig, skal Overøvrigheden forhielpe Moderen, som har Barnet hos sig eller besørger dets Opdragelse, til at nyde, af hans Løn eller anden Indkomst, det han saaledes skal betale til Barnets Underholdning og Opdragelse.«Man hævdede således, at naturretten eller naturlig billighed førte til, at forældrene i forening skulle underholde de børn, de havde sat i verden. Faderen blev ganske vist ikke forpligtet til at give børn født uden for ægteskab den standsmæssige opdragelse, som det påhvilede ham at give ægtebørn, idet denne videregående pligt beroede på de borgerlige virkninger af ægteskabet. Den naturlige pligt medførte i øvrigt kun, at faderen skulle sørge for barnets nødtørftige underhold og kun til barnets 10. år. Selv om forordningen af 1763 fastslog faderens underholdsforpligtelse over for børn født uden for ægteskab, var den alligevel mere en fortsættelse af den allerede herskende retstilstand på området end en nydannelse. Da det fortsat kneb med at få de udlagte barnefædre til at bidrage til børnenes forsørgelse selv om de af øvrigheden skønnes at have midler hertil, blev der ved forordning af 10. december 1790 skabt mulighed for at indsætte modvillige betalere i Forbedrings- og Tugthuset. Forordning af 10. december 1790 Forordning at uægte Børns Fædre, naar de ikke udrede det Bidrag til saadanne deres Børns opfostring, som dem af Øvrigheden, i følge fr. 14. oct. 1763, paalægges, bør hensættes til Arbeid i forbedrings- eller Tugthuset. Cancel. p Cancelli brev, 9. apr. 1791, 18. og 25. februar, 9. juni og 7. juli Henviser til de kancelliskrivelser, som blev udsendt til myndighederne i den forbindelse. Da fædre til saadanne Børn som ere avlede uden for Ægteskab, undertiden søge at unddrage sig fra den naturlige pligt, at bidrage til disse deres Børns Underholdning og Opdragelse, og de, når Øvrighederne, i følge fr. 14. Oct. 1763, Leif Christensen side 3
4 foranstalte Udpantning hos dem, for den Deel af Underholdnings-Pengene, som paaligger dem at udrede, enten forstille eller pro forma pantsætte deres Gods, og saaledes, ved Underfundighed, overtræde fornævnte retfærdige Bud, saa er det fundet fornødent, at tillægge et Tvangs-Middel, som kan blive tilstrækkeligt til at bevirke dets efterlevelse. Når uægte Børns fædre ikke betaler det Bidrag til deres Børns Opfostring, som øvrigheden, i overenstemmelse med fr. 14. Oct. 1763, finder billigt; da skal bemeldte Øvrighed lade dem hensætte til Arbeide i Forbedrings- eller Tugthuset, i saa lange Tid, som Fr. 6. Dec. 1743, 14 fstsætter, i hensigt til dem, som ikke formaae at udrede idømte Strafbøder. Forordning af 6. december 1743 angaaende idømte Penge-Bøders Inddrivelse og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling en erholdes kand, bør straffes på Kroppen med videre. 14. Amues Folk skulle forsone de Penge-Bøder, som ikke formaae at udreede, med arbeide: Mand-Folkene forviser Øvrigheden ved fogden, til den i Provincen commanderende General, som anordninger, i hvilken Fæstning de skulle arbeide; og Qvind-Folkene forviser Stift-Befalingsmanden ligeledes til det Kvindehuss, hvorudi de skulle til Arbeide indsættes. Og haver Øvrigheden tillige i sin udgivende skriftlige Resolution at fastsætte, hvor i lang Tiid de Skyldige saaledes på Kropppen skulle straffes. så at deres en Dags arbejde for hver mark Danske, som de ikke kunde betale. Ved plakat af 28. maj 1825 om behandlingen af sager angående underholdsbidrag til uægte børn, blev det foreskrevet, at Overøvrigheden i de tilfælde, hvor faderskabet indbød tvivl, skulle være moderen behjælpelig med at få sagen påkendt ved politiretten. For at en mand kunne dømmes som bidragspligtig, måtte retten foretage en bevismæssig bedømmelse af sandsynligheden for, at den af moderen udlagte mand var far til det pågældende barn. Der var endvidere mulighed for, at flere mænd samtidig blev anset som bidragspligtige, hvorefter de hæftede solidarisk for underholdsbidraget. Pligten udvidedes ved plakat af 6. december 1839 om underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab til at gælde indtil barnets 14. år, dog således at bidraget for de sidste 4 år kunne nedsættes, hvis barnet begyndte at erhverve noget. Det blev endvidere præciseret, at pligten under visse omstændigheder kunne udvides, fx i tilfælde af moderens død. Med disse senere ændringer bestod forordningen stort set uændret indtil Efter 1908 Forsørgelsen af ægtebørn må naturligt have været forudsat varetaget i hjemmet efter hjemmets, barnets o.s.v. forhold. Efter den tidligere gældende ret måtte det vistnok antages, at forældres retspligt til at underholde deres ægte børn kun strakte sig til at sørge for, at de ikke faldt det offentlige til byrde, så at der ikke kunne afkræves dem mere end nødvendigt til børnenes nødtørftige underhold. Forældrenes forsørgelsespligt vedvarede ifølge forudsætningen i Plakat af 19. nov. 1828, indtil forældremagten ophørte, dog måtte de selv efter dette tidspunkt forsørge afsindige børn, såfremt de dertil havde evne. Der er dog al mulig grund til at antage, at ægtebørn, der forsørgedes i hjemmet, voksede op under langt gunstigere vilkår end børn født uden for ægteskab lovene I 1908 gennemførtes lov nr. 130 af 27. maj 1908 indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre og lov nr. 131 af 27. maj 1908 indeholdende nogle Bestemmelser om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling. Lov nr. 130 af 27. maj 1908 går i det væsentlige ud på i højere grad end tidligere at sikre også børn uden for ægteskab et forsvarligt underhold. Fædres bidrag forhøjedes således til 3/5 af udgifterne til barnets underhold. Disse udgifter beregnedes iflg. lovens 1, stk. 2, således: Ved Afgørelsen af Bidragspligtens Omfang skal det haves for Øje, at Barnets Forsørgelse bør ske i Overensstemmelse med Moderens Livsforhold, dog saaledes, at den er forsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa den Egn, hvor Barnet forsørges, men heller ikke udover almindelig gode Middelkaar. Baggrunden for, at bidraget som noget nyt skulle fastsættes efter moderens livsforhold, var at det ved forordningen kun havde været tanken, at barnet skulle ydes den»nødtørftigste Forsorg«. Det var muligt at fastsætte lavere bidrag, når omstændighederne talte derfor, ligesom det var muligt at fastsætte højere bidrag, når moderen ikke uden betydelig vanskelighed kunne antages at opfylde sin del af forsørgelsen. Var barnet»frugt af en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse«, havde faderen den fulde forsørgelsespligt alene. Som hovedregel gjaldt forsørgelsespligten nu indtil barnets fyldte 18. år. Bidraget skulle betales forud for hver periode, der dog ikke måtte overstige ½ år. Der indførtes særlige bidrag til barnets dåb, konfirmation, sygdom, begravelse og uddannelse, og der var fortsat mulighed for, at moderen kunne søge om, at faderen skulle betale bidrag til udgifterne ved hendes barsel og underhold i en måned før og en måned efter fødslen. Reglerne om forskudsvis udbetaling af bidrag samt om Overøvrighedens fastsættelse af normalbidraget var stort set uændrede, jf. 4 og 815. Ved lovens 14 opretholdtes i øvrigt den i 1825 indførte regel om, at flere mænd samtidig kunne pålægges bidragspligt. Hver bidragspligtig var ansvarlig for hele bidraget (solidarisk ansvar), men kunne, når han havde betalt det, indkræve en forholdsmæssig andel hos hver af de andre bidragspligtige. Efter lov nr. 131 af 27. maj 1908 havde manden i tilfælde, hvor ægtefællerne levede sammen, pligt til efter evne at sørge forsvarligt for hustru og børn. Betalte manden ikke, kunne hustruen bede Overøvrigheden om at fastsætte bidrag, jf. lovens 2. Bidraget kunne hun kræve udbetalt forskudsvis, hvis manden ikke betalte i rette tid. Dette var dog betinget af, at samlivet mellem ægtefællerne var ophævet, jf. lovens 4. Bidraget opgjordes efter samme principper som for børn født uden for ægteskab, jf. lovens 8. Leif Christensen side 4
5 1937-lovene Karakteristisk for udviklingen indtil gennemførelsen af 1937-lovene var, at ændringer i den hidtidige retstilstand hovedsagelig blev gennemført for at forbedre barnets økonomiske kår. Børnelovene af 7. maj 1937 betød her et afgørende brud med den hidtidige retstilstand, idet der ved lovene i princippet gennemførtes ligestilling af børn født i og børn født uden for ægteskab. Et barn født uden for ægteskab fik bl.a. ret til at kende faderen og til at bruge hans navn. Barnet fik også arveret efter sin far. På bidragsområdet skete der også noget. Faderen til et barn født uden for ægteskab blev således nu pålagt fuld forsørgelsespligt indtil barnets fyldte 18. år. Lov nr. 131 af 7. maj 1937 om Børn født uden for Ægteskab fastslår i 1 følgende:» har samme retlige stilling i forhold til deres forældre, som ægtebørn, medmindre lovgivningen udtrykkeligt fastsætter andet.«af 3, stk. 2, fremgår det, at der ved fastlæggelsen af målestokken for barnets forsørgelse samt dets opdragelse og uddannelse skulle tages hensyn til begge forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Dette var en væsentlig nyskabelse i forhold til tidligere lovgivning, hvorefter det alene havde været moderens livsvilkår, der blev lagt til grund for barnets forsørgelse. Man opretholdt systemet, hvorefter en eller flere mænd kunne blive dømt som bidragspligtige, hvis de pågældendes faderskab ikke kunne udelukkes, jf. lovens 14, stk. 2. Hver bidragspligtig blev pålagt fuld bidragspligt og ikke som tidligere, hvor bidraget deltes imellem dem. Bidragspligten kunne i visse tilfælde udstrækkes til efter det fyldte 18. år, hvis barnet var under uddannelse, dog ikke ud over barnets 21. år, jf. lovens 20, stk. 5. Parterne kunne endelig indgå aftale om bidraget, men disse aftaler var kun gyldige, når de var godkendt af Overøvrigheden, jf. lovens 25. På ægtebarnsområdet understregedes ligestillingen ved, at reguleringen af børnebidrag bestod af henvisninger til visse af bidragsbestemmelserne i 1937-loven. Dette gjaldt således de centrale bestemmelser om bidragspligtens varighed, om de særlige bidrag m.v. Børneloven af 18. maj 1960 Først ved lov nr. 200 af 18. maj 1960 vedtoges en fælles lov for børn født henholdsvis i og uden for ægteskab. Der havde dog som nævnt allerede været tale om en principiel ligestilling siden vedtagelsen af 1937-lovene. Loven blev udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 126/1955 om ændring af reglerne om faderskab. Betænkningen udarbejdedes som led i et nordisk lovsamarbejde. Det foresloges heri blandt andet at ophæve systemet, hvorefter der kunne fastslås bidragspligt, men ikke faderskab. Yderligere kan nævnes, at der i loven ikke længere findes bestemmelser om den offentligretlige forsørgelsespligt. En skarpere adskillelse af reglerne om henholdsvis den privatretlige og den offentligretlige forsørgelsespligt var allerede påbegyndt ved 1933-loven og fortsattes nu ved børneloven og senere ved forsorgsloven fra Kilder: Den Store Danske På sporet af slægten Anthony Svane og uddrag fra Forlaget Grifo Leif Christensen side 5
Faderskabssager (indtil 1919)
Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning
Læs mereBekendtgørelse af lov om børns forsørgelse
LBK nr 1815 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBørnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse
Læs mereBekendtgørelse af lov om børns forsørgelse
LBK nr 1100 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
Læs mereBørnetilskudslovens 19
Børnetilskudslovens 19 Ikke fundet grundlag for at kritisere, at et amtsankenævn havde lagt en udtalelse fra statsamtet om muligheden for at pålægge en - da afdød - forsørger bidragspligt til grund for
Læs mereFamilieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.
Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version
Læs mereUægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011
Uægte børn versus ægte børn Slægtshistorie Uægte børn versus ægte børn Af Leif Christensen, 28. februar 2011 U ægte børn er et underligt begreb i vores tid, da børn jo nu engang er små mennesker af kød
Læs mereForslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13
Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love
Læs mereBilag 1: Den danske børnelov af 1937
Bilag 1: Den danske børnelov af 1937 Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab Kapitel I Barnets almindelige Retsstilling 1. Børn uden for Ægteskab har samme retlige Stillingen i Forhold til
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af børneloven. 7. oktober 2014. Nr. 1097.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1097. Bekendtgørelse af børneloven Herved bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 2014, med de ændringer,
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)
Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige
Læs mereUægte børn. Erik Kann
Uægte børn Erik Kann Disposition Vanens magt er stor Det skal nu kunne ses før.. Hvad skal vi gøre? Hvad skete der? Helt basale kilder Åbenbart skriftemål Disposition, fortsat Lejermålsbøder Dispensationer
Læs mereO. A. BORUM FAMILIERETTEN FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN
O. A. BORUM FAMILIERETTEN I FORÆLDRE BØRN DANSK NAVNERET ANDEN UDGAVE G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN Indhold Første Afsnit Afstamning { 1. Ægtebarn og Børn født udenfor Ægteskab 1 4 Hvilke Børn er Ægtebørn
Læs mereBørneloven. med kommentarer
Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,
Læs mereNår den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes
- 1 Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mit spørgsmål er af skattemæssigt karakter:
Læs mereForældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet
Læs mereKapitel l Almindelige bestemmelser
Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om udbetaling af underholdsbidrag mv. til børn, samt adoptionstilskud Sammenskrivningen er ikke retligt
Læs mereBørn født uden for ægteskab
Børn født uden for ægteskab Når børn var født uden for ægteskab, blev de i kirkebogen anført som uægte børn. Ordet uægte forbindes både i dag og tidligere med falskhed og ubetydelighed. Sådan så man også
Læs mereUDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)
Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUDKAST. Forslag. til. I lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling foretages følgende ændringer:
Social- og Integrationsministeriet Familieret 9. april 2013 J.nr. 2012-165 / LTH UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland (Fastslåelse af faderskab
Læs mereBekendtgørelse af børneloven
LBK nr 18 af 10/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2014-154 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNavnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen
Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.
Læs mereHvornår skal børne- og hustrubidrag beskattes?
- 1 Hvornår skal børne- og hustrubidrag beskattes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT vil ændre sin hidtidige praksis om tidspunktet for beskatning af for sent betalte hustru- og børnebidrag.
Læs mereFylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne
Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)
Læs mereBekendtgørelse af børneloven
LBK nr 1097 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereUDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde
Læs mereÆgtefællers gensidige forsørgelsespligt
- 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets
Læs mereUægte børn. Erik Kann
Uægte børn Erik Kann Disposition Vanens magt er stor Hvordan kommer vi væk fra afgrunden? Helt basale kilder Åbenbart skriftemål Disposition, fortsat Lejermålsbøder Dispensationer Mulighederne fra 1763
Læs mereLandstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud
Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland
Læs mereMed barnet i centrum. Faderskab
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udarbejdet af Statsforvaltningen
Læs mereBekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.
Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget
ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familieret J.nr. 2015-6196 / lth 8. februar 2016 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Læs mereHvilken betydning har begrebet medmoderskab i forhold til reglerne om dansk indfødsret?
Fylgiskjal 4 Q & A Oversigt over Q & A s Medmoderskab: Q&A nr. 1: Q&A nr. 2: Gælder reglerne for medmoderskab på Færøerne? Hvilken betydning har begrebet medmoderskab i forhold til reglerne om dansk indfødsret?
Læs mereFastsættelse af børnebidrag lavere end normalbidraget
Fastsættelse af børnebidrag lavere end normalbidraget Henstillet til justitsministeriets overvejelse, at der skete en lempelse af den gældende praksis i sager om fastsættelse af børnebidrag, således at
Læs mereFakta om juridisk faderløses rettigheder Nyt kapitel
Juridisk faderløse har fået nye rettigheder December 2016 Fakta om juridisk faderløses rettigheder Nyt kapitel 1. juni 2014 trådte en lov i kraft, der giver juridisk faderløse samme rettigheder i forhold
Læs mereUægte børn og arme kvinder. Michael Dupont
Uægte børn og arme kvinder Michael Dupont Hvad vi skal tale om Faderskabssager Hvor og hvordan man finder en faderskabssag Fødselsstiftelsen Hjælp til den ugifte moder Arkivloven Eksempler Faderskabssager
Læs mereVejledning om aftaler om børnebidrag
1. Indledning 2. Relevante lovbestemmelser om børnebidrag 3. Sådan kan en bidragsaftale eventuelt formuleres 4. Formkrav, klare relevante forudsætninger m.v. 5. Skattemæssige forhold m.v. 6. Afsluttende
Læs mereNaboens søn arver dig
Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab
Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
Læs mereVejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD
DPT Vejledning om retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008TPD 1) Indhold 1. Børns forsørgelse 2. Normalbidraget 3. Forhøjet børnebidrag 4. Uddannelsesbidrag 5. Konfirmations- og beklædningsbidrag
Læs mereUDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk
Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK
Læs mereEt statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.
Statsamts behandling af sag om bortfald af hustrubidrag Et statsamts og justitsministeriets behandling af en sag om nedsættelse (bortfald) af et hustrubidrag gav på nogle punkter anledning til kritik.
Læs mereBekendtgørelse af navneloven
LBK nr 1816 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse af forældreansvarsloven
LBK nr 1073 af 20/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j. nr. 2012-7816 Senere ændringer til forskriften
Læs mere2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.
2008/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin. j.nr. 2008-4821 Fremsat den 12. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mereUægte børn og ugifte forældre i 1750-1850
Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,
Læs mereMed barnet i centrum. Faderskab
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland. Lovforslag nr. L 16 Folketinget
Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling
Læs mereF O R S L A G. til. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær
MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Den 3. febru ar 2006 J.nr.: 03-5019-00003 F O R S L A G til Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær
Læs mereFORÆLDER- SKAB OG ORLOV
FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse
Læs mereI. Indledning Familie- og arveret.indd 15 13/07/
I. Indledning Kapitel 1 Introduktion 1. Om familie- og samlivsformer I vor kultur finder de fleste det naturligt, at der etableres en form for fællesskab af voksne personer med henblik på samliv og eventuelt
Læs mereUddannelsesbidrag til børn
- 1 Uddannelsesbidrag til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Først tak for belysning af mange interessante problemstillinger igennem årene. Jeg er fraskilt for 2 år siden og har 3 børn
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs mereTil døden jer skiller? - om separationer, skilsmisser og alimentanter
Til døden jer skiller? - om separationer, skilsmisser og alimentanter DIS-Sydfyn torsdag d. 8. marts 2018 Foredrag v / cand.mag. Torben Albret Kristensen www.torben.tkak.dk Hvad skal der ske? Historisk
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs mereBekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002
Nr. 28 15. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002 Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september
Læs mereLov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love
LOV nr 652 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012 9136
Læs mereResume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
Grønlandsudvalget 2015-16 L 35 Bilag 1 Offentligt Social- og Indenrigsministeriet Kontor for Familier J.nr. 2015-6196 / lth 29. september 2015 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af
Læs mereBodeling mellem ugifte samlevende
- 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.
Læs mereResume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland
Læs mereFAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereMeddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR
Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed
Læs mereJulen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest
- 1 Julen er hjerternes og gavernes - og undertiden SKAT s fest Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Julen er hjerternes og gavernes fest. Med store gaver kan det også blive til skattevæsenets
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310
Læs mereTillykke med det lille nye familiemedlem.
Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk
Læs mereAnna Marie Elisabeth Hansen
Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005
Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om
Læs mereManglende partshøring i familieretssag
Manglende partshøring i familieretssag Familieretsdirektoratet traf som klagemyndighed afgørelse om en ægtefælles underholdsbidrag. Direktoratets afgørelse hvilede på et andet bedømmelsesgrundlag end statsamtets.
Læs mereVejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til
Læs mereFORÆLDER- SKAB OG ORLOV
FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse
Læs mereLandstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål
Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,
Læs mereSognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.
Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som
Læs mereMeddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR
IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og
Læs mereVEJLEDENDE RETNINGSLINJER FOR FASTSÆTTELSE AF ÆGTE- FÆLLEBIDRAG FRA 2000
SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET VEJLEDENDE RETNINGSLINJER FOR FASTSÆTTELSE AF ÆGTE- FÆLLEBIDRAG FRA 2000 ÆGTEFÆLLEBIDRAG 2010 2 ÆGTEFÆLLEBIDRAG 2009 4 ÆGTEFÆLLEBIDRAG 2008 8 ÆGTEFÆLLEBIDRAG 2007 12
Læs mereUdkast til. 1. Indledning
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn Udkast til 18. november 2013 Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab 1. Indledning Denne vejledning
Læs mereUdkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-1420 bgn 24. marts 2014 Udkast til Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 1363 af 19/12/2008
Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Begæring om gældssanering Kapitel 2 Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse Kapitel 3 Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes
Læs mereRíkisumboðið í Føroyum. Vejledning om ægtefællebidrag
Ríkisumboðið í Føroyum Vejledning om ægtefællebidrag Ægtefællebidrag ved samlivsophævelse Under ægteskabet, indtil en eventuel separation eller skilsmisse, har ægtefæller underholdspligt (forsørgelsespligt)
Læs mereTilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag
Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag Udtalt, at Familieretsdirektoratet ikke i forhold til den ene part i en bidragssag var berettiget til at ændre en afgørelse,
Læs mereLovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.
Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser
Læs mereKEN nr af 01/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019
KEN nr 10065 af 01/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 2000179-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereFORSLAG. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af anordning om adoption
Den 9. maj 2008 J.nr.: 2008-600-00003 Sagsbehandler: Mariam Khalil U D K A S T FORSLAG til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af anordning om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds
Læs mereArkalo Abelsen, Søren Rendal
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Allakkiaq Notat Uunga Til Arkalo Abelsen, Søren Rendal 30.01.2007 J.nr. Assinga uunga Kopi til
Læs mereBekendtgørelse af lov om dansk indfødsret
LBK nr 1029 af 10/07/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2016-15219 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse af forældreansvarsloven
LBK nr 1417 af 01/12/2017 (Gældende) UdskriŌsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-6370 Senere ændringer Ɵl forskriōen Ingen Bekendtgørelse
Læs mereVelkommen. Mødegang 2 Dagens program
Velkommen Mødegang 2 Dagens program Velkommen og opsamling på netværksdannelsen Sikring af hinanden Pause Opsamling på netværksdannelse Orlovsmuligheder Evaluering Mødegang 2 Sikring af hinanden Ofte er
Læs mereSide 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse
Læs mereBekendtgørelse om Familieretshusets statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab
Bekendtgørelse om Familieretshusets statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af 33 i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12571817 af 7. november 23. december 20158,
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereÆgtefællebidrag. Rigsombudsmanden på Færøerne. 1. Oplysninger om ansøger. 2. Jeg søger om. 3. Oplysninger om min (fraseparerede/fraskilte) ægtefælle
Rigsombudsmanden på Færøerne Ægtefællebidrag 1. Oplysninger om ansøger Fulde navn: P-tal: Adresse: Postnr./by: E-mail: Telefonnr. I dagtimerne: 2. Jeg søger om fastsættelse af ægtefællebidrag fra den forhøjelse
Læs mereLandstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp
Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Formål og den enkeltes
Læs merePressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender
Pressemøde om Juridisk Faderløse Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning er det regeringens
Læs mereFamiliestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)
9-4 b. Familieret 3.4. Forvaltningsret 12.1 12.4 13.1. Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2) (Se også sag 9-4 a foran denne sag) I to tilfælde har ombudsmanden taget stilling
Læs mereParcelhusreglen og skilsmisser
- 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mere